PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2677 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

9. september 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. september 2005 – dagsordenspunkt

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 – vedlægges Miljøministeriets notat

om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skov- og Naturstyrelsen

Landbrugs- og bioteknologikontoret

Miljøministeriet

Ledelsessekretariatet, EUK

8. september 2005

J.nr.: D 402-0006

BXJ/SNS LOB; SCA/EU-K

BIDRAG TIL SAMLENOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG – dagsordenspunkt

Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs (C/NL/00/10) i

henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

Resumé:

Danmark modtog den 27. august 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af ge-

netisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i mil-

jøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er op-

rindeligt indleveret til de nederlandske myndigheder af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og My-

cogen Seeds. Der søges ikke om godkendelse til dyrkning i EU.

I de to høringsrunder, som ansøgningen har været igennem, har Danmark meddelt Kommissionen

de følgende begrundede indvendinger mod ansøgningen:

der manglede en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læser-

ammer i majsplantens genom, samt for eventuelle konsekvenser heraf.

godkendelse til markedsføring burde ikke gives, før forordningen om sporbarhed og mærkning

finder anvendelse i sin helhed.

den leverede metode til sporing af utilsigtet forekomst af GMO-majs i konventionelt dyrket majs

(PCR-metoden) var ikke valideret af EU’s Joint Research Centre, og valideringen burde fore-

ligge inden godkendelse til markedsføring.

Med hensyn til den første indvending har eksperterne løbende vurderet de supplerende oplysninger

i sagen og antager på det grundlag, at der ikke findes åbne læserammer på under 300 basepar i

1507-majsen, der potentielt kunne kode for peptider (lille protein) med mulig giftig eller allergi-

fremkaldende effekt.

Forudsætningen for at forordningen om sporbarhed og mærkning finder anvendelse i sin helhed var

at de tekniske retningsliner for prøvetagning og analyse af GMO’er blev offentliggjort. Disse ret-

ningslinier blev publiceret i EF-lovtidende den 24. november 2004.

Den 15. februar 2005 blev resultatet af valideringen af den leverede PCR-metode offentliggjort.

Denne validering var positiv.

De anførte indvendinger er således nu alle indfriet

Eksperterne har også fået forelagt de øvrige medlemslandes begrundede indvendinger og ansøgers

svar på disse indvendinger til vurdering. Det er eksperternes vurdering at disse oplysninger ikke gi-

ver anledning til at ændre deres tidligere fremsendte risikovurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1507-majsen blev sendt til skriftlig afstemning i komiteen nedsat under udsætningsdirektivet med

frist den 16. maj 2005. I komiteen kunne der ikke opnås kvalificeret flertal for beslutningsudkastet.

Kommissionen har den 29. juni 2005 oversendt et nyt udkast til beslutning om markedsføring af

1507-majs til Rådet. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

september 2005 til vedtagelse.

En godkendelse til markedsføring forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark. En godkendelse forudses ikke at få væsentlige administrative eller stats- eller kommunaløko-

nomiske konsekvenser. De hørte eksperter har vurderet, at der ikke kan forventes uønskede økologi-

ske konsekvenser for dyre- og planteliv, og at der ingen sundhedsmæssige problemer vil være i for-

bindelse med en godkendelse af ansøgningen..

1. Status

Danmark modtog den 27. august 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af ge-

netisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i mil-

jøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Ansøgningen er op-

rindeligt indleveret til de nederlandske myndigheder af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og My-

cogen Seeds.

Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2003. Aktuelt

notat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2004. Endelig blev revideret no-

tat og grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2005.

De nederlandske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives

godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til

Kommissionen og til de øvrige medlemslande.

Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller kom-

me med en begrundet indvending til ansøgningen og den nederlandske indstilling. Fristen udløber

således den 25. oktober 2003. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om yderlige-

re oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Nederlandene umiddel-

bart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.

Danmark fremsatte i oktober 2003 en begrundet indvending mod ansøgningen, fordi der var behov

for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læserammer i majsplan-

tens genom, samt for eventuelle konsekvenser heraf. Derudover tilkendegav Danmark, at den leve-

rede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Centre og lagde til grund, at en sådan valide-

ring tilvejebringes inden markedsføringen. På denne baggrund ønsker Danmark, at sagen tages op i

komitéprocedure.

Den 8. januar 2004 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Oplysningerne er fremsendt

fra Kommissionen og er ansøgers besvarelse af de begrundede indvendinger fra medlemslandene.

Inden 45 dage (dvs. senest den 21. februar 2004) skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt

de begrundede indvendinger ønskes opretholdt. Hvis der ikke er begrundede indvendinger mod an-

søgningen fra medlemslandene, giver Nederlandene umiddelbart efter fristens udløb, i overens-

stemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark meddelte den 20. februar 2004 Kommissionen, at Danmark fortsat havde begrundede ind-

vendinger mod ansøgningen, idet man ønsker at kende resultatet af valideringen af den leverede

PCR-metode, inden man tager stilling til beslutningen om markedsføring af 1507 majs, og at Dan-

mark ikke finder, at godkendelse til markedsføring kan finde sted, før forordningen om sporbarhed

og mærkning finder anvendelse i sin helhed. Det blev samtidig meddelt, at Danmark på denne bag-

grund fortsat ønsker, at sagen tages op i komitéprocedure.

Den 15. marts 2004 fremsendte Kommissionen supplerende materiale til sagen. Materialet indehol-

der ansøgers svar på medlemslandenes indvendinger.

Da flere af medlemslandene opretholdt deres begrundede indvendinger anmodede Kommissionen –

i overensstemmelse med reglerne i udsætningsdirektivet – EFSAs GMO-panel om en udtalelse i sa-

gen. Den 24. september 2004 vedtog EFSAs GMO-panel sin udtalelse om 1507-majslinien, hvori

det konkluderes, at det forelagte materiale besvarer de udestående spørgsmål fra medlemslandene.

Samtidig er det GMO-panelets vurdering, at 1507-majslinien ikke vil – indenfor det ansøgte anven-

delsesområde - have uønskede effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på miljøet.

Den 15. februar 2005 offentliggjorde EU’s Joint Research Centre resultatet af valideringen af den

leverede PCR-metode.

Der blev afholdt møde i komiteen nedsat under udsætningsdirektivet (2001/18/EF) den 7. marts

2005, hvor det var hensigten at der skulle stemmes om Kommissionens udkast til beslutning (om

markedsføring i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt

(Zea

mays

L., line 1507), der er genetisk modificeret med henblik på både at være resistent overfor

visse skadelige sommerfuglelarver og tolerant overfor ukrudtsmidler, der indeholder glufosinat-

ammonium). På mødet besluttede man dog at udskyde afstemningen. Samtidig blev det besluttet at

beslutningsforslaget skulle sendes i skriftlig procedure.

Den 19. april 2005 sendte Kommissionen beslutningsudkastet om markedsføring af 1507-majsen til

skriftlig afstemning i komiteen. Den 13. maj 2005 meddelte Danmark Kommissionen, at Danmark

undlod at stemme i sagen. Ved denne skriftlige afstemning i komiteen kunne der ikke opnås kvalifi-

ceret flertal for beslutningsudkastet.

Kommissionen har den 29. juni 2005 oversendt et nyt udkast til beslutning til Rådet. Rådet har tre

måneder til at træffe afgørelse, hvilket skal ske med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udløbet af

denne frist hverken vedtaget forslaget eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, vedtager Kom-

missionen den foreslåede gennemførselsretsakt.

For øjeblikket behandles endnu en ansøgning om godkendelse til markedsføring af 1507-majs efter

reglerne i udsætningsdirektivet. Denne ansøgning er indleveret til myndighederne i Spanien og om-

fatter tillige godkendelse til dyrkning i EU. Første gang Danmark skulle afgive indsigelse til denne

ansøgning var i oktober 2003. Hvis majsen skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en tilladel-

se efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede fødevare og foderstoffer (forordning (EF)

1829/2003). I september 2003 blev der indgivet en sådan ansøgning. Det er ministeriet for familie-

og forbrugeranliggender, der er kompetent myndighed på ansøgninger indsendt under forordningen

om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

2. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import, anvendelse som foder samt forarbejdning

til foder. Der søges ikke om tilladelse til dyrkning. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af den

genetisk modificerede linje fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med

ikke-modificeret majs.

Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, som danner et toksin (Bt-toksin), hvilket gør planterne resi-

stente over for angreb af visse sommerfuglelarver. Dette gen (Cry1F) stammer fra en bakterie (Ba-

cillus thuringiensis

subsp.

aizawai).

Majslinjen 1507 har også fået indsat et gen, der gør, at planter-

ne bliver tolerante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (Ba-

sta). Det indsatte gen (pat) stammer fra en bakterie (Streptomyces

viridochromogenes

Tü 494).

Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.

Nederlandene indstiller, at der gives en godkendelse på følgende vilkår:

a) Godkendelsen vil blive givet til Pioneer Hi-bred International, Inc. og Mycogen Seeds c/o Dow

AgroSciences LLC og omhandler markedsføring i forhold til del C i direktiv 2001/18/EF af pro-

dukt 1507, som består af majs, der har fået overført generne

pat

cry1F,

hvilket gør den tole-

rant over for visse insekter og overfor glufosinat-ammonium herbicider, med den unikke identi-

fikator DAS-Ø15Ø7-1, hvor formålet er import, direkte anvendelse som foder og alle forarbejd-

ningsformål, af linjen 1507 og afkom fra linje 1507 fremkommet som resultat af traditionelle

forædlingsmetoder med ikke-genetisk modificeret majs. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning

af linje 1507.

b) Pioneer Hi-bred og Mycogen Seeds er begge ansvarlige for at påse, at vilkårene, som er fastsat

overfor godkendelsesindehaveren. overholdes i sin helhed.

c) Godkendelsen vil gælde for en periode på 10 år fra den er givet.

d) Firmaet skal give tilstrækkelige garantier for, at den produktinformation, der gives til dem, som

køber eller bruger produktet, vil blive videregivet i forbindelse med al transport og håndtering af

linje 1507.

e) Den, der har godkendelsen, er til enhver tid forpligtet til at levere referencemateriale af 1507 til

påvisnings- og identifikations formål til den kompetente myndighed.

f) 1507-majsfrøene og produkter fremstillet fra linje 1507 skal specifikt mærkes i alle håndtering-

sled, idet følgende information enten skal fremgå af en mærkat eller af et ledsagedokument:

–

det kommercielle navn på produktet, som er Herculex I, navnet på GMO’en og dens unikke

identifikator;

–

udsagnet at ”dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer”;

–

navn og fulde adresse på ansøger;

–

oplysninger om, hvordan man får adgang til den offentligt tilgængelige information i det re-

gister, der omtales i artikel 31, 2 i direktiv 2001/18/EF.

g) Når EU-forordningerne om sporbarhed og mærkning (com(2001)182) og fødevarer/foder

(com(2001) 425) træder i kraft, skal ansøger overholde disse to nye forordninger.

h) Den, der har godkendelsen, skal gennemføre overvågning i henhold til den plan for generel

overvågning, som findes i ansøgningen, og afrapportere resultaterne hvert år i den tid godken-

delsen gælder.

Der er givet godkendelse til markedsføring af majslinje 1507 i USA, Canada, Japan og Sydafrika.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale

om en ansøgning om markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirek-

tivet (2001/18/EF)).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsæt-

ning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december

2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af gene-

tisk modificerede organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats-

eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindel-

se med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af

3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Even-

tuelle merudgifter vil blive afholdt indenfor eksisterende rammer.

Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers

sundhed, natur og miljø, hvis majslinje 1507 introduceres på det danske marked. Som det fremgår af

nedenstående udtalelser, vurderer de hørte eksperter, at der ikke kan forventes uønskede økologiske

konsekvenser for dyre- og planteliv, og at der ingen sundhedsmæssige problemer vil være i forbin-

delse med en godkendelse af ansøgningen. Plantedirektoratet tager dog forbehold for deres vurde-

ring, idet der mangler oplysninger i ansøgningen. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den

fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de nederlandske myndig-

heder.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Den genmodificerede majslinie 1507 adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener,

der gør planterne tolerante over for insektangreb fra larver af nogle forskellige sommerfuglearter,

specielt majsboreren. Desuden indeholder majsen et gen, der gør den tolerant overfor glufosinat-

ammonium herbicider. Majsen søges kun godkendt til import til viderebearbejdning til dyrefoder,

men ikke til dyrkning eller opformering. Den kan derfor kun forårsage uønskede effekter på naturen,

hvis der sker en tilfældig, utilsigtet spredning.

Der har tidligere været eksempler på genspredning fra genmodificeret majs til konventionel majs i

Nord- og Mellemamerika. Desuden kan der ske uheld med iblanding af genmodificerede majs i

konventionel majs før og efter import. Den landbrugsmæssige kontrol, der foregår af frøudsæd, vil

formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af frø fra

majslinie 1507 i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller

etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke kan overle-

ve vinterperioden.

DMUs risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel

tilfældig spredning af den genmodificerede majs viser, at der ikke vil være nogen eller kun være

ubetydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning.

DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- og

planteliv ved markedsføring af majslinie 1507, når de anvendes til andre formål end dyrkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DMU foreslår, at der foretages en årlig overvågning specielt for utilsigtet forekomst af transgenet i

majspartier til udsåning, samt at der udarbejdes en rapport, som indleveres til de kompetente myn-

digheder som minimum hvert tredje år.

Plantedirektoratet

Plantedirektoratet vurderer på baggrund af ansøgningens data om den kemiske sammensætning af

1507-majsen, at denne ernæringsmæssigt svarer til konventionel majs ved anvendelse til fodring af

dyr.

Resultaterne af fodringsforsøg med rotter, kyllinger, vagtler og malkekøer tyder på, at fodring med

1507-majs ikke giver anledning til skadelige effekter på dyr.

Den molekylærbiologiske karakterisering af 1507-majsen har sandsynliggjort, at kun ét helt DNA-

fragment indeholdende både cry1F- og pat-genet er blevet integreret i genomet, samt at der ikke er

blevet indsat vektor-DNA – herunder genet for kanamycinresistens (nptII) – i den transformerede

plante.

Herudover finder Plantedirektoratet det godtgjort, at de potentielle åbne læserammer ”ORF3” og

”ORF4” ikke udtrykkes i nogen væsentlig grad i majsen. Plantedirektoratet anmoder om en forkla-

ring fra anmelderne på, hvorfor man ikke har fundet det relevant at undersøge åbne læserammer på

under 300 basepar (dvs. sammensatte aminosyrer i det indsatte DNA-stykke), der potentielt kunne

kode for peptider (lille protein) med mulig giftig eller allergifremkaldende effekt.

Plantedirektoratet må i sin risikovurdering derfor tage forbehold for anmeldernes besvarelse af dette

spørgsmål for så vidt angår den samlede vurdering af 1507-majsen.

Der er i anmeldelsen gengivet en PCR-metode til detektion af 1507-majsen. En specifik (”event

specific”) PCR-metode til kvantificering af 1507-majsen bør valideres gennem EU’s Joint Research

Centre før markedsføring af majsen i EU.

Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFSE)

Det er IFSEs vurdering ud fra det fremsendte materiale, at ansøgningen indeholder tilstrækkeligt

med informationer, og at der er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nødvendige

til at foretage en vurdering af det indsatte DNA og lave en sundhedsmæssig risikovurdering i for-

bindelse med anvendelse af majs 1507 som ansøgt.

Ansøger har foretaget en række analyser af den indsatte konstruktion, der viser, at der er indsat to

intakte gener (cry1f og pat), som giver to nye proteiner i planten. Planten er som følge heraf resi-

stent overfor visse sommerfuglelarver og herbicidet glufosinat. Majsen 1507 forventes ikke at pro-

ducere andre nye proteiner.

I relation til beskrivelse af konstruktion og de sundhedsmæssige aspekter vurderes ansøgningen at

leve op til kravene i det nye direktiv 2001/18/EF.

Ud fra undersøgelser af de nye proteiner, sammenligning af mængden af indholdsstoffer i den gen-

splejsede majs med kontrolmajs og resultater fra dyreforsøg med majsen, er det IFSEs vurdering, at

der ingen sundhedsmæssige problemer vil være i forbindelse med en godkendelse af den gensplej-

sede majs 1507 til markedsføring som ansøgt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I ansøgningen fremlægges en indsættelsesspecific PCR-metode til at identificere majsen og en til-

kendegivelse om at levere majs til fremstilling af standardmateriale til brug for kontrol.

De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. Plantedirektoratet antager ud fra det

fremsendte materiale, at der ikke findes åbne læserammer på under 300 basepar i 1507-majsen, der

potentielt kunne kode for peptider (lille protein) med mulig giftig eller allergifremkaldende effekt.

Derudover ændrer de nye oplysninger ikke på de ekspertvurderinger, der tidligere er fremsendt.

Eksperterne har også fået forelagt medlemslandenes meddelelser til Kommissionen, hvori landene

opretholder deres begrundede indvendinger og ansøgers svar på disse indvendinger til vurdering.

Det er eksperternes vurdering at disse oplysninger ikke giver anledning til at ændre de tidligere

fremsendte risikovurderinger.

5. Høring

I perioden den 29. august til den 26. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en hø-

ring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmateria-

let bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele

ansøgningen samt de nederlandske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har

modtaget høringssvar fra nedennævnte:



Dansk Handel og Service

Dansk Landbrug

Dansk Toksikologi Center

Greenpeace

Hovedstadens Udviklingsråd

Specialarbejderforbundet – SID

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

Økologisk Landsforening

Dansk Handel og Service og Hovedstadens Udviklingsråd

har ingen bemærkninger har ingen be-

mærkninger.

Dansk Landbrug

Landbrugsraadet

kan anbefale, at ansøgningen imødekommes, hvis de danske

myndigheder vurderer, at den genmodificerede majs ikke indebærer større risiko for menneskers

sundhed og miljøet end andre majssorter.

Dansk Toksikologi Center

har ingen kommentarer vedrørende majsens sundhedsmæssige virknin-

ger, men bemærker, at den hollandske kompetente myndighed ikke anvender den EU-konforme

terminologi for risikovurdering, idet udtrykket ”risk analysis” anvendes når der menes ”risk asses-

sment”.

Greenpeace

henstiller til, at Danmark på baggrund af både generelle og specifikke bemærkninger

afviser ansøgningen. Greenpeace er generelt i mod udsætning af GMO i naturen og mener specifikt,

at 1507 majs skal nægtes godkendelse af følgende grunde:



Majslinjen har ikke mindre end syv utilsigtede fragmenter af det genetiske insert. Dette resulte-

rer i to utilsigtede åbne læserammer. Det er ikke klart, om disse fragmenter forstyrrer plantens

gener, om de er indsat i transposoner (dvs. specialiserede DNA-sekvenser, der kan flytte sig

rundt i cellen) eller om de er resultat af rearrangementer af plantens eget DNA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ekspressionen af Cry1F proteiner er ekstraordinært højt. Nedbrydningsraten er tilsyneladende

baseret på oprenset protein i stedet for på majsvæv. Der er ingen angivelse af om Cry1F udskil-

les gennem rødderne.

Studierne af effekter på ikke-målorganismer er stort set irrelevante, da vurderingerne kun omfat-

ter direkte effekter på et trofisk niveau (dvs. samme niveau i fødekæden).

Moniteringsplanen omfatter ikke sameksistens mellem GM og ikke-GM afgrøder i EU.

Der anføres endvidere en række generelle indsigelser mod ansøgningen, som f.eks. manglende reg-

ler for erstatningsansvar, manglende regler for sameksistens, manglende regler om sporbarhed og

mærkning og manglende regler til at sikre ren såsæd.

Specialarbejderforbundet – SID

ser ingen grund til at tillade markedsføring (og dermed dyrkning),

da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, at sprøjtemiddelto-

lerante GM-planter er en forkert strategi. Efter SIDs betragtning er der hverken sundheds- eller mil-

jømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder. SID anbefaler derfor, at der ikke gives tilladelse til

markedsføring i EU af den genetisk modificerede majs.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

finder ingen tekniske eller videnska-

belige grunde til at afvise ansøgningen.

Økologisk Landsforening

ser med stor bekymring på indbygget Bt. Bt er et meget skånsomt middel

ved korrekt og minimal brug, men ved et konstant udtryk i planten, mener foreningen, at risikoen

for at oparbejde resistens hos skadeinsekterne er væsentlig. En sådan resistens vil også skade dem,

som ikke bruger den gensplejsede afgrøde. Foreningen mener, at resistens overfor sprøjtemidler er

bekymrende og unødvendig. Skabelse af sprøjtemiddelresistente volunteers (spildplanter) kan med-

føre øget behov for sprøjtning i de efterfølgende afgrøder. De seneste fund af nedbrydningsproduk-

ter fra glufosinat på vej til grundvandet samt canadiske observationer af øget angreb af svampe i

planter sprøjtet med glyfosinat underbygger foreningens betænkeligheder.

Økologisk Landsforening anfører endvidere en række grunde til, at de generelt er meget betænkelige

ved udsætning af genetisk modificerede planter i naturen: konsekvenserne for sundheden er ikke til-

strækkelig belyst, der mangler klare regler om ansvar, der mangler regler om såsæd samt regler for

adskillelse og sameksistens. Foreningen kan på ingen måder se, at der er landbrugsmæssige eller

sundhedsmæssige fordele ved majsen, der kan opveje de omtalte betænkeligheder.

I perioden den 29. august til den 26. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt

en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde

høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Natursty-

relsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring.

Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål er kommet følgende høringssvar:

Specialarbejderforbundet (SID)

anbefaler, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den

genetisk modificerede majs, da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klar

holdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der er ifølge SID hverken

sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder.

Oliebranchens Fællesrepræsentation

meddeler, at de ingen kommentarer har til det fremsendte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevaredirektoratet

finder, med henvisning til plantedirektoratets ønske om en forklaring på, at

der ikke er undersøgt for andre mindre åbne læserammer (ORF), ikke at det i den konkrete sag er

nødvendigt, at ansøger analyserer for flere åbne læserammer. Fødevaredirektoratet påpeger, at på

grund af fraværet af potentielle promotorer, er der ikke anledning til at forlange undersøgelser for

mindre ORF.

Det supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i februar

2004. Der er ikke i denne høringsrunde fremsendt yderligere høringssvar.

6. Foreløbig dansk holdning

Danmark fremsatte i oktober 2003 en begrundet indvending mod ansøgningen, fordi der var behov

for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læserammer i majsplan-

tens genom, samt for eventuelle konsekvenser heraf. Derudover tilkendegav Danmark, at den leve-

rede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Centre og lagde til grund, at en sådan valide-

ring tilvejebringes inden markedsføringen. På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen tages op i

komitéprocedure.

I forbindelse med anden høringsrunde var det Danmarks vurdering, at de supplerende oplysninger,

som ansøger fremsendte som svar på landenes begrundede indvendinger på passende vis redegjorde

for spørgsmålet om åbne læserammer.

Den 20. februar 2004 meddelte Danmark derfor Kommissionen, at Danmark fortsat havde begrun-

dede indvendinger mod ansøgningen, idet man ønsker at kende resultatet af valideringen af den le-

verede PCR-metode, inden man tager stilling til beslutningen om markedsføring af 1507 majs, og at

Danmark ikke finder, at godkendelse til markedsføring kan finde sted, før forordningen om sporbar-

hed og mærkning finder anvendelse i sin helhed. Det blev samtidig meddelt, at Danmark på denne

baggrund fortsat ønsker, at sagen tages op i komitéprocedure.

Det er en forudsætning for at forordningen om sporbarhed og mærkning finder anvendelse i sin hel-

hed at Kommissionen offentliggør tekniske retningsliner for prøvetagning og analyse af GMO’er.

Disse retningslinier blev publiceret i EF-lovtidende den 24. november 2004. Den tidligere fremsatte

begrundede indvending om at godkendelse til markedsføring ikke kunne finde sted før forordningen

om sporbarhed og mærkning finder anvendelse i sin helhed er indfriet med offentliggørelsen af de

tekniske retningslinier. Endelig er den begrundede indvending om manglende validering af den le-

verede PCR-metode indfriet med offentliggørelsen af resultatet af valideringen den 17. februar

2005.

Et flertal i det tidligere Folketing har med folketingsbeslutning B6 af 27. maj 2003 opfordret rege-

ringen til at ”sikre opretholdelsen af det nuværende moratorium i EU, indtil Europa-Kommissionen

har fremsat eller gennemført forslag om ændring af miljøansvarsreglerne, så disse omfatter erstat-

ning og ansvar for GMO-produktion”. Regeringen har den 14. juli 2003 meddelt Folketinget, at det

vil være i strid med udsætningsdirektivet, hvis Danmark nægter at godkende en GMO-ansøgning

udelukkende under henvisning til, at EU skal vedtage regler om miljøansvar for skader som følge af

GMO-produktion.

Regeringen må konstatere, at de tre begrundede indvendinger, som Danmark har haft i forhold til

ansøgningen nu er indfriet, og at de hørte eksperter har vurderet, at der ikke kan forventes uønskede

økologiske konsekvenser for dyre- og planteliv, og at der ingen sundhedsmæssige problemer vil væ-

re i forbindelse med en godkendelse af ansøgningen. På den baggrund finder regeringen ikke, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, som kan begrunde, at Danmark ikke støtter en godkendel-

se af den konkrete ansøgning. Regeringen må endvidere konstatere, at når ansøgeren efter dansk op-

fattelse har opfyldt udsætningsdirektivets betingelser for at få en godkendelse til markedsføring, har

ansøgeren et retskrav på godkendelsen. Regeringen finder derfor, at Danmark ikke kan modsætte sig

en godkendelse af ansøgningen.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved afstemningen i komiteen kunne der ikke opnås kvalificeret flertal for beslutningsudkastet, idet

der var 116 stemmer for. Derudover fordelte stemmerne sig med 112 imod og 93 undlod at stemme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøstyrelsen

Jord & affald

Miljøministeriet

Ledelsessekretariatet, EU-K

7. februar 2015

J.nr. M 3019-0007

pgr/MST, sca/MIM

BIDRAG TIL SAMLENOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG – dagsordens-

punkt 3

Kommissionens forslag til Rådets beslutning om ændring af bilaget til Rådets og Par-

lamentets direktiv 2000/53/EC om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i

motordrevne køretøjer

Doc. KOM (2005) 291

Resumé

Forslaget har til formål, at tilpasse direktivets bilag II med undtagelser fra

forbuddet mod anvendelse af tungmetallerne i nye motordrevne køretøjer i

takt med at den tekniske udvikling gør dette muligt. For de fleste af de fore-

slåede undtagelser er der tale om tilpasninger, som kun har marginal betyd-

ning eller ingen betydning for miljø og sundhed i Danmark. Det gælder alle

de af Kommissionen fremsatte ændringsforslag på nær forlængelse af undta-

gelsen vedrørende anvendelse af Ni-Cd batterier.

1. Status

Direktivets artikel 4.2. litra a indeholder følgende bestemmelse:

”Medlemsstaterne sikrer, at materialer og komponenter i køretøjer, der markedsføres efter d. 1. juli

2003, ikke indeholder bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom, bortset fra de tilfælde, der er

omhandlet i direktivets bilag II, og på de deri anførte betingelser”.

Ifølge direktivet skal Kommissionen ændre direktivets bilag II under hensyn til den tekniske og vi-

denskabelige udvikling. Til løsning af denne opgave bistås Kommissionen af den tekniske tilpas-

ningskomité, Den tekniske tilpasningskomité er nedsat i henhold til artikel 18 i Rådets direktiv

75/442/EF, og følger forskriftsproceduren beskrevet i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF. Vedtagelse

forudsætter kvalificeret flertal i komitéen.

Som led i proceduren i artikel 4, stk. 2, litra b), evaluerer Kommissionen de nuværende 21

anvendelser som er undtaget fra forbuddet, med henblik på at ændre direktivets bilag II .

Forslaget har hjemmel i artikel 4 (2)(a) i Rådets og Parlamentets direktiv 2000/53/EC af 18. sep-

tember 2000 om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet). ELV-direktivet har hjemmel i traktatens

artikel 175.

Forslaget har været til afstemning i den tekniske tilpasningskomité d. 28. april 2005, hvor Finland,

Frankrig, Polen og Danmark stemte imod forslaget. Derudover var der flere lande, der afstod fra at

stemme eller som ikke var til stede. Der var derfor ikke et kvalificeret flertal for forslaget. Kommis-

sionen oversendte forslaget til Rådet d. 1. juli 2005, hvorefter Rådet har tre måneder til at træffe af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørelse om forslaget.

Forslaget forventes behandlet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. september 2005.

2. Formål og indhold

Forslaget har til formål, at tilpasse direktivets bilag II med undtagelserne fra

forbuddet mod anvendelse af tungmetallerne i nye motordrevne køretøjer, i

takt med at den tekniske udvikling gør dette muligt.

Kommissionens forslag omfatter følgende ændringer af bilag II over undta-

gelser fra forbuddet.

1. Bly i aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til

2 vægtprocent med ophørsdato 1.7. 2005 ændres til: ”Aluminium til spån-

tagende bearbejdning med et blyindhold på op til 1,5 vægtprocent”, med

ophørsdato 1.7. 2008.

2. Bly i aluminium til spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til

1 vægtprocent med ophørsdato d. 1.7. 2008, ændres til: ”Aluminium til

spåntagende bearbejdning med et blyindhold på op til o,4 vægtprocent”,

uden ophørsdato.

3. Bly/bronze i lejebøsninger og lejepander uden ophørsdato. Der tilføjes op-

hørsdato 1.7. 2008.

4. Bly i vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til elastomerer, der benyttes til

væsker og i drivaggregatet med ophørsdato 1.7. 2005. Ophørsdatoen ændres

til 1.7. 2006.

5. Bly i kobber, der indgår i friktionsmaterialer i bremsebelægninger med et

blyindhold på maksimalt 0,4 vægtprocent med ophørsdato 1.1. 2007. Op-

hørssdato ændres til 1.7. 2007.

6. Bly i ventilsæder til motortyper, der er udviklet inden 1.7.2003, med op-

hørsdato 1.7. 2006. Ophørsdato ændres til 1.7.2007.

7. Bly i pyrotekniske detonatorer med ophørsdato 1.7.2007 ændres til ”pyro-

tekniske detonatorer i køretøjer typegodkendt før 1.7.2006 og udskiftning

af dele i disse køretøjer”.

8. Cadmium i batterier til elektriske køretøjer med ophørsdato 31.12.2005.

Ophørsdato ændres til 31.12. 2008.

Følgende undtagelser ophæves.

1. Blyholdige afbalanceringsklodser til køretøjer, der er typegodkendt inden

1.7.2003, og afbalanceringsklodser til vedligeholdelse af sådanne køretøjer

med ophørsdato 1.7.2005.

2. Bly i kulbørster i elmotorer.

3. Bly i kobber i bremsebelægninger med blyindhold på over 0,5 %.

4. Bly i glas i lamper og glasur på tændrør

Kommissionen foreslår derudover at nedenstående tre nye undtagelser tilføjes

i bilaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hexavalent krom som korrosionsbeskyttende belægninger af bolte og mø-

trikker til chassissamlinger.

2. Bly i klæbemidler i elastomerer til drivaggregater med maks. 0,5 % blyind-

hold.

3. Cadmium i optiske komponenter anvendt i navigationsudstyr.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktivets bestemmelser om forbud mod anvendelse af tungmetaller er gen-

nemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 2003.

Bekendtgørelsen forbyder med virkning fra 1. juli 2003 import og salg af person- og

varebiler, som indeholder bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, med de undta-

gelser der fremgår af direktivet og Kommissionens tidligere ændringer heraf.

Forslaget vil kunne gennemføres ved ændring af denne bekendtgørelse.

Forslagets økonomiske konsekvenser:

Forslaget har ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for stat, amter eller

kommuner.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at forslaget ikke vil have væsentlige økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Beskyttelsesniveau:

En række af forslagets elementer vil styrke beskyttelsesniveauet, hvorimod de

tidsmæssige udsættelser af forbuddet mod visse anvendelser vil medføre en

midlertidig svækkelse af beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Rammenotat om forslaget var til høring i EU-Specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i april 2005 før

afstemningen i den tekniske komité, hvor der kom følgende høringssvar:

Bilbranchen i Dansk Industri

havde ingen bemærkninger til rammenotatet.

Danmarks Naturfredningsforening

støttede den foreslåede danske holdning samt indstillingen om at

stemme imod Kommissionens forslag.

Fagligt Fælles Forbund

støttede den foreslåede danske indstilling.

Rammenotat om forslaget var til høring i EU-Miljøspecialudvalget i august 2005 efter forslagets

oversendelse til Rådet, hvor der kom følgende høringssvar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

oplyser, at man af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til

forslaget, og Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre

det modsatte.

6. Dansk holdning

Det er generelt dansk holdning, at anvendelsen af tungmetallerne skal udfa-

ses i takt med at substitutionsmulighederne tilvejebringes.

Forbud mod bly

Dansk holdning har igennem flere år været, at brug af bly skal begrænses i

videst muligt omfang og forbydes til anvendelser, hvor der findes alternativer.

Denne holdning er videreført i Regeringens affaldsstrategi for 2005-08. Der er

dog ikke i den nuværende ”blybekendtgørelse” et forbud mod anvendelse af

metallisk bly som legeringsmetal.

Forbud mod hexavalent chrom

Det er som ovenfor anført at anvendelsen af tungmetaller generelt skal udfa-

ses. Der er dog ikke i Danmark gennemført generelle regler om forbud mod

anvendelse af hexavalent chrom.

Forbud mod cadmium

Cadmium er et giftigt tungmetal. Af sundhedsmæssige effekter kan nævnes, at det ophobes i krop-

pen og kan give nyreskader samt knogleskørhed. Der er desuden foreslået en ny klassificering af

cadmium, hvorefter den vil blive klassificeret som kræftfremkaldende (kategori 2), samt muligt re-

produktionsskadende og mutagent. Set i forhold til miljøet er cadmium miljøfarligt og meget giftigt

i vandmiljøet. Cadmium optages desuden i planter og afgrøder.

Dansk holdning har igennem flere år været, at brug af cadmium skal begrænses i videst muligt om-

fang og forbydes til anvendelser, hvor der findes alternativer. Denne holdning er videreført i Rege-

ringens affaldsstrategi for 2005-08.

Der er i ELV-direktivet hjemmel til at undtage materialer eller komponenter,

såfremt anvendelsen af tungmetallerne i disse komponenter er uundgåelig,

eller hvis den negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-

ge belastning, som følge af substitutionen er større end de mulige miljø, sund-

heds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved.

Vurdering af konsekvenser

For de fleste af de foreslåede undtagelser er der tale om tilpasninger, som kun

har marginal eller ingen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Det

gælder alle de af Kommissionen fremsatte ændringsforslag med undtagelse af

nr. 8 om anvendelse af Ni-Cd batterier.

For så vidt angår Ni-Cd batterier, så er blyakkumulatorer og nikkel-metalhydridbatterier (NiMH)

allerede i brug som alternativer til NiCd-batterier i køretøjer, der helt eller delvis drives elektrisk.

NiMH-batterier skal som følge af deres sammensætning ikke klassificeres som farligt affald i

henhold til EU-lovgivningen, og derfor er brug af sådanne batterier i overensstemmelse med

miljøpolitikkens grundlæggende principper om forebyggende indsats og indgreb over for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøskader ved kilden (artikel 174, stk. 2, i EF-traktaten). At batterierne ikke indeholder farlige

stoffer betyder tillige færre problemer ved indsamling og genvinding.

Kommissionen skulle i henhold til den tidligere beslutning om at forbyde anvendelsen af Ni-Cd

batterier med virkning fra den 31. december 2005 analysere, hvorledes cadmium i batterier til

elektriske køretøjer gradvis kan erstattes, på baggrund af behovet for fortsat at have elektriske

køretøjer tilgængelige. Denne analyse skulle være afsluttet inden den 31. december 2004.

Kommissionen har ikke fremlagt analyseresultater, der berettiger til, at forlænge

udfasningsperioden for NiCd-batterier til elektriske køretøjer.

På europæisk plan er der solgt ca. 10.000 elektrisk drevne biler udstyret med Ni-Cd batterier, heraf

omkring 80 % i Frankrig. Markedet for disse biler er således yderst begrænset i de øvrige 24 EU-

lande. I Danmark er der i de senere år solgt færre end 5 elektrisk drevne biler om året. Det vurderes

således at de reelle problemer for miljø og sundhed som følge af en 3-årig udsættelse af forbuddet

imod cadmium i batterier i elektrisk drevne biler er yderst begrænsede, især under hensyn til at

batterier i elektriske biler kun forventes at medføre en reel forureningsrisiko, såfremt bilen udsættes

for trafikuheld, brand eller lignende. Under normale omstændigheder vil batterierne blive

afmonteret, indsamlet og sendt til oparbejdning i udlandet, efter de er kasseret.

På dette grundlag kan Danmark acceptere de foreslåede tilpasninger der vedrører anvendelse af bly

og hexavalent chrom, især under hensyn til at disse anvendelser har en beskeden betydning for be-

skyttelsesniveaet.

Med hensyn til cadmium i batterier til elektriske køretøjer har Danmark allerede ved forhandlinger-

ne i 2002 om den nuværende liste arbejdet for, at gennemførelsestidspunktet for forbuddet mod an-

vendelse af nikkel-cadmium batterier i nye elektriske biler fastsættes til endegyldigt at træde i kraft

d. 31. december 2005.

Forslaget om forbud mod anvendelsen af tungmetaller i biler indgik i beslutningsgrundlaget for ved-

tagelsen af direktivet, hvor det indstilledes at ”Danmark lægger vægt på, at der i direktivet fastsættes

bestemmelser om afvikling af brugen af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom, der bringes

på markedet.

Da der allerede i 2002 forelå dokumentation for, at der var udviklet og ibrug-

taget miljøvenlige batterier til anvendelse i elektriske køretøjer er forslaget

om at forlænge for undtagelsen for cadmium i batterier til elektrisk drevne

køretøjer indtil den 31.12 2008, ikke acceptabelt fra et dansk synspunkt.

Danmark vil derfor – af principielle grunde - modsætte sig Kommissionens

forslag.

7. Generelle forventninger til de andre medlemslandes holdninger

På baggrund af medlemsstaternes tilkendegivelser på rådsarbejdsgruppens

møde d. 18. juli 2005 og på møde i Coreper den 2. september 2005 vurderes det,

at et stort flertal af medlemsstaterne vil stemme for forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag med oversigt over ændringsforslaget

Materialer og komponenter

Nuværende undtagelses om- Ændringsforslag

fang og udløbsdato

Uændret

Bly som legeringsbestanddel

1. Stål til spåntagende bearbejdning og galva-

niseret stål med et blyindhold på op til 0,35

vægtprocent

2. a) Aluminium til spåntagende bearbejdning

med et blyindhold på op til 2 vægtprocent

2. b) Aluminium til spåntagende bearbejdning

med et blyindhold på op til 1 vægtprocent

3. Kobberlegeringer med et blyindhold på op

til 4 vægtprocent

4. Lejebøsninger og lejepander

Bly og blyforbindelser i komponenter

5. Batterier

6. Svingningsdæmpere

7. a) Vulkaniseringsmidler og stabilisatorer til

elastomerer, der benyttes til væsker og i driv-

aggregatet, med blyindhold på op til 0,5 %

7. b. Lim til elastomerer, der benyttes i driv-

aggregatet, med et blyindhold på op til 0,5 %

8. Loddemetal i elektroniske kredsløbskort og

andre bestanddele

9. Kobber i bremsebelægningers friktionsmate-

rialer med et blyindhold på maksimalt 0,4

vægtprocent.

10. Ventilsæder

1.7.2005

1.7.2008

maksimalt indhold reduceres til

1,5 % med udløbsdato 1. 7. 2008

maksimalt indhold reduceres til

0,4 % uden udløbsdato

Uændret

Udløbsdato 1. 7. 2008

Uændret

Udløbsdato ændres fra d. 1.7.

2005 til 1.7. 2006

1.7.2005

Uændret

1.1.2007

Udløbsdato ændres fra d. 1.1.

2007 til 1.7. 2007

Udløbsdato ændres fra d. 1.7.

2006 til 1.7. 2007

Motortyper, der er udviklet

inden 1.7.2003: 1.7.2006

11. Elektriske komponenter, der indeholder bly

bundet i en glas- eller keramikmatrix, dog ikke

glas i lamper og glasur på tændrør

12. Pyrotekniske detonatorer

1.7.2007

Køretøjer, der er typegodkendt

inden d. 1.7.2006 og detonatorer

som reservedele til disse køretøjer

Uændret

Udløbsdato: 1.7. 2008

Uændret

Hexavalent chrom

13. a Korrosionshindrende belægninger

1.7.2007

13. b Korrosionshindrende belægninger til bol-

te og møtrikker i chassissamling

14. Absorptionskøleskabe i campingbiler

Kviksølv

15. Udladningslamper og instrumentbrætdis-

plays

Cadmium

16. Tykfilmpasta

17. Batterier til elektriske køretøjer

1.7.2006

31.12.2005

Efter 31.12.2005 er det kun

tilladt at markedsføre NiCd

batterier som reservedele til

køretøjer, der er markedsført

inden denne dato.

Uændret

Efter 31.12.2008 er det kun tilladt

at markedsføre Ni-Cd batterier

som reservedele til køretøjer, der

er markedsført inden denne dato.

18. Optiske komponenter i glasmatrix til fører-

1.7. 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støttesystemer