PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2669 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

9. juni 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 –

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 – vedlægges

Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på

dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

9. juni 2005

FVM 277

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. juni 2005

Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2004) 490

Politisk enighed

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevvek

mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metod

beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/6

2004/618/EF og 2004/619/EF

KOM (2005) 202

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 19

handelsnormer for æg

KOM (2005) 215

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

(Evt.) Udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og USA om hand

KOM dokument foreligger ikke

Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generel indstilling

Forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig

af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning (EØF) nr. 2

og (EF) nr. 973/2001

KOM (2003) 589

Politisk enighed

Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsregler for beskyttelse

kyllinger bestemt til kødproduktion

KOM (2005) 221

Præsentation

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger med henblik på be

af fugleinfluenza

KOM (2005) 171

Orienterende drøftelse

Forslag til Rådets forordning om særlige foranstaltninger i landbrugssektore

for regioner i EU’s ydre periferi (de ultraperifere områder).

KOM(2004) 687 endelig

Vedtagelse (a-punkt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. - 22. juni 2005

Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2004) 490

Revideret genoptryk af samlenotat af 18. maj 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den

Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013.

Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af

den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af

landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne

samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske

aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele

programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på

landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling:

1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og

landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-

tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også elementer vedrørende

finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den

mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og

miljø.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag

til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske

Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.

juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en

rapport med udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for

forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens

hjemmeside.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. -22.

juni 2005 med henblik på vedtagelse. Det forventes, at formandskabet fremlægger

et revideret kompromisforslag umiddelbart inden dette møde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Nedenstående beskrivelse af forslaget bygger på det seneste kompromisforslag fra

Formandskabet.

Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den

fælles landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte

landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med

strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013,

og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-

grundlaget for de nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.

Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og

problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal

bidrage til at afhjælpe, på følgende måde:



Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større

afhængighed af primærsektoren.



Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning,

ringere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.



Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.

Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's

landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og

Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede

økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social

bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for

perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken:

Konkurrencedygtighed, miljø og landskab, samt generel landdistriktsudvikling.

Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i

landdistriktsudviklingen ligger i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik

og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den

fælles landbrugspolitik, og

at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig

forvaltning af naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i

landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed.

Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond

med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem

støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar,

øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge

Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører,

skabe netværk og udveksle erfaringer.

Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:



Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling.



Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling.



Strategisk ramme for landdistriktsudvikling.



Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling.



Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring,

overvågning og kontrol.

Målsætninger

Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig

udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under

den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik.

Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til

omstrukturering, udvikling og innovation.



Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.



Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den

økonomiske aktivitet.

Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende

grundprincipper: Komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab,

subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

Strategisk planlægning

Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge

strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt de fælles EU-strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre

tematiske akser, der foreslås i forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette

skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af forordningen.

Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik,

hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale

og regionale strategier.

Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om

status for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan

der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af

indikatorer defineret i landdistriktsprogrammerne.

Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport

med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan

den overordnede EU-strategi skrider frem.

Programmering

Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal

medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele

programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbejdes efter høring af

partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder,

interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal

udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i

landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der

hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbende

overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.

Fire akser for landdistriktsudvikling

Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op

omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en

LEADER-akse:

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)

Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48)

Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)

LEADER-aksen (artikel 60-66)

Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som

kan indgå i landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten nedenfor. Der er i store træk

tale om støtteordninger svarende til dem, der indgår i den nugældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landdistriktsforordning, men grupperet og tilpasset således at de mere

sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.

Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt

LEADER-element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale

udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ

LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.

Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til

landdistriktsforordning.

Fastlæggelse af formål

Akse 1:

Foranstaltninger

Forbedring af

landbrugets og

skovbrugets

konkurrenceev

EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer

Menneskelige ressourcer:



Uddannelse og information (artikel 20)



Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)



Førtidspensionering (artikel 22)



Rådgivning (artikel 23)



Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt

rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel

24)

Fysiske ressourcer:



Modernisering af bedrifter (artikel 25)

Værdiforbedring af skove (artikel 26)

Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter

(artikel 27)



Samarbejde om udvikling i landbrugs- og

fødevaresektoren (artikel 27a)



Infrastruktur (artikel 28)

Fødevarekvalitet



Opfyldelse af standarder (artikel 29)



Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)



Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel

31)

Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:



Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)



Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 2:

Foranstaltninger

Arealforvaltni

ng, miljø og

landskab.

Bæredygtigt landbrug:



Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)



Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)



Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og

vandrammedirektivområder (artikel 36)



Miljøvenligt jordbrug (artikel 37)



Dyrevelfærd (artikel 37a)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)

Bæredygtigt skovbrug:



Skovrejsning (artikel 40-42)



Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)

Skovbrug og miljø (artikel 44)

Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug

(artikel 45)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)

Grundlag

Krydsoverensstemmelser (Cross compliance)

Budgetandel

Min. 25 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter/udpegede områder

Akse 3:

Foranstaltninger

Økonomisk diversificering:

Diversificering



Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)

og livskvalitet



Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel

51)

landdistriktern



Fremme af turisme (artikel 52)

Liv i landdistrikterne:

Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne,

infrastruktur (artikel 54)



Bevaring og forbedring af landsbyer og natur- og

kulturarv i landdistrikterne (artikel 55)



Uddannelse (artikel 56)



Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier

(artikel 57)

Implementering

Gennem lokale udviklingsstrategier

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder

Områder

Alle landdistrikter



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEADER

Foranstaltninger



Implementering

Implementering af lokale udviklingsstrategier (art. 63)

Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)

Uddannelse vedr. implementering af lokale

udviklingsstrategier

Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier

EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder

Budgetandel

Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til

foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden.

I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de

støtteordninger, hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.

Bemærkninger til akser og støtteordninger

Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under

akserne, herunder ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende

landdistriktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet

med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at

Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen,

herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne.

Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Uddannelse og information, artikel 19(a)(i) og 20

Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er

fastlagt et fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er

desuden udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter.

Etablering af unge jordbrugere, artikel 19(a)(ii) og 21

Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der

hæves fra max. 30.000 € til 55.000 €. Under den gældende forordning kan også

gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny

forordning. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner.

Førtidspensionering, artikel 19(a)(iii) og 22

Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive

landbrug mere overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke

stilles krav til at bedriften skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er

betingelserne de samme som hidtil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede støtteperiode begrænses til 15 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20

Rådgivning, artikel 19(a)(iv) og 23

Skovbrugere omfattes, og de tilskudsberettigede rådgivningsaktiviteter udvides.

Støttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr.

rådgivningstjeneste er uændrede.

Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19(a)(v) og 24

Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode

på max. 5 år fra etablering.

Modernisering af bedrifter, artikel 19(b)(i) og 25

Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende

forordning. Ordningen gøres bredere, idet der ikke henvises til, hvilke specifikke

indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge

jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % af investeringerne - dog 60 % i

ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura

2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40 % og 50

% i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.

Værdiforbedring af skov, artikel 19(b)(ii) og 26

Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at

forbedre skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 % af

investeringerne, dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt

stillede områder samt Natura 2000-områder. Der er ingen maksimale støttesatser i

den gældende forordning.

Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter, artikel 19(b)(iii) og 27

Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til

investeringer i forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro-, små

og mellemstore virksomheder

. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under

Jf. Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om

definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved

mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10

personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke

over 2 mio. €. Ved små virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger

under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på

ikke over 10 mio. €. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder,

som beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på ikke over

50 mio. € og en samlet årlig balance på ikke over 43 mio. €

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

250 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke

over 50 mio. €. For skovvirksomheder begrænses til mikro-virksomheder. Der er

ingen begrænsninger i den nugældende forordning om, hvilke virksomheder der kan

støttes. Der henvises ikke til, hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes,

hvilket er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor

tilsyneladende bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder der kan

støttes. Maksimal støttesats 40 % af investeringerne, dog 50 % i

konvergensregioner.

Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og

fødevaresektoren, artikel 19(b)(iiia) og 27a

Støttemuligheden er ny i forhold til den eksisterende forordning. Der er mulighed

for at yde støtte til samarbejde om projekter med deltagelse af primærproducenter,

forarbejdningsvirksomheder og tredje parter, herunder brancheorganisationer og

sammenslutninger, hvis formål er udvikling og innovation af nye produkter,

processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren. Der er ingen

begrænsning med hensyn til størrelsen af de deltagende virksomheder.

Infrastruktur, artikel 19(b)(iv) og 28

Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling,

forvaltning af landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.

Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer samt forebyggende

foranstaltninger, artikel 19 b(v)

Uændret.

Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivning, artikel 19(b)(i) og 29

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i

2003, herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter

er ikke længere udelukket fra at kunne indregnes i støtten.

Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19(c)(i) og 30

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003.

Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som

medlemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser.

Støtteloftet på 3000 € /bedrift/år er uændret.

Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19(c)(ii) og 31

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i

2003, herunder maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede

omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab.

Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig

produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet

områder med naturlige handikaps, herunder bjergområder.

Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til

implementeringen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (Natura 2000),

samt vandrammedirektivet. En række af de øvrige støtteordninger vurderes tillige at

kunne understøtte den kommende implementering af vandrammedirektivet.

Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til

at implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug (artikel 37) i hele landet.

Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt

stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige

naturbestemte handikaps, men af konkrete handikaps, må maksimalt udgøre 10 %

af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal endvidere

begrænse deres ugunstigt stillede områder, ud over bjergområder, med specifikke

handikaps. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som

bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson.

Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse

(cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4

og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for

annullering eller reduktion af støtten. Den nuværende forordning stiller betingelse

om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i

de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance.

Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne under

Søjle I og Søjle II på dette område.

Bæredygtigt landbrug

Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34(a)(i) og

(ii) og 35

Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt

stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha

landbrugsjord i mindst 5 år i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker

under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige

omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbeløb (25-

250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre ugunstigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift,

hvilket defineres nationalt.

Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og vandrammedirektivområder, artikel 34(a)(iii) og

Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha

landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved

landbrugsdrift i Natura 2000- og vandrammedirektivområderne som følge af

restriktioner relateret til implementering af EU's Habitat- og

Fuglebeskyttelsesdirektiver og Vandrammedirektivet. Normal maksimumbetaling

200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i op til 5 år.

Miljøvenligt jordbrug, artikel 34(a)(iva) og 37

Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning.

Støtten omfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljømæssige forpligtelser

i 5 år beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter forbundet med disse

forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan gennemførelsesomkostninger

(transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt støtteelement. Forpligtelserne skal gå

videre end betingelserne for cross compliance og god landbrugs- og miljømæssig

stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitamentstillæg som under

den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction costs

kan indrettes sådan, at der er et incitamentselement her. Støttemodtagere kan som

noget nyt vælges ud fra bedste bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede

kriterier for økonomi, miljø og dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne

indgå.

Støtten omfatter årlig betaling i 5-7 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor

det kan begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere.

Maksimalstøttesatserne er uændrede (450 – 900 €/ha/år for arealrelaterede

foranstaltninger). Hvis det kan begrundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige

tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen om

miljøvenligt jordbrug er obligatorisk for medlemsstaterne, som i den nuværende

programperiode. Ordningen omfatter tillige foranstaltninger til bevarelse af

genetiske ressourcer inden for landbruget.

Dyrevelfærd, artikel 34(a)(ivb) og 37a

Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning og

ovennævnte om miljøvenligt jordbrug (artikel 37), og er tilsvarende baseret på

princippet om, at der ydes betaling for en ekstensiv produktionsform, der går ud

over de lovmæssige krav til gavn for miljøet, her dyrevelfærden.

Maksimalstøttesatsen er uændret (500 €/ha/år/dyreenhed).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(a)(v) og 38

Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende

investeringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for

miljøvenligt jordbrug.

Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med

a) de i artikel 37 og 37a beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og

dyrevelfærd og

b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i

de involverede Natura 2000-områder.

Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte

miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt

forbedring af dyrevelfærd. Denne støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget

under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrations- og pilotprojekter er

derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give

mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning.

Bæredygtigt skovbrug

Skovrejsning, artikel 34(b)(i) og 40

Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og

kommunal skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af

landdistriktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag.

Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 15 år mod nu 20.

Maksimumstøtten for indkomstkompensation er sænket fra 725 til 500 €/ha/år til

landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført et

støtteloft for investeringerne på 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder

og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. Der kan ikke ydes

støtte til plantning af juletræer.

Etablering af agro-skov-systemer på landbrugsjord, artikel 34(b)(ii) og 41

Der er tale om en ny tilskudsmulighed vedrørende såkaldte agro-skov-systemer, en

driftsform hvor landbrug og skovbrug sker samtidig på et givent areal. Der har

endnu ikke været gjort forsøg med denne driftsform i Danmark. Der kan alene

gives støtte til etableringsomkostningerne, og med et støtteloft på 50 % - dog 60 %

i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura

2000-områder.

Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 34(b)(iii) og 42

Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Natura 2000 områder, artikel 34(b)(iv) og 43

I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere

eller sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i

skovanvendelsen, der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne

pålægges skovejeren for at sikre arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s

Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige

udbetalinger (40-200 €/ha/år).

Skovbrug og miljø, artikel 34(b)(v) og 44

Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter

samme principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø

gives pr. hektar for 5-årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- (40

€/ha/år) og maksimumsbeløb (200 €/ha/år).

Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 34(b)(vi) og 45

Svarer til mulighederne i den gældende forordning.

Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(b)(vii) og 46

Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende

investeringer, som er koblet til artikel 44 (Skovbrug

og miljø).

Tilskuddet skal fremme

de offentlige goder på det pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige

myndigheder.

Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne

Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og

udviklingen af landdistrikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere

detaljeringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende

kompetenceudvikling.

Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter, artikel 49(a)(i) og 50

Det specificeres, hvem der kan modtage støtten. Der er ikke fastsat et støtteloft.

Støtte til etablering og udvikling af mikro-virksomheder artikel 49(a)(ii) og 51

En ny støttemulighed til etablering og udvikling virksomheder med op til 10

ansatte. Der er ikke fastsat et støtteloft.

Turistaktiviteter, artikel 49(a)(iii) og 52

I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter,

hvorved bestemmelsen indsnævres. Der kan således ydes støtte til mindre

infrastrukturprojekter og til markedsføring af turistaktiviteter. Der er ikke fastsat et

støtteloft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49(b)(i) og 54

Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst, og omfatter etablering

af basale servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt mindre

infrastrukturprojekter.

Bevaring og udvikling af landsbyer, artikel 49(b)(ii)

Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for og vedligeholdelse/restaurering af

landsbyer.

Bevaring og forbedring af natur- og kulturarv i landdistrikterne, artikel 49(b)(iii) og 55

Omfatter støtte dels til tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme

og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000-

områder og andre områder af høj naturværdi, dels til studier og investeringer i

forbindelse med vedligeholdelse, restaurering og forbedring af landdistrikternes

kulturarv.

Uddannelse, artikel 49(c) og 56

Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med

landdistriktsudvikling som beskrevet i akse 3.

Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49(d) og 57

Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af

færdigheder, forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

Akse 4: LEADER

Som noget nyt indgår LEADER som en akse i landdistriktsforordningen. Det

nuværende LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse

om retningslinjerne for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer

hertil.

LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række

elementer, herunder programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-

up tilgang med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt

partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og

netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale

udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder

uddannelse.

Under LEADER-aksen skal målene for en eller flere af de øvrige 3 akser forfølges

gennem brugen af den særlige LEADER-tilgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering

For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes

minimumandele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det

foreslås, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 15% af programmets samlede EU-

budget, mens akse 2 prioriteres således, at mindst 25% af EU-budgettet skal bruges

på foranstaltninger under denne akse. Der kan således frit disponeres over 45% af

EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.

Der skal allokeres mindst 7% af programmets samlede EU-budget til

foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan

rette sig mod hvilken som helst af de 3 akser.

EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50% (75% i

konvergensregioner) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende

bredere landdistriktsudvikling, samt for teknisk assistance. For akse 2 vedrørende

landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den maksimale EU medfinansiering

fastsat til 55% (80% i konvergensregioner). For såkaldte ultraperifere regioner kan

EU-medfinansieringen hæves med yderligere 5%-point. I den nuværende

landdistriktsforordning er EU-medfinansieringen på maksimalt 50% (75% i

konvergensregioner), dog 60% (85% i konvergensregioner) for miljøvenligt

jordbrug og dyrevelfærd.

Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-

medfinansieringsprocent blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den

maksimale EU-medfinansieringsprocent for f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres.

Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige

allokeringer, der følger kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der

afsættes en resultatreserve på 3% af det samlede budget, der stilles til rådighed for

at styrke LEADER-metodens gennemførelse i årene 2012-2013. Reserven fordeles

bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne. Der foreslås desuden en

begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen).

Den samlede programramme er ifølge forslaget 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor

mindst 31,3 mia. € vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det

svarer til en samlet årlig ramme på ca. 12 mia. € i 2006 i 2004-priser. Beløbet fastsat

i 2004-priser vil blive fremskrevet med en fast sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive

fastsat en ny sats for 2011-2013.

Der kan afsættes op til 0,25% af det årlige budget til teknisk assistance fra

Kommissionen, herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan afsætte op til 4% af det samlede beløb til hvert program til

teknisk bistand

Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med

en årlig konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under

hensyntagen til:



Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder).



Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne.



Særlige situationer og behov.

Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved

modulationen af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2, i den horisontale

forordning (EF) nr. 1782/2003. Det understreges endvidere, at de årlige

forpligtelser fra landdistriktsfonden og fiskerifonden for så vidt angår den del, der

bidrager til konvergensmålet, samt strukturfondene ikke må overstige mere end 4%

af det nationale BNP.

Administration, kontrol og information

Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte,

at de nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for

at sikre beskyttelse af EU's midler.

Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-

medfinansierede aktiviteter.

I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et

overvågningsudvalg sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af

et overvågningsudvalg er frivilligt efter den nugældende forordning.

Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til programmets

gennemførelse og opfølgning på resultater.

Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til

evaluering af landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post

evalueringer af programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende

synteserapporter for så vidt angår ex post evalueringen.

Statsstøtte

Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med

nationalt finansieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende

forordning.

Kompromisforslag fra formandskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget, som er beskrevet ovenfor, er revideret første gang den 3. marts 2005 og

igen den 27. april 2005. Det forventes, at der fremsættes endnu et revideret forslag

umiddelbart inden rådsmødet i juni. I revisionen af 27. april er der ingen væsentlige

ændringer i forhold til 3. marts, men primært sproglige rettelser. I forhold til det

oprindelige forslag er der følgende ændringer: Innovation har fået en mere

fremtrædende placering i formålene, og der er i artikel 27 givet mulighed for, at

også mellemstore virksomheder kan søge støtte. Desuden er indføjet artikel 27a om

støtte til samarbejde om udviklingsprojekter, hvor også store virksomheder og

organisationer kan deltage. Akse II er blevet lidt mere fleksibel, hvad angår ikke-

produktive investeringer og længden af MVJ-kontrakter. Dyrevelfærd er udskilt i en

separat artikel, og foranstaltningen er ikke længere obligatorisk. Desuden er det nu

blevet muligt - på linie med Natura 2000 - at yde betalinger som kompensation for

restriktioner pålagt i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. I

kompromisforslaget af 27. april er der nu under art. 43 mulighed for at yde dækning

til indkomsttab til private skovejere i forbindelse med Natura 2000 (income

foregone). I akse 3 er det sket en række redaktionelle ændringer, som giver en bedre

sammenhæng i aksen. LEADER benævnes nu i en akse 4.

De administrative forskrifter er blevet forenklet, hvad angår krav til de enkelte

administrative organer. Evalueringsforpligtelsen er lettet en smule i den forstand, at

der nu ikke skal udarbejdes årlige evalueringsrapporter. Der skal stadig evalueres

løbende, men den egentlige rapportering begrænses til ex-ante, midtvejs- og ex-post

evalueringer. Der forventes dog ikke væsentlige administrative forenklinger i

Danmark.

Udtalelser

Europa-Parlamentets har afgivet en udtalelse den 7. juni 2005. Udtalelsen støtter i

hovedtræk forslaget, idet der dog fremsættes en række ændringsforslag.

Følgende punkter fra Parlamentets udtalelse bør fremhæves:



Parlamentet fremhæver i flere sammenhænge vigtigheden af innovation i

landdistriktspolitikken.



Parlamentet foreslår, at den foreslåede minimumsfordeling mellem akserne

nedsættes.



Parlamentet ønsker, at det sikres, at den fremtidige udpegning af ugunstigt

stillede områder baseres på objektive kriterier. Udtalelsen støtter, at den

nuværende udpegning fastholdes til Kommissionen har fremlagt en rapport,

som kan danne grundlag for opstilling af nye kriterier.



Parlamentet påpeger, at inddragelsen af Natura 2000 i forordningen udgør

et væsentligt problem, når der ikke afsættes yderligere midler. Parlamentet

fremhæver derfor vigtigheden af, at andre finansieringskilder inddrages -

primært andre EU-fonde og medlemsstaterne. Parlamentet forslår desuden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at fondens midler hæves for at kompensere for de forudsete udgifter til

Natura 2000.

Parlamentet mener, at de beløb, der er sparet gennem modulation af den

direkte støtte, skal anvendes indenfor akse I og II.

Parlamentet foreslår, at forordningens støtte til yngre jordbrugere gøres

obligatorisk.

Parlamentet foreslår, at der etableres et europæisk kvalitetsmærke.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om

støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, som ændret ved lov 405 af 1. juni 2005

(denne lov er endnu ikke trådt i kraft). Landdistriktsforanstaltningerne på

skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske

tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og

miljø.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenserne for EU’s budget vil afhænge af udfaldet af de generelle

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som den fornyede

landdistriktspolitik er en integreret del af. Der kan afhængigt af udfaldet også være

statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af

landdistriktsprogrammet.

Kommissionen har med meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004

foreslået, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007

stigende til 13.205 mio. € i 2013 (i 2004-priser).

Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013 (bilag II til forordningen)

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2004-

11.759

12.235

12.700

12.825

priser

2011

12.952

2012

13.077

2013

13.2

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet

bemærkninger fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske

Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og

Dansk Erhvervsgartnerforening), FødevareIndustrien og LO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage

stilling til de mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne

i EU-regi konkretiseres, vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret

niveau.

Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige

landdistriktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i

landdistrikterne, som erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at

forordningsforslaget er meget traditionelt i sin tankegang uden megen nytænkning,

og at mulighederne for at få realiseret ideerne i rapporten ikke er gode med det

grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget.

Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et

væsentligt nyt indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed,

at det fra dansk side blev fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler

innovation som et vigtigt element. Landbrugsraadet forventer, at

Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet sikres en bred

mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under

landdistriktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides.

Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af

landdistriktsprogrammet også slår igennem over for tilskudsmodtagerne.

Indsatsområder

Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder

Landbrugsraadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets

og skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab).

Med henvisning til, at der kan være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for

indsats inden for de forskellige områder, finder Landbrugsraadet det

uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige bindinger under de tre akser og

LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte medlemslande at afgøre,

hvor stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige områder.

Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er

sammenfaldende med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået.

Virksomhedsstrukturen i de enkelte lande bør respekteres, og udvikling bør drives

af dem, som kan og vil uafhængigt af størrelse. Ordninger vedr. kvalitetsmærker,

efterlevelse af standarder og værditilvækst i landbrugsproduktionen risikerer reelt

ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i Danmark med de snævre grænser vedr.

ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbrugets konkurrencevilkår bør også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder afgrøder til energiformål

indgå som et indsatsområde.

Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab

Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af

Vandrammedirektivet bør nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et

tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed for at give tilskud til andre aktiviteter,

som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område eller et område påvirket af

vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt nævnes i

forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele

bioenergiområdet, herunder værdigenerering af biomasse.

Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og

Landbrugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind

under denne kategori.

Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne

Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en

budgetandel på 15 % – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede

foranstaltninger, og også under akse 3 bør det respekteres, at

virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig.

Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed

for et bredt udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også

innovationsindsatsen bliver en mulighed i det kommende program.

FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af

den fælles landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i

landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor stor vægt på, at forordningen udformes, så

foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af arbejdspladser i

landdistrikterne.

FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og

udvikling i forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed",

men uden at fokusere på innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det

vanskeligt at se, hvordan fødevaresektorens konkurrencedygtighed kan styrkes.

FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstillende, at "fødevareindustrien "

ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for programperioden.

LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen, og

fremhæver, at udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for beskæftigelsen

generelt. LO påpeger behovet for, at f.eks. foranstaltninger på uddannelsesområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også bliver tilgængelige for lønmodtagere, at opbygning af infrastruktur og

organisatoriske systemer også kommer til at omfatte lønmodtagerorganisationer,

samt at lønmodtagernes organisationer i landdistrikterne får adgang til

udviklingsstøtte på lige fod med f.eks. landbrugsorganisationer. LO finder det

vigtigt, at der i forordningen lægges vægt på innovation og udvikling, og at

jobkvaliteten bør prioriteres. LO påpeger, at der er behov for at tydeliggøre

konsekvensen af ikke at overholde cross compliance betingelserne for støtte under

akse 2.

LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau

udvikler politikken i samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det

påpeges, at forordningens betydning for Danmark vil afhænge af udformningen af

det danske landdistriktsprogram, og at lønmodtagerne derfor så tidlig som muligt

bør inddrages i arbejdet med udformningen af det danske program.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny

vigtigheden af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og

bemærkede, at landdistriktsstøtten bør prioritere non-food, kvalitet og en vis

volumen i højere grad end området for mikro- og små virksomheder.

Landbrugsraadet bemærkede, at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus

på akse 1 og akse 2 og at budgetandelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør

man i højere grad se på indholdet af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i

den ene eller anden akse. Dansk Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal

nævnes under akse 2, navnlig i lyset af at Natura 2000 er nævnt i teksten.

FødevareIndustrien fremhævede også innovation som et væsentligt element og

ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet nævner forarbejdningsdelen mere

eksplicit samt at programmet sammenkobles med Lissabon-processen således at der

fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhævede Økologisk Landsforening, at

man ønskede at økologiske møllerier også kan modtage støtte.

På mødet i § 2-udvalget den 12. april 2005 understregede Landbrugsraadet

vigtigheden af, at store virksomheder også kan være støtteberettigede både for så

vidt angår innovationsmidlerne og for så vidt angår strukturprojektordningen.

Endvidere mente man, at akse 3 også burde omfatte aktiviteter, der kan knytte

kontakt mellem landbruget og lokalområdet, f.eks. i form af formidling, rådgivning,

oplysning og uddannelse. Endelig understregede man, at demonstrationsordningen

bør gøres klarere. Økologisk Landsforening understregede på ny, at man ønskede at

økologiske møllerier også kan modtage støtte. FødevareIndustrien fremhævede, at

der burde være størst fokus på akse 1, og at det i øvrigt bør være op til de enkelte

medlemsstater, hvordan midlerne fordeles. Man var godt tilfreds med inddragelsen

af innovation og mente, at investeringsstøtten også burde kunne gives til store

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheder. Det burde ikke være virksomhedens størrelse men effekten, der

burde være afgørende.

På mødet i § 2-udvalget den 7. juni 2005 gentog Landbrugsraadet betydningen af, at

midler ikke alene bør gå til små og mellemstore virksomheder, men at der også er et

ønske om, at store virksomheder omfattes. Landbrugsraadet understregede behovet

for en analyse af alle 3 akser i landdistriktspolitikken, og fremhævede, at der er

"meget artikel 33" i de foreliggende analyser. Landbrugsraadet ønskede en

redegørelse for status på den ekstra pulje, og spurgte til LEADER-reserven.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige holdning, at man generelt støtter forordningens

indsatsområder og prioriteter, men arbejder for ændringer på prioriterede områder.

Det er således allerede opnået, at det er blevet muligt at yde støtte til investeringer,

der fremmer innovation. Der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre denne

mulighed. Herved vil der blive skabt et godt grundlag for vækst i fødevaresektoren

og landdistrikterne.

Det er ligeledes lykkedes at få indføjet en mulighed for at yde betalinger som

kompensation for restriktioner pålagt i forbindelse med implementering af

vandrammedirektivet, og der er etableret mulighed for at yde støtte til at dække tab

af indkomst fra skovdrift i forbindelse med beskyttelse af Natura 2000-arealer.

Der vil fortsat blive arbejdet for at skabe mulighed for éngangsbetalinger i

forbindelse med længerevarende forpligtelser under miljøaksen og for at EU-

medfinansieringssatsen for MVJ fortsat vil være 60%. Der arbejdes tillige på at få

begrænset de administrative forpligtelser overfor overvågningsudvalget, ligesom der

skal sikres en præcisering af, at den danske ø-støtteordning vil kunne fortsættes

med EU-medfinansiering, og at det er muligt at støtte kultur- og fritidsaktiviteter i

landdistrikterne.

Endelig arbejdes der for, at kriterierne for fordeling af midlerne under

landdistriktspolitikken mellem de enkelte medlemslande i højere grad tager hensyn

til nye prioriteter og finansieringsbehov, ikke mindst vedrørende internationale

forpligtelser, som eksempelvis Natura 2000-indsatsen og implementeringen af

vandrammedirektivet, mens hensynet til den tidligere budgetfordeling (past

performance) bør nedprioriteres.

Da dele af landdistriktsstøtten under de nuværende finansielle perspektiver 2000-

2006 hører under strukturfondsområdet, vil beløbsstørrelserne for

landdistriktsstøtten 2007-2013 skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strukturfondsforhandlinger samt forhandlingerne om de finansielle perspektiver for

2007-2013. I den forbindelse vil udvidede muligheder for at støtte særlige

indsatsområder skulle ske inden for de givne finansielle rammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget, men der udestår stadig problemer især vedr.

fordelingen mellem akserne, LEADER–andelen af budgettet, LEADER-reserven

og fordelingskriterier mellem landene. Spørgsmålet om investeringsstøtte til store

virksomheder er også af stor interesse for medlemslandene, ligesom mange er

kritiske overfor udpegningskriterier for ugunstigt stillede områder.

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori

Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj

2005, jf. samlenotat af 18. maj 2005.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen den 21. april 2005

i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april

2005, jf. samlenotat af 15. april 2005, den 4. marts 2005 i forbindelse med

forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005, jf. samlenotat af

1. marts 2005, den 25. februar 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 28. februar 2005, jf. samlenotat af 23. februar 2005, samt

den 19. november 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf. samlenotat af 12. november 2004. Der er

oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt

Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli, jf. samlenotat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i

form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og

Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse

2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF

KOM (2005) 202

Nyt notat.

Resumé

Med forslaget godkendes forhandlingsresultatet med USA om importregimet for ris, ligesom det

midlertidige importregime for ris justeres i overensstemmelse med aftalen. I forhold til det nuværende

midlertidige importregime med faste toldsatser, for afskallet ris 65 €/t, der blev indført med

virkning fra 1. september 2004 efter forhandlingsresultatet med Indien og Pakistan, indføres der

nu med virkning fra 1. marts 2005 for afskallet ris en toldsats på 42,5 €/t for en

referencemængde. En permanent justering af importregimet for ris afventer dog, at der foreligger et

resultat af forhandlingerne med den sidste berettigede WTO-forhandlingspartner Thailand. Denne

justering skal gennemføres inden 30. juni 2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 202 af 20. maj 2005 fremsendt forslag til

Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det

Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af

toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF,

2004/618/EF og 2004/619/EF. Forslaget er oversendt fra Rådet den 26. maj 2005

i en dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der

fastsat bundne toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med

kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 med en

halvering af interventionsprisen for ris gav Rådet Kommissionen mandat til at

indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for

ris.

Efter uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af

2003 og starten af 2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret:

USA, Pakistan, Indien og Thailand. Kommissionen opnåede i 2004 en aftale med

Indien og Pakistan, der blev godkendt af Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juli

2004 med kvalificeret flertal. Nu foreligger forslag til aftale med USA. Såfremt

USA-aftalen vedtages i Rådet, mangler der alene en aftale med Thailand. Aftalen

med USA fastlægger indtil videre den generelle toldsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Aftalen med Indien og Pakistan indeholder ikke importkontingenter (kvoter) med

tilknyttede toldsatser. Derimod er der i henhold til Rådets beslutning fra juli 2004

fastlagt faste toldsatser på et lavere niveau end de toldsatser, der tidligere var

gældende i henhold til WTO. Toldsatsen for afskallet ris er her på 65 €/t, mens

toldsatsen for import af sleben ris er på 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt

af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra Indien og Pakistan har siden 1. september 2004

kunnet importeres toldfrit, idet interventionsprisen fra denne dato blev halveret

som følge af reformen af markedsordningen.

Godkendelsen af den nye aftale mellem EU og USA indebærer, at EU skal indføre

en lavere toldsats for afskallet ris på 42,5 €/t, og at der fastsættes en

referencemængde baseret på et gennemsnit af importmængden i perioden 1.

september 1999 - 31. august 2002 fratrukket mængden af importerede basmatiris og

derpå tillagt 10 % i alt 431.678 t. Mængden forøges med 6.000 t. om året i tre år.

Den årlige referencemængde deles op i 2 lige store halvårlige mængder. Efter 6

måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 42,5 €/t til 30 €/t, hvis importen

inden for de forløbne 6 måneder er mere end 15 % under 6 måneder

referencemængden, ligesom toldsatsen vil stige til 65 €/t, hvis importmængden er

15 % over 6 måneder referencemængden.

Toldsatserne er gældende for alle typer afskallede ris, der indføres i EU-25 under

KN kode 1006 20 undtagen afskallede basmatiris. Senest 10 dage efter et

markedsårs udgang skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme

principper som for den halvårlige fastsættelse.

Forslaget indebærer, at Kommissionen i det omfang det er nødvendigt, for at

aftalerne kan anvendes fuldt ud fra henholdsvis den 1. september 2004 (Indien-

Pakistan) og den 1. marts 2005 (USA), kan fravige Rådets forordning (EF) nr.

1785/2003, indtil forordningen er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om de nødvendige ændringer af

rådsforordningen, når der er indgået aftaler med alle forhandlingsberettigede parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om eventuelle rådsbeslutninger om

indgåelse af aftaler med leverandørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig

om et efterfølgende forslag om ændring af markedsordningen for ris.

Konsekvenser

En eventuel aftale forventes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.

De statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede for de afledte

konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter.

Høring

§2-udvalget (Landbrug) er tidligere blevet hørt om sagen. Landbrugsraadet har

bemærket, at de, som tidligere fremhævet overfor både danske og amerikanske

myndigheder, finder, at den retalieringsliste, som USA har offentliggjort i

forbindelse med art. 24.6 forhandlingerne (EU’s udvidelse) og EU’s ændrede

risordning er helt urimelig, idet den rammer danske produkter meget specifikt og

ikke mindst mejeriprodukter. En meget stor del af den danske eksport af ost til

USA vil blive berørt og vil med de foreslåede toldforhøjelser pr. 1. maj 2005

reelt blive udsat for en prohibitiv told. (Det drejer sig om 35% af osteeksporten

svarende til 26 mio. dollar). Udover mejeriprodukter er det Landbrugsraadets

vurdering, at også restprodukter fra stivelsesproduktion og fjerkrækød kan blive

ramt ligeledes med væsentlige konsekvenser for dansk landbrugseksport. På den

baggrund opfordrer Landbrugsraadet kraftigt til, at der indgås en aftale med USA

vedrørende risordningen og EU’s udvidelse, således at retalieringslisten falder

bort.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man fra dansk side udtaler sig

positivt i forhold til, at der er indgået en aftale med USA med et mere

tilfredsstillende resultat, end hvad aftalen med Indien og Pakistan indeholdt. Fra

dansk side lægges der imidlertid stor vægt på, at der bliver opnået et

forhandlingsresultat med alle de forhandlingsberettigede parter. Danmark opfordrer

derfor Kommissionen til snarest muligt at nå til enighed med Thailand om en

tilsvarende aftale. Indtil der er indgået aftale med alle fire lande kan Danmark

derfor ikke støtte forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget om en aftale med Indien og Pakistan blev vedtaget med kvalificeret flertal

på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Danmark indgik ikke i det

kvalificerede flertal. I forbindelse med vedtagelsen fremsatte Tyskland en erklæring,

hvori man hilste aftalerne med Indien og Pakistan velkommen og opfordrede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen til at gennemføre forhandlinger med Thailand og USA med henblik

på at opnå et tilfredsstillende resultat for alle berørte parter. Denne erklæring blev

støttet af Irland, Finland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Belgien, Slovenien,

Letland, Ungarn og Cypern.

Storbritannien, Sverige og Danmark fremsatte også en fælles erklæring på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Denne erklæring hilste med

tilfredshed de aftaler, der var indgået med Indien og Pakistan om Basmati-ris

velkommen. Samtidig udtrykte disse medlemsstater betænkelighed med hensyn til

beregningen af og niveauet for de nye toldsatser og opfordrede Kommissionen til

at forhandle med USA og Thailand med henblik på at nå et resultat, der kunne

accepteres af parterne.

Forslaget vedr. USA forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg den 9.

juni 2005.

Sagen om forhandlingerne om de bundne toldsatser for ris med USA og Thailand.

indgik i samlenotat oversendt 14. januar 2005 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 24. januar 2005, men sagen blev taget af rådsmødedagsordenen.

Aftalen med Indien og Pakistan blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16.

juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.

juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg

KOM (2005) 215

Nyt notat.

Resumé

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremlagt et forslag om ændring af Rådets forordning om handelsnormer for æg.

Det foreslås, at medlemslandene fakultativt får mulighed for at tillade undtagelser fra

mærkningsbestemmelserne ved salg på lokale markeder for æg fra bedrifter med mindre end 50

høner.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 215 af 26. maj 2005 fremsat forslag til

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg.

Forslaget er oversendt til Rådet den 26. maj 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 artikel 2,

stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 med henblik på vedtagelse formentlig

som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2052/2003, som ændrer Rådets forordning (EØF)

nr. 1907/90, indførtes der krav om, at producenter, der sælger æg fra deres egen

produktion på lokale offentlige markeder, fra den 1. juli 2005 skal mærke disse æg

med en kode, som angiver producentnummer og gør det muligt at bestemme

produktionssystemet. Baggrunden for dette krav var, at det ikke er muligt at føre

den fornødne kontrol med disse ægs sporbarhed og især kontrol med kravet om, at

salget begrænses til producentens egen produktion.

I medfør af artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 skal alle klasse A- æg

og vaskede æg forsynes med en kode, der angiver producentnummer og gør det

muligt at bestemme produktionssystemet. Nærværende forslag indfører lempelser

fra denne regel.

Forslaget til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90, medfører således, at

medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse producenter undtages fra kravet om

mærkning af æg under forudsætning af, at:



Æggene hidrører fra besætninger med 50 høner eller derunder.



Æggene, der udbydes til salg, stammer fra producentens egen besætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Køber ved opslag på salgsstedet gøres bekendt med navn og adresse på

producenten.

Formålet med forslaget er at tilgodese små producenter særligt i de nye

medlemsstater, hvor salg af æg på lokale markeder er af stor social og

indkomstmæssig betydning. Kravet om mærkning af æg til direkte konsum vil

fortsat gælde for øvrige producenter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 13 af 6. januar 2005 om fødevarehygiejne for mælk, æg og

produkter heraf m.v.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og ingen

konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes dog principielt at være en forringelse af sporbarheden og

kontrollen hermed, samt til dels også en forringelse af forbrugeroplysningen i

forbindelse med salg af æg, idet forslaget, hvis det vedtages, kan medføre, at visse

mindre producenter undtages fra kravet om mærkning af æg, hvis medlemsstaten

giver tilladelse hertil.

Det skal dog nævnes, at det følger af Rådets direktiv nr. 1999/74/EF om

mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, at virksomheder, der holder høns,

skal registreres under et kodenummer, der kan spore oprindelsen af de æg, der

markedsføres til konsum. Virksomheder med mindre end 350 høner er imidlertid

undtaget herfra.

Der er ikke umiddelbart konsekvenser forbundet med forslaget for så vidt angår

salg af æg på lokale offentlige markeder i Danmark, idet salg af æg fra producenten

til forbrugeren i Danmark på nuværende tidspunkt er begrænset til stalddørssalg, jf.

bekendtgørelse nr. 13 af 6. januar 2005. Æg der sælges på markeder, skal pakkes og

mærkes på et pakkeri.

Høring

Forslaget har været i høring i §-2 udvalget (landbrug). Udvalget havde ingen

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side er man ikke umiddelbart positiv over for tiltag, der principielt kan

medføre forringelse af sporbarheden. Med forslaget gives der mulighed for, at

medlemsstaten kan tillade omsætning af æg på offentlige markeder uden mærkning.

Sådanne æg vil reelt ikke kunne spores tilbage til producenten, hvilket kan få

betydning for sikkerhedsniveauet hos forbrugeren. Endvidere forringes muligheden

for kontrol med producenterne og kontrol med antallet af æg, der sælges på

markeder.

Dette har ikke umiddelbart konsekvenser i Danmark, idet salg af æg fra

producenten til forbrugeren i Danmark på nuværende tidspunkt er begrænset til

stalddørssalg. Æg der sælges på markeder, skal pakkes og mærkes på et pakkeri.

Problemet med at efterkomme mærkningskravet bør i øvrigt efter dansk opfattelse

kunne løses ved, at de nye medlemsstater gives en længere frist til at efterkomme

kravet om mærkning, på grundlag af den nuværende formulering i forordningen.

Lempelsen vedrører imidlertid alene små producenters salg af æg på lokale

markeder. Forslaget vurderes derved at have begrænsede konsekvenser, hvorfor

Danmark findes at kunne støtte forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande, heriblandt flere nye medlemslande, har overfor

Kommissionen udtrykt vanskeligheder ved at opfylde det gældende mærkningskrav

samt anført, at der er sociale og indkomstmæssige hensyn til små producenter, der

bør tages i forbindelse med sådanne regler. Kommissionen er således blevet

anmodet om at foreslå en ændring af forordning (EØF) nr. 1907/90 således, at små

producenter, der afsætter æg på lokale markeder, kan fritages for at skulle stemple

æggene med den nævnte kode.

Forslaget forventes at kunne vedtages med et kvalificeret flertal, hvori Danmark

indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

USA om handel med vin

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen har i flere år forhandlet med USA om en gensidig aftale, som kan regulere

samhandelen med vin mellem EU og USA. I et fremlagt udkast til en aftale, har Kommissionen

fremlagt status for forhandlingerne, og Kommissionen finder at man er nær ved at have en

anvendelig gensidig aftale, men at der stadig er udestående punkter. Udkastet skal ses som en

første fase for en bred enighed mellem partnerne om handel med vin, idet det ikke er realistisk for

indeværende at opnå en fuld aftale.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt et udkast til aftale mellem Det Europæiske Fællesskab

og USA om handel med vin. Der er endnu ikke fremlagt et egentligt forslag fra

Kommissionen.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 20. - 22. juni 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Vin med oprindelse i tredjelande, der har været underkastet ønologiske

fremgangsmåder som ikke er tilladte efter fællesskabsbestemmelserne, må ikke

udbydes til direkte salg i EU, medmindre der er fastsat udtrykkelige undtagelser. I

medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 er der fastsat en sådan undtagelse

for USA, som flere gange er blevet forlænget, men den gældende undtagelse

udløber den 31. december 2005.

Kommissionen har i flere år forhandlet med USA om en gensidig aftale, som kan

regulere samhandelen med vin mellem EU og USA.

I det fremlagte udkast til en aftale, har Kommissionen fremlagt status for

forhandlingerne, og Kommissionen finder, at man er nær ved at have en anvendelig

gensidig aftale, men der er stadig udestående punkter. Udkastet skal ses som en

første fase for en bred enighed mellem partnerne om handel med vin, idet det ikke

er realistisk for indeværende at opnå en fuld aftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til aftalen indeholder en række regler for fremstilling og mærkning af vin

samt regler for anerkendelse af geografiske betegnelser. Et af de vanskelige punkter

er anvendelsen af semi-generiske betegnelser, som for eksempel champagne,

portvin etc., som anvendes i USA for vin med oprindelse i USA. Dette vil ikke være

tilladt efter en endelig aftale, men for at nå dette mål, skal USA indføre en lov som

forbyder dette, og det er ikke sket endnu. Desuden er der vine i USA som er

fremstillet efter ønologiske metoder som ikke er tilladt i henhold til

Fællesskabsbestemmelserne. Det er derfor en del af denne første fase, at en endelig

og fuld aftale om at tillade anvendelse af de nye ønologiske metoder, at USA

gennemfører loven som forbyder anvendelsen af de nævnte semi-generiske

betegnelser. Herudover er der regler for certificering, mærkning etc. for vin som

handles mellem de to parter.

Der er desuden en bestemmelse som fastlægger, at parterne efter indgåelse af første

fase af aftalen, skal starte forhandlinger om en endelig aftale, og at den skal

forelægges i løbet af to år.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom

det ikke umiddelbart synes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

§2-udvalget landbrug er mundtligt orienteret om sagen. Udvalget havde ingen

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at det er positivt, hvis der kan opnås en aftale med USA på

området, idet en sådan aftale kan sikre en fri og uhindret samhandel med

vinprodukter mellem EU og USA.’

Der tages imidlertid undersøgelsesforbehold i forbindelse med de nye ønologiske

metoder, som anvendes i USA.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række af de vinproducerende medlemsstater forventes at være skeptiske overfor

et forslag om en vinaftale med USA.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for

strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og

målsætninger for EU’s strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder

støttesatser samt regler for implementering og forvaltning. I store træk er de gældende

støtteordninger indeholdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af fiskerfartøjer og eksport af

fartøjer samt en yngre fiskeordning ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til

de nuværende instrumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af fiskeriområder

med stor fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om

forpligtelser. Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af

bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 endelig af 14. juli 2004 fremsendt et

forslag til Rådsforordning om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt

til Rådet den 16. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22.

juni 2005 med henblik på at opnå en generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen

, Rådsforordning nr. 1263/99 om

Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens

Forordning 366/2001

(gennemførelsesbestemmelser til 2792/1999).

Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets

strukturforanstaltninger for fiskeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige

strukturfonde dækker årene 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar

2007 erstattes af et nyt finansieringsinstrument, den Europæiske Fiskerifond, der

skal udgøre grundlaget for den væsentligste del af strukturudviklingspolitikken

på fiskeriområdet i den kommende 7-års periode, dvs. 2007-2013. Den

Europæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil teknisk set ikke som

FIUF være en del af strukturfondene og derfor indeholder forslaget tillige

generelle gennemførelsesregler, der erstatter de nuværende fælles regler for

strukturfondene i rådsforordning nr. 1260/99

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:



en strategisk ramme og målsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik på

fiskeriområdet



regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for

støttesatser og medfinansiering og om præmiefastsættelse



regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde,

evaluering, finansiel styring, overvågning, kontrol og revision.

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver

overkapacitet i Fællesskabets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse

bestande. Den Europæiske Fiskeri Fond skal bidrage afgørende til den nødvendige

reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til flåder, der fisker på ovennævnte

bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion af fiskerisektoren

med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse

virkningerne af nedgangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende

foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspolitikken for fiskeressourcer.

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og

sociale udvikling i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning

af fiskerressourcerne og i overensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som

vedtaget i december 2002.

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:

Kommissionens forordning (EF) nr. 366/2001 af 22. februar 2001 om

gennemførelsesbestemmelser til de aktioner, der er fastsat i Rådets

forordning (EF) nr. 2792/1999

Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af

generelle bestemmelser for strukturfondene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og

fiskerimuligheder.

at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme

af frivillig anvendelse af selektive redskaber og metoder

iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for fiskerizoner,

baseret på en relevant territorial strategi

at målrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med

henblik på tilpasning til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav

at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for

alternativt fiskeri og udvikling af nye markeder.

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget

subsidiaritet. I øvrigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på

fiskeriområdet som hidtil hvile på grundprincipper om komplementaritet og

konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik, programmering, partnerskab,

proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed, og ligestilling mellem mænd og

kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en integreret indsats i

kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeligere frem

i og med, at det administrative set-up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens

garantisektion.

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede

strategiske retningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre

måneder efter forordningens ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets

retningslinier skal medlemsstaterne inden tre måneder efter Rådets vedtagelse

udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren. Programmeringen skal ligge

inden for rammerne af de nævnte strategier.

Støtteordninger

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til

nybygning, blandede selskaber og eksport af fartøjer, som forventet, ikke kunne

ydes. Væsentlige nyheder er en støtteordning efter LEADER-model rettet mod

bæredygtig udvikling af særligt udpegede kystfiskeriområder med stor

fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-årige forpligtelser

på linje med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan blive

interessant i relation til flere af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark.

Foranstaltninger i sammenhæng med genopretningsplaner gives prioritet og skal

inkludere ophugninger. Socio-økonomiske foranstaltninger skal omfatte planer for

justering af fiskeriindsatsen. Investeringsstøtte til forbejdningsindustrien og

akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne for

at støtte selektivt og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes. Pilotprojekter, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedrørende

fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner,

med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, vil ligeledes

kunne støttes.

Det foreslåede støttebudget til regioner og lande, der ikke er omfattet af

konvergensmålet (herunder Danmark) svarer nominelt nogenlunde til det afsatte

budget under FIUF i nuværende programperiode

. Kommissionen lægger op til at

fordele dette på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af

de gældende rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

4. Bæredygtig udvikling af fiskeriområder

5. Teknisk bistand

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Henvisningerne til artikelnumrene er baseret på Kommissionens oprindelige forslag

fra 14. juli 2004.

(ændringer i skemaet er markeret med kursiv)

Akser

Akse 1:

Foranstaltninger til

tilpasning af

Fællesskabets

fiskeriflåde

Mulige støtteordninger

Permanent ophør (ophugning).

Artikel 25, jf. 23-24

Maksimale offentlig støtte i % i

områder uden for konvergensmålet

Støtteniveauet kan også fastlægges udfra et eller

flere af følgende kriterier:



Fartøjets pris på det internationale marked



Fartøjets omsætning



Fartøjets alder og tonnage (GT) eller

motorkraft (kW)

Godtgørelser

Midlertidigt ophør (oplægning).

Artikel 26, jf. artikel 23-24

En nærmere vurdering vil dog bl.a. forudsætte oplysninger om de områder der i løbet af 7-

årsperioden udfases fra områder omfattet af konvergensmålet, jf. afsnittet om finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investeringer på fiskefartøjer samt Investeringer på fiskerifartøjer og

selektivitet. Artikel 27

selektivitet (artikel 27): op til 30 %.

Kystfiskeri af mindre omfang.

Artikel 27a

Socio-økonomisk kompensation i

relation til flådeforvaltningen,

herunder uddannelse og

uddannelsesincitamenter til Yngre

Fiskere. Artikel 28.

Investeringer i akvakultur. Artikel

29-30

Akva-miljø foranstaltninger.

Artikel 31

For foranstaltninger under artikel 27a(2)

reduceres kravet til privat medfinansiering

(70 %) med 20 %.

Kompensationer

Akse 2: Akvakultur,

forarbejdning og

afsætning af fiskeri-

akvakulturprodukter

Investeringer i akvakultur (artikel 30) og

forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.

Akva-miljø foranstaltninger og

foranstaltninger vedrørende offentlig

sundhed og dyrevelfærd: op til 100 %.

Akse 3:

Foranstaltninger af

kollektiv interesse

Akse 4: Bæredygtig

udvikling af

Beskyttelse af offentlig sundhed og

dyresundhed. Artikel 32.

Investeringer i forarbejdning og

afsætning

(forarbejdningsordningen). Artikel

33 og 34.

Kollektive foranstaltninger. Artikel Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der

35 og 36

gennemføres af andre end offentlige

organer højst kunne støttes med 60 % og

”produktive” afsætningsfremmeprojekter

højst med 30 %.

Foranstaltninger til beskyttelse af

den akvatiske fauna. Artikel 37 og

35.

Investeringer i fiskerihavne.

Artikel 38 og 35

Afsætningsfremme. Artikel 39 og

Pilotprojekter. Artikel 40 og 35

Anden anvendelse af fiskefartøjer.

Artikel 41 og 35.

Bæredygtig udvikling af

Op til 100 % for ”ikke produktive”

kystfiskeriområder. Artikel 42-44 investeringer. Op til 30 % for ”produktive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kystfiskeriområder

Akse 5: Teknisk

bistand

Teknisk bistand. Artikel 45

investeringer”.

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter ”offentlig støtte til endeligt ophør”, ”offentlig støtte til midlertidigt

ophør”, ”investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet”, ”kystfiskeri af

mindre omfang” samt ”socio-økonomiske kompensationer i sammenhæng med

flådeforvaltningen”. Sidstnævnte omfatter foranstaltninger, der træder i stedet for

Yngre Fisker-ordningen.

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i

forhold til at forfølge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcerne. Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken,

der stadig er præget af overkapacitet, med særligt sigte på fiskerflåder, der fisker

efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser.

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det

operationelle program m.v.

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af

fiskeriindsatsen kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:



genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af Rådet



hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller

medlemsstaterne



ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer



flådeafgangsplaner vedtaget af medlemsstaterne på frivillig basis

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne

for tilpasning af kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan

omfatte midlertidigt ophør (oplægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til

genopretningsplaner, flerårige forvaltningsplaner eller hasteforanstaltninger i

henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr. 2371/2002 kan støttes i max. et år

med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal ledsage en plan for

tilpasning af fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af

fiskeriindsatsen, der mindst svarer til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig

oplægning (naturkatastrofer eller anden exceptionel hændelse) kan max. støttes i 6

måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modernisering og selektivitet (artikel 27). Støtte kan ydes til foranstaltninger, der

sigter på øget sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller

produktkvalitet eller mod at kunne opbevare fangster om bord eller formindske

virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I tilknytning til genopretningsplaner kan

første udskiftning af et fiskeriredskab støttes over 7-årsperioden, bl.a. på betingelse

af at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør

fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber,

forudsat at det nye redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og

krav til god fiskeripraksis, der ligger udover eksisterende lovkrav.

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske

foranstaltninger støttes.

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af

udviklingen i fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering,

førtidspensionering eller tidlig tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning

vil fonden desuden kunne støtte uddannelse eller incitamenter hertil, rettet mod

yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a). Fonden kan yde støtte til præmier til

ejere og besætning på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12

meter, som ikke benytter slæberedskaber, med henblik på



forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse

fiskeriområder

fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og

afsætningskæden for fiskeriprodukter

fremme frivillige tiltag med henblik på at reducere fiskeriindsatsen

anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke

forøger fiskeriindsatsen.

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres

i nogle tilfælde.

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale

planer vedrørende tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende

offentlige udbud eller opfordring til forslag. Niveauet for offentlig støtte kan bl.a.

også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriterier under hensyn til at opnå den

bedste kosteffektivitet:



fartøjets pris på det internationale marked



fartøjets omsætning



fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft (kW)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den

samlede offentlige medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27)

kunne være op til 30 %. For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet

til privat medfinansiering med 20 %.

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og

akvakulturprodukter

Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og

akvakulturprodukter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små

(”mikro”) virksomheder, dvs. virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og

som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.

For begge ordninger gælder desuden, at investeringer vedr. miljø, sundhed,

hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne støttes. Hvis det drejer

sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte frem til det

tidspunkt, hvor reglerne bliver obligatoriske. Gældende krav om teknisk og

økonomisk bæredygtighed er ikke udtrykkeligt nævnt.

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller

fastholde beskæftigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse,

udvidelse, udstyr og modernisering af virksomheder, men skal desuden bidrage til at

opfylde et eller flere af en række bredt formulerede formål. Disse formål omfatter

ikke ”ren” produktionsforøgelse, men bl.a. forbedring af produktkvalitet,

anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bedre brug af mindre

anvendte/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster samt

investeringer vedrørende arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel

er formentlig de ændrede grundbetingelser.

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-

forordningen kan investeringer i akvakultur, som forøger produktionen af

produkter, der ikke kan afsættes ad sædvanlige kanaler eller som kunne virke imod

EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer, ikke støttes. Investeringerne skal

bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt formulerede formål, der

bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med gode

markedsudsigter, reduktion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og

støtte af traditionelle akvakulturaktiviteter som er vigtige for at bevare den

økonomiske og sociale struktur og miljøet. Støttebegrænsninger er relateret til krav i

VVM-direktiv.

I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar

2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger

under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2

mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31). Med sigte på EU’s målsætninger vedr.

fiskeri og miljø og på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig

akvakulturdrift giver en ny MVJ-lignende ordning mulighed for at yde finansiel

kompensation for brug af natur- og miljøvenlige metoder i akvakulturproduktionen.

Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig akva-miljø mæssige forpligtelser, der

ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavnlige virkninger af sådanne

forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et organ udpeget af

medlemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af

medlemsstaten på grundlag af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede

omkostninger og nødvendigheden af finansiel støtte for gennemførelsen af

projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel 32). Indholdsmæssigt

svarer forslaget til den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af

en mulighed for at støtte fjernelse af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om

slagtning er godkendt af Kommissionen i henhold til betingelserne i

Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den

samlede offentlige støtte til investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning

(artikel 34) ikke kunne overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger,

medens akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende offentlig

sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100 %.

Akse 3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

Aksen omfatter ”kollektive aktioner”, ”foranstaltninger til beskyttelse og udvikling

af den akvatiske fauna”, ”havne”(-investeringer), ”ændret anvendelse af

fiskerfartøjer”, ”pilotprojekter” og ”afsætningsfremme”. Grundbetingelserne svarer

i store træk til de gældende for kollektive foranstaltninger.

Ifølge artikel 36 vil fonden kunne støtte ”kollektive aktioner” (artikel 36), der sigter

på



fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i

fiskerisektoren,

at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne,

eller til gennemsigtighed på markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter

(f.eks. sporbarhed), og

kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand)

eller i køb af udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mulighederne for at støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den

akvatiske fauna (artikel 37) vurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen,

inklusive støtte til genopretning af vandløb, herunder ynglepladser og vandringsveje

for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-forordningen

. Projekter vil

positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning vil fortsat ikke

være omfattet.

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil

kunne støttes, til den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer

vedrørende IT-baserede systemer til forvaltning af fiskeriaktiviteter. Af bilag II til

forordningen fremgår, at kun ”ikke produktive” investeringer i havne vil kunne

støttes

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte

gennemførelse af tværnationale (og nationale) markedsføringskampagner.

Pilotprojektordningen (artikel 40) svarer til den gældende, men med fremhævelse af

projekter, der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr.

fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner,

med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, samt

forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sammen med artikel 27 (modernisering), der

fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes

inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af andre end

offentlige organer, vil den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf.

nedenfor.

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer

(artikel 41) omfatter offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer

til uddannelse eller forskning inden for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt

permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter uden for erhvervsmæssigt

fiskeri.

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den

samlede offentlige støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog

vil pilotprojekter, der gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne

støttes med 60 % og ”produktive” afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.

Jf. KOM(2003) 658 Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999

om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, som

blev vedtaget på rådsmøde den 19. juli 2004, som a-punkt.

Kommissionen har på det seneste møde i arbejdsgruppen nævnt, at der nok skal laves en

justering af teksten i bilag II, og Kommissionen vil formentlig foreslå en konkret ændring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre

kystfiskeriområder med høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive

relevant i Danmark. Der sigtes på, at Fonden skal kunne spille en større rolle i

udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale strukturer i lokalsamfund

involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles

fiskeripolitik forfølges.

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det

operationelle program på grundlag af bl.a. følgende følgende kriterier:



Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende

områder mindre end NUTS III



Lav befolkningstæthed



Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren



Nedgang i fiskeriet



Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere.

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper (”coastal action

groups”/ ”CAG” eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller

private partnere, etableret med dette formål og udvalgt af medlemsstaten ved

offentlig indkaldelse af forslag. Den direkte lokale forankring i projektudvælgelsen

og –gennemførelsen kaldes ”bottom-up” tilgangen.

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor.

Sigtet med ordningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller

forbedring af den økonomiske og sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i

forbindelse med fiskeri- og akvakulturaktiviteter, støtte til diversificering, til

økonomisk omstilling og til fremme af kystområdemiljøet. Der kan ikke ydes støtte

til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen går ud over fiskere,

fartøjsejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i

følgeindustrier eller -erhverv. Også mindre aktioner kan støttes.

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den

samlede offentlige støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for

”ikke produktive” investeringer, medens den for ”produktive investeringer” vil

kunne udgøre op til 30 %.

Klassifikationssystem i EU til inddeling af territoriale enheder (Territorial

Units for Statistics), NUTS III svarer til amtskommuner i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i

forbindelse med forberedelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i

medlemsstaterne i relation til de operationelle programmer. Til teknisk bistand

på initiativ af medlemsstaterne kan anvendes op til 5 % af det samlede beløb

vedrørende programmet. På initiativ af Kommissionen eller på vegne heraf kan

anvendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne

reglerne for EUGFL’s garantisektion, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og

revision.

Finansielle regler.

Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter

udløbet af det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved

forsinket ikrafttræden af forordningen.

Forenkling.

Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i

programdokument bliver mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på

akseniveau i stedet for som nu på støtteordningsniveau. Ansvaret for

gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel, lægges i øget omfang over

på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter, men synes ikke

formindskede.

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II).

Fondens vil som minimum skulle yde

20 % og som maksimum 90 % af den samlede

offentlige

støtte. I forbindelse

med genopretningsplaner kan Kommissionens medfinansiering gå op til 65 % i

medlemsstater, der ikke er omfattet af konvergensmålet. På andre områder, f.eks.

forarbejdning, stiger kravene til national medfinansiering for samme lande.

Kumulering (artikel 53).

Fondens indsats skal supplere og komplementere

indsatsen under landdistriktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal

undgås. Et projekt eller en prioritet må, i den periode, hvor den er

støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad gangen. Et projekt må ikke

modtage støtte under mere end et operationelt program ad gangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering

I følge Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004

foreslås FIUF overført til den nye budgetkategori 2 for forvaltning af

naturressourcer

. FIUF hører i dag under strukturfondene.

Det af Kommissionen foreslåede samlede budget for Den Europæiske

Fiskerifond vedrørende programperioden 2007-2013 udgør 4.963 mio. €. 75 %

af budgettet eller 3.717 mio. € koncentreres i regioner og lande omfattet af

konvergensmålet (mål 1 regioner med udviklingsefterslæb

), heraf 1.702 mio. €.

til de 10 nye medlemsstater og 2.015 mio. € til konvergensregioner i de 15

gamle medlemsstater.

Det foreslåede budget til regioner og lande, der ikke er omfattet af

konvergensmålet, svarer nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende

programperiode. Med i vurderingen skal dog indgå evt. indfasning i løbet af 7-

årsperioden af tidligere mål 1 områder, der heller ikke på grundlag af den statistiske

effekt ville kunne forblive under mål 1/konvergensmålet, jf. note 10.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet,

lægger Kommissionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren



kontinuitet i relation til igangværende aktioner

Kompromisforslag fra formandskabet

Store dele af forslaget, særligt akserne om støtteforanstaltningerne, som er

beskrevet ovenfor, er revideret løbende under forhandlingerne i april/maj 2005.

I forhold til det oprindelige forslag er der bl.a. følgende væsentlige ændringer:



Forbedrede tilskudsmuligheder til fartøjsmodernisering med henblik på

mere selektivt fiskeri



Udbygning af tilskudsmuligheder til uddannelsesformål



Forbedrede tilskudsmuligheder for akvakultur

Tilskudsmulighed til Natura 2000

Styrkelse af fødevaresikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø

Inddragelse af indlandsfiskeri

I relation til fiskeripolitikken overføres ligeledes finansieringen af internationale fiskeriaftaler

fra eksterne politikker.

Regioner med BNP pr. capita på under 75% af EU’s gennemsnit; Regioner der, såfremt EU

ikke var blevet udvidet, ville have været under 75% grænsen, men som følge af udvidelsens

statistiske effekter nu er over (phasing out regioner); Samhørighedslande med BNI på under 90%

af EU’s gennemsnit; samt særlig støtte til regioner i EU’s yderste periferi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udvikling af mere selektivt og miljøskånsomt fiskeri

Herudover lægges der nu op til, at medlemsstaterne skal udarbejde en national

strategisk plan, der i relevant omfang skal omfatte andre dele af fiskeripolitikken

end strukturområdet. Planen skal sendes til Kommissionen senest samtidig med det

operationelle program i tilstrækkelig god tid til at muliggøre ikrafttræden 1. januar

2007.

Herudover er de administrative krav blevet forenklet en del.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes først umiddelbart at foreligge efter

rådsmødet den 20.-22. juni 2005.

Betænkningen fra Europa-Parlamentets fiskeriudvalg forventes at foreligge den

16. juni 2005. I udkast til betænkning er bl.a. fremsat følgende ønsker:



tidsramme for ophugning som led i nationale planer bør være inden for

programperioden (i stedet for inden for 2 år)



flere alternativer til ophugning, f.eks. anden kommerciel anvendelse end

fiskeri



tilskud til nybygning af mindre fartøjer



tilskud til udskiftning af motorer



tilskud til yngre fiskeres erhvervelse af et fartøj



tilskud til også mellemstore virksomheder.

Gældende dansk ret

Den nuværende strukturforordning (FIUF-ordningen) er gennemført nationalt ved

lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse

nr. 316 af 03/05/2001.

Konsekvenser

Der kan blive tale om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren

. Ændringerne vil bl.a. kunne vedrøre gennemførelsen af

foranstaltninger, som ikke er omfattet af den gældende lov.

De finansielle rammer for den Europæiske Fiskerifond er endnu ikke fastlagt, men

vil skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige strukturfondsforhandlinger samt

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013.

Fordeling af udgifter til fiskerifonden 2007-2013

Jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 03/05/2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mio. €

2004-

priser

2007

655

2008

678

2009

701

2010

713

2011

726

2012

738

2013

752

Konsekvenserne for EU’s budget vil således afhænge af udfaldet af de generelle

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som indsatsen overfor

fiskeriet er en integreret del af. Den nationale ramme til medfinansiering fastsættes

på finansloven. De generelle principper for at opnå EU-finansiering er således

uændrede i forhold til FIUF-programmet, idet der dog for nogle af

tilskudsordningerne nu forudsættes en større national medfinansiering end tilfældet

er i dag. Det kan for en given finanslovsbevilling påvirke hjemtagningen af EU-

midler.

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre

integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har

med tilfredshed noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal

styrkes og opfattes som et centralt element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk

finder det uheldigt, at forslaget vil medføre, at virksomheder med mere end 50

ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke kan opnå støtte fra

forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s principielle

opfattelse, at virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan

styrke udviklingen, og påpeger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at

de landbaserede fiskevirksomheder som følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder

og landinger skal gennemgå en omstilling fra regionale leveranceforhold til globale

leveranceforhold. Forarbejdningsordningen er central i denne omstillingsproces

som man forventer branchen skal gennemgå.

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de

støtteordninger og støtteniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de

virksomheder der eksporterer til EU-markedet. De danske myndigheder opfordres

til at arbejde for, at de ovennævnte problemstillinger løses.

Dansk Akvakultur finder, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel

for brancherelaterede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor

organisationen forudser et stigende behov, dog mener man at tilskud motiveret

alene af ønske om produktionsudvidelser bør fravælges. Dansk Akvakultur er ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enig i, at støtten forbeholdes små og ultra små virksomheder. Specielt inden for

forædling finder Dansk Akvakultur, det er vigtigt, at der sker en konsolidering og

øget investering i udvikling og innovative tiltag, og mener ikke at det er realistisk at

tro, at det vil ske gennem små og ultra små virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede

bemærkninger, hvori man vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder

som foreningen kunne ønske at tage i anvendelse i Danmark.

Danmarks Fiskeriforening mener, at Den Europæiske Fiskerifond klart skal

prioritere udvikling og innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det

vedrørende støttesatserne er væsentligt at få en klar oversigt over hvilke regioner

(målområder) der er omfattet af konvergenskriterierne og dermed, hvorledes

Danmark er stillet.

På mødet i § 5-udvalget den 9. november 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening,

at der var for meget afvikling og for lidt udvikling i forslaget. Der manglede også en

afklaring på konvergensområderne. Endelig blev der efterlyst en horisontal tilgang

til ansøgningsprocedurerne af hensyn til forenkling og afbureaukratisering. Dansk

Fisk gjorde opmærksom på det urimelige i forslaget om at favorisere små og ultra

små virksomheder.

På mødet i §5- udvalget den 7. juni 2005 understregede Dansk Fisk endnu en gang,

at det ikke er rimeligt, at det er virksomhedens størrelse, der afgør om den kan få

støtte. Det bør være lødigheden i virksomheden og ikke størrelsen af

virksomheden, der er afgørende for om en virksomhed kan få støtte til

investeringer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er positivt indstillet overfor forslaget og arbejder generelt for at gøre

forslaget mere fleksibelt og anvendeligt nationalt. Det er vigtigt for Danmark, at

strukturpolitikken kan understøtte den fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtighed

af fiskebestandene, og fremmer udviklingen af en økonomisk selvbærende

fiskerisektor.

Der bør tages hensyn til regionalpolitiske, miljø- og naturmæssige mål, herunder i

relevant omfang forvaltningen af Natura 2000 områder. Strukturpolitikken bør

derfor især bidrage til en bedre balance mellem fiskerimuligheder og fiskerflådens

størrelse især i de EU lande, som har for stor fiskerikapacitet, og strukturpolitikken

bør rettes mod udvikling og innovation i fiskerisektoren, afhjælpning af regionale

problemer, som skyldes udviklingen i fiskeriet, kompetenceudvikling og miljø- og

naturmæssig bæredygtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da FIUF under de nuværende finansielle perspektiver 2000-2006 hører under

strukturfondsområdet, vil beløbsstørrelserne for FIUF 2007-2013 skulle vurderes i

sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle perspektiver for 2007-2013.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En del lande vil være imod obligatorisk ophugning og der er krav om genindførelse

af nybygningsstøtte, især for mindre fartøjer. Herudover er der krav om

genindførelse af støtte til udskiftning af motorer og om støtte til virksomheder

udover små og ultra-små. Endelig er der krav om støtte til udsætning, især ål og

laks.

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori

Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august

2004.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23.

november 2004, jf. aktuelt notat af 11. november 2004 og den 16. juli 2004 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf.

aktuelt notat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til

bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 973/2001

KOM (2003) 589

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. april 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget er fremsat på baggrund af et forskningsarbejde, som peger på, at flere fiskebestande i

Middelhavet er i en dårlig forfatning og med baggrund i EU’s handlingsplan for bevarelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, som er et led i den fælles fiskeripolitik.

Handlingsplanen foreslår blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fiskeriet i

Middelhavet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 589 endelig af 9. oktober 2003 fremsendt

ovennævnte forslag.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni

2005, med henblik på at opnå politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag reviderer og erstatter de tekniske foranstaltninger, som er

fastlagt i rådsforordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske

foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet.

Forslaget er fremsat på baggrund af forskningsarbejde, som peger på, at flere

fiskebestande i Middelhavet er i dårlig forfatning samt EU’s handlingsplan for

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den

fælles fiskeripolitik (KOM (2002) 535 af 9. oktober 2002). Handlingsplanen foreslår

blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fiskeriet i

Middelhavet.

Forslaget er opdelt i elleve kapitler, som omhandler specifikke foranstaltninger for

fiskeriet i Middelhavet, f.eks. fiskeredskaber, mindstemål, fredningsområder m.v.

Der er tale om:

nye tekniske foranstaltninger for at gøre den gældende maskestørrelse på 40

mm for trukne netredskaber mere selektiv; maskestørrelsen øges til 60 mm i

to etaper over de næste seks år,

skærpelse af det gældende forbud mod anvendelse af trukne redskaber i

kystfarvande,

begrænsning af størrelsen af bestemte fiskeredskaber, som påvirker

fiskeriindsatsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedure for midlertidig eller permanent lukning af områder for bestemte

fangstmetoder enten i EU-farvande eller internationale farvande,

vedtagelse af forvaltningsplaner, som kombinerer forvaltning af

fiskeriindsatsen med tekniske foranstaltninger,

indførelse af bestemmelser, der skal sikre, at det rekreative fiskeri foregår på

en måde, så det ikke i så høj grad griber ind i erhvervsfiskeriet og ikke

bringer visse ressourcers bæredygtighed i fare,

overdragelse af beføjelser til medlemsstaterne, så de i egne

territorialfarvande og under visse omstændigheder kan regulere

fiskeriaktiviteter, som ikke har afgørende betydning for EU eller

indvirkning på miljøet og

indførelse af bevarelsesforanstaltninger i en 25-sømile-zone omkring Malta i

overensstemmelse med Maltas tiltrædelse af EU.

Med forslaget ophæves således rådsforordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994

om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet.

Derudover er der en mindre ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om

indførelsen af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik. I forbindelse med

overvågningen af fangsterne tilføjes der et nyt afsnit i artikel 6 vedrørende, hvilke

arter i Middelhavet der skal anføres i logbogen.

I forslagets Kapitel IX foreslås der særlige foranstaltninger for stærkt vandrende

arter (bestemte fartøjs- og redskabstyper og mindstemål for sværdfisk). Disse

foranstaltninger foreslås tilføjet i forordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske

bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter.

Forslaget blev senest behandlet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april

2004, hvor Malta-delen blev vedtaget. (I forbindelse med Maltas indtrædelse i EU

pr. 1. maj 2004 er der, jf. artikel 21 i Tiltrædelsesakten, behov for en ændring af de

tekniske regler (Rådets forordning (EF) nr. 1626/94) for Middelhavet, idet der

etableres en særlig forvaltningszone omkring Malta på op til 25 sømil samt særlige

foranstaltninger for guldmakrel (Coriphaena hippurus: dolphin fish) )

Udtalelser

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forkastede i første omgang forslaget pga.

manglende hensyntagen til Middelhavets særlige karakteristika, men der er siden

hen gennemført drøftelser mellem bl.a. fiskeriudvalget og Kommissionen. Den

endelige udtalelse fra Parlamentet forventes at foreligge den 9. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har i maj 2005 fremsendt et arbejdsdokument, som bygger videre

på det oprindelige forslag og indeholder en række tilføjelser og ændringer, hvor der

er taget højde for en række af Fiskeriudvalgets ændringsforslag.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

I §5-udvalget har WWF Danmark hilst Kommissionens forslag velkommen. WWF

Danmark finder, at forslaget vil bidrage til en langsigtet regulering og udnyttelse af

Middelhavets ressourcer og medvirke til at sætte fokus på området.

WWF Danmark har også en række konkrete bemærkninger, bl.a. at der i forslaget

mangler en henvisning til biologisk rådgivning samt overordnede retningslinier for

fiskeriet i Middelhavet, og at der bør indføres foranstaltninger m.h.p. beskyttelse af

dybhavsområderne. Derudover er WWF Danmark bekymret over det foreslåede

mindstemål på 15 cm for kulmule samt 11 cm for sværdfisk. Anvendelsen af

drivgarn bør efter WWF’s opfattelse direkte forbydes i forslaget, og der bør

indføres regulering af opdræt af tunfisk.

På mødet i §5-udvalget den 7. juni 2005 gjorde WWF Danmark på ny opmærksom

på, at det ikke kunne accepteres, at forslaget gav indirekte mulighed for, at

Middelhavslandene kunne anvende drivgarn.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan

acceptere forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark

indgår.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik senest i aktuelt notat af 7. april 2004. Sagen har senest været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 16. april 2004 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21.-22. april 2004 og sagen indgik i aktuelt notat af 19. september 2003.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. oktober, jf.

aktuelt notat af 3. oktober 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsregler

for beskyttelsen af kyllinger bestemt til kødproduktion

KOM (2005) 221

Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger med

henblik på bekæmpelse af fugleinfluenza

KOM (2005) 171

Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.

Forslag til Rådets forordning om særlige foranstaltninger i

landbrugssektoren til fordel for regioner i EU’s ydre periferi

(de ultraperifere områder)

KOM (2004) 687

Nyt notat.

Resumé

Forslaget erstatter de tre tidligere forordninger om støtte til regioner i den ydre periferi af EU.

Forslaget har til formål at rationalisere og forbedre effektiviteten af de hidtidige støtteordninger for

EU’s ydre periferi i form af særlige forsyningsordninger, foranstaltninger til støtte af den lokale

landbrugsproduktion og følgeforanstaltninger

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 687 endelig af 28. oktober 2004 fremsendt

forslag om særlige foranstaltninger i landbrugssektoren til fordel for regioner i EU’s

ydre periferi (de ultraperifere områder). Forslaget er oversendt til Rådet den 29.

oktober 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36, 37 og 299, stk.2. og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorefter nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget erstatter de tre tidligere forordninger om støtte til regioner i den ydre

periferi af EU:

1) Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige

foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske

oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og (EØF) nr. 3763/91

(Poseidom)

2) Rådets forordning (EF) nr. 1453/2001 af 28. juni 2001 om særlige

foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og

Madeira og om ophævelse forordning (EØF) nr. 1600/92 (Poseima)

3) Rådets forordning (EF) nr. 1454/2001 af 28. juni 2001 om særlige

foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske

Øer og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1601/92 (Poseican)

Forslaget fremlægges for at rationalisere og forbedre effektiviteten af de hidtidige

støtteordninger for EU’s ydre periferi. Den specifikke situation i de ultraperifere

områder gør det ofte nødvendigt at kunne handle hurtigt og tilpasse de

forsyningsbalancer og de tiltag for lokal landbrugsproduktion, som er et væsentligt

element i støtteordningen. Forslaget skal forbedre disse muligheder. I øvrigt er der i

vidt omfang tale om at samle de hidtil gældende bestemmelser fra ovennævnte

forordninger.

Forslaget indeholder som de tre tidligere forordninger tre hovedindsatsområder:

1. Særlige forsyningsordninger.

2. Foranstaltninger til støtte af den lokale landbrugsproduktion.

3. Følgeforanstaltninger

Ad. 1. Inden for kvantitativt fastlagte begrænsninger, baseret på en

forsyningsopgørelse, indrømmes der toldfrihed for import fra tredjelande. For at

sikre fællesskabernes andel af forsyningerne kan der gives støtte til produkter fra

offentlige interventionslagre i EU eller produkter, som kan fås på EU’s marked.

Ved beregning af denne støtte skal der tages hensyn til de ekstra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transportomkostninger ved leverancerne. Det er for visse mængder tilladt at

eksportere varer, der er importeret uden told eller har fået støtte, såfremt den ikke-

erlagte told betales eller den modtagne støtte for de pågældende produkter

tilbagebetales. For visse mængder, som skal fastlægges i forvaltningskomite

procedure, tillades der undtagelser fra reglen om betaling af told eller

tilbagebetaling af støtte. Herudover er der visse specifikke ordninger for forsyning

af råsukker til Azorerne og forsyning af ris til Réunion. Disse ordninger er en

direkte videreførelse af tidligere bestemmelser.

Ad. 2. Fællesskabets støtteprogrammer for de ultraperifere områder skal indeholde

specielle foranstaltninger med henblik på at hjælpe de lokale

landbrugsproduktioner under hensyn til de produktioner, som medlemsstaterne

finder mest hensigtsmæssige. Der kan kun indsendes ét støtteprogram per region.

Tidligere var såvel lofter for støtte samt tillæg til støttebeløb for en række

forskellige produkter afhængig af, hvilken af de tre systemer (Poseima, Poseican og

Poseidom), der var tale om.

Lofterne for støtten og for tillæg til støttebeløbene var specificeret i bilag I til VI til

Kommissionens forordning (EF) nr. 14/2004 af 30. december 2003.

I det nye system skal de ansvarlige myndigheder etablere et støtteprogram, som

skal indeholde foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige

former for lokal produktion i de enkelte fjernområder videreføres og udvikles.

Dette program skal godkendes af Kommissionen efter

forvaltningskomiteprocedure (Direkte Betalinger).

Procedurer for fysiske og finansielle indikatorer, der skal sikre en effektiv

overvågning af gennemførelsen af disse EF-støtteprogrammer, vedtages i

forvaltningskomiteprocedure (Direkte Betalinger).

Foranstaltninger under støtteprogrammet skal overholde Fællesskabets love, være i

overensstemmelse med andre Fællesskabspolitikker og foranstaltninger gennemført

under disse. Ingen foranstaltninger, gennemført under denne forordning, må

finansiere ekstra tilskud til præmier eller støttesystemer under en fælles

markedsordning bortset fra særlige tilfælde, som er berettiget under objektive

kriterier, støtte til forsøgsprojekter, som finansieres under Rådets afgørelse

90/424/EØF, samt støtte til foranstaltninger, som er dækket af forordningerne om

landdistrikter.

Ad. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grafisk symbol. For at sikre et større kendskab til og fremme af forbruget af

kvalitetsland-brugsprodukter, som er specielle for de ultraperifere områder, skal

der introduceres et grafisk symbol. Indholdet af dette afsnit er identisk med

gældende rådsforordninger.

Landdistriktsordningerne. Indholdet af artikel 16 ”Udvikling af landdistrikterne”

svarer til artikler i de tre gældende rådsforordninger. Dette gælder også de forøgede

støttesatser.

Statsstøtte. Medlemsstaterne kan af Kommissionen få tilladelse til at yde national

støtte til produktion, forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter,

nævnt i bilag I til Traktaten med henblik på at afhjælpe de specielle vanskeligheder

for landbrug i de ydre regioner på grund af deres afsides og isolerede beliggenhed

samt den lange afstand fra markederne. Denne tekst er ligeledes overført fra de 3

gældende rådsforordninger. Medlemsstaterne kan give ekstra støtte til

foranstaltninger nævnt under pkt. 2 om støtte af den lokale landbrugsproduktion.

Denne tekst er ny i forhold til de gældende forordninger. Sådan statsstøtte skal

godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning som en

del af disse støtteprogrammer.

Plantesundhedsprogrammer. Frankrig og Portugal skal udarbejde programmer med

henblik på at forbedre plantesundhedssituationen i de Franske Oversøiske

departementer og på Azorerne og Madeira. Støtten til godkendte programmer kan

dække op til 60 % af de godkendte udgifter i de Franske Oversøiske

Departementer og op til 75 % på Azorerne og Madeira. Indholdet af disse

bestemmelser er identiske med gældende rådsforordninger.

Vin. Bestemmelser i de gældende rådsforordninger vedrørende fremstilling af vin

på basis af druer fra hybride vinstokke på Azorerne og Madeira samt mulighed for

krisedestillation på Azorerne og Madeira og på De Kanariske Øer er overført

direkte til den nye forordning

Mælk og husdyrbrug. Bestemmelserne vedrørende mulighed for toldfritagelse ved

import af ungtyre i de Franske Oversøiske Departementer og Madeira er direkte

overført fra de gældende rådsforordninger. Herudover er indført, at

gennemførelsesbestemmelser for fastsættelse af antallet af dyr samt det nationale

loft for rettigheder til ammekopræmier skal fastsættes i komitéprocedure i

forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. For så vidt angår mælk er der fastsat

regler for fordeling af tillægsafgiften og opkrævning af tillægsafgift jfr. Rådets

forordning (EF) nr. 1788/2003 . Bestemmelserne om ikke-erlæggelse af

tillægsafgift i de Franske Oversøiske Departementer og Madeira er overført direkte

fra de gældende rådsforordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tobak. De spanske myndigheder bemyndiges til at yde en støtte til produktion af

tobak på De Kanariske Øer som supplement til den præmie, der er indført ved

afsnit I i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92

, og der indrømmes toldfrihed for

import af visse tobaksprodukter inden for en kvote på 20.000 tons. Disse

bestemmelser er identiske med gældende bestemmelser, og er møntet på at

opretholde en traditionel beskæftigelse på De Kanariske Øer.

Finansiering

Forslaget fastlægger årlige støttelofter for hver region. Disse støttelofter er baseret

på gennemsnitlige udgifter i en referenceperiode (2001-2003) og allerede vedtagne

støttelofter for visse ordninger. Derfor er det foreliggende forslag budgetneutralt.

Støttelofterne er som følger:

Område:

Maks. årlig støtte til

forsyningsordning og støtte

lokal landbrugsproduktion.

(mio. EUR)

Franske Oversøiske

84,7

Departementer

Azorerne og

77,3

Madeira

Kanariske Øer

127,3

Heraf maks. til

forsyningsordning:

(mio. EUR)

20,7

17,7

72,7

Forslaget indebærer desuden, at der foretages ændringer i følgende to forordninger:

a) Rådets fororning (EF) nr. 1782/2003 om reformen af den fælles

landbrugspolitik (artikel 70 om valgfri udelukkelse af nogle direkte

betalinger og artikel 71 om valgfri overgangsperiode samt bilag I og IV)

b) Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 (markedsordningen for ris – om

støtte til Réunion).

Forslaget skal træde i kraft 1. januar 2006.

Rådssekretariatet har på vegne af formandskabet den 1. juni på 2005 fremsendt et

kompromisforslag, dateret den 30. maj 2005 med følgende væsentlige ændringer til

det oprindelige forslag:

EF Tid end e nr. L 215 af 30.7.1992, s. 70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Omfanget af produkter, som falder under ordningen, ændres fra at være en

begrænset liste på syv produktområder til at omfatte alle produkter i bilag I

til Traktaten;

I en periode frem til 2005/2006, kan der uden importtold og inden for

forsyningsopgørelsen eksporteres C-sukker til forbrug på Madeira og De

Kanariske Øer som hvidt sukker og til raffinering og forbrug på Azorerne

som råsukker;

I perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009 kan De Kanariske Øer

fortsat forsyne sig med mælkeprodukter under KN koderne 1901 9099 og

2106 9092 til industriel forarbejdning inden for lofter på hhv. 800 tons og

45 tons pr. år. Fællesskabsstøtten til denne forsyning må ikke overstige 59

EUR/tons og skal være indeholdt i de ovenfor anførte budgetmæssige

begrænsninger;

Den nationale støtte til produktion af tobak som Spanien kan give er nu

ændret til maksimalt 2.980,62 EUR/tons inden for et loft på 10 tons per år.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive en udtalelse den 6. juli 2005.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover

indvirkningerne på EU-budgettet. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til

den nuværende lovgivning, og forslaget har dermed isoleret set ikke konsekvenser

for dansk EU-bidrag.

Høring

Forslaget har været i høring i § 2-udvalget for landbrug. Landbrugsraadet finder, at

den støtte, der ydes til eksport fra EU-landene under forsyningsordningen, er

tilrettelagt, så den helt ensidigt favoriserer eksporten fra visse EU-lande. Dette er i

særlig grad tilfældet på mejeriområdet. Det vurderes, at behovet for denne støtte er

stærkt aftagende, og det foreslås, at den afvikles snarest muligt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at Danmark kan acceptere forslaget, da behovet for

ydelse af særlig støtte til områderne i EU’s ydre periferi fortsat er berettiget, som

følge af deres afsides beliggenhed. Det er imidlertid en forudsætning, at forslaget

om spansk national støtte til tobaksproduktion fjernes fra forslaget idet det strider

mod ånden i reformen af den fælles landbrugspolitik at tillade national støtte til

tobaksproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget eller et lignende forslag forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.