PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2688 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

31. oktober 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. november 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 8. november

2005 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31. oktob

F12

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005

1. EU-budget – Kommissionens køreplan hen imod en positiv

revisionserklæring (DAS)

Rådskonklusioner

KOM(2005)252

2. Bedre regulering – metode til måling af administrative byrder i EU

Rådskonklusioner

KOM(2005)518

3. EU-statistik – opfølgning på ECOFIN konklusioner af 7. juni 2005

4. Skat:

a. Fremskridtsrapport vedr. ”One Stop Shop” mv.

KOM(2004)728

b. Direktiv om nedsat moms

Politisk enighed

KOM(2003)397

5. Finansielle tjenesteydelser – grænseoverskridende fusioner og

virksomhedsopkøb

6. Stabilitets- og Vækstpagten – rådsanbefaling til Ungarn under

artikel 104.8

Rådsanbefaling

7. Budgetmæssige aspekter af sukkerreformen

KOM(2005)263, KOM(2005)266

8. Finansielle tjenesteydelser – forordning vedr. oplysninger om

indbetaler ved pengeoverførsel (SRVII)

KOM(2005)343

9. Den Europæiske Revisionsrets særberetning om forvaltningen af Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

(A-punkt)

10. Finansielle tjenesteydelser – ændring af direktiv om markeder for

finansielle

instrumenter (MiFID)

(A-punkt)

side 2

side 6

side 1

side 2

side 3

side 4

side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2005)253

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

EU-budget – Kommissionens køreplan hen imod en

positiv revisionserklæring (DAS)

KOM(2005)252

Resumé: ECOFIN vil formentlig vedtage konklusioner om Kommissionens køreplan for

indførelsen af en integreret struktur for intern kontrol med gennemførelsen af EU's budget.

Fuldt gennemført skulle køreplanen gerne sætte Revisionsretten i stand til med tiden at

afgive en revisionserklæring med færre eller ingen forbehold for gennemførelsen af EU’s

udgiftsbudget. Fra dansk side hilses Kommissionens køreplan for opnåelsen af en mere

positiv revisionserklæring velkommen. Væsentlige dele af køreplanen er dog stødt på

betydelig modstand hos et flertal af medlemsstater. Der ventes en drøftelse af den endelige

formulering af konklusionerne.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes drøftet og formentlig vedtaget konklusioner om Kom-

missionens køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol

(KOM (2005) 252 endelig).

På mødet i ECOFIN den 12. juli 2005 præsenterede Kommissionen sin

køreplan, hvorefter følgende konklusioner om den fortsatte behandling af

sagen blev vedtaget: Rådet noterer sig det britiske formandskabs og

Kommissionens ønske om at nedsætte et Ekspertpanel med repræsentation

fra alle medlemsstater, der kan drøfte Kommissionens forslag. Endvidere

opfordres COREPER til at vurdere Ekspertpanelets arbejde som led i

forberedelsen af udkast til konklusioner til brug for ECOFIN’s næste møde

om sagen.

Kommissionens køreplan

Indledning

Kommissionen fremlagde den 15. juni 2005 en køreplan for opnåelsen af en

positiv revisionserklæring (DAS) fra Revisionsretten om gennemførelsen af

EU’s budget, dvs. en erklæring med færre eller ingen forbehold for

budgetforvaltningen. Kommissionens initiativ skal ses på baggrund af, at

Revisionsretten gennem de seneste 10 år ikke har kunnet afgive en positiv

revisionserklæring for budgetgennemførelsen på de udgiftsområder, hvor

forvaltningen er delt mellem Kommission og medlemsstater

(landbrugsområdet, strukturfondene og samhørighedsfonden).

Kommissionens køreplan tager udgangspunkt i Revisionsrettens udtalelse om

indførelse af ”én enkelt revisionsmodel”, der indeholder et forslag til en

struktur for intern kontrol i Fællesskabet (Udtalelse nr. 2 af 18. marts 2004).

Det bemærkes, at Rettens udtalelse kun i meget begrænset omfang behandler

den eksterne kontrol eller revision af EU-budgettet, der foretages af Retten

selv og medlemsstaternes overordnede revisionsorganer (i Danmark

Rigsrevisionen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Køreplanen indeholder forslag til en række foranstaltninger på fællesskabsni-

veau og nationalt niveau til en styrket intern kontrol med EU-budgettet, der

fuldt gennemført gerne skulle sætte Revisionsretten i stand til med tiden at

afgive en revisionserklæring med færre eller ingen forbehold for lovligheden

og rigtigheden af Fællesskabets betalinger - helt ned til den enkelte støt-

temodtagers niveau.

Forslag til foranstaltninger

Kommissionen har gennemført en foreløbig analyse af svaghederne i det nuværen-

de interne kontrolsystem sammenholdt med Revisionsrettens forslag til en struktur

for intern kontrol i Fællesskabet. På dette grundlag fremlægges en række forslag til

kontrolforanstaltninger, der kan forbedre budgetgennemførelsen og rapporteringen

herom.

For

Kommissionens vedkommende

drejer det sig i det væsentlige om følgende forslag:



En forbedring af Generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter, der bl.a. inde-

holder erklæringer om og eventuelle forbehold for de underliggende betalings-

transaktioners lovlighed og rigtighed (delvist svarende til Revisionsrettens

erklæring om samme emne).

Fortsat udvikling af revisionsmetoder og retningslinier herfor (herunder risiko-

vurdering, revisionsstrategier, samplingmetoder og fejldefinitioner).

Yderligere udbygning af samarbejdet mellem Kommissionens og medlemssta-

ternes interne kontrolorganer baseret på brugen af fælles revisionsmetoder.



For

medlemsstaternes vedkommende

drejer det sig i det væsentlige om følgende forslag:



De øverste ansvarlige myndigheder (eventuelt på ministerniveau) afgiver årlige

erklæringer - såvel ex ante som ex post - om kontrolsystemernes effektivitet og

de underliggende betalingstransaktioners lovlighed og rigtighed.

Større inddragelse af de nationale rigsrevisioner i den eksterne kontrol med og

rapportering om fællesskabsbetalingerne, og herunder de ansvarlige

myndigheders håndtering heraf.

Forbedring af kontrollen med strukturfondsmidlerne, der som et meget hetero-

gent område giver medlemsstaterne et mere selvstændigt kontrolansvar.

Kommissionen vil i øvrigt omkring årsskiftet 2005/2006 fremlægge en mere

dybtgående handlingsplan for, hvilke (yderligere) foranstaltninger der findes

nødvendige for at etablere den af Revisionsretten anbefalede interne

kontrolstruktur.

Udkastet til rådskonklusioner

Det foreliggende udkast til konklusioner om Kommissionens køreplan for

indførelse af en integreret struktur for intern kontrol kan sammenfattes i følgende

hovedpunkter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet konstaterer, at Revisionsretten gennem alle årene har taget

forbehold for størsteparten af de transaktioner, der ligger til grund for

Unionens regnskaber. Ikke desto mindre glæder Rådet sig over de

fremskridt Kommissionen og medlemsstaterne har fået gennemført i

deres kontrolsystemer. Yderligere forbedringer af den finansielle

kontrol bør bygge på de eksisterende kontrolsystemer, der skal søges

udnyttet så effektivt som muligt.

Opnåelsen af en positiv revisionserklæring (DAS) er et ambitiøst mål på

mellemlangt sigt. Indførelsen af en integreret struktur for intern kontrol

på linje med Rettens udtalelse herom skulle give rimelig sikkerhed for

håndteringen af risikoen for fejl i de underliggende transaktioner.

Rådet mener ikke, at der er behov for yderligere afgivelse af

revisionserklæringer m.v. fra medlemsstatsside. De nuværende

nationale erklæringer på operativt niveau kan og bør give

Kommissionen og Revisionsretten vigtige oplysninger om sikkerheden i

budgetgennem-førelsen.

Kommissionen anmodes om at afklare og uddybe en række

revisionsfaglige spørgsmål, og herunder mulighederne for forenkling af

kontrollerne samt vurdering af kontrolomkostningerne. Specielt på den

delte budgetforvaltningsområde opfordres Kommissionen til - sammen

med medlemsstaterne - at vurdere de nuværende kontroller på

sektorniveau og regionalt niveau og værdien af eksisterende erklæringer.

Rådet noterer sig, at nogle medlemsstaters overordnede

revisionsorganer er indstillet på at drøfte, hvorledes de kan bidrage til at

styrke en integreret struktur for kontrol med EU’s tilskudsmidler.

Rådet opfordrer bl.a. Revisionsretten til fortsat at præcisere og

differentiere sin revisionserklæring (DAS) og tage de nuværende

medlemsstatserklæringer i betragtning.

Rådet anmoder medlemsstaterne om - i tæt dialog med Revisionsretten

- at løse de mangler ved systemerne, som Retten påpeger.

Kommissionen opfordres til at udvikle løsninger på problemer, der

optræder i flere medlemsstater, og rapportere til Rådet herom.

Rådet er af den opfattelse, at medlemsstaterne - på linje med

Revisionsrettens udtalelse om indførelse af ”én enkelt revisionsmodel”

- bør opnå en forståelse med Europa-Parlamentet om, hvilke risici der

kan tolereres i de underliggende transaktioner på de forskellige

budgetområder under hensyntagen til omkostningerne og udbyttet ved

kontrolindsatsen.

Hvad angår det fortsatte arbejde med Kommissionens køreplan - og

den kommende mere detaljerede handlingsplan - lægger Rådet op til en

drøftelse heraf i tilknytning til behandlingen af Revisionsrettens

årsberetning for regnskabsåret 2004 (dechargeproceduren), ligesom

Rådet vil vende tilbage til opfølgningen på sine konklusioner i løbet af

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionens handlingsplan for en positiv revisionserklæring er et element

i Kommissionens generelle indsats vedrørende sund finansforvaltning af

EU’s budget. Dette kan kun finde sted på EU-niveau og er derfor i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens handlingsplan har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 12. juli 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side hilses Kommissionens køreplan for opnåelsen af en positiv

revisi- onserklæring (DAS) velkommen. Som tilkendegivet i forbindelse med

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning for 2003 skal der efter

dansk opfattelse leveres et langt og sejt træk fra alle involverede parter,

førend man kan se en tydelig bevægelse hen imod en revisionserklæring med

færre eller ingen forbehold. Et væsentligt element i den forbindelse vil netop

være gennemførelsen af en mere ensartet kontrol og revision af Fællesskabets

bevillinger som foreslået i Revisionsrettens udtalelse om etableringen af ”én

enkelt revisionsmodel”.

Fra dansk side er man godt tilfreds med flere af de mere tekniske elementer i

konklusionsudkastet og erkendelsen af behovet for supplerende

undersøgelser af de eksisterende kontrolsystemers virkemåde. Dertil kommer

den positive konstatering af, at visse medlemsstaters overordnede

revisionsorganer overvejer, hvorledes de kan bidrage til processen. Denne del

af konklusionsudkastet bidrager til en nyttig fokusering af det fortsatte

arbejde med Kommissionens køreplan. Fra dansk side havde man imidlertid

gerne set, at køreplanens overordnede hensigt om at opnå en positiv revi-

sionserklæring fra Revisionsretten og muligheden for en udvidet brug af

erklæringer afgivet på nationalt niveau, var blevet omtalt mere positivt.

Andre landes holdninger

Drøftelserne af Kommissionens køreplan har vist principiel støtte fra alle sider til

Revisionsrettens udtalelse om indførelse af ”én enkelt revisionsmodel”, men

betydelig modstand mod væsentlige dele af Kommissionens køreplan hos et flertal

af medlemsstater. Dog har et mindretal af medlemsstater - med visse forbehold -

kunnet støtte Kommissionens køreplan som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Bedre regulering – metode til måling af administrative

byrder i EU

KOM(2005)518

Resumé: Rådet ventes at vedtage konklusioner, der understreger vigtigheden af bedre

regulering i relation til Lissabon-målsætningerne om at styrke vækst og beskæftigelse i

EU, og opfordrer Kommissionen til at begynde anvendelsen af en fælles metode til måling af

administrative byrder i EU fra januar 2006.

Baggrund og indhold

I marts 2000 i Lissabon pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen,

Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre

regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU.

Kommissionen offentliggjorde i 2002 en samlet pakke om bedre regulering,

som blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002, og som led i gennemførelsen

heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en

interinstitutionel aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede det daværende samt det foregående og de to

kommende EU-formandskabslande (Irland, Nederlandene, Luxembourg og

Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret,

som blev opdateret og udvidet med det østrigske og det finske formandskab i

december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og

måling af de administrative byrder i EU.

ECOFIN vedtog den 21. oktober 2004 følgende konklusioner vedr. en fælles

metode til måling af de administrative byrder i EU:

Rådet støtter udviklingen af

en fælles europæisk metode til at måle den administrative byrde, som EU-lovgivning og -

regulering pålægger erhvervslivet, som et af de elementer, der kan anvendes med henblik på

mikroøkonomisk vurdering af specifikke nye initiativer eller med henblik på forenkling af

gældende lovgivning og for at forbedre evalueringen af politikafgørelser og resultater.

Ministrene var enige om, at en fælles europæisk metode bl.a. bør bygge på anbefalinger fra

EPC, og at metoden vil kunne følge standardomkostningsmodellen (SCM) uden

nødvendigvis at være identisk hermed, afhængigt af resultaterne af fremtidige pilotprojekter.

Rådet ser positivt på, at Kommissionen inden længe agter at forelægge en meddelelse herom.

Det anmoder Kommissionen om at fortsætte udviklingen af en fælles metode, bl.a. ved

iværksættelse af pilotprojekter for at få metodens tekniske karakteristika samt dens

anvendelse i konkrete tilfælde, såvel forudgående som efterfølgende, fastlagt nærmere.

Pilotfasen og anvendelse af en metode i EU med et positivt resultat vil kræve aktivt

samarbejde fra medlemsstaternes side. Ministrene gav tilsagn om at bistå Kommissionen

med at give de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderinger, når Kommissionen

anmoder herom. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge og gennemføre en fælles

metode til at måle den administrative byrde så hurtigt som muligt i 2005, når pilotfasen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsluttet. Det opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan der

senere kan udvikles kvantitative mål for nedbringelse af den administrative byrde på

bestemte områder inden for erhvervslivet.

DER støttede efterfølgende ECOFIN-konklusionerne på et møde den 4.-5.

november 2004 og fremhævede især:



opbakningen til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder



Kommissionens planer om i nær fremtid at fremlægge en meddelelse om dette emne



samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilotprojekter med henblik

på en nærmere fastlæggelse af en sådan metode, der skal være afsluttet tidligst muligt i

2005.



Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til, når pilotprojekterne er afsluttet, at

implementere metoden i sine retningslinjer for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder

med henblik på forenkling.

Kommissionen præsenterede i marts 2005 en ny meddelelse om bedre

regulering i EU. Meddelelsen udstikker Kommissionens planer for det videre

arbejde med bedre regulering og omhandler bl.a. konsekvensvurderinger,

regelforenkling og administrative byrder. Meddelelsen blev drøftet på

rådsmøderne (ECOFIN og Konkurrenceevne) i april 2005.

I meddelelsen fra marts lancerede Kommissionen desuden en screening af

lovgivningsforslag, der afventer behandling i Rådet og Parlamentet for deres

fortsatte relevans og indflydelse på konkurrenceevnen. Som et resultat af

denne screening præsenterede Kommissionen den 27. september en

meddelelse med 68 forslag, som den agter at trække tilbage.

I marts 2005 efterspurgte Kommissionens næstformand, Kommissæren for

erhvervs- og virksomhedspolitik, medlemsstaternes forslag til regelforenkling.

Som et resultat af en omfattende høring af organisationer og myndigheder

sendte Danmark i juni 50 danske regelforenklingsforslag til Kommissionen.

Kommissionen ventes at præsentere en ny meddelelse om regelforenkling i

løbet oktober 2005.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik

på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27.

september 2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne

samt udsigterne til at anvende den fælles metode i EU. Den 20. oktober 2005

præsenterede Kommissionen en meddelelse om den fælles metode til måling

af de administrative byrder i EU.

Meddelelsen beskriver bl.a. status for arbejdet med byrdemålinger i de

respektive medlemsstater, hvoraf minimum 12 – inkl. Danmark – anvender

en SCM-lignende tilgang. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger

for den fælles metode, herunder definition af administrative byrder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afrapporteringsformat mv. Yderligere forudsætninger for den fælles metode

er beskrevet i et tilhørende anneks. Meddelelsens overordnede konklusion er,

at den fælles metode gennem kvantificering af reguleringens konsekvenser

kan bibringe det europæiske samarbejde merværdi.

På rådsmødet den 8. november ventes ECOFIN i forlængelse af ovennævnte

meddelelse og ECOFIN-konklusionerne fra oktober 2004 at vedtage

konklusioner, der understreger vigtigheden af dette emne i relation til

Lissabon-målsætningerne om at styrke vækst og beskæftigelse i EU.

Rådskonklusionerne ventes at opfordre Kommissionen til at begynde

anvendelsen af den fælles metode i konsekvensvurderingssystemet fra januar

2006.

Derudover ventes konklusionerne at henlede opmærksomheden på, at

medlemsstaterne i oktober 2004 gav tilsagn om at ville bistå Kommissionen

med implementeringen af metoden, samt at medlemsstaterne indvilger i at

levere de nødvendige informationer, som fremtidige målinger måtte kræve.

Konklusionerne ventes desuden at hilse Kommissionens seneste meddelelse

om regelforenkling velkommen og opfordre Kommissionen til i første

halvdel af 2006 at undersøge, hvorledes målemetoden bedst integreres i

regelforenklingsarbejdet. Konklusionerne vil formentlig bede om en

evaluering af arbejdet med målemetoden inden for et år.

Rådskonklusionerne ventes også at gentage ECOFIN’s opfordring fra

rådsmødet i oktober 2004 til Kommissionen og medlemsstaterne om at

overveje at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative

byrder på udvalgte reguleringsområder i EU. Konklusionerne ventes endelig

at henvise til konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder, samt

præcisere at ECOFIN vil vende tilbage til emnet i december 2005.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Metode til måling af administrative byrder i EU udvikles mest

hensigtsmæssigt på fællesskabsniveau. Regeringen finder, at sagen er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af

rådskonklusionerne.

Høring

Kommissionens meddelelse om den fælles metode til måling af

administrative byrder i EU er sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrenceevne og Vækst med frist den 28. oktober 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der

bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk

niveau, vil dette kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med

henblik på at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de

administrative byrder, som pålægges virksomhederne via EU-regulering vil

medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til

orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26.

november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked,

Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde

(Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til

orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004

til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til

orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november

2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN)

henholdsvis den 7. og 8. marts 2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og

(Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005 samt forud for

Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005. Folketingets Europaudvalg

har desuden modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser

(bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002 samt et grundnotat vedr.

Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts 2005. Folketingets

Europaudvalg har senest modtaget listen med danske forslag til forenkling af

eksisterende EU-regler i juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder

Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner. Arbejdet i EU

ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative

lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at den fælles metode til måling af de administrative byder i

EU, tages i anvendelse snarest muligt, da målemetoden er et godt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgangspunkt for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative

byrder.

Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering

og regelforenkling. Danmark foreslår, at Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne udvælger nogle af de mest bebyrdede sektorer/regulerings-

områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse.

Danmark arbejder aktivt for, at der på de udvalgte reguleringsområder

opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.

Danmark støtter endelig, at arbejdet sker ud fra en samlet afvejning af

økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser.

Andre landes holdninger

Der ventes, at kunne opnås enighed om rådskonklusioner vedr. måling af

administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

EU-statistik – opfølgning på ECOFIN konklusioner af

7. juni 2005

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 8. november 2005 at drøfte og eventuelt opnå

politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 og drage

konklusioner herom. Endvidere ventes Rådet at drage konklusioner om prioritering af

statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik

(CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMUen.

Baggrund og indhold

For at sikre en tilfredsstillende løbende overvågning af de enkelte

medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata afgørende.

EU-traktaten angiver, at medlemsstaterne skal indberette data for de

offentlige finanser til Kommissionen. De detaljerede forskrifter for denne

indberetning er angivet i forordning 3605/93.

Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige

finanser, herunder bl.a. i Grækenland i 2004. Som opfølgning herpå, samt

ECOFINs konklusioner den 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af

data for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse den 3. september

2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten,

offentliggjorde Kommissionen den 22. december 2004 en meddelelse om en

europæisk strategi for statistik for offentlige finanser. Strategien indeholder

tre indsatsområder: 1) udbygning af regelsættet, 2) styrkelse af ressourcerne i

Eurostat og Generaldirektoratet for økonomi og finans og 3) fastsættelse af

EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat.

ECOFIN hilste på mødet den 17. februar 2005 Kommissionens overordnede

strategi velkommen. På baggrund af strategien vedtog Kommissionen den 2.

marts 2005 et forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 om

statistiske datas kvalitet i sammenhæng med proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud. Forslaget sigter på at skabe: 1) et retligt

grundlag for de eksisterende ’best pratices’ vedrørende indsamling og

rapportering af data, 2) en mere systematisk fremgangsmåde i overvågningen

af datakvalitet ved at tillade dybdegående metodologiske besøg, udover de

besøg, der allerede gennemføres regelmæssigt og 3) mere transparens, og

dermed ansvarlighed, i hele processen, både på nationalt og Kommissions-

niveau, bl.a. ved offentliggørelsen af rapporterede data samt oplysninger om

kilder og metoder anvendt i indsamlingen af data. Kommissionen vedtog den

25. maj 2005 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet

(’Statistikkodeks’) om, hvordan styringen af Eurostat og det europæiske

statistiske system kan forbedres, herunder præsentation af

minimumsstandarder for produktion og spredning af statistik i Europa, og

hvilke principper der skal lægges til grund ved fastlæggelse af de statistiske

prioriteringer. Kommissionen forpligter sig til at sikre, at Eurostat efterlever

kodeksen. Kommissionen har endvidere vedtaget en henstilling til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemslandene, der anbefaler, at medlemslandene betragter kodeksen som

et sæt fælles standarder og sikrer, at principperne i kodeksen overholdes.

ECOFIN drøftede den 7. juni 2005 Kommissionens forslag til

forordning til ændring af forordning 3605/93 og Kommissionens

meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet. ECOFIN udtrykte støtte

til det foreslåede handlingsforløb og de fleste af de foreslåede

enkeltelementer. Flere medlemslande havde dog bemærkninger.

ECOFIN ventes den 8. november 2005 at drøfte og eventuelt opnå

endelig enighed om udkastet til forordning og drage konklusioner

herom.

Metodologiske besøg og Eurostats forbehold over for indberettede data

ECOFIN konkluderede den 7. juni 2005, at der var grund til en præcisering af de

metodologiske besøg som Kommissionen/Eurostat ifølge udkastet til forordning

vil kunne gennemføre. Særligt vil besøgene skulle begrænse sig til det statistiske

område og sammensætningen af delegationerne bør afspejle dette. ”Dialogbesøg”

bør være reglen, mens de metodologiske besøg ifølge ECOFIN kun bør finde sted,

når Eurostat konstaterer betydelige risici eller potentielle problemer med

medlemslandenes indberettede tal.

Vedrørende indberetning af data i forbindelse med proceduren om

uforholdsmæssigt store underskud var ECOFIN af den opfattelse, at Eurostat – i

de tilfælde, hvor Eurostat har forbehold over for medlemsstaternes data – bør

meddele disse forbehold til medlemsstaterne senest 3 arbejdsdage forud for

offentliggørelsen af vurderingen. I Kommissionens udkast til forordning var fristen

angivet til 2 arbejdsdage.

Kommissionen har præciseret principper og praktisk detaljer omkring de

metodologiske besøg. Ønsket om et 3-arbejdsdages varsel fra Eurostat ved

forbehold over for medlemsstaternes indberetninger ventes at blive indarbejdet i

udkastet til forordning.

EFC drøftede strategien for at forbedre kvaliteten og håndteringen af EU-

statistikken den 26-27. oktober 2005. EFC lægger op til, at

Kommissionen/Eurostats præcisering af rammerne for de metodologiske

besøg, herunder kravene til medlemslandene, specificeres som anneks til

forordningen.

Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB)

ECOFIN bad den 7. juni 2005 endvidere om en evaluering af Udvalget for

Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), der omtales i

forordningsudkastet. Denne evaluering skal omhandle udvalgets rolle,

kompetenceområder og funktionsmåde samt dets samspil med Eurostat.

EFC blev anmodet om at aflægge rapport til ECOFIN om resultatet af en

sådan vurdering inden udgangen af 2005.

EFC drøftede den 26.-27. oktober CMFBs rolle og samspil med Eurostat.

Det nuværende system, hvor Eurostat konsulterer dette rådgivende udvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestående af de mest erfarne eksperter fra de nationale statistiske

institutioner og nationalbanker, vurderes at have virket tilfredsstillende i

mange år, og medvirket til styrke pålideligheden og uafhængigheden af EU-

statistikken. Der var i EFC et bredt flertal for at bevare udvalget i dets

nuværende rolle.

Prioritering af statistiske behov

ECOFIN noterede sig også den 7. juni 2005 det igangværende arbejde med

at prioritere de nuværende og fremtidige statistiske behov. Relevans i forhold

til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør ifølge ECOFIN være det

overordnede kriterium, som statistikbehov vurderes på baggrund af. Fordele

og omkostninger i forbindelse med prioriteringen af statistiske behov skal

afvejes samt afspejles i anvendt metode og implementering. ECOFIN

anmodede om, at prioriteringsarbejdet blev fremskyndet, herunder, at EFC,

med bistand fra Eurostat og ECB, inden december 2005 fremlægger en

statusrapport om fremskridtene med en omprioritering.

Det overvejes at indarbejde arbejdet i Task Force om Improved Priority

Setting i Kommissionens statistikprogram for 2008-12 og som pilotprojekt i

det årlige arbejdsprogram for 2007.

Eurostats uafhængighed

ECOFIN anerkendte den 7. juni 2005 behovet for at overveje oprettelsen af

en ’høj-niveau’ rådgivende gruppe, med politisk synlighed og kapacitet til at

fremme uafhængighed, integritet og ansvar i Eurostat og det europæiske

statistiske system. ECOFIN fandt det imidlertid vigtigt at en sådan gruppes

rolle, beføjelser, ansvarsområde og sammensætning samt forbindelse til den

rådgivende gruppe CEIES (European Advisory Committee on Statistical

Information in the Economic and Social Spheres) blev gjort klar. CEIES

medvirker til at koordinere arbejdet med EU's statistiske informationspolitik

bl.a. ved at tage inddrage brugernes krav samt omkostningerne for

statistikproducenterne.

Statusrapport om Informationskravene i ØMUen

EFC påregnes at aflægge statusrapport om informationskravene i

ØMUen, der omfatter udarbejdelse af statistiske indikatorer, såkaldte

Principal European Economic indicators (PEEIs), til brug for

økonomisk analyse og monetær politik. For nærværende er 9 ud af

disse 19 PEEIs tæt på at opfylde eller opfylder de opstillede krav til

rettidighed og dækning. Fremadrettede prioriteter er særligt en

forbedret tilgængelighed af indikatorer på service- og

arbejdsmarkedsområdet samt en forbedring af

offentliggørelseshastigheden af de fleste PEEIs, der trods fremskridt

halter efter tilsvarende amerikanske indikatorers

offentliggørelseshastighed. EFC har ligeledes udarbejdet rapport om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de tiltrædende landes og kandidatlandenes fremskridt inden for

handlingsplanen for økonomisk, monetær og finansiel statistik.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændring af forordning (EC) no. 3605/93 kan medføre udgifter i

størrelsesordenen 0,4 mio. kr. for Danmarks Statistik som følge af blandt

andet den nye form for kontrolbesøg samt omkostninger til øget

dokumentation. Udgifterne afholdes inden for Danmarks Statistiks

udgiftsramme.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører initiativer, der skal styrke troværdigheden af

statistikproduktionen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på

EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar

vedrørende statistik har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for mødet i ECOFIN den 17. februar 2005 og til

forhandlingsoplæg forud for mødet i ECOFIN den 7. juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågningen

og pålideligheden af statistik for offentlige finanser, samt initiativer til

nedbringelse af statistikkrav med henblik på frigørelse af ressourcer blandt

andet til styrkelse af statistik om offentlige finanser.

Andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil kunne nå til enighed om vedtagelse af forordning

til ændring af forordning 3605/93.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

Fremskridtsrapport vedr. ”One Stop Shop” mv.

KOM(2004)728

Resumé: Der ventes på rådsmødet en præsentation af formandskabets fremskridtsrapport

vedrørende en direktivpakke om forenklinger af momsregler:

1) Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/377/EØF (6.

momsdirektiv) med henblik på forenklinger af momsforpligtelser,

2) forslag til Rådets direktiv om ordninger for godtgørelse af moms til afgiftspligtige

personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret i en

anden medlemsstat, samt

3) forslag om Rådets forordning om ændring af Rådets forordning 1798/2003

(forordning om administrativt samarbejde) om administrative

samarbejdsordninger, der er nødvendige for funktionen af one-stop systemet og

godtgørelse af moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på

medlemsstatens område, men er etableret i en anden medlemsstat

Sagen har tidligere været drøftet på ECOFIN den 16. november 2004.

Baggrund og indhold

Kommissionen har vurderet, at virksomheder med momsforpligtelser i andre

medlemslande end deres eget har betydelige administrative byrder. Endvidere

er reglerne i 8. momsdirektiv for godtgørelse af købsmoms afholdt i et andet

medlemsland så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke

anmoder om godtgørelsen.

Derfor har Kommissionen fremsat et forslag, der sigter mod at lette de

administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det

medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget

indeholder følgende elementer:

Udvidet brug af omvendt betalingspligt

Indførsel af et one-stop system

Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8.

momsdirektiv

Harmonisering af fradragsretten

Forenkling af fjernsalgsreglerne

Ændringer i særordningen for små virksomheder.

Forslaget indebærer ændringer i 6. momsdirektiv for så vidt angår punkt A,

B, D, E og F. Derudover foreslås et nyt direktiv til erstatning af 8.

momsdirektiv, punkt C. Endelig vil en gennemførelse af punkt B og C også

kræve ændringer i forordningen om administrativt momssamarbejde.

Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt, business-to-business (B2B)

Der er i dag omvendt betalingspligt ved en del transaktioner mellem

afgiftspligtige personer (B2B) i forskellige EU-lande. Det vil sige, at køber – i

stedet for sælger - skal indbetale moms i købers hjemland (forbrugslandet).

Fordelen ved omvendt betalingspligt er, at sælger fritages for at skulle

momsregistreres og indbetale momsen i købers hjemland.

For visse typer af B2B-transaktioner er det obligatorisk for medlemslandene

at anvende omvendt betalingspligt, for andre typer er det frivilligt.

Kommissionen foreslår, at udvide den obligatoriske brug af omvendt

betalings-pligt til også at omfatte transaktioner med:



varer, der installeres/samles af eller på vegne af sælger,

ydelser i forbindelse med fast ejendom, art. 9(2)a i 6. momsdirektiv,

herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og

sagkyndige, samt ydelser vedrørende forberedelse eller samordning af

byggearbejder,

transaktioner med en køber, der er en momsregistreret afgiftspligtig

person,

ydelser angivet i art. 9(2)c i 6. momsdirektiv, som omfatter:

virksomhed indenfor kulturel aktivitet, sport, kunst, videnskab,

undervisning og underholdning,

virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og

omladning,

sagkyndig vurdering af løsøregenstande og arbejde udført på

løsøregenstande.

Imidlertid medfører omvendt betalingspligt og det forhold, at sælger ikke

længere er momsregistreret i købers land, at sælger ikke umiddelbart kan

fratrække moms af eventuelle indkøb i dette land – men i stedet må søge om

godtgørelse efter 8. momsdirektiv. Derfor har Kommissionen foreslået

ændrede og forenklede regler for denne godtgørelse, jf. punkt C.

Ad B. Indførsel af et one-stop system

Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som

momsberigtiges i købers land, momsregistreres m.v. i dette land

(forbrugslandet) bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt

betalingspligt i B2B-salg. Sælger virksomheden til mange forskellige EU-

lande vil den skulle registreres i dem alle og leve op til en række forskellige

krav i landene.

Siden 2003 har det været muligt for virksomheder i 3. lande, der sælger e-

handelsydelser til private forbrugere (Business-to-Consumer, B2C) at

registrere virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighederne i dette land elektronisk kan foretage momsangivelser til alle

medlemslande i EU. Dette system med én indgang til alle EU-lande kaldes et

one-stop system.

Kommissionen foreslår, at one-stop systemet fra medio 2006 udvides til også

at omfatte virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser,

som momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til

virksomheder og til private, B2B og B2C.

Ligesom i det nuværende one-stop system skal momsangivelser foretages hos

én myndighed for salg til alle EU-lande, og for virksomheder i EU gælder, at

indgangen til systemet er hjemlandets myndighed. For at undgå omfattende

pengeoverførsler mellem medlemslandenes myndigheder foreslår

Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage momsbetalingerne

direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.

Kombinationen af udvidet omvendt betalingspligt, jf. punkt A, og et nyt one-

stop system vil betyde, at virksomheder i EU, der foretager momspligtige

transaktioner i andre medlemslande end hjemlandet enten vil være omfattet

af obligatorisk omvendt betalingspligt, hvor køber er ansvarlig for

momsbetalingen, eller have mulighed for at anvende one-stop systemet.

Kommissionen foreslår, at brugen af one-stop systemet bliver valgfrit

således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-

lande kan være det.

Kommissionen foreslår endvidere, at regelsættet for angivelser i one-stop

systemet harmoniseres, herunder vedr. kvartalsvis angivelse, ensartet

angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser.

Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i one-stop systemet ikke

nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale

angivelser m.v.

Indførsel af det nye one-stop system kræver ændringer i 6. momsdirektiv

samt for så vidt angår informationsudvekslingen m.v. ændringer i

forordningen om administrativt samarbejde.

Ad C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv

En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb (en momsbelagt

omkostning) i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret - og

derfor ikke har mulighed for at få momsfradrag - kan søge om godtgørelse af

momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8.

momsdirektiv. Procedurerne vedr. godtgørelsesanmodninger efter direktivet

er imidlertid så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger

godtgørelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret.

Der har ikke kunne opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det

indebar, at fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor

virksomheden er etableret, i stedet for efter reglerne i tilbagebetalingslandet.

Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i

8. momsdirektiv, således at fradragsretten stadig følger reglerne i tilbage-

betalingslandet.

Herudover foreslår Kommissionen dog indsat en bestemmelse om, at

virksomheder med blandet momspligtig og momsfri omsætning kun kan få

godtgjort moms svarende til den andel, den momspligtige omsætning udgør

af den samlede momspligtige omsætning. Det vil blandt andet få betydning

for danske virksomheders leasing af transportmidler. I stedet for fuld

momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få begrænset

godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den

samlede virksomhed.

Teknisk vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed

sender en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med

oplysninger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at

virksomheden er momspligtig og videresender anmodningen til

tilbagebetalingslandets myndighed, som sender beløbet direkte til

virksomheden.

Ønsker tilbagebetalingslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af

anmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer m.v. vil dette skulle

ske gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.

Moderniseringen kræver – ligesom one-stop systemet under punkt B -

ændringer i forordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der

skal laves et system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter

og informationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II.

Ad D. Harmonisering af fradragsretten for momsudgifter

Der er store forskelle i medlemslandenes regler for fradragsret af

momsudgifter i forbindelse med specielt personbiler, hotelophold,

bespisning, luksusvarer, underholdning og repræsentation. Dertil kommer, at

de lande, der havde begrænsninger i fradragsretten ved vedtagelsen af 6.

momsdirektiv med de gældende regler har haft mulighed for at bibeholde

dem (stand still). Dog kan landene ikke vedtage yderligere begrænsninger, og

hvis et land en gang har lempet en begrænsning (givet mere i fradragsret) kan

den begrænsede fradragsretsregel ikke genindføres. Kommissionen har

tidligere fremsat forslag til en harmonisering af fradragsretsreglerne i EU,

men der har ikke kunnet opnås enighed.

Kommissionen anfører, at det i det foreslåede moderniserede

godtgørelsessystem, jf. punkt C, ikke er nødvendigt med en harmonisering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fradragsretsreglerne. Imidlertid vil det være fordelagtigt at afgrænse de

udgiftsområder, hvor fradragsretten kan variere mellem medlemslandene.

For alle andre udgifter vil de normale fradragsretsregler i det 6.

momsdirektiv, dvs. at momsregistreret virksomhed har fradragsret for

købsmoms i det omfang, det indkøbte medgår til de aktiviteter,

virksomheden betaler salgsmoms af, gælde i alle EU-lande, og eventuelle

stand still bestemmelser vil bortfalde.

Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte og ændre

fradragsretten for udgifter til:



biler, både og fly,

rejser, overnatninger, mad og drikke,

luksusvarer, underholdning og repræsentation,

varer og ydelser, hvor over 90 pct. af den samlede anvendelse af dette

gode er privat eller uvedkommende for driften af virksomheden på

anden vis.

Ad E. Forenkling af fjernsalgsreglerne for salg til private og ikke-

momsregistrerede virksomheder (B2C)

Med det indre marked i 1993 blev der - for at undgå konkurrenceforvridning

som følge af medlemslandenes forskellige momssatser – vedtaget særlige

fjernsalgsregler. De medfører, at varesalg til privatpersoner og ikke-

momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land er momspligtigt i købers

land (forbrugslandet).

Der er dog en undtagelse fra denne hovedregel. Såfremt det årlige varesalg til

et andet EU-land er mindre end et nationalt fastlagt beløb på mellem 35.000

og 100.000 Euro, kan sælger vælge mellem at momsberigtige salget i

oprindelses- eller forbrugslandet. Det bemærkes, at denne fjernsalgsgrænse

ikke gælder for punktafgiftspligtige varer, dvs. alkohol, vin mv., idet al moms

betales i forbrugslandet fra første krone.

Kommissionen vurderer, at virksomheder med salg til en række EU-lande

bruger betydelige administrative ressourcer på at overvåge salget til de

enkelte lande og sikre, at salget ikke overstiger de nationale fjernsalgsgrænser.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes én samlet grænse for fjernsalg til

andre EU-lande på 150.000 Euro pr. virksomhed. Overskrides denne grænse

skal virksomheden indbetale moms i forbrugslandene af den del, der

overskrider grænsen. Kommissionen foreslår endvidere, at virksomhederne

fortsat skal have mulighed for at vælge forbrugslandbeskatning uanset salgets

størrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at hvis virksomheden skal betale moms i forbrugslandet,

må virksomheden - som i dag - sørge for indbetaling af moms i de EU-lande,

hvor den ikke er etableret, f.eks. ved brug af one-stop systemet, jf. punkt B.

Man kunne argumentere for, at introduktionen af et one-stop system kan

fjerne behovet for fjernsalgsgrænsen, idet systemet medfører, at der kan

gennemføres elektroniske momsbetalinger via eget lands myndighed og

dermed kan momsregistrering i forbrugslandene undgås. Kommissionen

vurderer, at det er hensigtsmæssigt at bibeholde en grænse af hensyn til de

små virksomheder, der kan have begrænset adgang til elektroniske løsninger.

De vil dermed kunne fortsætte med kun at betale moms i eget land.

Ad F. Ændringer i samordningen for små virksomheder

Der findes i dag regler for momsfritagelse af små virksomheder i 6.

momsdirektiv. Reglerne for, hvornår en virksomhed anses for lille ses i

forhold til virksomhedens samlede årlige omsætning. Der er stor variation i

definitionen af en lille virksomhed mellem de forskellige EU-lande. Således

har nogle medlemslande en lav omsætningsgrænse, f.eks. Danmark med

50.000 kr., mens andre lande har en relativ høj omsætningsgrænse, f.eks. UK

med knap 700.000 kr. Dertil kommer, at visse lande kan pristalsregulere deres

grænse, mens andre ikke kan. Med de gældende regler, er der ulige vilkår for

medlemslandene til at definere størrelsen af en lille virksomhed, der kan

momsfritages.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en øvre grænse for den årlige

omsætning i momsfritagne virksomheder på 100.000 Euro (743.260 kr.).

Medlemslandene vil have mulighed for at fastlægge et lavere niveau og for at

fastsætte forskellige grænser for forskellige grupper af afgiftspligtige

virksomheder.

De ovenfor beskrevne elementer i Kommissionens forslag har været drøftet

intensivt under det britiske formandskab.

Formandskabet ventes på rådsmødet at fremlægge en fremskridtsrapport, der

beskriver, hvorledes formandskabet har grebet arbejdet an samt giver en

status for forhandlingerne.

I rapporten ventes at fremgå, at formandskabet fortsætter prioriteringen af

arbejdet, og at det efterfølgende østrigske formandskab har lovet at gøre det

samme i første halvår af 2006.

Retsgrundlag

Alle tre forslag er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver

vedtagelse med enstemmighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene vil kræve ændringer i momslovens regler for godtgørelse af moms

til udenlandske virksomheder, i reglerne for fjernsalg af varer og i visse af

reglerne for omvendt betalingspligt.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at give staten et varigt provenutab på 120 mio. kr., hvoraf

halvdelen stammer fra forslaget om ændrede fjernsalgsregler i delforslag E.

Det resterende provenutab relaterer sig hovedsagelig til delforslag C, hvor

det skønnes, at flere udenlandske virksomheder vil søge om

momsgodtgørelse.

For en mere detaljeret redegørelse af de økonomiske konsekvenser af

forslaget henvises til den supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del.,

stillet af Skatteudvalget den 12. november 2004.

For så vidt angår administrative konsekvenser for staten, skønnes, at

ToldSkat får engangsudgifter til etablering af one-stop systemet og det

tilknyttede informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes

afholdt inden for de eksisterende rammer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Såvel forslaget om one-stop systemet og nye regler for godtgørelse vurderes

at lette virksomhedernes administrative byrder, øge momsfradragene og gøre

handel lettere.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes

grænseoverskridende handel og dermed funktionen af det indre marked.

Forslagene skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud

over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen

skønner derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de

modtagne høringssvar er kort gengivet nedenfor.

Dansk Industri (DI) anfører, at forslaget vil lette de administrative byrder for

virksomhederne, hvorfor man generelt kan støtte forslaget. Til de enkelte

delforslag bemærkes blandt andet følgende:



Omkring indførsel af et one-stop system er DI positiv og anfører specielt, at det

vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til erhvervsdrivende og private.

Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis afregning med 20 dages

angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af betalingsfristen for små og

mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en længere betalingsfrist.

DI ønsker desuden en harmonisering af også de nationale angivelses- og

betalingsfrister. For at lette virksomhedernes administrative byrder, foreslår DI

desuden, at man i beregningerne af omsætningsgrænserne i forbindelse med de



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



nationale angivelses- og betalingsfrister udelukkende opgør den indenlandske

momspligtige omsætning, således at virksomheder med stor eksportandel og en

indenlandsk omsætning på under 15 mio. årligt ikke skal lave månedsafregning.

DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog

ikke fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige

aktiviteter i hjemlandet.

Til forslaget om udvidet brug af omvendt betalingspligt anbefaler DI, at

hæftelsesreglerne præciseres nærmere, således at det fremgår, hvad sælger skal

iagttage for ikke af hæfte for en afregning.

DI udtrykker betænkelighed ved fastsættelse af én (høj) fjernsalgsgrænse, idet

dette vil indebære en betydelig konkurrencemæssig fordel for

fjernsalgsvirksomhederne i forhold til lokalt salg.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) anfører, at forslaget vil lette

de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man generelt kan

støtte forslaget. Til forslaget vedrørende etablering af et one-stop system

anføres, at det synes uhensigtsmæssigt, at virksomhederne selv skal foretage

momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver

virksomhederne administrative byrder og undergraver det ellers gode one-

stop system.

HTS stiller sig skeptisk overfor den foreslåede ændring af fjernsalgsreglerne,

som man mener kan medføre konkurrenceforvridning i forhold til danske

virksomheder.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer (FRR) har oplyst, at forslaget ikke

giver rådet anledning til bemærkninger.

Håndværksrådet mener, at forslaget samlet set vil medføre betydelige lettelser

for virksomhederne og støtter derfor forslaget. I forbindelse med delforslaget

om harmonisering af fradragsretten for momsudgifter foreslås det, at der for

at lette virksomhederne udarbejdes en liste over EU-landenes

fradragsretsregler.

Landbrugsrådet er generelt positiv overfor forslaget, men har følgende

bemærkninger til de enkelte delforslag:



Landbrugsrådet finder det vigtigt at udvidet brug af omvendt betalingspligt ikke

indføres før muligheden for elektronisk tilbagesøgning af købsmoms (forslaget

om ændring af 8. direktiv) er gennemført.

For så vidt angår one-stop systemet anfører Landbrugsrådet, at systemet skal

være fleksibelt og nemt at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå

spekulation i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de

nationale angivelsesfrister.

For så vidt angår forslaget om ændring af fjernsalgsgrænsen foreslår

Landbrugsrådet forslaget ændret, således at kun virksomheder med manglende

adgang til elektronisk anvendelse af one-stop systemet fortsat skal kunne bruge

fjernsalgsregler – alle andre virksomheder bør kunne momse alt salg i

forbrugslandet.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg

forud for forslagenes præsentation på ECOFIN den 16. november 2004.

Grundnotat er oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat

er oversendt den 14. april 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er generelt positiv overfor Kommissionens forslag og Danmark

støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer

virksomhedernes administrative byrder.

Danmark er dog betænkelig ved indførsel af en samlet fjernsalgsgrænse for

hele EU på 150.000 euro, da der blandt andet er risiko for spekulation i

fjernsalg fra en fast etablering i et medlemsland udelukkende til private

forbrugere i et andet medlemsland.

Danmark noterer sig fremskridtsrapporten og den prioritering af forslaget,

som formandskabet lægger op til.

Andre landes holdninger

Flertallet af lande er positive overfor Kommissionens forslag. Enkelte lande

tager dog forbehold for forslaget.

Det ventes, at rådet vil tage fremskridtsrapporten til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Direktiv om nedsat moms

KOM(2003)397

Resumé: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005 endnu en drøftelse

af forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397]. Drøftelsen forventes at

tage udgangspunkt i et løsningsforslag fra formandskabet.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN den 7. juni 2005.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms

[KOM(2003) 397] med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere

området for nedsat moms i EU samt sikre en ensartet behandling af

medlemsstaterne.

Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen

vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms. Forslaget

indebærer bl.a. en ændring af bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor

medlemslandene har mulighed for at anvende nedsatte momssatser på

minimum 5 pct. i modsætning til den ordinære momssats på minimum 15

pct. I stedet enedes Rådet om at opfordre Kommissionen til at fremsætte

forslag om at forlænge forsøgsordningen vedrørende såkaldt

arbejdskraftintensive tjenesteydelser (bilag K), der ellers udløb den 31.

december 2003, i yderligere to år – dvs. til udgangen af 2005. Ordningen

angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens forslag herom blev

vedtaget på rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2004 som a-punkt.

Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye”

medlemslande, der ønsker det – Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at

anvende den omtalte forsøgsordning, så længe den løber [KOM (2004) 295

og 296].

Yderligere har Kommissionen i april 2005 foreslået, at direktivet angående

normalsatsen for moms, der udløber den 31. december 2005, forlænges med

5 år [KOM 2005 (136)]. Direktivet bestemmer, at normalsatsen mindst skal

være 15 pct. og er tidligere blevet forlænget nogle gange.

For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms,

herunder bilag H, var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13.

december 2003 en uformel drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene.

Drøftelserne fortsatte på rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10.

februar, 9. marts og 7. december 2004 samt 7. juni 2005.

Med hensyn til forslaget vedrørende normalsatsen for moms havde

Kommissionen foreslået en ny 5 års forlængelse. Det luxembourgske

formandskab havde til ECOFIN den 7. juni 2005 foreslået en 10 årig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlængelse. Det britiske formandskab konstaterer, at der var enighed om en

sådan 10 årig forlængelse på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005.

Indhold

Kommissionens forslag

Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i:



det nuværende bilag H til 6. momsdirektiv

en række nationale særordninger, der giver visse medlemslande mulighed for at

anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller ydelser

bilag K.

Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende

nedsatte momssatser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har

grundlag i et ændret bilag H, og at såvel de nationale særordninger som bilag

K således ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydelser

overføres til dette ændrede bilag H.

Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til

nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste

Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan

opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder –

f.eks. Portugal for så vidt angår Madeira og Azorerne), men ordningen

begrænses til varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen kan

således ikke længere anvendes på salg til forbrug uden for områderne.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag

H i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et

medlemsland ikke behøver at anvende nedsat moms for en hel kategori i

bilag H, men kan begrænse det til dele heraf i det omfang, dette ikke

medfører konkurrenceforvridning.

Forslaget er uddybet i bilag 1. Overordnet er det Kommissionens opfattelse,

at bilag H i den foreslåede udformning ikke vil medføre

konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Derimod mener

Kommissionen, at de særregler om nedsat moms, som bortfalder ved

forslaget, har givet anledning til konkurrenceforvridning.

Formandskabets løsningsforslag

Formandskabet forventes at præsentere et løsningsforslag, hvor der

gennemføres visse udvidelser af landenes muligheder for at anvende nedsatte

momssatser, først og fremmest på visse arbejdskraftintensive ydelser og

restaurantydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle af ordningerne foreslås gjort permanente. Det drejer sig bl.a. om

reparation af visse bygninger. Andre foreslås gjort midlertidige med udløb

den 31. december 2015. Det drejer sig bl.a. om de 10 nye medlemslandes

særordninger (overgangsordninger) med hensyn til nedsat moms og en ny

ordning, hvor landene enkeltvis kan søge Rådets bemyndigelse til at anvende

nedsat moms på visse arbejdskraftintensive ydelser og restaurantydelser.

Forslaget ændrer ikke de ”gamle” medlemslandes særordninger, og der

foreslås ingen indskrænkninger i det gældende område, hvor alle lande kan

anvende nedsat moms.

Formandskabets forslag er overordnet set det samme som det, det tidligere

luxembourgske formandskab forelagde på rådsmødet i juni.

Retsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver

vedtagelse med enstemmighed. Dog har Kommissionen foreslået

Tiltrædelses-aktens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som

retsgrundlag for forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig. Vedtagelse

af Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet

Danmark ifølge det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene

at anvende nedsat moms. Den del af forslaget har derfor som udgangspunkt

ingen samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle

konsekvenser.

Kommissionens forslag ophæver muligheden for fjernsalg med særlig lav

moms fra visse territorier i visse medlemslande til forbrugere i andre

medlemslande. Det reducerer risikoen for provenutab som følge af et

eventuelt stigende grænseoverskridende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske

omkostninger for erhvervslivet.

Generelt vil en reduktion af forvridning og differentiering i andre lande

styrke det indre marked og samhandlen samt øge produktionen. Mindre

differentiering af momsen vil derudover reducere de administrative

omkostninger hos myndigheder og virksomheder.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes

afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

funktion. Regeringen skønner derfor at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Told- &

Skattestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, It- &

Telestyrelsen, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi,

Danske Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades

Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv

over for direktivforslaget. Enkelte er kommet med konkrete forslag til

udvidelse af listen med omfattede varer og ydelser, for hvilke der kan

anvendes nedsatte momssatser.. Det kan bl.a. nævnes, at Håndværksrådet

ønsker forslaget udvidet med anlægsgartnerarbejde og flere andre

håndværksfag. Håndværksrådet skriver, at nedsat moms kan bruges som et

middel til at bekæmpe sort arbejde. Under alle omstændigheder støtter

Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om Danmark ønsker at anvende

nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit høringssvar, at

forsøgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser

kun i begrænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsøgsordningen

heller ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål

bør fremmes med andre virkemidler end momsen.

Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende

Polens og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen. Dansk Industri udtaler, at

organisationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af

registrerede revisorer støtter forslaget.

Tidligere forelæggelser

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2003, forud for rådsmødet (ECOFIN)

den 25. november 2003 (til forhandlingsoplæg), og forud for rådsmøderne

(ECOFIN) den 20. januar, 10. februar, 9. marts, 16. november og 7.

december 2004 samt 7. juni 2005. Grundnotat og supplerende grundnotat

om forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til Folketingets

Europaudvalg henholdsvis den 30. april og den 28. juni 2004.

Holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk holdning

Fra dansk side er man principielt fortsat imod udvidelse af

anvendelsesområdet i EU for nedsat moms på varer og tjenesteydelser,

herunder restaurantydelser, uanset om der er tale om en udvidelse af bilag H

eller om yderligere nationale særordninger.

Man er fra dansk side enig med Kommissionen i, at et kriterium for

anvendelsesområdet for nedsat moms kan være betydningen for det indre

markeds funktion. Denne afhænger bl.a. af, hvilke typer varer og ydelser der

er tale om.

Andre landes holdninger

Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for

nedsat moms på restaurantydelser. Tyskland har angiveligt givet Frankrig

tilsagn om, at man ikke vil modsætte sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006

kan indføre nedsat moms på restaurantydelser. Sammen med en mindre

gruppe lande presser Frankrig også på for at kunne fortsætte med nedsat

moms på arbejdskraftintensive ydelser efter nytår.

I forhold til formandskabets kompromis har en gruppe lande på forhånd

oplyst at de kan tiltræde forslaget. Omkring halvdelen af medlemslandene

accepterer kompromiset som forhandlingsgrundlag, men ønsker tilføjelser og

ændringer, som går i retning af yderligere udvidelser af anvendelsesområdet

for nedsat moms. En gruppe lande har tilkendegivet, at de ikke - eller helt

overvejende ikke - kan acceptere forslaget som forhandlingsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

OVERSIGTER

1. Bilag K - særordninger for “gamle” medlemslande med udløbsdato den 31.

december 2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms -

ned til 5 pct. - på arbejdskraftintensive ydelser.

KATEGORI - YDELSE

1. Småreparationer

- Cykler

- Sko og lædervarer

- Beklædningsgenstande og linned

2. Reparation og renovering af

private boliger

3. Vinduespudsning

4. Pleje i hjemmet

5. Frisørvirksomhed

MEDLEMSLAND

Belgien, Nederlandene og

Luxembourg

Belgien, Nederlandene og

Luxembourg

Belgien, Grækenland, Nederlandene

og Luxembourg

Belgien, Frankrig, Italien,

Nederlandene, Portugal, Spanien og

UK (kun Isle of Man)

Frankrig, Luxembourg

Grækenland, Frankrig, Italien og

Portugal

Luxembourg, Nederlandene og

Spanien

2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordninger har alle

udløbsdato.

MEDLEMS-

LAND

Letland

Estland

Tjekkiet

UDLØBS-

DATO

31.12.2004

30.6.2007

31.12.2007

VARE/TJENESTE/SATS

Varme til husholdninger (0-sats)

Varme og brændsel til private og visse

organisationer m.v. (ned til 5 pct.)

Varme og brændsel til private og små

ikke-momsregistrerede virksomheder

(ned til 5 pct.)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden

for det sociale område (ned til

5 pct.)

Medicin og fødevarer undtagen is,

snacks o.lign (0-sats)

Restaurantydelser (ned til 5 pct.)

Kul, brænde, lokal fjernvarme,

restaurantydelser (ned til 12 pct.)

Visse bøger og tidsskrifter (0-sats)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke

materialer) uden for det sociale

område samt levering af hele eller

Cypern

Ungarn

Polen

31.12.2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovenien

31.12.2007

Slovakiet

Polen

31.12.2007

30.4.2008

dele af nye bygninger til boligformål

(ned til 5 pct.)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke

materialer) uden for det sociale

område (ned til 5 pct.)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden

for det sociale område (ned til 5 pct.)

Fødevarer og varer til landbruget

(Bilag H, punkt 1 og 11) (ned til 3

pct.)

Slovakiet

31.12.2008

Energi til varme til private og små

ikke-momsregistrerede virksomheder

(ned til 5 pct.)

Malta

1.1.2010

Fødevarer og medicin (0-sats)

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3. Forslag fra Kommissionen

3.A Tidsubegrænsede særordninger for ”gamle” medlemslande, som

Kommissionen har foreslået ophævet. Det drejer sig om varer og tjenester uden

for 6. momsdirektivs bilag H.

3.A.1 ”Parkeringssatser”

MEDLEMS- SATS

LAND

Belgien

12 pct.

Irland

13,5 pct.

VARE/YDELSE

Kul, koks og dæk

Energi til belysning og opvarmning, maskiner

og udstyr til anvendelse ved opførelse og

vedligeholdelse af fast ejendom, reparation

og vedligeholdelse af visse former for

maskiner og udstyr, ydelser vedrørende pleje

af det menneskelige legeme, visse ydelser til

turister, fotografers ydelser, jockey-ydelser

samt kunstværker og antikviteter

Luxembourg 12 pct.

Visse brændselsprodukter, herunder olie træ

og blyfri benzin, reklamer, kataloger samt

turistbrochurer, rejsebureauvirksomhed,

reklamebureauvirksomhed o. lign., liberale

erhverv, finans- og opsparingsforvaltning,

varer til vask og rengøring, tobak og visse

vine

Østrig

12 pct.

Vin leveret i produktionsleddet

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.A.2. ”Super nedsatte satser”

MEDLEMS- SATS

VARE/YDELSE

LAND

Luxembourg 3 pct.

Sodavand, børnetøj og –sko.

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.3 ”0-satser”

VARE/YDELSE

Børnetøj og –sko, vokslys og visse ydelser

leveret af ’Commissioners of Irish Lights’

Italien

Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke

kan anvendes til byggeformål og metalskrot

Børnetøj og –sko, visse campingvogne og

husbåde, støvler og hjelme til anvendelse i

industrien samt motorcykel- og cykelhjelme

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.B Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede

. I

Kommissionens forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne

videreføre disse satser for varer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6.

momsdirektivs bilag H. Det gælder eksempelvis for aviser.

3.B.1 ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser.

MEDLEMSLAND

Irland

MEDLEMSLAND

Danmark

Belgien

Irland

Finland

Sverige

VARE/YDELSE

Aviser

Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af

mindst én måneds varighed

Receptpligtig medicin samt medicin til

sygehuse

Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v.,

fødevarer, såsæd m.v., vand, receptpligtig

medicin, medicinsk udstyr, boligbyggeri uden

for det sociale område, velgørende

organisationers salg af varer modtaget gratis,

båndoptagere og bånd til Blindeinstituttet,

kloakrensning, passagertransport samt

transport af gods og passagerer til og fra en

destination uden for UK

Medicin og fødevarer

Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder samt medicinsk udsty

Cypern

Polen

Visse bøger og tidsskrifter

VARE/YDELSE

3.B.2 ”Supernedsatte satser”

MEDLEMS- SATS

Under forudsætning af at den nuværende momsordning ikke bliver ændret til den ”endelige EU-momsordning”. Mange

medlemslande har forbehold overfor den ”endelige EU-momsordning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LAND

Grækenland

Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til

kulturelle tjenester og shows (biograf, teater,

sport m.v.)

Frankrig

2,1 pct.

Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og

TV-licens

Irland

4,3 pct.

Fødevarer, levering af nye bygninger,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt

renovering og vedligeholdelse af bygninger

Italien

4 pct.

Fødevarer, medicin, bøger, aviser,

tidsskrifter, radio- og TV-licens, levering af

nye bygninger, arbejdsydelser vedrørende

nybyggeri samt renovering og

vedligeholdelse af bygninger, medicinsk

udstyr, visse tjenester på det sociale område

samt visse kunstgødningsprodukter

Luxembourg 3 pct.

Fødevarer, medicin, bøger, aviser,

tidsskrifter, hoteller, spildevandsrensning,

persontransport, levering af nye bygninger til

boligformål, arbejdsydelser vedrørende

nybyggeri til boligformål samt renovering og

vedligeholdelse af boliger, og rå uld

Spanien

4 pct.

Levering af nye bygninger, arbejdsydelser

vedrørende nybyggeri samt renovering og

reparation af bygninger

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.C Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og

tjenester, hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan

maksimalt vælge to forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste

må ikke være mindre end 5 pct.

4 pct.

KATEGORI BILAG H I DAG

NR.

Levnedsmidler og foder (herunder

drikkevarer bortset fra alkoholholdige

drikkevarer); levende dyr, frø, planter

og ingredienser, der normalt er

bestemt til anvendelse ved

tilberedning af levnedsmidler eller

foder; produkter, der normalt er

bestemt til at anvendes som

supplement til eller i stedet for

levnedsmidler og foder

Vandforsyning

Uændret

Farmaceutiske produkter, som

Uændret

normalt anvendes til sundhedspleje,

ÆNDRINGER

FORESLÅET AF

KOMMISSIONEN

Uændret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sygdomsforebyggelse og medicinsk

og veterinærmedicinsk behandling,

herunder svangerskabsforebyggende

produkter og

hygiejnebeskyttelsesmidler til kvinder

Medicinsk udstyr, hjælpemidler og

andre apparater, der normalt

anvendes til at mindske eller behandle

handicaps, udelukkende til

handicappedes personlige brug,

herunder også reparation af sådanne

varer samt børnesæder til biler

Befordring af personer og disses

bagage

Levering af bøger, herunder udlån på

biblioteker (herunder brochurer,

foldere og lignende tryksager,

billedbøger, tegne- eller malebøger til

børn, trykt eller håndskreven musik,

geografiske og hydrografiske kort

eller tilsvarende), aviser og

tidsskrifter, bortset fra materiale, der

udelukkende eller hovedsagelig er

reklame

Entré til forestillinger, teatre, cirkus,

messer, forlystelsesparker, koncerter,

museer, zoologiske haver, biografer,

udstillinger og lignende kulturelle

begivenheder og etablissementer samt

radio- og TV-modtagelse

Tjenester ydet af eller honorarer til

forfattere, komponister og udøvende

kunstnere

Levering, opførelse, renovering og

ombygning af boliger som led i en

socialpolitik

”Hjælpemidler til

handicappede”

indsættes

Uændret

Betingelsen vedr.

”socialpolitik”

udgår.

Udvides i øvrigt

med ”udlejning,

reparation,

vedligeholdelse og

rengøring”

Uændret

10.

Levering af varer og ydelser, der

normalt er bestemt til anvendelse i

landbrugsproduktionen, bortset fra

kapitalgoder såsom maskiner og

bygninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Ophold på hoteller og lignende

etablissementer, herunder ferieophold

og udlejning af pladser på

campingpladser og pladser til

beboelsesvogne

Entré til sportsbegivenheder

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Levering af varer og ydelser fra

velgørende organisationer, der af

medlemsstaterne er anerkendt som

sådanne, og som arbejder med sigte

på velfærd og social sikring,

medmindre disse leveringer er fritaget

i henhold til artikel 13

Begravelsesvirksomhed og

ligbrænding samt levering af goder i

forbindelse hermed

Lægebehandling, tandlægebehandling

og termoterapi, medmindre disse

tjenesteydelser er fritaget i henhold til

artikel 13

Ydelser i forbindelse med renholdelse

af gader og renovation samt

behandling af affald, som ikke ydes af

organer, der er omhandlet i artikel 4,

stk. 5

Uændret

Udvides med

”kloakarbejde og

genbrug af affald”

Ny kategori:

”Levende planter,

blomstervarer og

træ til brændsel”

Ny kategori:

”Restaurantydelser”

kategori:”Levering

af el, gas og varme”

Ny kategori: ”Pleje i

hjemmet”

3.D Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat normalmomssats ved

salg ud af visse territorier

MEDLEMSLAND

Frankrig: Korsika

Mulighed for lavere

Grækenland: Lesbos, Chios, Samos,

Dodekaneserne, Kykladerne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

normalmomssats ophæves for

fjernsalg til andre lande

Thassos, De nordlige Sporader,

Samothrake og Skyros

Portugal: Azorerne og Madeira

Østrig: Kleines Wassertal

3.E Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i

forsøgsordningen vedrørende arbejdskraftintensive ydelser. Ordningen udløber

31.12.2005.

KATEGORI - YDELSE

MEDLEMSLAND

1. Småreparationer på cykler, sko og Polen

lædervarer samt

beklædningsgenstande og linned

2. Vinduespudsning

Tjekkiet

3. Pleje i hjemmet

Tjekkiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Finansielle tjenesteydelser – grænseoverskridende

fusioner og virksomhedsopkøb

Resumé: Rådet ventes i opfølgning på uformelt ECOFIN i september 2004 at drøfte

konsolidering i den finansielle sektor. Formandskabet lægger op til vedtagelse af

rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at

fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsovertagelser.

Baggrund og indhold

Ministrene opfordrede på uformelt ECOFIN den 11. september 2004

Kommissionen til at undersøge mulige hindringer for grænseoverskridende

fusioner og virksomhedsovertagelser i den finansielle sektor.

På ECOFIN den 8. november 2005 ventes ministrene at notere sig

Kommissionens arbejde på området samt vedtage rådskonklusioner om

retningslinjer for det videre arbejde.

Kommissionen ventes at offentliggøre en fremskridtsrapport inden mødet,

hvori resultater af dens analyse vedrørende hindringer for fusion og

virksomhedsopkøb i primært bank- og forsikringssektoren præsenteres. På

mødet forventes drøftelsen at tage udgangspunkt i en præsentation heraf.

Kommissionen har i sit arbejde fokuseret på bl.a. analyse af barrierer for

konsolidering inden for den finansielle sektor og gennemgang af

tilsynsmæssige beføjelser ved godkendelse af fusioner i bl.a. bank- og

forsikringssektoren.

Kommissionens undersøgelser gennemføres med udgangspunkt i

Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF). Artikel 16

foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller

indirekte at komme i besiddelse af en "kvalificeret andel" i et kreditinstitut,

forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse

af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person

skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at

forøge deres kvalificerede deltagelse

Disse beføjelser giver medlemslandene (de finansielle tilsynsmyndigheder)

mulighed for at stille betingelser og i sidste ende at modsætte sig, at en

udenlandsk bank overtager en bank i det pågældende medlemsland.

På mødet ventes formandskabet at lægge op til vedtagelse af

rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. støtter Kommissionens undersøgelser af

de barrierer, der skyldes tilsynsregler i både kreditinstitut- og

forsikringssektoren. Rådet ventes desuden at opfordre Kommissionen til, at:

I Danmark er en kvalificeret andel 10 pct. eller derover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



tilvejebringe et klart og begrænset sæt af tilsynsmæssige betingelser for

at skabe større gennemsigtighed og en konsistent tilgang i den

tilsynsmæssige vurdering af aktionærernes kontrol i de enkelte

medlemslande

samarbejde med tilsynsmyndighederne for at opnå en ensartet og klar

procedure for vurderingen af ”kvalificerede ejerandele”

sikre et tilstrækkeligt samarbejde i vurderingen af en planlagt

grænseoverskridende fusion, samt

udarbejde en procedure, der skal følges i det tilfælde, hvor den

overtagende virksomhed er fra et tredje land (dvs. et ikke EU-land).

Rådet understreger desuden vigtigheden af konsistens på tværs af den

finansielle sektor i forhold til regler, der vedrører fusioner og opkøb. Endelig

anmoder Rådet om, at Kommissionen foretager en omfattende høring af

undersøgelsens resultater som led i gennemførelsen af principperne om

bedre regulering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner berører ikke dansk ret.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens præsentation af det foreløbige arbejde og vedtagelse af

rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med Kommissionens undersøgelser og initiativer er at nedbryde

barrierer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i EU.

Herved øges konkurrencen i den finansielle sektor på tværs af grænserne,

hvilket ventes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter rådskonklusionerne og Kommissionens bestræbelser på at

fjerne hindringer for grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

En række lande foretrækker, at Rådet venter med at vedtage rådskonklusioner,

til Kommissionens undersøgelser er afsluttet. De foretrækker, at Rådet alene

noterer sig en fremskridtsrapport fra Kommissionen.

Dagsordenspunkt 6:

Stabilitets- og Vækstpagten – rådsanbefaling til

Ungarn under artikel 104.8

Resumé: Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Ungarns

finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel

104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008 er

utilstrækkelige, samt rådskonklusioner, der udtrykker bekymring vedr. udviklingen i de

offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer.

Baggrund

Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe

situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (5. juli

2004).

Ungarns offentlige budgetunderskud for 2003 blev i april 2004 opgjort til 5,9

pct. af BNP (senere revideret til 6,5 pct. af BNP).

ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af

henstillinger fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et

uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf. Traktatens artikel 104.6 og

en rådshenstilling til Ungarn om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.

Kommissionen og Rådet fandt, at der i tilfældet vedrørende Ungarn forelå

”særlige omstændigheder” i lyset af, at underskuddet ved indtrædelsen i EU

lå signifikant over 3-procentsgrænsen og i lyset af den strukturelle omstilling

til markedsøkonomi, der kunne begrunde udskydelsen af fristen for

korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud, der normalt er året efter,

det er konstateret.

Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Ungarns konvergensprogram

(programmet fra maj 2004 og efterfølgende opdateringer) – med planer om

at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2008 – samt Rådets

udtalelser herom burde udgøre grundlaget for korrektionen af det

uforholdsmæssigt store underskud

Rådshenstillingen til Ungarn af 5. juli 2004 anbefaler således flg.:



de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt

Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store underskud, da de blev optaget i EU den

1. maj 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet

finanspolitisk ramme for at nå myndighedernes mål om at bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP i 2008 på en troværdig og holdbar måde og i

overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specificeret i

Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om det ungarske konvergensprogram fra maj

2004

de ungarske myndigheder bør beslutsomt implementere de i

konvergensprogrammet planlagte tiltag, og særligt være parate til at gennemføre

yderligere tiltag, hvis det måtte vise sig nødvendigt for at nå målet for

budgetunderskuddet i 2004

de ungarske myndigheder bør senest den 5. november 2004 iværksætte effektive

tiltag for at nå målet for budgetunderskuddet i 2005

de ungarske myndigheder opfordres til at udnytte enhver mulighed for at

accelerere den finanspolitiske tilpasning; gennemføre de planlagte reformer af

den offentlige administration samt sundheds- og uddannelsessystemerne med

henblik på at realisere den planlagte reduktion af de offentlige udgifter i forhold

til BNP og at styrke den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser; sikre

at de planlagte skattelettelser finansieres og gøre gennemførelsen af

skattelettelserne betinget af, at målene for underskuddene realiseres.

Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om manglende

iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på

henstillingen under artikel 104.7 (18. januar 2005)

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 18. januar 2005 på grundlag af en

henstilling fra Kommissionen



en rådsbeslutning under artikel 104.8, der slår fast, at Ungarn ikke har iværksat

virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen under artikel

104.7 af 5. juli 2004.

Rådsbeslutningen konkluderede i sine præmisser bl.a. flg.:



Ungarn har i opfølgning på henstillingen vedtaget en række tiltag, som dog ikke

har været tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,6 pct. af BNP i

2004, der ventes at være overskredet betydeligt

En række tiltag i 2005-budgettet sigter på at reducere underskuddet, men vil

ikke være tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,1 pct. af BNP i

2005, der ligeledes ventes at blive overskredet betydeligt

De ungarske myndigheders hidtidige tiltag vil ikke være tilstrækkelige til at

undgå en afvigelse fra den planlagte mellemfristede forbedring af de offentlige

finanser, og regeringens fortsatte forpligtelse til at korrigere det

uforholdsmæssigt store underskud i 2008 bør understøttes af yderligere

finanspolitisk konsolidering og strukturreformer.

Rådet kan ifølge artikel 104.8 beslutte at offentliggøre sin henstilling, hvis det

konstaterer, at dets henstilling ikke er fulgt op af virkningsfulde

foranstaltninger inden for den fastsatte tidsfrist; henstillingen til Ungarn blev

imidlertid offentliggjort i forbindelse med vedtagelsen den 5. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarns konvergensprogram af 1. december 2004

Ungarn fremlagde den 1. december 2004 et nyt konvergensprogram med en

revideret mellemfristet plan for de offentlige finanser, som fastholder

Ungarns mål om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 i

overensstemmelse med Rådets henstilling af 5. juli 2004, jf. tabel 1.

Tabel. 1. Ungarns offentlige budgetsaldo

Forrige konvergensprogram (maj 2004)

Nyt konvergensprogram (december 2004):

(saldo

inkl.

fondsbaseret pensionsordning)

(saldo

ekskl.

fondsbaseret pensionsordning)

Kommissionens skøn af oktober 2004

(saldo

ekskl.

fondsbaseret pensionsordning)

Kommissionens skøn af marts 2005

(saldo

inkl.

fondsbaseret pensionsordning)

2004

2005

2006

2007

2008

------------------- Pct. af BNP ------------------

-4,6

-4,1

-3,6

-3,1

-2,7

-4,4

-5,3

-5,5

-4,5

-3,6

-4,7

-5,2

-3,9

-2,9

-4,1

-4,7

-4,1

(-2,2)

-3,4

(-1,6)

-2,8

Anm.: Eurostats beslutning vedr. pensionsordninger indebærer, at individuelle aktuariske

fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser. Ungarns

overgangsordning indebærer, at sådanne pensionsordninger kan medregnes i de offentlige finanser

indtil indberetningerne vedr. offentlige finanser i marts 2007.

Kilde: Ungarns konvergensprogram af 1. december 2004, Kommissionens vurdering, samt

Kommissionens prognose af oktober 2004 og marts 2005.

Rådets nye henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe

situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (8.

marts 2005)

Da Ungarn ikke deltager i euroen, er Ungarn ikke omfattet af artikel 104.9,

hvorefter Rådet – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om

manglende efterlevelse af en henstilling under artikel 104.7 – kan beslutte at

pålægge et land at træffe foranstaltninger til at rette op på det

uforholdsmæssigt store underskud. Rådet kan for lande uden for euroen i

stedet vedtage en ny henstilling under artikel 104.7 om at bringe situationen

med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.

ECOFIN vedtog således på rådsmødet den 8. marts en ny henstilling under

artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

underskud til ophør.

Kommissionen fandt – i sin begrundelse for udkastet til henstilling – at

konvergensprogrammets mål for de årlige budgetunderskud, herunder målet

for underskuddet i 2005, er i overensstemmelse med slutmålet om at sikre en

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008. Kommissionen

vurderede imidlertid, at Ungarns daværende finanspolitik ikke var

tilstrækkelig til at opnå målene for nedbringelse af underskuddet i

programmet. Kommissionen vurderede således, at Ungarn for at nå målet for

2005-underskuddet ville skulle gennemføre yderligere budgetforbedrende

tiltag svarende til omkring 0,5 pct. af BNP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konstaterede, at tidsfristen – 2008 – falder efter udløbet af

Ungarns overgangsordning, der giver en midlertidig undtagelse fra Eurostat-

beslutningen om, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger

ikke medregnes i de offentlige finanser, og at overgangsordningen forbedrer

tallene for budgetsaldoen med omkring 1 procentenhed per år fra 2004 til

2008. Ungarns efterlevelse af henstillingen om korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2008 bliver således vurderet ud fra

budgetsaldoen eksklusive de pågældende pensionsordninger. Denne saldo var

planlagt at udgøre 2,8 pct. af BNP i 2008, hvilket indebærer en relativt lille

sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen.

Kommissionen noterede, at budgettet for 2005 indeholder en særlig

reservepulje på 0,5 pct. af BNP, som kan anvendes for at undgå en

overskridelse af underskudsmålet for 2005, og vurderede, at puljebeløbet kan

vise sig utilstrækkeligt i lyset af risiciene knyttet til budgettet, og at der var

risiko for, at reservepuljen kan blive udnyttet på et tidligt tidspunkt og kunne

reducere incitamenterne til en streng gennemførelse af budgettet.

ECOFIN’s henstilling vedtaget på rådsmødet den 8. marts 2005 anbefalede

således flg.:



de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt

de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet

finanspolitisk ramme for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i

2008 på en troværdig og holdbar måde og i overensstemmelse med planen for

reduktion af underskuddet specificeret i Rådets udtalelse af 8. marts 2005 om

det ungarske konvergensprogram fra december 2004

de ungarske myndigheder bør senest den 8. juli 2005 iværksætte effektive tiltag,

i videst muligt omfang af strukturel karakter, for at realisere det nye mål for

underskuddet i 2005 fremlagt i det opdaterede konvergensprogram. Specielt kan

reservepuljen i 2005-budgettet øges væsentligt og brugen af den kan begrænses

mest muligt og gøres afhængig af klare beviser for, at man er på vej til at opnå

underskudsmålet for 2005.

de ungarske myndigheder bør gøre timing og gennemførelse af skattelettelser

betinget af, at målene for underskuddene i konvergensprogrammet realiseres.



Kommissionens meddelelse om de foranstaltninger, som den ungarske

regering har iværksat frem til den 8. juli som opfølgning på

rådshenstillingen af 8. marts 2005 (13. juli 2005)

De ungarske myndigheder fremlagde i maj måned reviderede budgettal for

2005. Den samlede budgetoverskridelse for 2005 blev opgjort til ca. 1,5 pct.

point af BNP i forhold til konvergensprogrammets mål om et underskud på

3,6 pct. af BNP i 2005. Overskridelsen var således væsentlig større end den i

Kommissionens prognose skønnede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungarn havde siden Rådets fornyede anbefalinger annonceret yderligere

budgetforbedringstiltag på såvel indtægts- som udgiftssiden med henblik på

at reducere underskuddet i 2005:



På

udgiftssiden

bestod korrektionen først og fremmest i en operation vedrørende

den særlige reservepulje til håndtering af budgetproblemer, idet der resten af

året ville blive gennemført en fastfrysning af udgifterne svarende til en

besparelse på 0,6 pct. point af BNP i 2005.

På

indtægtssiden

bestod korrektionen primært af forøgede engangsindtægter ved

salg af statslig ejendom og igangsættelse af flere OPP-projekter. Dertil kom en

række øvrige indtægter som følge af, at allerede eksisterende

mobiltelefonlicenser ville blive forlænget, at spilleskatten ville blive hævet pr. 1.

september 2005, at der ville blive sikret en bredere base for sociale bidrag pr. 1.

oktober 2005, samt at grænsekontrollen vedrørende tobaksprodukter ville blive

forstærket.



Den Ungarske regering præsenterede ligeledes det såkaldte ”100 steps

programme” til gennemførelse i 2006 og frem. Programmet indeholder dels

forslag til strukturreformer på arbejdsmarkedet og i sundhedssektoren dels

en større skattereform i perioden 2006 til 2010. Skattereformen ventedes at

resultere i et væsentligt provenutab fra 2006 og frem (ca. 1 pct. point af BNP

i 2006). Den ungarske regering planlagde at kompensere herfor med – endnu

uspecificerede – budgetforbedrende tiltag.

Kommissionen vurderede i sin meddelelse af 13. juli 2005 – på baggrund af

de foranstaltninger, som den ungarske regering havde iværksat frem til den 8.

juli som opfølgning på den seneste rådshenstilling – at det ville være muligt at

holde sig inden for målet på 3,6 pct. af BNP for 2005. Kommissionen

bemærkede dog, at budgetsituationen i Ungarn var sårbar, og at en effektiv

implementering af de allerede planlagte tiltag derfor ville være nødvendig for

at nå budgetmålet for 2005. Det var forventningen, at yderligere tiltag –

herunder vedtagelsen af et forsigtigt budget for 2006 – ville være nødvendige

for nå budgetmålet for 2006. Det skulle blandt andet ses i lyset af, at en

væsentlig del af korrektionen i 2005 baserede sig på engangsforbedringer.

Kommissionen anbefalede Rådet at forstærke den budgetmæssige

overvågning i Ungarn, og i tilfælde af manglende implementering at tage de

nødvendige skridt inden for rammerne af proceduren for uforholdsmæssigt

store overskud.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet 8. november 2005 at tage stilling til Ungarns

opfølgning på Rådets henstilling af 8. marts 2005 under artikel 104.7.

ECOFIN blev på rådsmødet den 11. oktober 2005 af Kommissionen og

formanden for Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) orienteret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at nye oplysninger peger på, at den finanspolitiske situation i Ungarn er

betydelig være end hidtil antaget.

Det offentlige budget 2005

Målet for 2005 om et underskud på højst 3,6 pct. af BNP – indeholdt i

rådsanbefalingen fra marts 2005 – vil blive væsentligt overskredet. Det

bekræftes af de reviderede budgettal, som den ungarske regering har fremlagt

den 20. september 2005, hvor underskuddet skønnes til 6,1 pct. af BNP i

2005. Der ligger ikke væsentlige ændringer i de makroøkonomiske variable

bag forværringen, idet afvigelsen på 2,5 pct. point af BNP skyldes, at



planlagte salg af motorveje til det ungarske statsejede motorvejsselskab

(AKK) ifølge Eurostat ikke kan medregnes i en reduktion af

underskuddet, som Ungarn ellers havde forudsat (1,9 pct. point af

BNP)

udskudte ”trettende” måneds offentlige lønninger skal bogføres det år

de hører til, og ikke på det tidspunkt de udbetales (0,1 pct. point af

BNP)

den ungarske regering iværksætter initiativer, der medfører faldende

momsindtægter (ca. 0,25 pct. af BNP) og stigende offentlige udgifter

(ca. 0,25 pct. point af BNP) med en overskridelse af budgetrammen til

følge.

Det bemærkes, at bidraget til de fondsbaserede pensionsordninger i

forbindelse med den seneste revision er blevet opjusteret med 0,2 pct. point

af BNP i 2005. Betragtes budgetsaldoen inklusiv pensionsordningerne, vil

den underliggende afvigelse fra rådshenstillingen af 8. marts 2005 således

forøges til 2,7 pct. af BNP.

Den offentlige gældsrate forbliver med 57, 1 pct. af BNP i 2005 under 60-

procentgrænsen. Gældsraten er imidlertid sårbar overfor valutakursudsving,

idet knap en tredjedel af gælden er optaget i udenlandsk valuta.

Det offentlige budget 2006

Det ventede underskud på 5,2 pct. af BNP i 2006 er væsentligt højere end

budgetmålet på 2,9 pct. af BNP indeholdt i rådsanbefalingen fra marts 2005.

Afvigelsen på 2,3 pct. af BNP kan blive endnu større, såfremt bidraget fra

pensionsordningerne også forhøjes for 2006.

Kommissionen vurderer endvidere at følgende elementer medvirker til, at det

væsentligt højere budgetmål for 2006 er skrøbeligt:

I Ungarns budgetforslag for 2006 offentliggjort den 30. september 2005 er budgetunderskuddet skønnet til 4,7 pct. af BNP i

2005. Hertil kommer udgifter til Ungarns planlagte indkøb af militærfly på 0,5 pct. af BNP..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den negative indtægtsvirkning af den planlagte skattereform (1,1 pct.

point af BNP)

Den negative budgetvirkning af beslutningen om at hæve tilskuddet til

familier som led i ”100 steps” programmet (0,4 pct. point af BNP)

Det tyder således på, at underskuddet kan forøges med mere end Ungarns

reviderede budgetmål for 2006, med mindre der gennemføres korrigerende

foranstaltninger.

Ungarn har tidligere annonceret at ville reducere de offentlige investeringer

med 1,2 pct. af BNP i forbindelse med opførelsen af nye motorveje som

OPP-projekter. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt afklaret, om det vil

være i overensstemmelse med europæiske regnskabsregler (ESA) og dermed

midlertidigt vil kunne bidrage til en budgetforbedring.

Kommissionen bemærker, at den ungarske regerings budgetforslag for 2006

ikke indeholder strukturelle tiltag, der vil kunne understøtte en væsentlig

reduktion i underskuddet.

Det bemærkes ligeledes, at de planlagte skattenedsættelser særligt i 2006 er i

strid med rådsanbefalingen fra marts 2005 om at gøre timingen og

implementeringen af enhver skattereduktion afhængig af realiseringen af

budgetmålene skitseret i konvergensprogrammet fra december 2004.

Kommissionen konkluderer, at de væsentlige afgivelser fra de i konvergens-

programmet planlagte årlige justeringer i både 2005 og 2006 med sigte på at

korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008, kombineret med

manglende strukturelle reformer, rejser tvivl om troværdigheden af de

ungarske korrektioner af underskuddet og forværrer de makroøkonomiske

ubalancer.

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med Traktatens artikel 104.8

rettet en henstilling til Rådet med henblik på en rådsbeslutning om, at

Ungarns foranstaltninger i opfølgning på Rådets henstilling af 8. marts 2005

er utilstrækkelige.

Der lægges op til, at Rådet vedtager konklusioner, der udtrykker bekymring

om udviklingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer i

Ungarn.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud

over for Ungarn og Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til

forhandlingsoplæg. Ungarns opfølgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005

til forhandlingsoplæg. Rådets anden henstilling under artikel 104.7 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2005

med henblik på forhandlingsoplæg. Folketingets Europaudvalg blev

orienteret om den finanspolitiske situation i Ungarn forud for ECOFIN 11.

oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man den ventede rådsbeslutning under artikel 104.8

om, at Ungarns finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til

rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel 104.7 om at bringe det

offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008. Afgørelsen under

artikel 104.8 er faktuel, da Ungarn ikke har gennemført de anbefalede

stramninger. Fra dansk side støtter man endvidere rådskonklusioner, der

udtrykker bekymring vedr. udviklingen i de offentlige finanser og de

makroøkonomiske ubalancer i Ungarn.

Fra dansk side lægges vægt på, at Ungarn bør gennemføre sit

konvergensprogram effektivt, idet en styrkelse af Ungarns offentlige finanser

først og fremmest er afgørende for at sikre den samlet set bedst mulige

udvikling i den ungarske økonomi.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8. om,

at Ungarns finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til

rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel 104.7 om at bringe det

offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008, samt

rådskonklusioner, der udtrykker bekymring vedr. udviklingen i de offentlige

finanser og de makroøkonomiske ubalancer i Ungarn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Budgetmæssige aspekter af sukkerreformen med

udgangspunkt i AGRIFIN-rapport

KOM(2005)263, KOM(2005)266

Notat herom følger snarest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Finansielle tjenesteydelser – forordning vedr.

oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel

(SRVII)

KOM(2005)343

Resumé: Forslaget har til formål at gennemføre FATF

´s særlige anbefaling nr. VII vedr.

oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel - en gældende international

bestemmelse mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 26. juli 2005 udsendt et forslag til forordning vedr.

oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel. Forordningen

skal gennemføre den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask

og finansieringen af terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII,

herunder især en tilhørende fortolkende note om den nærmere

implementering af anbefalingen.

Forslagets formål er at sikre, at oplysninger om indbetaler ved en elektronisk

pengeoverførsel er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at

bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet

hermed lettes.

Forslaget har været behandlet i attachégruppen for finansielle tjenesteydelser

og er endnu ikke færdigbehandlet, men det forudses, at forslaget snart

forelægges for COREPER. Indholdet af forslaget som beskrevet nedenfor er

baseret på den senest foreliggende tekst.

Hjemmelsgrundlaget er Traktatens artikel 95 (vedtagelse med kvalificeret

flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens

artikel 251).

Forordningsforslaget skal supplere det såkaldte "3. hvidvaskdirektiv", der

blev vedtaget af Rådet den 19. september 2005. 3. hvidvaskdirektiv

gennemfører FATF´s reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering.

Kommissionen har fundet det mest hensigtsmæssigt at behandle spørgsmålet

vedr. oplysninger om indbetaler ved en pengeoverførsel i en særskilt

forordning. Forordningsforslaget skal sikre ensartede oplysningskrav i EU

om indbetaler, når der gennemføres en elektronisk pengeoverførsel.

Forordningsforslaget berører ikke formålet med betalingen, f.eks. køb af

varer, tjenesteydelser, værdipapirer m.m. Det omhandler kun mulighederne

for at identificere afsender af en pengeoverførsel.

Financial Action Task Force (International organisation til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at EU-landene anses for at udgøre ét samlet

retsområde. Det medfører, at kravene til de oplysninger, der skal ledsage en

transaktion, er mindre omfattende end ved overførsel til ikke EU-lande. Inden

for EU skal det dog være muligt for de relevante myndigheder at få adgang til

"komplette" oplysninger om afsender inden for tre dage.

Forslaget indeholder et krav om, at pengeoverførsler skal ledsages af

bestemte ("komplette") oplysninger. Ved pengeoverførsler, der skal sendes

fra EU til en modtager i et land

uden for

EU, kræves oplysninger om

afsenderens navn, kontonummer samt adresse eller f.eks. CPR-nummer.

Disse oplysningskrav er identiske med kravene i FATF´s særlige anbefaling

nr. VII vedr. elektroniske overførsler.

Såfremt pengeoverførslen udelukkende bevæger sig

inden for

EU, stilles der

kun krav om, at pengeoverførslen skal ledsages med oplysning om enten et

kontonummer eller et andet identifikationsnummer. Samtidig skal den

afsendende betalingsformidler inden for tre dage kunne stille de komplette

oplysninger om afsenders navn, adresse eller f.eks. CPR-nummer til rådighed

for modtageren eller myndigheder i modtagerlandet.

Forslaget skal finde anvendelse på alle former for elektroniske

betalingsformidlingsvirksomheder uanset, om overførslen sker til en

indenlandsk modtager, til et EU-land eller til et land uden for EU. Dette

gælder både i forhold til pengeinstitutter og andre

betalingsformidlingsvirksomheder såsom kortudstedere m.v., såfremt disse

anvendes som betalingsoverførselssystemer.

Undtaget fra forslaget er flg.:



Pengeoverførsler i forbindelse med handelstransaktioner, der udføres ved brug

af kredit- og debetkort samt elektroniske penge eller lignende, hvis det er muligt

at spore transaktionen tilbage til indbetaler.

Transaktioner mellem betalingsformidlere, der handler for egen regning.

”Samleoverførsler” (batch-overførsler), det vil sige overførsel af mange mindre

beløb samlet i en overførsel.

Clearing- og betalingsafviklingssystemer.

Giroindbetalingssystemet i Danmark giver mulighed for, at en kunde selv

påfører sit navn og adresse på girokortet samt betaler beløbet kontant. I

sådanne tilfælde vil der ikke være mulighed for at spore betalingen tilbage til

indbetaler, når der ikke benyttes Dankort eller andet betalingskort Disse

tilfælde lever ikke op til forslagets krav om, at der skal være et kontonummer

eller en entydig identifikation, som fører tilbage til indbetaler.

Batch transfers benyttes f.eks. ved pensionsoverførsler. Ved disse overførsler er beløb og oplysninger om afsender tilstede,

men teknisk set skilt ad. Oplysningerne vil derfor kunne udleveres, hvis der er behov herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den afsendende betalingsformidler skal modtage/råde over "komplette"

afsenderoplysninger. Formidlere (mellemled) i pengeoverførsler skal have et

effektivt system til kontrol af, om de nødvendige oplysninger følger med en

modtaget pengeoverførsel.

Den modtagende betalingsformidler skal have effektive procedurer, der kan

spore manglende oplysninger, og skal rapportere til de relevante myndigheder

om mistænkelige overførsler. Formidlere af overførslen skal opbevare

oplysningerne i 5 år. Den modtagende betalingsformidler skal ligeledes betragte

ufuldstændige oplysninger om indbetaler som en faktor i vurderingen af, om

transaktionen er mistænkelig.

Medlemslandene skal indføre sanktioner, der står i rimelig forhold til

overtrædelsen, men som samtid har en præventiv virkning.

For ikke at hæmme bidrag til velgørende formål foreslår Kommissionen, at

medlemslandene kan undtage elektroniske pengeoverførsler, der ikke

overstiger 150 euro. Undtagelsen gælder alene hjælpeorganisationer inden for

medlemslandets område. Medlemslandene skal informere Kommissionen,

hvis denne undtagelsesbestemmelse anvendes, og de skal endvidere give

Kommissionen en liste over de organisationer, der er omfattet af

undtagelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at FATF har

udsendt særlige retningslinier til forebyggelse af, at "non-profit organisations"

benyttes om skalkeskjul for finansiering af terrorisme. FATF's særlige

anbefaling nr. VII indeholder ingen undtagelse for elektroniske

pengeoverførsler til hjælpeorganisationer.

Bestemmelsen vedrører alene indbetaling af bidrag til

hjælpeorganisationernes arbejde. Bestemmelsen skal give

hjælpeorganisationerne mulighed for fortsat at kunne tilrettelægge

indsamlingskampagner på en måde, så bidrag ikke skal afvises alene på grund

af manglende afsenderidentifikation. Undtagelsen forudsætter, at den

pågældende organisation er underlagt krav om regnskabsaflæggelse og

ekstern revision eller offentligt tilsyn. Bestemmelsen berører ikke

organisationernes disponering over bidragene eller deres humanitære arbejde

m.v.

Efter forslaget kan Kommissionen under visse betingelser give medlemslande,

der er i valutaunion eller i valutafællesskab med landsdele, som ikke er

medlemmer af EU, tilladelse til at behandle betalinger til og fra disse landsdele

efter forordningens regler som værende inden for ét retsområde. Det betyder,

at alene kontonummeret/identifikationsnummeret skal sendes med overførslen.

De øvrige oplysninger skal kunne stilles til rådighed for myndighederne (som i

Danmark er politiet/SØK) inden for 3 dage. Bestemmelsen har til formål at

give bl.a. Færøerne og Grønland mulighed for at anvende forordningens regler

med den virkning, at der kun skal medsendes "begrænsede"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsenderoplysninger ved overførsler til og fra disse landsdele og Kongeriget

Danmarks øvrige dele.

Kommissionen foreslår, at definitionen på "overførsel af midler" samt

beløbsgrænser skal kunne tilpasses den teknologiske udvikling i en

komiteprocedure (forskriftsudvalg).

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask samt

terrorfinansiering, mest effektivt bekæmpes på internationalt plan, dvs. på

grundlag af FATF´s anbefalinger, der er internationalt anerkendte standarder.

En gennemførelse af disse anbefalinger på EU-niveau vil endvidere sikre en

ensartet anvendelse af anbefalingerne i EU's medlemslande.

Regeringen er enig i, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bedst

opnås gennem indførelse af fælles internationale regler på området, herunder

på EU-niveau. Regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den danske lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af

penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts

2005 (hvidvaskloven), har gennemført 1. og 2. hvidvaskdirektiv. På baggrund

af FATF´s daværende 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den

danske hvidvasklov siden 2002 endvidere omfattet terrorfinansiering.

FATF´s særlige anbefaling nr. VII om oplysninger om indbetaler ved en

pengeoverførsel er således blevet gennemført i den danske hvidvasklov.

Imidlertid har FATF, efter gennemførelsen i den danske hvidvasklov,

vedtaget en fortolkende note til den særlige anbefaling nr. VII, idet mange

lande har givet udtryk for, at anbefalingen ikke vil kunne efterleves i praksis.

Den danske hvidvasklov tager derfor ikke højde for FATF´s fortolkende

note til den særlige anbefaling nr. VII, der blev udsendt i februar 2003. Den

fortolkende note blev revideret i 2004.

Forslag til lov om gennemførelse af det såkaldte 3. hvidvaskdirektiv forventes

fremsat den 9. november 2005. Efter vedtagelsen af indeværende forordning

skal den danske hvidvasklov tilpasses, således at de bestemmelser, der findes i

forordningen, udgår af hvidvaskloven.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor samt til Færøernes hjemmestyre, Grønlands hjemmestyre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indsamlings-organisationernes Brancheorganisation – ISOBRO -, Rådet for

frivilligt socialt Arbejde, Det centrale Handicapråd samt FEXCO (tidl.

Western Union).

Finansrådet ønskede, at teksten blev formuleret så tæt op ad FATF´s særlige

anbefaling nr. VII som muligt, og at ansvarsfordelingen var så klar som

mulig. Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation – ISOBRO –

ønskede, at beløbsgrænsen grænsen for de elektroniske betalinger, hvor der

ikke kræves verifikation af oplysninger om afsenderen, blev øget.

Der var enighed i udvalget om, at forslaget indeholder uklarheder, som burde

afklares, herunder præcisering af anvendelsesområdet. Det burde desuden

tydeliggøres, hvilke former for betalingsformidling, der var omfattet af

forslaget, og endelig burde virksomhedernes pligter præciseres nærmere.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget til forordning om hvilke oplysninger, der skal ledsage

en pengeoverførsel, vil kræve en ændring af den danske hvidvasklov.

Den særlige anbefaling – SR VII er gennemført i Danmark i 2002. FATF har

efterfølgende udsendt en fortolkende note, der bevirker, at de danske

gennemførelsesbestemmelser må ændres og tilpasses den fortolkende note.

Efter vedtagelsen af forordningen skal den danske hvidvasklov derfor

ændres, således at de bestemmelser, der fremgår af forordningen udgår af

loven.

Der skal desuden indføres bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af

forordningen samt evt. en bestemmelse om undtagelse af bidrag under en

bestemt beløbsgrænse til hjælpeorganisationer i Danmark.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets konsekvensanalyse indeholder ikke en belysning af de samfunds-

mæssige konsekvenser.

FATF´s særlige anbefaling nr. VII er allerede gennemført i Danmark. Der er

derfor tale om tilpasning af eksisterende "systemer" til bestemmelserne i

forslaget. Omfanget af ændringerne søges belyst i høringsprocessen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 10. august 2005 sendt et nærhedsnotat om forslaget til

Folketingets Europaudvalg. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 12.

august 2005 sendt kopi af notatet til Folketingets Erhvervsudvalg (alm. del -

bilag 216). Der er den 14. september 2005 sendt et grundnotat til

Folketingets Europaudvalg. Økonomi- og Erhvervsministeren har den 15.

september 2005 sendt kopi af notat til Folketingets Erhvervsudvalg (alm. del

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- bilag 269). Supplerende grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg

den 31. oktober 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har tiltrådt FATF´s særlige anbefalinger til forebyggelse af

finansiering af terrorisme. Danmark støtter generelt forslaget, idet

forordningsforlaget gennemfører FATF´s særlige anbefaling nr. VII.

Regeringen vil arbejde for, at Færøerne og Grønland, der ikke er medlemmer

af EU, ikke behøver at sende "komplette" afsenderoplysninger, men kan

nøjes med at medsende samme information, som skal sendes mellem EU-

landene indbyrdes. Endvidere støtter regeringen undtagelsen ved indbetaling

af bidrag til hjælpeorganisationer.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at der findes en løsning for

giroindbetalinger.

Andre landes holdninger

En gruppe lande ønsker, at forordningen i så vid udstrækning som muligt

afspejler teksten i FATF´s særlige anbefaling nr. VII. Kommissionen og en

række lande ønsker derimod, at forordningen kommer til at indeholde strengere

krav til omfanget af de oplysninger, der skal ledsage en grænseoverskridende

pengeoverførsel, end hvad fremgår af den særlige anbefaling nr. VII.

Landegruppen udtrykker herunder betænkelighed ved at indrømme en særlig

undtagelse for hjælpeorganisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Den Europæiske Revisionsrets særberetning om

forvaltningen af Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Resumé: ECOFIN ventes uden drøftelse at vedtage konklusioner om Revisionsrettens sær-

beretning om forvaltningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Særberetningen supplerer den evaluering af OLAF, som Kommissionen gennemførte i

2003 og 2004. Revisionsretten anbefaler bl.a., at OLAF effektiviserer

undersøgelsesarbejdet ved en forbedret intern organisering, registrering og rapportering af

efterforskningsindsatsen og dens resultater. Beretningen er blevet positivt modtaget af såvel

Danmark som andre medlemsstater, der har kunnet støtte langt de fleste af Rettens

anbefalinger.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes som A-punkt vedtaget konklusioner om

Revisionsrettens særberetning (nr. 1/2005) om forvaltningen af Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Formålet med Rettens revision har været at bedømme kvaliteten af OLAF’s

forvaltning i forbindelse med undersøgelser af mistanke om svig, bestikkelse

og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader EU’s finansielle interesser.

Særberetningen tager udgangspunkt i de bemærkninger, som Retten

fremsatte i sin særberetning (nr. 8/1998) om den daværende Enhed for

Koordinering af Bedrageribekæmpelse (UCLAF), der blev afløst af OLAF i

1999. Beretningen supplerer den evaluering af OLAF, som Kommissionen

gennemførte i 2003 og 2004.

Revisionsrettens kritikpunkter drejer sig i hovedsagen om følgende forhold:



Selvom Kontoret har gjort et stort arbejde for at få orden på de sager, der

blev overdraget fra UCLAF, er der dog stadig behov for at forbedre

forvaltningen af undersøgelserne.



Kontoret skelner ikke skarpt nok mellem undersøgelser (interne og

eksterne) samt støtte- og koordineringsaktiviteter, hvilket fører til en

formindsket ressourceudnyttelse.



Selvom ansvarsfordelingen og registreringen angående

undersøgelsesaktiviteterne er blevet forbedret, er ledelsens overvågning

fortsat utilstrækkelig, hvilket indebærer forsinket og forringet

sagsbehandling.



Procedurerne for Kontorets rapportering om sine aktiviteter er blevet

bedre, men måling af resultater på grundlag af relevante indikatorer bør

styrkes yderligere.



Det store antal kontraktansatte efterforskere (med tidsbegrænset

ansættelse) kan være til skade for Kontorets konsolidering af knowhow.



Der foretages ingen uafhængig kontrol af undersøgelsesakternes lovlighed

og overholdelsen af de personers grundlæggende rettigheder, hvis forhold

efterforskes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forlængelse af de nævnte kritikpunkter fremsætter Retten bl.a. følgende

anbefalinger:



Kontoret bør overveje etableringen af en særlig enhed for

koordinerings- og støtteoperationer.

Ledelsesteamet bør opdeles i mindre grupper, der kan overvåge,

behandle og følge op på sager med samme karakteristika.

Indførelsen af tidsregistrering og et forbedret system til styring af

efterforskningerne kunne styrke ledelsens ressourcedisponering og

mindske forsinkelser i undersøgelsesarbejdet.

Der bør udarbejdes en generalplan for administrationen af personalet

for at få løst de strukturbetingede problemer på området.

Procedurerne for gennemførelsen af efterforskninger bør kodificeres

og offentliggøres, således at mistænkte personers retssikkerhed ved

undersøgelser, afhøringer m.v. styrkes.

Alt i alt lægger Revisionsrettens særberetning om OLAF op til en

effektivisering af undersøgelsesarbejdet ved en forbedret intern organisering,

registrering og rapportering af efterforskningsindsatsen og dens resultater.

Derudover anbefaler Retten, at Kontoret indleder drøftelser med den øvrige

Kommission om en ændret arbejdsdeling, der kan sikre en større

koncentration af Kontorets indsats omkring undersøgelsesopgaven ved helt

eller delvist at overlade Kontorets forebyggende eller lovgivningsmæssige

foranstaltninger til andre dele af Kommissionen. Endelig anbefaler Retten, at

den måde OLAF’s bestyrelse (Overvågningsudvalget) fungerer på i praksis,

tages op til overvejelse, således at enhver risiko for indblanding i

igangværende undersøgelser undgås. Det er Rettens opfattelse, at

Overvågningsudvalgets mandat bør præciseres, således at ansvarsfordelingen

mellem Kontoret og bestyrelsen bliver mere klar.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forebyggelse og bekæmpelse af svig er et element i Kommissionens generelle

indsats vedrørende sund finansforvaltning af EU’s budget. Det er derfor ikke

fundet relevant at foretage en vurdering af nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Revisionsrettens særberetning om forvaltningen af OLAF har ingen

umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med oprettelsen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF) var at skabe en uafhængig undersøgelsesenhed i Kommissionen, der

havde bedre muligheder for at foretage undersøgelser (efterforskning) end

den tidligere Enhed for Koordinering af Bedrageribekæmpelse (UCLAF).

Det gjaldt i særdeleshed de interne undersøgelser af mistanke om svig og

andre uregelmæssigheder i Unionens institutioner. Det bemærkes, at

størsteparten af OLAF’s indsats hidtil har angået sådanne interne

undersøgelser.

Efter dansk opfattelse har OLAF siden sin etablering i 1999 som helhed

formået at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og rapporteringen

herom, ligesom samarbejdet med medlemsstaterne er blevet udvidet bl.a. ved

regelmæssige møder i relevante samarbejdsorganer om forebyggelse og

bekæmpelse af svig.

Revisionsrettens særberetning om Kontorets udøvelse af sin

undersøgelsesfunktion kan medvirke til at sikre et mere velfungerende OLAF

og hilses derfor velkommen fra dansk side. Det gælder særligt anbefalingerne

om at styrke Kontorets ledelsesorienterede mål- og resultatstyring af

efterforskningsarbejdet og herunder det datamæssige grundlag herfor.

På denne baggrund støtter man rådskonklusioner om Rettens særberetning.

Andre landes holdninger

Revisionsrettens særberetning om OLAF er blevet positivt modtaget af andre

medlemsstater, der har kunnet støtte langt de fleste af Rettens anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Finansielle tjenesteydelser – ændring af direktiv om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID)

KOM(2005)253

Resumé Forslaget har til formål at udsætte fristerne for medlemsstaternes implementering af

direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og samtidig at forlænge

tidspunktet for ikrafttrædelse af de nationale gennemførelsesregler.

Baggrund og indhold

Formålet med direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID

2004/39/EF), som blev vedtaget i april 2004, er at skabe et ensartet og højt

niveau af investorbeskyttelse i EU samt lette og effektivisere handel med

værdipapirer på tværs af grænserne. Direktivet gælder for

investeringsselskaber (dvs. fondsmæglerselskaber), kreditinstitutter (dvs.

penge- og realkreditinstitutter) og regulerede markeder (bl.a. fondsbørser).

Ifølge de oprindelige bestemmelser skal direktivet være implementeret i

national ret 24 måneder efter direktivets ikrafttræden, dvs. den 30. april 2006.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter indeholder en række

bemyndigelser til Kommissionen til at fastsætte regler inden for direktivets

rammer. Vedtagelsen af disse regler er blevet forsinket pga.

foranstaltningernes kompleksitet, konsultationer mv., hvilket betyder at

reglerne tidligst kan forventes vedtaget i foråret 2006.

Idet EU-regelgrundlaget således tidligst kan forventes færdigt næsten

samtidig med direktivets oprindelige gennemførelsesfrist, vil det ikke være

praktisk muligt for medlemsstaterne og de berørte virksomheder at

implementere direktivet nationalt inden for fristen.

Hertil kommer, at berørte virksomheder har brug for en periode, efter at

medlemslandene har udstedt gennemførelsesbestemmelserne til at tilpasse sig

til de nye regler, eksempelvis med hensyn til IT-systemer.

For at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af direktivet fremsatte

Kommissionen først et forslag om en forlængelse af gennemførelsesfristen

på 6 måneder for implementering i national lovgivning og samt yderligere 6

måneder for ikrafttrædelse af national lovgivning, jf. KOM(2005) 253. Det

har dog vist sig, at Kommissionens gennemførelsesdirektiver/-forordninger

ikke vil kunne forventes vedtaget efter den tidsplan, der oprindelig blev lagt

til grund ved forslagets fremsættelse. Der er derfor fremsat et nyt forslag om

en forlængelse af gennemførelsesfristen således, at fristen for

medlemsstaternes implementering nu udgør 9 måneder, dvs. til 31. januar

2007. Derudover giver forslaget virksomhederne yderligere 9 måneder til at

indrette sig på reglerne, således at de nationale regler skal træde i kraft pr. 1.

november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Der er ingen oplysninger om Europa-Parlamentets holdning. Den forventes

dog at være positiv.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter er endnu ikke

implementeret i dansk ret.

Høring

I august 2005 tilsluttede EU-specialudvalget for den finansielle sektor sig det

oprindelige forslag om en forlængelse af gennemførelsesfristerne. I oktober

2005 tilsluttede EU-specialudvalget for den finansielle sektor sig den

yderligere forlængelse af gennemførelsesfristerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil give ekstra tid til den danske lovgivningsproces, men derudover

ændrer forslaget ikke på, hvilke regler der skal implementeres i dansk ret.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

For de berørte virksomheder kan en fristforlængelse resultere i bedre

planlægning af omstillingen til de nye regler. En udskydelse af direktivets

anvendelse medfører dog en udskydelse af det udvidede 'europæiske pas', som

direktivet indfører, og dermed realiseres de fordele, som det europæiske pas

giver lidt senere . De berørte virksomheder er meget positive over for forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til direktiv om markeder for finansielle instrumenter blev forelagt

for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den

7. oktober 2003 . Der er den 27. juli 2005 sendt et nærhedsnotat (0253 bilag

1) og et faktuelt grundnotat (0253 bilag 2) til Folketingets Europaudvalg om

forslag vedrørende forlængelse af gennemførelsesfristerne. Der er den 28. juli

2005 sendt henholdsvis et nærhedsnotat og et faktuelt grundnotat (bilag 204)

samt den 15. september 2005 et supplerende grundnotat (bilag 268) til

Folketingets Erhvervsudvalg om sagen.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en forlængelse af gennemførelsesfristerne for direktivet om

markeder for finansielle instrumenter, idet Kommissionens supplerende regler

ikke har kunnet fastsættes efter den oprindelige tidsplan.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De øvrige medlemslande har støttet en forlængelse af fristen for

gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter.