PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

8. juni 2005

Civilkontoret

2005-5410-0011

LGH40090

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Vedrørende: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyl-

linger (KOM (2005) 221 endelig)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 30. maj 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om mindstekrav til be-

skyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan fastsættes mind-

stekrav til indretning og drift af produktionssystemer og kyllingehuse, herunder bestemmelser

om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder og tør strøelse, støjniveau, inspektion, rengø-

ring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative indgreb. Dertil kom-

mer bestemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved slagtning.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 med

henblik på præsentation.

1. Baggrund

Produktionen af slagtekyllinger udgør en af de mest omfattende og intensive former for kød-

produktion. Ifølge Kommissionens oplysninger har den årlige produktionen et omfang på ca. 4

mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande),

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og det anslås, at antallet af slagtekyllinger er forøget med ca. 18 pct. med udvidelsen til 25

medlemslande pr. 1. maj 2004.

En rapport fra EU’s Videnskabelige Komité for Dyresundhed og Dyrevelfærd i marts 2000

(The Welfare of Chickens Kept for Meat Production (Broilers)) viste en del velfærdsproblemer

for slagtekyllinger, herunder benproblemer og forekomsten af forskellige sygdomme. Der er

ikke i EU-regi vedtaget specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af slagtekyl-

linger er derimod omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998

om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Kommissionen har på den baggrund

fundet det nødvendigt at fremsætte et forslag til direktiv om mindstekrav ved hold af slagtekyl-

linger for at fremme dyrevelfærden på området.

Kommissionen har således den 30. maj 2005 fremsat et forslag til Rådets direktiv om mini-

mumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger.

2. Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, herunder særligt artikel 37 om retningslinjer for den fælles landbrugspolitik.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

3.1. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke

kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksiste-

rende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at

opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsregler for beskyttelse af

slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen

af slagtekyllinger.

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger omfattet af de generelle regler i direktiv

1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige

regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsreg-

ler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af

forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da forslaget efter regeringens

opfattelse vil være medvirkende til at skabe lige vilkår for produktionen af slagtekyllinger. Det

er endvidere regeringens opfattelse, at kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sik-

kerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden for fællesskabet,

idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på

området.

3.2. Proportionalitetsprincippet

Kommissionen anser forslaget for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Der er i den forbindelse anført, at direktivet fastsætter minimumsregler, således at medlems-

landene kan fastsætte yderligere, strengere regler for området.

Forslaget er efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

4. Formål og indhold

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre fælles mindstekrav til beskyttelse af

slagtekyllinger. På nuværende tidspunkt er slagtekyllinger udelukkende omfattet af de generelle

regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til land-

brugsformål.

Direktivforslaget finder anvendelse på besætninger med 100 slagtekyllinger eller derover og

omfatter ikke avlsbesætninger og rugeægsproduktion.

Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for alle kyllingebesætninger, herunder om kyllin-

gehuses indretning, bestemmelser om drikkevandsanlæg, adgang til foder og tør strøelse, støj-

niveau, tilsyn, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative

indgreb.

I forbindelse med krav til kyllingehusenes indretning fastsættes endvidere regler om lys. Lysin-

tensiteten skal være på mindst 20 lux i lysperioderne, målt i kyllingernes øjenhøjde, og skal

kunne oplyse hele gulvarealet. Inden for tre dage efter kyllingernes placering i huset og indtil

tre dage før forventet tidspunkt for slagtning skal der følges et lysprogram, der indebærer en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samlet daglig mørkeperiode på mindst 8 timer med en sammenhængende periode på ikke under

4 timer.

Belægningsgraden må som udgangspunkt ikke overstige 30 kg levende vægt pr. m

. Belæg-

ningsgraden kan dog øges til max. 38 kg levende vægt pr. m

under forudsætning af overhol-

delse af supplerende regler.

Hvis belægningsgraden skal øges, skal der bl.a. foreligge detaljeret dokumentation af virksom-

hedens produktionssystem, produktionsmål, planer for tilsyn af henholdsvis besætningen og det

tekniske udstyr, procedurer for udtynding, rengøring og desinfektion. Hertil kommer oplys-

ninger om leverandører, tilknyttet dyrlæge og personale samt registrering af oplysninger om

temperatur, luftfugtighed og vandforbrug m.v. Der skal ligeledes foreligge dokumentation for

ventilation og klimastyring, vandings- og fodringssystemer, strøelse samt alarmsystem.

Herudover skal der foretages besætningskontrol med henblik på bl.a. at kontrollere, at udstyr

og drift af kyllingeproduktionen er egnet til at sikre et acceptabelt niveau for dyrenes velfærd.

Endelig skal der på slagteriet foretages undersøgelser af et repræsentativt udsnit af mindst 200

kyllinger med henblik på bl.a. at vurdere dødeligheden samt forekomsten af trædepudesvidnin-

ger. Forekomsten af trædepudesvidninger vurderes på baggrund af kontrol af én fod pr. kylling

og kategoriseres i tre grupper, hvor ingen svidninger giver 0 point, mindre svidninger 1 point

og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at gruppen

med 1 point ganges med 0,5, mens gruppen med scoren 2 ganges med 2. Er den samlede gen-

nemsnitlige pointscore mere end 50 point, underrettes ejeren/besidderen, samt bedriftens faste

dyrlæge og myndighederne.

Direktivforslaget fastsætter endvidere krav til uddannelse af personale, der har med slagtekyl-

linger at gøre, herunder undervisning med fokus på dyrevelfærd. Medlemslandene pålægges i

den forbindelse at sørge for, at kurser mv. oprettes og godkendes, samt at der udstedes kursus-

beviser for gennemført uddannelsesforløb.

Forslaget indeholder endelig bestemmelser om medlemslandenes pligt til at foreskrive sanktio-

ner for overtrædelse af nationale regler, der gennemfører direktivet. Ligeledes fastsættes det,

at Kommission inden for to år skal udarbejde en rapport om mulighederne for at indføre en

mærkningsordning, der fremhæver kyllingekød produceret i overensstemmelse med dyre-

værnsmæssige standarder. Herudover skal Kommissionen inden for fem år udarbejde en rap-

port om genetiske parametres betydning for konstaterede problemer, der forringer dyrevelfær-

den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et grundnotat om forslaget vil blive udarbejdet og oversendt til Folketinget, når den danske

sprogversion foreligger.

5. Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af

slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger

og rugeægsproduktion

Lov om hold af slagtekyllinger er udarbejdet på grundlag af en delrapport afgivet af Justitsmi-

nisteriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000. Loven indeholder dels overordnede bestem-

melser om lysprogrammer, strøelse, ventilation og klimastyring, belægningsgrad, foder- og

drikkeanlæg, tilsyn på slagteri, besætningskontrol og påbud, dels bemyndigelsesbestemmelser,

som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler inden for visse af om-

råderne.

For så vidt angår belægningsgraden fremgår det af lovens § 7, at den gennemsnitlige belæg-

ning i det enkelte hus ikke må overstige 40 kg levende kylling pr. m

gulvareal. Bestemmelsen

er dog omfattet af en overgangsordning (§ 22, stk. 2), der over fire år har nedsat den gennem-

snitlige belægningsgrad fra max. 44 kg. i 2002 til lovens udgangspunkt, max. 40 kg., fra og

med 2006. Belægningsgraden er i 2005 fastsat til at være maksimalt 41 kg levende kylling pr.

gulvareal.

Det følger endvidere af lovens § 12, at fødevareregionerne kan påbyde en producent at nedsæt-

te belægningen af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen konstaterer væsentlige eller

gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse. Producenten kan i almindelighed ikke påby-

des at nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m

gulvareal.

Bekendtgørelsens § 19 (betalingsbestemmelse) er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger indeholder detaljerede regler om bl.a. driftsledelse,

lysintensitet, lysprogrammer, beregning af belægningsgrad, tilsyn på slagteri, opfølgende kon-

trol og besætningskontrol.

For så vidt angår lysprogrammer, fremgår det af bekendtgørelsens § 5, at længden af mørke-

perioder afhænger af kyllingernes alder. Kyllinger fra 5 til 12 dage gamle skal have en sam-

menhængende mørkeperiode på ikke under otte timer, mens kyllinger, der er mellem 13 og 28

dage gamle som udgangspunkt skal have en sammenhængende mørkeperiode på 6 timer, der

dog kan reduceres jævnt til 3 timer, således at den gennemsnitlige mørkeperiode ikke må være

mindre end 4,5 time i døgnet. Fra 29 dage efter udrugning og til 5 dage før slagtning kan mør-

keperioden reduceres jævnt til 3 sammenhængende timer. Mørkeperioden kan yderligere redu-

ceres jævnt i løbet af perioden, dog må den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode

ikke være mindre end 1,5 time i døgnet i hele perioden.

For så vidt angår tilsynet på slagteriet er det i bekendtgørelsens §§ 7-8 bestemt, at kyllingernes

fjerdragt vurderes, ligesom der foretages stikprøvevis undersøgelse af kyllingernes trædepuder.

På slagtekyllinger fra samme hus udtages 100 slagtekyllingefødder, som herefter undersøges

for svidninger og andre synlige skader. Hver kyllingefod tildeles point efter en skala, hvor

ingen svidninger giver 0 point, få og mindre alvorlige svidninger giver 1 point, mens mange

eller alvorlige svidninger giver 2 point.

Hvis de 100 kyllingefødder tilsammen højst tildeles 40 point, foretager dyrlægen sig ikke yder-

ligere. Hvis kyllingefødderne tildeles mere end 40 point, skal embedslægen – afhængig af det

samlede antal point – enten (ved mellem 41 og 80 points) gøre den ansvarlige producent op-

mærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold eller (ved mel-

lem 81 og 200 points) straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion. Fødevare-

regionen vurderer på baggrund af oplysningerne (§ 10), om der er behov for at foretage et

kontrolbesøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved skriftlig henvendelse

til producenten, eventuelt med påbud om enten at rette op på forholdene eller udarbejde en

nærmere redegørelse.

Fødevareregionerne skal hvert år foretage stikprøvekontrol i mindst 5 pct. af besætningerne,

dog mindst 50 besætninger. Kontrolbesøget skal som minimum omfatte en undersøgelse af de

fysiske rammer for opdrættet vedrørende slagtekyllinger og forhold vedrørende den daglige

driftsledelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere kan det oplyses, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om

mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som indeholder bestemmelser, der gennemfører

Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (98/58/EF), fastsætter

generelle krav til beskyttelse af landbrugsdyr, herunder slagtekyllinger, og indeholder regler

om tilsyn af dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v.

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet både lov om

hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion på

visse punkter vil skulle ændres.

Udgangspunktet i lovgivningen for belægningsgraden vil således skulle ændres. Det skyldes, at

udgangspunktet i dansk ret er, at producenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad,

som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, mens udgangspunktet i forsla-

get til direktiv er en lav belægningsgrad, som kan øges, hvis producenten opfylder nogle sup-

plerende krav.

Endvidere vil en vedtagelse af direktivet medføre, at blandt andet bekendtgørelsens regler om

lysprogrammer og tilsyn på slagteriet, herunder beregningen af pointscoren ved trædepude-

svidninger, skal ændres, ligesom der vil skulle udarbejdes regler om blandt andet uddannelse

af personale.

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget begrænsede

merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagte-

rierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besæt-

ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besæt-

ningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de administrative konse-

kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings-

og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og

overveje nødvendigheden af eventuelle påbud mv.

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkono-

miske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, bl.a. på baggrund af nedsættelse af belæg-

ningsgraden i kyllingehusene.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for

Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Føde-

varestyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Plantedirektoratet, Vildtforvaltningsrådet,

Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscenter Foulum), Fødeva-

reøkonomisk Institut, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Den

Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Landbrugsraadet, Det

Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Dansk Familielandbrug, De Danske Landbo-

foreninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier, Slagteriernes

Forskningsinstitut, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Danske Slagte-

fjerkræ, 3F Fagligt Fælles Forbund, BornPoultry A/S, Gjern Fjerkræ I/S, Struer Fjerkræslag-

teri A/S, Holmegaards Rugeri, Ulfborg Slagteri, Dan Poultry Service, Mølbjergs Rugeri, Thor

Export ApS, Rose Poultry A/S, Fjelsted Fjerkræslagteri, Vellingegårds Fjerkræ, Danpo A/S,

Padborg Fjerkræslagteri A/S, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsorganisationernes Samarbejds-

udvalg (DoSu), Samarbejdende Dyreforeninger i Danmark, Nordisk Samfund til Bekæmpelse

af Misbrug af Dyr, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Gruppen for Dyrevelfærd, Dyreværnsfore-

ningen Freja, WSPA Danmark, Rigsadvokaten, Politimesterforeningen og Dommerforeningen.

Høringsfristen udløber mandag den 27. juni 2005.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser initiativet til en samlet indsats for en forbedring af dyrevelfærden for slagte-

kyllinger velkomment og er overordnet set positiv over for direktivforslaget.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning til forslaget kendes endnu ikke. Som nævnt har kun Sveri-

ge og Danmark på nuværende tidspunkt regler om beskyttelse af slagtekyllinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.