Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Finansudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
2666 - økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 79, PØU Alm.del Bilag 61
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
31. maj 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (ecofin) den 7. juni 2005 – vedlægges Finans-
ministeriets supplerende notater vedrørende dagsordenspunkterne 6 b), 6 c)
og 11.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
30. maj 2
F12 CHM
Supplerende notater til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7.
juni 2005 (punkt 6.b og 6.c samt punkt 11)
Dagsordenspunkt 6 b): 3. Hvidvaskdirektiv
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge samt terrorfinansiering (KOM (2004) 448)
Resume: Forslaget har til formål at sammenskrive de 2 gældende direktiver om
bekæmpelse af hvidvask og om bekæmpelse af finansieringen af terrorisme. Derudover
gennemfører forslaget anbefalinger fra FATF – den internationale organisation til
bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af finansieringen af terrorisme. Der er opnået
enighed om forslaget med Europa-Parlamentet i "1. læsning".
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et forslag til direktiv om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge og terrorfinansiering (3. hvidvaskdirektiv).
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel
95. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251.
Hvidvask og terrorfinansiering er et internationalt problem. For at sikre et
effektivt system mod hvidvask og terrorfinansiering lægger direktivforslaget
op til en samordning af bekæmpelsen på EU-plan og på internationalt plan.
Ved hvidvaskning af penge forstås konvertering, overførsel, erhvervelse,
besiddelse eller anvendelse af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af
deres art, oprindelse, lokalisering, bevægelser og ejerforhold samt forsøg
herpå eller medvirken hertil med viden eller formodning om, at
formuegoderne stammer fra overtrædelse af straffeloven.
Den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering FATF, hvori Danmark deltager, har vedtaget 40
anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask (og fra juni 2003 også
terrorfinansiering) samt 8 særlige anbefalinger til bekæmpelse af
terrorfinansiering.
Ved udarbejdelsen af både 1. og 2. hvidvaskdirektiv har det været målet, at
direktiverne skulle harmonere med de internationale standarder på området,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
herunder særligt FATFs anbefalinger. Som følge af revideringen af FATFs 40
anbefalinger i juni 2003 besluttede Kommissionen at fremsætte et forslag til
det foreliggende 3. hvidvaskdirektiv. Revideringen af de 40 anbefalinger har
navnlig betydet en mere detaljeret beskrivelse af ”kend din kunde”-princippet
samt en udvidelse af disse anbefalinger til også at omfatte terrorfinansiering.
Forslaget til det 3. hvidvaskdirektiv indarbejder store dele af FATFs 40
reviderede anbefalinger, således at disse internationale standarder bliver
ensartet gennemført i EU. For at skabe større klarhed er direktivforslaget
udformet således, at forslaget og de to gældende hvidvaskdirektiver
sammenskrives.
Ud over at videreføre de grundlæggende regler fra de to foregående
hvidvaskdirektiver, behandler Kommissionens direktivforslag hovedsageligt
følgende forhold:
En udvidelse af direktivet til ikke kun at bekæmpe hvidvask af penge,
men også terrorfinansiering.
En udvidelse af de to gældende direktiver om hvidvask. Udvidelsen
omfatter forsikringsmæglere samt de såkaldte ”trust and company service
providers”. Sidstnævnte omfatter blandt andet personer, der ejer aktier på
andres vegne (nominee ordning), personer, der deltager i stiftelsen af eller
som bestyrelsesmedlem i et selskab samt personer, der udbyder hjemsted
eller adresse for selskaber, (kontorhoteller mv.)
Anvendelsesområdet udvides endvidere, i overensstemmelse med FATFs
anbefalinger, til at omfatte de virksomheder, der udøver aktiviteter på
bilagslisten til Kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), uanset om der er
tale om en hovedaktivitet. Dette er en udvidelse i forhold til tidligere,
hvor direktivet kun omfattede virksomheder, der udøver en af
aktiviteterne fra bilagslisten i Kreditinstitutdirektivet som hovedaktivitet.
Ændringen betyder først og fremmest, at såfremt en virksomhed
erhvervsmæssigt yder kredit uden at dette er en hovedaktivitet, vil
virksomheden være omfattet af direktivet.
Forbud mod anonyme konti samt en mere detaljeret regulering af
kravene til kundekendskab, herunder særligt krav om kendskab til
selskabers fysiske ejerkreds, ”beneficial owners”. Der er opnået et
kompromisforslag om, at såfremt en fysisk person direkte eller indirekte
ejer eller kontrollerer mere end 25 pct. af selskabskapitalen eller
stemmerettighederne i et selskab, skal disse personer identificeres mv. inden
der kan etableres et kundeforhold med selskabet.
Endvidere stilles der krav til en øget opmærksomhed på – samt kendskab
til – visse typer af kunderelationer, for eksempel kunder, bosiddende i
udlandet som indtager højere offentlige embeder mv. – såkaldte ”politically
exposed persons”. Forslaget omfatter kun personer, der bestrider et højere
embede i
udlandet,
hvor kriteriet er, at de er bosiddende i udlandet. Det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
skyldes, at der allerede eksisterer nationale indberetningssystemer, hvorfor
behovet ikke er tilsvarende på nationalt plan.
Med henblik på at lette byrden om krav til kundekendskab for de
virksomheder, der er omfattet af direktivet, indeholder forslaget dog
mulighed for, at de omfattede virksomheder, i et vist omfang og under
særlige betingelser, kan basere deres kundekendskab på oplysninger fra
andre, der har indhentet de i direktivforslaget krævede oplysninger. Det er
dog op til det enkelte medlemsland at beslutte.
Endvidere åbnes der mulighed for, at visse typer af virksomhed, herunder
udstedelse af elektroniske penge, under et vist beløb, vil kunne undtages fra
direktivets krav til kundekendskab.
Et krav om at virksomheder, der er omfattet af direktivet, sørger for at
deres datterselskaber eller filialer, beliggende udenfor EU, pålægges krav til
kundekendskab og opbevaring af oplysninger herom i samme omfang som
direktivforslaget.
En understregning af, at medlemslandene skal sørge for, at de af direktivet
omfattede virksomheder hurtigt skal kunne videregive samtlige krævede
kundeoplysninger til brug for politiets efterforskning. Det fastslås
endvidere, at politiet, om muligt, skal give en tilbagemelding om en sags
udfald mv. til de virksomheder, der har underrettet politiet om en hvidvask-
eller terrorfinansieringsmistanke.
Der stilles krav til enten tilladelse til eller registrering af vekselkontorer,
pengeoverførselsvirksomheder samt de såkaldte ”trust and company service
providers”. Der stilles derudover krav om tilladelse til spillekasinoer.
Derudover skal ledelsen og den fysiske ejerkreds i sådanne virksomheder
undergives en ”fit and proper” vurdering.
Endvidere skal det påses, at samtlige personer og virksomheder, der er
omfattet af direktivet, overholder kravene i direktivet.
Endeligt understreges det i direktivforslaget, at landene skal sikre sig, at
ansatte i de af direktivet omfattede virksomheder, der underretter politiet
om en mistænkelig transaktion, beskyttes bedst muligt mod trusler og
lignende.
Tekniske bestemmelser i direktivet kan tilpasses i en komiteprocedure.
Europa-Parlamentets holdning
Rådet har accepteret flertallet af Europa-Parlamentets forslag til ændringer.
Drøftelserne har bl.a. drejet sig om bestemmelserne om
-
skærpet opmærksomhed for "Politically Exposed Persons" (PEPs),
der er bosiddende i udlandet, og
-
kravet om 25 % ejerandel i et selskab.
Der er nu opnået enighed om udformning af teksten med Europa-
Parlamentet. Drøftelserne Rådets tekst har blandt andet vedrørt PEPs og
’beneficial owner’ – herunder de nærmere tekniske bestemmelser vedrørende
disse. Herudover har der været en drøftelse om brugen af komitéprocedurer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Teksten i direktivforslaget svarer til, hvad der gælder i de direktiver, der
allerede er vedtaget, efter at den såkaldte Lamfalussy-procedure er indført.
(Afstemningen i Europa-Parlamentet finder sted den 25.-26. maj 2005).
Nærhedsprincippet
Kommissionen tilkendegiver i direktivforslaget, at økonomisk kriminalitet,
herunder hvidvask, samt terrorfinansiering kun kan bekæmpes effektivt på
internationalt plan.
Regeringen er enig i, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bedst
opnås gennem indførelse af fælles regler på området – både på EU plan og
internationalt plan. Regeringen skønner således, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Dansk lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 2004
(hvidvaskloven), 1. og 2. hvidvaskdirektiv er gennemført. På baggrund af
FATFs 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den danske
hvidvasklov, siden 2002, endvidere omfattet terrorfinansiering.
Den danske hvidvasklov har ikke på nuværende tidspunkt gennemført
FATFs 40 anbefalinger i den reviderede udgave fra juni 2003.
Høring
I forbindelse med en høring af specialudvalgets medlemmer har
Finanstilsynet modtaget svar fra Forsikring & Pension, Advokatrådet,
Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Forsikring & Pension har særligt gjort opmærksom på, at direktivets krav om
identifikation af et selskabs fysiske ejerkreds er udtryk for betydeligt
skærpede legitimationsforanstaltninger i forhold til det nugældende direktiv.
Forsikring & Pension foreslår på denne baggrund, at identificering af og
indhentelse af dokumentation for et selskabs fysiske ejerkreds overlades til en
central national offentlig myndighed, da det vil kunne lette byrden for de af
direktivet omfattede virksomheder samt deres kunder.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører, at forslaget vil medføre, at
revisorer bliver pålagt nye undersøgelsespligter, og at dette vil være
omkostningskrævende for revisorer og dermed for kunderne. Foreningen
støtter endvidere, at definitionen af ”beneficial owner” bliver så tæt på
FATF´s definition som muligt.
Finansrådet gør opmærksom på, at definitionen af alvorlige forbrydelser i
direktivet, som bygger på definitionen i Joint Action 98/733/JHA, kan give
problemer i Danmark. Det skyldes, at indberetninger sker på baggrund af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
mistanke
om lovovertrædelser, hvilket kan medføre uforholdsmæssigt mange
indberetninger , idet strafferammerne er bredt formuleret i den danske
lovgivning. Finansrådet tager afstand fra en så vidtgående anmeldelsespligt.
Med hensyn til ”beneficial owners” foretrækker Finansrådet en grænse højere
end 10 pct. Definitionen af ”political exposed persons” skal være præcis,
således at bestemmelsen er operationel i filialledet.
Advokatrådet anfører også betænkeligheder ved definitionen af alvorlige
forbrydelser og har endvidere anført en del detailbemærkninger, særligt om
afgrænsningen af advokaters forpligtelser til at foretage indberetninger.
Finansforbundet har endvidere understreget vigtigheden af direktivforslagets
bestemmelse om tilstrækkelig beskyttelse af ansatte, der underretter politiet
om en mistænkelig transaktion.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark har tiltrådt FATFs 40 reviderede anbefalinger fra juni 2003. Da
direktivforslaget hovedsageligt gennemfører FATFs reviderede 40 anbefalinger,
støtter Danmark generelt forslaget.
Vedrørende andre landes holdning
De øvrige medlemslande har kunnet tilslutte sig den tekst, som formandskabet
har forhandlet med Europa-Parlamentet om, og som danner grundlag for
”enigheden” med Europa-Parlamentet. Dog har Tyskland insisteret på, at
definitionen på ”beneficial owner” bliver formuleret som 25% + 1 aktie for
aktie- og anpartsselskaber, så definitionen svarer til de gældende regler i
Tyskland.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af forslaget til 3. hvidvaskdirektiv vil kræve en ændring af den
danske hvidvasklov. Endvidere kan forslaget få betydning for udformningen
af anden lovgivning, herunder særligt i selskabslovgivningen.
Den gældende danske hvidvasklov omfatter ikke så detaljerede regler til
kundekendskab som foreslået i direktivet. Dette drejer sig særligt om kravene
til kendskab til virksomhedens kunder, f.eks. et selskabs fysiske ejerkreds
(”beneficial owners”) samt krav om øget opmærksomhed overfor kunder,
der indtager højere offentlige embeder i udlandet m.v. (”politically exposed
persons”).
Derudover er de såkaldte ”trust and company service providers” ikke
omfattet af lovens anvendelsesområde. Krav om registrering af ”trust and
company service providers” samt vekselkontoer skal ligeledes gennemføres i
loven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Endelig er det nødvendigt at indføre regler om, at det skal påses af de
relevante myndigheder, at samtlige personer og virksomheder, som er
omfattet af lovens anvendelsesområde, overholder kravene i loven.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vil betyde ændringer i de nugældende regler for de
virksomheder og personer, som er eller vil blive omfattet af direktivet. Både
virksomheder og offentlige myndigheder vil blive pålagt omkostninger i
forbindelse med indførelse af de forøgede registrerings- og tilsynsopgaver
samt det øgede krav til kundekendskab.
De ændringer vil særligt berøre kravene til kundekendskab samt det forhold,
at virksomheder og personer, der ikke på nuværende tidspunkt er underlagt
et tilsyn med overholdelsen af hvidvaskreguleringen, vil blive underlagt et
sådant tilsyn.
Direktivet vil gøre det lettere at forebygge og opklare hvidvask af penge, samt
terrorfinansiering, hvilket rummer sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske
fordele.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt faktuelt grundnotat den 20. juli 2004, alm. Del bilag 1113.
Forslaget blev forelagt i udvalget den 3. december 2004 med henblik på
forhandlingsoplæg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Dagsordenspunkt 6 c): 4. og 7. selskabsdirektiv
Resumé: Forslaget er et led i Kommissionens handlingsplan om en modernisering af
selskabsretten og en forbedret selskabsledelse (corporate governance) i EU, som blev
vedtaget i maj 2003.
Formålet med forslaget er at understøtte tilliden til de europæiske kapitalmarkeder.
Arbejdet hermed er fremskyndet på grund af de seneste regnskabsskandaler.
Forslaget indeholder ændringer af 4. direktiv, vedrørende årsregnskaber for visse
selskabsformer og af 7. direktiv, vedrørende konsoliderede regnskaber, og omfatter at
bestyrelsesmedlemmer skal have kollektivt ansvar for indholdet i årsrapporten, øget
gennemsigtighed i transaktioner med nærtstående parter, ændring i oplysningskrav for
ikke-balanceførte dispositioner og oplysningskrav vedrørende god selskabsledelse.
4. direktiv om årsregnskab for visse selskabsformer og 7. direktiv om konsoliderede
regnskaber er i Danmark indeholdt i årsregnskabsloven.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 28. oktober 2004 fremsat sit forslag til ændring af
direktivet om årsregnskab for visse selskabsformer (4. direktiv) og af
direktivet om konsoliderede regnskaber (7. direktiv).
Hjemmelsgrundlaget for forslaget er Traktaten om oprettelse af Det
europæiske Fællesskab jf. artikel 44, stk. 1. Forslaget skal vedtages med
kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet jf.
artikel 251.
Forslaget har følgende indhold:
a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse
Det foreslås, at medlemmerne af virksomhedernes ledelsesorganer skal være
kollektivt ansvarlige overfor virksomheden. De skal sammen sikre, at
årsrapporten er udarbejdet og offentliggjort efter de regnskabsregler, som
gælder ifølge regnskabsdirektiverne.
Hver medlemsstat skal sikre, at love, regler og administrative procedurer
bliver indrettet, så der tages hensyn til reglerne om kollektivt ansvar overfor
virksomheden.
b) Offentliggørelse af information om transaktioner med nærtstående parter.
Virksomhederne skal efter forslaget give flere oplysninger om transaktioner
med nærtstående parter. I henhold til forslaget skal oplysningskravene
udvides til at omfatte flere typer af nærstående parter, som f.eks.
nøglepersoner i ledelsen eller bestyrelsesmedlemmers ægtefæller.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
179780_0009.png
9
Forslaget omfatter såvel børsnoterede virksomheder som ikke-børsnoterede
virksomheder. For børsnoterede virksomheder blev det imidlertid indført 1.
januar 2005, at de i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab skal følge
de internationale regnskabsstandarder (IFRS)
1
. Da direktivet ikke medfører
flere bestemmelser end IFRS, vil direktivet ikke ændre reglerne for
børsnoterede virksomheder i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab.
Oplysningerne skal gives, hvis der er tale om væsentlige transaktioner, der er
gennemført under ikke-normale markedsbaserede vilkår. Medlemslandene
kan vælge at undtage små virksomheder, der aflægger årsrapport efter
regnskabsklasse B.
c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner
Udviklingen i finansielle instrumenter og Special Purpose Entity (SPE) ligger
til grund for forslaget. En SPE er en virksomhed, der er oprettet til at
varetage et helt bestemt og afgrænset formål i forhold til en koncern.
Kendetegnende ved SPE’er er, at der er en form for tilknytning til
koncernen, men at koncernen ikke har ejerandel i SPE’en, dvs. de formelle
ejerrettigheder imellem koncernen og SPE’en ofte alene er fastsat med
henblik på at undgå konsolidering med koncernen.
Kommissionen har valgt ikke at foreslå specifikke regler, men derimod
minimumsregler, for denne type af dispositioner, idet det vurderes, at det er
vanskeligere for virksomhederne at udarbejde en konstruktion til at omgå
minimumsregler, end det er for specifikke regler.
I henhold til forslaget skal virksomheden angive arten og forretningsformålet
for de af virksomhedens dispositioner, som er udeladt fra balancen, herunder
den økonomiske indvirkning på virksomheden (koncernen), hvis den
pågældende information er væsentlig og hjælper til at fastlægge den finansielle
stilling i virksomheden (koncernen).
Medlemslandene kan vælge at undtage små virksomheder, der aflægger
årsrapport efter regnskabsklasse B.
Der er tale om en ændring af indholdet af den nuværende direktivregel om
eventualforpligtelser, såvel uden for koncernforhold som i koncernforhold.
d) Redegørelse om god selskabsledelse
Med direktivforslaget skal en børsnoteret virksomhed i årsrapporten og
koncernregnskabet fremover medtage en henvisning til den kodeks for god
selskabsledelse, som virksomheden skal følge eller har valgt (følg-princippet).
1
De internationale regnskabsstandarder benævnes både IFRS (International Financial Reporting
Standards) og IAS (International Accounting Standards). IFRS er den nye benævnelse der afløser
IAS. IFRS anvendes således, hvis der er tale om nye standarder eller, eller hvis der tales om
standarderne generelt, mens IAS anvendes om konkrete gamle standarder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Såfremt virksomheden har ret til at fravige fra dele af en kodeks, skal den
forklare, hvilke dele der er fraveget og årsagerne hertil (forklar-princippet).
Direktivforslagets forslag om ’følg’ eller ’forklar’ indeholder dermed alene en
henvisningsbestemmelse vedrørende virksomhedens kodeks for god
selskabsledelse. Det er stadig national lovgivning eller standarder i det land,
hvor virksomheden er registeret, der afgør, om en børsnoteret virksomhed er
a) forpligtet til at følge en bestemt kodeks, b) frivilligt kan vælge en kodeks
eller c) helt kan undlade at følge en kodeks for selskabsledelse.
Udover følg- og forklar-princippet indeholder direktivforslagets punkt om
redegørelse for selskabsledelse desuden at den børsnoterede virksomhed i
årsrapporten i hovedtræk skal beskrive virksomhedens interne kontroller og
risikoledelsessystemer
i
relation
til
virksomhedens
finansielle
rapporteringsproces, samt at der skal oplyses om sammensætningen af
ledelsen, dens funktion og komitéer.
Der er krav om, at revisorerne foretager et konsistenscheck af redegørelsen
om god selskabsledelse.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tidspunkt tilkendegivet en
holdning til forslaget.
Nærhedsprincippet
Det tilkendegives i forslaget, at der er behov for EF-lovgivning på området.
Baggrunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der omfatter
fælles elementer, der skal finde anvendelse på transnationalt niveau. På grund
af regelsættets omfang og indvirkning træffes sådanne foranstaltninger bedst
på europæisk plan. Regeringen skønner, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
a) Kollektivt ansvar for regnskabsaflæggelse
Ifølge årsregnskabsloven har hvert enkelt medlem af direktion og bestyrelse
et ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med
lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller
aftaler. Medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer skal skrive under på en
ledelsespåtegning. Et medlem, som er uenig i årsrapporten skal også skrive
under, men ledelsesmedlemmet kan tilkendegive sine indvendinger med
konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen.
Dansk lovgivning indeholder derfor allerede et krav om, at hele bestyrelsen
og direktionen er ansvarlige for indholdet i årsrapporten og sanktioner i
forbindelse hermed. Det forventes derfor ikke, at direktivforslaget vil ændre
de nuværende danske regler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
b) Offentliggørelse af information om transaktioner med nærstående parter
De i Danmark gældende regler om offentliggørelse af transaktioner med
nærtstående parter fremgår af årsregnskabslovens § 70 – dog med undtagelse
af
børsnoterede
virksomheder, i forbindelse med de aflægger koncernregnskab,
hvor gældende dansk lov siden 1. januar 2005 har været IFRS.
Årsregnskabslovens § 70 gælder for virksomheder i klasse B, C og D. Ifølge
bestemmelsen skal virksomhederne oplyse om transaktioner med
nærtstående parter samt oplyse om de nærtstående parter, som har
bestemmende indflydelse på virksomheden. Der er ikke krav om angivelse af
beløbsstørrelser på transaktionerne. 100 % ejede dattervirksomheder er
under visse betingelser fritaget for at oplyse om transaktioner med
nærtstående parter.
Oplysningerne skal gives både i moderselskabets årsrapport og
koncernregnskabet, medmindre der er tale om moderselskabets transaktioner
med helt eller delvist konsoliderede virksomheder. Direktivet medfører en
ændring af de nuværende danske regler i årsregnskabsloven, i form af en
mere omfattende definition af ’nærtstående parter’, som er lig definiti onen i
IFRS. Børsnoterede virksomheder vil i aflæggelsen af koncernreg nskab
fortsat skulle følge IFRS, som stiller flere krav til oplysninger end
årsregnskabsloven og direktivet.
c) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner
Sammenhængen mellem koncernen og SPE-virksomheden opstår som følge
af, at koncernen ofte har stillet en form for sikkerhed eller lignende overfor
SPE-virksomheden.
Hermed vil koncernen i henhold til årsregnskabsloven skulle oplyse om
eventualforpligtelser overfor SPE-virksomheden. Direktivforslaget indebærer
en ændring af indholdet til årsregnskabslovens bestemmelse om
eventualforpligtelser. Årsregnskabslovens regel om eventualforpligtelser
gælder uanset, om der er etableret et koncernforhold imellem koncernen og
SPE’en.
Årsregnskabsloven indeholder desuden en bestemmelse om, at karakteren og
værdien af virksomhedens eventualaktiver skal oplyses. Direktivforslaget
indeholder ikke denne bestemmelse om eventualaktiver. Direktivet medfører
imidlertid flere regler for eventualforpligtelser, end årsregnskabsloven. I fald
man fra dansk side vælger at ændre reglerne for eventualaktiver, så de følger
direktivets regler for eventualforpligtelser, kan det medføre en ændring af
årsregnskabslovens regler for eventualaktiver,
De internationale regnskabsstandarder, IFRS, der gælder for de børsnoterede
virksomheders koncernregnskaber fra 1. januar 2005, stiller mere specifikke
krav end 7. direktiv og årsregnskabsloven, i form af et fortolkningsbidrag til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
IFRS, hvori der stilles krav om, at en SPE skal konsolideres, når realiteten af
forholdet imellem en virksomhed og en SPE indikerer, at SPE’en reelt er
kontrolleret af virksomheden. I forhold til årsregnskabsloven medfører
direktivet, at de danske regler om eventualforpligtelser og eventualaktiver
præciseres.
d) Redegørelse om god selskabsledelse
Årsregnskabsloven regulerer indholdet af ledelsesberetningen for
børsnoterede virksomheder. I henhold til årsregnskabsloven er der ikke krav
om, at børsnoterede virksomheder skal oplyse om god selskabsledelse
(corporate governance) i ledelsesberetningen. Årsregnskabsloven indeholder
dog forskellige oplysningskrav, der kan henføres til god selskabsledelse.
Årsregnskabsloven stiller for eksempel krav om, at der i ledelsesberetningen i
årsrapporten skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens
bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber,
bortset fra dets egne 100 % ejede datterselskaber. Direktivet medfører
forøgede oplysningskrav for børsnoterede virksomheder i forhold til
nuværende dansk lovgivning, fx at de skal oplyse om hovedtræk i interne
kontroller og om risikostyringssystemer, som har betydning for den
finansielle rapporteringsproces.
I Danmark er ledelsesberetningen en del af virksomhedens årsrapport og er
derfor omfattet af den lovpligtige revision. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har mulighed for at fravige kravene til ledelsesberetningen for statslige
aktieselskaber.
Høring
Kommissionens foreslåede ændring af 4. og 7. direktiv er af EU-
specialudvalget sendt i skriftlig høring den 17. december 2004 blandt
udvalgets medlemmer.
EU Specialudvalget har modtaget i alt 11 høringssvar. Dansk Industri kan
tilslutte sig indholdet i direktivet. Danmarks Rederiforening, Landbrugsrådet,
Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Finansforbundet, FSR (Foreningen af
Statsautoriserede revisorer), Dansk Aktionærforening og Finansrådet har
kommenteret det oprindelige fremsatte direktivforslag.
Der er taget højde for flere af høringssvarene i kompromisforslaget og
nedenstående indeholder de høringssvar, der ikke er taget højde for i
kompromisforslaget.
a) Øget gennemsigtighed af ikke-balanceførte dispositioner og øget gennemsigtighed i
transaktioner med nærtstående parter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Landbrugsrådet mener ikke, at der bør ske stramninger for så vidt angår
oplysningskravene i forbindelse med ikke-balanceførte dispositioner og
transaktioner med nærtstående parter.
FSR påpeger, at der ikke bør skelnes imellem transaktioner foretaget på
normale markedsbaserede vilkår og ikke-normale markedsbaserede vilkår.
b) Redegørelse om god selskabsledelse
Realkreditrådet, Finansrådet, Forsikring & Pension, Danmarks
Rederiforening og FSR mener, at direktivets forslag til en redegørelse om god
selskabsledelse bør udgå.
Danmarks Rederiforening nævner til direktivforslaget, at der fra dansk side
bør arbejdes på, at virksomhederne skal afgive erklæring om, hvorvidt en
Corporate Governance kode følges, og hvor sådan en kode følges, helt eller
delvis afgive en generel erklæring herom, uden at erklæringen skal forholde
sig til de enkelte punkter i koden.
Finansforbundet og Dansk Aktionærforening støtter kommissionens forslag
om en redegørelse om god selskabsledelse og Dansk Aktionærforening
anbefaler, at et lignende krav kommer til at gælde for virksomheder noteret
på en alternativ markedsplads.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark støtter generelt direktivforslagets målsætning om at understøtte
offentlighedens tillid til de europæiske kapitalmarkeder. I forlængelse heraf
finder Danmark, at forslaget indeholder nogle gode punkter til at opnå denne
målsætning. Det drejer sig om præcisering af ledelsens ansvar for indholdet i
årsrapporten, øget gennemsigtighed i transaktioner med nærtstående parter
for ikke børsnoterede virksomheder samt ændring i oplysningskrav for ikke-
balanceførte dispositioner.
Vedrørende andre landes holdning
Medlemslandene har på rådsarbejdsgruppemøderne generelt været positive
overfor direktivforslaget, herunder forslaget om en redegørelse for god
selskabsledelse, der bygger på følg- og forklar-princippet.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
Direktivforslaget forventes at få
lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Årsregnskabsloven fastsætter et fælles ledelsesansvar for informationerne i
virksomhedens årsrapporter, men forslagets formuleringer om et kollektivt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
ansvar med henblik på fastlæggelse af sanktioner kan kræve præciseringer i
årsregnskabsloven og selskabslovgivningen.
Endvidere skal der gennemføres ændringer af årsregnskabslovens
bestemmelser om oplysningskravene vedrørende nærtstående parter,
eventualaktiver- og forpligtelser for både børsnoterede virksomheder og ikke
børsnoterede virksomheder.
I årsregnskabsloven vil lovreglerne om indholdet af ledelsesberetningen for
børsnoterede virksomheder skulle suppleres med direktivforslagets
bestemmelser om god selskabsledelse, herunder om redegørelsen for god
selskabsledelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til formål at understøtte tilliden til kapitalmarkederne og
indeholder derfor en ændring af årsregnskabsregler på fire udvalgte punkter.
På grund af forslagets begrænsede omfang forventes de samfundsmæssige
konsekvenser umiddelbart at være begrænsede.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat blev oversendt den 26. november 2004.
Dagsordenspunkt 11:
EF-domstolens praksis på skatteområdet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
179780_0015.png
15
Indhold og baggrund
Emnet blev første gang rejst af Tyskland på ECOFIN-frokosten den 18.
januar 2005 og er desuden blevet drøftet på ECOFIN-frokoster den 17.
februar 2005 og den 12. april 2005.
Tyskland ønsker en nedsættelse af en gruppe på højt niveau til at overveje
EF-domstolens praksis på skatteområdet. Tyskland har endvidere konkrete
forslag til en ændring af Domstolens nuværende praksis.
EF-domstolen tager i konkrete sager stilling til, om EU-landenes skatteregler
overholder EU-retten, herunder de grundlæggende frihedsrettigheder efter
Traktaten (dvs. arbejdskraftens fri bevægelighed, fri etableringsret, fri
udveksling af tjenesteydelser mv.).
Når EF-domstolen dømmer, at skatteregler i et medlemsland strider mod
EU-retten, får det konsekvenser for alle medlemslande, der måtte have
tilsvarende regler. De berørte lande skal ændre de pågældende skatteregler og
tilbagebetale de berørte skatter. Alle medlemslande må således løbende
overvåge, om domme fra EF-domstolen, som vedrører reglerne i en anden
medlemsstat, kan få betydning for dem.
Effekten kan være, at skatter, der er indbetalt længe før domstidspunktet,
skal tilbagebetales. F.eks. blev en østrigsk skatteyder, som havde solgt aktier i
et tysk selskab, i 1996 udsat for en østrigsk beskatning af fortjenesten, der var
hårdere end beskatningen, hvis hun havde solgt aktier i et østrigsk selskab.
EF-domstolen gav hende i 2004 ret i en påstand om, at beskatningen i 1996
var i strid med EU-retten. Dommens præmisser medførte, at det formentligt
også var i strid med EU-retten, da Danmark havde regler i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der medførte en højere beskatning, når
personer her i landet solgte aktier i selskaber i i lavskattelande, i forhold til
beskatningen ved salg af aktier i danske selskaber. De danske regler er netop
ændret med ophævelse af § 2 a, og de skatteydere, som er blevet beskattet
efter denne regel i perioden fra og med 1996, har fået mulighed for at få
ændret beskatningen, som om § 2 a ikke eksisterede, med deraf følgende
tilbagebetaling af skat.
Dertil kommer, at EF-domstolens praksis udvikler sig med tiden. En national
regel, der af EF-domstolen i dag vurderes til at være i overensstemmelse med
EU-retten, kan som følge heraf senere blive anset som værende i strid med
gældende EU-ret.
Tyskland har udsigt til betragtelige provenutab i både direkte og indirekte
skatter som følge af EF-domstolens afgørelser. Tyskland er særligt bekymret
for den bagudrettede virkning af dommene. På den baggrund foreslår
Tyskland:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
-
-
-
-
-
at Kommissionen skal være tilbageholdende med at rejse
Traktatkrænkelsessager,
at EF-domstolens domme alene skal have fremadrettet virkning
at EF-domstolen skal tage hensyn til provenuvirkningerne i
medlemslandene,
at EF-domstolen skal tage hensyn til forholdet mellem EU-ret og
national forfatningsret, og
at EF-domstolen skal tage hensyn til anerkendte internationale
principper i skatteretten.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser. En
begrænsning af virkningerne af EF-domstolens praksis kan medføre en
tilsvarende begrænsning af provenutabet som følge af EF-domstolens
afgørelser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Andre landes holdninger
Der var under ECOFIN-frokosten den 12. april 2005 blandt
medlemslandene enighed om at nedsætte en uformel gruppe på højt niveau
til drøftelse af sagen.
Dansk holdning
Vi er fra dansk side positive over for det tyske forslag om at drøfte EF-
domstolens praksis på skatteområdet i en høj niveaugruppe.