Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2665 - konkurrenceevne Bilag 5
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse for rådsmøde (konkurren-
ceevne – indre marked, industri og forskning) den 7. juni 2005 for så vidt
angår forskningsdelen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186489_0002.png
2
Referat af mødet i Rådet for Konkurrenceevne (indre marked, industri
og forskning) den 7. juni 2005
Forskningsdelen
Forskningsdelen omfattede følgende tre punkter på dagsordenen:
Pkt. 4: Forslag til Europa-parlamentets og Rådets afgørelse om syvende ramme-
program for forskning (EF og EURATOM)
Kommissær Potočnik indledte med at bemærke, at der i Formandskabets forslag til
kompromis om de finansielle perspektiver for 2007-2013 på vækst og beskæftigelses-
området - hvor forskningsdelen udgør hovedparten, er lagt op til at fastholde et niveau
på ca. 8,5 pct. af EU’s samlede budget. I Kommissionens oprindelige forslag var der
lagt op til, at vækst- og beskæftigelsesområdet skulle stige til at udgøre 12,2 pct. Hvis
Formandskabets kompromisforslag vedtages, vil der ifølge Kommissæren være behov
for at genoverveje indholdet og strukturen i det syvende rammeprogram.
Formandskabet havde på forhånd formuleret seks spørgsmål, som udvekslingen af
synspunkter mellem landene tog udgangspunkt i. Under drøftelserne fremkom følgen-
de hovedsynspunkter:
Spørgsmål 1: Prioriterede temaer
Der var blandt landene generel opbakning til strukturen i programmet og temabeskri-
velserne. Et flertal af lande, herunder Danmark, støttede imidlertid en opsplitning af
temaet ”Sikkerhed og rummet”.
Kommissionen meddelte, at man ville efterkomme landenes ønske om en opsplitning
af sikkerhed og rummet i to temaer.
Spørgsmål 2: Instrumenter og fælles teknologiinitiativer
Der blev udtrykt mere varierende synspunkter om de fælles teknologiinitiativer. Det
kan konstateres, at der er et stort ønske om en uddybende beskrivelse af de planlagte
initiativer, inden der kan tages stilling til disse.
Kommissæren pointerede, at der for hvert af de fælles teknologiinitiativer der igang-
sættes, skal gælde en særskilt strategi, hvorfor der ikke er lagt op til en standardmo-
del. De fælles teknologiinitiativer vil kun blive foreslået på få, udvalgte områder.
Kommissionen lovede at tilvejebringe en mere udførlig beskrivelse af de fælles tekno-
logiinitiativer. Endvidere vil der i juni komme en rapport om udviklingen i de tekno-
logiske platforme, der skal være udgangspunktet for etableringen af fælles teknologi-
initiativer.
Spørgsmål 3: Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186489_0003.png
3
Udvekslingen af synspunkter vedrørende SMV’er kom i høj grad til at handle om,
hvorvidt der i syvende rammeprogram bør fastsættes en kvantitativ målsætning for
SMV’ernes deltagelse lige som i sjette rammeprogram.
Det kan konstateres, at der er bred enighed om at gøre rammeprogrammet mere attrak-
tivt for SMV’erne, herunder flere mindre samarbejdsprojekter og forenkling af de
administrative og finansielle procedurer.
Kommissæren tilkendegav, at Kommissionen vil være rede til at efterkomme et even-
tuelt ønske om en kvantitativ målsætning for SMV-deltagelsen, men at der i lige så
høj grad er behov for at indrette rammeprogrammet på en sådan måde, at det bliver
mere attraktivt for SMV’erne.
Spørgsmål 4: Spredning af viden og teknologioverførsel
Bl.a. Danmark bad om, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende beskrivelse
af, hvilke aktiviteter der vil blive igangsat under syvende rammeprogram for at sikre
spredning af den viden og teknologi, der udvikles i rammeprogrammet.
Kommissæren nævnte, at spredning af viden og teknologioverførsel i det sjette ram-
meprogram behandles på projektniveau, hvor det indgår som en del af kontrakten med
projektdeltagerne. Det samme vil være tilfældet i syvende rammeprogram, om end
bestemmelserne herom vil blive forbedret. Kommissæren nævnte endvidere en række
indirekte aktiviteter i det syvende rammeprogram, der vil bidrage til at styrke viden-
og teknologispredningen.
Kommissiæren lovede også på dette punkt at levere et samlet overblik over strategien
for viden- og teknologispredning i syvende rammeprogram.
Spørgsmål 5: Menneskelige ressourcer
Alle lande kunne støtte det øgede budget til Marie Curie-stipendierne i Kommissio-
nens forslag til syvende rammeprogram og forslaget om at forenkle instrumenterne i
fire grundkategorier. Derudover samledes synspunkterne sig hovedsagelig om forsla-
get fra Kommissionen om at samfinansiere EU-midler med nationale og regionale
stipendieprogrammer.
Kommissæren understregede, at forslaget om samfinansiering med nationale og regi-
onale programmer ikke træder i stedet for de nuværende stipendierne, men skal ses
som en metode til at få bredt mobilitets-aktionerne ud. Der er behov for en nærmere
beskrivelse af, hvorledes samfinanisering og stipendieprogrammer bedst tilrettelæg-
ges.
Spørgsmål 6: Administrations- og implementeringsaspekter
Flere lande tog fat på spørgsmålet om indførelsen af et 7-årigt programforløb og be-
hovet for fleksibilitet undervejs i programmet.
Kommissionen understregede, at den vil sikre en sammenhængende og fleksibel gen-
nemførelse af rammeprogrammet ved bl.a. at uddelegere nogle af forvaltningsopga-
verne og udbygge anvendelsen af engangsfinansiering.
Pkt. 5: ITER: Status vedr. internationale forhandlinger
Kommissæren nævnte, at der i øjeblikket foregår politiske overvejelser på højt niveau
i Japan vedrørende ITER-spørgsmålet. Der sigtes stadig efter, at der inden udgangen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
af juni måned kan afholdes et ministermøde i 6-parts-kredsen med henblik på under-
tegnelse af en endelig aftale.
Pkt. 6: Forberedelse af Rumrådet
Konkurrenceevnerådet indledte med at godkende udkastet til retningslinier for etable-
ringen af et fælles europæisk rumprogram uden bemærkninger.
Herefter åbnede selve Rumrådet (ESA Council og Konkurrenceevnerådet) med delta-
gelse af såvel EU-medlemslande som ESA-medlemslande.
Formændene for de to råd bekræftede, at et færdigt udkast til et fælles rumprogram
forventes forelagt på det næste Rumråd i november 2005.
Industrikommissær Verheugen fremhævede Galileo og GMES som flagskibe i det
fælles rumprogram.
Der var en kort bordrunde, hvor enkelte lande ytrede sig. Runden var præget af positi-
ve tilkendegivelser til det foreliggende forslag til retningslinier.
Efter Rumrådets vedtagelse af retningslinierne ratificerede ESA Council disse uden
bemærkninger.