PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2688 - Økofin
Offentligt

Skatteministeriet

Finansministeriet

Notat

Besvarelse af spørgsmål 2688 (Økofin) – delspørgsmål 1 – stillet

af Folketingets Europaudvalg den 8. november 2005

Spørgsmål 1:

Finansministeren bedes – som lovet på Europaudvalgsmødet d. 4. november 2005

– sende et notat om undersøgelser af beskæftigelsesmæssige effekter af differenti-

eret moms på arbejdskraftintensive ydelser.

Svar:

Beskæftigelsesvirkninger af momsdifferentiering

Differentierede momssatser, der favoriserer en sektor på bekostning af andre, ved

at flytte den samlede beskatning, kan ikke forventes at øge den samlede beskæfti-

gelse ud over en kort årrække, og kan på langt sigt højst flytte beskæftigelse fra

nogle sektorer til andre.

Forudsætningen for højere beskæftigelse i sektorer, der opnår nedsat moms, er at

forbrugerpriserne på de pågældende ydelser afdæmpes. Kommissionens undersø-

gelser af tidligere selektive momsnedsættelser viser, jf. bilag 1, at det ikke eller kun

i begrænset omfang har været tilfældet, idet virkningen primært synes at have væ-

ret højere avancer i de berørte sektorer. Der er således ikke tale om en konkurren-

ceneutral generel skatteændring, men en selektiv nedsættelse for enkeltsektorer,

der derved får mulighed for at bevare sine markedsandele selv om priserne ekskl.

moms sættes op.

I det omfang en selektiv momsnedsættelse reelt medfører lavere forbrugerpriser

på de berørte produkter vil sammensætningen af det private forbrug ændre sig til

fordel for forbruget af de berørte produkter. Det vil øge beskæftigelsen i de berør-

te sektorer og reducere beskæftigelsen i andre sektorer. På kort sigt kan denne

substitution øge den samlede beskæftigelse, såfremt momsnedsættelsen vedrører

såkaldt arbejdskraftintensive lokale ydelser. Det skyldes at forbruget derved flyttes

fra bl.a. varer med et forholdsvis højt importindhold til serviceydelser med et lavt

importindhold. En sådan differentiering af momssatserne virker således som en

subsidiering (indirekte statsstøtte) af indenlandsk produceret service. Forskellen i

importindholdet er således reelt den vigtigste årsag til at lokale tjenesteydelser kan

blive opfattet som værende mere ”arbejdskraftintensive” end andre sektorer.

30. november 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På længere sigt afhænger den samlede beskæftigelse af strukturen på arbejdsmar-

kedet og den samlede beskæftigelse kan ikke på længere sigt forventes at blive

forøget af en sådan flytning af aktivitet mellem erhvervene.

Evt. gunstige effekter af en selektiv momsnedsættelse på arbejdsmarkedets struk-

tur kan højst være indirekte og gælde i det tilfælde at kompetencekravene til be-

skæftigede i sektorer med selektiv momsnedsættelse er systematisk og betydeligt

mindre end i andre sektorer. Det er ikke tilfældet generelt for serviceerhverv

sammenlignet med de vareproducerende erhverv. Eventuelle effekter kan ikke

sammenlignes med effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er målrettet per-

soner, der alternativt kan have svært ved at finde beskæftigelse. Selektive moms-

nedsættelser vil blot flytte den generelle efterspørgsel efter de bedst kvalificerede

jobansøgere fra nogle sektorer til andre.

En evt. kortsigtet forøgelse af beskæftigelsen i det land der anvender selektivt

nedsatte momssatser sker i kraft af substitution fra import til indenlandsk produk-

tion, jf. ovenfor. Beskæftigelsesforøgelsen i det land, der anvender differentierede

momssatser finder dermed sted på bekostning af beskæftigelsen i andre lande.

Langt hovedparten af de enkelte europæiske landes udenrigshandel er handel med

andre europæiske lande. Såfremt alle de europæiske lande derfor samtidigt gen-

nemfører selektive momsnedsættelser på lokalt producerede serviceydelser vil

også den eventuelle kortsigtede forøgelse af beskæftigelsen i praksis være stort set

fraværende, idet alle landene i så fald vil mærke substitutionen fra import til inden-

landsk produktion som et tilsvarende bortfald af eksport. Den tilbageværende

generelle beskæftigelseseffekt vil i en sådan situation også på kort sigt være be-

grænset til en flytning af aktivitet og beskæftigelse fra især industriproduktion til

indenlandsk produceret service.

Velfærdsvirkninger af differentierede momssatser

Selektive momsnedsættelser medfører en skattemæssig forvridning af forbruget

bort fra den sammensætning forbrugerne ville have valgt ved en neutral moms.

Det medfører et velfærdstab. Et sådant tab kan principielt også gøre sig gældende

i forhold til punktafgiftsbelagte varer, men sådanne afgifter er imidlertid oftest

begrundet med hensyn til miljø, sikkerhed og sundhed mv.

Der er væsentligt større administrative byrder og omkostninger for virksomheder-

ne og det offentlige i forbindelse med administration af et system med flere satser.

Eksempelvis er omkostningerne til administration af det svenske differentierede

momssystem omkring 4 gange større end de sammenlignelige administrative om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger i Danmark, når der korrigeres for forskellen mellem størrelsen af lan-

denes økonomi.

Forskellige momssatser vil desuden indebære afgrænsningsproblemer og muliggø-

re omklassificering af ydelser samt skattespekulation med henblik på at spare

moms. Det kan især gælde for reparationsydelser, hvor det kan være svært nøjag-

tigt at afgrænse serviceydelsen fra prisen på de medgående materialer og hvor re-

paration er en tæt substitut til at købe et fabrikslavet produkt.

Et hovedproblem ved selektive momsnedsættelser er at det ikke er muligt at ud-

forme objektive kriterier for hvilke ydelser der bør være omfattet. Det er som

følge heraf erfaringen fra lande med selektive momsnedsættelser, at der er et lø-

bende pres fra producenter af mange forskellige varer og tjenester for også at bli-

ve omfattet af sådanne selektive nedsættelser. For den enkelte sektor har en selek-

tiv momsnedsættelse langt større effekt på de mulige avancer end effekterne af en

sammenlignelig generel momsnedsættelse, som er konkurrenceneutral og hvor

fordelene derved kommer forbrugerne til gode.

Endelig rummer muligheder for selektive momsnedsættelser betydelige risici for

de offentlige finanser og et pres for at finde finansiering på anden vis.

Tidligere undersøgelser

I midten af 1990’erne blev der i Danmark udført omfattende undersøgelser af

spørgsmålet om virkningerne af selektive momsnedsættelser, bl.a. i tilknytning til

”Kommissionen om fremtidens beskæftigelses- og erhvervsmuligheder”

De svenske virksomheder skal administrere tre forskellige momssatser og det formodes at være en af de væsentligste

årsager til at de administrative omkostninger på samfundsniveau er markant højere i Sverige end i Danmark. (godt 2.010

mio.kr. i Sverige mod 350 i Danmark.), jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens publikationer vedrørende virksomhedernes

administrative byrder fra 2004 og 2005.

Se bl.a. ”Velstand og Velfærd”, bilag 7, Erhvervsministeriet, maj 1995

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Kommissionens evalueringsrapport [KOM(2003) 309 endelig] om

differentierede momssatser på arbejdskraftintensive tjenesteydelser

Arbejdskraftintensive ydelser er ikke et veldefineret begreb, men forstås som regel

som en ydelse, der kræver en forholdsvis stor anvendelse af arbejdskraft, herunder

relativt kortuddannet arbejdskraft.

EU-ordningen med nedsatte momssatser for visse arbejdskraftintensive ydelser,

der oprindeligt blev indført som et to-årigt forsøg i 2000-2001, afgrænser de ar-

bejdskraftintensive ydelser til:

- Småreparationer af cykler, sko, lædervarer, tøj og linned

- Reparation og renovering af private boliger

- Vinduespudsning

- Pleje i hjemmet

- Frisørvirksomhed

Kommissionens undersøgelse vedrører alene effekter på beskæftigelsen i de kon-

kret berørte sektorer og omfatter ikke effekterne på den samlede beskæftigelse.

For at en momsnedsættelse i en konkret sektor skal føre til øget beskæftigelse i

denne sektor i antal personer er der flere forudsætninger, der skal opfyldes:

1. prisen på den pågældende ydelse skal falde tilstrækkeligt til at efterspørgs-

len stiger

2. efterspørgslen skal føre til øget produktion

3. den øgede produktion skal produceres af nyansatte. Produktivitetsstignin-

ger eller længere arbejdstid for de allerede beskæftigede leder ikke til flere

beskæftigede i antal individer.

Kommissionens evalueringsrapport har på baggrund af medlemsstaternes prisun-

dersøgelser fastslået, at de foretagne momsnedsættelser i lande, der har anvendt

ordningerne, aldrig er slået fuldt igennem på forbrugerpriserne – hvis der har væ-

ret en prisnedsættelse, har den været af forbigående karakter. Således har moms-

nedsættelsen primært øget avancen på tjenesteydelserne. Kommissionen konklu-

derer, at ordningen, som følge heraf ikke virker efter direktivets hensigt.

Der har været konstateret en øget efterspørgsel af tjenesteydelser fra husholdnin-

gerne. Imidlertid skyldes dette bl.a. en vækst i husholdningernes disponible ind-

komst og en række andre tiltag især på skatteområdet – som er uafhængig af

momsnedsættelserne på tjenesteydelserne. Det har ikke været muligt at isolere

efterspørgselseffekten af momsnedsættelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frankrig og Italien har anført, at momsnedsættelsen inden for reparation og reno-

vering af boliger har ledt til en forholdsvis stor jobskabelse

. Men Kommissionen

bemærker at deres opgørelser udelader en række relevante faktorer i denne evalue-

ring.

Dertil kommer, at de direkte omkostninger ved at skabe ét job er særdeles

høje

Til trods for at nogle medlemslande har ført en målrettet beskæftigelsespolitik,

navnlig i bygge- og anlægssektoren, har brancherne haft vanskeligt ved at ansætte

nye medarbejdere og øget overarbejdet.

Samlet set er der ikke noget der tyder på en signifikant beskæftigelsesvirkning af

momsnedsættelsen i de sektorer, der har været omfattet af nedsatte momssatser.

I forhold til det andet mål med forsøgsordningen – at reducere sort arbejde – fast-

slår Kommissionen, at forsøget kun kan tænkes at have effekt for de registrerede

virksomheder, hvis aktivitet til dels har form af sort arbejde. For andre vil en

momsnedsættelse ikke give tilstrækkeligt incitament til at forlade undergrunds-

økonomien, da de heller ikke betaler skatter, sociale bidrag mv.

Kommissionen konkluderer, at det ikke har været muligt at påvise at ordningen

har ført til mindre sort arbejde. Det er vanskeligt at evaluere, da aktiviteterne pr.

definition unddrager sig enhver angivelsespligt.

I størrelsesordenen 40.000 jobs i Frankrig (ca. 0,1 pct. af arbejdsstyrken) og 65.000 jobs i Italien (ca. 0,2 pct. af arbejds-

Således tages andre årsager til den øgede jobvækst ikke i betragtning. For Frankrig gælder det, at efterspørgslen er øget

styrken).

som følge af en storm i 1999 og gunstige skattemæssige foranstaltninger for byggeriet introduceret i perioden. Desuden er

der en dokumenteret mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren. Det er derfor uklart, om de nye jobs blev besat. For

Italiens vedkommende er undersøgelsen foretaget af byggesektorens repræsentative erhvervsmæssige organisation og de

omfattende foranstaltninger inden for direkte beskatning er ikke taget ind i analysen.

Kommissionen refererer at de direkte omkostninger ved at skabe ét job ifølge den franske rapport var ca. 89.000 euro

årligt (ca. 650.000 kr.).