PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2666 - økofin Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

g deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

27. maj 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (økonomi- og finansmini-

stre) den 7. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27. maj 2005

12 CHM

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni -

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)

(KOM(2005)141)

side 3

2. Stabilitets- og Vækstpagten:

a) Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ne-

derlandene

side 12

b) (evt.) Revision af forordningerne 1466/97 og 1467/97

3. Euromønter

Rådskonklusioner

4. Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige

finanser

side 24

Rådskonklusioner

5. Finansiering af ulandsbistand

(KOM(2005) 133, SEK(2005)453, SEK(2005)454)

6. Finansielle tjenesteydelser:

a) Genforsikring

(KOM(2004)273)

b) 3. hvidvaskdirektiv

(notat herom følger snarest muligt)

side

side 16

side

c) 4. og 7. selskabsdirektiv (notat herom følger snarest muligt)

7. Skat:

a) Rentebeskatningsdirektivet – status

b) Nedsat moms

(KOM(2003)397, KOM(2005)136)

c) Rapport fra adfærdskodeksgruppen

side 51

side 36

side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) Rente-/royaltydirektivet

8. (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013

(KOM(2004)101, KOM(2004)487, KOM(2004)498)

side 55

side 57

side 63

side 66

9. Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s 2005-budget –

a-punkt

(SEK(2005)548)

10. Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s 2005-budget –

a-punkt

(SEK(2005)650)

11. EF-domstolens praksis på skatteområdet

(notat herom snarest muligt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni – De overord-

nede økonomisk-politiske retningslinjer

KOM(2005)141

Resumé: Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer

for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer

(BEPG) (jf. traktatens artikel 99), og et forslag til en Rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i de relevante rådsformationer ventes

godkendt på Det Europæiske Råd og vedtaget af hhv. Rådet (økonomi- og finansministre) og Rådet (beskæftigel-

ses- og socialministre). Det nye koncept med tre-årige integrerede retningslinjer er en gennemførelse af DER’s be-

slutning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af stra-

tegien.

ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. juni 2005 på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage sit udkast

til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med henblik på godkendelse af DER den 16.-17. juni

2005.

Baggrund

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005

fastslår i relation til midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, at Rådet på baggrund af Det Euro-

pæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elemen-

ter: de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og retningslinjerne for beskæfti-

gelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de

fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker-

ne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den

generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.”

Som led i at sikre at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre bidrager til at fremme

vækst og beskæftigelsen i Europa besluttede stats- og regeringscheferne på forårstopmødet den

22.-23. marts 2005 at forbedre styringen af Lissabon-strategien. Hensigten var at gøre det lettere

at prioritere samtidigt med at den overordnede balance og synergi mellem strategiens 3 dimensio-

ner blev respekteret, og processen blev rationaliseret. På baggrund af konklusionerne fra forårs-

topmødet har Kommissionen således i nærværende meddelelse (KOM(2005)141) af 12. april

2005 fremlagt forslag til integrerede retningslinier for fremme af vækst og beskæftigelse i EU. På

grundlag af disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge nationale reformprogrammer og

Kommissionen skal fremlægge et program for Fællesskabets foranstaltninger, som skal fremme

væksten og beskæftigelsen. De integrerede retningslinier samler dels de overordnede økonomisk-

politiske retningslinier, dels retningslinierne for beskæftigelsen i et samlet dokument for derved at

præsentere en mere klar vision for hvordan de udfordringer som EU står overfor kan håndteres.

De integrerede retningslinier udmønter således den nye tre årige Lissabon-cyklus, som derved

dækker perioden 2005-08.

De integrerede retningslinier behandles på møder i Rådet (konkurrenceevnemin i-

stre) den 10. maj, Rådet (uddannelse og ungdom) den 24. maj, Rådet (beskæftige l-

ses- og socialministre) den 2.-3. juni, og ECOFIN den 7. juni, forud for godkendel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005, som forberedes af Rådet (generel-

le anliggender) den 23. maj og den 13. juni.. Efterfølgende vedtages de overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer af Rådet (økonomi- og finansministre), mens

beskæftigelsesretningslinjerne vedtages af Rådet (beskæftigelses- og socialministre).

Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrevne procedurer i Trakta-

tens artikel 99 og 128.

Indhold

Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede

retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de overordnede økono-

misk-politiske retningslinjer (BEPG), jf. traktatens artikel 99, og et forslag til en Rådsbeslutning

om retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128.

Kommissionens oplæg til integrerede retningslinjer består af dels de overordnede økonomisk-

politiske retningslinjer i form af makroøkonomiske retningslinjer og mikroøkonomiske retnings-

linjer og dels beskæftigelsesretningslinjerne, jf. oversigt.

Oversigt: De integrerede retningslinjer for vækst og job (2005-2008)

Makroøkonomiske retningslinjer

At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst

At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed

At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient allokering af res-

sourcer

At fremme en styrket sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og struk-

turpolitik samt beskæftigelsespolitik

At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mikroøkonomiske retningslinjer

At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor

At fremme alle former for innovation

At styrke de konkurrencemæssige fordele for den industrielle base

At facilitere spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommunika-

tionsteknologi (ICT) og at udbygge et rummeligt informationssamfund

At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne mel-

lem miljøbeskyttelse og vækst

At udvide og uddybe det indre marked

At sikre åbne og kompetitive markeder indenfor og udenfor Europa, og at hø-

ste fordelene ved globaliseringen

At skabe et mere kompetitivt erhvervsmiljø og at opfordre til privat initiativ

gennem bedre regulering

At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små og mel-

lemstore virksomheder

At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og færdiggøre

prioriterede grænseoverskridende projekter

D E OVERORD N ED E ØKON OMISK-POLITISKE RETN IN GS-LIN JER

(BEPG)

ECOFIN ventes p å gru nd lag af Kom m issionens henstilling og bid ragene fra d e

øvrige berørte råd sform ationer at ved tage overord ned e økon om isk-p olitiske

retningslinjer m ed flg. hoved in d hold :

Makroøkonomiske politikker for vækst og job

Retningslinje 1: At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst

EU-landene bør leve op til deres mellemfristede budgetmålsætninger, og – i det omfang denne

målsætning endnu ikke er opfyldt – gennemføre de nødvendige tiltag i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten, og landene bør samtidig undgå procyklisk finanspolitik. Lande med

uforholdsmæssigt store underskud bør iværksætte effektive tiltag for at sikre en hurtig korrektion

af underskuddene. Lande med uholdbare underskud på betalingsbalancen bør korrigere dem i

kraft af strukturreformer, styrket konkurrenceevne, og eventuelt finanspolitik.

Retningslinje 2: At sikre økonom isk og finanspolitisk hold barhed

EU-landene bør – i lyset af de skønnede omkostninger knyttet til de aldrende befolkninger –

styrke de offentlige finanser gennem gældsreduktion og reformer af bl.a. pensions- og sundheds-

systemer, der sikrer at de er finansielt holdbare og opfylder deres sociale mål, samt højere beskæf-

tigelse og arbejdsudbud for bl.a. kvinder og traditionelt udstødte grupper og fremme en livslang

tilgang til arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinje 3: At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient allokering

af ressourcer

EU-landene bør – under overholdelse af retningslinjerne om økonomisk stabilitet og holdbarhed

– sikre en sammensætning af de offentlige udgifter, der fremmer vækst og tilpasse skattestruktu-

rer for at styrke vækstpotentialet, og sikre mekanismer til vurdering af forholdet mellem offentli-

ge udgifter og opnåelsen af politiske mål, og sikre den overordnede sammenhæng mellem forskel-

lige reformer.

Retningslinje 4: At sikre at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet

og vækst

EU-landene bør tilskynde til de rette rammebetingelser for løndannelse, med fuld respekt for de

sociale parters rolle, med henblik på at fremme en udvikling i arbejdskraftomkostninger, der er

konsistent med prisstabilitet og udviklingen i arbejdsproduktivitet på mellemlang sigt, idet der bør

tages højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold.

Retningslinje 5: At fremme en styrket sammenhæng mellem makroøkonomisk

politik og strukturpolitik samt beskæftigelsespolitik

EU-landene bør gennemføre reformer, der øger vækstpotentialet og understøtter en sund

makroøkonomisk ramme gennem øget fleksibilitet, mobilitet og tilpasningsevne på arbejds- og

produktmarkeder som reaktion på globaliseringen, teknologiske fremskridt, efterspørgselsskift og

ændringer i konjunkturforhold.

Retningslinje 6: At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Eurolandene bør sikre en bedre koordination af deres økonomiske politik, og særligt fo-

kusere på finanspolitisk holdbarhed i fuld overensstemmelse med Stabilitets- og Vækst-

pagten, og bidrage til et policy mix, der støtter konjunkturfremgang og er forenelig med

prisstabilitet og dermed styrker tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne på kort sigt og

samtidig er forenelig med holdbar vækst på lang sigt, og gå videre med strukturreformer,

der forbedrer euroområdets langsigtede potentielle vækst og forbedrer dets produktivitet,

konkurrenceevne og tilpasningsevne i forhold til asymmetriske chok, idet der bør lægges

særlig vægt på beskæftigelsespolitik. Eurolandene bør endvidere sikre, at euroområdets

indflydelse i det globale økonomiske system er i overensstemmelse med dets økonomiske

vægt.

Mikroøkonomiske reformer rettet mod styrkelse af Europas vækstpo-

tentiale

Retningslinje 7: At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor

3-procentsmålet for investeringer i F&U i 2010 bekræftes med en passende deling mellem offent-

lig og privat F&U, og medlemslandene vil fastlægge mellemliggende mål. EU-landene bør udvikle

tiltag for at fremme F&U, særligt privat F&U, gennem: 1) styrkede rammebetingelserne og sikring

af, at virksomheder opererer i tilstrækkeligt kompetitive og attraktive markeder, 2) mere effektive

og efficiente offentlige udgifter til F&U og udvikling af offentligt-private partnerskaber, 3) udvik-

ling og styrkelse af ’excellence-centre’ af uddannelses- og forskningsinstitutioner i medlemslande-

ne, og forbedring af samarbejde og overførsel af teknologi mellem offentlige forskningsenheder

og private foretagender, 4) udvikling og bedre udnyttelse af incitamenter for privat F&U, 5) mo-

dernisering af ledelse på forskningsinstitutioner og universiteter, 6) sikring af et tilstrækkeligt ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bud af kvalificerede forskere gennem flere studerende i videnskabs-, teknik- og ingeniørfag samt

styrket karriereudvikling og mobilitet af forskere på tværs af lande og sektorer.

Retningslinje 8: At fremme alle former for innovation

EU-landene bør fokusere på 1) forbedringer af supportservices for innovation, særligt udbredelse

og teknologioverførsel, 2) skabelse og udvikling af innovationsenheder, netværk m.v., der sam-

menknytter universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder, herunder på regionalt og lo-

kalt niveau for at reducere teknoligigabet mellem regioner, 3) fremme af grænseoverskridende

viden-overførsel, herunder gennem udenlandske direkte investeringer, 4) fremme af offentlige

indkøb af innovative produkter og servies, 5) bedre adgang til indenlandsk og international finan-

siering, og 6) veldefinerede intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder løsning af udestående

problemer for Fællesskabs-patentet.

Retningslinje 9: At styrke de konkurrencemæssige fordele for den industrielle base

Europa har behov for en solid industriel base på hele sit område. En moderne og aktiv industri-

politik bør bidrage til gode rammebetingelser for fremstillingserhverv og service. Landene bør

som start definere merværdi- og konkurrenceevnefaktorer i centrale industrisektorer. EU-landene

bør også fokusere på udviklingen af nye teknologier og markeder. Det indebærer særligt forplig-

telse til fremme af nye teknoligiinitiativer baseret på offentligt-private partnerskaber, herunder

etablering og implementering af fælles europæiske teknologiinitiativer og samarbejde mellem

medlemslande, der bidrager til håndtering af ufuldkommenheder på markeder. Det indebærer

også skabelse og udvikling af af netværk af lokale klynger på tværs af EU med større involvering

af små og mellemstore virksomheder.

Retningslinje 10: At facilitere spredning og effektiv anvendelse af informations- og kom-

munikationsteknologi (ICT) og at udbygge et rummeligt informationssamfund

EU-landene bør 1) opfordre til anvendelse af ICT i den offentlige service og i husholdninger, 2)

sikre de nødvendige rammer for de relaterede ændringer i organisationen af arbejde i økonomien,

3) fremme en stærk europæiske tilstedeværelse i centrale segmenter af ICT, opfordre til udvikling

af stærke ICT-industrier og velfungerende markeder, 5) sikre sikkerhed i netværk og information,

samt konvergens og interoperabilitet for at etablere et informationsområde uden grænser, 6) ud-

brede bredbånd, herunder for dårligt stillede regioner, for at udvikle videnøkonomien.

Retningslinje 11: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne

mellem miljøbeskyttelse og vækst

EU-landene bør 1) prioritere øget energieffektivitet samt udviklingen af nye og bæredygtige ener-

gikilder og spredning af miljøvenlig og øko-efficiente teknologier, dels a) i det indre marked, sær-

ligt inden for transport og energi, for at reducere den europæiske økonomis sårbarhed over for

olieprissvingninger, og dels b) i forhold til resten af verden som en sektor med betydeligt ek-

sportpotentiale, 2) fremme internalisering af miljømæssige omkostninger og afkobling af økono-

misk vækst og miljøforringelser, 3) fortsætte kampen mod klimaændringer ved at implementere

Kyoto-målene på en omkostningseffektiv måde. Implementeringen af disse prioriteter bør være i

overensstemmelse med eksisterende europæisk lovgivning og med tiltag og instrumenter foreslået

i handlingsplanen for miljøteknologi (Environmental Technologies Action Plan, ETAP).

Retningslinje 12: At ud vid e og ud d ybe d et ind re m arked

EU-landene bør 1) fremskynde gennemførelse af direktiver vedrørende det indre marked, 2) prio-

ritere en bedre gennemførelse af lovgivning vedrørende det indre marked, 3) fjerne hindringer for

grænseoverskridende aktiviteter, 4) anvende EU’s regler for offentlige indkøb effektivt, 5) frem-

me et fuldt operationelt indre marked for services, mens den europæiske sociale model fasthol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des, 6) fremskynde den finansielle integration gennem implementering og håndhævelse af den

finansielle handlingsplan.

Retningslinje 13: At sikre åbne og kom petitive m arked er ind enfor og ud enfor Euro-

pa, og at høste ford elene ved globaliseringen

EU-landene bør prioritere fjernelsen af lovgivningsmæssige og handelsmæssige samt an-

dre barrierer, der hæmmer konkurrence, 2), en mere effektiv håndhævelse af konkurren-

cepolitik, 3) selektiv gennemgang af markedsforhold og lovgivning for at identificere og

fjerne hindringer for konkurrence og markedsadgang, 4) reduktionen i statsstøtte, der for-

vrider konkurrencen, 5) omprioritering af statsstøtte til fordel for visse horisontale mål, 6)

fremme den eksterne åbenhed, også i en multilateral kontekst. EU-landene bør også fuldt

ud implementere de aftalte tiltag for at åbne netværksindustrier for konkurrence for at

sikre effektiv konkurrence på europæiske integrerede markeder. Samtidig spiller udbudet

af services af generel økonomisk interesse en vigtig rolle.

Retningslinje 14: At skabe et m ere kom petitivt erhvervsm iljø og at opford re til privat

initiativ gennem bed re regulering

EU-landene bør 1) reducere den administrative byrde på erhvervslivet, 2) forbedre kvalitet

i lovgivningen gennem systematisk og grundig vurdering af dens økonomiske, sociale og

miljømæssige effekter, mens der tages højde for og gøres fremskridt i målingen af den

administrative byrde forbundet med reguleringen, herunder i relation til håndhævelse, 3)

opfordre virksomheder til at udvikle deres sociale ansvar.

Retningslinje 15: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små

og mellemstore virksomheder

EU-landene bør 1) forbedre adgangen til finansiering for at fremme etablering og vækst af små

og mellemstore virksomheder, 2) styrke de økonomiske incitamenter, herunder gennem forenk-

ling af skattesystemerne og reduktion af ikke-lønmæssige arbejdskraftomkostninger, 3) styrke det

innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og 4) tilbyde relevant supportser-

vice for at fremme virksomheds-etablering og vækst i overensstemmelse med Charteret for små

og mellemstore virksomheder. EU-landene bør endvidere styrke iværksætterkultur i uddannelser

og efteruddannelser. De bør også fremme mulighederne for ændringer i ejerforhold, om nødven-

digt revidere konkurslovgivning og forbedre retsprocesser vedrørende blandt andet virksom-

hedsomstruktureringer.

Retningslinje 16: At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og

færdiggøre prioriterede grænseoverskridende projekter

Formålet er særligt at styrke integration af de nationale markeder i det udvidede EU. EU-

landene bør 1) udvikle passende og ressourceefficiente infrastrukturer i forhold til trans-

port, energi samt informations- og kommunikationsteknologi – særligt dem inkluderet i

TEN-netværkene – ved at supplere Fællesskabsmekanismer som en vigtig betingelse for

at sikre en succesfuld åbning af netværksindustrier for konkurrence, 2) overveje udviklin-

gen af offentligt-private partnerskaber, 3) overveje passende infrastrukturprissystemer, der

internaliserer miljømæssige omkostninger for at sikre en efficient anvendelse af infrastruk-

turer og udvikling af en bæredygtig modal balance

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

N ærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder makroøkonomisk

og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal ifølge traktaten betragte deres

økonomiske politikker som spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de

overordnede økonomisk politiske retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og retningslinjerne for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Da retningslinierne er ekspli-

cit hjemlet i traktaten finder regeringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier har i sig selv ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Gennemførelse af ret-

ningslinierne forventes at have positive samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier til behandling på ECOFIN den 7.

juni 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissionens henstilling

om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, der indgår i Kommissionens meddelelse

om de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, blev forud for ECOFIN den 12.

april 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (2005-2008), udarbejdet

af Rådet på grundlag af Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer for

vækst og job 2005-2008, med henblik på godkendelse af Det Europæiske Råd og efterfølgende

vedtagelse af ECOFIN. Fra dansk side bifalder man integrationen af de eksisterende retningslin-

jer.

Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinjerne har den størst mulige effekt i forhold til

gennemførelsen af økonomisk politik, der bidrager til at nå Fællesskabets mål, at integrationen af

retningslinierne bidrager til at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i

overensstemmelse (konsistente) med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, samt

finder det hensigtsmæssigt, at alle relevante rådsformationer har bidraget til formulering og skal

bidrage til gennemførelse af de integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt

på, at de integrerede retningslinier afspejler de danske prioriteter op til forårstopmødet og de

konklusioner, som blev vedtaget på forårstopmødet, herunder at BEPG skal sikre konsistens i

den økonomiske politik.

Fra dansk side arbejder man for, at de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer afspejler

regeringens prioriteter vedr. styrkelse af forskning og udvikling og etableringen af et europæisk

videnområde, og sikring af konsistens mellem makropolitik, mikropolitik og beskæftigelsespolitik,

herunder at strukturreformer bidrager til finanspolitisk holdbarhed på lang sigt og – inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

disse rammer – et styrket fokus på arbejdsmarkedsreformer, der fremmer fleksibilitet og incita-

menter til øget arbejdsudbud og beskæftigelse.

Fra dansk side finder man, at retningslinjerne er et rimeligt kompromis.

Vedrørende andre landes holdning

De øvrige EU-lande ventes at støtte Rådets udkast til de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer (2005-2008) som grundlag for en styrket indsats for vækst og beskæftigelse i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2 a): Stabilitets- og Vækstpagten – Ophævelse af proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Nederlandene

Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Nederlandene, idet Nederlandene har korrigeret

sit uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. juni 2004.

Baggrund

Nederlandenes offentlige budgetunderskud udgjorde 3,2 pct. af BNP i 2003, hvilket er

over Traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP. Kommissio-

nens prognose af 7. april 2004 skønnede endvidere, at underskuddet også vil overskride 3-

procentsgrænsen i 2004.

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 2. juni 2004 på grundlag af henstillinger fra

Kommissionen

en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Nederlandene, jf.

Traktatens artikel 104.6

en Rådshenstilling til Nederlandene om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.

Rådshenstillingen til Nederlandene anbefaler flg.:

de nederlandske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budget-

underskud til ophør senest i 2005. Rådet fastlægger en frist til den 2. oktober 2004 (4 måne-

der efter henstillingen) for den nederlandske regerings iværksættelse af korrigerende foran-

staltninger for 2005, hovedsageligt af strukturel karakter, svarende til 0,5 pct. af BNP (d.v.s.

en forbedring af den konjunkturrensede saldo på 0,5 pct. af BNP fra 2004 til 2005).

Rådet opfordrer kraftigt de nederlandske myndigheder til at sikre, at budgetkonsolideringen

rettet mod en budgetstilling tæt på balance eller i overskud fastholdes efter korrektionen af

det uforholdsmæssigt store underskud, særligt i kraft af en reduktion af det konjunkturrense-

de underskud på mindst 0,5 pct. af BNP per år.

Rådshenstillingen blev offentliggjort efter aftale med den nederlandske regering.

ECOFIN drøftede på rådsmødet den 21. oktober 2004 Nederlandenes opfølgning på henstillin-

gen i lyset af 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag, og noterede, at den nederlandske rege-

rings tiltag på dette tidspunkt synes tilstrækkelige til at sikre en korrektion af det uforholdsmæs-

sigt store underskud i 2005.

Den nederlandske regering havde således den 16. april 2004 (kort efter offentliggørelsen af 2003-

underskuddet på 3,2 pct. af BNP) vedtaget en pakke med budgetforbedringer svarende til ca. 0,5

pct. af BNP i 2004 – i tillæg til besparelsestiltagene indeholdt i budgettet for 2004 – med det for-

mål at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP allerede i 2004. Omkring halvdelen af denne

pakke havde en permanent budgetforbedrende effekt.

Den nederlandske regering havde endvidere den 21. september præsenteret Parlamentet for

2005-budgettet, der kort efter blev vedtaget med mindre ændringer. Tiltagene i 2005-budgettet

(som inkluderer den permanente effekt af pakken fra 16. april 2004) skønnedes at give en budget-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedring på i alt 0,5 pct. af BNP i 2005. Tiltagene vurderedes generelt at have en permanent

effekt.

På grundlag af denne information blev det i forbindelse med ECOFIN den 21. oktober 2004

vurderet, at den nederlandske regering i overensstemmelse med henstillingen og inden for dennes

tidsfrist havde iværksat korrigerende foranstaltninger, hovedsageligt af strukturel karakter, sva-

rende til 0,5 pct. af BNP i 2005, m.h.p. at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i

2005.

Indhold

Kommissionen har den 18. maj 2005 offentliggjort en henstilling under Traktatens artikel 104.12

med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

store underskud for Nederlandene, som ventes behandlet på ECOFIN den 7. juni 2005.

Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at Nederlandenes budgetunderskud for

2004 blev opgjort til 2,5 pct. af BNP i forbindelse med notifikationerne af 1. marts 2005

og efterfølgende revideret til 2,3 pct. af BNP, jf tabel 1.

Nederlandene har således bragt sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP ét år før

henstillingens tidsfrist.

Det faktiske 2004-underskud er lavere end skønnet på 3,0 pct. af BNP i det nederlandske

2005-budget og stabilitetsprogram af november 2004 og skønnet på 2,9 pct. af BNP i

Kommissionens efterårsprognose af oktober 2004, idet skatteindtægterne var højere end

ventet og udgiftsvæksten var lavere end ventet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Nederlandenes budgetsaldo og gæld, 2002-2006

Pct. af BNP

2002

-1,9

45,9

47,8

-2,3

52,6

0,6

0,5

2003

-3,2

45,8

49,0

-2,0

54,3

-0,9

-1,9

2004

-2,3

45,5

48,0

-1,2

55,7

1,3

-1,9

2005

-2,1

45,8

47,9

-0,4

57,6

1,0

-2,5

2006

-1,6

47,6

49,3

0,0

57,9

2,0

-2,4

Offentlig bu d getsald o

Ind tægter

Ud gifter

Konju nktu rrenset sald o

Offentlig gæ ld

Real BN P-vækst (p ct.)

Ou tp u t gap (p ct.)

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Den nederlandske regerings mål for de offentlige finanser i 2005 er et underskud på 2,1

pct. af BNP, mens Kommissionens forårsprognose af april 2005 skønner et underskud på

2,0 pct. af BNP i 2005 og 1,6 pct. af BNP i 2006.

Det strukturelle (konjunkturrensede) underskud blev reduceret fra 2,0 pct. af BNP i 2003 til 1,2

pct. af BNP i 2004 og ventes reduceret yderligere til 0,4 pct. af BNP i 2005, således at der i givet

fald gennemføres en strukturel budgetforbedring på 0,8 procentenheder to år i træk, i alt 1,6 pct.

af BNP inden for henstillingens tidsfrist.

Den strukturelle budgetforbedring er således større end henstillingens anbefaling om en forbed-

ring på 0,5 pct. af BNP (i 2005 / efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud) og

vil indebære, at Nederlandene overholder Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede målsætning

om et budget ’tæt på balance eller i overskud’ i 2005-2006.

Det forhold, at den strukturelle saldo ligger på et bedre niveau og forbedres mere end den fakti-

ske saldo skyldes den svage nederlandske konjunkturudvikling, hvor output gap forringes fra –1,9

pct. af BNP i 2003 og 2004 til ca. –2,5 pct. i 2005 og 2006.

Den offentlige gæld skønnes at stige fra 55,7 pct. af BNP i 2004 til hhv. 57,6 og 57,9 pct. af BNP

i 2005 og 2006, således at gældskvoten holdes under Traktatens referenceværdi på 60 pct. af

BNP.

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en beslutning under Trak-

tatens artikel 104.12, der fastslår:

Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Nederlandene er ud fra en overord-

net vurdering blevet fuldført i 2004 i overensstemmelse med henstillingen under artikel 104.7

af 2. juni 2004

Rådsbeslutningen under artikel 104.6 om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i

Nederlandene ophæves.

ECOFIN træffer afgørelser vedrørende artikel 104.12 med et flertal på to tredjedele af sine med-

lemmers stemmer som vægtet i henhold til artikel 205, idet stemmer afgivet af det berørte land –

in casu Nederlandene – dog ikke medregnes.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Nederlandene i form af Rådets henstilling un-

der artikel 104.7 blev forud for ECOFIN den 2. juni 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg

m.h.p. forhandlingsoplæg, og Rådets drøftelse af Nederlandenes opfølgning på henstillingen in-

den for 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag blev forud for ECOFIN den 21. oktober

2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. orienering.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Nederlandene.

Fra dansk side ser man positivt på, at Nederlandene har sikret en effektiv korrektion af sit ufor-

holdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten (et år før

henstillingens tidsfrist), og at dette er sket som led i en samlet finanspolitisk konsolideringsstrate-

gi – rettet mod strukturel balance på de offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på lang

sigt – der er vigtig for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i nederlandsk økonomi.

Vedrørende andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.12, der op-

hæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Nederlandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2 b):

og 1467/97)

Revision af Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger (1466/97

Baggrund

ECOFIN vedtog den 20. marts 2005 en rapport om ’bedre gennemførelse af Stabilitets- og

Vækstpagten’, som efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005,

der tilsluttede sig rapportens konklusioner og forslag og opfordrede Kommissionen til hurtigt at

fremsætte forslag til ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens forordninger.

I opfølgning på DER’s konklusioner offentliggjorde Kommissionen den 25. april sit forslag til

udmøntning af ECOFIN-rapporten i form af to forordningsforslag om ændring af Pagtens to

forordninger om ’styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning

af økonomiske politikker’ (forordning 1466/66) og ’fremskyndelse og afklaring af gennemførel-

sen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud’ (forordning 1466/67),

samt en supplerende politisk aftale i form af en revideret adfærdskodeks for stabilitets- og kon-

vergensprogrammer.

Sagen drøftes aktuelt i en ad hoc Rådsarbejdsgruppe om Stabilitets- og Vækstpagten, hvor det

luxembourgske formandskab på grundlag af Kommissionens forslag og i lyset af drøftelserne

mellem EU-landene har fremlagt kompromisforslag til ændring af Pagtens to forordninger og

adfærdskodeks.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. juni 2005 at drøfte udmøntningen af ECOFIN-rapporten i

ændringer af Pagtens to forordninger og adfærdskodeks.

Hovedelementerne i ECOFIN-rapporten, som skal udmøntes i ændringer af Pagten m.v., er flg.:

1. Styrket governance

Rapporten fastslår en række vejledende principper for styrket ’governance’ med fokus på

styrket samarbejde og kommunikation mellem Rådet, Kommissionen og EU-landene,

samt styrket kvalitet af statistik og prognoser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrkelse af den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten

2.1 Den mellemfristede målsætning (MTO) om en budgetsaldo ’tæt på balance eller i

overskud’

De mellemfristede budgetmålsætninger differentieres og kan afvige fra princippet om

’budgetter tæt på balance eller i overskud’, idet MTO vil være lempeligere, desto lavere

gæld og desto højere potentiel vækst. MTO bør altid indebære en tilstrækkelig sikker-

hedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud i det enkelte år.

Landenes MTO’er kan revideres hvert fjerde år.

For eurolande og ERMII-lande gælder der, at lande med høj gæld eller lav potentiel vækst

skal sigte på ’balance eller overskud’, mens lande med lav gæld eller høj potentiel vækst

kan have underskud på op til ca. 1% af BNP.

MTO bør inddrage fremtidige udgifter relateret til aldring, således at MTO fastlægges i

lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, når Rådet senere måtte træffe

beslutning herom på grundlag af en Kommissions-rapport ultimo 2006.

2.2 Tilpasning til den mellemfristede målsætning (MTO)

EU-landene bør tage skridt til at overholde deres mellemfristede målsætning; indsatsen

bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige tider.

Eurolande og ERM-II-lande bør sigte mod en årlig forbedring af den konjunkturrensede

saldo på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Gode tider defineres som udgangspunkt

som perioder, hvor output overstiger sit potentielle niveau.

Lande, der ikke følger denne tilpasning til MTO skal forklare årsagerne til deres afvigelse i

deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen vil udstede direkte politikan-

befalinger for at opfordre landene til at overholde princippet for tilpasning til MTO. Poli-

tikanbefalingerne erstattes af (’early warnings’) i overensstemmelse med Forfatningstrakta-

ten, når den træder i kraft.

2.3 Strukturreformer

Der tillades en midlertidig afvigelse fra MTO – eller afvigelse fra tilpasningen til MTO –

for lande, der gennemfører visse strukturreformer, nemlig større reformer, der har direkte

positive budgeteffekter på længere sigt, herunder ved at styrke vækstpotentialet. Der tages

særligt hensyn til pensionsreformer med omlægninger fra offentlige skattefinansierede til

fondsbaserede ordninger. Der bør altid være en sikkerhedsmargin i forhold til 3-

procentsgrænsen.

Forbedret gennemførelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP):

3.1 Kommissionens rapport vedr. iværksættelse af proceduren (artikel 104.3)

Rådet og Kommissionen er fast besluttet på at fastholde 3-procentskriteriet for under-

skuddet og 60-procentskriteriet for gælden. Traktaten (artikel 104.3) indebærer i tilfælde af

en overskridelse af 3-procentskriteriet, at Kommissionen udarbejder en rapport, hvor der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal tages hensyn til alle ’relevante faktorer’. Rådet foreslår en klargøring af konceptet ’alle

andre relevante faktorer’.

’Alvorligt økonomisk tilbageslag’

Definitionen på et exceptionelt økonomisk tilbageslag ændres, så et land kan få en undta-

gelse fra proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvis der er en negativ real

BNP-vækst eller et akkumuleret tab af output som følge af en længere periode, hvor væk-

sten er lav i forhold til den potentielle vækst (den eksisterende regel indebærer undtagelse

ved vækst på –2%, og mulig undtagelse ved vækst på -0,75%), idet underskuddet stadig

skal være tæt på 3 pct. af BNP og overskridelsen midlertidig.

3.2 ’Alle andre relevante faktorer’

Traktaten (artikel 104.3) indebærer i tilfælde af en overskridelse af 3-procentskriteriet, at ”i

Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud over-

stiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder

medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt”.

Rapporten slår fast, at alle disse ’relevante faktorer’ skal med i en balanceret overordnet

vurdering.

Rapporten slår endvidere fast, at Kommissionens rapport skal tage hensyn til landets mel-

lemfristede økonomiske situation (især potentiel vækst, konjunkturforhold, politikker på

Lissabon-dagsordenen og politikker til fremme af R&D og innovation) og budgetmæssige

situation (især indsats for budgetkonsolidering i gode tider, holdbarhed, offentlige investe-

ringer og 'kvaliteten' af offentlige udgifter). Der vil endvidere blive taget hensyn til andre

faktorer, som efter det pågældende lands opfattelse er relevante for en omfattende kvalita-

tiv vurdering af overskridelsen af 3-procentsgrænsen. Der skal tages særligt hensyn til

budgetmæssigt indsats for at øge eller fastholde et højt niveau for finansielle bidrag til

fremme af international solidaritet og opnåelse af europæiske politikmål, herunder i særlig

grad Europas samling, hvis den har en negativ effekt på vækst og de finanspolitiske byrder

for en medlemsstat.

Der skal klart ikke laves nogen ny definition af referenceværdien for budgetunderskuddet

via fratrækning af bestemte udgiftsposter.

Hensyntagen til de ’relevante faktorer’ i de skridt i proceduren, der leder frem til beslut-

ningen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud (fra 104.3 til 104.6) er

fuldt betinget af – før der tages højde for andre relevante faktorer – det overordnede

princip om, at overskridelsen skal være midlertidig og at underskuddet fortsat er tæt på 3

pct. af BNP.

De ’relevante faktorer’ vil også blive vurderet i de videre trin i EDP, bortset fra 104.12,

hvor Rådet beslutter, om landet har korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud og

ophæver proceduren.

3.3 Pensionsreformer

Rådet og Kommissionen vil, i vurderingen af, om et uforholdsmæssigt stort underskud er

blevet korrigeret, vurdere underskuddet under hensyntagen til kortsigtede nettoomkost-

ninger ved pensionsreformer med omlægninger fra offentlige skattefinansierede til fonds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baserede ordninger. Vurderingen af underskuddet vil tage hensyn til omkostningerne i

fem år, eller fem år efter 2004 for lande, der allerede har lavet sådanne reformer, med

gradvis årlig udfasning, idet der tages hensyn til hhv. 100, 80, 60, 40 og 20 pct. af omkost-

ningerne.

3.4 Øget fokus på gæld og holdbarhed

Rapporten slår fast, at der sættes øget fokus på Traktat-kriteriet om, at gælden ikke må

overstige 60 pct. af BNP, medmindre den ”mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referen-

ceværdien med tilfredsstillende hastighed”. Rådet vil give anbefalinger om gældsreduktion

i sine udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer.

3.5 Tidsfristerne for at gennemføre budgettiltag

Fristen for Rådets beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud udsky-

des, så beslutningen skal træffes inden for fire måneder (i stedet for tre måneder) efter

landenes indberetninger om offentlige finanser. Tidsfrist for at gennemføre budgettiltag i

opfølgning på henstillinger under Traktatens 104.7 forlænges fra 4 til 6 måneder, Rådets

frist for at følge en beslutning under Traktatens 104.8 (om efterlevelse af en henstilling)

op med et pålæg under Traktatens 104.9 forlænges fra 1 til 2 måneder, og tidsfrist for til-

tag i opfølgning på et pålæg under Traktatens 104.9 forlænges fra 2 til 4 måneder.

3.6 Tidsfrist for korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud

Der indføres mulighed for, at en henstillings tidsfrist for at bringe et underskud ned under

3 pct. af BNP gøres afhængig af alle andre relevante faktorer og som udgangspunkt fort-

sat fastsættes til ’året efter’, eller ét år senere, afhængig af ’særlige omstændigheder’.

Lande med uforholdsmæssigt store underskud bør som udgangspunkt sikre en årlig for-

bedring af den konjunkturrensede saldo på mindst 0,5 pct. af BNP, og tidsfristen vil tage

højde herfor.

3.7 Revision af tidsfrister

Der indføres mulighed for, at Rådet – hvis et land har leveret de anbefalede budgettiltag,

men ikke det anbefalede resultat på saldoen p.g.a. uventet lav vækst – kan vedtage en ny

henstilling eller et nyt pålæg med en ny frist i stedet for at gå videre til næste trin i proce-

duren.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. EU-landenes drøftelser om

Stabilitets- og Vækstpagten, der resulterede i ECOFIN-rapporten til DER, blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 16. november 2004 og ECOFIN den

18. januar 2005 samt ECOFIN den 17. februar 2005, og til forhandlingsoplæg forud for ECO-

FIN den 8. marts 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

V edrørende danske holdning

Fra dansk side vil man – i overensstemmelse med holdningen i relation til ECOFIN’s drøftelser

og rapport om Stabilitets- og Vækstpagten – støtte forslag til ændring af Stabilitets- og Vækstpag-

tens forordninger og adfærdskodeks, der sikrer legal konsistens og fastholder de balancerede in-

tentioner i ECOFIN-rapporten om Stabilitets- og Vækstpagten godkendt på DER den 22.-23.

marts 2005.

V edrørende andre landes holdning

ECOFIN ventes at søge enighed om en ændring af Stabilitets- og Vækstpagten m.v. på basis af et

forslag fra formandskabet, der søger at fastholde balancen i forhold til ECOFIN-rapporten til

DER om Stabilitets- og Vækstpagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Euromønter

Baggrund og Indhold

EFC har på sine møder hhv. 28.-29. april og 26.-27. maj behandlet en række spørgsmål vedrøren-

de euromønter – herunder spørgsmål vedrørende mønternes design og iværksættelsen af euro-

produktion i de nye EU-lande.

På ECOFIN 7. juni 2005 ventes tre emner vedr. euromønter at blive behandlet; det drejer sig om

1) verifikation af euromønters ægthed samt behandling af euromønter, der er uegnede til cirkula-

tion, 2) retningslinier for den nationale side på euromønter samt 3) ændring af den fælles side på

euromønter.

Verifikation af euromønters ægthed samt behandling af euromønter, der er uegnede til cirkulation.

I henhold til rådsforordning (EØF) 1338/2001 er kredit- og andre former for institutioner, invol-

veret i sorteringen og distribueringen af eurosedler og -mønter, forpligtede til at tilbagetrække

disse, såfremt der er begrundet mistanke om, at de er forfalskede, og overrække dem til de rette

nationale myndigheder.

I forbindelse med verifikationer af mønters ægthed ved automatisk sortering, frasorteres udover

forfalskninger også ægte mønter, som ikke længere er egnede til omløb.

For indeværende er der ingen fælles metode til at sikre at forfalskede mønter bliver opdaget og

tilbagetrukket fra omløb. Endvidere er der ingen fælles regler for, hvordan nationale myndigheder

håndterer og udskifter ægte, men uegnede, mønter.

På den baggrund har Kommissionen (OLAF – European Anti-Fraud Office) fremsat forslag til

fælles regler for verifikation af mønters ægthed og behandlingen af ægte, men uegnede mønter.

Vedrørende verifikationen af mønters ægthed, foreslås anvendt tekniske minimumsretningslinier,

som medlemsstaterne kan anvende på frivillig basis. Som et næste skridt overvejer Kommissio-

nen at fremsætte udkast til en henstilling på området.

Udskillelsen af mønter uegnet til omløb hænger tæt sammen med processen forbundet med at

identificere forfalskede mønter. I forhold til mønter, der er uegnede til omløb, er der udeståender

med hensyn til indpakning ved indsendelse af de uegnede mønter samt håndteringsgebyr forbun-

det med udskiftning af uegnede mønter. Kommissionen (OLAF) foreslår en overgangsperiode,

hvor landene kan fritage virksomheder fra at betale håndteringsgebyr, og anvende nationale ind-

pakningsstandarder. Der er foreslået udarbejdet en henstilling om reglerne på området, som efter

en prøveperiode kan blive udmøntet i lovgivning.

Retningslinier for den nationale side på euromønter.

Der er allerede visse regler for fælles elementer på den nationale side af euromønterne, men for at

styrke den overordnede sammenhæng i euromønterne (særligt pga. at antallet af forskellige natio-

nale sider vil stige som følge af nye medlemsstater samt muligheden for at udstede erindrings-

mønter) foreslår Kommissionen (på baggrund af kommentarer fra Euro Coin Sub-Committee

(ECSC)) vedtaget yderligere fælles retningslinier for den nationale side. Det drejer sig om følgen-

de:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klar identifikation på den nationale side af, hvilket land mønten kommer fra (både pga.

flere lande, og at mønterne bliver spredt ud over hele EU). I praksis ved at landets navn eller

forkortelsen herfor sættes på den nationale side.

Den nationale side skal

hverken

indeholde navnet på valutaen eller møntens pålydende

værdi (disse oplysninger er allerede på den fælles side).

Indføre en konsultationsprocedure på alle euromønter, før nationale designs formelt bli-

ver godkendt (gælder allerede for euro-erindringsmønter). Da der kun er tale om

rådgivning,

det fortsat den enkelte medlemsstat alene, der afgør, hvordan designet på den nationale side

skal se ud (som dog skal være i overensstemmelse med retningslinierne).

De fælles retningslinier for den nationale side på euromønter vil blive fastlagt i en anbefaling fra

Kommissionen. Eksisterende nationale sider vil ikke blive påvirket af ændringen.

Ændring af den fælles side på euromønter.

Optagelsen af de nye lande i EU 1. maj 2004 vil formentlig medføre en udvidelse af euroområdet

indenfor en overskuelig fremtid, når de nye lande opfylder kriterierne for deltagelse. Seks af de

nye lande, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta, er allerede optaget i ERM II, og

flere planlægger indtræden i eurozonen i begyndelsen af 2007 – Litauen allerede 1. januar 2007.

Den forventede snarlige udvidelse af eurozonen har givet anledning til et forslag om en

ændring af den fælles side på euromønterne (med undtagelse af 1-, 2- og 5-eurocent), så

den afspejler det udvidede euroområde og ikke, som det eksisterende design, kun afspejler

EU15.

Det konkrete design indebærer, at hele Europa (over til Uralbjergene) skal afbildes på de pågæl-

dende euromønter. Designet inkluderer dermed de 4 nye kandidatlande samt potentielle kandi-

datlande.

På mødet i EFC 28. april 2005 var der opbakning til en løsning, hvor de kommende eurolande vil

kunne udbyde mønter med 'hele Europa', fra den dag de introducerer euromønter. De nuværen-

de eurolande vil ligeledes introducere den nye fælles side i deres løbende produktion af euromøn-

ter samtidig med de nye lande. Der vil dog blive en overgangsfase, således at eksisterende mønter

med EU-15 afbildet på den fælles side løbende udfases i takt med trykningen af nye mønter.

ECOFIN ventes at opnå enighed om en konklusion, der udtrykker generel støtte til

Kommissionens forslag til fælles regler for verifikation af mønters ægthed og behandlin-

gen af ægte, men uegnede mønter samt konklusioner der støtter fælles retningslinier for

euromønternes nationale side samt ændring af den fælles side på euromønterne, så de af-

spejler det udvidede EU.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark ikke

deltager i ØMU’ens 3. fase.

N ærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Danmark tager afgørelsen til efterretning på grund af forbeholdet vedrørende Den Øko-

nomiske og Monetære Union.

Vedrørende andre landes holdning

Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om fælles regler for veri-

fikation af mønters ægthed og behandlingen af ægte, men uegnede mønter samt om fælles

retningslinier for euromønternes nationale side samt ændring af den fælles side på euro-

mønterne, så de afspejler det udvidede EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Statistik – Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende sta-

tistik for offentlige finanser

Baggrund

Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU-regi på basis af kriteri-

erne for størrelsen af budgetunderskuddet i pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For

at sikre en tilfredsstillende implementering af overvågningsproceduren af de enkelte medlemssta-

ters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende.

Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder se-

nest i forbindelse med de betydelige revisioner i tallene for de offentlige finanser i Grækenland.

Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og

kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse 3. september 2004

om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, offentliggjorde Kommissi-

onen 22. december 2004 en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentli-

ge finanser. Strategien indeholdt tiltag inden for tre hovedpunkter: 1) udbygning af regel-

sættet, 2) styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og finans’ ressourcer

og 3) fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat.

På den baggrund vedtog Kommissionen et forslag til ændring af forordning

den 2. marts 2005,

som relaterer sig til de to første hovedpunkter i strategien for statistik for offentlige finanser ved-

rørende kvaliteten af statistiske data i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud og indførelsen af nye dybdegående kontrolbesøg i medlemsstaterne. 29. april fremsatte

Kommissionen desuden retningslinier vedr. implementeringen af forordningen. Endvidere vil

Kommissionen fremsætte en henstilling (’Code of Practice’) vedrørende uafhængighed, integritet

og ansvarlighed for nationale og Fællesskabets statistikmyndigheder.

Indhold

Kommissionens forslag til forordning af 2. marts 2005 indeholder tre overordnede punkter:

1) Skabe et retligt grundlag for de eksisterende ’best pratices’ vedrørende indsamling

og rapportering af data.

2) Skabe en mere systematisk fremgangsmåde i overvågningen af datakvalitet ved at

tillade dybdegående kontrolbesøg, udover de besøg, der allerede gennemføres re-

gelmæssigt.

3) Skabe mere transparens, og dermed ansvarlighed, i hele processen – både på nati-

onalt og Kommissions-niveau. Herunder offentliggørelsen af rapporterede data

samt oplysninger om kilder og metoder anvendt i indsamlingen af data.

Kommissionen forslag til forordning af 2. marts 2005 behandles af EFC 26.-27. maj 2005.

EFC forventer at hilse Kommissions arbejde på området, herunder de fleste tiltag, vel-

kommen, med kommentarer til følgende elementer: 1) dybdegående kontrolbesøg, 2) pri-

oritering af statistiske behov, 3) ’Code of Practice’, 4) etablering af ’høj-niveau’ rådgivende

gruppe og 5) Eurostats personaleressourcer.

Forslag til forord ning til æ nd ring af Forord ning (EC) N o 3605/ 93 om statistiske d atas kvalitet i sa m -

m enhæng m ed p roced u ren for u forhold sm æssigt store u nd ersku d .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Dybdegående kontrolbesøg.

Kontrolbesøgene skal holde sig inden for det statistiske område, hvilket skal afspejles i

sammensætningen af delegationerne. Der er behov for tæt koordinering mellem de re-

levante fora, herunder særligt EFC. Vedrørende gennemførelsen af kontrolbesøgene

bør der diskuteres forskellige aspekter fx vedrørende statistisk fortrolighed.

2) Prioritering af statistiske behov.

Der er behov for at få fastlagt den rette balance mellem fordelene ved forbedret stati-

stikkvalitet og omkostningerne forbundet hermed i form af administrative byrder.

Endvidere er der behov for at reducere kravene til mængden af data på områder, hvor

det er muligt for at frigøre ressourcer til kvalitetssikring og udvikling af mere påtræn-

gende statistikker. Relevans i forhold til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør være

de overordnede kriterier, som statistikbehov vurderes på baggrund af. EFC påpeger, at

fordele og omkostninger i forbindelse med prioriteringen af statistiske behov nøje skal

afvejes samt afspejles i anvendt metode og implementering. Denne proces bør frem-

skyndes og ske med fuld inddragelse af de forslag til procedurer, som fremkom i rap-

porten fra Task Force Improved Priority Setting

3) Code of Practice.

EFC hilser generelt ‘Code of Practice’ velkommen, men fremhæver, at der er behov

for at få uddybet de praktiske detaljer om dens implementering.

4) Etablering af ’høj-niveau’ rådgivende gruppe.

EFC anerkender nytten af at etablere en ’høj-niveau’ rådgivende gruppe, med politisk

synlighed og kapacitet til at fremme uafhængighed, integritet og ansvar i Eurostat og

det Europæiske Statistiske System (ESS). Det er imidlertid vigtigt at klargøre en sådan

gruppes rolle, beføjelser og sammensætning. EFC mener ikke, at en rådgivende grup-

pe bør erstatte CEIES (European Advisory Committee on Statistical Information in

the Economic and Social Spheres).

5) Eurostats personaleressourcer.

For at sikre Eurostats professionelle uafhængighed og troværdighed, er det vigtigt, at

Eurostat besidder en tilstrækkelig operationel kapacitet. Med dette formål in mente,

skal Eurostat inden for rammen have tilstrækkelige uafhængighed i beslutninger ved-

rørende fordelingen af personaleressourcer.

ECOFIN ventes at opnå enighed om en konklusion, der udtrykker generel støtte til

Kommissionens forslag til forordning under hensyn til kommentarerne fra EFC, jf. oven-

for.

Kommissionens forslag til ændring af forordning bør respektere, at kapaciteten til at styr-

ke kvaliteten skal ses i sammenhæng med muligheden for at frigøre ressourcer i forlængel-

se af rådskonklusionerne af 2. juni 2004 om at balancere de statistiske prioriteringer. Det

vil samtidig kunne reducere respondentbyrden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændring af forordning (EC) No 3605/93 vil medføre udgifter i størrelsesordenen 0,4 mio. kr. for

Danmarks Statistik som følge af blandt andet den nye form for kontrolbesøg samt omkostninger

til øget dokumentation.

N ærhedsprincippet

Meddelelsen vedrører initiativer, der skal styrke troværdigheden af statistikproduktionen i EU.

Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau, og regeringen skønner på den bag-

grund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik

har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 17.

februar 2005.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågningen og pålidelig-

heden af statistik for offentlige finanser, samt effektive initiativer til nedbringelse af stati-

stikkrav med henblik på frigørelse af ressourcer blandt andet til styrkelse af statistik om

offentlige finanser.

Vedrørende andre landes holdning

Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om styrkelse af effektivi-

teten og pålideligheden af det europæiske statistiske system.

Dagsordenspunkt 5:

Finansiering af ulandsbistand

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. juni 2005 i forlængelse af det uformelle ECOFIN den 13.-

14. maj 2005 at drøfte muligheden for en fælles bruttopakke for finansiering af ulandsbistand, herunder

de forskellige delelementer.

Baggrund:

Opfyldelse af FN’s mål for ulandsbistand og supplerende forslag til finansiering af ulandsbistand

har gentagne gange været drøftet på ECOFIN og senest på det uformelle møde den 13.-14. maj

2005. I opfølgning heraf og som led i EU’s forberedelse forud for FN’s topmøde i september

2005, hvor stats- og regeringsledere mødes for at gøre status over opfyldelsen af 2015-Målene,

ventes der på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni endnu en drøftelse af finansiering af ulandsbi-

stand, herunder muligheden for en fælles EU position på dette område.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en analyse fra Kommissionen. Hensigten er at kunne

præsentere en samlet bruttopakke af initiativer, som EU-landene kan bruge som en fælles refe-

renceramme, men hvor alle lande ikke behøver at deltage aktivt i alle delelementer. De forskellige

finansieringsmekanismer skal ses som et supplement til landenes nuværende ODA (official deve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lopment aid) i et forsøg på at øge den samlede udviklingsbistand med henblik på at nå 2015-

Målene fastlagt på FN’s topmøde i 2000.

På rådsmødet (GAERC) den 23.-24. maj 2005 blev der vedtaget rådskonklusioner vedrørende

bl.a. nye ODA mål og overvejelser om innovative finansieringsmuligheder. Desuden gav EU

tilsagn om, at ville arbejde for at finde løsninger på udviklingslandenes gældsbyrder, at øge effek-

tiviteten af bistanden og at støtte udviklingslandene under Doha-runden.

Medlemslandenes bistandsniveau:

På Monterrey konferencen i 2002 forpligtede det internationale donorsamfund sig til gradvist at

øge ODA til FN’s målsætning på 0,7 pct. af BNI i 2015. EU's medlemsstater besluttede herefter

ved det Europæiske Råds møde i Barcelona (2002) så hurtigt som muligt at tage konkrete skridt

for at nå dette mål. EU-landene blev enige om, at de medlemsstater, som endnu ikke opfyldte

målet på 0,7 procent af BNI, skulle øge deres bistand til mindst 0,33 procent i 2006. Målet er et

fælles EU-gennemsnit på 0,39 procent i 2006. Udviklingen efter 2002 viser, at det er sandsynligt,

at EU når 0,42 pct. ODA/BNI i 2006.

Af det samlede ODA-niveau for OECD på 78,6 mia. USD i 2004 bidrog EU med 42,9 mia. USD

(dvs. ca. 55 pct.). Af de seneste ODA-opgørelser ses det, at kun fire medlemslande (Luxembourg,

Holland, Sverige og Danmark) opfyldte FN’s 0,7 pct. målsætning i 2004. I sammenligning her-

med havde lande som Italien og Tyskland et bistandsniveau på hhv. 0,15 pct. og 0,28 pct. i 2004.

Flere af EU10 landene havde et bistandsniveau på ca. 0,05 pct. af BNI i 2004.

Figur 1: Ulandsbistand som pct. af BNI for EU15 i 2004

Rådskonklusionerne fra GAERC den 23.-24. maj 2005 indeholder en individuel forpligtigelse for

EU15 til at opnå en bistandsprocent på 0,51 pct. af BNI i 2010. EU10 skal tilstræbe et mål på

0,17 pct. i 2010. Dette sammenholdt med, at flere lande allerede yder mere end 0,7 pct. vil samlet

give en EU-bistandsprocent på 0,56 pct. i 2010 og en stigning i EU’s samlede bistand fra 2010

2015- m ålene om fatter: Bekæm p else af fattigd om og su lt (halvere and elen som lever for m ind re en én

d ollar om d agen og and elen som lever i hu ngersnød ), sikring af gru nd u d d annelse for alle, frem m e

ligestilling, red u cere børned ød elighed , red u cere d ød elighed en bland t gravid e og fød end e kvind er,

stand se u d bred else af H IV/ AIDS, m alaria m v., sikre m iljøvenlig og bæred ygtig u d vikling og o p bygge

et globalt p artnerskab for u d vikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anslået til at svare til 20 mia. Euro årligt. Det blev også besluttet, at EU15 individuelt skal nå op

på FN-målet på 0,7 pct. i 2015, og at EU10 skal tilstræbe et mål på 0,33 pct. i 2015.

Indhold:

Bruttopakken ventes at indeholde følgende elementer: 1) nyt mål for EU’s samlede bistandsni-

veau (ODA/BNI) i 2010, 2) den internationale finansieringsfacilitet (IFF), 3) frivillig afgift på

flybilletter, 4) gældslettelse, 5) højere bistandseffektivitet samt 6) handelsliberalisering.

Ad 1) ODA/BNI – bistandsmål for 2010:

Der er lagt op til, at en fælles bruttopakke skal indeholde et nyt midtvejs ODA/BNI mål i 2010.

Kommissionen foreslår, at EU forpligter sig til et nyt ODA-mål på 0,51

pct. af BNI for EU15

og 0,17 pct. for EU10 i 2010. Dette skal ses som et mellemmål for at sikre opfyldelsen af FN’s

0,7 pct. målsætning i 2015. Forslaget vil fordele bistands-’byrden’ mellem nye og gamle medlems-

lande og vil resultere i et kollektivt EU-gennemsnit på 0,56 pct. ODA/BNI, idet der forudsættes,

at de lande, hvis ODA-niveau aktuelt ligger højere, fortsætter på dette niveau.

Ad 2) IFF og IFFIm :

Siden 2003 har især UK fremført ideen om indførelse af en international finansieringsfacilitet

(IFF). Ideen bag IFF er, at en gruppe af donorlande kapitaliserer værdien af den fremtidige gave-

bistand, som de har givet tilsagn om at yde på længere sigt, ved at optage lån på de finansielle

markeder. Herved bliver donorlandene på kort sigt i stand til at yde en væsentlig forøget bistand.

IFF er ikke et EU-instrument og forudsætter ikke en fælles beslutning blandt alle EU-

medlemsstater eller hele donorsamfundet. Forslaget kan således være en finansieringsmulighed

for blot en gruppe lande. Et argument imod forslaget er bl.a., at det indebærer risiko for, at den

traditionelle ulandsbistand bliver udhulet på lang sigt, når lånene, der optages til IFF, skal tilbage-

betales. Dels vil et fald i den fremtidige bistand forårsage, at der diskrimineres mellem generatio-

ner af fattige, således at fattige ’i dag’ hjælpes på bekostning af fattige i fremtiden. I forhold til

donorlandenes befolkninger pålægger finansieringsfaciliteten fremtidige generationer at betale for

at nuværende generationer øger bistanden. Af tidsprofilen for IFF ses det desuden, at tilbagebeta-

lingen falder på det tidspunkt, hvor EU-medlemslandene står overfor stigende udgifter forbundet

med den aldrende befolkning.

Endvidere er det uklart, om IFF omgår reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, ved at man gennem

en gruppe af landes lånoptagelse teknisk undgår at opgøre værdien af den samlede lånoptagelse

på det nationale budget. Eurostats behandling af IFF under ESA 95 er således vigtig i forhold til

medlemslandenes forpligtelser til at undgå uforholdsmæssige store underskud.

En gruppe lande har intentioner om at igangsætte et IFF-pilotprojekt (International Finance Faci-

lity for Immunisation - IFFIm) til 4 mia. USD over 10 år i perioden fra 2005 til 2015 med henblik

på at allokere ekstra bistandsmidler til vaccinationsprogrammer i tredjeverdenslande.

Tekniske aspekter samt spørgsmål vedrørende ’governance’ mv. i forbindelse med den internati-

onale finansieringsfacilitet ventes analyseret yderligere.

Ad 3) Afgift på flytransport:

Et m ål p å 0,51 p ct. ODA/ BN I rep ræsenterer et m id tp u nkt m ellem 0,33 p ct. i 2006 og 0,7 p ct. i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bruttopakken ventes desuden at indeholde et forslag om en frivillig afgift på flytransport, hvis

provenu allokeres til udviklingsbistand. Der arbejdes med forskellige modeller for udformning af

en sådan afgift f.eks. enten ved, at det bliver frivilligt, om landene vil udføre den og/eller, at for-

brugerne kan fravælge bidraget og få det refunderet. Et problem med en afgift er bl.a., at det er

uhensigtsmæssigt at øremærke bestemte indtægter til særlige formål.

Ad 4) Multilateral gældslettelse:

På rådsmødet (GAERC) den 23.-24. maj forpligtede EU sig til at finde en løsning på gældspro-

blemerne i samarbejde med de internationale institutioner – baseret på en konkret vurdering af

hvert enkelt lands problemer. EU ville i den forbindelse bl.a. undersøge mulighederne for midler-

tidig suspension af gældsbetjeningen og særlige foranstaltninger for post-konfliktlande, der endnu

ikke har opnået at kvalificere til gældsanering under HIPC-initiativer.

Forslag om den yderligere gældslettelse skyldes, at HIPC initiativet på trods af en indtil videre

vellykket gennemførelse, hvor det både er lykkedes at nedbringe gælden og styrke fattigdomsre-

ducerede investeringer i de involverede lande, stadig har efterladt en række lande med en uhold-

bar gæld. Desuden motiveres forslag om gældslettelse med, at der sikres stabil og forudsigelig

bistand, hvilket gør det muligt for udviklingslandene at investere langsigtet for at nå 2015-Målene.

Dertil kommer de lave transaktioner forbundet med gældseftergivelse. UK har foreslået 100 pct.

multilateral gældslettelse til alle HIPC-lande samt andre gældstyngede lavindkomstlande, medens

andre har fremlagt alternative og knapt så omfattende forslag. Et argument imod 100 pct. generel

multilateral gældslettelse er, at nogle lande vil få mere gældslettelse, end de har behov for, mens

ressourcerne bliver allokeret væk fra de lande, der har mest brug for dem. I de alternative forslag

opererer man med ’op til 100 pct.’ gældslettelse, ligesom der forudsættes en differentieret tilgang,

hvor hvert enkelt lands situation vurderes på baggrund af de konkrete forhold. Der er også gen-

nemgående enighed om at, gældslettelse skal kombineres med stramme betingelser, der sikrer, at

debitorlandet fører en ansvarlig økonomisk politik og gennemfører nødvendige reformer, som

bl.a. skal bidrage til at reducere fattigdommen. Forebyggelse af uansvarlig lånoptagelse i forvent-

ning om fremtidig gældseftergivelse, som vil være problematisk i forhold til kreditkulturen, er en

del af forudsætningerne for yderligere multilateral gældslettelse. Der er blandt EU-landene enig-

hed om, at den multilaterale gældslettelse ikke må underminere de internationale finansielle insti-

tutioner, og at donorlandene helt eller delvist må finansiere den multilaterale gældseftergivelse. Et

vigtigt udestående spørgsmål er landeafgrænsningen, hvor den mest restriktive tilgang er en be-

grænsning til lande, som har været igennem HIPC-processen, men atter er havnet i en uholdbar

gældssituation.

Ad 5) Bistandseffektivitet:

I EU’s Barcelona-mål fra 2002 blev det pointeret, at der inden 2004 skulle tages konkrete koordi-

nerings- og harmoniseringstiltag i Kommissionens og medlemslandenes bistandspraksis for at

øge effektiviteten af EU’s bistandsmidler. Kommissionen anbefaler, at donorkoordineringen

blandt EU-landene forbedres, således at man undgår duplikering af projekter samt uhensigtsmæs-

sig allokering af bistand. Kommissionen påpeger vigtigheden af, at EU får en samlet europæisk

strategi for at opnå et højere afkast af bistandsprojekterne. Det er vigtigt for kvaliteten af bistan-

den, at arbejdsdelingen bliver specificeret således, at man drager nytte af medlemslandenes erfa-

ringer og komparative fordele på diverse sektorområder. Landene skal altså komplementere hin-

anden i bistandsarbejdet, og inddragelsen af den private sektor er vigtig i dette arbejde. Medlems-

landene er enige om at højere bistandseffektivitet er en vigtig parameter i EU’s bistandspolitik.

HIPC-initiativet er et IMF/WB-program for gældseftergivelse til en række af verdens ’heavily indebted poor coun-

tries’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 6) Handelsliberalisering:

Kommissionen påpeger ligeledes vigtigheden af WTO-forhandlingerne (Doha-runden), der sigter

på at mindske told- og andre handelsbarrierer på varehandel for at fremme den internationale

handel og give udviklingslandene bedre vilkår i den globale økonomi. I den forbindelse pointerer

Kommissionen vigtigheden af EU’s handelsrelaterede assistance i form af dialog mv. til især de

afrikanske lande, således at regionen kan udnytte de vækstmuligheder, der kommer fra liberalise-

ringen.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Afhængig af den nærmere udformning af den bruttopakke, der kan opnås enighed om, og som

Danmark eventuelt vil kunne tilslutte sig, vil der kunne være statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet for økonomi-

og finansministre den 12. april 2005. Desuden har en relateret sag været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for rådsmødet for almindelige anliggender den 23.-24. maj 2005.

Holdning

V edrørende dansk holdning

Danmark er ét blandt 5 lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI pr. år

i udviklingsbistand. Det er i dansk interesse at arbejde for det bedst mulige resultat vedrørende

generelle fremskridt mod opfyldelsen af 0,7 pct.-målsætningen, herunder et midvejsmål for bi-

standsniveauet i 2010. Det er Danmarks holdning, at ulandsbistand mest hensigtsmæssigt tilveje-

bringes gennem de offentlige bistandsbudgetter. Danmark opfordrer de lande, der ligger under

0,7 pct.-målsætningen til at øge bistanden mod dette niveau. Fra dansk side vil man fortsat arbej-

de for at højne bistandseffektiviteten gennem koordination og harmonisering af bistandssamar-

bejdet i EU og mener at liberaliseringen af handel er et vigtigt instrument i opfyldelsen af 2015-

Målene.

Danmark er indstillet på at støtte en brutto-pakke med delelementer, hvor alle lande ikke behøver

deltage aktivt i alle elementer.

V edrørende andre landes holdninger

Rådet forventes at udtrykke generel støtte til en fælles ’brutto-pakke’ af initiativer, hvor alle lande

ikke skal deltage aktivt i alle elementer, såfremt tekniske udeståender mv. afklares.

F.s.v.a. et nyt bistandsmål har der blandt medlemslandene vist sig stor interesse for forslaget, dog

mener nogle lande, at målet er for ambitiøst, og dermed for højt sat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F.s.v.a. IFF har mange medlemslande udtrykt skepsis overfor oprettelsen af en generel internati-

onal finansieringsfacilitet (IFF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6 a): Finansielle tjenesteydelser – Genforsikring

Forslag om et direktiv om genforsikring og ændring af direktiverne 73/239/EF,

98/78/EF og 2002/83/EF – KOM (2004) 273

Resume: Direktivforslaget har til formål at indføre regler på EU-plan om tilsyn med genforsikringssel-

skaber. Forslaget svarer i vid udstrækning til de regler, der er gældende i Danmark. Der er opnået enig-

hed om forslaget med Europa-Parlamentet i "1. læsning".

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 21. april 2004 forslag til direktiv om tilsyn med genforsikringssel-

skaber (reassuranceselskaber). Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten, artikel 47 (2) og

55. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet, jf. artikel 251.

Formålet med genforsikring er at sprede risikoen ved tegning af forsikringer på forskellige selska-

ber. Baggrunden for direktivet er, at der ikke på EU-niveau er fælles regler for genforsikringssel-

skaber (reassuranceselskaber). I nogle lande er der tilsyn med reassuranceselskaberne på samme

måde som med direkte tegnende forsikringsselskaber, mens tilsynet med reassuranceselskaberne i

andre lande alene har karakter af et registreringssystem. Der findes også løsninger mellem yder-

punkterne. I Danmark er reassuranceselskaberne under tilsyn på samme måde som de direkte

tegnende forsikringsselskaber.

De forskellige regler for reassuranceselskaberne har resulteret i et mindre gennemsigtigt marked.

Det giver vanskeligheder for de direkte tegnende selskaber, når de skal ud på markedet og tegne

reassurance, og det kan føre til, at selskaberne betaler en højere pris for genforsikring end nød-

vendigt.

EU-Kommissionen har også påpeget, at fælles regler internt i EU vil styrke EU i forhandlingerne

med tredjelande for fjernelse/reduktion af barriererne for EU-selskaber på de pågældende mar-

keder.

Forslagets væsentligste elementer bygger på:



At skabe gensidig anerkendelse og harmonisering af regler for tilsyn med reassuranceselska-

ber indenfor EU.



De eksisterende direktiver på forsikringsområdet.



Afskaffelse af kravet i nogle EU-lande om at reassuranceselskaber fra andre medlemslande

skal deponere penge til at dække de forsikringsmæssige hensættelser i det land, hvor en for-

sikring tegnes, som betingelse for at kunne tegne en grænseoverskridende genforsikringsafta-

le i det pågældende land.



Et tilladelsessystem, der indebærer, at reassuranceselskaber skal have licens til at drive gen-

forsikringsvirksomhed.



Kapitalkrav på linie med kravene for direkte tegnende forsikringsselskaber, med mulighed

for at øge kravene.



Indførelse af investeringsregler af kvalitativ karakter, eksempelvis i form af porteføljediversi-

ficering og typen af aktiver der investeres i, afhængig af reassuranceselskabets aktiviteter.



At forsikringsselskaber, der både tegner direkte forsikringer og genforsikring, er omfattet af

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har i det væsentlige tilsluttet sig den tekst, som er udarbejdet under rådsbe-

handlingen af forslaget. Ændringsforslagene har blandt andet vedrørt præcisering af direktivets

anvendelsesområde, implementering og overgangsregler samt præcisering af investeringsreglerne

(”prudent man

plus

approach” princippet). Ændringsforslagene har ikke ændret ved forslagets

materielle indhold. Under forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der nu opnået enighed

om en tekst, som både Rådet og Europa-Parlamentet kan acceptere.

Europa-Parlamentet stemmer om forslaget på plenarmødet den 25. eller 26. maj 2005.

Nærhedsprincippet

Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EU-lovgivning på dette område. Bag-

grunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der omfatter fælles elementer. Regel-

sættet skal finde anvendelse på transnationalt niveau. Regeringen er enig i, at sådanne foranstalt-

ninger bedst træffes på EU-plan, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Dansk lovgivning skelner ikke mellem direkte tegnende forsikringsselskaber og genforsikringssel-

skaber. Genforsikringsselskaber er underlagt de samme regler som andre forsikringsselskaber. Da

forslaget ligger tæt på de gældende regler i Danmark, vil forslaget kun kræve begrænset tilpasning

af reglerne, blandt andet af investeringsreglerne, hvor direktivet medfører færre faste grænser for,

hvilke aktiver et selskab må investere i.

Høring

I høringssvarene samt i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor er udtrykt tilslutning til en

gennemførelse af forslaget.

Holdning

V edrørende dansk holdning

Danmark støtter generelt målsætningen i handlingsplanen for finansielle tjenest e-

ydelser, der sigter mod at integrere de europæiske finansielle markeder og skabe ens

vilkår for de europæiske selskaber. I forlængelse heraf finder Danmark, at direkti v-

forslaget er et godt middel til at fremme et mere ensartet tilsyn med genforsikring s-

selskaber og genforsikring tegnet i forsikringsselskaber, der tegner direkte forsik-

ring. Det er til gavn for de direkte tegnende forsikringsselskaber, der tegner genfo r-

sikring som beskyttelse. På den baggrund kan man fra dansk side støtte d irektivet.

Vedrørende andre landes holdning

Der er enighed om d en foreliggend e d irektivtekst.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed indeholder allerede regler for

genforsikringsvirksomhed. Direktivet indfører næsten samme regler for tilsyn med genforsik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringsselskaber, som allerede gælder i Danmark. En gennemførelse af direktivet vil bl.a. berøre

investeringsreglerne for genforsikringsselskaber og de direkte tegnende forsikringsselskaber, der

tegner genforsikring. De nye investeringsregler medfører, at der er færre beløbsmæssige grænser

for, hvilke aktiver et selskab må investere i. Efter forslaget lægges vægten på en risikovurdering,

som tager udgangspunkt i selskabets evne til at kunne tåle udsving i værdien af de aktiver, som

selskabet har investeret i. Dette udgangspunkt giver større overblik over selskabets evne til at

opfylde kravene til minimumskapital (solvenskrav), når der sker ændringer i værdien af selskabets

aktiver.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke betyde væsentlige ændringer i de regler, der gælder for danske

genforsikringsselskaber. Harmoniseringen af reglerne for genforsikringsvirkso mhed

vil betyde lettelser for grænseoverskridende tegning af genforsikring og dermed

betyde øget konkurrence på det europæiske genforsikringsmarked.

Tidligere orientering af Folketinget

Der er fremsendt aktuelt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2004 (Alm. Del –

bilag 1050). Forslaget blev forelagt for Folketingets Europa-udvalg den 8. april med henblik på for-

handlingsoplæg. Bilag 2651 – bilag 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 a):

Skat – Rentebeskatningsdirektivet – status

Indhold

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) blev vedtaget den 3. juni 2003. Direktivets ikrafttræ-

den er imidlertid afhængig af indgåelse dels af aftaler mellem EU og fem tredjelande (herunder

Schweiz), dels af aftaler mellem hvert enkelt EU-land og ti tilknyttede områder til UK og Neder-

landene. Rådet besluttede den 19. juli 2004, at direktivet træder i kraft med virkning fra 1. juli

2005 - på baggrund af oplysninger fra tredjelandene og de tilknyttede områder om, at de kan an-

vende de nye aftaler fra denne dato.

ECOFIN den 12. april 2005 blev enig om to spørgsmål om fortolkningen af direktivet, nemlig

at direktivet omfatter renter, der betales fra og med 1. juli 2005, men ikke i det om-

fang de vedrører perioden inden denne dato,

at hvis et EU-land anvender undtagelsesbestemmelsen i artikel 6, stk. 6 [foretrækker

at det formuleres helt teknisk og præcist, så der ingen mulighed er for at spekulere

over andre mulige undtagelsesbestemmelser]hvorefter direktivet ikke omfatter afkast

fra en investeringsforening, når højst 15 pct. af dens kapital består af fordringer – skal

opgørelsen af de 15 pct. medtage både direkte og indirekte investeringer i fordringer.

Rådet besluttede samtidig, at medlemsstaterne, Kommissionen (for så vidt angår de fem tredje-

lande) samt UK og Holland (for så vidt angår de ti tilknyttede områder) skriftligt skal forsikre, at

den nævnte undtagelsesbestemmelse i rentebeskatningsdirektivet og de tilsvarende bestemmelser i

rentebeskatningsaftalerne anvendes i overensstemmelse med denne enighed.

ECOFIN ventes den 7. juni 2005 at tage stilling til at rentebeskatningsaftalerne med de fem tred-

jelande og de ti tilknyttede områder kan træde i kraft med virkning fra 1. juli 2005 med fortolk-

ningen af artikel 6, stk. 6 som vedtaget på ECOFIN mødet den 12. april 2005.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat er senest forelagt Europaudvalget den 4. april 2005 forud for ECOFIN 12. april

2005.

Andre landes holdninger

Kommissionen ventes at forelægge breve fra de fem tredjelande om, at de er enig i, at rentebe-

skatningsaftalerne mellem dem og EU skal forstås i overensstemmelse med ECOFIN’s enighed

fra 12. april.

UK og Holland ventes af forelægge noter om det samme vedr. rentebeskatningsaftalerne mellem

de ti tilknyttede områder og hvert af EU-landene.

Derefter ventes EU-landene at konstatere, at de er enig i, at rentebeskatningsaftalerne skal fortol-

kes i overensstemmelse med ECOFIN’s enighed fra 12. april 2005 om fortolkningen af direkti-

vet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk holdning

Danmark er enig i, at rentebeskatningsaftalerne mellem Danmark og de ti tilknyttede områder

skal fortolkes i overensstemmelse med ECOFIN’s enighed om fortolkningen af rentebeskat-

ningsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 b): Direktiv om nedsat moms

(KOM(2003)397) og direktiv om normalsatsen (KOM 2005(136))

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005 endnu en drøftelse af forslag til ændret direktiv om ned-

sat moms [KOM(2003) 397] og af forlængelsen af direktiv om normalsatsen [KOM 2005 (136)]. Drøftelsen

forventes at tage udgangspunkt i et løsningsforslag fra Formandskabet.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN-mødet den 7. december 2004.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397]

med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere området for nedsat moms i EU samt

sikre en ensartet behandling af medlemsstaterne.

Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen vedrørende

forslaget til ændret direktiv om nedsat moms. Forslaget indebærer bl.a. en ændring af bilag

H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende ned-

satte momssatser på minimum 5 pct. i modsætning til den ordinære momssats på mini-

mum 15 pct. I stedet enedes Rådet om at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag

om at forlænge forsøgsordningen vedrørende såkaldt arbejdskraftintensive tjenesteydelser

(bilag K), der ellers udløb den 31. december 2003, i yderligere to år – dvs. til udgangen af

2005. Ordningen angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens forslag herom

blev vedtaget på rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004 som a-punkt.

Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye” medlemslande,

der ønsker det – det er Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at anvende den omtalte

forsøgsordning, så længe den løber [KOM (2004) 295 og 296].

Yderligere har Kommissionen i april 2005 foreslået, at direktivet angående normalsatsen for

moms, der udløber den 31. december 2005, forlænges med 5 år [KOM 2005 (136)]. Direktivet

bestemmer, at normalsatsen mindst skal være 15% og er tidligere blevet forlænget nogle gange.

For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder bilag H,

var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 en uformel

drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene. Drøftelserne fortsatte på rådsmøderne

(ECOFIN) den 20. januar, 10. februar, 9. marts og 7. december 2004, hvor der ikke blev

truffet konklusioner.

Indhold

Kom m issionens forslag

Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i:



det nuværende bilag H til 6. momsdirektiv



en række nationale særordninger, der giver visse medlemslande mulighed for at

anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller ydelser



bilag K.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende nedsatte momssat-

ser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grundlag i et ændret bilag H, og at

såvel de nationale særordninger som bilag K således ophører, idet dog visse af de heri in-

deholdte varer og ydelser overføres til dette ændrede bilag H.

Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til nedsatte

momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste H.

Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan opretholde

særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder – f.eks. Portugal for så vidt

angår Madeira og Azorerne), men ordningen begrænses til varer og ydelser, der forbruges

i disse områder. Ordningen kan således ikke længere anvendes på salg til forbrug uden for

områderne.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag H i overens-

stemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland ikke behøver at

anvende nedsat moms for en hel kategori i bilag H, men kan begrænse det til dele heraf i

det omfang, dette ikke medfører konkurrenceforvridning.

Forslaget er uddybet i bilag 1. Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at bilag H i

den foreslåede udformning ikke vil medføre konkurrenceforvridning mellem medlems-

landene. Derimod mener Kommissionen, at de særregler om nedsat moms, som bortfal-

der ved forslaget, har givet anledning til konkurrenceforvridning.

Formandskabets løsningsforslag

Formandskabet forventes at præsentere et løsningsforslag, hvor der gennemføres visse udvidelser

af landenes muligheder for at anvende nedsatte momssatser, først og fremmest på visse arbejds-

kraftintensive ydelser og restaurantydelser.

Nogle af ordningerne foreslås gjort permanente. Det drejer sig bl.a. om reparation af visse byg-

ninger. Andre foreslås gjort midlertidige med udløb den 31. december 2015. Det drejer sig bl.a.

om de 10 nye medlemslandes særordninger (overgangsordninger) med hensyn til nedsat moms og

en ny ordning, hvor landene enkeltvis kan søge Rådets bemyndigelse til at anvende nedsat moms

på visse arbejdskraftintensive ydelser og restaurantydelser.

Forslaget ændrer ikke de ”gamle” medlemslandes særordninger, og der foreslås ingen indskrænk-

ninger i det gældende område, hvor alle lande kan anvende nedsat moms.

Formandskabet sammenkæder sit forslag vedrørende nedsat moms med det forslag vedrørende

normalsatsen for moms, som Kommissionen fremsatte i april 2005. Kommissionen foreslår en

ny 5 års forlængelse. Formandskabet foreslår så en 10-årig forlængelse til udløb 31. december

2015, så det svarer til udløbsdatoen for nogle af punkterne i forslaget vedrørende nedsat moms.

Retsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med

enstemmighed. Dog har Kommissionen foreslået Tiltrædelsesaktens art. 57 (vedtagelse

med kvalificeret flertal) som retsgrundlag for forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig. Vedtagelse af Kommis-

sionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Danmark ifølge det foreliggen-

de forslag kan opretholde 0-satsen for aviser.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene at anvende nedsat

moms. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt ingen samfundsøkonomiske, admini-

strative eller statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens forslag ophæver muligheden for fjernsalg med særlig lav moms fra visse territo-

rier i visse medlemslande til forbrugere bl.a. her i landet. Det reducerer risikoen for provenutab

som følge af et eventuelt stigende grænseoverskridende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske omkostninger for

erhvervslivet.

Generelt vil en reduktion af forvridning og differentiering i andre lande styrke det indre marked

og samhandlen. Mindre differentiering af momsen vil reducere de administrative omkostninger

hos myndigheder og virksomheder samt øge produktionen.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud

over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Indu-

stri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Re-

visorer, Center for Ligebehandling af Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk

Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv over for direktivforsla-

get. Enkelte er kommet med konkrete forslag til udvidelse af listen med omfattede varer og ydel-

ser. Det kan bl.a. nævnes, at Håndværksrådet ønsker forslaget udvidet med anlægsgartnerarbejde

og flere andre håndværksfag. Håndværksrådet skriver, at nedsat moms kan bruges som et middel

til at bekæmpe sort arbejde. Under alle omstændigheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget,

uanset om Danmark ønsker at anvende nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit høringssvar, at forsøgsordningen vedrø-

rende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser kun i begrænset omfang har resulteret i lave-

re priser, og at forsøgsordningen heller ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning.

Derfor mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål bør

fremmes med andre virkemidler end momsen.

Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende Polens og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen.

Dansk Industri udtaler, at organisationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af

registrerede revisorer støtter dette forslag.

Tidligere forelæggelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Sagen blev

endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7.

oktober 2003, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 (til forhandlings-

oplæg), og forud for rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10. februar, 9. marts, 16.

november og 7. december 2004. Grundnotat og supplerende grundnotat om forslaget

vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til Folketingets Europaudvalg henholdsvis den

30. april og den 28. juni 2004. Nærheds- og grundnotater om forslaget vedrørende nor-

malsatsen for moms er oversendt henholdsvis den 3. maj 2005 og den 18. maj 2005.

Andre landes holdninger

Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for nedsat

moms på restaurantydelser. I forbindelse med det tysk-fransk-britiske topmøde den 18.

februar 2004 i Berlin gav den tyske kansler Schröder angiveligt den franske præsident Chi-

rac tilsagn om, at Tyskland ikke vil modsætte sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006 kan

indføre nedsat moms på restaurantydelser. Sammen med andre lande (særligt Belgien men

også Italien, Spanien og Holland) presser Frankrig også på for at kunne fortsætte med

nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser efter nytår.

I forhold til formandskabets kompromis har en gruppe lande på forhånd oplyst at de kan tiltræde

forslaget. Omkring halvdelen af medlemslandene accepterer kompromiset som forhandlings-

grundlag, men ønsker tilføjelser og ændringer, som går i retning af yderligere udvidelser af anven-

delsesområdet for nedsat moms. En gruppe lande har tilkendegivet, at de ikke - eller helt overve-

jende ikke - kan acceptere forslaget som forhandlingsgrundlag.

Dansk holdning

Fra dansk side er man principielt fortsat imod udvidelse af anvendelsesområdet i EU for

nedsat moms på varer og tjenesteydelser, herunder restaurantydelser, uanset om der er

tale om en udvidelse af bilag H eller om yderligere nationale særordninger.

Man er fra dansk side enig med Kommissionen i, at et kriterium for anvendelsesområdet

for nedsat moms kan være betydningen for det indre marked. Denne afhænger bl.a. af,

hvilke typer varer og ydelser der er tale om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

OVERSIGTER

1. Bilag K - særordninger for “gamle” medlemslande med udløbsdato den 31. december

2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms - ned til 5 % - på ar-

bejdskraftintensive ydelser.

KATEGORI - YDELSE

MEDLEMSLAND

1. Småreparationer

- Cykler

Belgien, Holland og Luxembourg

- Sko og lædervarer

Belgien, Holland og Luxembourg

- Beklædningsgenstande og linned

Belgien, Grækenland, Holland og Lu-

xembourg

2. Reparation og renovering af private Belgien, Frankrig, Italien, Holland,

boliger

Portugal, Spanien og UK (kun Isle of

Man)

3. Vinduespudsning

Frankrig, Luxembourg

4. Pleje i hjemmet

Grækenland, Frankrig, Italien og Por-

tugal

5. Frisørvirksomhed

Luxembourg, Holland og Spanien

2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordninger har alle udløbsdato.

MEDLEMS-

UDLØBS-

VARE/TJENESTE/SATS

LAND

DATO

Letland

31.12.2004

Varme til husholdninger (0-sats)

Estland

30.6.2007

Varme og brændsel til private og visse

organisationer m.v. (ned til 5%)

Tjekkiet

31.12.2007

Varme og brændsel til private og små

ikke-momsregistrerede

virksomheder

(ned til 5%)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til

5%)

Medicin og fødevarer undtagen is, snacks

o.lign (0-sats)

Cypern

31.12.2007

Restaurantydelser (ned til 5%)

Ungarn

31.12.2007

Kul, brænde, lokal fjernvarme, restau-

rantydelser (ned til 12%)

Polen

31.12.2007

Visse bøger og tidsskrifter (0-sats)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke mate-

rialer) uden for det sociale område samt

levering af hele eller dele af nye bygnin-

ger til boligformål (ned til 5%)

Slovenien

31.12.2007

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke mate-

rialer) uden for det sociale område (ned

til 5%)

Slovakiet

31.12.2007

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til 5%)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarer og varer til landbruget (Bilag

H, punkt 1 og 11) (ned til 3%)

Slovakiet

31.12.2008

Energi til varme til private og små ikke-

momsregistrerede virksomheder (ned til

5%)

Malta

1.1.2010

Fødevarer og medicin (0-sats)

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

Polen

30.4.2008

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag fra Kommissionen

3.A Tidsubegrænsede særordninger for ”gamle” medlemslande, som Kommissionen har

foreslået ophævet. Det drejer sig om varer og tjenester uden for 6. momsdirektivs bilag H.

3.A.1 ”Parkeringssatser”

MEDLEMS-

SATS

LAND

Belgien

12%

Irland

13,5%

VARE/YDELSE

Kul, koks og dæk

Energi til belysning og opvarmning, maskiner og

udstyr til anvendelse ved opførelse og vedlige-

holdelse af fast ejendom, reparation og vedlige-

holdelse af visse former for maskiner og udstyr,

ydelser vedrørende pleje af det menneskelige

legeme, visse ydelser til turister, fotografers ydel-

ser, jockey-ydelser samt kunstværker og antikvi-

teter

Luxembourg

12%

Visse brændselsprodukter, herunder olie træ og

blyfri benzin, reklamer, kataloger samt turistbro-

churer, rejsebureauvirksomhed, reklamebureau-

virksomhed o. lign., liberale erhverv, finans- og

opsparingsforvaltning, varer til vask og rengø-

ring, tobak og visse vine

Østrig

12%

Vin leveret i produktionsleddet

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.2. ”Super nedsatte satser”

MEDLEMS-

SATS

VARE/YDELSE

LAND

Luxembourg

Sodavand, børnetøj og –sko.

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.3 ”0-satser”

MEDLEMSLAND

Irland

VARE/YDELSE

Børnetøj og –sko, vokslys og visse ydelser leveret

af ’Commissioners of Irish Lights’

Italien

Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan

anvendes til byggeformål og metalskrot

Børnetøj og –sko, visse campingvogne og hus-

både, støvler og hjelme til anvendelse i industrien

samt motorcykel- og cykelhjelme

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.B Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede

. I Kommissio-

nens forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne videreføre disse satser

Und er foru d sætning af at d en nu værend e m om sord ning ikke bliver æ nd ret til d en ’’end elige EU-

m om sord ning’’. Mange m ed lem sland e har forbehold overfor d en ’’end elige EU-m om sord ning’’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for varer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6. momsdirektivs bilag H. Det gælder eksem-

pelvis for aviser.

3.B.1 ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser.

MEDLEMSLAND

VARE/YDELSE

Danmark

Aviser

Belgien

Aviser

Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelsesmidler

Irland

kvinder samt medicinsk udstyr

til

Finland

Sverige

Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af

mindst én måneds varighed

Receptpligtig medicin samt medicin til sygehuse

Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer,

såsæd m.v., vand, receptpligtig medicin, medi-

cinsk udstyr, boligbyggeri uden for det sociale

område, velgørende organisationers salg af varer

modtaget gratis, båndoptagere og bånd til Blin-

deinstituttet, kloakrensning, passagertransport

samt transport af gods og passagerer til og fra en

destination uden for UK

Medicin og fødevarer

Cypern

Polen

3.B.2 ”Supernedsatte satser”

MEDLEMS-

SATS

LAND

Grækenland

Visse bøger og tidsskrifter

VARE/YDELSE

Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kulturelle

tjenester og shows (biograf, teater, sport m.v.)

Frankrig

2,1%

Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og

TV-licens

Irland

4,3%

Fødevarer, levering af nye bygninger, arbejds-

ydelser vedrørende nybyggeri samt renovering

og vedligeholdelse af bygninger

Italien

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

radio- og TV-licens, levering af nye bygninger,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt reno-

vering og vedligeholdelse af bygninger, medi-

cinsk udstyr, visse tjenester på det sociale områ-

de samt visse kunstgødningsprodukter

Luxembourg

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

hoteller, spildevandsrensning, persontransport,

levering af nye bygninger til boligformål, ar-

bejdsydelser vedrørende nybyggeri til boligfor-

mål samt renovering og vedligeholdelse af boli-

ger, og rå uld

Spanien

Levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrø-

rende nybyggeri samt renovering og reparation

af bygninger

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.C Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og tjenester,

hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan maksimalt vælge to

forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste må ikke være mindre end 5%.

KATEGORI

BILAG H I DAG

ÆNDRINGER FO-

NR.

RESLÅET AF

KOMMISSIONEN

Levnedsmidler og foder (herunder drik-

Uændret

kevarer bortset fra alkoholholdige drik-

kevarer); levende dyr, frø, planter og

ingredienser, der normalt er bestemt til

anvendelse ved tilberedning af levneds-

midler eller foder; produkter, der nor-

malt er bestemt til at anvendes som sup-

plement til eller i stedet for levnedsmid-

ler og foder

Vandforsyning

Uændret

Farmaceutiske produkter, som normalt

Uændret

anvendes til sundhedspleje, sygdomsfo-

rebyggelse og medicinsk og veterinær-

medicinsk behandling, herunder svan-

gerskabsforebyggende produkter og hy-

giejnebeskyttelsesmidler til kvinder

Medicinsk udstyr, hjælpemidler og andre

”Hjælpemidler til

apparater, der normalt anvendes til at

handicappede” ind-

mindske eller behandle handicaps, ude-

sættes

lukkende til handicappedes personlige

brug, herunder også reparation af sådan-

ne varer samt børnesæder til biler

Befordring af personer og disses bagage

Uændret

Levering af bøger, herunder udlån på

Uændret

biblioteker (herunder brochurer, foldere

og lignende tryksager, billedbøger, tegne-

eller malebøger til børn, trykt eller hånd-

skreven musik, geografiske og hydrogra-

fiske kort eller tilsvarende), aviser og

tidsskrifter, bortset fra materiale, der

udelukkende eller hovedsagelig er rekla-

Entré til forestillinger, teatre, cirkus,

Uændret

messer, forlystelsesparker, koncerter,

museer, zoologiske haver, biografer,

udstillinger og lignende kulturelle begi-

venheder og etablissementer samt radio-

og TV-modtagelse

Tjenester ydet af eller honorarer til for-

Uændret

fattere, komponister og udøvende

kunstnere

Levering, opførelse, renovering og om-

Betingelsen vedr.

bygning af boliger som led i en socialpo- ”socialpolitik” udgår.

litik

Udvides i øvrigt med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Levering af varer og ydelser, der normalt

er bestemt til anvendelse i landbrugspro-

duktionen, bortset fra kapitalgoder så-

som maskiner og bygninger

Ophold på hoteller og lignende etablis-

Uændret

sementer, herunder ferieophold og ud-

lejning af pladser på campingpladser og

pladser til beboelsesvogne

Entré til sportsbegivenheder

Uændret

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Uændret

Levering af varer og ydelser fra velgø-

Uændret

rende organisationer, der af medlemssta-

terne er anerkendt som sådanne, og som

arbejder med sigte på velfærd og social

sikring, medmindre disse leveringer er

fritaget i henhold til artikel 13

Begravelsesvirksomhed og ligbrænding

Uændret

samt levering af goder i forbindelse her-

med

Lægebehandling, tandlægebehandling og

Uændret

termoterapi, medmindre disse tjeneste-

ydelser er fritaget i henhold til artikel 13

Ydelser i forbindelse med renholdelse af Udvides med ”kloak-

gader og renovation samt behandling af arbejde og genbrug af

affald, som ikke ydes af organer, der er

affald”

omhandlet i artikel 4, stk. 5

Ny kategori: ”Leven-

de planter, blomster-

varer og træ til

brændsel”

Ny kategori: ”Restau-

rantydelser”

Ny katego-

ri:”Levering af el, gas

og varme”

Ny kategori: ”Pleje i

hjemmet”

”udlejning, reparati-

on, vedligeholdelse

og rengøring”

Uændret

3.D Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat normalmomssats ved salg ud af

visse territorier

MEDLEMSLAND

Frankrig: Korsika

Mulighed for lavere normalmomssats

ophæves for fjernsalg til andre lande

Grækenland: Lesbos, Chios, Samos,

Dodekaneserne, Kykladerne, Thassos,

De nordlige Sporader, Samothrake og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skyros

Portugal: Azorerne og Madeira

Østrig: Kleines Wassertal

3.E Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i forsøgsordningen ved-

rørende arbejdskraftintensive ydelser. Ordningen udløber 31.12.2005.

KATEGORI - YDELSE

MEDLEMSLAND

1. Småreparationer på cykler, sko og

Polen

lædervarer samt beklædningsgenstande

og linned

2. Vinduespudsning

Tjekkiet

3. Pleje i hjemmet

Tjekkiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 c): Rapport fra adfærdskodeksgruppen

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke har EU-landene indgået en politisk aftale om, at et land ikke må

have særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet, med henblik på at tiltrække uden-

landske investeringer.

I adfærdskodeksen er der fastlagt kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Ho-

vedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et betydeligt lavere

effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i

det pågældende land, og hvis den for det andet er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste

betingelse er f.eks. opfyldt, hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandske virksomheder.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand-still”), og de skal ophæ-

ve eller ændre deres nuværende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes (”roll-

back”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at kodeksen

overholdes.

Adfærdskodeksgruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identificerede (ved flertals-

beslutninger) 66 ordninger, der var i strid med kodeksen, heraf 40 ordninger i EU-lande og 26 i

EU-landenes tilknyttede områder. Resultatet blev præsenteret i november 1999 til ECOFIN.

ECOFIN aftalte i november 2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles

inden udløbet af 2005. Alternativt skal ordningen forlænges efter godkendelse af Rådet.

Som led i gennemførelsen af skattepakken den 3. juni 2003 godkendte ECOFIN en rapport fra

adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordninger. Rådet

godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige til, at ordningerne ikke

længere var i strid med kodeksen. Rådet gav endvidere tilladelser til tidsbegrænsede forlængelser

af visse ordninger efter 2005.

ECOFIN pålagde gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-landene gennemfører

afviklingerne og ikke indfører nye skadelige ordninger. Adfærdskodeksgruppen rapporterer lø-

bende til Rådet, hvilket skal ske på det kommende ECOFIN-møde den 7. juni 2005. Tidligere

rapporter er endvidere fremlagt den 25. november 2003 og den 12. december 2004.

Indhold

Adfærdskodeks-gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN om dens arbejde i første halvdel af

2005 med at overvåge afviklingen af skadelige skatteordninger (roll back) og overholdelsen af

forpligtelsen til ikke at indføre nye skadelige ordninger (standstill).

Roll back

Gruppen noterer, at der er gennemført afvikling af følgende ordninger:



Slovenien: Foreign Income



Litauen: Law on Tax on Profit



Litauen: Law on the Fundamental of Free Economic Zones stipulating the taxation of

business entities established in free economic zones in the Republic of Lithuania



Luxembourg: Luxembourg 1929 Holding Companies



Tjekkiet: Investment Incentives.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen har drøftet roll back foranstaltningerne vedrørende:



Malta: International Trading Companies



Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income.



De Britiske Jomfruøer: International Business Companies Act

Gruppen vil fortsætte drøftelsen af disse ordninger på næste møde.

Gruppen har drøftet:



Gibraltars ordning: Exempt (Offshore) Companies and Captive Insurance.

Gruppen har noteret Kommissionens statsstøtte-afgørelse, som Gibraltar har accepteret, hvoref-

ter Gibraltar er forpligtet til at udfase denne ordning, så et begrænset antal foretagender kan be-

gynde at få fordele efter ordningen indtil juni 2006, og så de omfattede foretagender fortsat kan

få fordele efter ordningen frem til udgangen af 2010. Gruppen noterede, at UK, for så vidt angår

Gibraltar, endnu ikke har overholdt pligten til roll back i henhold til adfærdskodeksen.

Standstill

EU-landene er forpligtet til ikke at indføre ny skatteordninger i strid med kodeksen. Landene blev

opfordret til at oplyse, om de havde gennemført ordninger, som kunne være i strid med kodek-

sen.

Tre EU-lande har meddelt, at de har gennemført ordninger, som potentielt er omfattet af kodek-

sen:



Slovenien: Forskellige ordninger (skattefritagelse for indkomst fra overskudsdeling, frit-

agne foretagender, investeringsfradrag, beskatning af renter og royalties, gennemførelsen

af moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet)



Irland: Holding Companies



Grækenland: Ordning til afløsning af ordningen Tax Incentives for Investment.

Gruppen mente, at den slovenske og irske ordning falder uden for kodeksens anvendelsesområ-

de. Grækenland præciserede, at der endnu ikke er indført en ny ordning til afløsning af en ophæ-

vet ordning, der var i strid med kodeksen.

Gruppen drøftede ændringen af ordningen:



Aruba: New Fiscal Framework

Gruppen blev enig om, at denne ordning er afviklet.

Gruppen drøftede endvidere tre ungarnske ordninger:



Ungarn: Revenue from Stock Exchange Operations



Ungarn: Interest from Affiliated Companies



Ungarn: Royalty Income.

Gruppen var enig om, at den førstnævnte ordning ikke er i strid med kodeksen. Gruppen vil fort-

sætte behandlingen af de to andre ordninger på næste møde.

Forlængelse af visse ordninger

Endeligt noterede gruppen, at der er fremsat anmodning om forlængelse af særstilling vedr. føl-

gende ordninger ud over udgangen af 2005 indtil 31. december 2015:



Malta: International Trading Companies

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income

Gruppen vil drøfte denne anmodning på næste møde.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra Adfærdskodeksgruppen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Aktuelt notat vedrørende tidligere rapporter blev forelagt forud for ECOFIN-møderne den

29. november 1999, den 25. november 2003 og den 12. december 2004.

Andre landes holdninger

Udkast til rapport er endnu ikke modtaget. Andre landes holdninger er ikke kendt.

Dansk holdning

Danmark lægger generelt vægt på gennemførelsen af adfærdskodeksen som et middel til at undgå

konkurrenceforvridende særordninger på selskabsskatteområdet.

Danmark kan støtte rapporten og støtte, at gruppen fortsætter arbejdet med at overvåge standstill

og rollback.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 d): Skat – Rente/royaltydirektivet

Indhold

Rente-/royaltydirektivets (2003/49/EF) hovedprincip er, at et EU-land ikke må kildebe-

skatte renter og royalties, som et selskab i dette land betaler til et forbundet selskab i et

andet EU-land.

I et bilag til direktivet er opregnet, hvilke typer selskaber der er omfattet

af direktivet.

Kommissionen fremsatte den 6. januar 2004 forslag om ændring af rente-/royaltydirektivet,

KOM (2003) 841. Forslaget går ud på, at direktivet ændres, så

det er en betingelse, at modtageren i det andet EU-land er omfattet af en effektiv be-

skatning af renten, henholdsvis royaltyen, i dette land, og

bilagets liste over omfattede selskaber ændres i overensstemmelse med den vedtagne

ændring af den tilsvarende liste i moder-/datterselskabsdirektivet, så det anvendes på

et større antal juridiske personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) og det

europæiske andelsselskab (SCE).

Kommissionen foreslår dermed en præcisering af direktivet, således at et EU-land undlader kil-

debeskatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et

andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land. Ændringen skal sikre, at kilde-

beskatning kan finde sted i de tilfælde, hvor et selskab har lempelige skattevilkår i sit hjemland,

f.eks. fordi selskabet er omfattet af en af de skatteordninger, som ganske vist er i strid med ad-

færdskodeksen for erhvervsbeskatning, men som har opnået en tidsbegrænset forlængelse ved

tidligere forhandlinger.

ECOFIN skal den 7. juni 2005 forhandle direktivforslaget med henblik på politisk enighed.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget kræver ikke ændringer af skattelovgivningen, idet de gældende

regler henviser til reglerne i rente-/royaltydirektivet.

Forslaget indeholder kun mindre ændringer af rente-/royaltydirektivet, som ikke skønnes af have

provenumæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal fortrinsvis sikre, at der kan ske beskatning én gang af rente- og royaltybetalinger

mellem koncernforbundne selskaber i EU. Forslaget ajourfører og forbedrer det eksisterende

direktiv og må nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau.

Regeringen finder, at forslaget til ændring af direktivet er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Grundnotat er oversendt 15. juni 2004.

Andre landes holdninger

Det irske, hollandske og luxembourgske formandskab har afholdt flere møder om forslaget og

senest har formandskabet foreslået en ny formulering af ændringsdirektivet.

Flere EU-land e har d og overgangsord ninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle lande - bortset fra Belgien - kan acceptere direktivforslaget med den foreslåede ændring.

Dansk holdning

Danmark kan gå ind for direktivforslaget med den foreslåede ændring vedrørende betingelsen

om, at det modtagende selskab ikke må være fritaget for beskatning af de modtagne renter eller

royalties.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

De finansielle perspektiver 2007-2013

Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for

2007-2013. Forud for mødet den 7. juni forventes det luxembourgske formandskab at præsentere et revideret udkast til

den såkaldte forhandlingsboks, som er en skabelon og tekstudkast vedrørende de elementer, som DER-konklusionerne i

juni skal indeholde. Ministrene får lejlighed til at drøfte dette.

Baggrund

KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final

Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlof-

ter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuvæ-

rende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at

kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle

perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles

med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.

Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en

uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finan-

sielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september sidste år

samt 6. april i år en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver

for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget.

Sagen har været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-

processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på

tekniske drøftelser og afklaring af medlemslandenes positioner i forhold til de omfattende for-

slag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det

luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve op

til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.

Formandskabet fremlægger gradvist mere detaljerede oplæg og forventes nogle dage før mø-

det at fremlægge et konkret kompromisforslag i form af en revideret forhandlingsboks med

beløbsangivelser. Forhandlingsboksen udgør udkast til den konklusionstekst som er tiltænkt at

DER-konklusionerne i juni skal henvise til. Ecofin-ministrene forventes at få lejlighed for at

drøfte forslaget.

Hjemmelsgrundlag

Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet, Eu-

ropa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s budget-

rammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er

derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:



EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.



EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.



EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i

forpligtelser

i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og

bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være vok-

sende for både forpligtelser og betalinger.

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser

Faktiske udgifter i 2003

Årlig realvækst i BNI = 2,3%

Loft for EU’s budget. Forpligtelser

Loft for EU’s budget. Betalinger

91 mia. euro / 0,98 % af BNI

2006

2007

2013

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

121

1,13

134

1,23

158

1,27

115

1,07

125

1,15

143

1,15

1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. F.eks. indgår

Den Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklings-

fond foreslås indbudgetteret fra 2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget.

Disse har historisk set ligget noget lavere end udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden

traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU

maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft

praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering her-

af.

Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugs-

politik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være fal-

dende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at

falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af

Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-

2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle

rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat

forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november 2004.

På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af

traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af med-

lemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat

foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud

(dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en

fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et

loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises

til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.

Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete

udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet seneste kompromistekst indebærer lavere udgiftsrammer på stort set alle områder end

Kommissionens forslag. Samlet vurderes formandskabets udspil, at indebære en klar reduktion i for-

hold til Kommissionens udspil, men samtidig noget over et samlet udgiftsniveau på 1 pct. af EU’s

BNI, som nogle lande ønsker.

Udtalelser

De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Kom-

missionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for EU’s

finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelses-

niveauet

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grund-

lag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må af-

vente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Høring

De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministeri-

er. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring med følgende

svar:

Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af de udfordringer og

opgaver det udvidede EU står overfor. For landbruget skal reformen af den fælles landbrugspolitik

understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002 skal respekteres. Det anføres,

at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik betyder reelt fald i udgifterne

til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stigningstaksten overgås af inflationen og dels fordi der

sker et fradrag i den direkte landbrugsstøtte via modulation (overførsel til landdistriktspolitikken), og

endelig skal budgetrammen også kunne rumme kommende reformer. Angående landdistriktspolitik-

ken ser man positivt på, at indsatsen samles i en fælles fond under forudsætning af bevarelse af aktivi-

teterne som i dag (jf. Rfo 1257/99).

LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt bag

målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal opfyldes,

er der behov for en kraftig indsats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og udvikling. Der

er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her tænkes specielt på ud-

bygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget erhvervsfrekvens via større

indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større omfang allokeres til de nye med-

lemslande og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til de øvrige medlemslande, herunder de

sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling som en målsætning, da ud-

viklingen af arbejdskraftens menneskelige ressourcer er afgørende for den industrielle udvikling i de

nye medlemslande og dermed også for at undgå at billig arbejdskraft vil være disse landes eneste kon-

kurrenceparameter.

DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-målsætningen som er

central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske Socialfund under

strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og henstillingerne i den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes samtidig med at hovedparten af

midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen til absorptionsevnen. Fokus bør være

beskæftigelse og uddannelse. Endvidere understreges behovet for social dialog.

Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet for al-

mindelige anliggender den 22. maj 2005 og for rådsmødet for økonomi- og finansministre den 12.

april 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens hovedfokus er forskning, udvikling og uddannelse med henblik på en fordobling samt at

rabatter mindskes mest mulig. Endvidere skal der sikres budgetdisciplin primært via reduktion af stig-

ningen i midlerne til strukturfondene i retning af fastholdelse af 2006-udgiftsniveau med fokus på de

mindst velstående områder samt en mindre stigning i landdistriktsstøtten. Fra dansk side støttes for-

mandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske Råds møde i juni 2005.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil

på 1,25 pct. af BNI i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande

(Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de

ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EU’s samlede BNI (opgjort i forpligtelser).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Tabel over Kommissionens forslåede udgiftsrammer

Mio. euro, 2004-priser

1. Bæredygtig vækst

- 1a. Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

- Uddannelse

- Forskning

- Transeuropæiske net

- Vækstfonden

- Andet, inkl. Administration

- 1b. Samhørighed for vækst og

beskæftigelse

- Strukturfonde

- Andet, inkl. Administration

2. Forvaltning af naturressourcer

- Fælles landbrugspolitik (søjle I)

- Landdistriktsudvikling

- Den Europæiske Fiskerifond

- Miljø

- Andet, inklusiv administration

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed

og retfærdighed

- Frihed, sikkerhed og retfærdighed

- Borgerskab, sundhed,

beskyttelse, kultur, adm. mv.

- Andet, inkl. Administration

4. EU som global partner

- EU og dets naboer

- EU som udviklingspartner (inkl. EUF)

- EU som en global aktør

- Lånegarantier og nødreserver

- Andet, inkl. Administration

5. Administration

Kompensationer

Forpligtelser i alt

Betalinger i alt

Betalinger (andel af BNI)

forbruger-

0,02%

0,35%

0,00%

0,52%

0,41%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,02%

0,00%

0,01%

0,00%

0,08%

0,04%

0,02%

0,01%

0,00%

0,01%

0,03%

1,11%

1,08%

2.122

37.830

37.572

259

56.015

43.735

10.544

909

228

599

2.342

524

378

961

478

8.501

4.141

1.800

984

413

1.163

3.436

1.041

117.957

114.740

1,08%

2.629

46.523

46.226

297

57.369

43.500

11.948

1.028

231

662

2.570

623

405

942

600

8.300

2.750

2.320

1.335

409

1.486

3.675

419

130.961

129.625

1,18%

2.896

47.678

47.361

317

58.034

43.673

12.369

1.051

248

693

2.935

847

455

924

708

11.985

3.020

5.553

1.505

406

1.501

3.815

191

139.028

131.855

1,17%

3.201

48.776

48.440

336

58.195

43.354

12.781

1.074

264

722

3.235

1.022

508

906

799

12.755

3.336

5.820

1.601

402

1.596

3.950

190

143.781

120.995

1,05%

3.654

49.218

48.857

361

58.030

43.034

12.875

1.087

278

756

3.530

1.196

571

888

875

13.720

3.678

6.124

1.756

399

1.763

4.090

147.553

136.135

1,16%

3.939

49.652

49.270

382

57.869

42.714

12.971

1.099

291

794

3.835

1.370

650

871

945

14.495

4.101

6.273

1.849

395

1.877

4.225

151.326

136.860

1,14%

4.228

50.589

50.187

402

57.810

42.506

13.062

1.112

305

825

4.145

1.544

737

853

1.011

15.115

4.425

6.376

1.932

392

1.990

4.365

155.564

142.525

1,16%

4.493

51.516

51.095

421

57.751

42.293

13.151

1.126

319

862

4.455

1.719

774

837

1.125

15.740

4.748

6.490

2.002

388

2.112

4.500

159.787

145.085

1,15%

0,04%

0,41%

0,40%

0,00%

0,46%

0,33%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,04%

0,01%

0,12%

0,04%

0,05%

0,02%

0,00%

0,02%

0,04%

1,26%

1,15%

112%

36%

63%

-3%

25%

24%

40%

44%

90%

228%

105%

-13%

135%

85%

15%

261%

104%

-6%

82%

31%

36%

26%

2006

Andel /

BNI

0,44%

0,08%

0,01%

0,05%

0,01%

2006

46.621

8.791

650

5.080

939

2007

58.628

12.105

1.149

5.767

1.560

1.000

2008

62.068

14.390

1.281

7.132

2.081

1.000

2009

65.456

16.680

1.465

8.460

2.554

1.000

2010

68.183

18.965

1.650

9.768

2.893

1.000

2011

70.902

21.250

1.894

11.039

3.378

1.000

2012

74.129

23.540

2.138

12.290

3.884

1.000

2013

77.341

25.825

2.390

13.555

4.387

1.000

2013

Andel /

BNI

0,61%

0,20%

0,02%

0,11%

0,03%

0,01%

Vækst

2006-

2013

66%

194%

268%

167%

367%

- Den Europæiske Solidaritetsfond

Det bemærkes, at Kommissionen har fremlagt konsekvensberegninger for strukturfondsområdet af nye vækstskøn, hvilket der er taget højde for i tabellen, selvom dette ikke

udgør en officiel del af Kommissionens forslag. Underopdelingen under flere udgiftskategorier er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst.

Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.

Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008.

Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.

Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.

De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s 2005-budget

Resume: Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 3 til EU’s 2005-budget. Forslaget indebærer,

at der afsættes 170 mio. euro i 2005 som finansiel støtte til rehabiliterings- og genopbygningsforanstaltninger i de

lande, der blev ramt af tsunamien 26. december 2004. Heraf foreslås 98 mio. euro afsat via fleksibilitetsinstru-

mentet. Da kun 15 mio. euro af 2005-rammen for fleksibilitetsinstrumentet på 200 mio. euro er udisponerede,

forudsætter Kommissionen, at der anvendes 83 mio. euro fra tidligere års fleksibilitetsrammer. Tilvejebringelsen af

170 mio. euro i 2005 skal ses som opfølgning på EU’s tilsagn om at afsætte samlet 350 mio. euro i 2005/2006

til genopbygningen. Det danske EU-bidrag forøges med forslaget med ca. 15 mio.kr. fordelt over 2005 og følgende

år. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 3 til EU’s 2005-budget (SEC(2005)

548 endelig). Formålet er at udmønte 170 mio. euro af de i alt 350 mio. euro, som EU har lovet at

stille til rådighed til rehabiliterings- og genopbygningsstøtte til lande ramt af tsunamien-

/jordskælvet i Asien i 2005 og 2006. De resterende 180 mio. euro forudsættes afsat i 2006.

Det samlede genopbygningsprogram på 350 mio. euro er forudsat fordelt med:



323 mio. euro under det vejledende tsunamiprogram, med fordeling 200 mio. euro til In-

donesien, 95 mio. euro til Sri Lanka, 16 mio. euro til Maldiverne (de endelige tildelinger

kan variere +/- 10 pct.) og 12 mio. euro til en regional og horisontal facilitet.



12 mio. euro under beredskabsordningen, med fordeling 7 mio. euro til Indonesien, 4

mio. euro til Sri Lanka og 1 mio. euro til Maldiverne.



15 mio. euro til et partnerskabsprojekt mellem EU og Asien på miljøbeskyttelsesområdet.

EU har tidligere afsat i alt 223 mio. euro til nødhjælp.

Mht. finansieringen af de foreslåede 170 mio. euro i 2005 lægger Kommissionen op til følgende

fordeling:

60 mio. euro finansieres af udisponerede midler inden for eksisterende bevillinger

til Asien

12 mio. finansieres via beredskabsordningen

98 mio. euro finansieres via fleksibilitetsinstrumentet.

Via fleksibilitetsinstrumentet kan der årligt afsættes op til 200 mio. euro uden for budgettets lofter

til uforudsete udgifter. I 2005 er fleksibilitetsinstrumentet allerede bragt i anvendelse til genop-

bygning i Irak (100 mio. euro), agenturer (40 mio. euro) og fredsprocessen i Nordirland (45 mio.

euro). Der er dermed kun 15 mio. euro tilbage af den årlige ramme for fleksibilitetsinstrumentet

på 200 mio. euro.

Kommissionens forslag indebærer imidlertid, at der i 2005 afsættes i alt 283 mio. euro (185 mio.

euro + 98 mio. euro) via fleksibilitetsinstrumentet. Dette kan ifølge Kommissionen begrundes ud

fra en bestemmelse i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budget-

proceduren (art. 24), hvorefter ”den del af det årlige beløb, der ikke udnyttes, kan fremføres indtil

år n+2”. Kommissionen tolker denne bestemmelse således, at man dermed – foruden de 15 mio.

euro, som er tilbage i 2005 – også kan anvende ”uforbrugte midler” under fleksibilitetsinstrumen-

tet fra 2003 og 2004. Denne bestemmelse har ikke tidligere været bragt i anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beslutningsproceduren følger de normale regler for budgetforslag fra Kommissionen, hvorefter

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et

flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. En vedtagelse af for-

slaget i den foreliggende form vil isoleret set forøge det danske EU-bidrag med ca. 15 mio. kr.

Europarlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne støtte forslaget.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og

det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg

fik forelagt status for EU’s indsats i forhold til katastrofen i Sydøstasien den 14. januar 2005 for-

ud for rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2005.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Sikringen af den nødvendige indsats til genopbygning efter tsunami-katastrofen prioriteres meget

højt af Danmark. Danmark lægger derfor stor vægt på, at der sker en udmøntning af de 350 mio.

euro til genopbygningen i 2005 og 2006, som EU har forpligtet sig til.

Vedrørende den foreslåede finansiering er det dansk holdning, at anvendelse af fleksibilitetsin-

strumentet som udgangspunkt skal holdes inden for den årlige ramme på 200 mio.

Fra dansk side vil man derfor bidrage til en afdækning af alternative finansieringsmuligheder, her-

under yderligere omdisponering af uforbrugte midler i forhold til Kommissionens forslag.

Såfremt andre finansieringsformer ikke er mulige, kan Danmark støtte den af Kommissionen

foreslåede finansiering.

Vedrørende andre landes holdning

Det forventes, at alle lande støtter, at der afsættes 350 mio. euro i 2005 og 2006 til indsatsen vedr.

tsunamien. Det forventes, at en række lande vil være skeptiske over for den af Kommissionen

foreslåede finansiering, og at disse lande vil ønske nærmere undersøgelser af mulige alternative

finansieringsformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s 2005-budget

Resume: Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s 2005-budget. Forslaget indebærer,

at et overskud på EU's budget for 2004 på godt 2,7 mia. euro indbudgetteres som en indtægt under EU's budget

for 2005. Som konsekvens reduceres det danske EU-bidrag i 2005 isoleret set med ca. 400 mio.kr. Forslaget har

ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2005 (SEK

(2005) 650 endelig). Kommissionen foreslår, at et overskud på EU's budget for 2004 på godt 2,7

mia. euro indbudgetteres som en indtægt under EU's budget for 2005.

Overskuddet i 2004 på godt 2,7 mia euro skyldes dels et mindreforbrug af betalingsbevillinger på

knap 1,2 mia. euro, dels at EU's indtægter i 2004 samlet set var knap 1,6 mia. euro højere end

forudsat, især pga. større bidrag og tilbagebetalinger vedr. EØS (det Europæiske Økonomiske

Samarbejde) end budgetteret. En negativ saldo for omveksling af valutaer på ca. 50 mio. euro

trækker kun svagt i modsat retning,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Ekstra indtægter under 2005-budgettet som følge af overskud på 2004-budgettet (mio.

euro)

Mindreforbrug af betalingsbevillinger i 2004

Højere indtægter end forventet i 2004

Saldo for omveksling af valuta i 2004

Overskud på 2004-budgettet

1.190

1.597

-50

2.737

Mindreforbruget af betalingsbevillinger på knap 1,2 mia. euro i 2004 fordeler sig over alle ud-

giftskategorier,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Mindreforbrug af betalingsbevillinger 2004 fordelt på udgiftskategorier (mio. euro)

1. Landbrug

2. Strukturforanstaltninger

3. Interne politikker

4. Eksterne politikker

5. Administration

6. Reserver

7. Førtiltrædelsesstøtte

I alt

331

232

218

260

1.190

Resultatet vedrørende 2004-regnskabet må ses som udtryk for en væsentlig bedre budgettering

end i tidligere år, ikke mindst vedrørende strukturforanstaltninger. For 2003-regnskabet var der

således tale om et overskud på betalingsbevillingerne på 4,7 mia. euro, hvoraf strukturforanstalt-

ninger alene tegnede sig for et overskud på 3,1 mia. euro.

De indbudgetterede indtægter på godt 2,7 mia. euro vil isoleret set mindske det samlede bidrag til

EU’s 2005-budget fra EU’s medlemsstater tilsvarende. Kommissionen oplyser, at det aktuelle

forslag ikke tager højde for de afledte effekter på budgettets indtægtsside af den såkaldte ”UK-

rabat”. Denne effekt vil indgå i et særskilt forslag til ændringsbudget, som Kommissionen vil

fremsætte om kort tid, og som ventes at medføre en yderligere regulering i forhold til medlems-

landenes bidrag til EU’s 2005-budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beslutningsproceduren følger de normale regler for budgetforslag fra Kommissionen, hvorefter

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et

flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.

Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Med vedtagelsen af forslaget, som tilbagefører godt 2,7 mia. euro, vil det danske bidrag til EU’s

2005-budget isoleret set blive nedjusteret med ca. 400 mio. kr. Det seneste skøn for det danske

EU-bidrag i 2005 er på 15,9 mia. kr.

Europarlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at kunne støtte forslaget.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og

det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget, idet der er tale om en nødvendig teknisk justering af

EU’s vedtagne 2005-budget.

Vedrørende andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte forslaget.