Europaudvalget 2005-06
2694 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
17. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005
– dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005
– vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
15. november 2005
Eksp.nr. 225101
/taf-dep
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 28.-29.
november 2005
4.
Meddelelse fra Kommissionen "en policyramme for at
styrke EU's industri - en mere integreret tilgang til
industripolitik, KOM (2005) 474 endelig ........................................... 4
Bedre regulering – forenkling af reguleringen.................................. 13
5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
REACH ............................................................................................. 19
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation
(2007-2013) KOM(2005) 121 endelig .............................................. 65
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
tjenesteydelser i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig ............... 75
9. Europæisk aftaleret og revision af forbrugeracquisset...................... 91
10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for
sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), KOM (2005) 115 ... 96
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse
af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede
produkter, COM (2004) 708, final og 2004/248 (COD). ................ 109
6.
7.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0004.png
4
4. Meddelelse fra Kommissionen "en policyramme for at styrke EU's
industri - en mere integreret tilgang til industripolitik, KOM (2005) 474
endelig
Nyt notat
Resumé
Kommissionens meddelelse ”en policy ramme for at styrke EU's industrier -
en mere integreret tilgang til industripolitik", forventes behandlet på
rådsmødet (Konkurrenceevne) den 28.-29. november i form af udveksling af
synspunkter.
Kommissionen fastslår i meddelelsen, at europæisk industri generelt har klaret
sig godt, men at der i lyset af globaliseringen – som bl.a. kommer til udtryk i
udfordringen fra de asiatiske økonomier, herunder især fra Kina - er behov for
en række tiltag, der styrker den europæiske industris konkurrenceevne. Blandt
disse er tiltag, der fremmer en nødvendig strukturtilpasning inden for de
europæiske industrisektorer.
På basis af en screening af i alt 27 industrisektorer opstiller Kommissionen i alt
7 horisontale initiativer inden for forskellige områder: 1) IPR og piratkopiering;
2) etablering af en højniveaugruppe vedr. konkurrenceevne, energi og miljø;
3) større fokus på eksterne aspekter af konkurrenceevne og markedsadgang;
4) styrket regelforenkling; 5) forbedring af uddannelsesniveauet inden for
forskellige industrisektorer; 6) håndtering af strukturændringer inden for
industrien samt 7) en integreret tilgang til forskning og innovation.
Kommissionen opstiller endvidere en række sektorspecifikke initiativer.
Meddelelsen har ingen betydning for dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 5. oktober 2005 en ny meddelelse om
industripolitik. Meddelelsen skal ifølge Kommissionen ses som opfølgning på
EU Lissabon-handlingsprogrammet vedr. vækst og beskæftigelse, som blev
offentliggjort i juli 2005. Meddelelsen skal endvidere ses som opfølgning på
en række meddelelser om industripolitik i et udvidet EU, som Kommissionen
har offentliggjort siden 2002.
Kommissionen understreger indledningsvis industrisektorens fortsatte store
betydning for den europæiske økonomi, illustreret f.eks. ved at 80 pct. af den
private sektors forskningsmidler bruges inden for den europæiske industri,
samt at industrien har ansvaret for 75 pct. af EU's eksport.
Den europæiske industrisektor står imidlertid over for en række store
udfordringer, som hænger sammen med den stigende globalisering. Selvom
den europæiske industrisektor i dag klarer sig relativt godt, er det ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0005.png
5
nødvendigvis ensbetydende med, at den nuværende industristruktur er
optimal. Den europæiske industri er fortsat karakteriseret ved mellemtunge
teknologisektorer samt en arbejdsstyrke uddannet på et "mellemniveau", og
det er netop denne industristruktur, der gør industrien sårbar i konkurrencen
med især de asiatiske økonomier, herunder Kina. Den overordnede
udfordring ligger via strukturtilpasning i at få moderniseret den europæiske
industri og derved sikret dens konkurrenceevne til gavn for vækst og
beskæftigelsen i Europa.
Kommissionen understreger i lighed med de tidligere meddelelser, at dens
tilgang til industripolitik grundlæggende er horisontal, dvs. at de
instrumenter, der anvendes skal styrke de europæiske økonomier som helhed
og skabe gode generelle erhvervsmæssige rammebetingelser. Den horisontale
tilgang må imidlertid suppleres med sektor-specifikke tiltag for at tage højde
for særlige forhold inden for forskellige industrisektorer.
1.1 Screening af industrisektorer
Med henblik på mere præcist at kortlægge, hvor svaghederne og
udfordringerne for den europæiske industri ligger, har Kommissionen
foretaget en screening af i alt 27 industrisektorer. På basis af screeningen har
Kommissionen grupperet de forskellige industrisektorer i 4 hovedkategorier:
1) Fødevare og life science industrier,
dvs. også medicinal og biotekindustrier.
Inden for disse industrier er udfordringerne ifølge Kommissionen bl.a. øget
forskning
og
udvikling;
bedre
IPR-beskyttelse
samt
bedre
finansieringsbetingelser for innovative SMV'ere. Også videreudvikling af et
indre marked for medicinalprodukter samt en række miljø og
markedsadgangsspørgsmål i relation til fødevare, medical og
kosmetindustrierne er blandt udfordringerne. 2)
Maskin- og systemindustrier,
herunder f.eks. også IT- og transportindustrier. Da disse sektorer normalt har
høje R&D-udgifter ligger udfordringerne bl.a. i innovation, IPR-beskyttelse
og adgang til højtuddannet arbejdskraft. Også opdatering af standarder for at
styrke Det Indre Marked vil have positiv indvirkning på disse industriers
konkurrenceevne. 3)
Mode- og designindustrier,
som i dag lider under lav vækst
og en manglende forskningsindsats. Her er udfordringen at sikre en
nødvendig strukturtilpasning bl.a. via forbedret innovation og øget
uddannelse af arbejdskraften. 4)
Industrier for basisvarer og mellemprodukter,
f.eks.
kemikalier, stål og papirindustrierne. Disse industrier er hovedsageligt
energiintensive, og udfordringerne er derfor primært koncentreret om
håndtering af en række energi- og miljømæssige udfordringer, herunder f.eks.
den nye forventede EU-kemikalieregulering REACH. Strukturtilpasning er
især vigtig inden for keramik, tryk- og stålindustrierne.
Kommissionens hovedkonklusion på basis screeningsprocessen er, at der
både er behov for at iværksætte en række horisontale tiltag samt en række
sektorspecifikke tiltag. Ved at sammenkæde horisontale og sektorspecifikke
tiltag vil der ifølge Kommissionen kunne skabes større sammenhæng og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0006.png
6
synergi mellem forskellige politikker, og dermed bedre mulighed for en
forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne.
1.2 Horisontale initiativer
Kommissionen opstiller i meddelelsen 7 horisontale initiativer, dvs.
initiativer, der går på tværs af sektorerne for at skabe gode generelle
rammebetingelser:
1. IPR og piratkopiering (2006):
Kommissionen vil i 2006 iværksætte en dialog
med industrien og andre interessenter om, hvilke tiltag, der er behov for
med henblik på at sikre industrien bedre rammebetingelser f.s.v.a. IPR.
Kommissionen vil i den forbindelse gennemgå IPR-området med fokus
på spørgsmål vedr. konkurrenceevne og fremsætte forslag til, hvilke
forbedringer der er behov for.
2. Højniveaugruppe for konkurrenceevne, energi og miljø (ultimo 2005):
Der foreslås
etableret en ny HLG for konkurrenceevne, miljø og energi. Formålet er at
opnå bedre synergi mellem disse politikker og en mere effektiv
implementering. HLG forventes at have en medlemskreds på 20 - 25
personer, der skal udpeges blandt ministre/(embedsmænd på højt
niveau), parlamentarikere og erhvervsfolk (CEO's). HLG vil udelukkende
have en rådgivende funktion som HLG (automobiler). Fokus for den
nye HLG vil i første omgang være på 3 temaer: 1. handel med CO2
kvoter, 2. gennemførelsen af EU's affaldsstrategi og 3. EU's indre El-
marked - herunder de særlige problemer der eksisterer for den
energiintensive industri. Kommissionen sigter mod at etablere den nye
HLG i løbet af november 2005 og holde første møde i december 2005.
3 Eksterne aspekter af konkurrenceevne og markedsadgang (foråret 2006):
Kommissionen overvejer at revidere dens markedsadgangsstrategi
(adgang til tredjelandes markeder) og de tilknyttede instrumenter med
henblik på at fokusere på de markeder og sektorer, der har størst gevinst
for den europæiske konkurrenceevne. I samarbejde med forskellige
interessenter planlægges det at udvikle en detaljeret strategi, der kan
håndtere barrierer inden for udvalgte sektorer og lande. Kommissionen
planlægger på basis af en kommende meddelelse også at initiere en
proces, hvorunder de eksterne aspekter af EU's konkurrenceevne
overvejes og debatteres.
4. Regelforenklingsprogrammet (2005):
Kommissionen oplyste i forbindelse med
en meddelelse om bedre regulering fra februar i år, at Kommissionen ville
iværksætte en række initiativer vedr. regelforenkling. Kommissionen har
som opfølgning herpå offentliggjort to meddelelser om regelforenkling,
herunder et arbejdsprogram, som indeholder prioriterede sektorer, som
især skal drage nytte af regelforenklingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0007.png
7
5. Forbedring af uddannelsesniveauet inden for forskellige industrisektorer (2006):
Kommissionen vil i forlængelse af initiativerne i arbejdsprogrammet for
uddannelse og erhvervsuddannelser 2010 supplere disse med analyser af
uddannelsesproblemstillinger inden for specifikke industrisektorer. Disse
analyser vil omfatte identifikation af de aktuelle uddannelsesbehov og -
mangler samt udviklingstendenserne inden for de sektorspecifikke
kompetencer, herunder ikke mindst for så vidt angår SMV'ere.
6. Håndtering af strukturændringer inden for industrien (ultimo 2005):
Kommissionen
har
til
hensigt
at
sikre,
at
de
nye
strukturfondsprogrammer for 2007-2013 i større omfang sætter fokus på
strukturtilpasning og modernisering af industrisektorer, herunder ikke
mindst sektorer som f.eks. tekstil-, møbel-, keramik- og
automobilindustrierne.
7. En integreret tilgang til forskning og innovation (2005):
Som opfølgning på
Kommissionens meddelelse fra 12. oktober 2005: "Forskning og
innovation - en integreret tilgang" vil Kommissionen i 2006 etablere et
europæisk overvågningssystem vedr. forskning og innovation med
henblik på at foretage konsoliderede analyser af udviklingen i forskellige
sektorers forsknings- og innovationsaktiviteter. Kommissionen
planlægger endvidere at etablere en højniveaugruppe, som kan rådgive,
om hvilke forsknings- udviklingsaktiviteter der er mest relevant for
konkurrenceevnen.
1.3 Sektorspecifikke initiativer
Udover de syv horisontale initiativer opstiller Kommissionen en række
sektorspecifikke initiativer:
Skabelsen af et farmaceutisk forum:
Der etableres i 2006 et nyt forum,
hvor ministre, ledende industrifolk og andre interessenter kan
overvåge den farmaceutiske strategi og overveje spørgsmål i relation
til R&D samt etableringen af et indre marked for lægemidler.
Midtvejsevaluering af strategien for "life sciences" og biotek:
Der foretages i
2006-2007 en midtvejsevaluering af denne strategi med henblik på at
kortlægge eventuelle problemer, revidere prioriteterne samt
fremkomme med anbefalinger om nye aktioner.
Højniveaugrupper vedrørende hhv. den kemiske industri og forsvarsindustrien
(2007):
Den første højniveaugruppe har til formål at analysere
industriens konkurrenceevne i lyset af den forventede vedtagelse af
en ny EU-kemikalieregulering (REACH) i 2007. Den anden
højniveaugruppe vedrører forsvarsindustrien og får til opgave at
analysere problemstillinger som f.eks. handel med forsvarsmateriel og
offentlige indkøb af forsvarsmateriel.
Det europæiske rumprogram:
Kommissionen oplyser, at udover det
europæiske rumprogram planlægger den at igangsætte arbejde vedr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0008.png
8
udvikling af et system til global overvågning af miljø og sikkerhed
(GMES), som forventes at være operativt i 2008.
Task force om konkurrenceevne i IT og telekommunikationsteknologier:
Denne
Task Force, som også vil bestå af repræsentanter for bl.a. industrien,
får til opgave at fokusere på identifikation og fjernelse af barrierer for
IKT-produktion og anvendelse.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet, om eller hvordan meddelelsen berører
nærhedsprincippet. Meddelelsen vedrører industripolitik og dermed især
politikker, der falder under medlemslandenes ansvarsområde. De initiativer
på EU-plan, som omtales i meddelelsen, vurderes at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Meddelelsen har ikke betydning for gældende dansk ret.
5.
Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i specialudvalget (Vækst og
Konkurrenceevne).
Advokatrådet har i deres høringssvar oplyst, at de tilslutter sig bestræbelserne
på at styrke EU’s konkurrenceevne. Af væsentlig betydning i forbindelse med
disse bestræbelser er bl.a. de områder, som Kommissionen fremhæver i sin
meddelelse til policyramme med tilhørende dokumenter (IPR og
piratkopiering, regelforenkling, et tilstrækkeligt uddannelsesniveau, integreret
tilgang til forskning og udvikling, mv.).
Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig behovet for et generelt,
tværsektorielt udgangspunkt, der muliggør en effektiv og sammenhængende
politik. Den overordnede fokusering på tværs af de enkelte sektorer bør
imidlertid ikke medføre, at behørige sektorspecifikke hensyn overses. Rådet
finder, at der endvidere bør være symmetri mellem initiativerne vedrørende
styrkelse af EU’s industrisektor og allerede indledte overvejelser og iværksatte
tiltag. Bl.a. for så vidt angår udbud af offentlige indkøb af forsvarsmateriel
(inkl. Kommissionens grønbog KOM(2004)608), EU’s indre el-marked,
fælles metode til måling af administrative byrder (inkl. KOM(2005)518) og
fremme af iværksætterkultur (inkl. KOM(2005)130) skal det sikres, at der er
konformitet med allerede indledte initiativer.
Advokatrådet bemærker desuden, at det navnlig ved varetagelse af
sektorspecifikke hensyn bør hindres, at særskilte virksomheder eller
kategorier af virksomheder på uhensigtsmæssig vis opnår en særlig beskyttet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0009.png
9
eller favorable stilling eller i øvrigt opnår en støtte, der kan skævvride
konkurrencen i EU.
DI anser Kommissionens meddelelse som et værdifuldt bidrag til
diskussionen om, hvordan Europa bedst muligt tackler globaliseringens
udfordringer. DI er fuldt ud enige i princippet om, at det, der i denne
sammenhæng er behov for, er strukturelle og horisontale tiltag, hvis mål er at
skabe et godt erhvervsklima og gode rammevilkår for europæiske
erhvervsvirksomheder. Derfor noterer DI med tilfredshed, at man
tilsyneladende har forladt tidligere tiders tilgang med støtte til skrantende
virksomheder eller politisk udpegning af fremtidige "vinder"-brancher.
DI finder det vigtigt, at disse synspunkter også fastholdes i implementeringen
af meddelelsens enkelte elementer og Kommissionens daglige administration
af f.eks. EU's statsstøtteregler. DI håber, at den danske regering vil bidrage til
at fastholde EU-systemet herpå.
Lif (Lægemiddelindustriforeningen) hilser meddelelsen velkommen, men
finder, at der er behov for en mere integreret tilgang til industripolitik ikke
mindst set i lyset af de fremtidige udfordringer som følge af globaliseringen.
Konkret vil Lif gerne påpege, at bedre rammevilkår i forbindelse med IPR og
piratkopiering er et område, som Foreningen gerne ser prioriteret højt – ikke
blot inden for EU, men også når det gælder nationalt. Lif ser således gerne, at
der også på nationalt plan i Danmark iværksættes et lignede initiativ, da
piratkopiering er en problemstilling, der bliver mere og mere aktuel i en
dansk sammenhæng.
Foruden
regelforenklingsprogrammet
og
analyser
af
uddannelsesproblemstillinger ser Lif også positivt på forslaget om at etablere
en højniveaugruppe, der kan rådgive, om hvilke forsknings- og
udviklingsaktiviteter, der er mest relevant for konkurrenceevnen inden for de
forskellige sektorer. I den forbindelse vil Lif gerne opfordre til, at initiativet
”Innovative Medicines Initiatives”, der spiller en central rolle i forslaget til
EU´s 7. rammeprogram, medtænkes.
Endelig hilser Lif forslaget om, at etablere et nyt farmaceutisk forum, hvor
ministre, ledende industrifolk og andre interessenter kan overvåge den
farmaceutiske strategi og overveje spørgsmål i relation til R&D samt
etableringen af et indre marked for lægemidler meget velkomment – ikke
mindst fordi der er behov for en bedre forståelse af, at de udfordringer som
lægemiddelindustrien står overfor kræver indsats og ressourcer fra både den
offentlige såvel som den private sektor.
Dansk Handel og Service (DHS) støtter Kommissionens meddelelse - med
en helt afgørende betoning af, at Danmark bør tage afstand fra enhver form
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
for protektionisme og statsstøtte. De nævnte sektorspecifikke initiativer bør
derfor ikke føre til særlige beskyttelsesforanstaltninger for bestemte brancher.
DHS finder anledning til at rose Kommissionen for i meddelelsen at
inddrage hensynet til EU's konkurrenceevne i EU's handelspolitik
og Kommissionens fokus på det naturlige samspil, der er mellem
handelspolitik, ekstern åbenhed og Lissabon-dagsordenen.
Det er ligeledes positivt, at Kommissionen ikke kun fokuserer på
markedsadgang udenfor EU (eksport), men også på egen åbenhed for
import, der er afgørende for EU's konkurrenceevne.
Endelig vil DHS gerne fremhæve flere interessante tiltag, som forhåbentlig
kan danne baggrund for tilsvarende initiativer på videnserviceområdet:
Sektorspecifikt initiativ om mode- og designindustrier, "som i dag
lider under lav vækst og en manglende forskningsindsats. Her er
udfordringen at sikre en nødvendig strukturtilpasning bl.a. via
forbedret innovation og øget uddannelse af arbejdskraften". Mode og
design har udviklet sig til et stærkt dansk eksporterhverv, hvis
fortsatte udvikling kalder på ny viden og forskning om, hvordan
erhvervets vækstbetingelser optimeres bedst muligt.
Udbygning af indsatsen for regelforenkling.
Forbedring af uddannelsesniveauet inden for forskellige
industrisektorer, hvor Kommissionen i forlængelse af initiativerne i
arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelser 2010 vil
supplere disse med analyser af uddannelsesproblemstillinger inden for
specifikke industrisektorer.
Integreret tilgang til forskning og innovation, idet Kommissionen vil
etablere et europæisk overvågningssystem vedr. forskning og
innovation med henblik på at foretage konsoliderede analyser af
udviklingen
i
forskellige
sektorers
forsknings-
og
innovationsaktiviteter. Kommissionen planlægger endvidere at
etablere en højniveaugruppe, som kan rådgive, om hvilke forsknings-
udviklingsaktiviteter der er mest relevant for konkurrenceevnen. Dette
initiativ kunne passende iværksættes på strategisk vigtige
vækstområder.
Virksomhederne skal sikres bedre rammevilkår ved at styrke IPR-
området. Det kan meget vel blive særdeles relevant for danske IT-
virksomheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0011.png
11
HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene er overvejende positive i
forhold til de foreslåede elementer om en policyramme for at styrke EU's
industri, herunder en mere integreret tilgang til industripolitik. HTS ønsker
ikke, at der anlægges et protektionistisk approach, hvor industrien beskyttes
med handelspolitiske foranstaltninger og statsstøtte.
HTS konstaterer med tilfredshed, at der følges op på bl.a.
regelforenklingsprogrammet 2005 og den integrerede tilgang til forskning og
innovation. Ligeledes er HTS positive over for de analyser, der skal foretages
i forbindelse med forbedring af uddannelsesniveauet inden for forskellige
industrisektorer og hilser det velkommen, at man vil fokusere på SMV'er og
identifikation af de aktuelle uddannelsesbehov og mangler.
Endelig finder HTS det interessant med oprettelsen af et farmaceutisk forum
samt
Task
Force
om
konkurrenceevne
i
IT
og
telekommunikationsteknologier.
6.
Andre landes holdninger
Medlemslandenes foreløbige reaktioner har været generelt positivt mht.
Kommissionens tilgang til industripolitik. En række lande, herunder
Danmark, har advaret mod at anlægge et protektionistisk approach, hvor
industrien (f.eks. tekstil-, lakse- og skotøjsindustrien) beskyttes med
handelspolitiske foranstaltninger og statsstøtte. Medlemslandene er generelt
enige i at holde fokus på gode horisontale rammebetingelser og at afdække
barrierer og behov for strukturtilpasning på sektorniveau. Medlemslandene
har i deres foreløbige tilkendegivelser især bakket op om Kommissionens
forslag om etablering af en højniveaugruppe for konkurrenceevne, miljø og
energi og til at få foretaget vurderinger af behovet for initiativer på området
intellektuel ejendomsret og forfalskninger (kopiprodukter).
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark forholder sig positivt til Kommissionens meddelelse, idet
Kommissionen i sin tilgang til industripolitik fortsat anlægger en
overvejende horisontal tilgang, dvs. fokus på de generelle rammevilkår
for industrien. Danmark støtter endvidere sektorspecifikke aktiviteter
for så vidt, der er tale om analyser af de forskellige
konkurrencemæssige udfordringer inden for forskellige sektorer. Det
er dansk opfattelse, at sektorspecifikke aktiviteter ikke skal være en
anledning til at beskytte særlige virksomheder eller brancher mod
konkurrence og hindre naturlige strukturudviklinger på markedet. Det
skal heller ikke være anledning til øget selektiv statsstøtte, der fordrejer
konkurrencen på Det Indre Marked. Danmark arbejder for, at
industripolitikken som en integreret del af konkurrenceevnepolitikken
fastholder sit fokus på rammevilkår, herunder især velfungerende
markeder og bedre anvendelse af viden og ressourcer. Dansk støtter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0012.png
12
endvidere op om de horisontale og sektorspecifikke initiativer, der
skitseres i Kommissionens meddelelse, men at man fra dansk side
lægger vægt på, at disse initiativer ikke overlapper med eksisterende
aktiviteter.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke samfundsmæssige konsekvenser for Danmark.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0013.png
13
5. Bedre regulering – forenkling af reguleringen
Nyt notat
Resumé
Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet d. 28.-29.
november 2005 med henblik på vedtagelsen af rådskonklusioner.
Rådskonklusionerne omhandler bl.a. regelforenkling, screening af afventende
forslag, konsekvensvurderinger og inddragelse af interessenter (DS 634/05).
Kommissionen ventes samtidig at præsentere meddelelsen vedr.
Kommissionens nye tilgang til regelforenkling inklusiv et anneks med
omkring 100 forenklingsinitiativer over de næste tre år (KOM (2005)535).
Der ventes ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af
rådskonklusionerne.
1.
Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og
medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering.
Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at
øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en
handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf
vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en
interinstitutionel aftale om bedre regulering.
I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlandene,
Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af
reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at
nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal sikre
en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og med
2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og
en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 prioriteter
vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre
med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvikles en
fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk
foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte
kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.
Kommissionen offentliggjorde i marts 2005 en meddelelse, som udstikker
Kommissionens planer for det videre arbejde med bedre regulering, herunder
bl.a. konsekvensvurderinger og regelforenkling. Meddelelsen blev drøftet på
ECOFIN og Konkurrenceevnerådsmødet i april og Konkurrenceevnerådet
vedtog i juni 2005 rådskonklusioner, der udtrykte tilfredshed med
meddelelsen. Kommissær Verheugen opfordrede desuden medlemsstaterne til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
at sende deres forslag til forenklinger af eksisterende EU-regler til
Kommissionen. I juni 2005 sendte Danmark derfor 50 danske
regelforenklingsforslag til Kommissionen.
På Konkurrenceevnerådsmødet d. 11. oktober 2005 fremlagde formandskabet
en fremskridtsrapport, der gjorde status for det seneste arbejde med bedre
regulering i EU, herunder for Kommissionens arbejde med forenkling af den
eksisterende EU-lovgivning. Samtidig præsenterede Kommissionen en
meddelelse vedr. 68 lovgivningsinitiativer, som trækkes tilbage, fordi de er
forældede, eller fordi de skader konkurrenceevnen.
Kommissionen præsenterede meddelelser om regelforenkling i 2003. I den
seneste meddelelse om regelforenkling skitserer Kommissionen en ny tilgang til
forenkling i EU. Tilgangen baseres på et rullende program, der inddrager
interessenternes erfaringer med lovgivningen. Tilgangen vil desuden fokusere
på udvalgte reguleringsområder, der skal behandles dybdegående. I første
omgang har Kommissionen udpeget følgende områder: affald, mærkning,
automobiler og byggevarer.
Kommissionens tilgang til regelforenkling omhandler ophævelse eller
tilbagekaldelse af forældede retsakter. For at forhindre forældelse i fremtiden vil
Kommissionen desuden indskrive revisionsklausuler i fremtidige retsakter.
Kommissionens tilgang omhandler desuden kodifikation og omskrivning
(’recasting’) af den eksisterende lovgivning. Kommissionen vil så vidt muligt
benytte alternativer til regulering samt anvende forordninger frem for
direktiver, hvor det er passende og i overensstemmelse med nærheds- og
proportionalitetsprincippet. Endelig vil Kommissionen i større grad udnytte
mulighederne ved informationsteknologi.
Som anneks til regelforenklingsmeddelelsen er vedhæftet en liste med over 100
forenklingsinitiativer over de næste tre år. Initiativerne på listen er dels blevet til
på baggrund af de 15 forenklingsprioriteter, som blev vedtaget på
Konkurrenceevnerådet i november 2004.
I udkastet til konklusionerne (DS 634/05) til Konkurrenceevnerådsmødet d.
28.-29. november 2005 hilser Rådet Kommissionens meddelelse velkommen.
Rådet understreger vigtigheden af regelforenkling – under hensyntagen til
acquis
communautaire
– og opfordrer Kommissionen til at prioritere vedtagelsen af
forslagene i det rullende regelforenklingsprogram. Rådet opfordrer desuden
Kommissionen til årligt at informere Rådet om status for arbejdet med
regelforenkling og til at inddrage interessenter i arbejdet. Rådet anerkender, at
forordninger i visse tilfælde kan være mere egnede end direktiver, men det
understreges også, at valget af retsakt skal vurderes fra sag til sag og under
hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Rådet understreger, at
det vil bibeholde en stor interesse i regelforenkling, og det hilser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0015.png
15
Kommissionens arbejde med udviklingen af en fælles metode til måling af
administrative byrder velkommen.
Rådet hilser desuden Kommissionens screening af afventende lovforslag
velkommen, noterer sig udfaldet og opfordrer Kommissionen til fortsat at
overvåge afventende forslag med sigte på deres konsekvenser. Rådet hilser
endvidere Kommissionen nye vejledninger i konsekvensvurderinger
velkommen og bekræfter intentionen om at anvende konsekvensvurderingerne
som et redskab i beslutningsprocessen. Rådet ser frem til evalueringen af
konsekvensvurderingssystemet primo 2006 og bekræfter villigheden til at
udarbejde konsekvensvurderinger af væsentlige ændringsforslag. Rådet
understreger vigtigheden af gennemsigtighed og inddragelse af interessenter,
samt noterer sig nedsættelsen af en højniveaugruppe af nationale
reguleringseksperter.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Hverken Kommissionens meddelelse eller rådskonklusionerne ventes at få
direkte betydning for dansk ret.
5.
Høring
Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to
meddelelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for
institutionelle
spørgsmål
og
i
den
bredere
kreds
af
interesseorganisationer, som udgør de faste medlemmer af
Specialudvalget for tekniske handelshindringer (nu Specialudvalget for
Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Derudover har pakken
været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre.
Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været sendt i
høring i Specialudvalget for miljø. Kommissionens meddelelse om
opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har
været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne
samt alle ministerier (19. marts 2003). Udkastet til rådskonklusioner i
forbindelse med rådsmødet for Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004
har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for
Konkurrenceevne og Vækst (4. maj 2004). De danske forslag til
regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra det irske og
hollandske formandskab har været sendt i høring i Specialudvalget for
Konkurrenceevne og Vækst (9. august 2004). Udkastet til konklusioner
fra Konkurrenceevnerådsmødet d. 25.-26. november 2004 har været
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0016.png
16
sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (5.
november 2004). Kommissionens seneste meddelelse om bedre
regulering i EU har været i høring i Specialudvalget for
konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005.
Udkastet til
konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni 2005 har
været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med
frist den 18. maj 2005. De danske forslag til EU-regelforenkling har
været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst to
gange med frist den 30. maj og den 10. juni 2005. Kommissionens
meddelelse om regelforenkling samt et udkast til rådskonklusioner er
sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med
frist den 9. november 2005.
Landsorganisationen (LO) udtrykte betænkelighed ved en sammen-
skrivning af de tre direktiver vedr. arbejdsret på side 45 og 46 i
annekset med forenklingsinitiativer. Årsagen er, at de vedrører
forskellige arbejdsretlige aspekter, samt at den offentlige sektor er
undtaget fra direktivet om kollektive afskedigelser. LO finder det også
vanskeligt at se, at der er et akut behov for at åbne for en ny diskussion
om disse direktiver, da de er implementeret og fungerer uden de store
administrative byrder.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hilser Kommissionens meddelelse
velkommen, og kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner. DA
hilser også velkommen, at Kommissionen tager udgangspunkt i
Lissabon-strategien og målene for bedre konkurrenceevne og mere
vækst i Europa. DA er positiv over for Kommissionens
regelforenklingsbestræbelser, da det kan forbedre kvaliteten af den
europæiske regulering, men DA kan også frygte, at forenklingstiltag –
især på det arbejdsretlige/ og ansættelsesretlige område – bliver
anvendt i mere politisk henseende. DA kan under ingen
omstændigheder støtte tanken om, at direktiverne om
ansættelsesbeviser, kollektive afskedigelser og direktiverne om
information og høring sammenskrives til et direktiv, da disse direktiver
ikke er sammenlignelige. DA er generelt forundret over at se direktivet
om information og høring på listen, da direktivet netop er trådt i kraft.
DA opfordrer til, at regeringen arbejder for, at der sikres entydige
kriterier eller principper for kodificering og recasting, som garanterer
en klar adskillelse af en teknisk regelforenklingsproces fra det politiske
indhold samt analyse af ’sunsetklausuler’.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er grundlæggende positivt
indstillet overfor regelforenkling i EU. Hvis det gribes rigtigt an, kan
forenkling medvirke til at styrke miljøbeskyttelsen. Men der er
desværre grund til at frygte, at arbejdet kommer til at fungere som
skalkeskjul for svækkelser af miljøbeskyttelsesniveauet. Den danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0017.png
17
regering bør arbejde for, at dette ikke bliver tilfældet, bl.a. ved at sætte
fokus på problemet på det kommende rådsmøde. De hidtidige
erfaringer med EU-strategien for bedre regulering viser, at det i mange
tilfælde vil være svært at reducere de administrative og økonomiske
byrder for alle parter (inklusive de mest forurenende virksomheder),
uden at det går ud over miljøbeskyttelsesniveauet. DN udtrykker
skepsis i forhold til Kommissionens henvisning til øget anvendelse af
’ny metode’. Der kan både være demokratiske og politiske problemer
forbundet hermed. DN efterlyser desuden klare mål og tidsfrister for at
skabe stabilitet i arbejdet med bedre regulering. DN henviser endelig
til, at regelforenkling på miljøområdet med den rette tilgang både kan
gavne miljøet og fremme EU’s konkurrenceevne, men det kræver en
aktiv indsats fra lande, der i forvejen har en høj miljøprofil på disse
områder.
Dansk Industri (DI) kan kun bifalde Kommissionens intentioner om
at regelforenkle, og det bliver helt afgørende, at regelforenklingsprocessen
resulterer i konkrete og reelle forenklinger, der gør hverdagen lettere for
virksomhederne og dermed forbedrer mulighederne for at nå Lissabon
målsætningen i 2010. Udover den bredt anlagte tilgang Kommissionen har til
regelforenklingen, ser DI positivt på, at indsatsen fokuseres på hhv. affalds-,
mærknings-, automobil- og byggevareområderne. DI finder det desuden
positivt, at rådskonklusionerne byder den Interinstitutionelle aftale om en
fælles tilgang til konsekvensanalyser velkommen – forudsat at aftalen opnås
inden rådsmødet. DI opfordrer til, at man i konklusionerne understreger
vigtigheden af, at alle tre institutioner benytter sig af den samme
byrdemålingsmetode samt, at der opstilles kvantitative mål for reduktion af
de administrative byrder i EU.
6.
Andre landes holdninger
Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og
Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Danmark støtter, at
”bedre regulering” sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke
sænker
miljøbeskyttelsesniveauet,
forbrugersikkerheden
eller
sundhedsstandarder.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hverken Kommissionens meddelelse eller rådskonklusionerne ventes at få
direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Gennemførelsen af konkrete forenklinger af EU retsakter i forlængelse af
Kommissionens meddelelse kan medføre både lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal
vurderes fra sag til sag. Hvis der på et tidspunkt bliver tale om, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0018.png
18
medlemsstaterne skal medfinansiere målinger af de administrative byrder på
EU-niveau, vil dette kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Hverken Kommissionens meddelelse eller rådskonklusionerne ventes at få
direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen
af konkrete forenklinger i forlængelse af Kommissionens meddelelse
forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Bedre regulering har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre
Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for
rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til
orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21.
maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17.
juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30.
september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den
14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for
rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for
rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering,
forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7.
og 8. marts 2005 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) og
(Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005 til orientering,
forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni 2005 til orientering samt
forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 11. oktober 2005 til orientering.
Folketingets Europaudvalg modtog desuden tre grundnotater om
Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002
samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering i
marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog senest listen med danske
forslag til forenkling af eksisterende EU-regler den 7. juli 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0019.png
19
6. REACH
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr.
Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier
(REACH), etablering af et Europæisk Kemikalieagentur og om ændring af
direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om
persistente organiske miljøgifte
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurdering,
godkendelse og begrænsning af kemikalier. COM(2003)644 final
Revideret notat (ændringer er markeret i margen)
Resumé
Forslaget til ny kemikalieregulering (REACH) er en forordning på cirka 1200
sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende regler om
anvendelsesbegrænsning. REACH står for registrering, evaluering og
autorisation af kemikalier.
Forslagets overordnede mål er bl.a. at beskytte mennesker og miljø, at fastholde
og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri, større
gennemskuelighed og at fremme undersøgelser af kemikalier uden brug af
forsøgsdyr. Forslaget bygger på et system med fælles regler for alle
industrikemikalier udfra princippet, at det er op til industrien at sikre, at
produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for
mennesker og miljø.
REACH vil skulle erstatte en lang række eksisterende direktiver på
kemikalieområdet. Der er i dag en anmeldeordning for nye kemiske stoffer –
dvs. stoffer der er kommet på markedet efter 1981, indtil nu ca. 3.000 stoffer.
Formålet med kommissionens nye kemikalieforslag er at sikre det indre marked
ved at få styr på de ca. 100.000 kemiske stoffer, som har været på markedet før
1981, da der for disse stoffer ikke i dag er krav om viden om deres farlighed
eller risikoen ved deres anvendelse.
Producenter
og importører
skal
registrere
de
kemikalier,
de
producerer/importerer. Hvilke undersøgelser, der er krav om, afhænger primært
af hvor store mængder, der produceres/importeres. Producenter og importører
skal også vurdere deres kemikalier. Myndighederne skal vurdere visse
testforslag, og om der er behov for yderligere undersøgelser, herunder vurdering
af kemikaliernes samlede belastning af sundhed og miljø. Anvendelsen af særligt
problematiske stoffer vil kræve, at der er givet autorisation til denne anvendelse i
EU. Forslaget giver også forpligtigelser til virksomheder, der anvender
kemikalier i deres produktion, men samtidig får disse virksomheder større viden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0020.png
20
om de kemikalier, de køber, og dermed mulighed for at indrette deres produktion
mod en bæredygtig udvikling.
Det britiske formandskab fremlagde i begyndelsen af september et forslag til
kompromistekst på store dele af forordningen, og i midten af oktober fulgte de
sidste afsnit om information, overgangsbestemmelserne samt klassificering og
mærkning. Et nyt udkast til kompromis er fremlagt i slutningen af oktober. Den
britiske tekst indeholder en del af de danske forslag, men lægger også op til et
system med ”one substance – one registration”, som indebærer, at alle
registranter af et bestemt kemikalie skal registere en række oplysninger om
stoffernes egenskaber fælles, medmindre der er specifikke grunde bl.a. kost-
effektivitet til at registrere seperat.
1. Status
Kommissionen sendte den 3. november 2003 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel
251. Europa-Parlamentet har endnu ikke afsluttet sin førstebehandling af
forslaget.
På rådsmøde (konkurrenceevne) den 11. november 2003 og på rådsmøde (miljø)
den 22. december 2003 præsenterede Kommissionen forslaget.
Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketinget den 9. februar 2004.
Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (miljø) og Rådet (konkurrenceevne)
adskillige gange i 2004 og 2005. Sagen har således været forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering flere gange forud for rådsmøderne
(konkurrenceevne) og (miljø).
Sagen var på Rådets dagsorden til politisk debat i følgende tilfælde uden, at
der dog har været draget konklusioner af ministrenes drøftelser: Rådet
(konkurrenceevne) drøftede den 17.
maj
2004 henholdsvis
registreringssystemet, udformning af en såkaldt ”duty of care” og
kemikalieagenturets rolle. På Rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004 blev
godkendelsessystemet, substitutionsprincippet og kvalitetssikring af
industriens informationer drøftet. Den 25. november 2004 debatterede Rådet
(konkurrenceevne) konsekvensvurdering af REACH, data-krav og –deling.
Rådet (miljø) diskuterede den 20. december 2004 konsekvensvurdering af
REACH, stoffer i artikler og prioritering af registrering. Den 6. juni 2005
debatterede Rådet (konkurrenceevne) status og resultater af de mange
konsekvensvurderinger af REACH. Miljøministrene diskuterede den 24. juni
2005 omfanget af godkendelsesordningen under REACH.
M.h.t. de øvrige gange, hvor Rådet har behandlet sagen, har der alene været
tale om fremskridtsrapporter fra formandskabet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0021.png
21
Sagen blev sidst forelagt Europaudvalget den hhv. den 3. juni og den 17. juni
2005.
Der er nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe vedrørende forslaget (REACH) under
Rådet (konkurrenceevne), som har afholdt en lang række møder med henblik
på at identificere spørgsmål til afklaring på møderne i Rådet (konkurrence og
miljø).
Det britiske formandskab fremlagde i begyndelsen af september en
kompromispakke, som var udgangspunkt for drøftelse den 11. oktober i
Rådet (konkurrenceevne) og den 17. oktober i Rådet (miljø).
På grundlag af denne drøftelse har formandskabet fremlagt en revideret
kompromispakke som grundlag for behandling i Rådet (konkurrenceevne)
den 29. november med henblik på politisk drøftelse.
2. Formål og indhold
Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering,
Godkendelse og begrænsninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et
Kemikalieagentur og ændring af direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet) og
Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat
under henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om
ændring af direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet).
Formål med forslaget
Det overordnede formål med forslaget er
at beskytte mennesker og miljø
at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri
at imødegå opsplitning af markedet
større gennemskuelighed
tættere tilknytning til internationale bestræbelser
at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr
overensstemmelse med WTO
Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer,
hvor kun stoffer, der er viden om, må markedsføres, og ud fra princippet
om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af
kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø.
Anvendelse af særligt problematiske stoffer skal godkendes af
myndighederne.
Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for ”nye stoffer” (dvs.
stoffer, der er markedsført efter 1981) og ”eksisterende stoffer” (dvs. stoffer,
der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én
samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0022.png
22
direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger
(76/769/EØF med tilpasninger).
En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af
stofdirektivet (67/548/EØF), som er fremlagt samtidigt.
Omfanget af forslaget
Forslaget (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier)
gælder for kemiske stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser,
som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet, inklusive
nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og
brug af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske
produkter (i EU kaldet præparater) og artikler (andre varer end kemiske
stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som
arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En
række områder bliver dog generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder
radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mellemprodukter.
Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører af
kemikalier, samt virksomheder, der anvender kemikalier i deres produktion
(downstream-brugere), som skal sikre, at de produkter de producerer,
markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på menneskers
sundhed
eller
miljøet.
Reguleringens
bestemmelser
bygger
på
forsigtighedsprincippet.
I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der
er under indfasning (indfasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer
omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller importeret til EU eller
de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.
Registrering
Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller
importeres i mængder over 1 ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye
Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået oprettet i forbindelse
med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de
nuværende regler, hvor kun ”nye” stoffer skal anmeldes til myndighederne
før markedsføring. Generelt gælder det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke
må markedsføres ("no data, no marketing” -princippet).
Ved registreringen skal producenten eller importøren af et stof fremskaffe
oplysninger om stoffets egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres
på en forsvarlig måde. Omfanget af oplysninger afhænger som udgangspunkt
af den producerede eller importerede mængde.
En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en
repræsentant i EU (enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i
henhold til forordningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0023.png
23
Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan
”eksisterende stoffer” skal omfattes af systemet. CMR-stoffer i kategori 1 og 2 (dvs.
stoffer der er kræftfremkaldende, mutagene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller
som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for forplantningsevnen, skadelige
for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3 år efter,
forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller
importeres i mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer,
der produceres eller importeres i mængder over 100 tons om året pr. producent
eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der produceres eller
importeres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år
efter forordningen træder i kraft.
I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til
formål at mindske brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder
f.eks. en procedure for foreløbig registrering af stofferne før tidsfristen for den
egentlige registrering (præregistrering) for at give producenter, importører og andre
virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med
registreringen (konsortiedannelse).
Ved registreringen af stoffer, som produceres eller importeres i mængder på mere
end 10 tons pr. år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en
Kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assessment), herefter forkortet
CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report),
herefter forkortet CSR). En CSA kan udarbejdes for et enkelt kemisk stof, et
kemisk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For
stoffer, som er klassificeret som farlige
1
eller anses for særligt problematiske
2
, skal
rapporten også indeholde en risikovurdering af alle kendte anvendelser samt
anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko. CSR skal
ikke gives videre i leverandørkæden, men et sikkerhedsdatablad i overensstemmelse
med CSR skal følge stoffet eller det kemiske produkt ned gennem
leverandørkæden. De dele
3
af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå i
sikkerhedsdatabladet som bilag.
Isolerede mellemprodukter
Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en
kemisk omdannelsesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret
mellemprodukt er et mellemprodukt, som ikke fremstilles og forbruges i et og
samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bruges på
produktionsstedet, er datakravene begrænset til allerede eksisterende information og
klassificering. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der
transporteres mellem forskellige virksomheder eller produktionssteder. Hvis en
registrering af et sådant transporteret mellemprodukt omfatter mængder over 1000
tons per år, kræves der et minimum datasæt
4
.
1
2
I henhold til Direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet)
Dvs. stoffer som opfylder PBT eller vPvB kriterierne i REACH, se senere
3
Udsættelsesscenarier
4
Dvs. data, som for andre stoffer, der produceres i mængder mellem 1 og 10 tons per år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0024.png
24
Monomerer (stoffer, der indgår i polymerer
5
)
Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med
mere end 2 %, i mængder over 1 tons om året pr. producent eller importør,
skal registreres. Monomerer, der anvendes som isolerede mellemprodukter,
skal opfylde samme registreringskrav som andre stoffer.
Kosmetik og fødevareemballager
Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men
CSR behøver ikke at indeholde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er
dækket af andre direktiver.
Undtagelser fra registreringen
Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens
Bilag II eller III. Bilag II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i
den nuværende Forordning 793/93/EØF om eksisterende stoffer. Bilag III
indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer,
reaktionsprodukter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da
listen over eksisterende stoffer, EINECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer
undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og veterinære lægemidler, som
tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer til foder
og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider
eller plantebeskyttelsesmidler ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten
biocid- eller plantebeskyttelsesmiddeldirektivet med tilhørende forordninger.
Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stoffer, der udelukkende
anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling undtaget fra
registrering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer
udelukkende til brug for udvikling af farmaceutiske produkter).
Information gennem leverandørkæden
I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere
sikkerhedsdatablade
6
ved levering af et kemisk stof eller kemisk produkt, der
skal anvendes erhvervsmæssigt.
Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter,
importører og downstream-brugere af kemikalier får pligt til senest ved
leverance af et farligt stof eller farligt kemisk produkt
7
at levere et
sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det
nuværende direktiv om sikkerhedsdatablade.
Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet
om sikkerhedsdatablade, skal man videregive som minimum de
informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af stoffet eller det
kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om
5
Som eksempler på polymerer kan nævnes plastiktype som f.eks. pvc, polyethylen, polycarbonat
og polypropylen
6
Direktiv 91/155/EEC
7
I henhold til Direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet) hhv. til Direktiv 1999/45/EC
(præparatdirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0025.png
25
godkendelsespligt hhv. godkendte anvendelser, begrænsninger og andre
relevante informationer om stoffet.
Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som
leveres gennem leverandørkæden, for de stoffer, som de anvender
erhvervsmæssigt.
Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis
de er uenige i leverandørens information og anbefalinger.
Virksomheder, der anvender kemikalier (Downstream-brugere)
Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at
vurdere sikkerheden ved brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag
for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko ved anvendelsen af
disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra
leverandørens oplysninger og anbefalinger.
Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende
sikkerhedsdatablade for farlige
8
kemiske produkter til erhvervsmæssig
anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrækkelig
grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens
sikkerhedsdatablad udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer.
Leverandøren har pligt til at medtage de anvendelser, som downstream-
brugeren har oplyst om, i sin vurdering af den potentielle risiko i vurderingen
af udsættelsen. Hvis en downstream-bruger ikke ønsker at oplyse om
virksomhedens anvendelse af et stof, og den ikke er omfattet af
leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at
udarbejde en vurdering (CSA) for de aktuelle anvendelser og anbefale
relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko. Dette krav
gælder kun for registrerede farlige stoffer i mængder større end 10 tons pr. år
pr. producent eller importør.
Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet,
hvis virksomhedens anvendelse ikke er omfattet af leverandørens
sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller anbefaler
tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren
anbefalede. I så fald skal virksomheden rapportere til Agenturet, herunder
medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-) dyreforsøg, som er
nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.
Kemikalier i artikler (varer/forbrugsprodukter)
Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning med
henblik på, at varer produceret uden for Fællesskabet er omfattet på samme
måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reglerne for disse
artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.
8
I henhold til Direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0026.png
26
Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af
samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent eller importør, skal
registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under normal og
forventet anvendelse af artiklen.
Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske
stoffer til Agenturet, hvis stofferne indgår i artikler af samme art med mere
end 1 ton pr. år pr. producent eller importør, hvis stoffet kan afgives under
normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan
give skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets
identitet, anvendelse, klassificering og mængdeoplysninger. Agenturet kan
træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering skal følge de normale
krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.
Vurdering
Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side:
dossier-vurdering og stofvurdering.
Dossier-vurdering
Formålet med denne dossier-vurdering er at give medlemslandene mulighed for at
vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede tests. Herved kan man
undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign, samt
sikre, at data og omkostninger deles. Ved en dossier-vurdering tager et
medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksomhed (registrant). Det skal
altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stoffer, der
produceres eller importeres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Dossier-
vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder
sted. Medlemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-
vurdering. Der er fastsat en tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling af
testforslag ved registrering af nye stoffer, mens der for stoffer under indfasning er
fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af
tonnage.
Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en registrering i øvrigt
lever op til de fastsatte krav.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0027.png
27
Stofvurdering
Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland ved mistanke, om at et
stof udgør en risiko for sundhed eller miljø, kan indhente information om
dette stof til brug for en vurdering af, om der er behov for at begrænse
risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se senere).
Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets
nedbrydningsprodukter har samme struktur som stoffer, der betragtes som
persistente
9
og bioakkumulerende
10
, eller hvis den samlede
produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering
omfatter også en samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er
identificeret ud fra de enkelte registreringer af stoffet. Agenturet skal udvikle
kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering. Medlemslandene
skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil
vurdere. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en
nyoprettet komité under Agenturet kaldet ”medlemslandenes komité”, og der
skal tages højde for landenes BNP.
Registranterne) får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger
af vurderingerne. Beslutninger, som følger af vurderingerne, træffes efter en
komitéprocedure.
For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der
hverken laves dossier- eller stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning
til samme bekymring, som stoffer omfattet af godkendelsesordningen, kan
det medlemsland, hvori produktionen finder sted, kræve yderligere data eller
stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.
Godkendelse
Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske
kemiske stoffer er velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller
en anden teknologi. Fortsat anvendelse af særligt problematiske stoffer kræver
derfor en godkendelse. Godkendelse søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af
Kommissionen.
Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:
CMR-stoffer i kategori 1 og 2
PBT- og vPvB- stoffer
11
identificeret efter fastlagte kriterier
Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende
egenskaber og stoffer med PBT og vPvB egenskaber blive omfattet,
selvom de ikke opfylder de fastlagte kriterier, hvis de giver alvorlige og
irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt
ovenfor.
9
Svært nedbrydeligt.
Ophobes i organismer.
11
PBT-stoffer er svært nedbrydelige, ophobes i organismer og er giftige. vPvB-stoffer er meget
svært nedbrydelige og ophobes meget i organismer.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0028.png
28
Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for,
hvornår anvendelsen skal ophøre (”solnedgangsdatoen”), med mindre der er givet
tilladelse til den konkrete anvendelse. Stofferne optages på dette bilag i prioriteret
rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan behandles.
Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en
nærmere fastsat procedure.
En godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver, at risikoen for
sundhed og miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette
ikke er tilfældet, så kan man opnå en tidsbegrænset
12
godkendelse, hvis de
samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for sundhed og miljø
og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder
(downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde
dette til Agenturet.
Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er
undtaget for kravet om godkendelse under REACH.
Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke vurdere
risikoen fra virksomheder, som er omfattet af en miljøgodkendelse under IPPC-
direktivet, og risikoen fra punktkilder reguleret i henhold til vandrammedirektivets
bestemmelser om forurenende stoffer
13
og bestemmelser om prioriterede stoffer
14
.
Desuden skal risiko for menneskers sundhed ved anvendelse af medicinsk udstyr
ikke vurderes.
Begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse
Stoffer, der er omfattet af forbud eller regler om begrænsninger af
produktion, markedsføring eller anvendelse, opføres på et bilag
(forbudsliste).
Allerede
eksisterende
reguleringer
fra
anvendelsesbegrænsningsdirektivet (76/769/EØF) med tilhørende
ændringer er overført til listen i bilaget. Undtaget er anvendelse til
videnskabelig forskning eller produkt- og procesorienteret forskning
og udvikling for stoffer under 1 tons pr. år. Undtaget er ligeledes
stoffer i affald.
POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et
særskilt bilag. Undtaget er anvendelse til laboratorieforsøg og som
referencestandard.
Indførelse af nye begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse
Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles
klassificering og mærkning eller mener, at et stof bør identificeres som et
PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til Agenturet.
12
Tidsbegrænsning vil være det normale, men det er ikke en betingelse for at udstede en
godkendelse med henvisning til, at de socioøkonomiske fordele opvejer risikoen.
13
Artikel 11(3) i vandrammedirektivet (2000/60/EF)
14
Artikel 16 i vandrammedirektivet (2000/60/EF)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0029.png
29
Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en
risikobegrænsningsstrategi. Den skal indeholde de samme oplysninger, som
kræves i dag, herunder bl.a. en vurdering af effektiviteten og omkostningerne
ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler,
der er mest anvendelige i den konkrete sag.
Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at
undersøge om et bestemt stof, et præparat eller artikel udgør en risiko for
sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier, som beskrevet i
bilag XIV, efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger
et forslag.
Videre procedure
Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets
”komité for risikovurdering” og ”komité for socioøkonomiske analyser”
vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves, inden 30
dage. Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet og om
eventuelle mangler. Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet
endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden; ellers bortfalder forslaget.
Når dossieret opfylder kravene, skal Agenturet offentliggøre dossieret med
de foreslåede restriktioner på Agenturets hjemmeside. Alle interesserede kan
så kommentere forslaget indenfor 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor
9 måneder skal Agenturets ”komité for risikovurdering” og ”komité for
socioøkonomiske analyser” komme med en udtalelse til forslaget. Der er
fastsat procedurer og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes
udtalelser skal behandles. Endelig sender Agenturet forslagene til
Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3
måneder efter.
Agenturet
Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administrationen af
hele REACH-systemet. Agenturet er tiltænkt en nøglerolle ved at skulle bistå
Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk,
videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får
ansvaret for præregistrering, registrering og gensidig anerkendelse af
vurderinger.
Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag til
begrænsning af produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om
prioritering af stoffer til godkendelsesordningen og behandle ansøgninger om
godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlemsstatsudvalg har ansvaret
for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.
Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH,
hvor de kompetente myndigheder og andre aktører kan søge informationer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0030.png
30
Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har undergået
en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en
vurdering. Agenturet har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er
blevet vurderet eller er ved blive vurderet, fra det øjeblik det får besked
herom.
Agenturet skal bidrage til, at medlemslandene får en fælles tilgang til kontrol.
Der oprettes derfor et ”forum for kontrolmyndighederne” for at koordinere
indsatsen ved håndhævelse af reglerne.
Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer,
hvoraf medlemslandene og Kommissionen udpeger 6 hver, mens
Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemmeret.
Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.
Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de
kandidater, som medlemslandene har nomineret. Målet er, at alle
medlemslandene er repræsenteret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde
en udtalelse, så udpeges en rapportør, som er villig til upartisk at påtage sig
opgaven i Fællesskabets interesse.
Medlemslandene udpeger hver et medlem til medlemsstatsudvalget.
Udvalgene og forummet etableres 1 år efter forordningen træder i kraft.
Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med
virksomhedernes registrering og ansøgninger om godkendelse, dels af
Fællesskabets budget og dels ved frivillige bidrag fra medlemslandene.
Agenturet er besluttet placeret i Finland
15
. Agenturet skal udgive en
årsberetning om det udførte arbejde.
Der er foreslået en appelinstans, hvilket gør det muligt at appellere
Agenturets afgørelser. Appelinstansen skal bestå af to menige medlemmer og
en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere bringes for
EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i
Kommissionen over Agenturets administration i henhold til EU-traktatens
artikel 195.
Kontrol
Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne
pålægges at sikre, at der føres et passende tilsyn med forordningen, og at de
sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et passende forhold til forseelsens
størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.
Klassificering og mærkning
15
Det Europæiske Råd 13. december 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0031.png
31
Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For
fremtiden vil de fælles harmoniserede klassificeringer på ”Listen over farlige
stoffer” udelukkende omfatte CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3, samt stoffer, der
kan give luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene fremsætte forslag
om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der gælder for forslag til
begrænsninger. Klassificering af stoffer for alle andre effekter, f.eks. miljøeffekter
vil i fremtiden udelukkende være industriens ansvar.
Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og
produkter efter de nugældende regler i stof- og præparatdirektiverne.
Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver et
klassificeringskatalog.
Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag
som en konsekvens af REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer
udgår, mens reglerne om klassificering, emballering og mærkning
opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på
polymere. Reglerne om test og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i
stedet henvises til reglerne herom i REACH-forordningens artikel 12.
Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksisterende
frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer
slettes. Bestemmelsen om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om
testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i Anneks VI
(labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i
REACH-forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og
henvisningerne i Anneks VI foreslås erstattet med henvisninger til REACH-
forordningens bilag.
Offentlighedens adgang til information
Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet
ifølge forordningen i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt
16
.
Agenturet skal endvidere give adgang til visse nærmere opregnede ikke
fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber,
testresultater og retningslinjer for sikker håndtering af et stof) via Internettet.
Øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter anmodning.
Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt
vedrører. Hvis en virksomhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger
kan skade virksomhedens forretningsgrundlag, kan virksomheden sende en
begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for
fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan
imødekommes. Afgørelsen kan appelleres af registranten til Agenturets
appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortrolige. Det gælder
blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet
16
Forordning 1049/2001 Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i
Parlamentets, Rådets og Kommissions dokumenter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0032.png
32
og den præcise mængde af stoffet, der produceres, importeres eller
markedsføres.
Varernes fri bevægelighed og sikkerhedsklausul
Medlemslandene må generelt ikke forbyde, begrænse eller besværliggøre
produktion, markedsføring og anvendelse af et kemisk stof i sig selv, i kemiske
produkter eller i artikler, hvis kravene i REACH er opfyldt. Forslaget indeholder
dog en sikkerhedsklausul, der gør det muligt for medlemslandene at tage passende
midlertidige foranstaltninger i de tilfælde, hvor det kan vises, at der er en risiko for
menneskers sundhed og/eller miljøet, selvom kravene i REACH er opfyldt i øvrigt.
Anvendelse af sikkerhedsklausulen skal straks meddeles Kommissionen, Agenturet
og de øvrige medlemslande. Medlemslandet har derefter 3 måneder til at udarbejde
et dossier og forslag til regulering efter proceduren, der gælder for begrænsninger
på fællesskabsplan.
2.b Formål og indhold i formandskabets seneste kompromisforslag (af 28.
oktober 2005)
Omfanget af forslaget ændres ikke men i selve formålsbestemmelsen tilføjes
beskyttelse af miljø og sundhed.
Undtagelserne i Kommissionens forslag udvides på visse områder. Stoffer, der
anvendes i kosmetik, fødevarer og foderstoffer, medicin og medicinsk udstyr er nu
fritaget fra kravet om sikkerhedsdatablade. Affald undtages fra forordningen, mens
stoffer, der tidligere er registreret, men som reimporteres, undtages fra dele af
forordningen. Polymerer undtages også for vurdering. Der sker til gengæld en
indskrænkning i undtagelserne, når det gælder isolerede mellem produkter. Disse
undtages kun, hvis produktionen foregår i lukkede systemer. Der tilføjes en
bestemmelse om, at forordningen ikke berører fællesskabets miljølovgivning,
foruden arbejdsmiljølovgivningen, og en bestemmelse, der tillader medlemslandene
at undtage stoffer i særlige tilfælde, hvis forsvarsinteresser gør dette nødvendigt.
Registrering
Bestemmelserne ”no data – no marketing” er præciseret, så produktion og
markedsføring først kan finde sted, når registrering har fundet sted efter
forordningens regler. Der foreslås indført et såkaldt OSOR system (”one substance
one registration”), som indebærer, et krav om at dyreforsøg skal deles. For andre
data om et stofs egenskaber har registranter ret til at bruge andre registranters data.
Alle importører/producenter af et givet stof skal lave en fælles registrering for disse
dele, med mindre de kan godtgøre, at omkostningerne i den forbindelse vil være
urimelige, at det vil føre til frigivelse af kommercielt vigtige oplysninger, eller at de
er uenige i fortolkning af data. Andre oplysninger om f.eks. mængder skal afleveres
separat. Agenturet udarbejder en vejledning om deling af omkostninger.
Potentielle PBT/vPvB stoffer, som er klassificerede som miljøfarlige og meget
giftige for vandlevende organismer, og som kan give langtidseffekter, skal registres
tidligere, hvis mængden overstiger 100 tons.
For at lette datadelingen skal producenter og importører præregistrere alle stoffer i
mængder større end 1 t/å (med stofnavne og kontaktperson) senest 18 mdr. efter at
forordningen træder i kraft. Præregistrerede stofnavne offentliggøres. Producenter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0033.png
33
og importører af stoffer i mængder under 1 t/år samt downstream-brugere kan
desuden vælge at præregistrere deres stoffer.
Informationskrav
Tonnagegrænsen på 1 ton pr. år omfatter indholdet tilsammen i alle præparater fra
en given producent/importør. For eksisterende lavvolumen stoffer (1-10 tons), der
opfylder visse kriterier (, særligt farlige egenskaber eller farlige egenskaber og spredt
anvendelse), som afspejler den potentielle risiko, skal der afleveres en datapakke,
der er udvidet i forhold til kravene i Kommissionens forslag. For øvrige
eksisterende lavvolumen stoffer er det kun de eksisterende tilgængelige data og
information om fysisk-kemiske egenskaber, der skal indsendes. Nye lavvolumen
stoffer skal registreres med fuld datapakke.
Derudover er der foretaget en række andre ændringer af informationskravene ved
registrering,
herunder
informationskravene
vedrørende
effekter
på
forplantningsevnen og fosterudvikling og kriterierne for, hvornår eksponering er så
lav, at test kan undlades.
Stoffer i artikler
For kemiske stoffer, der er beregnet til at afgives fra artikler, er der krav om
registrering af alle kemikalier over 1 t/år. Særligt problematiske stoffer, som er
kandidater til godkendelsesordningen og kan afgives fra artikler (f.eks. blødgører fra
plast), skal anmeldes til agenturet med mindre producenten kan udelukke, at
mennesker eller miljø udsættes for stoffet ved almindelig anvist brug gennem hele
stoffets livscyklus.
Informationer gennem leverandørkæden
Formandskabets forslag kræver sikkerhedsdatablade for PBT og vPvB stoffer i
koncentrationer > 0.1 %. Der skal kun oplyses registreringsnumre for stoffer, som
ikke er omfattet af sikkerhedsdatabladsreglerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til
sikker håndtering eller omfattet af krav om godkendelse eller
anvendelsesbegrænsning. Hvis registreringen udelader visse test / informationer om
stoffet med den begrundelse, at brugen af stoffet er så velkontrolleret, at mennesker
og miljø ikke udsættes for stoffet, så skal kunden skal oplyses om disse antagelser
om brugen f.eks. kun brug i lukkede systemer. Oplysninger om artiklers indhold af
særligt problematiske stoffer, som er kandidater til godkendelsesordningen, skal
videregives til professionelle kunder.
Downstream-brugere
Hvis det af hensyn til sundhed eller miljø ikke er muligt for en leverandør at
medtage kundens anvendelse som en identificeret sikker anvendelse, skal
vedkommende begrunde dette over for kunden og Agenturet. Registranten skal
inkludere denne anvendelse som en anvendelse, han advarer imod. Downstream-
brugere får pligt til at anvende stoffet i overensstemmelse med oplysninger af
betydning for risikohåndteringen. Der bliver indført en undtagelse for at udarbejde
kemikaliesikkerhedsrapporter for stoffer, der bruges til forskning og udvikling.
Endvidere, skal Down-stream-brugere ikke udarbejde kemikaliesikkerhedsrapporter
for stoffer eller præparater, de anvender i mængder < 0,5 t/å, men de skal overveje,
identificere og indføre passende foranstaltninger til at nedbringe risikoen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0034.png
34
Vurdering
Efter formandskabets forslag foreslås dossiervurdering og compliancecheck
(stikprøvekontrol) udført af Agenturet. Agenturet skal undersøge forslag til
dyreforsøg og ved anmodning andre testforslag mod betaling af en afgift. Stoffer til
dossiervurdering prioriteres således, at høj prioritet gives tilstoffer, der er
PBT/vPvB, allergifremkaldende, har CMR effekter eller produceres/importeres i
mængder over 100 tons/år og er farlige og anvendes bredt. Der skal laves
stikprøvekontrol af mindst 5 % af stofferne hvert år ud fra visse prioriteringer. Her
kan nu også undersøges om kriterierne for fuldt datasæt for lav volumen stoffer er
opfyldt (Annex Ic), kemikaliesikkerhedsrapporten samt begrundelser for at
indsende separat registrering. Stofvurderingerne skal prioriteres i fællesskab mellem
Agenturet og medlemslandene. Medlemslandene skal selv udføre vurderingerne
eller udnævne en anden institution til at vurdere på deres vegne. Såfremt ingen
medlemslande påtager sig at vurdere et stof på prioritetslisten, skal Agenturet sørge
for, at en vurdering gennemføres. Vurdering af mellemprodukter efter de generelle
regler er kun undtaget, hvis disse anvendes i lukkede systemer.
Godkendelsesordning
Formålet med godkendelsesordningen er ændret, således at substitution er en
målsætning, hvis der findes teknisk, miljømæssigt og økonomisk egnede
alternativer. Det skal anføres hvis og hvorvidt produktudvikling er omfattet af
godkendelseskravet. Sikkerhedsnetkriteriet (for f.eks. hormonforstyrrende stoffer)
er ændret fra ”identified as” til ”scientific evidence for probable serious effects” på
mennesker eller miljø, som giver anledning til samme bekymring som
CMR/PBT/vPvB stoffer. Til gengæld behøver effekterne ikke at være irreversible.
Undtagelser for specifikke anvendelser kan kun forekomme, hvis eksisterende
fællesskabslovgivning betyder, at risikoen er tilstrækkeligt kontrolleret. Der er ikke i
forslaget en generel undtagelse for anvendelser tilladt i henhold til
Vandrammedirektivet eller IPPC direktivet, og alle kilder skal vurderes i forbindelse
med godkendelsen. Godkendelsespligtige stoffer i artikler kan omfattes af yderligere
begrænsninger og forbud.
Der skal udarbejdes en kandidatliste med stoffer, som opfylder kriterierne for at
kræve godkendelse, og denne liste skal løbende opdateres. Senest to år efter
forordningens ikrafttrædelse skal de første stoffer fra kandidatlisten foreslås
omfattet af godkendelse. Herefter skal der hvert andet år tilføjes stoffer. For stoffer
såsom PBT’er eller stoffer, der skader arveanlæggene, for hvilke, der ikke kan
fastsættes en nul-effekt koncentration eller et sikkert niveau, skal der kun gives
godkendelse, når de samfundsøkonomiske gevinster opvejer risikoen, og hvis
egnede alternativer ikke er til rådighed. For sådanne stoffer, skal ansøgning om
godkendelse indeholde en analyse af egnetheden af alternativer. Godkendelser vil
skulle genvurderes efter en fastsat tidsfrist, og er normalt underlagt betingelser,
f.eks. overvågning.
Begrænsning af produktion og anvendelse
Det skal anføres, hvis og hvorvidt produktudvikling er omfattet af
begrænsningen. Beslutninger om begrænsning af produktion og anvendelse
skal foretages under hensyn til socio-økonomiske forhold og
tilgængeligheden af alternativer. Agenturet skal vedligeholde en liste over
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0035.png
35
stoffer for hvilke, der er begrænsningsforslag under udarbejdelse, hvilket
højst må vare 12 mdr. Andre begrænsningsforslag kan ikke udarbejdes så
længe stofferne er optaget på listen. Der foreslås en overgangsperiode på 6
år, hvor nationale reguleringer kan opretholdes. Kommissionen skal lave en
oversigt over disse nationale regler senest efter 2 år. Reglerne vedr. POP-
stoffer inkluderes ikke under REACH.
Agenturet
For så vidt angår finansiering af agenturet foreslår formandskabet de
nærmere bestemmelser om gebyrer udskilt i en særlig forordning. Agenturet
skal vurderes efter 5 år. Alle medlemslande har ret til en plads i Agenturets
bestyrelse. Komitéen for Risikovurdering overtager arbejdet med
klassificering og mærkning fra Medlemsstatskomitéen.
Klassificering og Mærkning
Harmoniseret klassificering og mærkning skal normalt kun ske for
CMR-stoffer og stoffer, der giver luftvejsallergi, men kan omfatte
stoffer med andre effekter, hvis der er begrundet behov for
fællesskabsregulering.
Information
En række ændringer er foreslået for at bringe forslaget i
overensstemmelse med Århuskonventionen, herunder er muligheden
for at klage til Agenturets Appelmyndighed sløjfet, således at fristerne
for at give adgang til information kan overholdes. Endvidere
medregnes resumé af undersøgelserne både i kort og detaljeret form,
samt den samlede producerede mængde af et stof til de oplysninger,
som Agenturet skal offentliggøre.
Kompetente myndigheder
Medlemslandenes kompetente myndigheder skal videregive alle
informationer, som de måtte have vedr. lav volumen stoffer, som ikke
er registreret med et fuldt datasæt.
Varenes fri bevægelighed og overgangsbestemmelser
Der tilføjes bestemmelse om, at landene kan indføre strengere regler
på områder, der ikke harmoniseres af Forordningen. Kommissionen
kan varetage Agenturets opgaver, indtil det er etableret, men det er
ikke et krav. Der er desuden fastsat nærmere bestemmelser vedr.
videreførelse af det igangværende arbejde med anmeldelse af nye
stoffer og risikovurdering af eksisterende stoffer, samt arbejdet med
anvendelsesbegrænsning. De bestemmelser, som er omfattet af
revurderingsklausul, overgår fra at kunne ændres ved komitéprocedure
til proceduren for fælles beslutningstagen.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0036.png
36
Europa Parlamentet har endnu ikke afsluttet sin første behandling.
Førstebehandlingen forventes afsluttet den 17. november. Otte udvalg har
afsluttet deres behandling af forslaget. Miljøudvalget er hovedudvalg, og har
udsendt sin rapport den 24. oktober. Rapporten har følgende hovedelementer:
1. Målrettet tilgang til lavvolumen stoffer, hvor industrien er ansvarlig for at
vurdere om visse kriterier er opfyldt. I så fald kræves et fuldt og udvidet
datasæt. Ellers kræves kun tilgængelige data plus data om de fysisk kemiske
egenskaber.
2. For stoffer i mængder over 10 t/å fastholdes Kommissionens oprindelige
forslag
3. Fleksibel version af ”One substance – one registration”
4. Anmeldelse af særligt problematiske stoffer i artikler
5. Særlig hjælp til små- og mellemstore virksomheder
6. Større fokus på substitution af stoffer omfattet af godkendelsesordningen
7. Agenturet udfører dossiervurdering og stikprøvekontrol, mens
medlemslandene udfører stofvurdering
8. Kemikaliesikkerhedsrapport for stoffer over 1 t/å i stedet for over 10 t/å
9. Erstatter dyreforsøg med alternative metoder og test på mennesker.
Som bilag til Miljøudvalgets rapport er medsendt registreringsdelen fra Udvalget
for indre marked og forbrugerbeskyttelses rapport. Denne adskiller sig især fra
Miljøudvalgets rapport mht. tilgangen til lavvolumen stoffer, hvor Agenturet
overdrages ansvaret fra industrien mht. at fastlægge datakravene.
4.
Nærhedsprincippet
Kommissionen gør i forslaget opmærksom på, at forslaget til ny
kemikaliepolitik erstatter en lang række eksisterende direktiver. Målsætninger
på kemikalieområdet kan endvidere vanskeligt opnås af et land alene, idet
kemikalier og produkter indeholdende kemikalier i stor udstrækning handles
på tværs af grænser. Regeringen er enig heri.
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske
konsekvenser
Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på
nuværende tidspunkt at redegøre i detaljer for konsekvenser for Danmark. På
baggrund af de foreliggende rapporter og de tidligere fremførte kommentarer
skal her foreløbigt redegøres for de lovgivningsmæssige konsekvenser, de
statsfinansielle og erhvervsmæssige konsekvenser, samt potentielle positive
effekter af forslaget for sundhed, miljø og for erhvervsliv.
5.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil nødvendiggøre et stort antal ændringer i relation til lov om
kemiske stoffer og produkter.
Med hensyn til de regler, der er fastsat på baggrund af den gældende EU-
regulering, vil forslagene føre til, at visse bestemmelser i lov om kemiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
stoffer og produkter skal ophæves eller ændres. Endvidere vil forslagene føre
til, at en række bekendtgørelser under loven skal ophæves eller ændres.
Disse konsekvenser følger af det generelle transformationsforbud i relation
til EU’s forordninger, idet der dog vil være mulighed for i et vist omfang at
gengive indholdet af forordningen i bekendtgørelsesform, hvis dette sker af
praktiske hensyn, og således, at det ikke berører forordningens gyldighed.
Med hensyn til de særlige nationale regler vil forslaget få konsekvenser for en
række bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og
produkter, som indeholder nationale regler. Disse konsekvenser følger
navnlig af, at forslaget udgør en udtømmende harmonisering af reguleringen
af kemiske stoffer og produkter, sammenholdt med, at bestemmelserne om
godkendelse udgør en udvidelse af det område, der i dag er reguleret.
Forslaget vil derfor i yderste konsekvens kunne berøre visse af de gældende
særlige danske regler, som er vedtaget på områder, der i dag ikke er omfattet
af EU-regler. De danske regler er oprindeligt indført under iagttagelse af
traktatens bestemmelser om forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner
mellem medlemsstaterne og foranstaltninger med tilsvarende virkning i
artikel 28. Ligeledes vil forslaget i yderste konsekvens kunne berøre særlige
danske regler, der er mere omfattende end de EU-regler, der allerede er
fastsat på de pågældende områder.
Videreførelse af de særlige danske regler, der i dag gælder på områder, hvor
forslaget vil medføre en udvidelse af den hidtidige EU-regulering skal i givet
fald ske efter den procedure, der gælder efter artikel 95, stk. 4, i traktaten
(miljøgarantien).
Eksempelvis vil forslaget således i yderste konsekvens kunne berøre de
særlige danske regler for stoffer omfattet af godkendelsesordningen. Det
gælder f.eks. for de danske regler for visse kemiske forbindelser med bly,
kadmium eller kviksølv. Hvor der i Danmark er et generelt forbud, men hvor
man under godkendelsesordningen kan få tilladelse til en specifik anvendelse
og dermed markedsføring i hele EU.
Ændring af reglerne i Stofdirektivet 67/548/EØF vil få stor betydning, idet
det er uklart, hvilken anvendelse den eksisterende liste med EU harmoniseret
klassificering og mærkning af ca. 7.000 stoffer og stofgrupper (listen over
farlige stoffer) vil have og hvordan den opdateres.
Forslaget til ændringerne af Stofdirektivet 67/548/EØF og
Præparatdirektivet 99/45/EF vil udover konsekvenser for forbrugere og
miljøet også få konsekvenser for lovgivningen til beskyttelse af
arbejdsmiljøet. Desuden vil en ændring af status for den harmoniserede liste
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0038.png
38
over farlige stoffer kunne få betydning for andre reguleringer, som henviser
til disse regler, f.eks. direktivet om farligt affald og Sevesodirektivet.
REACH
vil
overtage
reguleringen
om
sikkerhedsdatablade
fra
præparatdirektivet. Forordningen har dog ikke umiddelbart taget hensyn til den
erklæring, Kommissionen kom med i forbindelse med vedtagelsen af
præparatdirektivet (1999/45/EF) om, at medlemsstaterne, som led i
arbejdstagerbeskyttelse, kan kræve sikkerhedsdatablade med henvisning til
nationalt fastsatte grænseværdier, og ikke kun, som der nævnes i direktivet, til
fællesskabsgrænseværdier. Danmark har i sin nuværende lovgivning om
sikkerhedsdatablade udnyttet denne mulighed, som betyder, at der ved krav til
sikkerhedsdatablade ikke kun henvises til de ca. 50 fællesskabsgrænseværdier
men derimod til de ca. 500 nationalt fastsatte grænseværdier.
Konsekvenser i forhold til anden lovgivning vil løbende blive vurderet under
Forhandlingssituationen.
Samlet vurdering af omkostninger og gavnlige effekter
Statsfinansielle konsekvenser
Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser for Danmark må det samlet set
vurderes, at det er overvejende sandsynligt, at arbejdet med REACH kan
kræve yderligere ressourcer sammenlignet med de ressourcer, der i dag er til
rådighed for myndighedernes arbejde med anmeldelse og risikovurdering af
nye stoffer, risikovurdering og risikobegrænsning af eksisterende stoffer og
harmoniseret klassificering og mærkning af stoffer. Hertil kommer, at det er
forventeligt, at yderligere ressourcer sammenholdt med i dag kan blive
nødvendige
i
forbindelse
med
tilsyn
og
håndhævelse
(Kemikalieinspektionen). De samlede økonomiske konsekvenser vil afhænge
af forslagets nærmere udformning og videre økonomiske analyser, herunder
omfanget af eksisterende opgaver, der overføres fra nationalt niveau til EU-
niveau (Agenturet), samt vedrørende omkostningerne til agenturets drift og
finansieringen heraf. I vurderingen af ressourceforbrugets størrelse bør det
tages i betragtning, at omfanget af REACH – nemlig, at næsten alle kemiske
stoffer på markedet skal omfattes – er langt mere vidtrækkende end
omfanget af den nuværende kemikalielovgivning.
Endvidere skal det gøres klart, at der foruden de bundne udgiftskrævende
aktiviteter er en række aktiviteter, som er vigtige for Forordningens
gennemførelse, men som i højere grad afhænger af det enkelte medlemslands
villighed til at bidrage hertil. Disse ikke bundne aktiviteter kan dog være af
stor betydning for at sikre, at danske interesser tilgodeses. I Kommissionens
forslag er de samlede udgifter til finansiering af agenturet over den 11-årige
indfasningsperiode, aktuelt forventet fra 2007-2017, skønnet til knap 360
mio. euro (2004-priser), hvoraf finansieringen fra EU-budgettet er forudsat
til knap 79 mio. euro eller ca. 22 pct. Heri indgår, at udgifterne de første 2 år
overvejende er forudsat finansieret via EU-budgettet, idet gebyrer herefter vil
udgøre hovedparten af finansieringen. Forudsat en dansk betalingsandel på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0039.png
39
omkring 2 pct. af EU's udgifter vil forslaget dermed isoleret set indebære en
dansk merudgift til EU-bidrag over perioden på knap 12 mio.kr. De
økonomiske rammer for medfinansiering fra EU-budgettet vil først kunne
fastlægges som led i en samlet aftale om EU’s finansielle perspektiver 2007-
13, og vil generelt skulle fastsættes årligt som led i budgetproceduren. Hertil
kan komme begrænsede administrative merudgifter i Miljøstyrelsen, jf.
ovenfor. Forslaget vurderes ikke herudover at have direkte statsfinansielle
konsekvenser.
Konsekvenser for kommuner og amter
Forslaget forventes ikke, at få finansielle konsekvenser for kommuner og
amter i form af et øget ressourceforbrug.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Det er kun muligt på nuværende tidspunkt at lave en helt overordnet
vurdering af størrelsesordenen af de samlede omkostninger for
Danmark. Konsulentfirmaet COWI har for Miljøstyrelsen gennemført
beregninger baseret på Kommissionens forslag af 29. oktober 2003 og
de af Kommissionen udførte konsekvensberegninger (COWI 2003).
Beregningerne viser, at hvis man tager udgangspunkt i
Kommissionens egen vurdering i ECC(2003a) skønnes de samlede
omkostninger til at være mellem € 2,8 og 5,2 milliarder for hele EU.
Middelskønnet på € 4 milliarder svarer til en årlig omkostning på ca. €
400 millioner, hvis den totale omkostning afskrives over 11 år
17
. Sættes
det i forhold til BNP for hele EU fås et niveau på 0,005 %. Omregnes
det til danske forhold ud fra dansk BNP svarer det til en samlet årlig
omkostning på ca. 45-85 millioner kr. (intervallet for de samlede
omkostninger i hele EU på 2,8 – 5.2 mia. euro svarende til 0,003 % til
0,0064 % af BNP for EU). Med BNP på ca. 1.300 mia. kr. i 2000 fås et
interval på ca. 45 til 85 millioner pr. år). Her er tale om en simpel
omregning fra et gennemsnitligt EU niveau til et niveau for Danmark.
Denne omregning kan dog ikke udelukke, at forslaget kan have meget
store konsekvenser for virksomheder, der f.eks. anvender stoffer, som
udgår af produktion på grund af de øgede omkostninger.
Kommissionens yderligere konsekvensanalyser har set på tre emner:
Stoffer, der forsvinder fra markedet på grund af omkostninger,
konsekvenser på innovation og konsekvenser for de 10 nye
medlemslande. Undersøgelserne er udført som case studier i udvalgte
brancher. Projekterne har været fulgt af en styregruppe med
repræsentanter fra Kommissionen, medlemslande, industrien,
fagbevægelsen, forbruger- og grønne organisationer. Kommissionen
har peget på følgende konklusioner:
17
Afskrivning over 11 år og med en rente på 3 % svarer til de forudsætninger som den totale
omkostning i RPA studiet er beregnet på grundlag af.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40
Det tyder ikke på, at høj volumen stoffer bliver fjernet på grund af
registreringskravene i REACH. For lav volumen stoffer < 100 tons
per år er der risiko for, at stofferne bliver mindre profitable eller
ikke profitable pga. REACH.
Det tyder ikke på, at downstream-brugere vil opleve, at stoffer, som
er kritiske for deres produktion, bliver fjernet fra markedet.
De øjeblikkelige omkostninger til registrering kan i nogle tilfælde
betyde høje omkostninger for kemikalieleverandører og føre til, at
deres produkt sortiment rationaliseres.
Hvis et stof forsvinder fra markedet kan omfanget og
omkostningerne til reformulering være signifikante.
Små og mellemstore virksomheder kan blive særligt påvirket, fordi
de har mindre økonomisk kapacitet og mindre styrke på markedet
og dermed færre muligheder for at overføre omkostninger.
Med hensyn til innovation er konsekvenserne usikre:
Der er ingen tegn på, at alle forsknings- og udviklingsmidler
automatisk falder på grund af REACH, men øget
investering i forskning og udvikling forventes ikke.
Ressourcerne til forskning og udvikling kan dog i en
begrænset periode blive anvendt til at indføre REACH.
Hvis kemikalieproducenter fortsætter med en øget
produktrationalisering vil det betyde færre stoffer tilrådighed
for downstream-brugere.
Det er også i undersøgelserne identificeret fordele ved REACH,
særligt for downstream-brugere bl.a.:
bedre information om stoffernes egenskaber og indholdet af
farlige stoffer i blandinger
lettere risikohåndtering og
rationalisering af deres kemikalieforbrug.
En kvantitativ vurdering af, hvordan omkostninger af denne størrelse
vil påvirke makro-økonomiske forhold som BNP, beskæftigelse og
inflation er ikke muligt. Det vil i praksis afhænge af, hvornår
omkostningerne faktisk optræder. Den lange implementeringsperiode
giver virksomhederne mulighed for at planlægge i god tid og dermed
reducere den reelle effekt. Hvis alle venter med registrering op til de
forskellige deadlines, kan man omvendt tænke sig en større effekt
netop i de år. Til gengæld vil effekten så være minimal i de øvrige år.
Da registreringen er en engangsinvestering vil effekten efter den fulde
implementering begynde at aftage, og på helt langt sigt vil REACH
formentlig kun have en meget ubetydelig effekt.
Økonomi og Erhvervsministeriet har foretaget en vurdering af de
administrative byrder for danske virksomheder. Vurderingens konklusioner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0041.png
41
skal ses med det forbehold, at der er tale om en mindre undersøgelse med
deltagelse af et begrænset antal virksomheder. Undersøgelsen giver derfor
ikke et kvantitativt billede af de administrative byrder som følge af REACH,
men peger på områder, som virksomhederne mener, er særligt byrdefulde.
Virksomheder, der producerer og importerer kemikalier peger på, at
aktiviteterne forbundet med registrering af stoffer er en krævende ny opgave
for de eksisterende stoffer, der på mange måder ligner opgaverne for de nye
stoffer under de eksisterende regler.
Virksomheder, der bruger kemikalier i deres produktion - de såkaldte
”downstream-brugere” - peger på opdatering af sikkerhedsdatablade som en
krævende administrativ opgave.
Den samlede vurdering i Økonomi- og Erhvervsministeriets analyse
er, at REACH er et meget komplekst og teknisk forslag, der medfører
væsentlige nye administrative opgaver for de virksomheder, der bliver
berørt.
Med hensyn til eventuelle gavnlige effekter af REACH på erhvervslivets
forhold, så kan det fremhæves, at REACH skaber et nyt stort marked med
ensartede regler for kemiske stoffer og produkter, der tilskynder til
innovation ved at gøre det billigere at registrere nye stoffer sammenlignet
med i dag, tilbyder forlængede tidsfrister for stoffer til forskning og
produktudvikling, og sikrer at information er til rådighed, så virksomheder,
der anvender kemikalier, kan vælge den for dem bedste løsning, der samtidig
er miljømæssig forsvarlig. Derved kan der åbnes nye markeder, hvor
kemikaliesikkerhed er en konkurrenceparameter.
Tilvejebringelsen af mere information om stoffernes egenskaber og
betingelserne for en sikker brug vil lette danske virksomheders arbejde mht.
at opfylde kravene under den nugældende lovgivning f.eks. kravene under
Arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsbrugsanvisninger. Samtidig tillader
REACH - når visse grundliggende informationskrav er opfyldt, og afhængig
af den endelige udformning af disse - en høj grad af fleksibilitet for industrien
mht., hvordan de generelle forpligtigelse kan udfyldes under hensyntagen til
omkostningerne og de specifikke forhold, der måtte gøre sig gældende for
det enkelte stof og den enkelte anvendelse. Endelig giver REACH
erhvervslivet en vis sikkerhed mod uforudsete udgifter i form af sagsanlæg og
lovindgreb.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Med hensyn til de mulige gevinster på sundhedsområdet ved implementering
af REACH, så kan det konstateres, at skønnene i de tilgængelige studier
varierer ganske meget afhængig af de forudsætninger og variable, der indgår i
beregningerne. Ingen af de studier, der er til rådighed er fuldt dækkende, idet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0042.png
42
de enten kun ser på et begrænset udsnit af befolkningen, kun delvist
medtager de samfundsmæssige omkostninger ved sygdom eller begrænser sig
til udvalgte sundhedseffekter. Ikke desto mindre er konklusionen i alle
tilgængelige undersøgelser, at de sundhedsmæssige gevinster ved at
gennemføre REACH overstiger de samlede omkostninger. F.eks. viser
Kommissionens undersøgelse af effekten på arbejdsmiljøet en besparelse på
sundhedsudgifterne på mellem 17 og 54 mia. €. Et notat om de mulige
sundhedsmæssige besparelse i Danmark viser, at der på forebyggelse af kræft
og hudsygdomme efter erhvervsmæssig udsættelse kan spares 675 - 5.260
millioner kroner over en 30-årig periode. Et middelskøn for de
sundhedsmæssige besparelser i DK er 3.210 millioner kr.
Miljømæssige konsekvenser
Vedrørende effekter af REACH for miljøet kan det konkluderes, at man må
forvente betydelige miljøforbedringer som følge af en gennemførelse af
REACH. Miljømæssige gevinster må forventes som følge af formindskede
skader på miljøet, der skyldes udsættelse af miljøet for kemikalier, og muligvis
som følge af optimering af ressourceforbruget i spildevands-, grundvands- og
affaldssektoren. Der er imidlertid ikke for øjeblikket studier til rådighed, der
har forsøgt at opgøre og værdisætte denne miljøgevinst. Endvidere er det
klart, at der er klare begrænsninger og metodiske vanskeligheder mht. at
fastsætte værdien af en miljøforbedring.
Beskyttelsesniveau
I forhold til den nugældende regulering er der samlet set udsigt til en
væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark, når REACH er fuldt
implementeret. Dette gælder både i forhold til forbrugerne, arbejdsmiljøet og
miljøet, selvom der på enkelte områder vil være tale om lettelser i forhold til
nuværende regler. Herunder at informationskravene til "nye stoffer" samt
kravene til registrering af stoffer til brug for forskning og udvikling lempes.
Konsekvenser af formandskabets forslag
Statsfinansielle konsekvenser
Formandskabets forslag medfører, at opgaverne med dossiervurdering og
compliancecheck (stikprøvekontrol) overgår fra medlemsstaterne til
Agenturet. Dette vil medføre en mindre ændring i belastningen af
medlemsstaternes myndighedsopgaver under REACH, ligesom det vil
medføre et større behov for finansiering af Agenturets arbejde. En del af
udgifterne til dossiervurdering er dog allerede indeholdt i Kommissionens
forslag til budgetrammer. Desuden indeholder formandskabets forslag en ny
forpligtelse for medlemsstaterne til at levere enhver tilgængelig information
især fra kontrol og overvågningsaktiviteter vedrørende lavvolumen stoffer,
der er registreret uden fuld datapakke.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Formandskabets forslag medfører, at omkostningerne ved registrering
formindskes pga. lavere informationskrav for en ikke kendt andel af stofferne i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0043.png
43
mængder under 10 t/å. Dermed formindskes også de indirekte omkostninger,
herunder omkostninger som følge af, at stoffer udgår af markedet udelukkende
pga. registreringsomkostningerne. Forlaget indeholder dog også forøgede
informationskrav til andre stoffer i mængder under 10 t/å, hvilket bidrager til
forøgede omkostninger for disse stoffer.
Formandskabets forslag omfatter tillige et krav om fælles registrering af data
om stoffernes egenskaber og klassificering og mærkning. Dette må formodes
at øge virksomhedernes administrative omkostninger men der er givet
mulighed for at indsende disse data separat, hvis det kan godtgøres, at en
fælles registrering er uproportionalt dyr. Formandskabets forslag forventes, at
sænke omkostningerne til test af stoffer.
Der forligger ingen undersøgelser, der på nærværende tidspunkt kan
kvantificere de erhvervsmæssige konsekvenser af Formandskabets forslag i
forhold til Kommissionens forslag.
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
De lavere informationskrav for en andel af stofferne i mængder under 10 t/a vil
medføre en mindre viden og dermed formindske mulighederne for at undgå
skader på mennesker og miljø. Dermed formindskes den forventede besparelse i
udgifter, der skyldes skader på sundhed og miljø. For en anden andel af stofferne
i mængder under 10 t/a vil udvidede datakrav kunne øge de forventede
besparelser. Det er ikke muligt for nærværende at kvantificere ændringerne i de
samfundsmæssige gevinster.
6.
Høring
Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring første gang hos de
berørte parter den 30. oktober 2003 med svarfrist til den 24. november 2003.
Forslaget til forordning var sendt i fornyet ekstern høring hos de berørte parter
den 13. april 2005 med svarfrist den 29. april 2005.
Amtsrådsforeningen finder det positivt, at der med REACH forslaget kan ske en
forbedring af kemikaliereguleringen. Forslaget er dog efter foreningens
opfattelse ikke vidtrækkende nok. Det er for eksempel beklageligt, at det
nuværende forslag ikke forbedrer situationen i forhold til krav om
sammensætningsoplysninger.
Når miljømyndigheden skal miljøgodkende virksomheder, skal det sikres, at der
ikke spredes uønskede stoffer i naturen. For at løse denne opgave, skal
forordningen medføre:
at datablade omfatter alle indholdsstoffer, således at summen kan udregnes
til 100 %.
at producenter skal redegøre for samtlige stoffers skadevirkninger i naturen,
og at disse oplysninger gøres let tilgængelige for miljømyndigheder.
at virksomheder, der anvender stoffer og blandingsprodukter, skal redegøre
til miljømyndigheden om mængder og om emissioner fra denne anvendelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0044.png
44
Omfanget at forslaget bør udvides, så grænsen på 1 ton pr. år fjernes, og alle
skadelige stoffer registreres. Desuden bør der udarbejdes klare regler, som giver
myndighederne mulighed for at stille krav til virksomhederne om at substituere
særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller
betænkelige stoffer i det omfang det er muligt. Substitutionskravene skal kunne
indgå som vilkår i miljøgodkendelser.
Desuden gøres der opmærksom på, at der fra dansk side bør arbejdes for, at de
danske særregler, som på nuværende tidspunkt begrænser eller forbyder
anvendelsen af visse kemiske stoffer (for eksempel bly, kadmium og kviksølv),
stadig er gældende i overgangsperioden – indtil REACH er fuldt implementeret.
Endelig bør det sikres, at det ikke er fordelagtigt for producenter uden for EU og
importører, at importere kemikalier, for eksempel ved at en række importører
indfører kemikalier i mængder lige under grænserne på 1000, 100, 10 og 1 tons.
Københavns kommune, Miljøkontrollen har følgende kommentarer til det
fremsendte høringspapir: Miljøkontrollen finder at REACH udtrykkeligt skal
placere ansvaret for de anvendte kemikaliers forsvarlige fremstilling og brug. I
kraft af producenter/importørers forpligtelse skal downstream-brugere til en
given anvendelse vælge de sikrest mulige kemikalier (dvs. der er en forpligtelse
til substitution, hvor det er muligt).
Miljøkontrollen finder at REACH skal baseres på det producerede volumen og
ikke kun på den mængde, som sælges i Europa. Downstream-brugere, forbrugere
og myndigheder skal sikres adgang til data for de registrerede kemikalier.
Miljøkontrollen støtter synspunktet, at der kun skal findes en registrering for
hvert kemikalie. Miljøkontrollen har erfaring for at indholdet i
sikkerhedsdatablade for sammenlignelige stoffer svinger fra sælger til sælger.
Dette skyldes netop, at der ikke er et fælles datagrundlag.
Miljøkontrollen finder at den nuværende viden om en række klassificerede
stoffer (CMR, PBT og vPvB) er for ringe, hvorfor registrering af disse
stofgrupper skal opprioriteres. Da dette alligevel skal foretages på et tidspunkt,
tilsiger forsigtighedsprincippet, at der bør foretages en opprioritering for
stofgrupper, der er generelt er mistænkt for at have farlige egenskaber.
Udvælgelsen af stoffer til prioritering kan foretages ved strukturkemiske
beregninger, f. eks. vha. QSAR. Miljøkontrollen støtter det danske standpunkt,
at lavvolumenstoffer underkastes udvidede krav i forhold til Kommissionens
forslag og finder at kvalitetssikring af registreringerne vigtig. Hvis princippet ”et
stof – en registrering” gennemføres, vil dette betyde, at omkostningerne ved en
kvalitetssikring mindskes væsentligt i forhold til, at kvalitetssikringen skal
udføres af hver enkelt producent.
Miljøkontrollen finder, at definitionen af en artikel skal være så bred, at
producenter ikke kan omgå volumengrænsen ved at definere hvert produkt som
forskellige typer. Begrebet ”artikler” skal også omfatte produkter importeret til
EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0045.png
45
Miljøkontrollen har erfaring for at substitution af kemikalier er en langsommelig
proces, når den skal gennemføres ad frivillighedens vej.
For at sikre fremdrift i processen og et tilstrækkeligt vidensgrundlag finder
Miljøkontrollen, at agenturet skal spille en central rolle i koordinering og kontrol
med implementeringen af REACH.
Dansk Handel & Service finder at det er positivt, at der laves fælles EU-regler
for kemikalier, idet det vil lette en del af den uklarhed, som især importører af
kemikalier oplever.
Dansk Handel & Service er bekymret over de skrappe krav, der lægges op til i
forbindelse med registrering af importerede kemikalier fra ikke EU-lande. Vi
finder især kravene i artikel 5 problematiske. Et krav om registrering af
kemikalier vil betyde store administrative byrder og favorisere de største
europæiske virksomheder på bekostning af de små.
Baggrunden er, at store virksomheder typisk kan stille skrappe krav til deres
leverandører og herunder kan påvirke disse til at sørge for, at der allerede er
foretaget registrering. Mindre importvirksomheder, som er de typiske i
Danmark, er karakteriseret ved at de ofte bruger flere leverandører, og som følge
af ringere volumen i varekøb i mindre grad kan påvirke deres leverandører til at
lade sig registrere. Det betyder, at registreringsopgaven bliver overvæltet på
importøren.
I stedet for en registrering burde en notifikation være tilstrækkelig. En
notifikation vil være lige så effektiv set ud fra et sikkerheds og sundhedsmæssigt
synspunkt og ikke kræve et tungt administrativt apparat.
Praktisk har det eksisterende udkast til REACH den ulempe, at tempoet i
forbindelse med bestilling af sæsonvarer herunder mode i vidt omfang forsinkes.
Det vil have meget uheldige konsekvenser for detailhandlen i Danmark.
Dansk Industri er enig i, at der er behov for en reform af EU's
kemikalielovgivning. Lovgivningen skal gælde både nye og eksisterende
stoffer, og industrien skal have ansvaret for forsvarlig produktion og
anvendelse af stofferne, herunder at frembringe den nødvendige sundheds-
og miljømæssige dokumentation.
DI er også enig i forslagets formål, dog med den tilføjelse at
konkurrenceevnen skal fastholdes og forbedres for europæiske industri som
helhed. Lovgivningen vil nemlig have store konsekvenser også for
brugerindustrierne. Konsekvensundersøgelserne peger på, at det især er de
mindre og mellemstore virksomheder, der vil blive hårdt ramt af økonomiske
og andre omkostninger forbundet med REACH. Disse virksomheder er
dominerende i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
Det er vigtigt for industrien, at der inden for de rammer, som er givet med
formålet med lovgivningen, fastlægges et system, der er så ubureaukratisk og
omkostningslet som muligt. Følgende principper bør være ledende ved
fastlæggelse af REACH:
Fokus bør være på risiko (i stedet for iboende fare) forbundet med
kemiske stoffer og tilvejebringelse af retningslinier for risikohåndtering.
Det skal være et risiko-drevet og målrettet system. Fokus skal sættes på
de stoffer, der giver anledning til størst bekymring under anvendelse af
objektive prioriteringskriterier.
Undgå unødvendig overlapning eller konflikt med anden eksisterende
EU-lovgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet så vel som specifik
produktlovgivning.
Der skal sikres en smidig, konsistent, ensartet og fair behandling af alle
stoffer i forsyningskæden. Ansvarsfordeling for aktørerne i kæden skal
fastlægges klart.
Der skal sikres ensartet implementering og håndhævelse i EU samt en
hurtig og effektiv sagsbehandling. Agenturets rolle skal styrkes for at
opnå dette.
Konkurrencefølsomme forretningsinformationer skal beskyttes. Frivillig
datadeling ser DI som en fordel, men DI kan ikke gå ind for tvungen
datadeling, bortset for ved dyreforsøg.
Forsigtighedsprincippet skal bruges i overensstemmelse med
Kommissionens anbefaling (KOM(2000) 1 fra 02.02.2000).
Dette giver anledning til nogle konkrete forslag til forbedring af effektiviteten
og gennemførligheden af REACH. Den europæiske industris organisation
UNICE har nærmere beskrevet disse forslag. Her skal særligt fremhæves
følgende:
Lovgivningens anvendelsesområde skal være klart defineret og begrænset
til det nødvendige for at opnå formålet. Det betyder, at det skal være
tydeligt i forordningsteksten, at fødevarer og foder, primære råmaterialer,
sekundære råmaterialer for genvinding og energiudnyttelse, affald og
R&D-stoffer i hele værdikæden er undtaget. Mellemprodukter til kemisk
syntese, der håndteres i lukkede systemer, skal ligeledes være undtaget.
Industrien foreslår, at registreringen skal bygge på klare, brede og
standardiserede anvendelses- og eksponeringskategorier i stedet for
begrebet "intended" eller "identified use".
Industrien finder, at begrænsning og ikke godkendelse bør være den
foretrukne mulighed, når en risiko ikke kan håndteres på passende måde
med andre midler. Ved substitution bør der også tages hensyn til aktuelle
risici og ikke kun de iboende egenskaber ved stoffet.
Agenturet skal sikre gennemførlighed, gennemsigtighed, konsistens og
effektivitet i implementeringen af REACH.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0047.png
47
Foreningen af Danmarks Farve- og Lakindustri
Branchen finder fortsat, at de principper der ligger i forordningsforslaget er
fornuftige, men at man bør tilføre den fremtidige lovgivning transparenthed,
fjerne unødige administrative opgaver og sikre fleksibilitet ikke mindst for at
sikre fortsatte innovationsmuligheder.
Information så tidligt som muligt vedr. tidspunkt for de enkelte stoffers
registrering og stoffets anvendelsesområder er af vital betydning for downstream
industriens muligheder for at agere. Dette er ikke mindst af afgørende betydning
for at opnå kendskab til, hvilke stoffer man kan forvente, der vil blive
supporteret, og hvilke der vil glide ud, enten fordi de ikke registreres eller ikke
registreres til ens anvendelsesområde. Branchen har tidligere foreslået, at
præregistreringen bliver tilgængelig for brugerne af stoffer. Dette finder de
fortsat vigtigt, lige som de finder, at stoffers anvendelsesområder bør meddeles
samtidig med præregistreringen. Men de finder ikke, dette giver tilstrækkelig
information for brugerne af kemikalierne. Problemstillingen kompliceres af, at
man som downstream user ikke nødvendigvis har viden om, hvilke stoffer der
indgår i de anvendte råvarer og derved i ens produkter. Derfor har man heller
ikke tilstrækkelig viden om, hvilke stoffer der specielt skal holdes øje med.
Foreningen finder problemstillingen kompleks og vigtig, uden at de har et
forslag til en formel løsning. Branchen forsøger selv at imødekomme problemet
ved allerede nu at etablere en tæt dialog specifikt på REACH området med
stof/råvare- leverandører, men det kan langt fra løse det centrale problem.
Branchen finder, der bør skelnes imellem de ændringer, der skal foretages i
sikkerhedsdatablade af administrative hensyn, og de der skal foretages af
miljø/sundhedsmæssige årsager. Det bør være muligt at lægge primær vægt på
sidstnævnte og periodevis samle ændringerne sammen med henblik på en
udsendelse til næste led i forsyningskæden.
Det forventede brug af selvklassificeringer er de betænkelig ved såvel af
principielle som praktiske årsager. Ved en stigende anvendelse af
selvklassificeringer fjerner man sig fra klassificering byggende på ens, objektive
fortolkninger, og muligheden for at anvende klassificering med markedsføring
som egentligt formål øges.
Det centrale formål med REACH er at skabe en mulighed for en sikker
anvendelse for det enkelte stof i hele dets forsyningskæde. Branchen finder, at
forordningsforslaget skal have supplerende bestemmelser der tilgodeser selve
afleveringen af den øgede mængde af informationer.
I Annex 1A artikel 3.5 og 3.6 gives undtagelse for angivelse af præcis kemisk
sammensætning i sikkerhedsdatablade, såfremt f.eks. patentering er på tale, men
registreringsnummeret skal fremgå. Angivelse af registreringsnummeret på et
stof, hvis anvendelse i et produkt er under patentering, vil være at betragte som
en offentliggørelse, og dermed ødelægges muligheden for patentering af denne
brug til det angivne formål, hvorved man forhindrer innovation. Branchen vil
derfor opfordre til, at angivelse af registreringsnummer skal kunne udelades for
stoffer, hvis identitet skal holdes fortrolig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0048.png
48
Af hensyn til de fortsatte innovationsmuligheder bør der etableres en mulighed
for undtagelse til produkt- og procesorienteret forskning for blandinger.
Hvordan anvendelsesområder vil blive defineret, vil få en afgørende betydning
for belastningen af lovgivningen for den enkelte virksomhed og systemets
smidighed generelt. Det er derfor vigtigt, at man finder en balance i
definitionerne.
Som udgangspunkt er branchen enig i, at der formuleres en forpligtigelse for
industrien til at sikre en forsvarlig produktion og anvendelse af kemikalier en
såkaldt ”duty of care”. Men samtidig finder de, at det er betænkeligt at pålægge
industrien uspecificerede pligter.
Som princip finder de et stof – en registrering fornuftigt, fordi det imødekommer
de berettigede kritikpunkter, der er rejst overfor forslagets administrative
kompleksitet, og vil fuldt gennemført tilføre systemet transparenthed.
En central betænkelighed branchen har overfor gennemførelsen af REACH, er
risikoen for en øget import af artikler for at undgå omkostningen med
registrering m.v. af stoffer. Branchen finder det vigtigt, at der i forordningen er
bestemmelser
omkring
artikler
med
henblik
på
at
begrænse
konkurrnceforvridningen.
Substitution finder de fortsat er et fornuftigt princip. Men de finder det ikke
hensigtsmæssigt at indarbejde substitutionsprincippet i forordningens
formålsbestemmelse.
Handel Transport og Serviceerhvervene (HTS)’s generelle holdning til REACH
er, at den er nødvendig og velkommen, men at der er behov for visse justeringer
i forslaget. HTS støtter forslagene om en ”Et stof – en registrering”. HTS mener
denne registreringsmodel vil kunne skabe den enkleste og mindst bureaukratiske
løsning for registreringsproceduren. En forenkling af registreringen vil dog
kræve, at der udvikles et bedre system til deling af data samt betaling for at være
med i datadelingen. HTS støtter bestræbelserne på at skabe et system, der ikke
kriminaliserer de små virksomheder og samtidig giver de store virksomheder ret
til at beskytte deres produktrettigheder. Herudover mener HTS, at registreringen
bør prioriteres efter en risikobaseret vurdering.
HTS mener, at det nuværende forslag til REACH indeholder en meget
omfattende intensivering af informationsforpligtelserne og datamængderne. Man
kan således ikke støtte indførelsen af ”Duty of Care”, ligesom man ikke mener,
der skal kræves flere informationer om lav-volumen stoffer. Omkring
kvalitetssikring ser HTS ikke behov for at indføre særlige regler for
registreringsinformationer.
Det er meget vigtigt for HTS, at de nye regler bliver så enkle og forståelige som
muligt, og at også små og mellemstore virksomheder, der importerer varer fra
lande udenfor EU, har let ved at forstå og udføre deres forpligtelser i relation til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0049.png
49
de nye regler. I denne sammenhæng er diskussionen om, hvorvidt REACH skal
kunne rumme løsningen på alle problemer om kemikalier meget vigtig. Set HTS
synsvinkel vil den bedste løsning være at koncentrere REACH om kemi i
produktet, der helt tydeligt og synligt for enhver er kemiske produkter. HTS
mener derfor, at artikel 6 i REACH bør slettes eller i det mindste indskrænkes til
at omfatte autoriserede kemikalier. Endelig er det meget vigtigt, at de kommende
regler administreres ens i alle EU-lande. Det sikres bedst ved at have et stærkt
kemikalieagentur og kun få beføjelser til de nationale myndigheder.
Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter op om sigtet med REACH forslaget.
Olieprodukterne, der håndteres på raffinaderierne, kan ikke defineres entydigt
kemisk. Der vil være daglige udsving i den kemiske sammensætning af såvel
slutprodukterne (f.eks. benzin og diesel), og de forskellige oliefraktioner, der
produceres på raffinaderierne, som falder under definitionen af isolerede
mellemprodukter. Som eksempel kan det for benzins vedkommende nævnes, at
der er opstillet krav til maksimalt indhold af en række stoffer/stofgrupper såsom
benzen og aromater.
Der vil være daglige mindre variationer i den kemiske sammensætning af
olieprodukterne når de produceres på raffinaderierne fra batch til batch. Hvis det
ikke kan accepteres, at der er disse variationer, der i parentes bemærket ikke
ændrer på risikoen overfor sundhed og miljø, vil der dagligt være nødvendigt at
foretage registrering, vurdering og indberetning af hver enkelt produktion af de
enkelte olieprodukter og isolerede mellemprodukter. I praksis vil det ikke være
muligt for raffinaderierne at udføre dette, og fællesrepræsentationen tvivler på,
at der i indberetningssystemet er afsat ressourcer til at håndtere de flere
hundredetusinde indberetninger der vil blive tale om. Vi finder det af praktiske
og konkurrencemæssige årsager nødvendigt, at LPG (fortættede råoliegasser)
optages i Annex III, og derved undtages for registrering.
Brancheforeningen SPT (Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler) kan støtte
principperne i REACH. Forslaget er efter foreningens opfattelse et skridt i den
rigtige retning.
Foreningen lægger imidlertid vægt på, at der ved udformningen af den
fremtidige regulering af kemikalier tages hensyn til ikke mindst de små og
mellemstore virksomheders konkurrenceevne, og at lovgivningen i øvrigt er
praktisk gennemførlig. Foreningen har derfor følgende konkrete kommentarer til
forslaget:
Anvendelsesområdet bør defineres mere klart, og det skal sikres, at der ikke
er overlap med anden lovgivning, herunder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen
og sektorspecifik lovgivning, som f.eks. kosmetik- og biocidlovgivningen.
Registreringsprocessen bør så vidt muligt forenkles. Stoffer, der ikke giver
anledning til bekymring, bør derfor kunne gives en lavere prioritet, ligesom
forslaget om ”one-substance-one-registration” bør overvejes nærmere.
Risiko bør fastholdes som det gennemgående vurderingsprincip i den
fremtidige regulering af kemikalier, og i øvrigt anvendes konsekvent
igennem hele systemet. Mere forenklede og trinvise metoder til vurdering af
risiko kan i den forbindelse overvejes, jf. f.eks. ECETOC og HERA.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0050.png
50
Eksisterende data udarbejdet i forbindelse med anden lovgivning eller
internationale aftaler, bør kunne anvendes direkte.
Agenturets rolle bør styrkes. Der kan derfor være behov for at centralisere
beslutningsprocessen yderligere, således at der sikres en effektiv
implementering og harmoniseringen af kemikaliereguleringen inden for EU.
Foreningen er generelt set bekymret over de administrative byrder, der følger
med forslaget, og som alt andet lige vil veje tungt i forhold til mange små
virksomheder. Dertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at mange af de stoffer,
der i dag anvendes af branchen ikke længere vil være tilgængelige på markedet.
Ikke som følge af de risici, der måtte være forbundet med de pågældende stoffer,
men alene som følge af, at råvareproducenten ikke vil anse det for økonomisk
attraktivt at registrere det pågældende stof. Foreningen skal på den baggrund
opfordre til, at de administrative byrder for små og mellemstore brugere af
kemikalier begrænses mest muligt.
Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser fortsat en konsekvensvurdering af det
forhold, at REACH-reguleringen bevæger sig langt ind på områder, der i
forvejen er reguleret af arbejdsmiljødirektiver. Her tænkes især på
risikovurdering og til dels risikohåndtering i medfør af direktiv 98/24 om risici
forårsaget af kemiske agenser i arbejdsmiljøet.
Endvidere finder de, at der i relation til sikkerhedsdatablade, der fortsat bør være
det helt primære kommunikationsinstrument i leverandørkæden, skal fremhæves,
at der hersker et generelt behov for at styrke dette instrument, så det kan leve op
til intentionerne om at udgøre brugervirksomhedens instrument til efterlevelse af
direktiv 98/24.
Foreningen forventer derfor, at REACH vil kunne bidrage effektivt hertil. Men
et mere effektivt instrument til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i
brugervirksomheden opnås ikke ved alene at fylde mere information
(eksponeringsscenarier m.v.) i sikkerhedsdatabladet.
Det er af afgørende betydning, at sikkerhedsdatabladet indeholder praktiske og
tilgængelige informationer til brugervirksomhederne om nødvendige og
tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger ved brug af kemiske agenser.
På den baggrund – og for at gøre opgaven overskuelig for leverandørerne – bør
der i den videre udvikling af REACH sættes fokus på at EU-harmonisere
sikkerhedsdatabladskonceptet i så stor udstrækning som overhovedet mulig.
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at EU’s forslag til en ny kemikalieregulering
REACH er et skridt i den rigtige retning.
3F finder dog, at der er steder, hvor REACH kan forbedres. 3F er af den
opfattelse, at der skal stilles større krav, hvad angår alternativer til kemikalierne,
samt større åbenhed omkring indholdet i de forskellige kemiske stoffer og
produkter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0051.png
51
3F finder, at det i teksten tydeligt skal fremgå, at man skal erstatte noget der er
farligt med noget der er ufarligt eller mindre farligt. Det vil sige. at man skal
anvende alternative metoder som erstatning for kemikalierne og hvis dette ikke
er muligt, må man finde et mindre skadeligt kemikalie. Denne tolkning svarer til
hvad der står i direktivet om arbejdets udførelse.
Vi finder samtidig at der af hensyn til downstream users, skal være større
åbenhed omkring recepterne fra de kemikalieproducerende virksomheder, idet
en større åbenhed medfører, at downstream users bedre kan finder alternativer til
de kemikalier, de normal benytter, ligesom de hvis det ikke er muligt at finde
alternativer, og de dermed er nødt til at benytte kemikalier, bedre kan beskytte
sig mod disse sundhedsskadelige stoffer og produkter.
Landsorganisationen i Danmark (LO) ønsker en stærk REACH-forordning. LO
mener, at målsætningen om at sikre et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagere,
forbrugere, andre borgere og miljøet skal fastholdes. REACH skal baseres på de
tre følgende principper:
Forureneren betaler: REACH skal sikre at brugeren af kemikalier kommer til
at dække omkostningerne forbundet med at skaffe informationer der
muliggør en sikker produktion, brug og bortskaffelse af stoffet
Substitution: REACH skal give brugeren af kemikalier bedre mulighed for at
anvende ufarlige eller mindre skadelige stoffer og metoder til at opnå en
given funktion.
Forsigtighed: hvor der ikke er økonomisk eller videnskabelig mulighed for at
skaffe tilstrækkelig information om sikre rammer for produktion, brug og
bortskaffelse af et stof, skal REACH’s autorisationsprocedure tages i
anvendelse (dvs. tilladelse som kun gives såfremt der er tungtvejende
samfundsmæssige argumenter herfor).
REACH skal være smidig og omkostningseffektiv. REACH skal baseres på
praktiske erfaringer fra producenter og brugere af stofferne. REACH skal bygge
videre på anerkendte kemitekniske løsninger, på EMAS og på miljøledelse efter
ISO 14000.
REACH skal alene sikre registrering af stoffer med ekstern anvendelse. Stoffer,
som alene er mellemprodukter i virksomhedsproduktion, og som ikke
markedsføres, bør ikke være omfattet af REACH. Sådanne stoffer og deres
håndtering er jo i forvejen reguleret af miljøgodkendelser eller
miljøledelsessystemer.
En større del af de markedsførte stoffer skal prioriteres på baggrund af en
indledende toksikologisk vurdering/antagelse. Registrering af f.eks. 5000
”kendte problematiske stoffer” skal gennemføres, før den rent tonnagebaserede
registrering sættes i værk.
REACH’s rolle i forbindelse med arbejdsmiljøet er først og fremmest at være
leverandør af valide data ned igennem kæden, ikke mindst til
downstreambrugerene
og
slutbrugerne
og
til
arbejdsgiverens/sikkerhedsorganisationens overvejelser om substitution.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0052.png
52
REACH skal gennemføres uden at medføre ændringer i EU's
arbejdsmiljødirektiver, og en REACH autorisation skal ikke kunne sætte
nationale grænseværdier ud af kraft.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) støtter overordnet set REACH,
som er et vigtigt redskab til minimering af farlige/uønskede stoffer i miljøet.
REACH spiller en væsentlig rolle for vandsektoren i forhold til at sætte fokus på
indsatsen opstrøms i vandkredsløbet og minimere forurening ved kilden og
derved undgå, at stoffer der er svært nedbrydelige i renseanlæg ikke tilføres
afløbssystemet.
Spildevand, som tilføres renseanlæggene bør være af en sådan karakter, at det er
bæredygtigt i forhold til økonomi og ressourcer (energi, kemikalier) at rense
spildevandet til det niveau, der er nødvendigt for at overholde relevante
direktivers krav (f.eks. vandrammedirektivet). Substitutionsprincippet er
væsentligt i denne sammenhæng i forhold til at erstatte ikke nedbrydelige stoffer
med stoffer, som er lettere at fjerne i renseanlægget.
DANVA støtter “Duty of Care” princippet. I tilknytning hertil er der er et behov
for udveksling af viden (f.eks data omkring nedbrydelighed af stoffer) mellem
industrien på den ene side og operatører af renseanlæg på den anden side.
DANVA savner en tydeligere kobling til vandrammedirektivet, IPPC direktivet
og byspildevandsdirektivet (artikel 11, annex 1c om beskyttelse af renseanlæg).
Danske Maritime støtter, på trods af de usikkerhedsmomenter, der fortsat består,
principperne i Kommissionens forslag, men mener, at der bør søges løsninger,
der i højere grad tilgodeser virksomheder udenfor den kemiske industri
(producenter af stoffer). Samtidig bør de uafklarede virkninger f.eks. for
konkurrenceforhold til produktion udenfor EU afklares.
Det er især vigtigt for "downstream users" og "end users", at de tidligt kan vide,
hvilke stoffer der vil være tilgængelige, og om den brug de selv gør af stofferne
vil blive et af de forudsete anvendelsesområder for stoffet. De forudsete frister
bør sikre tid til at ændre produkter, hvor dette bliver nødvendigt, eller til at
forlænge fristen.
Der kan vise sig problemer med stoffer, der kun benyttes i begrænsede
mængder, som kan blive trukket tilbage fra markedet ikke af sundhedsmæssige
eller miljømæssige grunde, men alene af økonomiske grunde eller af tidshensyn.
Dansk Maritime finder, at en generel pligt ”duty of care” må afgrænse
virksomhedernes ansvar således, at det alene påhviler den, der har mulighed for
at undgå eller begrænse risikoen.
Danske Maritime finder det ønskeligt, at man løser de økonomiske og praktiske
problemer, herunder kompensation til den der tilvejebringer datagrundlaget
således, at princippet om "et stof – en registrering" kan gennemføres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0053.png
53
Danske Maritime har ingen præferencer for rækkefølgen af registrering, men
tilskynder til, at der sikres mulighed for at forlænge frister dersom den afsatte tid
viser sig utilstrækkelig.
Det vil for danske virksomheder være af betydning, at kunne aftvinge
leverandører de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvorledes stoffer
kan anvendes sikkert. Hvis der ikke foreligger en pligt for leverandører til at
afgive disse oplysninger, må en "downstream user" tilsvarende friholdes for
ansvar for stoffernes effekter.
Hvor kravene påfører europæiske erhverv øgede omkostninger, eller afskærer
brug af stoffer, der frit kan benyttes udenfor EU, vil der opstå en
konkurrencefordel for producenter udenfor EU området.
Danske Maritime kan støtte et
substitutionsprincip
baseret på risikovurdering.
Danske Maritime har ingen præferencer med hensyn til
Agenturets rolle,
men
det er vigtigt at sikre at vurderinger sker på et ensartet grundlag og efter
ensartede kriterier.
Brancheforeningen PCG (Producenter af Komprimerede Gasser) ønsker
grundlæggende, at alle gasser udvundet af atmosfærisk luft, (i naturen) skal
undtages/friholdes i REACH (dvs vi accepterer at alle brandbare og giftige og
ætsende gasser ikke undtages). Såfremt ovenstående friholdelse ikke kan
gennemføres, var det ønskeligt, at produkter anmeldt til Arbejdstilsynets
Produktregister kunne overføres mellem registrene, således at de ikke skal
anmeldes på ny. Desuden ville det være åbenbart rationelt at kunne anmelde på
koncernplan for hele Europa eller via branche-organisationer for hele Europa for
de gasser der bliver anmeldelsespligtige.
Dansk Toksikologi Center bemærker følgende: Hvad angår informationskrav for
lav-volumen stoffer, er det, som forslaget ser ud i dag, meget begrænsede
oplysninger, der stilles krav til. En sammenkædning af dette med de
forventninger, der er til kravet om autorisation – at der reelt kun vil komme ca.
20 stoffer på listen om året – giver et billede af, at der vil gå meget lang tid, før
den type stoffer bliver opfanget af REACH. Der bør derfor stilles nogle
yderligere krav til lav-volumenstofferne, hvilket er i tråd med det danske forslag.
Desuden bør det sikres, at autorisationsordningen får en reel betydning indenfor
en kortere tidshorisont, end der er lagt op til i dag.
Til kvalitetssikring af registreringsinformation kan foreslås anvendelse af
standardiseringsfremgangsmåde. Der eksisterer ISO-standarder, som lægger op
til en selvdeklarering, hvor virksomheden selv skriver under på, at rutiner, data
mv. er gode nok. Dette foreslås som alternativ til en egentlig certificering, som
er mere omfattende, og hvor en tredjepart er involveret.
Stoffer, der tilsigtet afgives fra artikler, er ”kendt” af producenten. Ud fra et
sundheds- og miljømæssigt perspektiv bør disse stoffer ikke behandles
lempeligere end andre kemiske stoffer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0054.png
54
Endelig finder centret det vigtigt, at substitutionsprincippet vægtes højt i
REACH. Formålet med at generere en masse information om de kemiske stoffer
må netop være den øgede mulighed for at kunne sikre, at der ikke anvendes
uhensigtsmæssige kemiske stoffer, hvor alternativer eksisterer.
Cheminova bemærker, at mellemprodukter til kemisk syntese bør fritages for
registrering, da disse produkter kommer ikke ud til den almindelige forbruger,
fordi de håndteres i lukkede systemer af professionelt uddannede personer. Den
eksisterende lovgivning inden for områderne eksternt miljø, arbejdsmiljø og
transport af kemikalier er tilstrækkelig til at sikre en forsvarlig håndtering af
disse produkter.
Formuleringskemikalier i plantebeskyttelsesmidler bør fritages for registrering,
da plantebeskyttelsesmidler er reguleret under direktiv 91/414/EEC, som sikrer
meget høj standard i relation til beskyttelse af human sundhed, dyresundhed og
det eksterne miljø. Direktiv 91/414/EEC regulerer markedsudbudet af
plantebeskyttelsesmidler på brugerniveau inkl. de formuleringskemikalier, der er
indeholdt i det kommercielle produkt, der leveres til slutbrugerne.
Cheminova støtter datadeling på hvirveldyr med en rimelig kompensation til
dataejerne, men mener, at datadeling bør udstrækkes til alle data, der genereres.
Nogle af de studier, der i dag ikke er omfattet af datadeling, kræver anvendelse
af radioaktivt mærkede stoffer. Som en konsekvens af manglende datadeling vil
der blive udført en række studier med radioaktivt mærkede stoffer, som kunne
undgås. Hertil kommer en unødig håndtering af radioaktivt affald.
H. Lundbeck A/S mener, at administrationen af REACH skal holdes simpel og
ensartet fra land til land. En enkelt sagsbehandling bør som hovedregel være
tilstrækkelig. Vi ser f.eks. ingen grund til, at PPORDS skal administreres lokalt.
Det skal afklares, hvornår et stof udelukkende anvendes i pharmaceutiske
produkter. Efter Lundbecks opfattelse er hensigten om at udvikle et produkt
afgørende, så at stoffet bør fritages for registrering under hele udviklingsfasen.
Ellers vil stoffet måske skulle registreres og senere igen fritages. Bemærk også,
at PPORD-regler ikke kan anvendes på stoffer, anvendt til kliniske forsøg.
Kemiske mellemprodukter, der isoleres, men ellers ikke forlader virksomheden,
bør undtages for registrering.
Annex II bør udvides, så alle fødevarer og stoffer udvundet heraf uden kemiske
modifikationer samt andre naturligt forekommende stoffer undtages. I annex III
fritages kun naturligt forekommende stoffer, der ikke skal klassificeres som
farlige, men grænsen for farlighed bør hæves analogt med, at f.eks. naturgas,
råolie, kul er undtaget.
Stoffer, der eksporteres ud af EU, bør ikke være omfattet af registreringspligt.
De fleste industrialiserede lande har kemikalielovgivning, og der kan derfor
blive tale om dobbeltregistrering ved eksport.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0055.png
55
Urenheder skal ikke registreres, med mindre de markedsføres separat. Af
stofdefinitionen ses, at et stof inklusive additiver og urenheder fremkommer ved
en fremstillingsproces. I batchprocesser forekommer der hyppigt renseprocesser,
hvori urenheder adskilles - eventuelt i flere trin – fra grundsubstansen, hvor der
altså fjernes stoffer, som ikke skal registreres. Den logiske konsekvens bør
herefter så være, at renseprocesser som sådan ikke er fremstillingsprocesser, og
at der derfor kun skal registreres det endelige, rensede produkt.
Novozymes betragter overordnet REACH som et initiativ der på langt sigt vil
fremme substitution af traditionel kemi med bioteknologiske løsninger til gavn
for industrien, forbrugerne og miljøet. De støtter også generelt de synspunkter,
der er fremsat af europæiske og danske industri- og erhvervsorganisationer med
henblik på at forenkle gennemførelsen og administrationen af REACH.
Der er imidlertid nogle mere specifikke elementer i REACH forslaget som har
særlig betydning for Novozymes:
Det er vigtigt at fastholde, at industrielle enzymer, klassificeret som stoffer
der kan give allergi ved indånding (R 42 stoffer), ikke omfattes blandt de
stofgrupper som skal Autoriseres.
De mener, det er unødvendigt og uheldigt at have både en 'liste over farlige
stoffer' begrænset til alene at omfatte CMR og R 42 stoffer og et
'klassificeringskatalog' med alle stoffer og endepunkter. En løsning vil være
kun at have det sidste og her markere alle stoffer som Kommissionen hidtil
og efterfølgende fastsætter en harmoniseret klassificering for. Dette
udelukker ikke at nye harmoniserede klassificeringer af ressourcemæssige
årsager begrænses til CMR og R 42 stoffer. I modsat fald frygter de, at 'listen
over farlige stoffer', om end utilsigtet, medføre at industrielle enzymer bliver
opfattet som meget farlige (sammen med CMR) og uønskede.
Generelt er det vigtigt for Novozymes at fokus på begrænsning af
forekomsten af allergi på grund af stoffer i miljøet og forbrugerprodukter
ikke får utilsigtede og uheldige konsekvenser for sikre, miljørigtige og
efterspurgte anvendelser af enzymer hos industrien og hos forbrugerne.
Advokatrådet har ingen bemærkninger til forslaget.
Dyrenes Beskyttelse mener, at REACH skal omfatte:
Et krav om, at industrien får pligt til at dele alle data fra dyreforsøg med
hinanden.
Et fleksibelt testsystem, der sikrer, at de informationer, der kræves til
registrering, begrænses til det der er nødvendigt for at beskytte menneskers
sundhed og miljøet. Der skal således aldrig genereres data til registrering,
hvis de ikke er nødvendige for at gennemføre en sikkerhedsvurdering af
kemikaliet. Der skal være en fleksibel trinvis teststrategi, der inkluderer
indsamling og deling af alle tilgængelige eksisterende data, risikovurdering
baseret på kemisk opbygning og computer modeller og fuld anvendelse af
alle tilgængelige in vitro og andre "ikke-dyreforsøgs" metoder.
Konsekvent brug af "ikke-dyreforsøgs" metoder til at tilvejebringe nye data.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0056.png
56
Et system der sikrer, at testning stoppes, såfremt fund af en enkelt
toksikologisk effekt peger på at stoffet er skadeligt. Hvis et stof ved
dyreforsøg fx er fundet kræftfremkaldende, skal man ikke gå videre med test
for eventuelle toksikologiske og mutagene effekter.
Krav om at alle tilgængelige in vitro og andre "ikke-dyreforsøgs" metoder
inkluderes på listen over test metoder i Annex X, samt at det sikres, at nye
metoder straks tilføjes så snart de bliver tilgængelige.
En forpligtelse fra såvel Kommissionen, medlemsstater og industri til at øge
ressourcer og bestræbelser for at fremskynde udviklingen, valideringen og
godkendelsen af "ikke dyreforsøgs" metoder. At en del af
registreringsgebyret allokeres til udvikling af "ikke dyreforsøgs" metoder.
At dyreværnsorganisationer anerkendes og inddrages som stakeholders, især
med hensyn til Agenturets arbejde.
En stillingtagen til stoffernes samfundsmæssige nytteværdi.
Anvendelse af substitutionsprincippet, således at skadelige kemikalier
erstattes med mindre farlige.
Forbrugerrådet er af den holdning, at det nuværende udspil fra Kommissionen er
for svagt i forhold til det oprindelige forslag, der kom i internetkonsultation i
sommeren 2003. Derfor er det meget vigtigt, at Danmark forsat kæmper for, at
forslaget forbedres i de kommende politiske forhandlinger. Rådet finder, at man
derfor skal fastholde følgende forslag til ændringer af forslaget:
Forbrugerprodukter skal omfattes af REACH
REACH skal være horisontalt gældende lovgivning
Der bør ske en simpel registrering af stoffer under 1 ton
Autorisationsordningen skal strammes
Der skal være en klar pligt til at substituere skadelige stoffer med mindre
skadelige
Der skal være fuld information om kemikalier i produkter
Klassificerings- og mærkningsreglerne må ikke undergraves
Håndhævelse skal prioriteres
"Duty of Care"
er meget vigtig. Forbrugerrådet støtter, at Danmark arbejder på,
at "Duty of care" genindsættes, hvilket vil betyde, at lovgivningen slår fast, at
producenter og importører er forpligtet til at sikre, at produkterne ikke
indeholder skadelig kemi.
Forbrugerrådet støtter forslaget om ”et stof – en registrering”. Her er det vigtigt,
at en uafhængig instans (Agenturet) vurderer den fælles farevurdering fra
producenterne og dermed sikrer en vis standard af farevurdering. Det er vigtigt,
at den fælles registrering ikke fører til, at det endelige resultat bliver den
vurdering, der har laveste fællesnævner - derfor skal der sikres kontrol med disse
registreringer.
Forbrugerrådet støtter det danske forslag om en højere prioritering af visse
stoffer ved at fremrykke tidspunktet for registrering af og dermed kontrol med
svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige stoffer. De nuværende
registreringstidspunkter er uacceptabelt lange. Informationskrav for lav-volumen
stoffer - Forbrugerrådet ønsker, at alle kemiske stoffer registreres uanset
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0057.png
57
tonnage. Som minimum, at der sker en simpel registrering af stofferne under 1
ton.
Forbrugerrådet mener, at det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne for stoffer
i artikler. Det er bl.a. nødvendigt at inkludere alle kemiske stoffer i produkter i
REACH (1 ton-grænsen fjernes), og samtidig skal registreringstiden for kemiske
stoffer i produkter være væsentligt mindre end de foreslåede 11 år og 3 måneder.
Det skal selvfølgelig sikres, at kvaliteten af de data, der registreres, er i orden.
Forbrugerrådet mener, at Danmark forsat bør arbejde på at udvide
informationskravene for stoffer i mængder under ti tons pr. år pr. producent eller
importør
Agenturet bør sikre, at der etableres effektive og passende
håndhævelsesprocedurer, hvilket kræver en stærk, ensartet rammeregulering
med en høj grad af central koordinering.
Forbrugerrådet vil også opfordre Danmark til at arbejde for en bedre
klassificering og mærkning af kemikalier og produkter. Advarselssymboler og
risikosætninger bør udvides til at omfatte forbrugerprodukter og ikke kun stoffer
og præparater. God mærkning giver forbrugerne mulighed for at træffe
kvalificerede beslutninger i købssituationen.
Danmarks Naturfredningsforeningen, Det Økologiske Råd, WWF og
Greenpeace udtaler samlet: Registrering er REACH-systemets fundament. Det er
afgørende, at der tilvejebringes basal viden om alle kemiske stoffer på markedet.
Registreringsinformationen skal have en kvalitet, der gør det muligt at vurdere
om stofferne udgør miljø- eller sundhedsfarer.
I det nuværende forslag skal CMR-stoffer og stoffer produceret/importeret i
mængder over 1.000 tons registreres senest 3 år efter direktivets ikrafttræden.
Denne første registreringsfase bør også omfatte andre kendte problematiske
stoffer som PBT- og vPvB-stoffer. Informationskravene til stoffer i mængder på
1-10 tons bør skærpes således, at kravet om udarbejdelse af
kemikaliesikkerhedsvurderinger og kemikaliesikkerhedsrapporter også gælder
for denne gruppe stoffer.
Registreringspligten for kemiske stoffer i importerede artikler bør fastsættes ud
fra den mængde der importeres pr. importør i stedet for pr. artikel af samme art.
Endelig bør kosmetik være omfattet af REACH, da kosmetikdirektivet ikke
dækker økotox-egenskaber.
Danmark bør tage skarpt afstand fra forslaget om risikobaseret prioritering af
registreringen, da en sådan prioritering vil bygge på utilstrækkelig viden om
stoffernes farlige egenskaber.
Målet med godkendelsesordningen i REACH bør være en substitutionspligt - En
pligt til at substituere skadelige kemiske stoffer med ikke skadelige alternativer.
Dette bør altid have første prioritet. Først efter at denne mulighed er vel
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0058.png
58
undersøgt og udtømt, mener vi, at det skal overvejes, på baggrund af en
socioøkonomisk vurdering, at give en tidsbegrænset tilladelse til anvendelse af
skadelige kemiske stoffer. En sådan tilladelse bør altid følges op af en
substitutionsplan.
En række stoffer er undtaget af godkendelsesordningen i REACH. Disse
undtagelser bør følges op af et krav om, at undtagelserne kun gælder så længe
kravene til disse stoffer i andre reguleringer er mindst lige så stringente som
under artikel VII.
Artikler skal være omfattet af REACH, både i registrerings-, evaluerings- og
godkendelsesfasen. Fristen for hvornår reglerne for artikler skal træde i kraft,
skal være betydeligt kortere end de 11 år, som ligger i det nuværende forslag.
Myndighederne bør have beføjelse til at gennemføre harmoniseret klassificering
for flere stoffer end bare CMR og luftvejsallergi stoffer. I det fremsatte forslag
skal klassificering af stoffer med andre effekter (bl.a. miljøfarlige, giftige,
sundhedsskadelige, brandfarlige og eksplosive stoffer) overlades til industriens
selvklassificering. Det finder vi uacceptabelt, da al erfaring viser, at industrien
ikke vil være i stand til at lave sådanne klassificeringer. Endvidere skal Danmark
arbejde for, at ”Listen over farlige stoffer” bevares og fortsat udbygges.
De stoffer, som efter registrering går videre til evaluering, skal også tildeles en
harmoniseret klassificering og være mærkningspligtigt i henhold til denne.
Ved tvivl eller uenighed om virksomhedernes selvklassificering bør den endelige
afgørelse ligge hos myndighederne. Det skal gøres klart, at stofferne kun må
”nedklassificeres” i forhold til en eksisterende klassificering, hvis det sker efter
en evaluering fra Kemikalieagenturets eller medlemslandenes side.
Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 3. december 2003, den 23.
april 2004, den 9. juni 2004 og den 24. november 2004.
Sagen har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget med frist den 23. maj
2005.
DI har noteret sig omskrivningen af de erhvervsmæssige konsekvenser og finder,
at de nye formuleringer bedre beskriver realiteterne. Men har dog enkelte
forbehold i det, de ønsker at understrege, at strukturen af dansk industri er
speciel ved at have mange små og mellemstore virksomheder og kun lidt
egentlig kemisk industri uden for den farmaceutiske industri, derfor kan
konsekvenserne i Danmark blive store jvf. resultaterne af KPMG undersøgelsen.
DI mener desuden, at det indledningsvist i dansk holdning bør fremgå, at
Danmark arbejder for, at reguleringen bliver så lidt administrativt og økonomisk
belastende for erhvervslivet, som det er muligt ud fra hensynet til sundhed og
miljø.
3F Fagligt Fælles Forbund er på de fleste områder enige med dansk holdning.
Det er deres opfattelse, at substitutionsprincippet er vigtigt og understreger, at de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0059.png
59
mener, at alternative metoder skal foretrækkes frem for andre mindre skadelige
kemiske stoffer. De mener desuden, at informationskravene til stoffer mellem 1 -
10 tons også bør indeholde en kemikalie-sikkerhedsvurdering.
Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd og WWF
verdensnaturfonden foreslår en anden ordlyd omkring forenkling ”at procedurer
og krav i forbindelse med registrering, vurdering og godkendelse forenkles
under forudsætning af, at miljøbeskyttelsesniveauet forbedres eller fastholdes på
samme niveau.” Omkring adgang til information er man bekymret for, at der
lægges op til en minimums implementering af Århuskonventionen og ønsker en
anden formulering ”at REACH lever op til Århuskonventionens bestemmelser
om adgang til miljøoplysninger”. De er enige i dansk holdning omkring
registrering, godkendelsesordningen og klassificering og mærkning, men mener
at tidsfristen for registrering skal være højst 8 år, at der skal laves
kemikaliesikkerhedsrapporter på alle stoffer, at stoffer i artikler skal registreres,
at substitutionsprincippet skal indarbejdes i starten af forordningen, og at der
skal være en substitutionspligt for stoffer omfattet af godkendelselsesordningen,
og at stoffer, der evalueres også får en harmoniseret klassificering. Endvidere vil
de gerne have præciseret hvad sætningen ”med mindre anden lovgivning er
tilstrækkelig” i forhold til omfanget af godkendelsesordningen betyder.
DANVA har ingen yderligere bemærkninger.
Sagen blev drøftet på et møde i specialudvalget den 1. juni 2005.
Oliebranchens Fællesråd bad om, at der i næste udgave af notatet blev
markeret, hvor der var ændringer.
Dansk Industri mente, at der var flere grunde til at tage forbehold for
omregningen i COWI rapportens omregning af Kommissionens tal for EU
til danske forhold i afsnittet om erhvervsmæssige konsekvenser. Danske
Maritime var enig heri men mente ikke, at det var på sin plads med en
udtømmende liste. Dansk Industri mente endvidere, at det ikke var
Kommissionens konklusioner, der var gengivet, vedrørende de nye yderligere
konsekvensvurderinger. Greenpeace understregede, at de ønskede flere data
for stoffer 1-10 t/å, da data ellers ville være for sparsomme til at undersøge
om stofferne burde behandles under godkendelsesordningen. Vedr. stoffer i
artikler, så ønskede man ikke at skelne mellem tilsigtet og utilsigtet afgivelse,
endvidere at tidsrammen for registrering var for lang og endelig spurgte
Greenpeace, hvad der i forbindelse med godkendelsesordningen lå i
formuleringen om ”substitutionspligt så vidt muligt”. LO var enig med
Greenpeace i, at substitution skulle være det bærende princip, og endvidere
var LO nervøse over konsekvenser for videreførelsen af danske regler på
arbejdsmiljøområdet. Disse burde gå forud for REACH reglerne, og alle
lande burde have mulighed for at gå forud. Dansk Industri ønskede alle
særlige danske regler afskaffet. Det Økologiske Råd var enig med
Greenpeace vedr. tidsrammen for registrering, ønskede at sætningen vedr.
eksisterende danske regler burde ændres til ”… erstatte disse særlige danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0060.png
60
regler med opretholdelsen af beskyttelses niveauet”. Det Økologiske Råd
spurgte endvidere, hvad det betød ”at der tages højde for den potentielle
risiko ved anvendelsen, når man fastlægger kravene til information…”
Sagen blev atter drøftet på et møde i specialudvalget(miljø) den 21. september
2005.
Dansk Industri stillede spørgsmål til om reduktion af datakrav for lav
volumenstoffer samlet set har negative samfundsmæssige konsekvenser. DI
gav endvidere udtryk for, at Danmark skulle arbejde for at undgå
dobbeltreguleringer, f.eks. på lægemiddelområdet, og når det gælder
medicinsk udstyr, samt at man fra dansk side burde arbejde for at der kun
bliver én præregistrering.
LO fremhævede følgende synspunkter som vigtige: støtte til
substitutionsprincippet, støtte til ”duty of care” princippet, støtte til at der
skabes mulighed for at downstream brugere kan få adgang til oplysninger og
fandt det vigtigt at fastholde nationale regler på arbejdsmiljøområdet.
DI gjorde i forlængelse heraf opmærksom på, at man ikke er enig i, at der
skal være en substitutionspligt.
Danmarks Naturfredningsforening udtrykte støtte til formuleringerne
vedrørende samfundsmæssige konsekvenser af formandskabets forslag. DN
støttede den dansks holdning til formandskabets forslag men mente, at det
kunne forbedres på mange andre punkter, end de nævnte. I forbindelse med
registreringen skal man stille så høje datakrav som muligt. DN støtter at der
arbejdes for en substitutionspligt.
Greenpeace er enig i at man skal arbejde for ”duty of care”, at der skal ske en
simpel registrering af stoffer under 1 ton, og finder, at der skal være en
substitutionspligt. Greenpeace fandt endvidere, at den kommenterede
dagsorden ikke i tilstrækkeligt omfang forholder sig til det, der sker i
Bruxelles, hvor der er en udvikling i gang i retning af en risikobaseret
registrering, dels i formandskabets forslag og men især i de forslag, som
nyligt er vedtaget i flere af Europa-Parlamentets komiteer.
Det økologiske Råd er enig i den danske holdning, men mener at
formandskabets forslag bør eller skal forbedres. Danmark bør forsvare ”no
data – no marketing” princippet. Det Økologiske Råd savner formuleringer
om klassificering og mærkning og finder, at reglerne på dette område er
afgørende for at tegne et samlet billede af forslaget. Herudover er Det
Økologiske Råd betænkelig ved ”adequate control” i godkendelsesordningen.
Danske maritime ønskede en ændring af formuleringen i dansk holdning
vedrørende adgang til information, således at det fremgår, at der skal være
tale om rettidig adgang til relevant information.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0061.png
61
Danske Maritime ønskede endvidere en undersøgelse af REACH’s
konsekvenser for international handel.
HTS fandt det vigtigt at der bliver tale om et substitutionsprincip, men ikke
en pligt. Endvidere er HTS skeptisk over et ”duty of care” princip, som
pålægger industrien nogle uspecifikke forpligtelser. Endelig lægger HTS vægt
på, at der bliver tale om en praktisk gennemførlig anmeldeordning for
artikler.
Greenpeace mente, at der er behov for at handle nu i forhold til de
ændringsforslag, som Parlamentets komiteer har vedtaget, og som indebærer,
at der er yderligere 20.000 stoffer som man ikke stiller datakrav til.
Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på, at en
substitutionspligt ikke er et ultimativt krav, men at det er vigtigt, at
registreringsdelen af forslaget ikke undermineres. I så fald vil spørgsmålet om
substitution være af mindre betydning.
Det Økologiske Råd anerkendte at klassificering og mærkning ikke er
omfattet af formandskabets forslag og derfor heller ikke behandlet i den
forbindelse, men understregede betydningen af at det eksisterende
klassificerings- og mærknings system ikke forsvinder helt.
Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 9. november 2005.
Dansk Industri gjorde opmærksom på, at man foretrak formandskabets
forslag til undtagelser frem for danske synspunkter, idet formandskabets
forslag undtager medicinsk udstyr.
LO tilslutter sig den danske holdning men finder det vigtig at danske
arbejdsmiljøregler kan fastholdes.
Farve-Lakindustrien gjorde opmærksom på, at hvis man minimerer
informationspligten, gør man det vanskeligt for down-stream brugere at
håndtere kemikalier forsvarligt.
Det økologiske Råd finder det uklart, hvem der har ansvaret for at vurdere
om et stof opfylder de opstillede kriterier for datakrav i forbindelse med
registrering af lavvolumen stoffer. Endvidere kan man ikke tilslutte sig
princippet om ”adequate control”. Det Økologiske Råd lægger vægt på at
medlemsstaterne får fuld ret til at gennemføre stofvurderinger.
6.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Følgende områder har været til politisk drøftelse i Rådet (miljø og/eller
konkurrenceevne) i oktober 2005:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0062.png
62
Et stof – en registrering”:
Det britiske formandskabs nye kompromisforslag bygger fortsat på
princippet ”Et stof – en registrering” (OSOR), om tvungen deling af data fra
dyreforsøg. For andre data om stoffernes egenskaber har registranterne ret til
at bruge andre registranters data. Alle importører/producenter af et givet stof
skal lave en fælles registrering for disse dele, med mindre de kan godtgøre, at
omkostningerne i den forbindelse vil være urimelige, at det vil føre til
frigivelse af kommercielt vigtige oplysninger, eller at de er uenige i
fortolkning af data.
Informationskrav for lav-volumen stoffer:
På rådsmødet (konkurrenceevne) i oktober 2005 drøftede man datakrav til
lavvolumen stoffer. En række lande, herunder Danmark, har tidligere
foreslået at udvide informationskravene for stoffer i mængder under ti tons
per år pr. producent eller importør. En anden gruppe af lande og
Kommissionen har derimod modsat sig udvidede informationskrav med
henvisning til de medfølgende øgede omkostninger for industrien, og har
foreslået reducerede datakrav for lavvolumen stoffer, således at kun
tilgængelige data skal afleveres for denne stofgruppe. Ifølge forslaget vil det
efterfølgende være op til agenturet at vurdere, i hvilken udstrækning der er
behov for yderligere data..
Testkrav for stoffer over 10 tons
Det er blevet drøftet om der skal ændres på testkrav til stoffer over ti toins
spledes, som formandskabet havde foreslået (kun en reprotox test), eller om
der skulle lempes yderligere på kravene. Det britiske formandskab
konkluderede, at et flertal af lande tilsluttede sig formandskabets forslag på
dette punkt.
Stoffer i artikler:
På Miljørådsmødet den 17. oktober blev kravene til stoffer i artikler
diskuteret. En række lande ønsker at stoffer, der er beregnet til afgivelse fra
artikler, omfattes af de samme krav til registrering, som gælder for kemiske
produkter. En anden gruppe lande ønsker, at der er særlige krav til
registrering for disse stoffer. Med hensyn til stoffer der kan afgives fra
artikler var der genereret støtte til formandskabets forslag om en
anmeldeordning for særligt problematiske stoffer. Men en gruppe af lande
ønskede at udsættelse for stofferne skal indgå i kriterierne.
Substitution:
Rådet har diskuteret, hvilken rolle substitution af farlige stoffer skal spille i
forbindelse med Godkendelsesordningen.. En gruppe lande ønsker yderligere
tilskyndelse til substitution eventuelt som en egentlig substitutionspligt.
Danmark har tidligere fremsat et forslag i arbejdsgruppen om at indarbejde
substitutionsprincippet i formålsartiklen. Formuleringerne vedrørende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0063.png
63
substitution i godkendelsesordningen er blevet styrket i det seneste forslag fra
formandskabet.
Agenturets rolle ved vurdering af stoffer:
En stor gruppe lande ønsker i princippet, at Agenturet skal spille en mere
central rolle ved vurdering af testforslag, ved stikprøvekontrol af om
registreringerne overholder Forordningens krav og ved stofvurderingen, men
landene har varierende synspunkter for den konkrete administrative model
for Agenturet. En gruppe lande lægger stor vægt på, at medlemslandene skal
spille en central rolle ved stofvurderingen. Endelig foreslår enkelte lande, at
bestemmelserne om myndighedernes vurdering af testforslag slettes.
7.
Foreløbig dansk holdning.
Danmark er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, idet man dog
tillægger det meget væsentlig betydning, at forslaget fører til en forbedring af
det nuværende beskyttelsesniveau. I den forbindelse finder Danmark det
væsentligt, at danske regler, der giver et højere beskyttelsesniveau, kan
opretholdes i tilstrækkeligt omfang indtil, at der vedtages regler, som
indenfor rammerne af forordningen regulerer det pågældende område.
Danmark finder, at Kommissionens forslag samt formandskabets seneste
kompromisforslag stadig kan forbedres både med hensyn til beskyttelsen af
sundhed og miljø og med hensyn til og for at gøre forslaget lettere at
gennemføre i praksis.
Danmark finder det væsentligt, at det er industrien, der skal sikre, at
produktion og anvendelse af kemikalier sker på forsvarlig måde uden skader
på miljø eller sundhed. Danmark finder det vigtigt, at industrien skal
informere deres kunder i tilstrækkeligt omfang om betingelserne for sikker
anvendelse.
Danmark finder det af stor betydning, at der skabes så stor åbenhed som
muligt for at sikre forbrugernes tillid til virksomheder og myndigheder og for
at lette virksomhedernes arbejde med at sikre en forsvarlig omgang med
kemikalierne.
Danmark finder det vigtigt, at stoffer og produkter, der er fremstillet til
militære formål, kan undtages fra bestemmelserne i REACH, såfremt det kan
begrundes i hensynet til den nationale sikkerhed.
Danmark finder det væsentligt, at alle særligt problematiske stoffer registreres
og vurderes hurtigst muligt med henblik på regulering. Danmark finder
ligeledes, at substitutionsprincippet bør reflekteres i forordningen, for at sikre
at farlige stoffer substitueres med mindre farlige stoffer i de tilfælde, hvor der
er egnede alternative stoffer eller teknologier.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
64
Endelig finder Danmark det af stor betydning, at harmoniseret klassificering
og mærkning af kemiske stoffer kan gennemføres for alle effekter og stoffer,
hvor der er et konkret begrundet behov herfor. Herved kan forskellige
klassificeringer af de samme stoffer undgås og dermed undgås uens
konkurrencevilkår og beskyttelsesniveau.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0065.png
65
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)
KOM(2005) 121 endelig
Revideret notat (ændringer markeret med kursiv)
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til et rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation (CIP),
der afløser
en række
eksisterende programmer.
Målet er at samle et antal relevante
programmer, der er af betydning for fremme af produktivitet,
innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU inden for en fælles
ramme. Samtidig vil komplementære miljøspørgsmål blive inddraget.
Dermed søges rammebetingelserne for vækst styrket.
Forslaget til rammeprogram er bygget op om 3 delprogrammer:
1.
Iværksætter- og innovationsprogrammet,
2.
Støtteprogrammet
for
IKT-politik
(informations-
kommunikationsteknologi), og
3.
Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.
og
Kommissionen lægger op til, at miljø
– miljøinnovation og
miljøteknologi –
og indsatsen for små og mellemstore virksomheder
organiseres som tværgående indsatser i forhold til alle tre
delprogrammer, særligt delprogrammet for iværksætteri og innovation.
Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere
Lissabonprocessen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets
konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23.
marts 2005.
Det samlede rammeprogram foreslås at udgøre 4.212,6 mio. EUR (ca.
31,4 mia. kr.) fordelt over 7 år. Den samlede beløbsramme afhænger
dog af drøftelserne om
forhandlingerne om EU's budget i årene 2007-
2013
.
Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 18. april
2005
efterfulgt af en
første indledende diskussion heraf
på rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 10. maj 2005.
På mødet den 28. - 29. november 2005 forventes Rådet at blive inviteret
til at drøfte følgende fem delemner fra rammeprogrammet:
Komplementariteten mellem det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk
udvikling (FP 7) og CIP, særligt i relation til projekter, der videreføres til markedet,
samt finansielle instrumenter og fremme af SMV’s deltagelse i forskningsprojekter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0066.png
66
Forbindelsen mellem CIP og strukturfondene i lyset af revitalisering af Lissabon-
strategien
Øko-innovation og miljøteknologiernes rolle og deres placering og forvaltning i CIP
forslaget
Ledelses- og implementerings struktur og tværgående principper
Evaluering af CIP
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rammeprogram
konkurrenceevne og innovation (CIP) den 6. april 2005.
for
Kommissionen foreslår, at CIP afløser følgende eksisterende programmer:
-
Det flerårige program for initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og
mellemstore virksomheder (MAP-programmet),
-
det flerårige program for handlinger inden for energiområdet, Intelligent
Energi – Europa,
-
de tre eksisterende IKT-programmer eTEN, eContent Plus og Modinis
samt
-
dele af det finansielle instrument for miljøet (LIFE-programmet).
Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere
Lissabonprocessen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets
konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.
Målet er at samle et antal relevante programmer, der er af betydning for fremme af
produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU, inden for en fælles ramme.
Miljøspørgsmål, der er koblet til denne indsats, inddrages som et tværgående hensyn.
Samlingen sker for at styrke rammevilkårene for vækst i EU, navnlig for iværksættere og
små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen baserer forslaget på artikel 156, 157(3) og 175(1) i TEU.
Forslaget ekskluderer eksplicit forskning og teknologisk udvikling i relation til
artikel 166 i TEU
og hermed de opgaver, der ligger i det 7. rammeprogram for forskning,
teknologisk udvikling og demonstration.
Kommissionen lægger op til, at
bl.a.
EØS-
landene og
ansøgerlandene
efter aftale kan tilslutte sig CIP-programmet
efterfølgende.
Forslaget til rammeprogrammet CIP er bygget op om 3
delprogrammer:
1.
Iværksætter- og innovationsprogrammet,
2.
Støtteprogrammet
for
IKT-politik
(informations-
og
kommunikationsteknologi) og
3.
Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.
Programmet
foreslås organiseret med en fælles overligger bestående af bevilling,
retsgrundlag og
implementeringsinstrumenter.
Kommissionen lægger i forslaget op
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0067.png
67
til, at implementeringsredskaberne i CIP-programmet kan understøtte flere af
delprogrammerne, hvis dette giver bedre mening, og dermed styrker
integrationen af rammeprogrammet. Det gælder eksempelvis fællesskabets
finansielle instrumenter, infocentre og netværk.
Miljø og fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås at indgå
som tværgående/horisontale indsatser, hvor SMV’er dog samtidig indgår i det
første delprogram for iværksætteri og innovation, mens miljøinnovation
og -
teknologier indgår i første og tredje delprogram. Kommissionen lægger vægt
på, at rammeprogrammet skal bidrage til bæredygtighed og fremme af
miljøeffektiv teknologi.
Forslaget lægger op til, at der afsættes flere midler set i forhold til
midlerne til disse dele af det eksisterende LIFE-program.
Der foreslås samlet afsat 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4 mia. kr.) til hele
rammeprogrammet, svarende til knap 4,5 mia. kr. om året i gennemsnit. Heraf
afsættes 2,6 mia. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til iværksætteri- og
innovationsprogrammet, hvoraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,1 mia. kr.) reserveres til at
fremme adgangen til finansiering. Der afsættes endvidere op til 520 mio. EUR
(ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation for at sikre, at den tværgående
indsats får en reel vægt og styrker den allerede eksisterende indsats. Der
afsættes 801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til delprogrammet for IKT og 780 mio.
EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til delprogrammet for intelligent energi.
Den samlede beløbsramme afhænger dog af forhandlingerne om EU's budget i årene 2007-
2013, de såkaldte finansielle perspektiver.
De tre delprogrammer foreslås organiseret med hver sin forvaltningskomité,
der forventes administreret under det respektive fagligt ansvarlige
generaldirektorat i EU, henholdsvis Erhverv, Informationssamfundet og
Energi. Disse skal samtidig sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med
medlemsstaternes prioriteter. Forslaget lægger op til, at der fastlægges et specifikt
og indikativt budget for hver af disse tre delprogrammer,
men at det er muligt at
omdisponere, såfremt midlerne ikke kan anvendes fornuftigt inden for et område.
Inden for Intelligent Energi – Europa eksisterer i dag et operativt agentur, der tager sig af
administrationen af programmet. Kommissionen lægger op til, at det overvejes, om det med
fordel kan udvides til at administrere de ikke-politiske opgaver i forbindelse med delprogram
3, og om andre områder – herunder de øvrige delprogrammer – med fordel kan administreres
på tilsvarende vis.
Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med artikel 251 i TEU om fælles
beslutningstagen.
1. Iværksætteri- og innovationsprogrammet:
Kommissionen foreslår, at det eksisterende flerårige program for initiativ og
iværksætterånd (MAP), det europæiske konkurrenceevneprogram, dele af det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
68
eksisterende innovationsprogram og dele af LIFE-programmet organiseres som
et samlet delprogram for iværksætteri og innovation.
Delprogrammet skal tage sig af iværksætteri, industriel konkurrenceevne og
innovation,
herunder miljøeffektiv
innovation, og vil navnlig være målrettet
SMV’er. Delprogrammet dækker både industri- og serviceområdet og vil
udgøre en vigtig del af EU's iværksætterhandlingsplan, der blev vedtaget i 2004,
og det europæiske charter for små virksomheder.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at dette delprogram er et af
instrumenterne til støtte for implementeringen af den miljøteknologiske
handlingsplan (ETAP).
Kommissionen foreslår, at delprogrammet skal fremme innovation ved at
fokusere på ”nedstrømsdelen” af forsknings- og innovationsprocessen i forhold til teknologisk
innovation, herunder fremme innovationsstøttetjenester, markedsudbredelse af eksisterende ny
teknologi samt udvikling af innovationsprogrammer og politikker. Det vil ske ved at fremme
sektorspecifik innovation, erhvervsklynger, offentlig-private innovationspartnerskaber og
anvendelsen af innovationsmanagement. Desuden
støttes horisontale aktiviteter, hvor
innovation forstås som en forretningsproces i forbindelse med at udnytte
markedsmuligheder for nye produkter og serviceydelser,
og ved at gøre en indsats
for at fjerne markedsfejl i forbindelse med innovation.
Kommissionen foreslår, at CIP fokuserer på at bidrage til europæiske
støttetjenester for virksomheder og innovation.
Der foreslås
innovationsstøtte på
regionalt niveau, navnlig overførsel af viden og teknologi samt forvaltning af
intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder.
Forslaget sigter desuden på
udbredelse på markedet af eksisterende nye teknologier som IKT, energi og
miljøteknologi samt udvikling og koordinering af nationale og regionale
innovationsprogrammer.
CIP vil
bidrage til at skabe gode rammer for
SMV’ers deltagelse i det 7.
rammeprogram for forskning, teknologi og demonstration
uden at yde direkte
støtte til deres deltagelse deri.
Delprogrammet for iværksætteri og innovation søger at adressere markedsfejl
inden for adgang til finansiering i forhold til ansvarlig kapital, venturekapital og
lån til små og mellemstore virksomheder gennem fællesskabets finansielle
instrumenter under den europæiske investeringsfond (EIF). Desuden
iværksættes et kapacitetsopbygningsprogram for at styrke finansielle formidleres
kompetencer inden for bl.a. opfølgningsinvesteringer og teknologi.
Programmet
rummer
desuden
en
europæisk
erhvervs-
og
innovationsstøtteservice, der skal fremme adgangen til information, samt en
politikudviklingsdimension baseret på benchmarkinganalyser, studier og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0069.png
69
sammenligninger af god praksis. Endelig sigter programmet på at forbedre det
regulative og administrative miljø for virksomheder.
Kommissionen lægger op til at øge adgangen til information ved at styrke
europæiske støttetjenester for virksomheder og innovation, herunder Euro Info
Centrene, i forhold til det indre marked, innovation, viden og teknologi samt
fællesskabslovgivning.
Der foreslås afsat 2.631 mio. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til dette delprogram, heraf
1,1 mia. EUR (ca. 8,4 mia. kr.) til at fremme adgang til finansiering og op til 520
mio. EUR (ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation
og miljøteknologi.
2. Informations- og kommunikationsteknologi-programmet (IKT):
Kommissionen foreslår at samle tre eksisterende IKT-programmer under
eEurope-initiativet, eTEN, eContent Plus og Modinis, i et samlet og mere
fokuseret IKT-program. Målet er at opnå større synergi og effekt af indsatsen.
Dette ligger i forlængelse af
formandskabets konklusioner fra
Det Europæiske Råds
møde i marts 2005,
hvor Rådet opfordrede Kommissionen til at
forberede et nyt
informationssamfundsinitiativ til afløsning for eEurope-handlingsplanerne.
IKT-programmet skal således ses i sammenhæng med i2010-initiativet, som
Kommissionen
vedtog den 1. juni 2005.
18
eTEN (Transeuropæiske netværk for telekommunikation) støtter valideringen og
udbredelsen af transeuropæiske IKT-baserede serviceydelser. eContent Plus-
programmet,
som blev endeligt vedtaget primo 2005, skal
fremme udviklingen af
innovativt europæisk digitalt indhold. Modinis giver økonomisk støtte til
implementering af handlingsplanen eEurope 2005 gennem indsats inden for
fire områder: Overvågning og sammenligning, udbredelse af bedste praksis,
analyser og strategiske drøftelser samt netværks- og informationssikkerhed.
IKT-programmet skal være et af midlerne til at støtte aktioner, identificeret i
i2010-initiativet. Det skal stimulere en bredere anvendelse af IKT hos
borgerne, i virksomhederne og hos myndighederne og sigte mod en
intensivering af de offentlige investeringer i IKT. Delprogrammet kommer til
at bygge på erfaringerne fra eTEN, eContent og Modinis, samtidig med at
det skal forbedre synergieffekterne mellem disse.
IKT-programmet skal støtte aktioner til udvikling af et europæisk
samarbejdsområde for information og til styrkelse af det indre marked for
informationsprodukter og -tjenester. Det skal søge at stimulere innovation
gennem en større udbredelse af og større investeringer i IKT med det formål
at udvikle et inkluderende informationssamfund samt mere effektive tjenester
på områder med offentlig interesse og skabe forbedret livskvalitet. Det skal
også tage fat om problemerne med fragmenteringen af det europæiske
Kommissionens meddelelse: i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og
beskæftigelse – KOM(2005) 229
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0070.png
70
marked for digitalt indhold ved at støtte produktion og distribution af
europæisk online-indhold og fremme den kulturelle og sproglige
mangfoldighed i Europa.
eContent Plus-programmet løber frem til udgangen af 2008, hvorefter det
foreslås inkluderet i
IKT-programmet under CIP.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til dette
delprogram,
eksklusiv finansieringen af eContent i 2007-2008 på i alt 93,4 mio. EUR.
3. Intelligent Energi-programmet:
Forslaget lægger op til en fortsættelse og udvidelse af det eksisterende intelligent
energi-program inden for det foreslåede rammeprogram. Målet er at støtte
bæredygtig energiudvikling, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og
konkurrenceevne samt fremme implementeringen af fællesskabslovgivning på
området. Delprogrammet søger derfor at bidrage til udvikling og
implementering
af
de
energireguleringsmæssige
rammer,
øge
investeringsniveauet i nye og bedst ydende teknologier, øge anvendelsen og
efterspørgslen efter energieffektivitet, vedvarende energiressourcer og energi-
diversificering (brug af forskellige energikilder), også inden for
transportområdet.
Dette bidrager ligeledes til en positiv miljøgevinst.
For at opnå større markedsgennemtrængning for vedvarende energikilder og
forbedre energieffektiviteten er der behov for en fællesskabsindsats, navnlig i
forhold til standardisering af udstyr, udbredelsen af teknologi og af bedste
praksis for management. Desuden er der brug for at accelerere investeringer og
stimulere markedsoptagelse af innovative teknologier til vedvarende energi.
Dette vil bidrage til udbredelse af miljøteknologi og et forbedret miljø.
Delprogrammet er fællesskabets ikke-teknologiske program inden for
energiområdet med fokus på at fjerne ikke-tekniske barrierer, skabe
markedsmuligheder og øge opmærksomheden.
Forslaget lægger op til, at COOPENER, den eksterne dimension af det
eksisterende program, overflyttes til EU's eksterne politikker
og videreføres som
instrument deri.
Kommissionen foreslår, at intelligent energi-programmet organiseres om
fortsættelsen af programmerne SAVE, ALTENER og STEER:
-
SAVE: Programmet for energieffektivitet og den rationelle brug af energi,
navnlig i bygninger og industrien.
-
ALTENER: Programmet for nye og vedvarende energikilder for
centraliseret og decentraliseret produktion af elektricitet og varme og deres
integration i de lokale miljø- og energisystemer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0071.png
71
-
STEER: Programmet for energiaspekter ved transport, diversificering af
brændstoffer, herunder vedvarende energikilder, og energieffektivitet inden
for transportområdet.
Der eksisterer i dag et intelligent energi-agentur (Intelligent Energy Executive Agency).
Kommissionen foreslår, at der gennemføres en vurdering af, om man med fordel kan organisere
administrationen af delprogrammet ved hjælp af en udvidelse af dette agentur.
Politikbeslutninger vil dog ikke blive uddelegeret til agenturet.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 780 mio. EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til dette
delprogram.
Det forventes, at Rådet på mødet den 28. - 29. november 2005 vil blive inviteret til at drøfte
følgende fem delemner fra rammeprogrammet:
Komplementariteten mellem FP 7 og CIP, særligt i relation til projekter, der
videreføres til markedet, samt finansielle instrumenter og fremme af SMV’s deltagelse
i forskningsprojekter
Forbindelsen mellem CIP og strukturfondene i lyset af revitalisering af Lissabon-
strategien
Øko-innovation og miljøteknologiernes rolle og deres placering og forvaltning i CIP
forslaget
Ledelses- og implementeringsstruktur og tværgående principper
Evaluering af CIP
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om Industri, Forskning og Energi og forventes sat på
dagordenen i februar 2006.
3.
Nærhedsprincippet
Programmet er et fællesskabsinstrument, der afløser en række eksisterende
programmer, der bl.a. støtter tiltag i medlemsstaterne,
udbredelse af bedste praksis
og fremme af adgang til finansiering via den Europæiske Investeringsfond (EIF).
Ansvaret
herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Inden for en række af
indsatsområderne er der tale om brug af den åbne koordinationsmetode.
Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
5.
Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0072.png
72
Forslaget blev den 29. april 2005 sendt til høring i EU-specialudvalgene for
Konkurrenceevne og vækst, IT og Telekommunikation, Miljø samt Energi. Der er
kommet bemærkninger fra:
DI, Dansk Handel og Service (DHS), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS),
LO, Fagligt Fælles Forbund (3F), FTF, Dansk Vand- og Spildevandsforening
(DANVA), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Advokatrådet, der alle bakker
op om programmet.
DI støtter en styrket innovationsindsats og sammenlægningen af programmer, herunder at
SMV-politikken indgår som tværgående indsats og betoner, at de administrative byrder –
især for SMV’er – skal minimeres. DI ønsker tæt koordination med 7. rammeprogram, og
at EU’s indsats er overskuelig og komplementær i fht. den nationale indsats. I indsatsen for
adgang til finansiering bør pre-seed og mikrofinansiering tilrettelægges inden for en national
ramme. EU bør støtte fremme af risikovillig kapital og et transeuropæisk venturemarked.
Generel erhvervsservice bør drives på markedsvilkår. DI støtter, at miljø indgår som
horisontal indsats, og ”Intelligent energi”, der ønskes udbredt til andre energiteknologier, og at
adgangen til kapital på energiområdet skal forbedres.
DHS støtter fokus på SMV’er og innovation, herunder navnlig SMV’ers, og at der sker en
strømlining og øget synergi. DHS ønsker en afklaring af de konkrete tiltag. DHS ønsker, at
der tages afsæt i virksomhedernes realitet, at aktiviteterne er lettilgængelige, relevante og
målrettet SMV’er, samt benytter troværdige kanaler – DHS foreslår her de sektorspecifikke
erhvervsorganisationer. DHS er imod en reduktion af budgettet. Såfremt der skæres i
forslagets budget, ønsker DHS dog, at det sker i fht. delprogram 3.
HTS ser CIP som et godt supplement til 7. rammeprogram og støtter CIPs fokus på
brugerdreven innovation og serviceerhvervene. HTS støtter, at CIP målrettes SMV’er,
herunder navnlig i fht. adgang til finansiering og innovationsforanstaltninger, og støtter en bred
innovationstilgang. HTS støtter strømliningen af IKT-programmerne, navnlig eTEN og
eContent Plus, og ser gerne øget budget til delprogram 2, da IKT bidrager til brugerdreven
innovation.
LO støtter, at miljø indgår som horisontal indsats. LO ønsker et tæt samspil i fht. det 7.
rammeprogram og samtænkning af forsknings- og innovationskæden, der dog ikke må ses som
en lineær proces. Der er behov for mere effektive instrumenter til spredning af viden og fremme
af innovation, herunder brugerdreven innovation, navnlig i fht. SMV’er. Hele
vidensinfrastrukturen, herunder erhvervsklynger, OPP og uddannelser og teknologiske
formidlere i fht. innovation mv., bør inddrages, bl.a. i fht. innovative netværk og
partnerskaber. Desuden skal medarbejderne inddrages i innovationsprocessen.
3F støtter forslaget, men efterlyser den sociale dimension, arbejdstagerrettigheder og et godt
arbejdsmiljø deri. Dette gælder specifikt i delprogram 1 og 3. Desuden ser 3F det som vigtigt,
at delprogram 3 inddrager øget beskæftigelse, arbejdstagerrettigheder og et godt arbejdsmiljø i
bæredygtig energiudvikling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0073.png
73
FTF lægger vægt på at revitalisere denne del af Lissabon-processen og intentionen om at
understøtte rammebetingelserne. FTF støtter den foreslåede organisering af miljøindsatsen og
ønsker herunder offentlig/private innovationspartnerskaber. FTF ønsker, at CIP understøtter
vidensamfundets infrastruktur, herunder det offentliges rolle.
DANVA erklærer sig enig i, at der er markedsfejl på området for miljøteknologi, og tolker
forslaget, som at vand- og kloakforsyning fortsat kan få tilskud til innovationsprojekter, men
ønsker eksplicit området nævnt i forslaget. Desuden ønskes større synlighed for miljøprojekter
og økoinnovation.
DN støtter økoinnovations placering i delprogram 1 og energieffektivitet og vedvarende energi i
delprogram 3, men ønsker budgettet øget for disse. DN efterlyser afklaring af begrebet
økoinnovation, der bør rumme teknologier, produktionsprocesser, serviceydelser og udbredelse af
eksisterende teknologier, der understøtter EU’s miljømål. CIP bør forbedre
markedsbetingelserne for miljøinnovation, og at DN ønsker fastsat minimumsbeløb afsat til
miljøindsatsen. Endelig ønskes screening af alle delprogrammernes initiativer i fht.
overensstemmelse med EU’s miljølovgivning.
Advokatrådet støtter regelforenkling og muligheden for at opnå synergieffekter ved at samle en
række programmer i ét. Advokatrådet forbeholder sig muligheden for yderligere kommentarer
fsva. påvirkning af dansk ret, til det endelige forslag foreligger.
DA har ingen bemærkninger til forslaget.
6.
Andre landes holdninger
Medlemsstaterne har under de indledende drøftelser udtrykt sig i generelt positive vendinger om
forslaget, og mange har givet udtryk for, at CIP overordnet set ligger i forlængelse af Det
Europæiske Råds anmodning fra forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 om
midtvejsevaluering af Lissabon-strategien. Medlemsstaterne er dog stadig ved at vurdere
forslaget og har ikke afsluttet de nationale konsultationer. Flere lande har udtrykt bekymring
for, hvorvidt der med det foreliggende forslag i tilstrækkelig grad er taget hensyn til synergien og
komplementariteten til FP 7.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen. Det er derfor centralt for
den danske holdning, at forslaget
skal
bidrage positivt til konkurrenceevne og
innovation,
herunder styrker erhvervslivets europæiske rammebetingelser. Danmark vil
arbejde for, at der i CIP bliver fokus på brugerdreven innovation. Det er tillige centralt,
at
der
bliver
tale om en reel merværdi i forhold til videreførelsen af de eksisterende
programmer.
Der lægges derfor også vægt på, at programmet skal bidrage til at underbygge
og styrke indsatsen, men at der også sikres en fortsat effektiv koordination og udvikling af det
enkelte politikområde, herunder at nå de fastsatte mål på miljøområdet.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation vil i givet fald
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0074.png
74
afløse en række eksisterende programmer. Det forventes, at den finansielle
ramme vil indgå som en del af forhandlingerne om det finansielle perspektiv for
2007-2013.
Det samlede rammeprogram foreslås at udgøre 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4 mia. kr.)
fordelt over 7 år. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s samlede budget, hvorfor den danske
andel af rammeprogrammet vil udgøre ca. 628 mio. kr.
Det foreslåede budget for rammeprogrammet er indikativt, idet EU’s samlede budget
endnu ikke er vedtaget, men der er tale om en væsentlig forøgelse – godt en fordobling - i
forhold til budgetterne for de nuværende programmer, som foreslås videreført under CIP.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have
samfundsøkonomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede
indsatsområder må forventes at styrke iværksætteri, små og mellemstore
virksomheders forhold, innovation og udbredelsen af informations- og
kommunikationsteknologi samt bidrage til forbedrede miljø- og energiforhold,
hvilket må forventes at bidrage til styrket økonomisk vækst.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet (Konkurrenceevne)
den 18. april 2005
og i forbindelse med rådsmødet (Konkurrenceevne) den 10. maj
2005. Notater er fremsendt den 7. april 2005 og den 29. april 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0075.png
75
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
tjenesteydelser i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig
Revideret notat (ændringer markeret med kursiv).
Resumé
om
Kommissionen har den 13. januar 2004 fremlagt et direktivforslag, (KOM(2004)
2 endelig), som skal fjerne hindringer for tjenesteyderes etableringsfrihed og for
den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Forslaget er et
væsentligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at forbedre rammerne for
vækst og beskæftigelse i EU. Forslaget blev fremsendt til medlemsstaterne i
Rådet for den Europæiske Union den 10. februar 2004.
Etableringsadgangen for servicevirksomheder fra andre medlemsstater skal
forbedres gennem administrativ forenkling og etablering af særlige kvikskranker
for godkendelsesprocedurer. Den fri udveksling af tjenesteydelser finder
Kommissionen skal forbedres ved indførelse af oprindelseslandsprincippet.
Princippet indebærer, at tjenesteydere som udgangspunkt kun skal være omfattet
af den medlemsstats lovgivning, som de er etableret i for så vidt angår udøvelse
af tjenesteydelser i andre medlemsstater. Forslaget indeholder dog en række
undtagelser til princippet. Vedtagelse af direktivforslaget i den nuværende form
forudsætter en gennemgang af danske regler vedrørende etablering og
udveksling af tjenesteydelser, herunder med henblik på at tilpasse dansk
lovgivning til oprindelseslandsprincippet.
Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 11. marts 2004.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.–18. maj 2004 var forslaget på
dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske formandskab
orienterede om status for arbejdet.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6. juni
2005 fremlagde det luxembourgske formandskab en fremskridtsrapport.
Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse,
IMCO, ventes at afslutte sin behandling af forslaget med afstemning den 22.-23.
november 2005. Europa-Parlamentet forventes at afslutte sin førstebehandling
af direktivforslaget ved en afstemning i plenarforsamlingen i januar 2006.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om
tjenesteydelser i det indre marked, (KOM(2004) 2 endelig). Kommissionens
forslag blev fremsendt til medlemsstaterne af Rådet og Europa-Parlamentet den
10. februar 2004.
Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 11. marts 2004.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.–18. maj 2004 var forslaget på
dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske formandskab
orienterede om status for arbejdet.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6. juni
2005 fremlagde det luxembourgske formandskab en fremskridtsrapport.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
76
Det luxembourgske formandskab har fremsat ændringsforslag vedrørende
bestemmelserne i kapitel 2, 4, og 5 (tjenesteyderes etableringsfrihed,
tjenesteydelsers kvalitet og myndigheders gensidige bistand og tilsyn).
De fortsatte drøftelser i rådsarbejdsgruppen under det britiske formandskab har
taget udgangspunkt i det arbejde, der er udført under det luxembourgske
formandskab.
Forslaget blev drøftet på Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. I
konklusionerne fra Det Europæiske Råd understreges den betydning et fuldt
funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser har for vækst, beskæftigelse
og konkurrenceevne i EU. Samtidig understreges det, at den europæiske sociale
model skal bibeholdes.
Forslagets hjemmelsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt
traktatens artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med
kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.
Traktatens artikel 251.
Forslaget er et væsentligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at
forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU.
Forslaget sigter mod en gradvis implementering af bestemmelserne, således at
samtlige bestemmelser i direktivforslaget har fuld virkning i 2010. Således tages
oprindelseslandsprincippet i anvendelse straks efter direktivforslagets
ikrafttræden, mens direktivforslaget implementeres i medlemsstaterne inden
udgangen af 2007 for så vidt angår bestemmelser om afskaffelse af reguleringer,
der forbydes som følge af deres diskriminerende karakter, samt gennemførelse af
screeningsprocesser for regulering, som kan være unødigt hæmmende for
tjenesteyderes etablering og adgang til fri udveksling.
Senest med udgangen af 2008 etablerer medlemsstaterne kvikskranker (også
benævnt ’one-stop-shops’) og elektronisk sagsbehandling.
Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre
virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på tværs af
medlemsstaternes landegrænser og endelig parallelt hermed at sikre
tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.
Tjenesteydelser
defineres
i
forslaget
som
”enhver
selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for
hvilken der betales en økonomisk modydelse”. Direktivforslaget omfatter
således også ydelser, hvor modtageren af ydelsen ikke nødvendigvis selv betaler,
og uanset hvorledes betalingen finansieres. Et eksempel er sundhedsydelser, jf.
artikel 23 om godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt i et andet EU-
land. Som udgangspunkt er offentlige ydelser på det sociale, kulturelle,
uddannelsesmæssige og retlige område, som er en integreret del af det offentlige
velfærdssystem, og hvor der ikke foreligger en betaling, eller hvor der kan være
tale om hensyn til den offentlige orden, dog undtaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0077.png
77
Desuden er følgende sektorer undtaget: Finansielle tjenesteydelser, der allerede
er omfattet af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, elektroniske
kommunikationstjenester og netværk, der er reguleret af direktiverne i
”telepakken” fra 2002, transporttjenester, med undtagelse af pengetransport og
transport af afdøde personer, samt virksomhed, som direkte og specifikt er
forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.
Endvidere fremgår det af forslagets artikel 2, stk. 3 (samt præambelbetragtning
11), at skatter og afgifter udelukkes fra direktivforslagets anvendelsesområde,
dog med undtagelse af bestemmelserne om forbudte krav (artikel 14) og den frie
udveksling af tjenesteydelser (artikel 16).
Formandskabsteksten fra Luxembourg præciserer i forhold hertil, at skatter og
afgifter er undtaget fra forslaget, dog med undtagelse af artikel 14 og 20, at
transporttjenester er undtaget, dog ikke pengetransport og transport af afdøde
personer, og at forslaget ikke berører medlemslandenes frihed til, i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, at udarbejde en definition af,
hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvordan
disse tjenesteydelser bør tilrettelægges og finansieres, og hvilke specifikke
forpligtelser, de bør være underlagt.
Etablering i en anden medlemsstat indebærer en virksomheds udøvelse af en
økonomisk aktivitet fra et fast etableringssted i medlemsstaten for en længere
periode, uanset i hvilket land virksomhedens hovedkontor ligger.
Fri udveksling af tjenesteydelser over landegrænser er de tilfælde, hvor
en virksomhed kun ønsker at levere ydelser til modtagere i et andet
medlemsland på midlertidig basis uden at etablere sig dér. Det kunne
fx være et dansk konsulentfirma, som kortvarigt rejser til Tyskland for
at rådgive sin tyske kunde om reorganisering af salgsafdelingen, for
derefter at returnere til Danmark.
Direktivforslagets bestemmelser vedrørende virksomheders frihed til at
etablere sig i andre medlemslande (artiklerne 5–15)
Kvikskranke
Der lægges op til, at hver medlemsstat skal etablere kvikskranker, hvor
virksomheder har én indgang til alle nødvendige informationer og til at
opfylde alle procedurer og formaliteter i forbindelse med at få adgang til at
udøve sin virksomhed i det pågældende land. Alle procedurer og formaliteter
skal kunne opfyldes elektronisk via kvikskrankerne (artikel 6-8).
Etablering af kvikskranker berører ikke fordelingen af opgaver eller
beføjelser mellem kompetente myndigheder i et medlemsland.
Tilladelsesordninger/autorisationer
Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke-
diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0078.png
78
gennemsigtige
og
på
forhånd
offentliggjort.
sagsbehandlingstider skal afkortes og oplyses ved ansøgning.
Myndigheders
De nationale tilladelsesordninger skal gennemgå en gensidig
evaluerings- og konsultationsprocedure
efter direktivets ikrafttræden
.
Hvert land skal fremlægge en rapport om sine tilladelsesordninger til
Kommissionen, som videreformidler disse til de øvrige lande, der
herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund forelægger
Kommissionen sin sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet
og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til yderligere initiativer (artikel
9–13 om tilladelser i sammenhæng med artikel 41 om gensidig
evaluering).
Forbudte krav og krav, der skal evalueres
Medlemslandene skal, i overensstemmelse med EF-domstolens praksis,
fjerne krav til udenlandske virksomheder i det omfang, de fx diskriminerer
ved at stille krav om nationalitet eller forbyder samtidig etablering i flere
lande (artikel 14 om forbudte krav).
Der skal desuden ske en evaluering af krav i de nationale regler med
henblik på at vurdere, om disse krav lever op til betingelser om at være
ikke-diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene
samfundshensyn samt proportionale (artikel 15 og 41).
Den luxembourgske formandskabstekst præciserer, at evalueringen
ikke berører medlemslandenes frihed til at fastsætte et højt
beskyttelsesniveau for almene hensyn i deres lovgivning, navnlig med
henblik på opfyldelse af sundheds- og socialpolitiske mål.
Efter direktivets ikrafttræden må medlemslande indføre nye krav, i det
omfang de er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser (artikel
15, stk. 5).
Direktivforslagets bestemmelser vedrørende den fri udveksling af
tjenesteydelser i andre lande end etableringslandet (artiklerne 16-25)
Oprindelseslandsprincippet (artiklerne 16-19)
Oprindelseslandsprincippet indebærer, at tjenesteydere som
udgangspunkt kun er omfattet af reglerne i det land, hvor de er
etableret, når de leverer ydelser i andre medlemsstater. Fx vil
håndværkere, rådgivere og rengøringsselskaber, der driver virksomhed
fra Malmø, men tilbyder og leverer deres ydelser i København, skulle
overholde svensk lovgivning og ikke dansk lovgivning, medmindre
særlige krav i dansk lovgivning er omfattet af en af direktivets
undtagelser til oprindelseslandsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0079.png
79
Forslaget gør det også klart, at oprindelseslandet har pligt til at føre
kontrol med de tjenesteydere, der er etableret på landets område, også
i forhold til tjenesteydernes leverancer til og i andre medlemsstater
(artikel 16). Formandskabsteksten præciserer, at dette ansvar ikke
indebærer, at myndighederne i oprindelseslandet selv skal udføre
kontrol på modtagerlandets område; det er myndighederne i
modtagerlandet, der skal træffe foranstaltninger hertil i henhold til
forslagets bestemmelser om forpligtelser til gensidig bistand mellem
nationale myndigheder.
Forslagets artikel 17 specificerer en række generelle undtagelser til
oprindelseslandsprincippet. Det gælder fx:
-
Områder dækket af udstationeringsdirektivet, hvor den
luxembourgske formandskabstekst præciserer, at undtagelsen ikke
kun vedrører lovbestemte arbejds- og ansættelsesvilkår, men også
vilkårene i kollektive overenskomster, forudsat at de enten er
officielt fastsat eller faktisk finder generel anvendelse. Undtagelsen
indebærer også, at modtagerlandet har ret til at fastslå, om der
foreligger et ansættelsesforhold, og sondre mellem selvstændige
erhvervsdrivende og arbejdstagere, herunder ”uægte selvstændige
erhvervsdrivende”.
-
Bestemmelserne i afsnit II i forslag til direktiv om gensidig
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for lovregulerede
erhverv (KOM (2002) 119).
-
Tjenesteydelser, der er omfattet af et generelt forbud i
modtagerlandet i henhold til hensyn om offentlig orden, offentlig
sikkerhed eller folkesundhed.
-
Nationale krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de
særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, og
som skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige
orden og sikkerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljøet.
Dette er i den luxembourgske formandskabstekst ændret til:
Nationale krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de
særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, eller
med den særlige risiko, som tjenesteydelsen medfører på det sted,
hvor den udføres, og som skal overholdes for at sikre
opretholdelsen af den offentlige orden og sikkerhed og beskyttelsen
af folkesundheden og miljøet. Det gælder navnlig krav til blandt
andet sikkerheden på byggepladser, herunder regler om
arbejdsmiljø eller beskyttelse af arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende eller offentligheden.
-
Tjenesteydelseskontrakter, der indgås af forbrugere, i det omfang
de bestemmelser, der gælder for disse kontrakter, ikke er fuldt
harmoniserede på fællesskabsplan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0080.png
80
Foruden dette findes i artiklerne 18 og 19 en række midlertidige og
individuelle undtagelser til princippet. Der kan træffes individuelle
foranstaltninger over for en tjenesteyder vedrørende et af følgende
områder: Sikkerhed og folkesundhed, udøvelse af erhverv i
sundhedssektoren og beskyttelse af den offentlige orden, især i
forbindelse med beskyttelse af mindreårige. Det er dog en betingelse,
at oprindelsesstatens lovgivning ikke ville yde en tilsvarende
beskyttelse af tjenesteydelsesmodtageren, hvis oprindelsesstaten greb
ind, at man har anmodet oprindelsesstaten om at træffe
foranstaltninger over for den pågældende tjenesteyder, at
oprindelsesstaten ikke har truffet nogen eller kun utilstrækkelige
foranstaltninger, og endelig at man oplyser Kommissionen og
oprindelsesstaten om de foranstaltninger, som man træffer.
Tjenestemodtageres rettigheder (artiklerne 20-23)
Medlemslandene må ikke diskriminere tjenestemodtagere eller pålægge disse
unødige restriktioner, fx ved krav om at indhente tilladelse til køb af en
tjenesteydelse fra en anden medlemsstat eller ved at skattediskriminere,
således at udenlandske ydelser fordyres (artiklerne 20-21).
Specifikt for sundhedsområdet gælder, at medlemslandene ikke kan gøre
udgifter til anden behandling end hospitalsbehandling i en anden
medlemsstat betinget af udstedelsen af en tilladelse (artikel 23).
Udstationering af arbejdstagere (artiklerne 24-25)
Myndighederne – eller arbejdsmarkedets parter - i det land, hvortil en
medarbejder udstationeres, foretager de nødvendige efterprøvninger,
inspektioner og undersøgelser for at sikre overholdelse af de bestemmelser
om ansættelses- og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til
udstationeringsdirektivet.
De administrative byrder for virksomheder i forbindelse med udstationering
af medarbejdere søges bragt ned ved fx at forbyde myndigheder at kræve af
udenlandske virksomheder, at de skal indhente en tilladelse eller være
registreret hos myndighederne, eller have en etableret repræsentant i landet.
Formandskabsteksten præciserer, at forslaget ikke berører retstilstanden i
medlemsstaterne for så vidt angår kollektive kampskridt. Det berører heller
ikke forhandlinger om og indgåelse af kollektive overenskomster.
Direktivforslagets bestemmelser vedrørende kvalitet og kontrol
(artiklerne 26-38)
Forslaget indeholder en række bestemmelser om harmonisering og
indførelse af minimumskrav på udvalgte områder vedrørende
oplysningspligt, erhvervsforsikring og eftersalgsgarantier (artiklerne
26-28).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0081.png
81
Forslaget anbefaler også udvikling af frivillige europæiske standarder
på tjenesteydelsesområdet (artikel 31).
Hvad angår kontrol med tjenesteydere i forbindelse med midlertidigt
ophold, varetages den som udgangspunkt af oprindelseslandets
myndigheder, dog med bistand fra værtslandets myndigheder, hvorfor
der i forslaget findes en række bestemmelser om administrativt
samarbejde mellem medlemslandene (artiklerne 33-38).
Myndighederne i værtslandet skal på anmodning fra oprindelseslandet føre
tilsyn med, at en tjenesteyder handler i overensstemmelse med lovgivningen i
tjenesteyderens oprindelsesland. Værtslandet kan dog også på eget initiativ
undtagelsesvist foretage foranstaltninger over for en tjenesteyder, som har sit
forretningssted i en anden medlemsstat (artikel 19) og foretage inspektioner
på eget initiativ, såfremt det udelukkende består i at konstatere konkrete
forhold, er ikke-diskriminerende og objektivt begrundet (jf. artikel 35, stk. 3).
Direktivforslagets bestemmelser vedrørende adfærdskodekser og yderligere
harmonisering
Der lægges op til, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen
tilskynder de berørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på
fællesskabsplan med henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det
gælder navnlig på områder som lovregulerede erhvervs kommercielle
kommunikation og fag-etiske regler (artikel 39).
Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen muligheden
for at fremsætte forslag til harmonisering vedrørende regler for pengetransport,
spil/lotto og retslig inkasso. Kommissionen undersøger endvidere, hvorvidt der
er behov for at træffe yderligere initiativer, fx på områder, der bliver afdækket i
forbindelse med den gensidige evalueringsprocedure (artikel 40 i sammenhæng
med 41).
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger ikke nogen endelig holdning fra Europa-Parlamentet, idet førstelæsning
ventes afsluttet ved afstemning i plenarforsamlingen i januar 2006.
P.t. foregår forhandlingerne i Europa-Parlamentets Udvalg for Det
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, IMCO, der forventes afsluttet
med afstemning den 22.-23. november 2005.
Evelyn Gebhardt (PSE, soc.dem.), ordfører på behandlingen af forslaget i IMCO, har i
foråret 2005 afgivet betænkning. Ligeledes har Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og
Sociale Anliggender (EMPL), i henhold til den forstærkede samarbejdsprocedure mellem
parlamentsudvalg, afgivet betænkning i foråret 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0082.png
82
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk
harmonisering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene
tilvejebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfrihed
og den frie udveksling af tjenesteydelser.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre
virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på tværs af
medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt hermed at sikre
tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.
Disse mål vil ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af medlemslandene, men
bedre ved handling på fællesskabsplan, eftersom tjenesteydere og
tjenestemodtagere skal kunne operere i ikke blot ét eller to, men i alle
medlemslande. Dette sikres ikke ved nationale eller bilaterale initiativer, men
ved initiativer på fællesskabsplan.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget er et rammedirektiv, og et bredt udvalg af dansk ret kommer i
berøring med direktivforslaget. For så vidt angår gennemførelsen af
oprindelseslandsprincippet vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvilken
offentligretlig regulering, der ikke længere skal finde anvendelse på
udenlandske tjenesteydere, som leverer en tjenesteydelse her i landet.
Straffebestemmelser i den danske særlovgivning vil endvidere skulle tillægges
eksterritorial virkning, således at danske tjenesteydere kan straffes for
overtrædelse af dansk særlovgivning ved aktiviteter i de øvrige
medlemsstater.
5.
Høring
Ved skrivelse af 27. februar 2004 er forslaget sendt i bred høring hos
organisationerne. De samme parter blev desuden ved brev af 19. februar inviteret
til en præsentation af forslaget ved Kommissionen den 2. marts 2004 i Erhvervs-
og Byggestyrelsen.
Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget: Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation, CO-industri, Den Almindelige Danske
Lægeforening, BAT-Kartellet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Standard, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Danske Maritime, Den Danske Dyrlægeforening, Det
Kommunale Kartel, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, FTF,
HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Landsorganisationen i Danmark,
Realkreditrådet, De Samvirkende Købmænd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0083.png
83
Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget:
DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede Revisorer,
Værdipapircentralen A/S.
Nedenfor resumeres en række af de betragtninger, der fremgår af
høringssvarene.
Generelle bemærkninger til direktivforslaget
Advokatrådet påpeger, at forslaget ikke afgrænser dets anvendelsesområde
tilstrækkeligt præcist, hvorved der opstår en usikker retstilstand. Forslaget
angiver efter artikel 3, at det ikke udelukker anvendelse af bestående regler, men
dette synes alligevel ikke at være tilfældet efter bestemmelserne i forslagets
artikler 14 og 15 om forbudte krav og krav, der skal evalueres.
Definitionen af en tjenesteydelse i forslagets forstand er ikke tilstrækkelig
præcis. Endelig savnes en beskrivelses af forslagets harmoniseringsgrad.
Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmægler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Dansk Rederiforening, Dansk Textil Union, Danske Maritime, HTS og
Håndværksrådet udtrykker generel støtte til forslagets intentioner om en
realisering af det indre marked for tjenesteydelser.
Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Den Almindelige
Danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, HK Handel og
Landsorganisationen i Danmark giver udtryk for enighed i behovet for fortsat
analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget.
Advokatrådet og Forbrugerrådet tilslutter sig intentionen om at skabe et indre
marked for serviceydelser, men finder på det foreliggende grundlag
direktivforslaget helt uacceptabelt.
Det Kommunale Kartel finder, at forslaget i sin nuværende form bør trækkes
tilbage.
Landsorganisationen i Danmark indstiller, at regeringen redegør nærmere for
konsekvenserne af forslagets regler på social- og sundhedsområdet.
Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav
En række bemærkninger knytter sig til adgangen for andre medlemsstaters
tjenesteydere til udøvelse af lovregulerede erhverv i forbindelse med etablering.
Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør
auktioner undgås som fordelingsprincip.
Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af lægemidler ikke er blevet gjort
til genstand for fuld fællesskabsharmonisering, og at der derfor kan
argumenteres for, at området bør holdes udenfor direktivforslaget. Efter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0084.png
84
foreningens opfattelse vil de gældende danske regler ikke være omfattet af
”forbudt” regulering (forslagets artikel 14), hvorimod en række regler, der
vedrører forbrugerbeskyttelse og sundhed, vil være omfattet af screeningskravet
(artikel 15).
FTF og Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker betænkelighed ved
ændrede regler for vandforsyning og spildevandsbehandling med særlig henblik
på forsyningssikkerhed og overholdelse af kvalitetsnormer. Håndværksrådet
finder, at nogle artikler i forslaget kan give problemer i forhold til visse
nugældende danske autorisationsordninger, herunder el, gas og kloakering, og
anbefaler, at der sikres adgang til opretholdelse af krav om
sikkerhedskvalitetssikringssystemer og særlig uddannelse som betingelse for
adgang til at udføre visse installationer m.v.
HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesprocedurerne for vagtselskaber,
men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte politikreds til et
centralt kontor. HTS konstaterer, at den igangværende lovproces (L 163) med
autorisationsproces for dørmænd vil sikre den enkelte dørmands nødvendige
kvalifikationer inden for områderne kommunikation og konflikthåndtering,
personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og praktisk håndtering af store
menneskemængder.
HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den kommende ”Lov om
næringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske
virksomheder, der etablerer sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker
bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering og udførelsen af erhverv
opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemmelser er indenfor rammerne
af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets artikel 15.
Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang etablering af
spilletjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør undtages fra
direktivforslagets anvendelsesområde.
Advokatrådet har opregnet en række spørgsmål
etableringsadgang, som kræver en nærmere afklaring.
om
advokaters
Oprindelseslandsprincippet
En række høringsparter har kommenteret på forslaget om introduktion af
oprindelseslandsprincippet som det grundlæggende element i forbindelse med
den frie udveksling af tjenesteydelser.
Generelt anfører Advokatrådet en række grundlæggende juridiske problemer
med princippet.
Dansk Industri og Håndværksrådet er generelt positive over for princippet.
Dansk Industri understreger, at oprindelseslandsprincippet ikke må udvandes,
men at man har betænkeligheder ved princippet for så vidt princippet også
omfatter reklame.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0085.png
85
HTS anfører, at princippet er problematisk og først bør tages i brug efter grundig
overvejelse af hver enkelt autorisationsordning.
Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at det bør
sikres, at princippet ikke fører til konkurrenceforvridning.
FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på
forsyningssikkerheden.
HK Handel og BAT Kartellet finder det mere hensigtsmæssigt at operere med et
bestemmelseslandsprincip.
Landsorganisationen i Danmark anfører i et revideret høringssvar, at
man er meget betænkelig med hensyn til oprindelseslandsprincippet.
For så vidt angår princippets konsekvenser for udstationerede
medarbejdere, herunder forholdet mellem oprindelseslandsprincippet
og udstationeringsdirektivet (96/71) indstiller man bl.a., at der fra
dansk side lægges afgørende vægt på, at forslaget ikke hindrer den
danske model, at bestemmelser om ansattes rettigheder og interesser
alene reguleres af udstationeringsdirektivet, at selvstændige, som
arbejder i et andet EU-land, skal overholde arbejdsmiljøreglerne i
modtagerlandet
(LO har, i samarbejde med FTF og AC, angivet
konkrete forslag til tekstændringer i direktivforslaget på disse
områder).
CO-industri understreger,
konsekvenser.
at
princippet
vil
have
katastrofale
Det Kommunale Kartel er dybt bekymret over indførelsen af
princippet.
Forbrugerrådet betoner, at det er positivt, at forbrugerkontrakter er
undtaget fra oprindelseslandsprincippet, men påpeger behovet for
også at lade handlinger før kontraktindgåelse omfatte af undtagelsen.
Håndværksrådet anfører, at de sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er
anført ovenfor vedrørende etablering, også gør sig gældende for så vidt angår
introduktion
af
oprindelseslandsprincippet.
Dansk
Vand-
og
Spildevandsforening noterer med tilfredshed visse erhvervs undtagelse for
oprindelseslandsprincippet og ønsker undtagelsen eksplicit udvidet til kloak- og
spildevand.
Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditrådet finder det risikabelt for
retstilstanden, at reglerne i den danske lov om omsætning af fast ejendom
ikke
vil
kunne
finde
anvendelse
på
grænseoverskridende
ejendomsmæglerydelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0086.png
86
Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker spilletjenester
undtaget.
Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også
omfatter anvendelsen af kommerciel kommunikation, anfører Den
Almindelige Danske Lægeforening betænkeligheder.
For så vidt angår princippets adgang til udstationering af
medarbejdere finder FTF, HK Handel og BAT-Kartellet, at danske
myndigheder fortsat bør have adgang til at kontrollere udstationerede
medarbejdere for så vidt angår arbejdstilladelse mm.
BAT-Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektivforslags regler
bør vige for de danske sikringsmekanismer over for de nye EU-landes statsborgere.
Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for
udstationering i forslagets artikel 24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig
administrativ lettelse.
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at finde en samlet
model, der administrativt og ansættelsesretligt mm. kan sikre
virksomhedernes interesser ved ind- og udstationering af medarbejdere.
Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes
pligtindberetninger om udsendte medarbejdere indføres en minimumsgrænse
for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig.
FTF finder, at det i kontrol- og skattemæssig henseende er problematisk, at
tjenesteydere i henhold til forslagets bestemmelser om retten til fri udveksling
af tjenesteydelser ikke skal registreres.
FTF og HK Handel frygter, at princippet vil medføre en uhensigtsmæssig
stigning af vikararbejde.
Landsorganisationen i Danmark opfordrer til at fremme vedtagelsen af
forslaget til vikardirektiv.
Landsorganisationen i Danmark, FT og AC ønsker artikel 24 om bestemmelser om
udstationering af arbejdstagere slettet fra direktivet.
Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af kvikskranke(r) giver
ligeledes anledning til en række kommentarer:
Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS og De Samvirkende
Købmænd finder tanken om en kvikskranke og kravet om adgang til
elektronisk information nyttig for realiseringen af direktivforslagets
målsætning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0087.png
87
Advokatrådet
formoder,
at
Advokatsamfundets
virke
i
registreringshenseende i praksis fungerer som en kvikskranke i
direktivforslagets forstand, således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil
kunne varetage denne funktion.
Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer
Dansk Industri og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrækkelig
klart af forslagets tekst, at det også omfatter tjenesteydelser i forbindelse med
levering af hardware, fx maskininstallation.
Dansk Handel & Service, Dansk Textil Union, De Samvirkende Købmænd
giver udtryk for den formodning, at disse danske lovgivninger falder udenfor
Kommissions definition af ”forbudte krav” (direktivforslagets artikel 14).
HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et
kommende direktiv.
Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere præcist
fastlægges, hvad der er indholdet af forslagets artikel 27 om
erhvervsforsikring.
Danmarks Rederiforening peger på, at - uagtet visse transporttjenester er
undtaget fra forslaget - dansk skibsfarts interesse i et frit marked for søfart og
havnetjenester i EU er af et sådant omfang, at man ønsker det vurderet i lyset
af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjenesteydelser.
Information og klagebehandling
Forbrugerrådet mener ikke, at bestemmelserne i artiklerne 20-23 om
information og klagebehandling er tilstrækkeligt vidtgående.
6.
Andre landes holdninger
En teknisk gennemgang af forslaget
rådsarbejdsgruppen siden marts 2004.
har
fundet
sted
i
Hovedparten af landene har udtrykt sig positivt om de generelle
intentioner bag direktivet. Der spores også en generel
imødekommenhed i forhold til direktivets bestemmelser om
forbedring af den fri etableringsret.
Der har ikke været en substansdrøftelse af forslaget i
Konkurrenceevnerådet. Forslaget har været drøftet generelt på Det
Europæiske Råd den 22.-23. marts 2004. I konklusionerne herfra
understreges den betydning et fuldt funktionsdygtigt indre marked for
tjenesteydelser har for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU.
Samtidig understreges det, at den europæiske sociale model skal
bibeholdes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0088.png
88
7.
Foreløbig dansk holdning
Samlet set er man fra dansk side positiv over for etableringen af et indre
marked for tjenesteydelser. Man støtter særligt den administrative forenkling,
kvikskrankerne
og
evalueringsproceduren,
som
skal
forbedre
etableringsfriheden.
Kommissionens forslag kan imidlertid ikke støttes i sin nuværende form. Det skyldes først
og fremmest det såkaldte oprindelseslandsprincip og konsekvenserne for den danske
arbejdsmarkedsmodel. Det er afgørende, at arbejde, der udføres i Danmark skal ske
under overholdelse af danske regler i lighed med i dag. Derimod skal adgangen til de
enkelte EU-landes markeder gøres lettere, således at tjenesteydere ikke mødes med fx
unødvendige registrerings- og tilladelseskrav. Hvad angår arbejdsmarkedsområdet er det
afgørende at sikre konfliktretten, at udenlandske tjenesteydere skal overholde danske
arbejdsmiljøregler, og at der sikres de nødvendige muligheder for at iværksætte alle rimelige
kontrolforanstaltninger. Endvidere arbejdes der for, at sundhedsområdet og spil med
pengeindskud (lotto, tips etc.) udgår af forslaget.
8.
Forslaget giver i sin nuværende udformning anledning til uklarheder
om, hvilke konsekvenser forslaget vil få for dansk lovgivning.
Uklarhederne
skyldes
navnlig
udformningen
af
oprindelseslandsprincippet
og
afgrænsningen
af
forslagets
anvendelsesområde.
Resultatet af den gensidige evaluering af markedsadgangsvilkårene,
som er indeholdt i forslag til artikel 41, stk. 1, og som forventes afsluttet
senest 2 år efter direktivets vedtagelse, kan
desuden
føre til behov for
en række lovændringer.
Det vurderes imidlertid, at gennemførelse af direktivforslaget i den foreliggende form vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Følgende eksempler på vurderede
lovgivningsmæssige konsekvenser kan anføres:
Artikel 9 om tilladelsesordninger vil kunne indebære, at ordningen vedrørende
beskikkede auktionsledere ikke vil kunne opretholdes, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 9. april 1986.
Artikel 14 om forbudte krav vil formentlig indebære, at kravet om
sikkerhedsstillelse i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om
gasinstallationer mm. skal ændres.
Artikel 16 om oprindelseslandsprincippet vil kunne have konsekvenser for lov
nr. 281 af 12. maj 1999. I lovens § 86 stilles krav om, at kun personer, der har
bevilling hertil, må drive virksomhed ved førstegangsomsætning af fisk.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0089.png
89
Artikel 33 om oplysninger om tjenesteyderes hæderlighed vil kunne
nødvendiggøre ændringer af de gældende regler om registreringer, videregivelse
af oplysninger mv., jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling
af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser, er det forventningen, at
disse ikke vil være af væsentlig betydning, men
primært vil relatere sig til den
forudsatte etablering, dels af kvikskranker, dels af kontrolsamarbejde mellem
myndigheder. Det vil være op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om,
hvorvidt kvikskrankernes ydelser skal stilles vederlagsfrit til brugernes rådighed
eller finansieres ved brugerbetaling.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for
tjenesteydelser vil have væsentlige positive effekter for den europæiske
økonomis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil den
skabe grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder i
tjenesteydelsessektorerne vil kunne realisere deres vækstpotentialer.
Det danske markeds relativt beskedne volumen betyder i udgangspunktet, at de
samfundsøkonomiske potentialer i forhold til dansk økonomi vurderes som
over gennemsnittet. Dels vil adgangen til et integreret indre marked give
konkurrencedygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et langt
større marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked styrke
dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sikre adgangen til
konkurrencedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne
af en større konkurrence på det danske marked.
En kvantitativ analyse udarbejdet af CPB Netherlands Bureau for Economic Policy
Analysis og offentliggjort den 23. september 2004, vurderer, at en implementering af
servicedirektivforslaget vil medføre, at samhandel og investeringer (Foreign Direct
Investments) mellem medlemsstaterne vil vokse med 15–35 pct. Den fulde effekt vil blive
realiseret en årrække efter direktivets fulde implementering.
Opgjort på landeniveau forudser den hollandske analyse, at væksten i samhandlen vil være
større for Danmarks vedkommende end for andre medlemsstater.
En undersøgelse udarbejdet for Kommissionen af Copenhagen
Economics, som blev offentliggjort den 8. februar 2005, vurderer
effekterne samlet i EU til 0,6 pct. forøget velfærd og 0,3 pct. jobvækst
(0,2 pct. for Danmarks vedkommende) svarende til i alt 600.000 nye
job i hele EU.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat af 29. april 2004 om forslaget
samt korrigendum af 7. oktober 2004. Folketingets Europaudvalg er blevet
orienteret om sagen den 19. november 2004 forud for rådsmødet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
90
(Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004
og senest den 3. juni 2005 forud
for rådsmøde (Konkurrenceevne) den 6.-7. juni 2005. Notater er fremsendt den 12.
november 2004 og den 30. maj 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0091.png
91
9. Europæisk aftaleret og revision af forbrugeracquisset
Resumé
Europæisk
aftaleret
er
på
dagsordenen
for
rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005 med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner. Rådskonklusionerne indeholder en
række opfordringer til Kommissionen om også fremover i arbejdet
med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere medlemsstaterne (og
Europa-Parlamentet) og til medlemsstaterne om at samarbejde aktivt
med Kommissionen og bistå den i dens arbejde med at tilvejebringe
nødvendig dokumentation.
Herudover anerkender Rådet bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen
har tilrettelagt projektet, og det fremhæves, at der i arbejdet bør
fokuseres på praktiske spørgsmål, så resultatet giver reelle fordele for
forbrugere og virksomheder.
1.
Baggrund og indhold
1.1.
Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om
eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene. Ved beslutning af
16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram anmodede
Europa-Parlamentet om, at Kommissionen undersøgte, om en mere
vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nødvendig som
følge af det indre markeds funktion.
Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den
materielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for, at
civile retssager forløber tilfredsstillende.
På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse om
europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var at skabe en
bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om – og i givet fald
hvordan – forskelle mellem de nationale aftaleretlige regler skaber
vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af EU’s indre marked.
Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en
videreførelse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere
sammenhængende europæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori
Kommissionen fremlagde sine konklusioner efter høringen over meddelelsen
fra juli 2001.
I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftaleret. I
konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet
samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
92
På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde
Kommissionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og
revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004) 651 endelig).
Herefter iværksatte Kommissionen første del af projektet, som vedrører
udarbejdelse af en såkaldt fælles referenceramme, der skal indeholde fælles
principper og terminologi inden for europæisk aftaleret. Referencerammen
vil kunne anvendes af Kommissionen i forbindelse med revision af gældende
EU-ret og udformning af forslag til nye foranstaltninger og vil også kunne
anvendes af nationale lovgivere inden for EU. Referencerammen vil
endvidere indgå i Kommissionens overvejelser vedrørende anden del af
projektet,
der
vedrører
revision
af
de
gældende
EU-
forbrugerbeskyttelsesdirektiver.
Kommissionen har i første omgang etableret et netværk bestående af
forskere, der skal udarbejde det første udkast til referenceramme.
Medlemsstaterne og interesseorganisationerne holdes orienteret om dette
arbejde og vil få mulighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne.
Kommissionen vil derved søge at sikre, at referencerammen opfylder
aktørernes behov.
Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrapport
vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005) 456 endelig) og afholdt den 26.
september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en konference i
London, hvor der også blev orienteret om status for arbejdet.
På denne baggrund har det britiske formandskab sat et udkast til
rådskonklusioner på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-
29. november 2005.
1.2.
Rådskonklusionerne indeholder en opfordring til Kommissionen om at
udarbejde og fremlægge en tidsplan for og en detaljeret beskrivelse af
projektets videre forløb samt at prioritere arbejdet med opdatering og
modernisering af gældende EU-forbrugerret. Endvidere opfordres
Kommissionen til at holde Rådet og Europa-Parlamentet fuldt underrettet og
rådføre sig med dem om arbejdet for at sikre det størst mulige politiske
engagement.
Rådskonklusionerne indeholder også en opfordring til medlemsstaterne om
at samarbejde med Kommissionen og bistå den i dens arbejde med at til-
vejebringe dokumentation for, hvordan den eksisterende EU-forbrugerret er
blevet gennemført og fungerer, samt til at deltage aktivt i Kommissionens
arbejde med den fælles referenceramme og tilskynde de interesserede parter
til at bidrage til de igangværende drøftelser på EU-plan.
Herudover anerkender Rådet den måde, hvorpå Kommissionen har
inddraget medlemsstaterne og interesserede parter i projektet, og man hilser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0093.png
93
det velkomment, at Kommissionen ikke har til hensigt at foreslå en
”europæisk civilret” til harmonisering af medlemsstaternes aftaleretlige
lovgivning samt at Kommissionen vil tage fuldt hensyn til medlemsstaternes
forskellige retstraditioner. Endvidere noterer Rådet sig med tilfredshed, at
Kommissionen vil prioritere de dele af den fælles referenceramme, der har
direkte betydning for revisionen af gældende EU-forbrugerret.
Rådet understreger behovet for, at der i arbejdet fokuseres på praktiske
spørgsmål, så resultatet giver reelle fordele for forbrugere og virksomheder,
og at der sondres mellem på den ene side aftaler mellem forbrugere og
erhvervsdrivende og på den anden side aftaler mellem erhvervsdrivende
indbyrdes.
Endelig understreges behovet for en høj grad af beskyttelse af forbrugernes
rettigheder og for at sikre EU-borgernes tillid til og funktionen af det indre
marked.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til rådskonklusioner.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den offentlige
ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten). Regler om
aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftaleret i den
forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om aftalers indhold og
opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftaleretten.
Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række
ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som anvendes
af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige områder
inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardaftaler, f.eks. AB
92 vedrørende entrepriseforhold.
Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler
med, hvem man vil, og med det indhold, som parterne kan blive enige om.
Princippet er dog modificeret i en lang række love, bl.a. i
forbrugerlovgivningen.
Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om indgåelse af aftaler og om
ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse særlige
regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af reglerne om
forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller følger af handelsbrug
(kutyme).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0094.png
94
Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler om
køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges ved aftale.
Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om aftaler
om internationale køb (CISG) her i landet, og loven gælder således for køb,
hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lovens regler kan fraviges ved
aftale.
Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven og
forældelsesloven.
Der findes endvidere en række love, som regulerer aftaleretlige forhold inden
for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale fragtaftaler,
forsikringsaftaleloven, lejeloven og konkursloven. Visse love indeholder både
aftaleretlige og offentligretlige regler, f.eks. lov om visse betalingsmidler.
På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige
forbrugerregler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende
lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven, lov
om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom, lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler, der giver brugsret til fast
ejendom på timesharebasis, og pakkerejseloven. Bortset fra lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidstnævnte
love bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.
5.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.
6.
Andre landes holdninger
Der forventes at være enighed blandt samtlige medlemsstater om udkastet til
rådskonklusioner.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom blev
sendt til Europaudvalget den 13. september 2001. Kommissionens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
95
handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom blev sendt til
Europaudvalget den 3. april 2003. Et revideret grundnotat blev den 5. maj
2003 sendt til Europaudvalget.
Aktuelt notat vedrørende rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. september
2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen, blev
sendt til Europaudvalget den 12. september 2003.
Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gældende
EU-ret: Vejen frem” er den 15. december 2004 sendt til Europaudvalget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0096.png
96
10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og
forbrugerbeskyttelse (2007-2013), KOM (2005) 115
Revideret notat (ændringer er markeret i margen)
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et EF-handlingsprogram
for sundhed og forbrugerbeskyttelse, hvor de to eksisterende separate
programmer på folkesundheds- og på forbrugerområdet erstattes af et fælles
handlingsprogram. Forslaget opstiller både fælles målsætninger og specifikke
målsætninger for henholdsvis sundhed og forbrugerbeskyttelse, ligesom der
for de tre fælles målsætninger findes en oversigt over instrumenter til brug for
opfyldelsen af disse. Det samlede budget er på 1.203 mio. euro for 2007-2013,
men det endelige budget afhænger af de igangværende forhandlinger om EU’s
finansielle perspektiver for 2007-2013.
Forslaget har tidligere været på dagsordenen for Rådsmødet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 og på
Rådsmødet (konkurrenceevne) den 6. juni 2005. Forslaget er sat på
dagsordenen for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005,
hvor der forventes en fremskridtsrapport fra Formandskabet.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 6. april 2005 forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og
forbrugerbeskyttelse 2007-2013. Det fælles handlingsprogram skal erstatte de
to eksisterende programmer: Folkesundhedsprogrammet (2003-2008) og den
generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007).
Baggrunden for sammenlægningen er ifølge Kommissionen, at de to
politikområder har en række fælles mål for så vidt angår beskyttelse af
borgerne mod diverse risici, forbedring af borgernes beslutningsgrundlag og
integrering af sundheds- og forbrugerbeskyttelsesinteresser i alle
fællesskabspolitikker. Endvidere vil en sammenlægning kunne medføre en
række synergieffekter, herunder administrativt.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 152 om folkesundhed og artikel
153 om forbrugerbeskyttelse i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251.
Kommissionen har samtidig med fremlæggelsen af forslaget til et nyt fælles
handlingsprogram fremlagt en strategi for sundhed og forbrugerbeskyttelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0097.png
97
Forslaget til et fælles handlingsprogram var på dagsordenen for Rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni
2005 med henblik på politisk drøftelse (åben debat), hvor drøftelsen på
baggrund af et spørgsmålspapir fra Formandskabet var koncentreret om
sundhedsdelen af forslaget. Forslaget har endvidere været præsenteret på
Rådsmødet (konkurrenceevne) den 6. juni 2005.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29.
november 2005, hvor der forventes en fremskridtsrapport fra
Formandskabet. Rådet forventes at udskyde sin stillingtagen til forslaget,
indtil Europa-Parlamentets førstebehandling er afsluttet. Samme
fremskridtsrapport forventes fremlagt på Rådsmødet (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8.-9. december 2005, hvor
sagen er sat på dagsordenen under punktet eventuelt.
Det overordnede formål med programmet er at komplementere og støtte
medlemsstaternes politikker og at bidrage til beskyttelsen af borgernes
sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser.
Programmet indeholder fælles målsætninger samt specifikke målsætninger for
henholdsvis sundheds- og forbrugerområdet.
Fælles målsætninger
Beskyttelse af borgerne mod risici og trusler, der er uden for det
enkelte menneskes kontrol
Forøgelse af borgernes muligheder for at tage bedre beslutninger
vedrørende deres sundhed og forbrugerinteresser
Integration af sundheds- og forbrugerpolitikkens målsætninger
De fælles målsætninger foreslås gennemført med følgende virkemidler:
Indledningsvis nævnes en forbedring af kommunikationen med EU's borgere
på sundheds- og forbrugerområdet gennem oplysningskampagner,
undersøgelser, konferencer, seminarer, publikationer, online information,
udvikling og brug af info-punkter.
Som et andet instrument nævnes en øget deltagelse af det civile samfund og
interesseorganisationer i udvikling af politik vedrørende sundheds- og
forbrugerbeskyttelse ved at støtte og styrke sundheds- og
forbrugerorganisationer på Fællesskabsniveau, via uddannelsesaktiviteter for
og dannelse af netværk mellem interesseorganisationer på sundheds- og
forbrugerområderne, samt ved en styrkelse af rådgivende organer på
Fællesskabsniveau.
Et tredje instrument vil være udvikling af en fælles model for integrering af
sundheds- og forbrugerhensyn i andre Fællesskabspolitikker gennem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0098.png
98
udvikling og anvendelse af metoder til at vurdere virkningen af andre
Fællesskabspolitikker på sundheds- og forbrugerinteresser, udveksling af
”best practice” med medlemsstater om nationale politikker samt studier af
andre politikkers virkning på sundhed og forbrugerbeskyttelse.
Et fjerde instrument vil være fremme af det internationale samarbejde med
internationale organisationer og tredjelande.
Et femte instrument vil være en forbedring af en tidlig opdagelse, vurdering
og kommunikation om risici blandt andet gennem støtte til videnskabelig
rådgivning og risikovurdering, dannelse af netværk af specialister og
institutioner, fremme af udvikling og harmonisering af metoder til
risikovurdering, indsamling og vurdering af information om befolkningens
udsættelse for kemiske, biologiske og fysiske sundhedstrusler.
Endelig vil et sjette instrument være at fremme sikkerheden ved varer og ved
stoffer af menneskelig oprindelse gennem analyser af skadesdata og udvikling
af ”best practice” retningslinjer i forhold til sikkerheden ved produkter og
tjenesteydelser til forbrugere samt via kvalitets- og sikkerhedsfremmende
aktiviteter i forhold til organer og stoffer af menneskelig oprindelse, herunder
blod. Desuden nævnes en forbedring af tilgængeligheden indenfor
Fællesskabet af organer og stoffer af menneskelig oprindelse af en høj
standard kvalitets- og sikkerhedsmæssigt til brug for medicinsk behandling,
samt teknisk bistand til analyse af emner vedrørende udviklingen og
implementeringen af politikker og lovgivning.
Specifikke målsætninger på sundhedsområdet
Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler
Fremme politikker der fører til en sundere livsstil
Bidrage til at mindske forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme
Forbedring af effektiviteten i sundhedssystemer
Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler skal opnås ved at styrke
overvågningen og kontrollen af sundhedstrusler samt reaktion overfor
sundhedstrusler; fremme politikker, der fører til en sundere livsstil skal opnås
ved at fremme sundhed gennem indsats i forhold til sundhedsdeterminanter;
bidrage til at mindske forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme skal
opnås ved at forebygge sygdomme og ulykker/skader; forbedring af
effektiviteten i sundhedssystemerne skal opnås ved at skabe synergier mellem
nationale sundhedssystemer; forbedring af sundhedsinformation og viden
som et tværgående indsatsområde til opnåelse af de fire specifikke mål.
Tre af disse indsatsområder er nye/opprioriterede i forhold til det
eksisterende Folkesundhedsprogram (2003-2008): reaktion overfor
sundhedstrusler, forebyggelse af de mest byrdefulde sygdomme, samt
skabelse af synergier mellem nationale sundhedssystemer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0099.png
99
Vedrørende reaktion overfor sundhedstrusler er der tale om opprioritering af
et område, hvor Fællesskabet i forvejen har iværksat foranstaltninger, men
hvor der i de senere år har vist sig at være behov for et intensiveret
samarbejde på europæisk niveau. Formålet er at understøtte medlemsstaternes
indsats indenfor ”risk management” og beredskab overfor sundhedskriser.
Vedrørende forebyggelse af sygdomme skal der i sammenhæng med den
horisontale tilgang baseret på sundhedsdeterminanter (livsstilsfaktorer, sociale
faktorer m.v.) som noget nyt tillige ydes en indsats rettet mod specifikke
sygdomme i det omfang et EU-samarbejde kan tilføre nationale indsatser en
merværdi. Der sigtes især til de mest byrdefulde sygdomme i Fællesskabet.
Ifølge strategien for sundhed og forbrugerbeskyttelse tænkes der på
eksempelvis psykiske sygdomme, cancer og hjerte-karsygdomme, samt
sjældne sygdomme.
Vedrørende opnåelse af synergier mellem nationale sundhedssystemer
fremgår det af forslagets budgetdel, at denne nye målsætning skal ses på
baggrund af Reflektions-processen om Patientmobilitet, der i december 2003
førte til en rapport med 19 anbefalinger til handling på EU-niveau.
Kommissionen fulgte op med tre meddelelser i april 2004, hvorpå
Kommissionen nedsatte en højniveaugruppe om sundhedstjenesteydelser og
medicinsk behandling med deltagelse af embedsmænd fra medlemsstaterne.
Der blev desuden etableret et antal arbejdsgrupper under højniveaugruppen
om emner som blandt andet køb og levering af sundhedstjenesteydelser på
tværs af landegrænser, referencecentre, medicinsk teknologivurdering, e-
sundhed og patientsikkerhed. Et effektivt samarbejde på disse områder
kræver ifølge forslaget tilførsel af økonomiske ressourcer.
Det nye forslag forventes i øvrigt at være omkostningseffektivt, idet man på
sundhedsområdet vil lægge mere vægt på store projekter med en høj grad af
synlighed frem for mindre projekter, som anses for mere arbejdskrævende og
hvis resultater er af et mere begrænset omfang.
Specifikke målsætninger på forbrugerområdet
Bedre forståelse af forbrugerne og markederne
Bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning
Bedre håndhævelse, overvågning og klagemuligheder
Bedre informerede, uddannede og ansvarlige forbrugere
Målsætningen om en bedre forståelse af forbrugerne og markederne
blive gennemført ved forskellige former for markedsovervågning og -
analyser samt indsamling og udveksling af data og information, der
kan give en vidensbase for udviklingen af forbrugerpolitikken og
integrering af forbrugerinteresserne i andre fællesskabspolitikker.
Endelig vil der ske indsamling, udveksling og analyse af data og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
100
udvikling af vurderingsværktøjer, der giver et videnskabeligt
vidensgrundlag om forbrugernes udsættelse for kemikalier frigivet fra
produkter.
Målsætningen om bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning skal ifølge
forslaget gennemføres ved forberedelse af lovgivningsmæssige
initiativer og andre reguleringsinitiativer og fremme af
selvreguleringsinitiativer. Dette vil blandt andet ske ved retlig og
teknisk ekspertise for politikudvikling i forhold til tjenesteydelsers
sikkerhed, teknisk ekspertise i relation til vurderingen af behovet for
produktsikkerhedsstandarder og udkast til standardiseringsmandater
samt retlig og teknisk ekspertise til politikudvikling i forhold til
forbrugernes økonomiske interesser samt workshops med interessenter
og eksperter.
Målsætningen
om
bedre
håndhævelse,
overvågning
og
klagemuligheder skal gennemføres ved koordinering af overvågnings-
og
håndhævelsesaktiviteter
i
forbindelse
med
forbrugerbeskyttelseslovgivning; finansielle bidrag for specifikke fælles
overvågnings- og håndhævelsesaktioner, der kan forbedre
administrativt og håndhævelsesmæssigt samarbejde om EU-
forbrugerbeskyttelseslovgivning; overvågning og vurdering af
sikkerheden af non-food produkter og tjenesteydelser; overvågning og
vurdering af alternative tvistløsningsmekanismers virkning for
forbrugerne;
overvågning
af
implementeringen
af
forbrugerbeskyttelseslovgivning i medlemsstaterne samt teknisk og
juridisk bistand til forbrugerorganisationer for at støtte deres bidrag til
håndhævelse.
Målsætningen om bedre informerede, uddannede og ansvarlige
forbrugere vil ifølge Kommissionens forslag ske gennem udvikling og
vedligeholdelse af offentlige, let tilgængelige databaser vedrørende
anvendelsen
af
retspraksis
om
fællesskabets
forbrugerbeskyttelseslovgivning; informationsaktiviteter vedrørende
forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger;
forbrugeruddannelse;
repræsentation i internationale fora af de europæiske forbrugeres
interesser, inklusiv internationale standardiseringsorganer og
internationale handelsorganisationer; uddannelse af ansatte i
forbrugerorganisationer på lokalt, nationalt og EU-niveau; finansielle
bidrag til fælles aktioner ved offentlige eller non-profit organisationer,
der udgør fællesskabsnetværk, som giver information og assistance til
forbrugere med henblik på at hjælpe dem med at udøve deres
rettigheder og opnå adgang til alternativ tvistløsning (European
Consumer Centres Network); finansielle bidrag til driften af
fællesskabsforbrugerorganisationer,
herunder
fællesskabsforbrugerorganisationer,
der
repræsenterer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0101.png
101
forbrugerinteresser i standardisering på europæisk niveau og bidrag af
teknisk og retlig ekspertise til forbrugerorganisationer for at støtte
deres deltagelse i og input til høringsprocesser vedrørende lovgivnings-
og andre politikinitiativer på relevante områder.
Fælles for de fire målsætninger på forbrugerområdet vil der kunne ydes
støtte til specifikke projekter på fællesskabs- og nationalt niveau med
henblik på at støtte andre forbrugerpolitiske målsætninger.
Kommissionen anfører i forbindelse med udkastet til beslutning, at der
vil blive oprettet et Europæisk Forbrugerinstitut med henblik på den
praktiske implementering af dette program. Forbrugerinstituttet vil
blive oprettet ved at ændre det eksisterende Folkesundhedsprograms
"executive agency", som dermed får en sundhedsafdeling og et
Forbrugerinstitut.
Kommissionen har oplyst, at de politiske spørgsmål om fordeling og
prioriteringer inden for programmet fortsat ligger i Kommissionens
regi i samarbejde med det ved beslutningen nedsatte udvalg.
Gennemførelsen af programmet
Opfyldelsen af de fælles mål samt de specifikke mål på sundheds- og
forbrugerområdet skal især ske ved direkte eller indirekte gennemførelse
foretaget af Kommissionen på centralt grundlag og i samarbejde med
internationale organisationer som eksempelvis WHO, Europarådet og
OECD.
For så vidt angår Kommissionens gennemførelse af programmet kan der ydes
økonomisk støtte til projekter op til 60 % af budgettet, idet der dog for
projekter med en særlig nytteværdi kan gives et tilskud op til 80 %.
Tilsvarende kan der ydes støtte på 60 % til driften af organer, der har et
formål af almen europæisk interesse, hvor en sådan støtte er nødvendig for at
sikre repræsentation af sundheds- og forbrugerinteresser på
Fællesskabsniveau eller for at implementere vigtige målsætninger fra
programmet. Ved organer af en særlig nytteværdi kan der ydes støtte op til 95
%.
Ved projekter, der støttes af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller
af Fællesskabet sammen med myndigheder fra andre lande, kan
Fællesskabsstøtten ikke overstige 50 %, dog 70 % for projekter med en særlig
nytteværdi. Den økonomiske støtte må i disse tilfælde kun gives til offentlige
organer eller et non-profit organ.
Der kan endvidere ydes fikserede støttebeløb. I så fald gælder de ovenfor
nævnte procentbegrænsninger ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0102.png
102
Den samlede finansielle ramme er på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til
sundhedsområdet, 194 mio. euro til forbrugerområdet og 110 mio. euro til
fælles mål. Forslaget lægger dermed op til en væsentlig budgetforøgelse i
forhold til de to eksisterende programmers budgetter, der for
Folkesundhedsprogrammet (2003-2008) er på 354 mio. euro og for den
generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007) er på 72 mio. euro. Den
årlige beløbsfordeling skal godkendes af budgetmyndigheden indenfor
rammerne af de finansielle perspektiver. Det endelige budget afhænger af de
igangværende forhandlinger om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013.
Kommissionen bistås af et udvalg, og skal ved sin gennemførelse af
programmet anvende forvaltningsproceduren ifølge Rådets afgørelse fra 1999
om procedurer for udøvelse af gennemførelseskompetencer, der er henlagt til
Kommissionen, ved udarbejdelse af en årlig arbejdsplan for
implementeringen af programmet med prioriteringer, tiltag, herunder
allokering af ressourcer og relevante kriterier, samt ved tilrettelæggelse af
evaluering af programmet.
Tredjelandes deltagelse samt overvågning, evaluering og udbredelse af
resultater
EFTA/EØS lande og andre tredjelande, særligt lande indenfor EU’s
naboskabspolitik, samt ansøgerlande og de vestlige Balkan-lande kan deltage i
programmet på de vilkår, der er fastlagt i de respektive aftaler, der er indgået
med disse lande om deltagelse i fællesskabsprogrammer.
Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne overvåge
implementeringen af programmet og skal rapportere herom til udvalget samt
holde Rådet og Europa-Parlamentet informeret.
Kommissionen skal sikre, at programmet evalueres tre år efter dets
ikrafttræden og igen ved dets afslutning. Resultatet skal meddeles Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt
Regionsudvalget. Resultater af tiltag under dette program skal af
Kommissionen udbredes og gøres offentligt tilgængelige.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets
præsidium har besluttet at dele forslaget op i to separate dele, således at
ENVI-udvalget (miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed) og IMCO-
udvalget (indre marked og forbrugerbeskyttelse) vil vurdere henholdsvis
sundhedsdelen og forbrugerdelen af forslaget. Hvert udvalg forventes at
stemme om sin betænkning i januar 2006 med henblik på vedtagelse af
ændringer, herunder en opdeling af forslaget i to separate programmer,
hvorefter forslaget forventes behandlet i plenum i marts 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0103.png
103
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at målsætningerne på grund af deres
grænseoverskridende karakter vil kunne opfyldes mere effektivt på
Fællesskabsniveau end på nationalt niveau. Endvidere anføres det, at forslaget
ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse målsætninger, og at
programmet sigter efter at implementere artikel 152 og 153 (EF-traktaten)
ved at komplementere den nationale indsats med foranstaltninger, der ikke
kan træffes på nationalt niveau.
Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme og
styrke samarbejdet om de nævnte målsætninger og indsatsområder.
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er respekteret.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for
Sundhedsspørgsmål, EU-specialudvalget for Forbrugerbeskyttelse samt hos
Patientforum (består af følgende foreninger: Astma-Allergi Forbundet,
Danmarks
Lungeforening,
Diabetesforeningen,
De
Samvirkende
Invalideorganisationer, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kontaktudvalget
for mindre sygdoms- og handicapforeninger, Kræftens Bekæmpelse,
Nyreforeningen og Scleroseforeningen), Bloddonorerne i Danmark,
Danmarks Bløderforening, Rådet for Socialt Udsatte, Ældresagen,
Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Selskab for Samfundsmedicin,
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Netværket af forebyggende
sygehuse i Danmark, Dansk Detailkreditråd, Dansk Marketing Forum, Dansk
Postordre Handel, De Samvirkende Købmænd, Forsikring og Pension samt
Realkreditrådet. Nedenfor følger et resumé af de modtagne høringssvar.
Patientforum finder, at sammenhængen mellem sundhedspolitik og
forbrugerpolitik ikke er indlysende i enhver henseende, men begrundelserne
for at gennemføre et samlet program tages til efterretning. Der er behov for
initiativer af tilsvarende karakter i forhold til store grupper af handicappede,
idet der henvises til DSI’s svar nedenfor, ligesom det konstateres, at
sundhedsmæssige problemstillinger i relation til rehabilitering ikke har fået en
central plads i forslaget. Grænsefladerne mellem det kommende 7. EU-
rammeprogram for forskning og det foreliggende forslag bør præciseres. Der
bør ikke være en øvre procentuel grænse for projekttilskuddet fra EU, idet et
projekt bør kunne tildeles 100 % støtte.
Patientforum kunne ønske sig, at indsatsen vedrørende de store
livsstilsrelaterede sygdomme specificeres i forhold til cancer, hjerte-
karsygdomme, diabetes, lungesygdomme og gigt, samt at der i budgettet
afsættes midler specifikt til forebyggende foranstaltninger imod disse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0104.png
104
sygdomme. Det kunne være ønskeligt mere specifikt at nævne sygdomme,
som indvirker nedsættende på livskvalitet og dermed fuld arbejdsevne.
Vedrørende muskel- og skeletsygdomme henvises til Gigtforeningens svar
nedenfor, og Danmarks Lungeforening foreslår initiativer for at fremme
rygeforbud i alle offentlige bygninger. Der savnes en klarere markering af, at
det er væsentligt, at der via projekter kan ske en samordning af
sundhedsmæssige og sociale tiltag, hvilket er nærliggende i forhold til
livsstilssygdomme. Forslaget anses for utilstrækkeligt med hensyn til fokus på
sekundær og tertiær forebyggelse. Patientforum støtter, at der i forslaget
lægges op til en styrkelse af organisationernes mulighed for at påvirke EU’s
politik, og der foreslås repræsentation af specifikke kompetencer samlet i
fælleseuropæiske platforme frem for ”overordnede lobby-funktioner”.
Bloddonorerne i Danmark finder, at sundhedsorganisationerne bør inddrages
mest muligt i det videre arbejde med handlingsprogrammet, og man ønsker at
kunne indgå i en række netværk sammen med andre nationale bloddonor- og
patientorganisationer samt lægelige organisationer. Der er opbakning til, at
EU via handlingsprogrammet støtter nationale sundhedsstrukturers
effektivitet navnlig i de 10 nye EU-medlemslande, hvor blodbankvæsenet
fortsat ligger langt under normerne i EU’s bloddirektiver. Desuden støtter
man, at EU skaber en vidensbase og sikrer statistik om sundhedsområdet,
ligesom man fremhæver betydningen af et samarbejde med navnlig
Europarådet på blodområdet.
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) havde gerne set, at
dimensionen vedrørende fysisk eller psykisk handicap var en udtrykkelig del
af forslaget, og havde gerne set flere og mere konkrete tiltag i forhold til
personer med handicap. DSI er bekymret over, at man lægger sundhedspolitik
og forbrugerpolitik sammen, idet der er stor forskel på de to områder. DSI
finder, at de borgere med handicap - der ikke selv kan tage de nødvendige
forebyggende skridt - bør medtages i forebyggelsesprogrammet. Man skal ved
en højnelse af den enkeltes informationsniveau være opmærksom på, at
personer med handicap har behov for særlige ”tilgængelighedsinitiativer”.
DSI ønsker, at handicap- og patientorganisationer skal tages med i
overvejelserne om at fremme sikkerheden ved produkter og stoffer af
menneskelig oprindelse (blod, væv og celler). Det anses for vigtigt, at
mennesker med funktionsnedsættelser bliver i stand til at modtage behandling
i andre lande. DSI udtrykker ønske om, at EU fremover vil bruge ressourcer
på en sammenkobling af sundhedsområdet og det sociale område, hvor der
ligger en stor udfordring i at styrke den brede og sammenhængende
rehabilitering.
Gigtforeningen bemærker til den specifikke sundhedsmålsætning om at
mindske forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme, at tillige muskel- og
skeletsygdomme bør medtages i handlingsprogrammet. Mere end 50 % af
Europas befolkning vil på et eller andet tidspunkt lide af en akut eller kronisk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0105.png
105
gigtsygdom. Gigtsygdomme er også den største enkeltstående årsag til såvel
tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af handicap som for
sygefravær i Europa. Endelig er muskel og skeletsygdomme ifølge nyligt
offentliggjorte tal fra Statens Institut for Folkesundhed den sygdomsgruppe,
der koster flest tabte gode leveår.
Scleroseforeningen foreslår, at der i forslaget indarbejdes et øget fokus på
sundhedsfremme og forebyggelse hos borgere med kroniske sygdomme,
hvilket kan gøres såvel diagnosespecifikt som på tværs af diagnoser, og der
nævnes til eksempel undervisning af patienter.
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom finder, at det er en forudsætning for
at opnå succes med handlingsprogrammet, at der forskes yderligere i følgende
delområder: hvorledes sygdomme og personskader effektivt kan forebygges,
hvordan omsætter borgerne sundhedsoplysning baseret på den eksisterende
viden til konkret handling, og hvilke væsentlige determinanter ligger til grund
for uligheder i sundhed.
Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark kan tilslutte sig de
grundlæggende principper om en fælles tilgang til sundhed og
forbrugerbeskyttelse samt de skitserede målsætninger og indsatsområder på
sundhedsområdet.
Amtsrådsforeningen (ARF) finder, at der ikke bør ske en glidning mod større
EU-kompetence på hverken forbrugerområdet eller sundhedsområdet, da det
er i strid med artikel 152 og 153 i EF-traktaten. ARF ønsker, at
sundhedsområdets og forbrugerområdets særkender respekteres uanset deres
sammenlægning i et fælles program, hvilket kan ske gennem en øremærkning
af budgetmidlerne. Civilsamfundet og det regionale og lokale niveau må sikres
indflydelse på Fællesskabets sundhedspolitik og forbrugerpolitik. Det anses
for vigtigt, at specialiserede netværk på sundheds- og forbrugerområdet
støttes og høres på fællesskabsniveau. Ifølge ARF bør støtte til de nye EU-
medlemslande og EU’s nabolande prioriteres med henblik på at reducere de
sundhedsmæssige forskelle og skævheder i EU. En øget fokusering på
marginaliserede grupper såsom lavindkomstgrupper, overvægtige og etniske
minoriteter er af væsentlig betydning.
Hovedstadens Sygehusfællesskab kan støtte en sammenlægning af de to
hidtidige separate programmer til et fælles program. Hospitaler kan medvirke
til opfyldelsen af en række af de opstillede målsætninger, herunder
eksempelvis kontrol med overførbare sygdomme, strategier for håndtering af
sundhedstrusler fra biologiske kilder, udvikling af nye og bedre politikker for
forebyggelse og vaccination samt en sundere livsstil. Det værdsættes, at der i
forslaget lægges vægt på forebyggelse af specielt livsstilssygdomme og at der
vil ske en evaluering af handlingsprogrammet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0106.png
106
Forbrugerrådet har foreløbigt bemærket, at selvom en sammenkobling af
sundheds- og forbrugerprogrammet vil kunne få betydelige synergieffekter,
forekommer det umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at hvert område bevarer
eget budget, ligesom rådet anfører, at det er vigtigt at sikre, at
forbrugerområdet ikke bliver et underområde med risiko for stedmoderlig
behandling, således som det var tilfældet, da forbrugerområdet tidligere delte
generaldirektorat med miljøområdet. Forbrugerrådet finder det vigtigt, at der
sikres tilstrækkelige midler til både forbruger- og sundhedsområdet.
Forbrugerrådet støtter i den forbindelse forslaget om en fordobling af
midlerne til forbrugerområdet.
Dansk Industri stiller sig tvivlende overfor nytten af at erstatte de to
eksisterende separate programmer med et fælles program, men kan
overordnet støtte målsætningerne i det foreliggende forslag, herunder forøget
fokus på bedre håndhævelse af EU-lovgivningen på forbrugerområdet. Dansk
Industri støtter den nye specifikke målsætning om en forbedring af
effektiviteten i de nationale sundhedssystemer og nævner særligt køb og
levering af sundhedsydelser på tværs af landegrænser, medicinsk
teknologivurdering og patientsikkerhed som relevante emner.
Realkreditrådet fremhæver behovet for en mere overskuelig EU-lovgivning
på forbrugerområdet. Realkreditrådet finder endvidere, at indsatsen for
folkesundhed og forbrugerbeskyttelse bør fortsættes i form af
handlingsprogrammer. Realkreditrådet er i tvivl om merværdien og
hensigtsmæssigheden af en sammenlægning af de to programområder og kan
støtte, at der i budgettet bør ske en bindende opdeling af ressourcerne til de
specifikke målsætninger på henholdsvis sundheds- og forbrugerområdet,
såfremt forhandlingerne måtte ende med en sammenlægning.
Dansk Handel & Service ser ingen begrundelse for at samle de to eksisterende
programmer under et fælles program, idet forbrugerpolitikken i EU hører
hjemme i sammenhæng med erhvervspolitikken. Desuden anbefales det, at
målsætningen om bedre klagemuligheder i forbindelse med
forbrugerbeskyttelseslovgivningen prioriteres højt, herunder samarbejdet om
klageadgang over grænserne.
LO har på vegne af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreløbigt
tilkendegivet, at man er betænkelig ved at slå sundhed og forbrugerbeskyttelse
sammen i et program, da forbrugerbeskyttelsen risikerer at blive underordnet
sundhedsområdet. Man finder derfor, at der bør opretholdes selvstændige
strategier og budgetter for de to områder. LO er endvidere betænkelig ved
den øgede statsliggørelse af forbrugerpolitikken. LO finder, at de uafhængige
forbrugerorganisationer er bedst til at varetage forbrugernes interesser,
selvom man kan støtte en yderligere koordinering mellem sundhed og
forbrugerområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0107.png
107
6.
Andre landes holdninger
En indledende politisk drøftelse af forslaget fandt sted på Rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni
2005, der viste opbakning fra mange sider til de overordnede målsætninger på
sundhedsområdet. Der var ingen diskussion af forslaget på Rådsmødet
(konkurrenceevne) den 6. juni 2005.
Rådet forventes at udskyde sin stillingtagen til forslaget, indtil Europa-
Parlamentets udtalelse foreligger.
7.
Foreløbig dansk holdning
Generelt bør Danmark kunne tilslutte sig, at indsatsen for folkesundhed og
forbrugerbeskyttelse fortsættes i overensstemmelse med Traktatens
forudsætninger herom, og at dette hensigtsmæssigt kan ske i form af
handlingsprogrammer.
Der kan imidlertid rejses tvivl om merværdien og hensigtsmæssigheden af en
sammenlægning af de to programområder. Såfremt forhandlingerne måtte
ende med en sammenlægning, bør der i budgettet ske en bindende opdeling
af ressourcerne til de specifikke målsætninger på henholdsvis sundheds- og
forbrugerområdet. En vurdering af programmets samlede finansielle ramme
vil afhænge af udfaldet af de igangværende forhandlinger om EU’s samlede
finansielle perspektiver for 2007-2013.
Særligt med hensyn til Kommissionens forslag om at inddrage elementer af
det
behandlende
sundhedsvæsen
i
Fællesskabets
indsats
på
folkesundhedsområdet må der nu tages udgangspunkt i den skriftlige
tilkendegivelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om, at også denne del af forslaget
er i overensstemmelse med EF-retten.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.
Der lægges op til et budget på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til
sundhedsområdet, 194 mio. euro til forbrugerområdet og 110 mio. euro til
fælles mål. Det endelige budget afhænger af de igangværende forhandlinger
om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013. Forslaget indebærer ikke
nationale merudgifter.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Overordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til sundheds-
og forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabet som helhed.
Det må forventes, at forslaget på sigt vil kunne medvirke til at forbedre
folkesundheden med deraf afledte samfundsøkonomiske fordele.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0108.png
108
På forbrugerområdet vil programmet bl.a. medføre en styrket indsats
for at opbygge en vidensbase, som kan tjene til et meget vigtigt og
effektivt redskab ved prioriteringen i den EU-forbrugerpolitiske indsats
med henblik på at fokusere forbrugerpolitikken for at opnå størst mulig
effekt på markeder, hvor der er identificeret problemer.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg i forbindelse
med rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)
den 2.-3. juni 2005. Notat blev fremsendt den 19. maj 2005. Endvidere er
grundnotat fremsendt den 29. juni 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0109.png
109
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af
bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter,
COM (2004) 708, final og 2004/248 (COD).
Resumé
Forslaget er en forenkling af de hidtidige begrænsninger på pakningsstørrelse
og er en følge af SLIM-initiativet. Med forslaget mindskes muligheden for
tekniske handelshindringer gennem fastsættelse af særlige nationale
pakkestørrelser på næsten alle områder (kun vin, spiritus og sukker er
undtaget), og det øger mulighederne for fri konkurrence mellem
virksomheder i det indre marked.
1.
Baggrund og indhold
Rådet har 2. december 2004 modtaget Kommissionens forslag om ændringer i
ovennævnte direktiv (også kaldet e-mærkedirektivet), som har hjemmel i artikel
95 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Ændringerne af
direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter den fælles
beslutningsprocedure.
Med afsæt i initiativet om enklere lovgivning (SLIM IV) foreslår Kommissionen
en forenkling af e-mærkedirektivet for færdigpakkede varer. I den eksisterende
fælleseuropæiske lovgivning er det reguleret, hvilke størrelser (vægt/volumen)
som en række færdigpakkede varer, herunder fødevarer, må sælges i. Samtidig
er der i eksisterende direktiver en mulighed for at beholde en national
regulering af pakkestørrelser for produkter, der kun sælges på
hjemmemarkedet.
Baggrunden for den eksisterende lovgivning var dels at beskytte nationale
industrier ved, at pakkestørrelsen ikke var en konkurrenceparameter, dels at
beskytte forbrugerinteresser da forbrugeren ville have en bedre mulighed for at
sammenligne priser mellem varer, der sælges i samme størrelser på de nationale
markeder.
Efter e-mærkedirektivets vedtagelse er der kommet bedre EU-regulering på
forbrugerbeskyttelsesområdet. Denne kræver, at der skiltes med prisen for 1 kg
eller 1 liter af varen, sådan at forbrugerne kan sammenligne priserne uafhængigt
af pakkestørrelsen.
Den eksisterende lovgivning om pakkestørrelser er derfor unødig kompleks og
detaljeret. Derudover drager den ikke fordel af udviklingen inden for
pakningsmaskiner og emballageformer, der kan justeres efter markedets behov,
hvis der opstår efterspørgsel på en vare pakket i andre størrelser.
Lovgivningen er således forældet og tjener ikke mere sit formål. Den virker
snarere begrænsende i forhold til at gennemføre det indre marked, da de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0110.png
110
eksisterende nationale
handelshindringer.
regler
kan
virke
som
potentielle
tekniske
Kommissionen foretog en høring af forskellige politiske løsningsmodeller. Vin-
, spiritus-, pulverkaffe- og sukkerområdet blev undtaget fra det endelige forslag,
fordi visse europæiske industriorganisationer gjorde indsigelser.
For alle andre varegrupper bliver det givet frit at sælge i de pakningsstørrelser,
virksomhederne ønsker, og det er ikke længere muligt at opretholde nationale
begrænsninger af, hvilke pakningsstørrelser visse varer må sælges i.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 15. december.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at i
de tilfælde, hvor der er konstateret et behov for
faste størrelser, kan varernes frie bevægelighed kun sikres, hvis
størrelserne fastsættes på fællesskabsniveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
For ”flydende fødevarer” er der metrologiske krav i Direktiv 75/106/EØF
19
,
bilag 1 & 2 og krav til forskellige størrelser/mængder i Direktiv 75/106/EØF,
bilag 3. For ”andre flydende og ikke-flydende varer” findes der metrologiske
krav i Direktiv 76/211/EØF
20
og krav til forskellige størrelser/mængder i
Direktiv
80/232/EØF
21
.
Direktiverne er implementeret i Statens Metrologiråd BEK nr. 142 af
31/01/1985, Statens Metrologiråd,
DIR nr. 10001 af 31/01/1985 og
Industriministeriet, CIS nr. 30 af 24/02/1981.
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget ’Vækst og
konkurrenceevne’. Dansk Industri støttede forslaget. Advokatrådet oplyste, at
de ikke havde kommentarer.
6.
19
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådets direktiv 75/106/EØF af 19. december 1974 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser.
20
Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i
færdigpakninger.
21
Rådets direktiv 80/232/EØF af 15. januar 1980 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning vedrørende værdiskalaer for tilladt nominelle mængder og
nominelle rumfang for visse færdigpakkede varer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
221299_0111.png
111
Der er generel opbakning blandt landene til Kommissionens forslag.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter forslaget, da der er tale om fjernelse af potentielle
handelshindringer i form af nationale krav til pakkestørrelser for
færdigpakkede varer. Fjernelse af krav om bestemte pakkestørrelser for visse
produkter anses ikke for at sænke beskyttelsesniveauet for forbrugerne, da
der allerede er indført en generel lovgivning om mærkning, der sikrer, at
forbrugere kan sammenligne priserne.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer ændringer i Statens Metrologiråd BEK nr. 142 af
31/01/1985, Statens Metrologiråd,
DIR nr. 10001 af 31/01/1985 og
Industriministeriet, CIS nr. 30 af 24/02/1981.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om forenkling af e-mærkedirektivet forventes kun at medføre
mindre direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Virksomheder opnår
fordele af, at landene ikke med begrundelse i hjemmemarkedet kan
opstille krav om anvendelse af bestemte pakningsstørrelser, og det bliver
muligt at tilpasse pakningsstørrelsen efter markedets ønsker. Omvendt kan
en stigning i antallet af små pakningsstørrelser medføre en øget
affaldsmængde.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europaudvalget har modtaget grundnotat om forslaget den 17. november 2005.