Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2665 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt
F i o l s t r æ d e 1 7
P o s t b o k s 2 1 8 8
T e l e f o n : 7 7 4 1 7 7 4 1
T e l e f a x : 7 7
4 1
D K - 1 0 1 7
K ø b e n h a v n K
7 7 4 2
E m a i l : f b r @ f b r . d k
Folketingets Europaudvalg
Att: Claus Larsen Jensen
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Grit Munk
Dok. FBR Lib:9253.1/-
14. oktober 2002
Svar til Europaudvalget om softwarepatenter
Hermed Forbrugerrådets svar på brev af 26. september 2002, hvori Forbrugerrådet anmodes om
at komme med en udtalelse vedrørende skrivelserne "PROSA siger nej til software-patenter",
PROSA, SSLUG og DKUUG's fælles brev til Europaudvalget vedrørende Kommissionens
direktivforslag om patentering af computerimplementerede opfindelser (softwarepatenter) og
samme organisationers fælles skrivelse til formanden for EF-specialudvalget for tekniske
handelshindringer.
Det omdiskuterede forslag til direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet om computer-
implementerede opfindelsers patenterbarhed, KOM (2002) 92, drejer sig om harmonisering af
reglerne for patentering af computer-implementerede opfindelser og ønsket om en definition af,
hvornår en softwareopfindelse kan patenteres.
Formålet med direktivet er at skabe en klar retstilstand i EU for i hvilket omfang software kan
patenteres, samtidig med at der skabes et incitament til investering og innovation i den euro-
pæiske industri.
Forbrugerrådet hæfter sig i denne forbindelse ved to ting:
1.
Hvad angår den antagelse at patenter på software skulle være et afgørende incitament til
investering og innovation indenfor softwareindustrien er Forbrugerrådet uenig. De sidste årtiers
rivende udvikling indenfor ebd-området er sket uden grundlag i patentrettigheder og store dele
af den nuværende udvikling sker indenfor "open source" software, der netop er baseret på åbne
kildekoder, frihed for den enkelte bruger til at bruge programmerne, frihed til at ændre i
programmerne og ret til distribution.
1
Der er absolut intet der tyder på, at brug af patenter skulle være nødvendigt for at skabe
incitament til, at der fortsat vil ske en utrolig stor og ikke mindst hurtig udvikling på software-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
180838_0002.png
2
området. Tværtimod er der en foruroligende stor risiko for, at patenter kan blive en direkte
bremse på udviklingen.
Dette skyldes bl.a., at software består af programmer og programdele, der udgør et sprog til
bearbejdning af abstrakt information, altså data. Mange af de samme programdele bruges vidt
forskelligt afhængigt af i hvilken i sammenhæng de optræder i. Programmer, der benyttes til
vidt forskellige formål, indeholder derfor ofte få en del fælleselementer. Dette medfører også, at
udvikling af ny software gerne bygger på en videreudvikling af allerede eksisterende
programdele. Der bygges med andre ord ovenpå allerede eksisterende mursten også i de
tilfælde, hvor det endelige resultat tjener fuldstændig andre formål end de allerede udviklede
programmer. Hvis enkelte programdele (eller byggesten) patenteres betyder det en begrænsning
i mulighederne for at udvikle ny software, da det herefter kun er den virksomhed, der har
patentet, der kontrollerer benyttelsen af den pågældende programdel eller byggesten. Hvis en
programmør har behov for at bruge en programdel med netop denne funktion, er vedkommende
nødt til at købe sig lov til at bruge den patenterede programdel eller udvikle "udenom", dvs.
starte et skridt længere tilbage, hvilket i begge tilfælde betyder øgede og i nogle tilfælde alt for
høje omkostninger til at innovationen fuldføres.
For open source softwaregrupper og for små og mellemstore virksomheder betyder dette, at
patenter godt nok i første omgang vil give dem en vis beskyttelse som leverandører til større
virksomheder, men til gengæld vil begge grupper få meget vanskeligt ved at markedsføre deres
egne produkter, da de i stigende grad vil indeholde patenterede programdele.
Dertil kommer, at det på nuværende tidspunkt er muligt selv for et ganske lille antal
programmører at udvikle programmer, der kan konkurrere med de store virksomheder.
Webserverprogrammet Apache bliver ofte nævnt som eksempel på dette. Dominerende
virksomheder kan imidlertid forhindre denne udvikling ved at tage patenter på centrale
programdele. Det er derfor generelt i de store virksomheders interesse at have softwarepatenter,
da de med disse kan forhindre mindre producenter og open source grupper i at udvikle sig til
egentlige konkurrenter.
Patenter er kun til gavn for samfundet, hvis der er tale om opfindelser eller innovationer, der
ellers ikke var blevet gjort eller var blevet holdt effektivt hemmelige. Spørgsmålet er om
patenter på software fører til mere eller mindre innovation på området. Open Source software er
nået så vidt, at man i dag kan skabe en fuld funktionsdygtig arbejdsstation alene baseret på open
source software. Ligeledes er komplicerede programmer som styresystemet Linux er udarbejdet
som open source software. Open source tilhængere betragter patenter på software som en
hæmsko for udvikling og spredning af ny viden indenfor området.
2
Det skyldes at open source
1
2
Se "Open source software - i den digitale forvaltning" , Teknologirådet , oktober 2002
Se "Open source software - i den digitale forvaltning" s.15, Teknologirådet , oktober 2002
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
software udvikles af frivillige, der ikke tjener på deres bidrag til udviklingen og derfor heller
ikke har økonomisk grundlag for at kunne betale for patenterede metoder.
Det er altså ikke et faktum, at manglende mulighed for patentering automatisk betyder
manglende innovation indenfor software. Tværtimod kan patenter blive en bremseklods for
mindre virksomheders mulighed for at konkurrere med de dominerende softwarevirksomheder
som Microsoft. Derimod vil udviklingen af software som open source betyde, at man undgår en
del af de ovennævnte begrænsninger for kreativitet og udvikling.
Der er da heller ikke noget, der tyder på, at muligheden for patentering af software automatisk
medfører større innovation. Flemming Bjerke (se nedenfor) henviser til en amerikansk
undersøgelse af James Bessen og Eric Maskin, der viser, at der ikke er nogen statistisk påviselig
forøgelse af innovationen hos de mest patenterede amerikanske virksomheder efter indførelsen
af softwarepatenter i USA.
Set fra forbrugersynsvinkel er softwarepatenter ikke en fordel. Softwaremarkedet er
dominerede af standarder, f.eks. tekstbehandlingsprogrammet Word. Fælles standarder er ofte
en fordel for forbrugere, for de gør det muligt for forskellige programmer at ”tale sammen”,
hvilket er afgørende når man f.eks. skal søge information på Internettet eller udveksle
dokumenter via e-mails. I modsætning til de fleste standarder vi kender er softwaremarkedets
dominerende standarder ikke branchebestemte standarder, men standarder sat af Microsoft ved
hjælp af deres dominerende markedsposition. Dette er problematisk i det øjeblik Microsoft får
lov at tage patent på disse standarder og dermed kan forhindre konkurrerende programpakker
og programmer i at kommunikerer med Microsoft-produkter. For den enkelte forbruger betyder
dette at man reelt ikke har noget valg når det gælder computer-løsninger, da store dele af
Internettes hjemmesider og ikke mindst hele den offentlige sektor er domineret af Microsoft
programmer. Man vil med andre ord som forbruger være tvunget til at købe software fra
Microsoft, hvis man vil have adgang til størstedelen af den information vi alle bliver mere og
mere afhængige af.
Vil man bevare konkurrencen på edb-området, hvilket vil være til både samfundets og den
enkelte forbrugers bedste, bør dominerende virksomheder som Microsoft ikke have mulighed
for at tage patent på centrale afgørende programdele.
2.
Hvad angår hensynet til en klar retstilstand er det Forbrugerrådets holdning, at en sådan
opnås ved at gøre det klart at software ikke kan patenteres. Dermed vil man undgå de
begrænsninger for innovation og den risiko for monopoler i IT-sektoren som patenter vil
medføre og som på længere sigt kan have alvorlige informationsmæssige og dermed
demokratiske konsekvenser. Selv om direktivet ifølge sit formål formål har til hensigt at sikre
retstilstanden for små og mellemstore virksomheder, er der derfor ikke belæg for at mene, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
180838_0004.png
4
patenter vil bidrage til beskyttelse for små og mellemstore virksomheders mulighed for at klare
sig i konkurrence med de dominerende virksomheder.
Direktivet er blevet kritiseret af førende eksperter indenfor området. Flemming Bjerke og Jens
Hoff, der begge er bidragydere til den del af Magtudredningen, der handler om sammenhængen
mellem informationsteknologi, videnssamfund og demokrati, kritiserer således stærkt
direktivets forslag om softwarepatenter. Bjerke betegner det som dybt problematisk for
samfundet og forudser, at det vil blive de største og stærkeste, der kommer til at sætte vilkårene
for IT-udviklingen. Hoff forudser ligeledes at direktivet vil skubbe til en udvikling, hvor få
store selskaber som Microsoft i stigende omfang vil diktere tempoet og retningen for den
informationsteknologiske udvikling.
3
På denne baggrund kan Forbrugerrådet støtte op om PROSAs Udtalelse "PROSA siger nej til
software-patenter", om PROSA, SSLUG og DKUUG's fælles brev til Europaudvalget
vedrørende Kommissionens direktivforslag om patentering af computerimplementerede
opfindelser (softwarepatenter) og om indstillingerne i samme organisationers fælles skrivelse til
formanden for EF-specialudvalget for tekniske handelshindringer.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
3
Mandag Morgen nr. 34, 7. Oktober 2002