Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2677 - landbrug og fiskeri Bilag 8
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
28. september 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets redegørelse for møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. septem-
ber 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / MLFN
Den 27. september 2005
FVM 299
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. - 20. september 2005
1. Formandskabets orientering om det uformelle møde med ministrene fra
de sukkerproducerende AVS- og LDC - lande
Formandskabet gav praktiske informationer om eftermiddagens møde mellem
Rådet og de 27 inviterede ACP- og LDC-lande, jf. nedenfor.
2. Forslag om markedsføring af GMO majsen 1507
Der blev hverken konstateret et kvalificeret flertal for eller imod forslaget, hvor-
for Rådet ikke kunne træffe afgørelse. Fra dansk side støttede man forslaget.
Kommissionen kan herefter vedtage forslaget.
3. Forslag om udrangerede køretøjer
Fra dansk side stemte man imod forslaget, idet man afgav erklæring i den for-
bindelse. Finland tilsluttede sig den danske erklæring. Rådet vedtog dog forsla-
get med kvalificeret flertal.
4. Forslag om foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middel-
havet
Der kunne ikke opnås enighed om forslaget, da særligt Frankrig og Italien fast-
holdt deres modstand mod forslaget. De to medlemsstater fandt generelt forsla-
get for restriktivt, og Frankrig fastholdt sin modstand mod et forbud mod
”thonaille”. Spanien og en række andre medlemsstater støttede at udskyde be-
slutningen til et senere rådsmøde.
Formandskabet og Kommissionen henviste til, at forslaget havde været drøftet
under tre formandskaber, og at der var meget få udestående problemer.
Kommissionen understregede, at forslaget ville kunne løse en del af problemerne
med faldende fiskeriressourcer i Middelhavet, og at der var sket en afbalancering
mellem socioøkonomiske og miljømæssige forhold. Kommissionen havde
allerede imødekommet medlemsstaterne på flere punkter, men kommissæren
understregede, at der ikke ville blive undtagelser for drivgarn.
Formanden konstaterede, at det ikke var muligt at opnå kvalificeret flertal for
kompromisforslaget. Formanden kunne på nuværende tidspunkt ikke oplyse,
hvornår sagen ville blive taget op igen.
5. Muligheder og principper for en styrkelse af foranstaltningerne til gen-
opretning af bestandene
Med udgangspunkt i formandskabets papir om emnet og navnlig vedrørende
torsk i Nordsøen havde Rådet en generel drøftelse af genopretningsplaner. For-
manden tilføjede, at medlemsstaterne kunne fremsende skriftlige bemærkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
205575_0003.png
3
Blandt medlemsstaterne var der bred opbakning til ideen om front-loading og
formandskabets oplæg. Der var generelt enighed om at støtte yderligere be-
grænsninger til genopretning af bestandene, og at sådanne begrænsninger måtte
afhænge af den videnskabelige rådgivning samt, at der skulle sikres en bedre
kontrol og gennemførelse. En række lande fandt endvidere, at det var vigtigt at
sikre en balance mellem genopretning og de socioøkonomiske konsekvenser. En
række lande – deriblandt Danmark – fandt, at det var for tidligt at drøfte yderli-
gere begrænsninger, inden den videnskabelige rådgivning foreligger.
Fra dansk side blev det bl.a. fremført, at det var nødvendigt, at der var den nød-
vendige tid til at evaluere de mange foranstaltninger, der allerede var gennem-
ført, idet det måske var på tide, at man overvejede, om det var de rigtige forvalt-
ningsinstrumenter, der blev anvendt. Endvidere lagde man vægt på, at der blev
skabt incitamenter til øget selektivitet ved at belønne de fiskere, som anvendte
mere selektive redskaber. Det var også vigtigt med en enkel og ikke-
bureaukratisk havdageordning, hvor kriterierne for tildelingen af havdage var
fremadrettede og ikke baseret på historik.
6. Forslag til beskyttelsen af dybhavskoralrev i Atlanterhavet
Rådet vedtog forslaget som A-punkt uden debat.
7. Forhandlinger om ris i WTO-regi
Punktet var ikke på dagsordnen.
8. Forordningsforslag om tvangslicens til udnyttelse af patenter på medicin
Punktet var ikke på dagsordnen.
9. Beslutning vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Portugal
Rådet vedtog beslutningen som A-punkt uden debat.
10. Kommissionens ændringsforslag nr. 6 til EU’s 2005-budget
Punktet var ikke på dagsordnen.
Under
dagsordenspunktet eventuelt
blev der blandt andet rejst følgende punkt:
Kommissionen forklarede, at der havde været afholdt et møde med fiskerier-
hvervet den 29. juli 2005 om den økonomiske situation i fiskerisektoren, særligt
set i lyset af de høje brændstofpriser. Derudover havde Kommissionen internt i
kollegiet drøftet en række mulige tiltag. Ifølge Kommissionen burde der fokuse-
res på de langsigtede mål, men det var dog nødvendigt at handle hurtigt på grund
af krisens omfang.
På kort sigt var der mulighed for at støtte fartøjer via fiskerifonden og nationale
ordninger til midlertidig oplægning af fartøjer. På mellemlang sigt ville Kom-
missionen fremlægge en meddelelse med retningslinjer for medlemsstaterne til
at fastlægge nationale omstruktureringsplaner for at sikre langsigtet bæredygtig-
hed. Derudover burde de minimis grænsen på 3.000 € over tre år overvejes. For-
slagene skulle drøftes internt i Kommissionen, og Kommissionen ville gerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
have skriftlige bemærkninger fra medlemsstaterne inden for en måned. Kommis-
sionen forventede at fremlægge en meddelelse inden udgangen af 2005.
Flere medlemsstater, herunder Danmark, støttede Kommissionens oplæg og un-
derstregede, at det var vigtigt at sikre lige konkurrencevilkår.
Møde med de sukkerproducerende AVS/LDC – lande
I marginen af rådsmødet blev der mandag den 19. september 2005 afholdt et
uformelt møde med de sukkerproducerende AVS/LDC-lande.
Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel indledte med at understrege, at den
løbende dialog, der er med de sukkerproducerende AVS- og LDC-lande, er ud-
tryk for, at der fra EU’s side tages hensyn til landenes forhold. Den sukkerre-
form, der er sat i gang, kan ikke udsættes og der må handles nu, både af hensyn
til EU og også af hensyn til de sukkerproducerende AVS- og LDC-lande. Der er
i EU ingen planer om at genåbne EBA-aftalen eller at give indrømmelser til de
lande, der kun er omfattet af EBA. Her må bistandsforanstaltningerne hjælpe.
Udviklingskommissær Louis Michel gav udtryk for indledningsvist, at Kommis-
sionen var bevidst om de socioøkonomiske konsekvenser, som sukkerreformen i
EU ville have på de sukkerproducerende AVS- og LDC-lande. Han håbede, at
de foreslåede ledsageforanstaltninger kunne træde i kraft inden sukkerreformen
havde virkninger i AVS- og LDC-landene. Der var lagt op til en 8-årig finansie-
ringsperiode, startende med 40 mio. euro, men tiltagende over resten af perio-
den, hvilket dog afhang af vedtagelsen af Dagsorden 2007.
De sukkerproducerende AVS- og LDC-lande gav udtryk for, at de ikke ville
modsætte sig forandringer, men understregede, at reformen skulle være realistisk
og retfærdig og anspore til en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at forhand-
lingerne føres i en ånd, hvor der tages hensyn til hinanden. Det nuværende oplæg
fra Kommissionen respekterer ikke AVS- og LDC-landenes behov. Sukkerrørs-
produktionen i landene er meget vigtig og den industri må bevares. Reformen,
som den er forelagt nu, gavner kun de rige europæiske lande. En afskaffelse af
prisgarantien vil have alvorlige konsekvenser i landene. Prisfaldet på sukker vil
have katastrofale konsekvenser for landenes økonomi – og det vel at mærke et
prisfald uden nogen form for kompensation.
For så vidt angår prisen, fremhævede landbrugskommissæren, at reduktionen på
39 % i EU’s sukkerpriser er nødvendig. AVS- og LDC-landene vil med refor-
men få mulighed for at øge eksporten til EU, og EU’s pris på sukker vil fortsat
være det dobbelte af verdensmarkedsprisen og dermed lukrativ for AVS- og
LDC-landene.
Afslutningsvist understregede landbrugskommissæren, at målet med reformen er
en bæredygtig sukkerproduktion i de sukkerproducerende AVS- og LDC-lande
og i EU. Sukkerreformen vil heller ikke være nem at håndtere for EU’s produ-
center. Men reformen vil give mulighed for at skabe en bæredygtig udvikling og
en lejlighed til at arbejde sammen, sådan at EU og AVS- og LDC-landene kan
finde den bedste løsning. Udviklingskommissær Michel fremhævede, at den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
samlede plan for ledsageforanstaltninger er smidig, således at man kan tilpasse
foranstaltningerne de specifikke situationer i de enkelte lande. Til det brug op-
fordrede kommissæren landene til at indsende nationale strategiplaner.