Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 27. juni 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets   besvarelse af spørgsmål 1 – 10 ad 2670 miljø af 17. juni 2005.
2 Spørgsmål  nr. 3: Hvor i vandrammedirektivet fremgår det, at det er den miljømæssige vurdering af en stigende tendens, der skal lægges til grund for indgreb i stedet for den statistiske konstatering af en stigende tendens? Svar: Af vandrammedirektivets artikel 4, (b, iii) fremgår at ”medlemsstaterne iværksætter de  nødvendige  foranstaltninger  til  at  vende  enhver  væsentlig  og  opadgående  ten- dens  i  koncentrationen  af  et  hvilket  som  helst  forurenende  stof  hidrørende  fra menneskelig  aktivitet  med  henblik  på  en  progressiv  reduktion  af  forureningen  af grundvandet.”   Vandrammedirektivets fastsætter imidlertid ikke herudover en præcis definition af en ”væsentlig, opadgående tendens”   Hvad der konkret forstås ved ”væsentlig og opadgående tendens ”er derimod be- skrevet nærmere i grundvandsdirektivet, som udmønter en række af vandrammedi- rektivets bestemmelser for grundvand, jf. vandrammedirektivets art. 17. I  grundvandsdirektivforslaget  fastslås  således,  jf.  artikel  5  (1),  at  medlemsstaterne skal  påvise  en  signifikant  og  opadgående  tendens  for  alle  forurenende  stoffer  i grundvandsforekomsterne. Artikel  5  (2)  fastslår  dernæst,  at  medlemsstaterne  skal  vende  en  opadgående  ten- dens, som udgør en væsentlig risko for bl.a. kvaliteten af akvatiske eller terrestriske økosystemer og for den menneskelige sundhed.   Dette skal ske gennem de indsatsprogrammer, der er fastsat i vandrammedirektivets artikel 11.