Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2676 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. juli 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juli 2005 –
vedlægges Justitsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Oversigt over samlenotater vedrørende de sager inden for Justitsministeriets
ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 18.-19. juli 2005.
Side:
2-9
Dagsordenspunkt 2
10-13
14-17
18-20
Forslag
til
Rådets
direktiv
om
minimumsforskrifter
til
beskyttelse
af
slagtekyllinger KOM (2005) 221
Dagsordenspunkt 10 Det Europæiske Politiakademis (CEPOL)
arbejdsprogram for 2006
Dagsordenspunkt 11 Det Europæiske Politiakademis (CEPOL) budget
for 2006
Dagsordenspunkt 12 Det Europæiske Politiakademis (CEPOL)
årsberetning for 2004
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler
for beskyttelse af slagtekyllinger (KOM (2005) 221 endelig)
Revideret notat.
Resumé
Kommissionen har den 30. maj 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om mindstekrav
til beskyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan
fastsættes mindstekrav til indretning og drift af produktionssystemer og kyllingehuse,
herunder bestemmelser om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder og tør strøelse,
støjniveau, inspektion, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om
operative indgreb. Dertil kommer bestemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved
slagtning.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juli
2005 med henblik på præsentation.
1.
Baggrund
Produktionen af slagtekyllinger udgør en af de mest omfattende og intensive
former for kødproduktion. Ifølge Kommissionens oplysninger har den årlige
produktionen et omfang på ca. 4 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande
(forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og det anslås, at antallet
af slagtekyllinger er forøget med ca. 18 pct. med udvidelsen til 25
medlemslande pr. 1. maj 2004.
En rapport fra EU’s Videnskabelige Komité for Dyresundhed og
Dyrevelfærd i marts 2000 (The Welfare of Chickens Kept for Meat
Production (Broilers)) viste en del velfærdsproblemer for slagtekyllinger,
herunder benproblemer og forekomsten af forskellige sygdomme. Der er
ikke i EU-regi vedtaget specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger.
Opdræt af slagtekyllinger er derimod omfattet af de generelle regler i Rådets
direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål. Kommissionen har på den baggrund fundet det nødvendigt
at fremsætte et forslag til direktiv om mindstekrav ved hold af slagtekyllinger
for at fremme dyrevelfærden på området.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Kommissionen har således den 30. maj 2005 fremsat et forslag til Rådets
direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger.
2.
Hjemmelsgrundlag
Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, herunder særligt artikel 37 om retningslinjer for
den fælles landbrugspolitik.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
3.1. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet
med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet
forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have
betydning for konkurrencen.
Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være
utilstrækkelige til at opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles
minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger i EU er nødvendige for
også at sikre rationel udvikling inden for produktionen af slagtekyllinger.
På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger omfattet af de generelle
regler i direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der
holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af
slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark.
Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp
af minimumsregler på området vil være medvirkende til at undgå en
skævvridning af markedet som følge af forskelle i medlemslandenes nationale
lovgivning.
Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da forslaget
efter regeringens opfattelse vil være medvirkende til at skabe lige vilkår for
produktionen af slagtekyllinger. Det er endvidere regeringens opfattelse, at
kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden for fællesskabet, idet
Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med
nationale regler på området.
3.2. Proportionalitetsprincippet
Kommissionen anser forslaget for at være i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Der er i den forbindelse anført, at direktivet
fastsætter minimumsregler, således at medlemslandene kan fastsætte
yderligere, strengere regler for området.
Forslaget er efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet.
4.
Formål og indhold
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre fælles mindstekrav til
beskyttelse af slagtekyllinger. På nuværende tidspunkt er slagtekyllinger
udelukkende omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af
20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
Direktivforslaget finder anvendelse på besætninger med 100 slagtekyllinger
eller derover og omfatter ikke avlsbesætninger og rugeægsproduktion.
Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for alle kyllingebesætninger,
herunder om kyllingehuses indretning, bestemmelser om drikkevandsanlæg,
adgang til foder og tør strøelse, støjniveau, tilsyn, rengøring og desinfektion,
opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative indgreb.
I forbindelse med krav til kyllingehusenes indretning fastsættes endvidere
regler om lys. Lysintensiteten skal være på mindst 20 lux i lysperioderne, målt
i kyllingernes øjenhøjde, og skal kunne oplyse hele gulvarealet. Inden for tre
dage efter kyllingernes placering i huset og indtil tre dage før forventet
tidspunkt for slagtning skal der følges et lysprogram, der indebærer en samlet
daglig mørkeperiode på mindst 8 timer med en sammenhængende periode på
ikke under 4 timer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Belægningsgraden må som udgangspunkt ikke overstige 30 kg levende vægt
pr. m
2
. Belægningsgraden kan dog øges til max. 38 kg levende vægt pr. m
2
under forudsætning af overholdelse af supplerende regler.
Hvis belægningsgraden skal øges, skal der bl.a. foreligge detaljeret
dokumentation af virksomhedens produktionssystem, produktionsmål,
planer for tilsyn af henholdsvis besætningen og det tekniske udstyr,
procedurer for udtynding, rengøring og desinfektion. Hertil kommer
oplysninger om leverandører, tilknyttet dyrlæge og personale samt
registrering af oplysninger om temperatur, luftfugtighed og vandforbrug m.v.
Der skal ligeledes foreligge dokumentation for ventilation og klimastyring,
vandings- og fodringssystemer, strøelse samt alarmsystem.
Herudover skal der foretages besætningskontrol med henblik på bl.a. at
kontrollere, at udstyr og drift af kyllingeproduktionen er egnet til at sikre et
acceptabelt niveau for dyrenes velfærd. Endelig skal der på slagteriet
foretages undersøgelser af et repræsentativt udsnit af mindst 200 kyllinger
med henblik på bl.a. at vurdere dødeligheden samt forekomsten af
trædepudesvidninger. Forekomsten af trædepudesvidninger vurderes på
baggrund af kontrol af én fod pr. kylling og kategoriseres i tre grupper, hvor
ingen svidninger giver 0 point, mindre svidninger 1 point og alvorlige
svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at
gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens gruppen med scoren 2 ganges
med 2. Er den samlede gennemsnitlige pointscore mere end 50 point,
underrettes ejeren/besidderen, samt bedriftens faste dyrlæge og
myndighederne.
Direktivforslaget fastsætter endvidere krav til uddannelse af personale, der
har med slagtekyllinger at gøre, herunder undervisning med fokus på
dyrevelfærd. Medlemslandene pålægges i den forbindelse at sørge for, at
kurser mv. oprettes og godkendes, samt at der udstedes kursusbeviser for
gennemført uddannelsesforløb.
Forslaget indeholder endelig bestemmelser om medlemslandenes pligt til at
foreskrive sanktioner for overtrædelse af nationale regler, der gennemfører
direktivet. Ligeledes fastsættes det, at Kommission inden for to år skal
udarbejde en rapport om mulighederne for at indføre en mærkningsordning,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
191916_0007.png
7
der fremhæver kyllingekød produceret i overensstemmelse med
dyreværnsmæssige standarder. Herudover skal Kommissionen inden for fem
år udarbejde en rapport om genetiske parametres betydning for konstaterede
problemer, der forringer dyrevelfærden.
Et grundnotat om forslaget er under udarbejdelse og vil snarest blive sendt til Folketinget.
5.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.
6.
Gældende dansk ret
De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj
2001 om hold af slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17.
december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion
1
.
Lov om hold af slagtekyllinger er udarbejdet på grundlag af en delrapport afgivet af
Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000. Loven indeholder dels
overordnede bestemmelser om lysprogrammer, strøelse, ventilation og klimastyring,
belægningsgrad, foder- og drikkeanlæg, tilsyn på slagteri, besætningskontrol og
påbud, dels bemyndigelsesbestemmelser, som giver justitsministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler inden for visse af områderne.
For så vidt angår belægningsgraden fremgår det af lovens § 7, at den gennemsnitlige
belægning i det enkelte hus ikke må overstige 40 kg levende kylling pr. m
2
gulvareal.
Bestemmelsen er dog omfattet af en overgangsordning (§ 22, stk. 2), der over fire år
har nedsat den gennemsnitlige belægningsgrad fra max. 44 kg. i 2002 til lovens
udgangspunkt, max. 40 kg., fra og med 2006. Belægningsgraden er i 2005 fastsat til
at være maksimalt 41 kg levende kylling pr. m
2
gulvareal.
Det følger endvidere af lovens § 12, at fødevareregionerne kan påbyde en
producent at nedsætte belægningen af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen
konstaterer væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse.
Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at nedsætte sin belægning af
slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m
2
gulvareal.
1
Bekendtgørelsens § 19 (betalingsbestemmelse) er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni
2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger indeholder detaljerede regler om bl.a.
driftsledelse, lysintensitet, lysprogrammer, beregning af belægningsgrad, tilsyn på
slagteri, opfølgende kontrol og besætningskontrol.
For så vidt angår lysprogrammer fremgår det af bekendtgørelsens § 5, at længden af
mørkeperioder afhænger af kyllingernes alder. Kyllinger fra 5 til 12 dage gamle skal
have en sammenhængende mørkeperiode på ikke under otte timer, mens kyllinger,
der er mellem 13 og 28 dage gamle som udgangspunkt skal have en
sammenhængende mørkeperiode på 6 timer, der dog kan reduceres jævnt til 3
timer, således at den gennemsnitlige mørkeperiode ikke må være mindre end 4,5
time i døgnet. Fra 29 dage efter udrugning og til 5 dage før slagtning kan
mørkeperioden reduceres jævnt til 3 sammenhængende timer. Mørkeperioden kan
yderligere reduceres jævnt i løbet af perioden, dog må den gennemsnitlige
sammenhængende mørkeperiode ikke være mindre end 1,5 time i døgnet i hele
perioden.
For så vidt angår tilsynet på slagteriet er det i bekendtgørelsens §§ 7-8 bestemt, at
kyllingernes fjerdragt vurderes, ligesom der foretages stikprøvevis undersøgelse af
kyllingernes trædepuder. På slagtekyllinger fra samme hus udtages 100
slagtekyllingefødder, som herefter undersøges for svidninger og andre synlige
skader. Hver kyllingefod tildeles point efter en skala, hvor ingen svidninger giver 0
point, få og mindre alvorlige svidninger giver 1 point, mens mange eller alvorlige
svidninger giver 2 point.
Hvis de 100 kyllingefødder tilsammen højst tildeles 40 point, foretager dyrlægen sig
ikke yderligere. Hvis kyllingefødderne tildeles mere end 40 point, skal embedslægen
– afhængig af det samlede antal point – enten (ved mellem 41 og 80 points) gøre
den ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op
på utilstrækkelige forhold eller (ved mellem 81 og 200 points) straks indberette
forholdet til vedkommende fødevareregion. Fødevareregionen vurderer på
baggrund af oplysningerne (§ 10), om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i
besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved skriftlig henvendelse til
producenten, eventuelt med påbud om enten at rette op på forholdene eller
udarbejde en nærmere redegørelse.
Fødevareregionerne skal hvert år foretage stikprøvekontrol i mindst 5 pct. af
besætningerne, dog mindst 50 besætninger. Kontrolbesøget skal som minimum
omfatte en undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet vedrørende
slagtekyllinger og forhold vedrørende den daglige driftsledelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Endvidere kan det oplyses, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18.
juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, som indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der
holdes til landbrugsformål (98/58/EF), fastsætter generelle krav til
beskyttelse af landbrugsdyr, herunder slagtekyllinger, og indeholder regler om
tilsyn af dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v.
7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser
7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet både
lov om hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion på visse punkter vil skulle ændres.
Udgangspunktet i lovgivningen for belægningsgraden vil således skulle ændres. Det
skyldes, at udgangspunktet i dansk ret er, at producenten er berettiget til at have en
høj belægningsgrad, som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i
orden, mens udgangspunktet i forslaget til direktiv er en lav belægningsgrad, som
kan øges, hvis producenten opfylder nogle supplerende krav.
Endvidere vil en vedtagelse af direktivet medføre, at blandt andet bekendtgørelsens
regler om lysprogrammer og tilsyn på slagteriet, herunder beregningen af
pointscoren ved trædepudesvidninger, skal ændres, ligesom der vil skulle udarbejdes
regler om blandt andet uddannelse af personale.
7.2. Statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller
meget begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning
af trædepuder og fjerdragt på slagterierne afholdes således i dag af den
enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besætningskontrollen
afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende
besætningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de
administrative konsekvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede
i dag pålagt en række overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at
godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje
nødvendigheden af eventuelle påbud mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede
samfundsøkonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget.
Det skønnes dog, at direktivet vil medføre øgede omkostninger for
erhvervslivet, bl.a. på baggrund af nedsættelse af belægningsgraden i
kyllingehusene.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Fødevarestyrelsen, Direktoratet for
FødevareErhverv, Plantedirektoratet, Vildtforvaltningsrådet, Skov- og
Naturstyrelsen, Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscenter Foulum),
Fødevareøkonomisk Institut, Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det
Veterinære Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad,
Kødbranchens Fællesråd, Dansk Familielandbrug, De Danske
Landboforeninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske
Slagterier,
Slagteriernes
Forskningsinstitut,
Sammenslutningen
af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Danske Slagtefjerkræ, 3F Fagligt Fælles
Forbund, BornPoultry A/S, Gjern Fjerkræ I/S, Struer Fjerkræslagteri A/S,
Holmegaards Rugeri, Ulfborg Slagteri, Dan Poultry Service, Mølbjergs
Rugeri, Thor Export ApS, Rose Poultry A/S, Fjelsted Fjerkræslagteri,
Vellingegårds Fjerkræ, Danpo A/S, Padborg Fjerkræslagteri A/S, Dyrenes
Beskyttelse,
Dyreværnsorganisationernes
Samarbejdsudvalg (DoSu),
Samarbejdende Dyreforeninger i Danmark, Nordisk Samfund til Bekæmpelse
af Misbrug af Dyr, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Gruppen for Dyrevelfærd,
Dyreværnsforeningen
Freja,
WSPA
Danmark,
Rigsadvokaten,
Politimesterforeningen og Dommerforeningen.
Høringssvarene vil blive sendt til Folketinget med grundnotatet.
9.
Regeringens foreløbige generelle holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Regeringen hilser initiativet til en samlet indsats for en forbedring af
dyrevelfærden for slagtekyllinger velkomment og er overordnet set positiv
over for direktivforslaget.
10.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På et møde den 14. juni 2005 præsenterede Kommissionen forslaget for Rådets
arbejdsgruppe. Det fremgik af de reaktioner, som fremkom på mødet, at der blandt
medlemslandene er en overordnet set positiv holdning til forslaget.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Dagsordenspunkt 10: Det Europæiske Politiakademis (CEPOL)
arbejdsprogram for 2006
Nyt notat.
Resumé
Bestyrelsen for Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) vedtager det årlige
efteruddannelsesprogram, som fastlægger det generelle pædagogiske indhold
samt type, antal og varighed af de uddannelsesaktiviteter, der skal
iværksættes. Arbejdsprogrammet for CEPOL i 2006 indeholder kurser af
forskellig varighed og indhold. Programmet er ikke i strid med
nærhedsprincippet, og det har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til programmet. Fra dansk side ser man
positivt på udkastet til CEPOL’s arbejdsprogram for 2006.
1.
Baggrund
Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er oprettet ved Rådets afgørelse af
22. december 2000, som et netværk af nationale politiskoler.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 3 vedtager bestyrelsen for CEPOL det årlige
efteruddannelsesprogram, som fastlægger det generelle pædagogiske indhold
samt type, antal og varighed af de uddannelsesaktiviteter, der skal
iværksættes.
Det årlige arbejdsprogram forelægges for Rådet til orientering, idet
bestyrelsen tager Rådets eventuelle bemærkninger i betragtning.
Arbejdsprogrammet forventes forelagt på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 18.-19. juli 2005.
Det skal bemærkes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-
3. juni 2005 blev opnået politisk enighed om et udkast til rådsafgørelse om
oprettelse af CEPOL som et EU-organ. Med udkastet til rådsafgørelse, der
har til formål afløse den nugældende rådsafgørelse, lægges der bl.a. op til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
fremover at finansiere CEPOL over fællesskabsbudgettet og anvende EU’s
personalevedtægt.
2.
Indhold
Arbejdsprogrammet for CEPOL i 2006 indeholder kurser af forskellig
varighed og indhold. Programmet er udarbejdet i overensstemmelse med de
prioriteter, som medlemsstaterne har indikeret, og imødekommer krav om
træning fra såvel Rådet, Task Forcen af Politichefer og Europol.
Kurserne vedrører blandt andet civil krisestyring, fælles efterforskningshold,
menneskesmugling, miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet, information om
europæiske politisystemer, menneskerettigheder, anti-terrorisme samt organiseret
kriminalitet.
3.
Gældende dansk ret
Politiskolen, der hører under Rigspolitichefen, er politiets centrale
uddannelsesinstitution og er ansvarlig for gennemførelsen af grund- og
efteruddannelse af politipersonalet. Endvidere tilrettelægger Politiskolen
efteruddannelsesaktiviteter for det juridiske og administrative personale.
Politiskolen planlægger og gennemfører grunduddannelsen for politibetjente på
prøve. Desuden planlægger og gennemfører politiskolen efteruddannelseskurser,
specialkurser, herunder edb-uddannelse samt lederuddannelse, for alle
personalegrupper i politiet.
Herudover kan der efter Rigspolitichefens bestemmelse afholdes specialkurser
og seminarer i det omfang, forholdene gør det nødvendigt. I forbindelse med
udsendelse af politifolk på internationale missioner afholder Politiskolen således
et kursus af 2 ugers varighed, der bl.a. omfatter uddannelse i mægling og
forhandlingsteknik, kontroloperationer, menneskerettigheder, køreteknik, sprog
samt kommunikationsprocedurer.
Politiskolen gennemfører endvidere uddannelsesprogrammer og seminarer for
udenlandske politifolk. Størstedelen af disse aktiviteter foregår i udlandet. Større
indsatsområder har været de palæstinensiske selvstyreområder, Kosovo,
Sydafrika og de baltiske lande, sidstnævnte indenfor rammerne af Det Nordisk-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Baltiske Politiakademi. Blandt nuværende indsatsområder kan nævnes
uddannelse af bosniske og irakiske politiledere.
Det Nordisk-Baltiske Politiakademi er udsprunget af et samarbejde mellem de
nordiske og baltiske lande. Initiativet startede i 1995/96, hvor de nationale
politimyndigheder i de nordiske lande besluttede at koordinere indsatsen med
henblik på uddannelse af politifolk i de baltiske lande. Der er for tiden ikke
planlagt egentlige uddannelsesaktiviteter i dette regi.
Med hjemmel i retsplejelovens § 113, stk. 5, har Rigspolitichefen bemyndiget
chefen for Politiskolen til autorisation af kursusplaner for politiets uddannelse.
Yderligere er der i årlige handlingsplaner fastlagt nærmere mål for politiskolens
uddannelsestilbud, ligesom der er nedsat et rådgivende skoleudvalg med hensyn
til politiskolens forhold.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Programmet har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Programmet har ikke været sendt i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for programmet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til programmet.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side ser man positivt på udkastet til CEPOL’s arbejdsprogram for
2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
9.
Europa-Parlamentet
Udkastet til CEPOL’s arbejdsprogram for 2006 har ikke været
forelagt for Europa-Parlamentet.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Programmet har ikke været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde.
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Programmet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller
Retsudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Dagsordenspunkt 11: Det Europæiske Politiakademis (CEPOL)
budget for 2006
Nyt notat.
Resumé
Det følger af artikel 5 i Rådets afgørelse af 22. december 2000 om oprettelse
af CEPOL, at Rådet fastlægger CEPOL’s budget, som forvaltes af
sekretariatet på grundlag af en finansforordning. Budgetforslaget for 2006
indebærer, at Danmarks bidrag fastsættes til 87.137 euro, svarende til ca.
648.000 kr., ud af et samlet budget for 2006 på 5.519.065 euro, svarende til
ca. 41.100.000 kr. Budgetforslaget for 2006 indebærer en stigning i CEPOL’s
omkostninger på ca. 11,6 %, hvilket bl.a. skyldes udgifter til etablering af et
permanent sekretariat i Bramshill (Storbritannien), et stigende antal kursister,
samt udvidelse af sekretariatet for at tilgodese behovet for at opfylde nye
opgaver og forespørgsler. Budgetforslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet, og det har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Det
danske bidrag til CEPOL betales af Rigspolitichefen, og udgifterne hertil
afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Der ses ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
budgetforslaget. Fra dansk side vil man se positivt på udkastet til CEPOL’s
budget for 2006.
1.
Baggrund
Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er oprettet ved Rådets afgørelse af
22. december 2000, som et netværk af nationale politiskoler.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 3 vedtager bestyrelsen for CEPOL det årlige
efteruddannelsesprogram, som fastlægger det generelle pædagogiske indhold
samt type, antal og varighed af de uddannelsesaktiviteter, der skal
iværksættes.
Det følger af artikel 5 i Rådets afgørelse af 22. december 2000, at Rådet
fastlægger CEPOL’s budget, som forvaltes af sekretariatet på grundlag af en
finansforordning. CEPOL’s budget dækker blandt andet udgifterne til
udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af arbejdsprogrammet, aflønning af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
eksterne undervisere, sekretariatets almindelige drift og omkostninger i
forbindelse med andre initiativer, som bestyrelsen har vedtaget, eller som den
administrerende direktør har taget i henhold til finansforordningen.
Bestyrelsen for CEPOL har på et møde den 10.–11. maj 2005 med
enstemmighed vedtaget et arbejdsprogram samt et forslag til budget for
2006.
Budgetforslaget for 2006 forventes forelagt på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 18.-19. juli 2005.
Det skal bemærkes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-
3. juni 2005 blev opnået politisk enighed om et udkast til rådsafgørelse om
oprettelse af CEPOL som et EU-organ. Med udkastet til rådsafgørelse, der
har til formål at afløse den nugældende rådsafgørelse, lægges der bl.a. op til
fremover at finansiere CEPOL over fællesskabsbudgettet og anvende EU’s
personalevedtægt.
Med udkastet til ny rådsafgørelse om oprettelse af CEPOL som et EU-organ
lægges der således op til, at medlemslandenes forpligtelse til at betale direkte
til CEPOL skal bortfalde. Indtil dette sker, vil budgettet for CEPOL
imidlertid skulle vedtages på grundlag af reglerne i den gældende
rådsafgørelse. Det skal bemærkes, at Kommissionen – efter den forventede
vedtagelse af den nye rådsafgørelse i løbet af efteråret 2005 – agter at
udarbejde et fællesskabsfinansieret budget for 2006, som således må
forventes at komme til at danne grundlag for CEPOL’s virksomhed i det
pågældende år.
2.
Indhold
Budgetforslaget for 2006 indebærer, at Danmarks bidrag fastsættes til 87.137
euro, svarende til ca. 648.000 kr., ud af et samlet budget for 2006 på
5.519.065 euro, svarende til ca. 41.100.000 kr.
Budgetforslaget for 2006 indebærer en stigning i CEPOL’s omkostninger på
ca. 11,6 %, hvilket bl.a. skyldes udgifter til etablering af et permanent
sekretariat i Bramshill (Storbritannien), et stigende antal kursister, samt
udvidelse af sekretariatet for at tilgodese behovet for at opfylde nye opgaver
og forespørgsler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Af de samlede udgifter i budgettet for 2006 går 2.109.000 euro, svarende til
ca. 15.700.000 kr., til administration og drift, mens 3.037.825 euro, svarende
til ca. 22.600.000 kr., går til gennemførelsen af arbejdsprogrammet for 2006,
herunder hovedsageligt afholdelse af kurser og samarbejde med andre
politiuddannelsesinstitutioner.
3.
Gældende dansk ret
Politiskolen, der hører under Rigspolitichefen, er politiets centrale
uddannelsesinstitution og er ansvarlig for gennemførelsen af grund- og
efteruddannelse af politipersonalet. Endvidere tilrettelægger Politiskolen
efteruddannelsesaktiviteter for det juridiske og administrative personale.
Politiskolen planlægger og gennemfører grunduddannelsen for politibetjente på
prøve. Desuden planlægger og gennemfører politiskolen efteruddannelseskurser,
specialkurser, herunder edb-uddannelse samt lederuddannelse, for alle
personalegrupper i politiet.
Herudover kan der efter Rigspolitichefens bestemmelse afholdes specialkurser
og seminarer i det omfang, forholdene gør det nødvendigt. I forbindelse med
udsendelse af politifolk på internationale missioner afholder Politiskolen således
et kursus af 2 ugers varighed, der bl.a. omfatter uddannelse i mægling og
forhandlingsteknik, kontroloperationer, menneskerettigheder, køreteknik, sprog
samt kommunikationsprocedurer.
Politiskolen gennemfører endvidere uddannelsesprogrammer og seminarer for
udenlandske politifolk. Størstedelen af disse aktiviteter foregår i udlandet. Større
indsatsområder har været de palæstinensiske selvstyreområder, Kosovo,
Sydafrika og de baltiske lande, sidstnævnte indenfor rammerne af Det Nordisk-
Baltiske Politiakademi. Blandt nuværende indsatsområder kan nævnes
uddannelse af bosniske og irakiske politiledere.
Det Nordisk-Baltiske Politiakademi er udsprunget af et samarbejde mellem de
nordiske og baltiske lande. Initiativet startede i 1995/96, hvor de nationale
politimyndigheder i de nordiske lande besluttede at koordinere indsatsen med
henblik på uddannelse af politifolk i de baltiske lande. Der er for tiden ikke
planlagt egentlige uddannelsesaktiviteter i dette regi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Med hjemmel i retsplejelovens § 113, stk. 5, har Rigspolitichefen bemyndiget
chefen for Politiskolen til autorisation af kursusplaner for politiets uddannelse.
Yderligere er der i årlige handlingsplaner fastlagt nærmere mål for politiskolens
uddannelsestilbud, ligesom der er nedsat et rådgivende skoleudvalg med hensyn
til politiskolens forhold.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Budgetforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det danske bidrag til CEPOL betales af Rigspolitichefen, og udgifterne hertil
afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer.
5.
Høring
Budgetforslaget har ikke været sendt i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Budgetforslaget ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til budgetforslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for udkastet til budgettet for 2006.
9.
Europa-Parlamentet
Budgetforslaget har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Budgetforslaget har ikke været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Budgetforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
og Retsudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Dagsordenspunkt 12: Det Europæiske Politiakademis (CEPOL)
årsberetning for 2004
Nyt notat.
Resumé
Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er oprettet ved Rådets afgørelse af
22. december 2000. I henhold hertil udarbejder CEPOL hvert år en rapport,
der omhandler de aktiviteter CEPOL har beskæftiget sig med i det
pågældende år, herunder en gennemgang af de forskellige kurser der er
afholdt. Rapporten er ikke i strid med nærhedsprincippet, og den har ikke
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til rapporten. Fra dansk side er man positiv over for årsrapporten for 2004.
1.
Baggrund
Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er oprettet ved Rådets afgørelse af
22. december 2000, som et netværk af nationale politiskoler.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 3 vedtager bestyrelsen for CEPOL hvert år en
beretning om CEPOL’s aktiviteter. Beretningen forelægges for Rådet til
orientering, idet bestyrelsen tager Rådets eventuelle bemærkninger i
betragtning.
Beretningen forventes forelagt på rådsmøde (landbrug og fiskere) den 18.-19.
juli 2005.
2.
Indhold
Årsberetningen beskriver CEPOL’s aktiviteter i 2004. Af årsberetningen
fremgår det bl.a., at der i 2004 er afholdt 47 kurser og seminarer (herunder 11
arrangeret af de nye medlemslande og Bulgarien og Rumænien) med i alt
1038 deltagere. Årsberetningen indeholder i den forbindelse en beskrivelse af
de enkelte kurser, herunder omkostningerne for hvert kursus.
Af årsberetningen fremgår det bl.a. også, at CEPOL i 2004 i samarbejde med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Holland, Belgien og repræsentanter for Police Chief Task Force har udarbejdet
et kursus, der skal introducere deltagerne til EU’s institutioner, herunder Europol
og Eurojust.
Desuden er det beskrevet, hvordan anvendeligheden og benyttelsen af det
udviklede elektroniske netværk (European Police Learning Net) er steget.
3.
Gældende dansk ret
Politiskolen, der hører under Rigspolitichefen, er politiets centrale
uddannelsesinstitution og er ansvarlig for gennemførelsen af grund- og
efteruddannelse af politipersonalet. Endvidere tilrettelægger Politiskolen
efteruddannelsesaktiviteter for det juridiske og administrative personale.
Politiskolen planlægger og gennemfører grunduddannelsen for politibetjente på
prøve. Desuden planlægger og gennemfører politiskolen efteruddannelseskurser,
specialkurser, herunder edb-uddannelse samt lederuddannelse, for alle
personalegrupper i politiet.
Herudover kan der efter Rigspolitichefens bestemmelse afholdes specialkurser
og seminarer i det omfang, forholdene gør det nødvendigt. I forbindelse med
udsendelse af politifolk på internationale missioner afholder Politiskolen således
et kursus af 2 ugers varighed, der bl.a. omfatter uddannelse i mægling og
forhandlingsteknik, kontroloperationer, menneskerettigheder, køreteknik, sprog
samt kommunikationsprocedurer.
Politiskolen gennemfører endvidere uddannelsesprogrammer og seminarer for
udenlandske politifolk. Størstedelen af disse aktiviteter foregår i udlandet. Større
indsatsområder har været de palæstinensiske selvstyreområder, Kosovo,
Sydafrika og de baltiske lande, sidstnævnte indenfor rammerne af Det Nordisk-
Baltiske Politiakademi. Blandt nuværende indsatsområder kan nævnes
uddannelse af bosniske og irakiske politiledere.
Det Nordisk-Baltiske Politiakademi er udsprunget af et samarbejde mellem de
nordiske og baltiske lande. Initiativet startede i 1995/96, hvor de nationale
politimyndigheder i de nordiske lande besluttede at koordinere indsatsen med
henblik på uddannelse af politifolk i de baltiske lande. Der er for tiden ikke
planlagt egentlige uddannelsesaktiviteter i dette regi.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Med hjemmel i retsplejelovens § 113, stk. 5, har Rigspolitichefen bemyndiget
chefen for Politiskolen til autorisation af kursusplaner for politiets uddannelse.
Yderligere er der i årlige handlingsplaner fastlagt nærmere mål for politiskolens
uddannelsestilbud, ligesom der er nedsat et rådgivende skoleudvalg med hensyn
til politiskolens forhold.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Rapporten har ikke været sendt i høring.
6.
Nærhedsprincippet
Rapporten er ikke i strid med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til rapporten.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for årsrapporten for 2004.
9.
Europa-Parlamentet
Rapporten har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Rapporten sendes til
Europa-Parlamentet til orientering.
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Rapporten har ikke været drøftet på et møde i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
11.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller
Retsudvalg.