PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2694 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

17. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005

– dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2005

– vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen for så vidt angår

forskningsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i

Rådet (Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning))

den 28.-29. november 2005

- Forskningsdelen

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Det Europæiske Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 119 endelig

s. 2

Forslag til Rådet beslutning om Det Europæiske Atomenergifællesskabs 7.

rammeprogram for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2007-2001)

KOM(2005) 119 endelig

= Delvis fælles tilgang

Punkt 2:

Kommissionens meddelelse ”More Research and Innovation

s. 46

– Investing for Growth and Employment: A Common Approach”

KOM(2005) 488 endelig

= Rådskonklusioner

Punkt 3:

Rumpolitik

- Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)

- Godkendelse af retningsliner (efter Rumrådet)

s. 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Det Europæiske Fællesskabs 7. rammeprogram for forskning,

teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

KOM(2005) 119 endelig

Forslag til Rådet beslutning om Det Europæiske

Atomenergifællesskabs 7. rammeprogram for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2007-2001)

KOM(2005) 119 endelig

= Delvis fælles tilgang

(ændring i forhold til seneste samlenotat er markeret i teksten med

fed

skrift)

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets

forskningssamarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker

perioden 2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er at

videreføre og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om realiseringen af

det europæiske forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver bedre til at udnytte

sin videnbase, opnå teknologisk lederskab og øge synligheden omkring europæisk

forskning. Rammeprogrammet foreslås opbygget over en struktur bestående af fire

overordnede komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter”.

Det tematiske forskningssamarbejde er placeret under overskriften ”Samarbejde”.

Forslaget om etableringen af et europæisk forskningsråd, der skal støtte

forskerinitieret grundforskning, er placeret under overskriften ”Idéer” . Under

overskriften ”Mennesker” er samlet rammeprogrammets aktiviteter til styrkelse af de

menneskelige ressourcer i forskning, de såkaldte ”Marie Curie” aktioner. Under

overskriften ”Kapaciteter” er samlet rammeprogrammets aktioner for at optimere

den europæiske forskningsinfrastruktur og styrke innovationskapaciteten i europæiske

små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Den omfatter derudover styrkelse af

forskningspotentialet i de europæiske regioner, dannelse af forskerdrevne klynger og

fremme af forskningspotentialet i tilbagestående regioner. Hertil kommer forståelse

for videnskaben i samfundet, sammenhængende udvikling af nationale

forskningspolitikker og særlige aktioner rettet mod det internationale

forskningssamarbejde.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område omfatter alle

aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde,

formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette omfatter forskning i fusionsenergi,

nuklear fission og strålingsbeskyttelse samt Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det

nukleare område.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende rammeprogram

for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og syvende

rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) med

henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.

Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske

forskningsrum og udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om

indholdet af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen

sine tanker om indretningen af det fremtidige forskningssamarbejde i sin

meddelelse af 16. juni 2004 (KOM(2004) 353). I meddelelsen blev det

fremtidige forskningssamarbejde foreslået bygget op omkring seks hovedmål:

oprettelsen af europæiske ekspertisepoler, iværksættelse af europæiske

teknologiinitiativer, fremme af kreativitet inden for grundforskning,

tiltrækning af de bedste forskere, opbygning af forskningsinfrastruktur af

europæisk interesse og øget samordning af nationale forskningsprogrammer.

Siden meddelelsen af 16. juni 2004 har Kommissionen i lyset af de

anbefalinger, den har modtaget i forbindelse med høringen, foretaget en

række ændringer i forslaget til opbygningen af rammeprogrammet.

Forslaget indebærer en videreførelse af aktiviteterne, der gennemføres under

sjette rammeprogram, der udløber med udgangen af 2006.

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration er fremsat under henvisning til traktatens om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 1 efter

proceduren i traktatens artikel 251 (den fælles beslutningstagen med

Parlamentet).

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Forslaget til syvende rammeprogram har tidligere været behandlet på møderne i

Rådet den 7. juni og 11. oktober i år.

2. Forslagets indhold

EF-rammeprogrammet

Kommissionen foreslår, at beslutningen om syvende rammeprogram tager

udgangspunkt i syv artikler.

I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram fra 1. januar 2007 til 31. december 2013

svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2007-2013.

I artikel 2 beskrives rammeprogrammets mål og aktioner, herunder at det er opbygget

over en simpel struktur bestående af fire overordnede komponenter:

I. Samarbejde. II. Idéer, III. Mennesker og IV. Kapaciteter. Derudover kommer støtte

til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 3 angives, at det syvende rammeprogram gennemføres ved hjælp af

særprogrammer, der nøjere fastlægger specificerede mål og gennemførelses-

bestemmelser.

I artikel 4 foreslås et samlet budget på 72.726 mio. EUR svarende til en fordobling af

midlerne i forhold til sjette rammeprogram. Budgettet fordeler sig på de enkelte

delkomponenter på følgende måde: Samarbejde: 44.432 mio. EUR, Idéer: 11.862 mio.

EUR, Mennesker: 7.129 mio. EUR. Kapaciteter 7.486 mio. EUR og Det Fælles

Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter: 1.817 mio. EUR. Den vejledende

fordeling mellem temaerne inden for hver af delkomponenterne er anført i forslagets

bilag II. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse fremgår af bilag III.

I artikel 5 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

I artikel 6 fastlægges, at alle aktiviteter i rammeprogrammet skal være i

overensstemmelse med grundlæggende etiske principper.

Ifølge artikel 7 anføres det bl.a., at Kommissionen senest i 2010 med bistand fra

eksterne eksperter skal gennemføre en midtvejsevaluering af både rammeprogrammet

og særprogrammerne. Desuden skal der senest to år efter rammeprogrammets

afslutning foretages en analyse af uafhængige eksperter af programmets grundlag,

gennemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af

dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

I. Samarbejde (44.432 mio. EUR)

Den første komponent rummer det tværnationale forskningssamarbejde inden for

følgende 9 prioriterede temaer:

Sundhed (8.317 mio. EUR),

der har til formål at forbedre de europæiske

borgeres sundhed og øge den europæiske sundhedsindustris konkurrenceevne

samt fokusere på globale sundhedsproblemer.

Fødevarer, landbrug og bioteknologi (2.455 mio. EUR),

der har til formål

at opbygge en europæiske

videnbaseret bio-økonomi

og udnytte nye og

uopdukkede forskningsmuligheder til imødekommelse af sociale og

økonomiske udfordringer: den voksende efterspørgsel efter sikrere og bedre

fødevarer og bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende

bioressourcer, den voksende risiko for epizootiske og zoonotiske sygdomme

og fødevarerelaterede lidelser, truslen mod en bæredygtig og sikker

landbrugs- og fiskeriproduktion, navnlig som følge af klimaændringerne, og

den stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet, der er fremstillet

under hensyntagen til dyrevelfærd og de lokale landbrugsforhold.

Informations- og kommunikationsteknologi (12.670 mio. EUR),

med det

formål at gøre Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling

inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og ny produktionsteknologi

(4.832 mio. EUR),

med det formål at forbedre europæisk erhvervslivs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrenceevne og sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en

videnintensiv industri, ved at fremdrive banebrydende viden til nye

applikationer i grænseområdet mellem forskellige teknologier og discipliner.

Energi (2.931 mio. EUR),

med det formål at ændre det nuværende

energisystem baseret på fossile brændstoffer til et mere bæredygtigt system

baseret på flere forskellige energikilder og energibærere, kombineret med øget

energieffektivitet med sigte på at finde en løsning på presserende problemer

med forsyningssikkerhed og klimaændringer, samtidig med at den europæiske

energisektors konkurrenceevne øges.

Miljø (herunder klimaændringer) (2.535 mio. EUR),

med det formål at

sikre bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer baseret på øget

viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige

aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som

udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af miljøproblemerne.

Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det

økologiske system og jord- og havsystemet, på værktøjer og teknologier til

overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbelastninger og –risici,

herunder sundhedsrisici og til bevaring af det naturlige og menneskeskabte

miljø.

Transport (herunder luftfartsteknik) (5.940 mio. EUR),

med det formål at

udvikle integrerede, grønnere og mere intelligente pan-europæiske

transportsystemer baseret på teknologiske fremskridt.

Samfundsøkonomi og humaniora (792 mio. EUR),

med det formål at skabe

en dybdegående fælles forståelse for komplekse og fælles socioøkonomiske

udfordringer for Europa, herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne,

social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes

afhængighed, navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne

på de pågældende områder.

Sikkerhed og rummet (3.960 mio. EUR),

med det formål dels at udvikle

teknologier, der er nødvendige for at sikre befolkningens sikkerhed, dels at

støtte et rumforskningsprogram, der kan støtte udviklingen af

anvendelsesmuligheder som f.eks. GMES (Global Monitoring of Environment

and Security) og satellitkommunikation.

I forhold til det nuværende sjette rammeprogram er der foretaget en række ændringer i

tematiseringen. Det nuværende samfundsvidenskabelige og humanistiske tema 7

”Borgere og styrerformer i et videnbaseret samfund” er bredt ud til

”Samfundsøkonomi og humaniora”. Desuden er det tidligere ”Luftfart og rumfart”

blevet erstattet af ”Sikkerhed og rummet”.

Inden for det tværnationale tematiske forskningssamarbejde vil der også være støtte til

initiativer rettet mod skabelsen af dialog om videnskabelige emner og

forskningsresultater med den brede befolkning uden for forskningsmiljøet,

forskningskommunikation og undervisning. Desuden vil etiske principper og

ligestillingsspørgsmål blive taget op under denne overskrift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningssamarbejdet inden for de tematiske områder vil blive implementeret

igennem fire former for samarbejde:

Forskningssamarbejde

Fælles teknologiinitiativer

Samordning af forskningsprogrammer

Internationalt samarbejde

Som under det sjette rammeprogram vil det tværnationale forskningssamarbejde

udgøre hovedparten af den EU-finansierede forskning. Samarbejdet gennemføres af

konsortier med deltagelse fra landende på grundlag af nærmere fastlagte instrumenter.

Fælles teknologiinitiativer vil med udgangspunkt i traktatens artikel 171 blive oprettet

inden for områder, der er vitale for EU’s fremtidige økonomiske vækst og velfærd, og

hvor der på baggrund af forudgående teknologiplatforme er defineret en langsigtet

forskningsdagsorden. Finansieringen af disse fællesforetagender vil bestå af midler fra

rammeprogrammet, offentlige og private nationale midler og Den Europæiske

Investeringsbank.

Koordinationen af nationale forskningsprogrammer vil blive fremmet ad to veje:

1. Udvikling og styrkelse af ERA-NET-instrumentet, herunder støtte fra EU til

fælles projektindkaldelser i forbindelse med samarbejde inden for nationale

forskningsprogrammer mellem flere medlemslande, ERA-NET PLUS.

2. EU’s deltagelse i forskningsprogrammer iværksat i fællesskab blandt flere

medlemslande med udgangspunkt i traktatens artikel 169.

Kommissionen foreslår, at rammeprogrammets tematiske områder åbnes for

deltagelse af forskere og forskningsinstitutioner fra alle tredjelande. Derudover

foreslår Kommissionen særlige fokuserede samarbejdsaktiviteter rettet mod lande

eller grupper af lande med særlig interesse for samarbejde inden for visse områder.

II. Idéer (11.862 mio. EUR)

Under overskriften idéer foreslås etableret et europæisk forskningsråd, der skal øge

dynamikken, kreativiteten og kvaliteten i den europæiske grundforskning. Det

europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle

forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium vil være fremragende kvalitet

(excellence). Et europæisk forskningsråd foreslås etableret som et selvstændigt

agentur, der vil være ansvarlig over for Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

III. Mennesker (7.129 mio. EUR)

Kommissionen vil styrke kvaliteten og kvantiteten af de menneskelige ressourcer

inden for forskning og teknologi i Europa, ved at tilskynde flere til at vælge en

forskerkarriere, tilskynde europæiske forskere til at blive i Europa og tiltrække

forskere fra hele verden. Kommissionen foreslår en række ”Marie Curie” aktioner

rettet mod forskere på alle stadier af deres karriere, fra den tidlige forskeruddannelse

til livslang læring og karriereudvikling.

”Marie Curie” aktionerne kategoriseres inden for fem overskrifter:

1. Tidlig forskeruddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Livslang læring og karriereudvikling

Industri-videnskab partnerskaber

Internationalisering - udveksling af forskere med tredjelande

Særlige aktiviteter rettet mod fjernelse af barrierer for forskermobilitet og

fremme af karrieremuligheder for forskere i Europa

IV. Kapaciteter (7.486 mio. EUR)

Infrastruktur (3.961 mio. EUR)

Kommissionen vil støtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur af

fælleseuropæisk interesse, der er nødvendig for at sikre, at den europæiske forskning

forbliver i front. Der planlægges aktiviteter, der kan forbedre eksisterende

forskningsinfrastruktur. Der skal gives bedre muligheder for transnational adgang til

nationale faciliteter samt bedre integration af eksisterende strukturer til fælles fordel.

Endelig gives støtte til europæisk forsknings e-infrastruktur i form af højkapacitets

kommunikationsinfrastruktur. Der skal endvidere gives støtte til etablering af ny

infrastruktur på grundlag af artikel 171. Grundlaget herfor vil bl.a. være

gennemførelse af konstruktionsundersøgelser på relevante områder.

SMV’er (1.901 mio. EUR)

Rammeprogrammet skal medvirke til at styrke innovationskapaciteten i de europæiske

SMV’er gennem støtte til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af

resultater. Der foreslås særlig forskningsstøtte til SMV’er og SMV-organisationer.

Støtten kan gives til løsning af fælles eller komplementære tekniske problemer. Støtte

til SMV-organisationer gives til udvikling af teknologiske løsninger på fælles

problemer for et stort antal SMV’er inden for specifikke sektorer.

Videnregioner (158 mio. EUR)

Det foreslås at styrke forskningspotentialet i Europas regioner især gennem støtte til

udvikling af regionale ”forskningsbaserede kompetenceklynger” bestående af

universiteter, virksomheder og regionale myndigheder.

Forskningspotentiale (554 mio. EUR)

Med henblik på at stimulere til udnyttelse af forskningspotentialet i den udvidede

union gennemføres særlige aktioner, der kan styrke forskningskapaciteten i EU’s

konvergensregioner og fjernområder, så disse succesfuldt kan deltage i det europæisk

forskningssamarbejde. Der planlægges aktiviteter som udveksling af forskere,

udvikling af forskningsfaciliteter, organisering af konferencer og workshops med

henblik på udveksling af viden samt etablering af evalueringsfaciliteter, der kan

tilbyde forskningsinstitutionerne en uafhængig evaluering.

Videnskaben i samfundet (554 mio. EUR)

Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund med en

harmonisk integration mellem videnskab og teknologi og tilhørende

forskningspolitikker og det europæiske samfund opmuntres på europæisk niveau til

refleksion og debat om videnskab og teknologi i relation til samfund og kultur.

Aktioner på dette område omfatter styrkelse af det europæiske videnskabelige system,

bedre inddragelse af forskere og offentlighed i videnskabsrelaterede spørgsmål,

refleksion og debat om videnskab og teknologi samt deres plads i samfundet,

kønsforskning, etablering af et miljø som gør unge interesseret i videnskab,

udarbejdelse af en strategi for universiteternes rolle, forbedret kommunikation mellem

den videnskabelige verden og et bredere publikum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikke aktiviteter inden for internationalt samarbejde (358 mio. EUR)

Udover det tematiske samarbejde med tredjelande vil der blive igangsat horisontale

aktiviteter med henblik på at styrke det videnskabelige og teknologiske partnerskab

mellem EU og tredjelande samt at hjælpe udviklingslandene med at styrke deres

forskningskapacitet.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) – ikke nukleare aktiviteter (1.817 mio. EUR)

FFC har til opgave at levere videnskabelig og teknisk støtte til unionens

politikforberedelse, hvilket skal sikre stabile leverancer til støtte for implementeringen

af eksisterende politiker samt tilpasning til nye politikkrav.

FFC’s aktiviteter gennemføres inden for følgende temaer:



Velstand i et videnintensivt samfund,

hvilket bl.a. omfatter udvikling og

brug af økonometriske og statistiske værkstøjer til opfølgning af bl.a.

Lissabon-strategien.



Solidaritet og ansvarligforvaltning af ressourcer,

hvilket bl.a. omfatter

udvikling af et videncenter om bæredygtigt landbrug, udvikling af effektiv

rådgivningsproces mht. den fælles fiskeripolitik og tilvejebringelsen af

harmoniserede europæiske geo-reference data.



Sikkerhed og frihed,

hvilket bl.a. omfatter udvikling af aktiviteter inden for

sikring af frihed og bekæmpelse af kriminalitet, etablering af et integreret

miljø- og sundhedsinformationssystem til identifikation af overvågning af

sammenhæng mellem sundhed og miljø samt støtte til unionens beredskab

mod naturkatastrofer og teknologiske katastrofer.



Europa som global partner,

hvilket bl.a. omfatter styrket støtte til udvikling

af EU’s udenrigspolitik og integration af de nye medlemslande og

kandidatlande i FFC’s aktiviteter.

Finansieringsinstrumenter

Aktiviteterne under syvende rammeprogram vil blive finansieret via en række

finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter vil blive anvendt alene eller i

kombination. Det vil fremgå af de enkelte særprogrammer, arbejdsprogrammer og

projektindkaldelser dels hvilke finansieringsinstrumenter der vil blive brugt til at

implementere de forskellige typer af aktioner, dels hvilke kategorier af deltagere og

aktiviteter der er tale om.

Følgende finansieringsinstrumenter vil blive anvendt i forbindelse med

projektindkaldelser:



Samarbejdsprojekter,

støtte til projekter, der gennemføres af et konsortium

med deltagere fra forskellige lande, der har til formål at udvikle ny viden, ny

teknologi, produkter eller fælles forskningsressourcer. Størrelse, omfang og

intern organisering af konsortierne kan variere fra forskningsområde til

forskningsområde og fra emne til emne.



Ekspertisenet,

støtte til fælles forskningsprogrammer, der implementeres af

en række forskningsinstitutioner med henblik på at integrere deres aktiviteter

inden for et givent område, som gennemføres via et langsigtet

forskningssamarbejde.



Samordning og støtte,

støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller

støtte forskning og forskningspolitik.



Enkeltprojekter,

hovedsagelig finansiering fra det europæiske forskningsråd

til støtte af forskerinitierede projekter udført af individuelle forskerteams.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Støtte til udvikling af forskeruddannelse og af forskernes

karrieremuligheder,

støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere,

hovedsagelig til gennemførelse af Marie Curie-aktiviteter.

Forskning med sigte på særlige grupper (især små og mellemstore

virksomheder),

støtte til forskningsprojekter udført af universiteter eller

forskningsinstitutioner for tredjeparter, hovedsagelig SMV’er eller

sammenslutninger af SMV’er.

Følgende instrumenter vil blive anvendt med henblik på at støtte aktioner, som er

igangsat med udgangspunkt i beslutninger i Rådet og Europa-Parlamentet, på

baggrund af forslag fra Kommissionen om Fællesskabets støtte til multifinansierede

initiativer i stor skala:



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til fælles gennemførelse af

veldefinerede nationale forskningsprogrammer på baggrund af

traktatens artikel 169.

Den fælles implementering vil kræve etablering eller

eksistens af en specifik implementeringsstruktur. Fællesskabets støtte vil

afhænge af en finansieringsplan baseret på nationale tilsagn.



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til gennemførelse af fælles

teknologiinitiativer med henblik på realisering af mål, som ikke kan

opnås ved projektindkaldelser, på baggrund af traktatens artikel 171.

Støtten vil kunne have form af forskellige instrumenter: støtte fra

rammeprogrammet, lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller støtte til

risikovillig kapital. Fællesskabets støtte vil være afhængig af en

finansieringsplan baseret på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til udvikling af ny infrastruktur af

fælles europæisk interesse på baggrund af traktatens artikel 171.

Fællesskabets støtte vil være afhængig af en finansieringsplan baseret på et

formelt tilsagn fra alle involverede parter.

De finansielle instrumenter vil blive implementeret i overensstemmelse med

traktatens artikel 167, reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling såvel som

internationale regler på området.

Udover de ovennævnte instrumenter vil Fællesskabet forbedre adgangen til lån fra

Den Europæiske Investeringsbank ved at stille den nødvendige sikkerhed til rådighed

for banken gennem etableringen af en risikodelingsfacilitet.

Når et projekt har modtaget den maksimale støtte fra Fællesskabet, kan der gives

ekstra midler til en deltager i projektet fra en region, der har mulighed for at modtage

støtte fra Strukturfondene.

Euratom-rammeprogrammet

Denne del af rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende forskning,

teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt

uddannelse.

Kommissionen foreslår, at beslutningen om et flerårigt rammeprogram for nukleare

forsknings- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i seks artikler.

I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område, for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 2 nævnes mål og forskningsaktiviteter. Aktiviteterne er specificeret i to

særprogrammer, dels fusionsenergiforskning og nuklear fission og

strålingsbeskyttelse, dels Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter.

I artikel 3 foreslås et budget for perioden 2007-2011 på 3.092 mio. EUR. Fordelingen

på de tre delaktiviteter er: Forskning i fusionsenergi: 2.159 mio. EUR, Nuklear fission

og strålingsbeskyttelse: 394 mio. EUR og Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på

det nukleare område: 539 mio. EUR. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse er

anført i bilag II.

I artikel 4 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

Ifølge artikel 5 skal alle aktiviteter udført under Euratom-programmet overholde

grundlæggende etiske principper.

Kommissionen skal ifølge artikel 6 senest i 2010 med bistand fra eksterne eksperter

gennemføre en midtvejsevaluering af rammeprogrammet og dets særprogrammer.

Desuden skal Kommissionen efter rammeprogrammets afslutning gennemføre en

ekstern evaluering ved hjælp af uafhængige eksperter om programmets rationale,

gennemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af

dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

Forskning i fusionsenergi

Formålet med samarbejdet om fusionsenergiforskning er at udvikle videnbasen inden

for fusionsenergi og realisere ITER (International Thermonuclear Experimental

Reactor) som vigtige skridt hen imod skabelsen af prototypereaktorer.

Forskningsindsatsen vil omfatte:



Virkeliggørelse af ITER



Forskning og udvikling til forberedelse af ITER’s drift



Teknologiaktiviteter som forberedelse til DEMO



Langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter



Personale og uddannelse



Infrastrukturer

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Formålet med samarbejdet er at skabe en videnskabelig og teknologisk basis for

sikker håndtering af radioaktivt affald, fremme sikker og mere ressourceeffektiv og

konkurrencedygtig udnyttelse af nuklearenergi samt sikre et robust og socialt

acceptabelt system for beskyttelse af mennesker og miljø mod effekterne af ioniseret

stråling. Forskningsindsatsen vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald



Reaktorsystemer



Strålingsbeskyttelse



Infrastrukturer



Personale og uddannelse

Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter er at stille

videnskabelig og teknisk støtte til rådighed for politikudvikling på det nukleare

område samtidig med at sikre stabilitet i støtten til implementeringen af eksisterende

politikker og tilpasning til ændring i den politiske efterspørgsel.

Forskningsaktiviteterne vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald og miljøpåvirkning



Nuklear sikkerhed



Nuklear sikkerhedskontrol

Instrumenter

Instrumenter inden for fusionsenergiforskning

På grund af fusionsenergiforskningens særlige karakter kræver implementeringen af

aktiviteterne på dette område særlige foranstaltninger baseret på procedurer beskrevet

under:



Associeringskontrakter mellem Kommissionen, medlemslandene eller fuldt

associerede tredjelande ellen enheder inden for medlemslandene eller fuldt

associerede tredjelande, som varetager gennemførelse af en del af EU’s

forskningsprogram for fusionsenergi.



Den europæiske fusionsudviklingsaftale (EFDA).



Det fælles europæiske foretagende for ITER.



Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande inden for

fusionsenergiforskning, især ITER-aftalen.



Andre multinationale aftaler indgået mellem Fællesskabet og associerede

organisationer, især aftalen om udveksling af medarbejdere.



Omkostningsdelingsaktioner med henblik på at fremme

fusionsenergiforskning med enheder i medlemslandene og lande associeret

med Euratom-rammeprogrammet.

Udover de ovennævnte instrumenter vil der kunne blive igangsat følgende andre

aktiviteter: udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier, integrerede infrastruktur

initiativer og specifikke støtteaktioner.

Instrumenter på andre områder

Euratom-rammeprogrammets aktiviteter på andre områder end fusionsenergi

finansieres gemme en række finansieringsordninger. I de enkelte særprogrammer,

arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser vil det være anført, hvilke typer

finansieringsordninger der finder anvendelse, hvem der kan deltage, samt hvilke

aktivitetstyper der kan ydes støtte til.

Der er tale om følgende finansieringsordninger (jf. beskrivelse af

finansieringsordninger under rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration):



Samarbejdsprojekter



Ekspertisenet



Samordning og støtte



Tiltag til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet.

Andre landes holdning

Forslaget og dets overordnede struktur har generelt fået en positiv

modtagelse fra alle lande. Der er generelt opbakning til en forøgelse af

budgettet til forskning, men de fleste lande henviser til, at deres holdning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle perspektiver sætter snævre grænser for mulighederne for at støtte

en væsentlig forøgelse af forskningsbudgettet. Det luxembourgske

kompromisforslag til mødet i DER i juni gav kun plads til en begrænset

forøgelse af budgettet til forskning.

Budgettet har indtil videre ikke været drøftet under det britiske formandskab.

Der er blandt landene bred opbakning til etableringen af et europæisk

forskningsråd med excellence som grundkriterium for udvælgelse af

projekter. Det kan dog konstateres, at en gruppe af lande, herunder Danmark

ønsker, at etableringen af ERC skal ske i henhold til art. 171, som vil sikre

optimal uafhængighed. En anden gruppe af lande kan støtte Kommissionens

forslag om etableringen af videnskabeligt råd med betydelig uafhængighed,

men dog under kontrol af Kommissionen, som skal godkende

arbejdsprogrammer, udmøntning af bevillinger etc.

Ligeledes er der overordnet set opbakning til de foreslåede ni temaer. Dog

har en stor minoritet af lande, herunder Danmark talt for en opsplitning af

temaet ”Sikkerhed og rummet” i to. Dette har Kommissionen accepteret.

Et stort antal lande stiller sig skeptisk over for forslaget om etablering af

fælles teknologiinitiativer (art. 171). Flere lande, herunder Danmark, har

efterlyst en nærmere afklaring fra Kommissionen af præmisserne for bl.a.

etablering, organisering og finansiering af disse initiativer.

Desuden savnes

en nærmere beskrivelse af, hvorledes man vil sikre medlemslandenes

og SMV’ernes deltagelse i de fælles teknologiinitiativer.

Flere lande, herunder Danmark, har udtrykt behov for en afklaring af

sammenhængen mellem syvende rammeprogram og det nye rammeprogram

for konkurrenceevne og innovation (CIP) om viden- og teknologispredning

til små og mellemstore virksomheder. Det skønnes, at der snarest kan opnås

enighed om grænserne mellem de to programmer.

Under det britiske formandskab har man primært drøftet afsnittene i

forslaget om forskningskapaciteter, det nukleare rammeprogram samt Det

Fælles Forskningscenter. Behandlingen af forslaget til forskningskapaciteter

og Det Fælles Forskningscenter er foregået uden større indvendinger fra

landene. Det skal dog bemærkes, at omtalen af Det Fælles Forskningscenter

er så generel, at principielle spørgsmål først kan behandles, når en mere

detaljeret beskrivelse foreligger.

Der er kun ført indledende drøftelser om de nukleare programmer. Det kan

på nuværende tidspunkt konstateres, at der er behov for en afklaring af

størrelsen af behovet for ressourcer til ITER.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det britiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag på

grundlag af drøftelserne i rådsregi. Dette kompromisforslag vil danne

grundlag for drøftelserne på Rådsmødet den 28. november.

De væsentligste ændringer i formandskabets kompromisforslag set fra en dansk

vinkel er; tilføjelse af en løbende og systematisk overvågning af

implementeringen af rammeprogrammet, tilføjelse af forskning i

sikkerhedsaspekter i relation til registrering af GMO samt en styrkelse af

kriterierne for en evaluering af implementeringen af ERC.

Flere lande, herunder Danmark, finder, at formandskabets kompromisforslag

vedrørende ERC burde være mere vidtgående, hvad angår overgangen fra den

initiale implementeringsstruktur til en struktur, der i højere grad sikrer ERC’s

autonomi og selvstændighed i forhold til medlemslandene og Kommissionen,

f.eks. ved brug af traktatens artikel 171.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring i Danmark

Forslaget blev den 8. april 2005 sendt i bred høring med henblik på behandling på

mødet i EF-specialudvalget den 25. maj 2005. Ved høringsfristens udløb den 17. maj

2005 var der indkommet svar fra følgende:

Universiteter, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) finder, at der er en for skæv fordeling af midler mellem

temaet ”Samfundsøkonomi og humaniora” og de otte andre temaer og mener, der bør

afsættes flere midler til temaet.

Især i temaerne sundhed, fødevarer og nanovidenskab er der et stort behov for at

inkludere samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, da forskning inden for

disse områder indeholder etiske problemstillinger.

Under temaet ”Sundhed” bør der være mere støtte til molekylærbiologisk

grundforskning, bl.a. som forudsætning for de landvindinger, der forventes inden for

temaet.

AAU finder, at det er en stor mangel, at Geografiske Informations Systemer ikke er

skrevet ind i 7RP.

AAU mener, at der bør være mere fokus på strategisk ledelse af innovation,

organisering og ledelse af effektiv teknologisk udvikling, implementering og

spredning (innovation), da det ikke kun er nok at forske i teknologi, men at de nævnte

processer også skal være til stede.

Aarhus Universitet (AU) ser det som et stort skridt, at 7RP dækker syv år frem for de

hidtidige fem år. Set sammen med den store forøgelse af budgettet mener AU, at det

vil give forskerne, der deltager i rammeprogrammet, langt bedre muligheder for at

leverer banebrydende resultater på et højt internationalt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AU ser gerne, at der i temaet ”Informations- og kommunikationsteknologi” også

fokuseres på, hvorledes forskellige videnformer og videnpraksis fungerer, og på den

informationsteknologiske udviklings betydning for videnproduktion og videndeling.

AU vurderer, at ERC’s uafhængighed er vigtig for at sikre, at støtten fra EU til

grundforskningen sker på baggrund af kvalitet uanset forskningsområde.

AU støtter, at der fra dansk side arbejdes seriøst med de problemer, der er identificeret

i forbindelse med administrationen af rammeprogrammet. Det drejer sig bl.a. om

fordelingen mellem nye og gamle instrumenter, effektiviteten i managementprocessen

med behov for forenkling af kontraktforhandlingsprocessen samt behov for forenkling

af det legale og finansielle krav samt ønsker om, at de forhindringer 6RP indirekte

kom til at lægge for deltagelse for SMV’er og de nye EU-lande forsøges fjernet.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder på det overordnede plan, at der er

sket en række fremskridt i forhold til 6RP.

Det er imidlertid vanskeligt at gå ind i en indholdsmæssig drøftelse og afklaring af de

foreslåede aktiviteter, så længe der ikke er vished om størrelsesordenen af de midler,

der er til rådighed. Dog mener AC, at der bør være en mere ligelig fordeling af midler

til strategisk forskning under temaerne og den forskerinitierede grundforskning under

”Idéer”. Balancen bør ligge på 50/50 i forhold til den nuværende fordeling på ca.

80/20.

Temaerne ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” og ”Miljø” samt især den

samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning er ifølge AC prioriteret for lavt i

forhold til de øvrige temaer.

Der er i høj grad brug for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning,

som bl.a. kan bidrage med afgørende elementer om samfundets sociale

sammenhængskraft, et dynamisk offentligt privat samspil og velfungerende

institutioner med dynamisk ledelsen.

AC finder, at kernekraft er et område, som kunne nedprioriteres. Dele af Euratom

programmets godt 3 mia. euro kunne gøre bedre gavn som en del af

rammeprogrammet.

Der er behov for en forstærket indsats for at sikre SMV’ernes deltagelse i

rammeprogrammerne. Der kan være brug for at afsætte flere ressourcer til en

yderligere indsats for vejledning og målrettet rådgivning for forskere og deres

administrative stab i relation til 7RP.

For at sikre, at der i de ni temaer er mulighed for tværvidenskabelige temaer og

forskningsprogrammer foreslår AC, at det eksplicit indskrives i nogle af de

naturvidenskabelige, teknisk- og sundhedsvidenskabeligt prægede temaer, at de

tilknyttede samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter af forskningen også

skal inddrages. Det handler om f.eks. de betydnings-, formidlings- og

markedsføringsmæssige aspekter af forskning og innovation.

Mht. til etableringen af det europæiske forskningsråd lægger AC vægt på, at der bliver

en nogenlunde ligelig repræsentation for de videnskabelige hovedområder, og at der

bliver fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med udvælgelsen af de

forskere der skal fordele midlerne, og i forbindelse med behandling af ansøgninger og

fordeling af midler, samt kriterier herfor. I den forbindelse er det vigtigt, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansøgningsprocedurerne, selve fordelingen af midler og procedurerne knyttet til

evaluering og afrapportering bliver enkel og ubureaukratisk.

AC finder, at der er behov for en udbygning af konsulentbistanden til ansøgerne til

rammeprogrammet.

AC foreslår, at der på europæisk plan gennemføres en fælles undersøgelse af de

europæiske forskeres rejse og mobilitetsmønster med henblik på at udarbejde en

samlet analyse af de væsentligste muligheder og barriere for mobilitet.

Der må arbejdes på at skabe kontinuitet i forskernes karriereveje – også

gennem flere jobmuligheder i løbet af karrieren. Det er derfor vigtigt for

forskernes kompetence- og karriereudvikling, at der skabes systematiske

ordninger, der sikrer forskerne mulighed for i længere tidsperioder at

henlægge forskningsaktiviteten til en anden forskningsinstitution eller

virksomhed – enten i eget land eller i udlandet.

Under komponenten ”Kapaciteter” finder AC, at det er en væsentlig

forudsætning for en fuld udnyttelse af rammeprogrammet i Danmark, at det

også kommer SMV’erne til gavn. Derfor finder AC det også nødvendigt, at

der bliver en mere eksplicit og konkret kobling til EU’s programmer vedr.

innovation (CIP) og iværksætteri.

AC ser også meget gerne, at der i syvende rammeprogram bliver større fokus

på SMV’ernes muligheder for at udnytte forskningsresultaterne og på

sammenhængen mellem den brugerdrevne innovation, som disse

virksomheders udvikling ofte bygger på, og forskningen. Især i forbindelse

med den anvendte forskning er der brug for, at forskningsprojekterne i

højere grad knytter an til borger-, bruger- og kundeperspektivet, således at

forskningsresultaterne lettere kan indgå i udviklingen af produkter og services

– ofte i SMV’erne.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) finder det positivt, at der afsættes flere midler

til forskning og teknologisk udvikling end tidligere og hilser det velkomment,

at der etableres et delvist autonomt europæisk forskningsråd. For at undgå, at

der blandt Europas forskere anvendes unødigt mange ressourcer på

fundraising fra flere parallelle strukturer, bør forskningsrådets temaer og

puljer afgrænses klart fra det øvrige rammeprogram.

Efter AMI’s mening indgår arbejdsmiljø yderst spredt og sporadisk i udkastet

til 7RP. Arbejdsmiljø bør derfor indtage en langt stærkere og proaktiv

placering ved indarbejdelse i 7RP som et decideret tværgående tema. AMI

bemærker, at 10 % af den amerikanske regerings bevilling til nanoforskning

øremærkes til nanorelateret arbejdsmiljø- og miljøforskning for at forebygge

bl.a. et nyt asbestproblem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handelshøjskolen i København (CBS) er umiddelbart positiv over for forslaget, men

finder, at det er meget overordnet i sin formulering, og derfor tages der forbehold for

den positive indstilling, indtil forslaget er konkretiseret.

CBS finder, at 7RP fortsat er meget teknologifikseret og ønsker, at Kommissionen i

udmøntningen af rammeprogrammet i højere grad inddrager erhvervsøkonomiske og

erhvervsorienterede humanistiske kompetencer, således at forskningsbaseret viden om

eksempelvis brugerdreven innovation og teknologiudvikling, ændring i

produktionsforhold, globalisering af markedet, kommercialisering af innovation, mv.

sikrer, at europæisk industri og erhvervslivs konkurrenceevne udvikles og styrkes.

CBS foreslår følgende temaer, der bør tages op i forbindelse med konkretisering af

rammeprogrammet: Globalisering og out- og insourcing af produktion, Social

entrepreneurship, herunder udvikling af nye forretningskoncepter samt Experience

Economy.

CBS forslår, at der afsættes midler under ”Mennesker”-søjlen til at forbedre de

europæiske forskeres kompetencer til at lede større forskningsprojekter.

Danish Water Forum (DWF) opfordrer til, at der fra dansk side gives fuld

opbakning til temaet ”Miljø (herunder klimaændringer)”, som er et af de ni

temaer i forslaget til 7RP. DWF deltager i den europæiske Water Supply and

Sanitation Technology Platform (WSSTP), som der henvises til i forslaget.

DWF ønsker at fremhæve en række områder, som begrundes i muligheden

for at udbygge danske styrkepositioner og dermed den danske vandsektors

eksportpotentiale samt at sikre en bæredygtig og effektiv udnyttelse af

Danmarks vandressourcer og effektivisering af den danske vandsektor. Det

drejer sig bl.a. om følgende: Metoder og værktøjer til integreret

vandressourceforvaltning, Forbedret procesforståelse i akvatiske økosystemer

og vandets kredsløb, Anvendelse af IKT (sensorer, online systemer,

modeller) til monitering, styring og beslutningsstøtte inden for

vandforsyning, afløbssystemer og renseanlæg, industrielt procesvand,

grundvandsbeskyttelse og vandmiljøforvaltning, Forvaltning af

forsyningssektorens fysiske aktiver, Reduktion af miljøpåvirkninger fra

vandforsyning og spildevandshåndtering, Differentierede vandkvalitetskrav i

industrielle fremstillingsprocesser og produkter, Nye renseteknologier til

vandopgradering, vandgenbrug og spildevandsrensning i industrien, Øget

vandproduktivitet i jordbruget via forbedrede vandingsteknologier og

anvendelse af bioteknologiske forædlingsmetoder og Udvikling af

bæredygtige teknologier til gylleopbevaring, -separation og -genanvendelse.

Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder rammeprogrammets

struktur dækkende.

DFU ser positivt på etableringen af et europæisk forskningsråd og nævner

forskerdrevne kliniske undersøgelser som eksempel på et forskningsområde,

der ikke kan løftes på nationalt plan, men som et europæisk forskningsråd

kunne støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DFU finder, at teknologiplatforme er et spændende initiativ. Etableringen af

en platform inden for lægemiddel-medicoområdet vil være særdeles

interessant for dansk sundhedsforskning, da såvel dansk industri som en

række af landets universiteter og hospitaler står stærkt også efter international

målestok.

Det er ifølge DFU vigtigt, at der sikres gode muligheder for at støtte

initiativer, der er rettet mod grænsefladerne mellem to eller flere af de ni

temaer. Som eksempel nævnes grænsefladen mellem ”Sundhed” og

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. På samme måde finder DFU, at det

er vigtigt, at en række sundhedsmæssige forhold belyses ud fra en

socioøkonomisk synsvinkel.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFP) vurderer, at EU-Kommissionens forslag til

7RP vil være til gavn for forskning og teknologisk udvikling i Danmark. DGP har

med stor interesse konstateret, at kommissionen foreslår: fordobling af EU’s midler til

rammeprogrammet, justering af de tematiske forskningsprogrammer i forhold til 6RP,

etablering af et europæisk forskningsråd, øgede investeringer i udvikling af

menneskelige ressourcer og forenkling af bureaukrati ved indgåelse af kontrakter.

DFP anbefaler, at den hidtidige danske holdning til hovedlinierne i 7RP fastholdes.

Danmarks Grundforskningsfond (DG) finder, at en fordobling af midlerne

til 7RP vil betyde en styrkelse af den europæiske forskningsindsats og

samtidig øge presset på medlemslandene for at skabe bedre samspil mellem

nationale midler til R&D og de fælleseuropæiske midler. Den danske

forskningsindsats bør koordineres bedre for at optimere danske

forskningsmiljøers muligheder for at udnytte 7RP.

DG kan varmt støtte grundprincipperne for etableringen af et europæisk

forskningsråd (ERC). Det er imidlertid vigtigt, at ERC holdes fri af

Kommissionens indflydelse, og at der opbygges et enkelt og forskningsnært

administrativt system. DG anbefaler derfor, at ERC etableres under artikel

171, således at ERC finansieres gennem rammeprogrammet, men i øvrigt

fungere som autonom, selvstændig enhed.

Den detaljerede opdeling af Marie Curie programmet skaber unødvendig

mangel på fleksibilitet, og DG opfordrer derfor til en forenkling af denne del

af programmet.

Intentionerne om at skabe sammenspil med medlemslandenes initiativer er

interessant, men der er behov for at præcisere, hvorledes man vil kunne

kvalitetssikre sådanne virkemidler.

Det er DG’s opfattelse at ”klynge-stipendiemidler” fortrinsvis bør følge

forskeruddannelse i relation til større forskningssatsninger, f.eks. i form af

centres of excellences, som er udvalgt på baggrund af international evaluering

af forskningspotentialet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) hilser velkomment, at

Kommissionen vil arbejde for en forenkling af regler, finansielle

retningslinier og administrative procedurer og beder om, at der fra dansk side

gøres en seriøs indsats for, at der sker reelle forenklinger.

DTU peger på, at visse forskningsområder kræver en tværvidenskabelig

indsats som der bør arbejdes for ikke lades i stikken, og nævner som

eksempel ”Sundhed” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Den

teknologiske side af fødevare- og landbrugsproduktion under temaet

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” bør prioriteres højt. Bioteknologien

bør således suppleres af forskning i nye og innovative

produktionsteknologier og processer.

DTU finder, at balancen mellem konventionelle og bæredygtige energiformer

i temaet ”Energi” er udmærket. Dog bør der inden for ”El-produktion med

vedvarende energi”arbejdes for at sikre tilstrækkelig fokus på vindenergi.

DTU hilser det velkomment, at miljøområdet får sit eget tema, da det må

anses for danske styrkeområde. Der kunne efter DTU’s opfattelse arbejdes

på at gøre byggeforskningsområdet til en mere synlig del af miljøtemaet.

Sammensmeltningen af sikkerhed og rumfart forekommer besynderlig, da

der ikke synes at være en logisk sammenhæng mellem de to emner.

DTU finder, at mobilitetsprogrammet er et indsatsområde, hvor der er behov

for forenkling af administrative procedurer og forkortelse af

behandlingstiden.

DTU anser styrkelse af forskningsinfrastruktur for et meget centralt element,

og at der skal arbejdes kraftigt for, at også mindre faciliteter kan opnå støtte,

så det ikke udelukkende er de store medlemslande, der har fordel af

særprogrammet.

Dansk Energi (DE) hilser fokusering på energi og infrastruktur velkomment og støtter

generelt prioriteringer på energiområdet. DE finder det dog vigtigt ikke at betragte de

forskellige prioriteringer adskilt. Ifølge DE er de store fremskridt i høj grad knyttet til

systembetragtninger. Tilsvarende problematikker findes mellem de forskellige temaer,

f.eks. mellem energi, miljø, transport og landbrugsproduktion. DE nævner som

eksempel sammenhængene mellem ”Energi” og ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi” idet der i sidst nævnte er beskrevet udviklingen af ”bæredygtige non-

food produkter”, som f.eks. kan anvendes til flydende brændsel eller el-produktion.

Det er vigtigt, at man i EU fastholder udvikling af både fossil kulkraft og vedvarende

energi, således at både ”Rene kulstofteknologier” og ”CO2 opsamlings- og

lagringsteknologier til el-produktion uden emissioner” tages med.

Under overskriften ”Intelligente energinet” finder DE, at der er behov for at styrke og

prioritere udvikling af værktøjer til optimal integrering af fluktuerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elektricitetsproduktion baseret på vedvarende energikilder. Der er her tale om et

problem af europæisk karakter.

DE finder det vigtigt, at der i rammeprogrammet stadig gives tilskud til

demonstrationsprocesser. Udviklingsprojekter inden for energi har så store risici, at

firmaer ikke kan stå alene med risikoen.

Dansk Industri (DI) ser positivt på forslaget om at fordoble budgettet i forhold til

6RP, da et sådant løft er nødvendigt for at opfylde Lissabon- målsætningen om

forbedret konkurrenceevne.

DI er tilfreds med de foreslåede forskningstemaer, men foreslår, at der kommer fokus

på især følgende: forskning inden for katalyse og maritime transportformer,

byggesektoren, herunder bygningers indeklima og menneskers konformt, samt

omkostningseffektiv miljøpolitik. Meget høj prioritet bør gives til forskning, der kan

imødegå livsstilssygdomme, energiområdet, og budgettet til nanoteknologi, materialer

og teknologi bør øges.

DI foreslår en udbygning af Marie Curie programmet, så samarbejdet kommer til at

omfatte både den enkelte forsker og vedkommendes forskningsinstitution.

DI støtter oprettelsen af et europæisk forskningsråd (ERC), som bør være uafhængigt

af både europæiske og nationale myndigheder. Der bør være en stærk repræsentation

af både større og mindre virksomheder i bestyrelsen og styringsgruppen for ERC.

For at reducere koordinationsbehovet og store administrative byrder bør der ske en

forenkling af de administrative procedurer og en reduktion af antallet af

projektdeltagere.

DI anbefaler, at der afsættes betydelige midler til instrumenter, som er målrettet til

virksomhederne; det vil først og fremmest sige de traditionelle instrumenter og

CRAFT. DI foreslår flere fleksible projekttyper, herunder et såkaldt 1-1 samarbejde.

Et sådant instrument vurderes at være til gavn ikke mindst for de nye medlemslande.

DI anbefaler, at samspillet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private

virksomheder øges. DI støtter forslaget om etablering af europæiske

teknologiplatforme.

Dansk Industri anbefaler, at der i 7RP tilføjes en hensigtserklæring om, at

den samlede virksomhedsdeltagelse i rammeprogrammet kommer op på

minimum 50 pct. i forhold til det nuværende rammeprogram, hvor

deltagelsen er på 29 pct.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er overordnet tilfreds med det faglige

indhold og finder det positivt med en længere tidshorisont og en fordobling af

midlerne i forhold til 6RP, men har dog bl.a. følgende bemærkninger:

Der bør afsættes flere penge til det europæiske forskningsråd.

INCO bør tilføres øgede midler, da det internationale samarbejde er et meget positivt

aspekt ved EU’s rammeprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør satses på en ressourcemæssig opgradering af tema nr. 6 om

”Miljø” samt især af tema nr. 2 om ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”, der økonomisk er placeret som henholdsvis tredje

mindst og anden mindst betydende tematiske område.

For Miljø skal det anerkendes, at midlerne til dette område er øget

som det er sket på andre områder. Ikke desto mindre kunne de

aktuelle økologiske problemer med vidtgående indflydelse på

sundhed, økonomisk udvikling og politisk stabilitet, godt pege i

retning af en yderligere ressourcetilførsel til dette vigtige område.

KVL vil konkret foreslå, at midlerne til tema nr. 2 forøges via midler

fra EU's landbrugsstøtteordninger. Der ligger stadig mange opgaver

inden for dette tema, som vil være til gavn for både industri og

befolkning, bl.a. opgaver i relation til sundere fødevarer og ernæring.

Det kan også overraske, at tema nr. 4 om nanoteknologi har så lav en andel

af det totale budget. Det burde være klart, at en meget stor del af

erhvervsinteresserne inden for EU (herunder fødevareindustrien) falder

inden for temaerne 2 og 4.

Man bør ikke se så adskilt på områderne sundhed som behandling af

sygdomme (under sundhed) på den ene side og sundere fødevarer og

ernæring under fødevarer, landbrug og bioteknologi på den anden. I stedet

burde man indbygge et helhedssyn på forholdet mellem sundhed som

behandling af sygdomme og den mere forebyggende del af sundheden, som

KVL har gjort det i sin vision om "planter på nye opgaver".

Adskillige steder i forslaget er det udtalt, at store mængder af data og

databaser frembragt i forbindelse med forskning er en begrænsende faktor

for opnåelse af videnskabelige konklusioner. Fra KVL's side skal det foreslås,

disciplinen "multivariat dataanalyse" bliver integreret i

rammeprogramforslaget, idet netop "multivariat dataanalyse" er beregnet til

at analysere store mængder af data.

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder, at den overordnede struktur og indhold i 7RP

repræsenterer en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. DFF har noteret sig, at der i

7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og beskaffenhed, og at

mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering.

Der er behov for en større deltaljeringsgrad i beskrivelsen af ERC. Det bør f.eks.

præciseres, hvordan følgende hensyn sikres for et velfungerende ERC: uafhængighed

til Kommissionen og andre interessenter, samarbejde og grænseflade med nationale

forskningsråd, sikring af faglig troværdighed, gennemskuelig og ubureaukratisk

evalueringsproces samt begrænsning af ansøgningsmængde.

Efter DFF’s mening bør ERC sammensættes og fungere, så der ikke kan rejses tvivl

om, at midlerne uddeles alene efter kvalitetshensyn. De nationale forskningsråd bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte spæde/mindre initiativer, mens det europæiske niveau vil have sin styrke ved

store initiativer samt initiativer, der kan fremme mobilitet og samarbejde på tværs af

landene. Et forventet misforhold mellem volumen af ansøgninger og budgetrammer

vil kunne modvirkes gennem den profil, ERC vil få. Et elitært råd, bemandet med højt

kvalificerede forskere, der sikrer gennemførsel af fagligt troværdige

evalueringsprocesser baseret alene på kvalitetsvurderinger af ansøgninger af en vis

volumen vil i sig selv begrænse ansøgningsmængden.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har med særlig interesse noteret sig det

nye forslag om Fælles teknologiinitiativer. Dette udspil falder i god tråd med

DSF’s forslag om innovationsaccelererende forskningsplatforme (IAFP).

DSF foreslår at der i den faglige prioritering lægges særlig vægt på de

udvalgte emner og områder for IAFP’erne:

10.

Vand – fremtidens strategiske ressource

Sundhedsindsats med basis i biologiske forsvarsmekanismer

Brugerdreven innovation og forretningsudvikling i videnøkonomien

Biologisk produktion – nyttige produkter fra fornybare ressourcer

Globale designdrevne produktionsplatforme

Vedvarende energi sat i system

Fra nanovidenskab til nanobaserede produkter

Sunde og sikre fødevarer

Højteknologisk instrumentudvikling – en dansk spydspids

Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen

DSF’s bestyrelse og programkomiteer vil foreslå, at opmærksomheden fra dansk side i

de videre forhandlinger i særlig grad rettes mod:



at lette virksomhedernes muligheder for at deltage i programmet, fx at give

SMV’er en reel mulighed for at deltage i de store aktioner teknologiske

platforme og Fælles teknologiinitiativer



at vilkårene for videndeling indrettes hensigtsmæssigt for virksomheder, bl.a.

uden tvungen deling af al baggrundsviden



at tværgående projektforslag kan blive tilgodeset



at forskeruddannelsesaktiviteter også skal indgå i de tematiske programmer



at ”flat rate” finansieringsmodellen indføres generelt



at intentionerne om at forenkle procedurer og at lette de administrative byrder

for ansøgere og bevillingshavere føres ud i livet.

DSF har med glæde noteret sig, at såvel energi som miljø er højt prioriterede temaer.

Der synes at være en prioriteringsskævhed i form af et meget højt tentativt beløb til

”Informations- og kommunikationsteknologi” i forhold til ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”.

Nanofotonik er et interessant område for danske interesser, og det burde prioriteres på

linje med nanoelektronik under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og

ny produktionsteknologi”.

DSF foreslår, at der i afsnittet om ”Miljøteknologi”, ”Teknologivurdering, -

verifikation og –afprøvning” under temaet ”Miljø” tilføjes ”systemer” til de nævnte

emner ”processer, teknologier og produkter”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nye tema ”Sikkerhed og rummet” bør deles i to.

Afslutningsvis udtrykker DSF en forhåbning om, at den nationale danske indsats vil

kunne matche EU’s initiativer og bidrage til en styrket europæisk forskningsindsats på

en række vigtige teknologiske områder.

ECTP-Denmark (ECTP), der er et nyetableret offentlig-privat partnerskab mellem alle

byggeriets aktører, finder det positivt, at de mindre samarbejdsprojekter igen har fået

en mere central placering. ECTP finder dog, at der bør anføres noget mere specifikt i

7RP vedr. den forventede størrelse på samarbejdsprojekter for at sikre en forskydning

mod STREP og mindre projekter.

Teknologiplatformenes placering og rolle i 7RP bør ifølge ECTP fremgå mere klart.

ECTP finder det generelt uheldigt, at der ikke fokuseres mere på den europæiske

byggesektor.

Under ”Sundhed” savner ECTP en fokusering på bygningers indeklima og

menneskers komfort. Inden for byggeri, anlæg og ejendom er der et stort potentiale i

anvendelsen af IKT. Der er et behov for i denne sammenhæng at koble IKT med en

bedre forståelse af brugernes situation ved at inddrage discipliner som f.eks.

psykologi, kognition og samfundsvidenskab.

Under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny

produktionsteknologi” bør fokus fastholdes på byggesektorens behov i relation til

både produktionsteknologier og nye materialer.

ECTP foreslår, at der under ”Miljø (herunder klimaændringer)” tilføjes et afsnit om

tilpasning af bygninger til klimaændringer

Under ”Transport” foreslås tilføjet ”Udvikling af urbane elementer der understøtter

bæredygtig transport”.

Under ”Samfundsøkonomi og humaniora” foreslås fokus på demografiske

forandringers betydning for urban udvikling og ny former for urban planlægning og

administration i samarbejde mellem den offentlig og private sektor.

Elkraft og Eltra (EE) finder, at der er formuleret en bred dækning af

energiindsatsområderne. Under overskriften ”Intelligente energinet”er der dog behov

for at styrke og prioritere udviklingen af værktøjer til en optimal integrering af

fluktuerende elektricitetsproduktion for fornybare energikilder. Denne udfordring er

ikke lokalt begrænset, men har i fremtiden bred europæisk karakter.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan støtte det brede

forskningsmæssige fokus i syvende rammeprogram, med inddragelse af nye

forskningsområder og med mulighed for, at teknologiplatformene kan være

med til at sætte fælles forskningsprioriteter og mål. FRI forventer, at de nye

forskningsområder og inddragelsen af teknologiplatforme vil styrke mere

erhvervsorienterede forskningsmål og fremme synergieffekter mellem flere

forskningsfelter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har en særlig interesse i tre af de overordnede temaer;

”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”,

”Energi” og ”Miljø”, da Danmark besidder kernekompetencer, ikke mindst i

relation til byggeri og forskning inden for byggeri, bygninger og bymiljø.

FRI ser sammen med en række andre aktører inden for dansk byggeri et

særligt potentiale for en styrket forskningsindsats inden for : ”Energi,

indeklima og ventilation”, ”Økonomi og processer”, ”Byudvikling”,

”Materialer” og ”Slutbrugerværdier i byggeriet”. Forskning inden for disse

områder vil dels fremme den fælles målsætning om et lavere energiforbrug i

bygninger og dels skabe øget effektivisering i byggeriet. For DFU er det

derfor væsentligt, at disse områder indtænkes som forskningsområder under

7RP, og at teknologplatformene får indflydelse på fastlæggelsen af fælles

forskningsprioriteter og mål.

Forskningscenter Risø (Risø) støtter en særlig indsats for at fremme videndeling og

forskermobilitet og for en højere grad af samarbejde både inden for

forskningstemaerne og gennem fælles udnyttelse og udbygning af

forskningsinfrastrukturen.

Risø finder, at det er vigtigt at fastholde, at formålet med EU’s rammeprogram er at

skabe en strategisk europæisk forskningsindsats, der er fuldt på højde med indsatsen

uden for EU. I forlængelse heraf finder Risø det uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke

eksplicit lægger op til at fastholde EU's globale førerposition inden for vindenergi og

distributionsteknologi. Risø finder, at vindenergi er et særligt dansk prioriteret

område, og bør derfor præciseres som aktivitet under temaet ”Energi”.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) hilser velkommen, at

der med forslaget til 7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes

rolle og beskaffenhed og at mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere

central placering. Det er FKK’s opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme

humanistiske forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's

rammeprogrammer.

FKK finder det glædeligt, at der er tale om en væsentlig forøgelse af midlerne

til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Imidlertid er der tale om

en disproportionalitet, når der til tema 3: ”Informations- og

kommunikationsteknologi” er afsat hele” 28% af midlerne til de tematiske

områder, mens der kun er afsat 2% til tema 8: ”Samfundsøkonomi og

humaniora”. Midlerne til tema 8 fortsat er utilstrækkelige i forhold til de

deltagende hovedområders størrelse.

FKK foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer.

Her er gengivet nogle mere overordnede synspunkter:

Inden for sundhed bør der forskes i de sociale og kulturelle aspekter af

sygdom. Ligeledes bør der forskes i de kulturelle aspekter af IKT. Under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljø bør der forskes i befolkningens ikke-monetære værdifastsættelse af

miljøpåvirkningen. FKK fremhæver ligeledes forskning i oplevelsesøkonomi

samt forskning i kultur i relation til sikkerhed.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council

(ERC) udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der

vilje til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Såvel i selve forslaget som i kommende særprogrammer og senere

opslag om støtte af forskningsinfrastruktur bør der henvises eksplicit til

mulighederne for inddragelse af samfundsvidenskabelig og humanistisk

forskning.

Det er positivt, at der i højere grad er åbnet for tværgående

forskning på tværs af de prioriterede temaer, herunder for inddragelse af

humanistiske og samfundsvidenskabelige dimensioner i de enkelte temaer.

FSE frygter imidlertid, at fagkundskab inden for humaniora og

samfundsvidenskab ikke vil være tilstrækkeligt repræsenteret i de respektive

bedømmelsespaneler og anbefaler, at der også kaldes på bedømmere inden

for humaniora og samfundsvidenskab, således at den tværgående kvalitet

sikres inden for de enkelte prioriterede temaer.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) finder det glædeligt, at 7RP lægger op til

en forstærket indsats på det grundvidenskabelige område. De fire programmer

”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter” giver mulighed for bottom-up

initieret forskning. Også etableringen af ERC hilses velkomment. Et økonomisk løft

til fri forskning er tiltrængt, men ERC skal ikke lægge beslag på nationale midler.

Den tværgående komponent ”marin forskning” bør opprioriteres i de enkelte temaer

især under ”Miljø”. FNU foreslår, at temaet ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”

udvides til ”Fødevarer, landbrug, akvakultur, fiskeri og bioteknologi”. En skarp

marin/maritim profil skal ifølge FNU ses i forhold til Danmarks geografiske

placering, forskningsområdets vigtighed samt tilstedeværelsen af flere internationale

stærke forskningsmiljøer.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder det overordentligt glædeligt, at

humaniora og samfundsvidenskab har fået en selvstændig plads blandt de prioriterede

forskningstemaer.

Med forslaget til 7RP er der sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes

rolle og beskaffenhed, og mindre samarbejdsprojekter har igen fået en mere

central placering. Det er rådets opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme

samfundsvidenskabelige forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's

rammeprogrammer.

FSE konstaterer med tilfredshed, at der i højere grad er åbnet for en

tværdisciplinær

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilgang til de prioriterede temaer. Rådet har således forventninger om, at

formuleringen af tema 8 ikke udelukker humanioras og samfundsvidenskabs

deltagelse i andre temaer. Samfundsvidenskaben er et centralt område inden

for

mange andre temaer, dels som en nødvendig forudsætning for forståelsen af

årsagerne til teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger, dels som

nødvendig forudsætning for muligheden for en samfundsmæssig

konsekvensvurdering heraf.

FSE foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer.

Her er gengivet nogle overordnede synspunkter:

Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er relevant både mht.

anvendelse og læring af IKT metoder, men også for innovation, forskning og

udvikling af nye metoder og tekniske løsninger. Det er påfaldende og

problematisk, at de foreslåede aktiviteter under ”Samfundsøkonomi og

humaniora” ikke omfatter velfærdsstatsforskning.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council (ERC)

udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er vilje

til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Imidlertid er initiativet beskrevet meget skitseagtig, og en tydeligere

beskrivelse af ERC's formål og opgaver efterlyses. Det bør afklares, hvordan

man definerer samarbejdet og grænsefladen mellem ERC og de nationale

forskningsråd, og hvordan det sikres, at initiativet omfatter alle

videnskabelige hovedområder. FSE advarer dog mod, at tematisering

anvendes som metode til at hindre oversubskription, hvorved ERC blot vil

blive et nyt rammeprogram ”en miniature”.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) er særdeles tilfreds med

Kommissionens satsning under temaet ”Sundhed”, der ligger tæt op ad

prioriteringerne i den danske sundhedsvidenskabelige forskning. DFF forventer

derfor, at 7RP vil få afgørende betydning for udviklingen i fremtidens

sundhedsvæsen. Ligeledes finder FSS det relevant at styrke forskning i

centralnervesystemets sygdomme, cancer og andre kroniske sygdomme – herunder

gigtsygdomme.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder, at den overordnede

struktur og indholdet i 7RP er en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. FTP finder

det positivt, at der lægges op til en større fleksibilitet i anvendelsen af instrumenter.

FTP opfordrer til, at der kommer en afklaring af teknologiplatformenes placering og

rolle.

FTP støtter etableringen af et europæisk forskningsråd (ERC). ERC’s uafhængighed

og en fagligt dækkende ansøgningsbehandling bør sikres. Der bør ske en afklaring af

samarbejde og grænseflade til de nationale forskningsråd. Det bør klart fremgå, at

ERC kan støtte forskning inden for alle fagområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTP hilser det velkomment, at Marie Curie aktiviteterne styrkes, men anbefaler, at

også forskere fra tredjelande, f.eks. fra Asien og USA kan opnå støtte.

FTP savner en begrundelse for fordelingen af budgettet mellem de ni

tematiske områder, herunder en begrundelse for det meget store beløb til

Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Omvendt finder FTP de

midler, der foreslås afsat til fødevarer, landbrug og bioteknologi, energi og

miljø, alt for beskedne.

FTP foreslår en række tekstændringer i beskrivelsen af de ni tematiske

områder. Her gengives nogle mere overordnede synspunkter: Vindenergi bør

beskrives mere eksplicit. Under miljøtemaet bør der være en stærkere

betoning af studiet af ”forureningsstoffers” omsætninger i jord, vand og

atmosfære som grundlag for udvikling af forudsigelsesværktøjer. Forskning i

vandressourcer bør indtage en mere central plads. Den grundlæggende

miljøforskning bør betones betydeligt mere, da Danmark står stærkt her.

FTP finder, at områderne ”sikkerhed” og ”rummet” bør være to adskilte

temaer. Under temaet ”rummet” bør det specificeres, hvilke emner EU

særligt ønsker at støtte.

GTS finder overordnet, at den foreslåede struktur i 7RP er

tilfredsstillende og operabel, men ser samtidig grund til at advare

mod, at rammeprogrammets opbygning yderligere kompliceres under

de videre forhandlinger.

I særdeleshed udtrykkes tilfredshed med konceptet omkring de

europæiske teknologiplatforme (”European Technology Platforms”),

som mange GTS-virksomheder allerede har positive erfaringer med.

Afgørende for konceptets fortsatte bæredygtighed bliver dog det

reviderede regelgrundlag for statsstøtte til forsknings- og

udviklingsaktiviteter, der pt. er under revision i Generaldirektoratet

for konkurrence.

Adskillige instrumenter i 6RP har ifølge GTS ikke fungeret optimalt.

Hovedproblemerne vurderes i den forbindelse at være:

1) krav om meget store projekter - både mht. antal partnere og

budget,

2) der er afsat for få midler til de mindre projekter CRAFT og

STREP med deraf følgende lavere succesrate,

3) fortsat betydelige administrative byrder i forbindelse med

ansøgning og rapportering til Kommissionen.

Der bør fra dansk side arbejdes for bedre incitamenter og muligheder

for SMV’er ved i højere grad at tillade åbne indkaldelser, så ansøgere

kan søge løbende. Tilsvarende vil det være ønskeligt at indarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUREKA-programmets SMV-mekanisme i 7RP. GTS mener i den

forbindelse, at det vil være modstrid med danske interesser at basere

denne på et ”juste retour” princip.

I forlængelse af ovenstående grundsynspunkt anbefaler GTS, at der

fra dansk side arbejdes for at tilføre flere midler til CRAFT, da denne

projekttype er meget velegnet til den typiske danske

virksomhedsstørrelse.

Ligeledes anbefaler GTS, at der fra dansk side arbejdes på at afsætte

en større del af 7RP-budgettet til STREP, da denne projekttype har

fungeret godt.

For det tredje anbefales det, at der fra dansk side arbejdes på at

ændre konceptet bag kollektiv forskning (Collective Research). GTS

anbefaler, at man fra dansk side arbejder for at afskaffe ordningen til

fordel for flere midler til CRAFT og STREP, subsidiært at ordningen

bedre tilpasses til danske virksomhedernes og brancheorganisationers

behov.

Endvidere bør det overvejes at genindføre den tidligere så populære

Exploratory Awards ordning for SMV'er (støtte til forprojekter), der

fungerede som et godt afsæt til at hjælpe SMV'er ind i et forsknings-

og udviklingsprojekt. Parallelt hermed kan peges på den nye danske

forprojektordning, der ligeledes synes at bidrage til, at markant flere

danske SMV'er overhovedet overvejer at søge om deltagelse i

rammeprogrammet.

Opdelingen af temaerne ”Miljø” og ”Energi” imødeses af GTS med

forventning, da det vil skabe større fokus på hvert enkelt tema, dog

kan GTS beklage, at bevillingerne er noget begrænsede. Inden for

begge temaer har Danmark stærke kompetencer og er med i front

forskningsmæssigt, hvorfor det set med danske øjne vil være ønskeligt

med en opprioritering af områderne.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for at styrke

vandressourcers placering i det tematiske miljøprogram.

Hydrodynamik og Morfodynamik er et eksempel på et

forskningsområde, hvor Danmark er helt i front pga. en stærk

national gruppe, der har forstået at vedligeholde sin position via en

række EU projekter, hvor man har samarbejdet med konkurrenter i

de øvrige lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS betragter med velvilje det øgede fokus på IKT – uagtet at den

danske deltagelse i rammeprogrammet hidtil ikke har været på et helt

tilfredsstillende niveau.

Endelig anbefaler GTS, at der på tværs af de tematiske programmer

arbejdes på, at metrologi og standardisering får en mere prominent

plads i 7RP. Baggrunden er, at industrien i sammenhænge mellem

materialeforskning (især nanoteknologi) og store faciliteter

(synkrotroner og neutroner) i stigende grad efterspørger

kvalitetssikring, i form af netop metrologi og standardisering.

En særlig del af Marie Curie programmet fokuserer på at støtte

længerevarende forsknings- og udviklingsaktiviteter mellem den

akademiske verden og erhvervslivet – herunder især SMV’er.

Generelt ønskes det fra GTS’ side, at der ikke kun fokuseres på den

snævert forskningsrelaterede infrastruktur, men på hele den

teknologiske

infrastruktur,

herunder

test-,

analyse-

demonstrationsfaciliteter, for derved at få udbredt programmet og

dækket den kritiske overgangsfase fra forskning til faktisk (og

praktisk) innovation.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for, at kun ”flat rate

finansieringsmodellen” benyttes i 7RP. Indførelse af ”flat rate” som

det bærende finansieringsprincip vil sikre, at alle aktørtyper stilles

lige i forhold til den økonomiske ranking/prioritering af

projektforslag.

H:S Direktionen (HS) finder det glædeligt, at der er sket en væsentlig øgning

af EU’s nuværende budget for forskning og udvikling.

Der bør gøres en indsats for europæiske forskeres adgang til forskningsinfrastruktur, og

i den forbindelse bør der lægges stor vægt på samarbejde om etablering af den

nødvendige infrastruktur.

HS så gerne, at der sker en større satsning i programmet for at styrke

forskerrekruttering, -uddannelse og -mobilitet samt for at skabe mere attraktive

karriereveje for forskere i Europa.

HS opfordrer til, at der under ”Sundhed” foretages en mere specifik satsning

på grundforskning som et supplerende element i den europæiske

forskningspolitik med henblik på at fremme excellence i europæisk forskning.

HS anbefaler administrative forenklinger i rammeprogrammet samt at

virkemidlerne i programmet anvendes mere fleksibelt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) noterer sig med tilfredshed, at

der lægges op til en mærkbar styrkelse af den hidtidige indsats inden for

Marie Curie programmet, og at der udover uddannelsesaspektet for yngre

forskere nu også rettes en øget opmærksomhed mod stadig uddannelse og

udvikling på alle trin i en forskers karriere.

KUF er dog bekymret for, at det i 7RP alene bliver muligt at gennemføre

forskeruddannelsesaktiviteter under ”Mennesker”-delen. KUF anbefaler, at

der fra dansk side gives udtryk for nødvendigheden af, at

forskeruddannelsesaktiviteter kan indgå som en integreret del af de tematiske

programmer.

Københavns Universitet (KU) anser det for særligt positivt, at der i

rammeprogrammets tema ”Sundhed” fokuseres på transnationel forskning,

sundhedsteknologi og ”health care”.

KU hilser forslaget om de humanistiske og samfundsvidenskabelige emner

velkomment. I en europæisk - EU- synsvinkel er der en lang række områder

inden for de humanistiske forskningsområder, som er interessante for EU at

støtte: den menneskelige identitet, kulturel diversitet og identitet, menneskers

sprog og udtryksformer samt deres historie, tænkning og forskelligartede

kulturer. Samfundsmæssigt udgør kulturområdet en voksende del af den

nationale indtjening, idet samfundet udvikler sig fra industrisamfundet mod

service- og vidensamfundet. KU kunne derfor forestille sig en bedre

finansiering heraf, set i lyset af det potentiale disse områder rummer, og de

opgaver EU står overfor.

KU støtter den samfundsvidenskabelige vinkel, der er lagt i

forskningsområdet ”Sikkerhed”. KU foreslår, at der indføjes et afsnit

om immunologi, med sigte på biologisk terrorbekæmpelse.

KU ser gerne, at budgettet for et ERC udvides væsentligt, således at

det udgør mere end 20 % af det samlede rammeprograms budget.

KU håber, at de formulerede ønsker om forenkling af de

administrative procedurer bliver virkeliggjort i det 7RP. Anvendelsen

af projektinstrumenttypen ”Networks of Excellence”(NoE) bør efter

KU’s mening begrænses eller afvikles, primært fordi den

overvældende administrative arbejdsbyrde ikke står mål med det

økonomiske bidrag. KU anbefaler derfor, at de mindre koncentrerede

projekter bevares og udvides i det kommende rammeprogram.

KU ønsker desuden, at proceduren med to-trins ansøgninger

fortsætter og udvides til flere områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KU finder det yderst uklart, hvorledes Fælles Teknologiinitiativer

tænkes implementeret.

KU mener, at kravet om mindst 15 % SME deltagelse har vist sig at

være uhensigtsmæssig og forslår derfor en mindre rigid grænse.

Landbrugsraadet (LR) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens forslag i stor

udstrækning falder sammen med de ønsker, LR tidligere har fremsat, både hvad angår

en fordobling af budgettet og valg af forskningstemaer. Landbrugsraadet fremhæver,

hvor vigtigt det er at fastholde et produktionsnært fokus på, hvordan man kombinerer

økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i europæisk landbrug og gartneri.

Her kan forskning i udnyttelsen af ny teknologi som IKT og nanoteknologi inddrages.

I forbindelse med forskning i non-food produkter og processer savner LR ét vigtigt

område, nemlig prydplanter og væksthuse.

Selv om det er vigtigt at prioritere forskningsemner, der formuleres under de

forskellige europæiske teknologiplatforme, er det ligeså vigtigt ikke at inddrage visse

primærorienterede forskningsområder på jordbrugs- og fødevareområdet, som kan

have store kommercielle potentialer og stor betydning for andre EU-politiske mål som

bæredygtighed og landdistriktsudvikling. Forskning i fremtidens produktionssystemer

i jordbruget, forbedret råvarekvalitet, naturforvaltning og en række non-food

produktionsområder nævnes som eksempler.

LR støtter, at instrumenterne fra 6RP videreføres i 7RP, om end der bør være en større

fleksibilitet, som bl.a. kan sikre en øget deltagelse af SMV'er.

LR foreslår, at den danske regering tager initiativ til etableringen af et ERA-net på

jordbrugs- og fødevareområdet.

LR efterlyser et analysearbejde med henblik på etableringen af forskningsprogrammer

i medfør af Traktatens art. 169.

LR støtter forslaget om at etablere et europæisk forskningsråd. Rådet skal

udelukkende støtte forskning af den højeste europæiske kvalitet (excellence).

Der skal ske en koordinering med de nationale forskningsrådsgivende

systemer for at undgå overlap. Det er vigtigt at fastholde ”bottom-up”

forskning som modvægt til ”top-down” forskningen. Den frie

nysgerrighedsdrevne forskning er afgørende for, at man kan opretholde og

opbygge europæisk spydspidsforskning.

LR opfordrer til, at man i mobilitetsprogrammet yder støtte til længerevarende

ansættelse af post-docs i virksomheder og forskningsinstitutioner. Landbrugsrådet

anbefaler dernæst en genindførelse af ”Marie Curie Industry

Host Fellowships” (5. rammeprogram).

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder forslaget til 7RP meget positivt

først og fremmest fordi det lægger op til en fordobling af budgettet. LO ser

desuden forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsråd som et godt

initiativ, der sikrer, at EU’s forskningspolitik i højere grad end tidligere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medvirker til at understøtte den forskerinitierede grundforskning. Samtidig

finder LO det positivt, at forslaget sætter fokus på videnoverførsel og på

virksomhedernes anvendelse af forskning.

LO efterlyser en mere ligelig fordeling af midlerne mellem den strategiske og

frie forskning, og mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.

I de listede forskningsfelter bør der ikke blot fokuseres på den ”hårde”

teknologi og teknik. Den sociale dimension og de ”bløde” humanistiske og

samfundsvidenskabelig områder bør også inddrages. LO finder, at 7RP kan

være med til at skabe grundlaget for en mere forskningsbaseret brugerdreven

innovation. Investeringer inden for kombination af videnskaber, koblet til

brugerdreven innovation kan måske blive et særkende for europæisk

erhvervsliv. Med andre ord skal det tværdisciplinære element styrkes, og der

bør stilles eksplicitte krav om tværfaglighed i forhold til konkrete

forskningsprojekter.

LO ser positivt på sammenhængen med andre relevante programmer, bl.a.

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

For at sikre en god kobling mellem 7RP og CIP er det væsentligt at udvikle

mere effektive instrumenter til at sprede og sikre anvendelse af viden –

særligt i forhold til mindre og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at de

netværk, der opbygges med henblik på videnspredning, ikke blot bliver

fokuseret på ”high technology” større virksomheder, men også på de

brugerdreven virksomheder. Det er vigtigt, at netværkene inddrager hele

videninfrastrukturen fra universiteter over erhvervs-/handelsskoler og

teknologiske videnformidlere.

LO finder det utilfredsstillende, at finansieringsgrundlaget for 7RP ikke er på

plads. Hvis den endelige finansiering skulle blive betydeligt mindre, er det

væsentligt, at man ikke blot fjerne hele ”blokke” og på den vis risikerer at

forrykke de afgørende balancer, f.eks. mellem de ni temaer, herunder

indsatsen i forhold til den humanistiske og samfundsvidenskabelige

forskning.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) finder at en fordobling af EU’s

nuværende budget for forskning og udvikling er udtryk for en visionær

ambiotion om at brige RU tilbage på den globale dagsorden, når det drejer

sig om innovation, videnspredning og videndeling. LIF opfordrer regering og

Folketing til at bakke op om rammeprogrammet og kæmper for. at det

afsatte ressourcer til programmet forsvares.

LIF foreslår, at der fra dansk side i EU tages initiativ til:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Markant styrkelse af grundforskning, herunder etablering af en EU-

forskningsfond for støtte til forskning på særlige perspektivrige

områder.



Øget udbud af kvalificerede forskere inden for natur- og

sundhedsvidenskab



Styrke videnskabeligt samarbejde virksomheder og myndighedr

immel med henblik på at fremme en hurtig og effektiv udvikling af

nye sikre lægemidler.

LIF finder at temaerne ”Sundhed” og ”Nanovidenskab, nanoteknologi,

materialer og ny produktionsteknologi” er de vigtigste.

LIF opfordrer til at de administrative krav og procedurer begrænses til et

absolut minimum.

LIF opfodrer til, at Danmark bakker op om initiativt ”New safe medicines

faster”. Et initiativ der har til formål at reducere udviklingstiden på nye

lægemidler, samtidig med at den kontrollerende myndighed er med i

udviklingen af nye modeller og procedurer for en hurtigere udviklingsproces.

Rektorkollegiet (RK) finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for en

forenkling af administration, regler og finansiering og understreger, at forenklingen

ikke må resultere i slækkede krav til kvaliteten i forskningsprojekterne.

RK mener, at det europæiske forskningsråd bør tildeles en større del af

rammeprogrammets midler end planlagt, idet RK forudsætter, at de samlede bevilliger

til rammeprogrammet øges markant.

RK finder det beklageligt, at der er afsat forholdsvis begrænsede ressourcer til

humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og finder samtidig, at det er relevant

at inddrage samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i nogle af de øvrige

temaer, eksempelvis til afklaring af etiske og økonomiske konsekvenser af forskning i

sundhed, fødevarer og nanoteknologi.

Roskilde Universitetscenter (RUC) konstaterer med glæde, at de ni temaer under

”Samarbejde” favner relativt bredt. RUC finder dog, at temaet ”Samfundsøkonomi og

humaniora” kun i meget ringe og snæver grad orienterer sig mod humaniora. RUC

opfordrer til, at man er opmærksom på de begrænsede definitioner/beskrivelser af

området ”Samfundsøkonomi og humaniora” og fæster lid til, at rammeprogrammet

også vil støtte forskning inden for det humanistiske område.

Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) finder, at der fra dansk side

skal lægges stor vægt på anvendelsen af vedvarende energiteknologi. Da det

imidlertid står klart, at der fortsat i en lang årrække vil skulle anvendes fossile

brændsler for at sikre forsyningssikkerheden, er udvalget enig i, at også øget

effektivitet og miljøvenlighed i anvendelsen af fossile brændsler skal

prioriteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REFU finder, at forslaget fokuserer for entydigt på CO2 udskillelse og

deponering. Det er helt afgørende, at man også prioriterer nedbringelsen af

miljøpåvirkningen i forbindelse med anvendelse af fossile brændstoffer. I den

forbindelse anbefales at også andre virkemidler end CO2 deponering

inkluderes.

Følgende danske styrkeområder inden for energiforsyning og

energianvendelse bør prioriteres: ”Vedvarende energi el-produktion”,

”Vedvarende Energi brændsler”, ”Intelligente energinet”,

”Energieffektivisering” samt ”Videngrundlaget for energipolitik”.

Endelig finder REFU, at der er afsat for store midler til fission i forhold til de

midler, der anvendes til ”ikke nukleare” formål.

Foreløbig dansk holdning

Danmark finder, at forslaget til rammeprogram har et indhold, som kan yde et

substantielt bidrag til realiseringen af den nye Lissabon-strategi, som bl.a. skal føre

til, at Europa bliver ledende i udviklingen af fremtidens bærende teknologier.

Danmark hilser velkommen, at rammeprogrammet i højere grad end tidligere giver

mulighed for at inddrage alle videnressourcer i Fællesskabet fra grundforskning til

innovation.

Vi finder derudover, at forslaget har et indhold, som giver danske miljøer gode

muligheder for at deltage i europæiske forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Danmark kan overordnet set støtte den struktur, Kommissionen har

foreslået for opbygningen af syvende rammeprogram.

EF-rammeprogrammet

Danmark støtter forslaget om et syvårigt rammeprogram, som tidsmæssigt

svarer til længden af de finansielle perspektiver for Unionen. Vi støtter derfor

Kommissionens forslag om, at der efter tre år foretages en evaluering af

rammeprogrammets forløb. Danmark vil arbejde for, at medlemslandene

sikres reel mulighed for at foretage de nødvendige ændringer i

rammeprogrammets målsætning, faglige indhold samt

gennemførelsesbestemmelser.

Danmark støtter forslaget om en fordobling af budgettet for

rammeprogrammet og foreslår, at 20 pct. af midlerne anvendes til

grundforskning.

Derudover lægger Danmark vægt på, at der tildeles

menneskelige ressourcer øgede midler.

Danmark anerkender behovet for at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser. Der er dog et stort behov for at forenkle det nuværende regelsæt

for indsendelse af ansøgninger og de regler, der gælder for indgåelse af

kontrakter mellem forskningskonsortier og Fællesskabet. Danmark støtter

forslaget om, at alle forskningsaktiviteter skal gennemføres under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overholdelse af grundlæggende etiske principper. Der er dog behov for, at

der på passende sted foretages en nærmere præcisering af, hvilke konkrete

etiske principper der vil blive anvendt.

Danmark støtter overordnet de ni foreslåede temaer, som skønnes at være et

godt grundlag for at sikre den nødvendige balance mellem kontinuitet og

fornyelse i rammeprogrammet. Generelt for alle temaerne finder Danmark

det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig tilgang, således at der også tages

hensyn til grænsefladerne mellem temaerne, f.eks. mellem ”Sundhed” og

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”, mellem ”Miljø” og ”Energi” og

mellem ”Energi” og ”Transport”. Danmark lægger vægt på, at der afsættes

midler til forskning i mulighederne for dyrkning og anvendelse af GM-

afgrøder og andre anvendelser af gensplejsning – til gavn for samfundet –

herunder i forhold til landene i den tredje verden.

Danmark foreslår at opdele temaet ”Sikkerhed og rummet” i to selvstændige

temaer, da de to emner grundlæggende kun i begrænset omfang har fælles

målsætning og fagligt indhold.

Fælles teknologiinitiativer

Som noget nyt foreslår Kommissionen, at der gennemføres fælles

teknologiinitiativer på grundlag af traktatens artikel 171 eller art. 166.

Danmark stiller sig i udgangspunktet positivt til at undersøge mulighederne

for i et vist omfang at iværksætte fælles teknologiinitiativer, når det skønnes,

at denne samarbejdsform kan yde et særligt bidrag til styrkelse af det

europæiske samarbejde. Kommissionens foreløbige udspil viser, at der er tale

om et fleksibelt instrument, som kan tilpasses behovet ved de enkelte

initiativer. Der er dog behov for en nærmere afklaring af, hvorledes og efter

hvilke principper teknologiinitiativerne vil blive etableret,

herunder hvordan

man vil sikre en passende deltagelse fra SMV’er og medlemslandene.

Danmark lægger vægt på, at den relevante industri bakker op om indholdet af

de enkelte fælles teknologiinitiativer. Det skal samtidig sikres, at

grundlæggende principper om udvælgelse efter kvalitet og konkurrence om

midlerne fastholdes.

I. Samarbejde

II. Idéer

Grundforskning

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der som led i

rammeprogrammet etableres et europæisk forskningsråd (ERC), som har til

opgave at finansiere grundforskning, hvor udvælgelseskriteriet er højeste

videnskabelige kvalitet. Forskningsrådet sammensættes af højt kvalificerede

forskere, som får ansvaret for tilrettelæggelsen af Rådets arbejde,

retningslinier for støtte mv. Forskningsrådet bør efter dansk opfattelse være

uafhængigt af Kommissionen og medlemslandene. Det forventes, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsrådet årligt udarbejder en redegørelse til Rådet og Europa-

Parlamentet om planerne for de kommende år og resultatet af det forløbne

års arbejde.

Danmark lægger vægt på, at ERC bliver operationel samtidig med syvende

rammeprogram og at ERC etableres som en selvstændig organisation med et

råd, der træffer afgørelsen om anvendelsen af de tildelte midler, etablering af

et selvstændigt sekretariat og ansættelse af personale samt arbejdsplaner for

rådets arbejde. ERC fastlægger desuden tilrettelæggelsen af arbejdet med

løsningen af de tildelte opgaver, indkaldelse af ansøgninger,

evalueringsprocedurer og tildeling af midler. Fra dansk side finder vi, at art.

171 kan udgøre det nødvendige legale grundlag for en beslutning i Rådet.

III. Mennesker

Danmark kan give fuld støtte til ideen om at gøre Europa mere attraktiv for

de bedste forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering,

forskeruddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. En af

forudsætningerne for en vækst i Europa er, at der bliver uddannet flere

forskere og at der skabes bedre muligheder for mobilitet - ikke mindst inden

for de nye teknologiske satsningsområder. Fra dansk side vil vi derfor arbejde

for, at uddannelses- og mobilitetsaktiviteterne også indgår som en integreret

del af de større forskningssatsninger under de tematiske programmer. På

samme måde vil vi fra dansk side arbejde for at styrke uddannelses- og

mobilitetsaktiviteterne på tværs af erhvervsliv og de offentligt finansierede

forskningsinstitutioner.

Fra dansk side er vi ikke afvisende over for forslaget om mulighed for

samfinansieringsordninger med nationale mobilitetsprogrammer.

Støtten til forslaget afhænger imidlertid af, om der findes modeller

hvor fordelene ved samfinansiering opvejer ulemperne ved en mere

kompliceret beslutningsproces.

IV. Kapaciteter

Forskningsinfrastruktur

Danmark er enig i behovet for en styrket europæisk indsats for at sikre

etablering af ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen

til sådanne faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling

og forskeruddannelse på højeste niveau. Forskningsinfrastrukturer bør ikke

kun prioriteres inden for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men

også inden for samfundsvidenskab og humaniora. Danmark kan støtte

udviklingen af en bedre og effektiv europæisk ramme for tilrettelæggelse af

beslutningsprocesser og samarbejde, og finder ligeledes, at samarbejdet i

ESFRI bidrager til en nyttig afklaring af behovet for investeringer i europæisk

infrastruktur.

Danmark kan i udgangspunktet støtte hovedlinierne i det foreliggende

forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Der lægges fra dansk side stor vægt på, at der skabes gode muligheder for

virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet, herunder at der udvikles

forenklede mekanismer, der skaber grundlag for, at små og mellemstore

virksomheder får optimale muligheder for at udnytte EU’s investeringer i

udvikling og innovation.

Danmark lægger vægt på, at de instrumenter, der har vist sig attraktive for de

små og mellemstore virksomheder at deltage i, videreføres under syvende

rammeprogram.

Det foreslås, at der gennemføres særlige aktioner med henblik på at fremme

forskning for SMV-sammenslutninger. Fra dansk side kan forslaget i

princippet anbefales, men erfaringerne fra sjette rammeprogram tyder på, at

tilrettelægningen af denne type af støtte kun i et vist omfang har fungeret

efter hensigten. Såfremt ordningen skal videreføres, er der behov for en

ændring af den praktiske tilrettelæggelse.

Det overvejes fortsat, om det er hensigtsmæssigt at opstille

ét overordnet

mål for virksomhedsdeltagelsen i

hele

rammeprogrammet.

Det forekommer

umiddelbart mere hensigtsmæssigt at opstille konkrete mål i de

enkelte relevante særprogrammer.

Forholdet mellem videnskab og samfund

Danmark kan støtte forslaget om, at der som i sjette rammeprogram

gennemføres aktiviteter, der analyserer samspillet mellem videnskab og

samfund. Der lægges vægt på aktiviteter, der fremmer befolkningens

forståelse for forskningsinvesteringers betydning for samfundsudviklingen.

Mindst lige så vigtigt er aktiviteter, der giver borgerne et grundlag for at tage

stilling til udviklingen af nye teknologier og deres anvendelse.

Danmark lægger vægt på, at aspekter af samspillet mellem videnskab og

samfund, der knytter sig til de forskellige tematiske forskningsområder under

overskriften Samarbejde, indtænkes i forskningsaktiviteterne på dette

område. Desuden støttes fortsættelsen af et særskilt program, der kan

imødekomme nye udfordringer i samspillet mellem videnskab og samfund.

Budget

I bilag II har Kommissionen foreslået en vejledende fordeling af budgettet.

Da der er stor usikkerhed om det endelige budget på grund af stilstanden i

forhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007 – 2013, har man fra

dansk side ikke taget stilling til fordeling af budgettet på de forskellige afsnit i

forslaget til rammeprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark foreslår dog, at 20 pct. af midlerne anvendes til grundforskning.

Derudover lægger Danmark vægt på, at der tildeles menneskelige

ressourcer øgede midler.

Euratom-programmet

Danmark kan acceptere, at der af formelle grunde gennemføres et femårigt

program med en planlagt forlængelse på to år, så beslutning om

rammeprogrammerne træffes samtidigt.

Kommissionen foreslår et samlet budget på 3.092 mio. EUR. Danmark vil

arbejde for, at det samlede budget begrænses mest muligt, idet vi respekterer

de indgåede aftaler om gennemførelsen af ITER.

De samlede aktiviteter inden for fusion skal tilrettelægges med udgangspunkt

i de nye internationale forpligtelser i forhold til ITER. Der vil derfor være

behov for en revurdering af støtten til de nationale støtteprogrammer og

andre aktiviteter på fusionsområdet, så det sikres, at de samlede investeringer

i fusion udnyttes optimalt i forhold den samlede målsætning for ITER.

På området fission lægger man fra dansk side særlig vægt på områderne

håndtering af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse.

Vedr. fission vil Danmark arbejde for at reducere omfanget af

aktiviteter, der har til formål at videreudvikle fissionsteknologi,

jf. målsætning. Endvidere vil Danmark være meget restriktiv

med hensyn til omfanget af midler til fission.

0-0-0

Vedrørende formandskabets kompromisforslag foreslås det fra dansk

side, at resultaterne af den løbende overvågning af implementeringen

af rammeprogrammet forelægges Rådet, så Rådet jævnligt får

mulighed for at drøfte behovet for ændringer i tilrettelæggelsen af

rammeprogrammet.

Vedrørende GMO lægges der fra dansk side vægt på, at der under

tema 2 ikke alene fokuseres på forskning i sikkerhedsaspektet i

forbindelse med GMO, men også forskning i mulighederne for

dyrkning og anvendelse af GM-afgrøder og andre anvendelser af

gensplejsning – til gavn for samfundet - herunder i forhold til landene i

den tredje verden.

Vedrørende styrkelsen af evalueringskriterierne som foreslået af

formandskabet foreslår Danmark en yderligere konkretisering af

evalueringen af ERC, som skal finde sted i 2008, og at evalueringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal resultere i en ændring af ERC’s struktur med udgangspunkt i

traktatens artikel 171.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7.

rammeprogram er en integreret del af.

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det

nukleare energiprogram bliver på 6.120 mio. EUR i 2007 stigende til 16.200 mio.

EUR i 2013, jf. tabel 1.

Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total 2007-13

EF-

5.661,937 7.171,102 8.664,398

10.303,115

11.968,401

13.592,136

15.364,746

72.725,871

ramme-

program

met

Euratom

458,419

549,172

675,653

696,520

711,748

(807,453)

(835,665)

(4.734,63)

program

-met

I alt

6.120,356 7.720,274 9.340,043

10.999,635

12.680,149

(14.399,589)

(16.200,411)

(77.460,501)

Note: Budgettallene for Euratom-programmet i 2012 og 2013 er indikative, da programmet kun løber til 2011, dog med mulighed for

forlængelse til 2013.

Nærhed

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud respekterer

subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten.

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU’s og

medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem

medlemslandene.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

10.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. april forud

for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. april 2005 samt den 3. juni forud for

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 7. juni 2005. Udvalget har modtaget

grundnotat af 1. juni 2005 samt samlenotater af henholdsvis 5. april 2005, 24.

maj og 29. september 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Kommissionens meddelelse ”More Research and Innovation –

Investing for Growth and Employment: A Common Approach”

KOM(2005) 488 endelig

= Rådskonklusioner

(nyt notat)

1. Baggrund og indhold

a) Meddelelsen

Ved relanceringen af Lissabon-strategien i foråret 2005 udpegede Det Europæiske

Råd viden og innovation som ét af tre vigtige indsatsområder med henblik på

realiseringen af Lissabon-strategien.

Meddelelsen ”More Research and Innovation – Investing for Growth and

Employment: A Common Approach” udpeger de nærmere initiativer på

fællesskabsniveau inden for viden og innovation i tråd med det nye EU-

medlemslande-partnerskab, der baserer sig på de såkaldte integrerede retningslinier,

de såkaldte nationale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon Program.

Kommissionen har tidligere som led i Lissabon-strategien udarbejdet særskilte

meddelelser om såvel forsknings- som innovationsområdet. Kommissionen har

imidlertid som led i den reviderede Lissabon-strategi valgt at udarbejde en integreret

meddelelse, der adresserer hele forsknings- og innovationsspektret.

Meddelelsen oplister i alt 19 initiativer, der vil blive igangsat på forsknings- og

innovationsområdet med henblik på at fremme forskning og innovation til gavn for

den europæiske vækst og beskæftigelse.

Initiativerne er grupperet under følgende fire overskrifter:

1. Forskning og innovation i hjertet af EU’s politikker

2. Forskning og innovation i hjertet af EU’s finansiering

3. Forskning og innovation i hjertet af erhvervslivet

4. Forbedrede forsknings- og innovationspolitikker.

Blandt de 19 initiativer er allerede kendte initiativer såsom det 7. rammeprogram for

forskning og udvikling og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation

(CIP). Men også helt nye initiativer som f.eks. netværksskabende aktiviteter som PRO

INNO og ”INNO net”, der inden for innovationsområdet skal fremme netværk mellem

medlemslandene ligesom inden for de tilsvarende ”OMC net” og ERA-NET på

forskningsområdet.

b) Udkast til Rådskonklusioner

Formandskabet har med henblik på Rådsmødet den 28. november udsendt et udkast til

Rådskonklusioner, der tager udgangspunkt i ovennævnte meddelelse.

Der lægges bl.a. op til, at Rådet med henvisning til den relancerede Lissabon-strategi

endnu engang fremhæver betydningen af forskning og innovation som et nøgleområde

for Europas konkurrenceevne, og at der er behov for en indsats på dette områder på

alle niveauer, i EU, nationalt og regionalt, herunder at øge investeringerne i forskning

og udvikling med henblik på opfyldelsen af Barcelona-målsætningen om at de

samlede investeringer i forskning og udvikling skal nærme sig 3 pct. frem mod 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såvel medlemslandene som Kommissionen opfordres til at iværksætte de konkrete

initiativer i meddelelsen.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Høring i Danmark

Sagen blev behandlet i EF-Specialudvalget for forskning den 14. november 2005, hvor

der ikke fremkom bemærkninger.

Andre landes holdning

Det forventes at alle medlemslande kan tilslutte sig forslaget til Rådskonklusioner.

Foreløbig dansk holdning

Danmark hilser det velkomment, at det endnu engang bekræftes, at forskning og

innovation er vigtige områder for realiseringen af Lissabon-strategien, og at der endnu

en gang lægges vægt på behovet for at landene lever op til Barcelona-målsætningen

om et investeringsniveau for forskning og udvikling på 3 pct. af BNP. Danmark er

enig i, at der er behov for at sikre en sammenhængende indsats inden for forskning og

innovation, men også at øvrige EU-politikker, hvor det er relevant, inddrager

forsknings- og innovationsaspektet.

Danmark hilser det velkomment, at der opfordres til etableringen af et indre marked

for forskere, men savner, at de videregående uddannelser i højere grad ses i

sammenhæng med forskning og innovation.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant for punktet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant for punktet.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Rumpolitik

Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)

Godkendelse af retningsliner (efter Rumrådet)

(nyt notat)

Baggrund

I de senere år er relationen mellem ESA og EU blevet udbygget. Konkret har dette

blandt andet udmøntet sig i en Rammeaftale mellem EU og ESA fra maj 2004.

Aftalen fastlægger en række formål og områder for samarbejde, specielt udvikling af

en europæisk rumpolitik, som kan sammenkoble EU´s efterspørgsel på tjenesteydelser

og anvendelsen af rumteknologier til gennemførelse af dets politikker med den

ekspertise, som ESA råder over.

På foranledning af Rammeaftalen har der indtil nu været afholdt to møder i det

såkaldte Rumråd, der består af ESA-ministrene og forskningsministrene fra EU-

medlemslandene. På de to møder har man på et overordnet plan afstukket linierne for

en europæisk rumpolitik, herunder rollefordelingen mellem EU og ESA.

Det første møde i Rumrådet blev afholdt den 25. november 2004, hvor dels

Konkurrenceevnerådet, dels ESA’s Råd, vedtog et sæt rådskonklusioner om

en europæisk rumpolitik til vedtagelse i løbet af 2005.

På det andet møde i Rumrådet den 7. juni 2005, godkendtes et sæt konkrete

retningslinier for udarbejdelse af en europæiske rumpolitik.

Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet).

Som konsekvens af, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et endeligt budget

for EU i perioden 2007-2013, kommer Rumrådsmødet d. 28. november – det tredje i

rækken – fortrinsvist til at omhandle GMES (Global

Monitoring

for

Environment

and

Security).

Der vil desuden være to mindre punkter på dagsordenen for Rumrådsmødet.

Det drejer sig dels om en status fra det fælles EU/ESA Sekretariat om udarbejdelsen

af en europæisk rumpolitik og om omfanget af relaterede nationale rumprogrammer,

dels om retningslinier for Europas internationale samarbejde med andre rumnationer.

Fokuset på GMES er valgt i overensstemmelse med ministrenes meldinger på

rumrådsmødet i juni 2005 om EU’s rolle i dette projekt.

GMES

Formålet med at sætte GMES på dagsordenen er, at der i den nærmeste fremtid skal

træffes nogle vigtige beslutninger om projektet, og at der således skal vedtages nogle

præmisser for GMES projektets videre udvikling. GMES er under forberedelse, i

såvel EU- som i ESA-regi med en lang række definitionsstudier m.v. Der udestår

vigtige spørgsmål om blandt andet den fremtidige ledelsesstruktur og finansiering.

Kommissionen planlægger at udsende en meddelelse om GMES inden længe.

Status for udarbejdelse af en europæisk rumpolitik og relaterede nationale

rumprogrammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at det fælles EU/ESA Sekretariat vil skitsere en ny tidsplan for

fremdriften af en europæisk rumpolitik. Den nye tidsplan forventes at sigte på en

vedtagelse af rumpolitikken inden 2008.

Det forventes endvidere, at det fælles EU/ESA Sekretariat vil give et samlet overblik

over størrelsen og karakteren af nationale rumbevillinger, med henblik på at

understrege vigtigheden af, at rumindsatsen fra EU og ESA spiller sammen med

nationale tiltag.

Retningslinier for Europas internationale samarbejde med andre rumnationer

Det forventes, at det fælles EU/ESA Sekretariat dels vil informere om, hvilke lande

EU har bilaterale rumsamarbejdsaftaler med, dels vil skitsere en plan for udarbejdelse

af en strategi for Europas fremtidige internationale rumsamarbejde, som et led i en

europæisk rumpolitik.

Godkendelse af retningslinier (efter Rumrådet).

Ligesom på de to forrige Rumrådsmøder, lægges der op til vedtagelse af et

sæt retningslinier, denne gang udelukkende vedrørende den videre fremdrift

af GMES projektet.

De vigtigste budskaber i de foreslåede retningslinier er:



GMES har strategisk betydning for Europa.



GMES skal være bruger-drevet.



GMES tjenesterne skal, hvor det vil være mest effektivt, leveres af

den private sektor.



Der skal defineres en ledelsesstruktur for GMES.



Der bør udarbejdes en model for hvordan eksisterende og planlagte

nationale målingskapaciteter mv. kan blive inddraget i GMES med

henblik på at udnytte ressourcer bedst muligt og undgå overlap.



Det anbefales, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger en plan

for finansieringen af EU-delen af GMES, dels selve

infrastrukturelementerne, dels omkostninger forbundet med levering

af tjenester.



ESA’s intention om at lancere ”GMES Space Component

Programme” på den kommende ESA Ministerkonference hilses

velkommen. Det er vigtigt, at ESA’s indsats på ruminfrastrukturdelen

af GMES nøje følger Kommissionens konklusioner angående krav til

systemet.



Det anbefales, at der snarest udarbejdes en datapolitik vedrørende

adgangen til de data, der bliver tilgængelige via GMES.



Forslag om, at der nedsættes en gruppe, der skal komme med forslag

til den langsigtede ledelse og implementering af GMES, hilses

velkomment.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Høring i Danmark

Sagen blev behandlet i EF-Specialudvalget den 14. november, hvor der ikke fremkom

bemærkninger.

Andre landes holdning

Retningslinierne vedrørende GMES har været behandlet på en række møder i en

fælles EU/ESA arbejdsgruppe benævnt ’The High Level Space Policy Group’. De

foreliggende retningslinier forventes at møde generel tilslutning blandt

medlemslandene.

Foreløbig dansk holdning

Danmark lægger stor på vægt, at GMES er bruger-drevet og tager udgangspunkt i

brugernes behov, når konkrete elementer af GMES skal defineres.

Fælleskabet/Kommissionen er en af de vigtigste brugere, men GMES bør også dække

nationale behov. Danmark lægger således vægt på, at data om de polare områder

prioriteres.

Danmark finder, at GMES skal udvikles som en infrastruktur, der

gør det muligt for mange aktører – private, offentlige mv. - at

operere i fællesskab. Dette indebærer et behov for, at der udvikles en

data-tilgængelighedspolitik for GMES.

GMES-data bør i princippet være frit tilgængelige. GMES bør

opfattes som en offentlig infrastruktur, der leverer data til mange

forskellige brugere på en effektiv og billig måde.

Danmark kan støtte, at en stor del af de midler, der bliver afsat til

rumaktiviteter under det syvende rammeprogram for forskning og

teknologisk udvikling, anvendes til GMES.

Danmark anbefaler, at der snarest tages hul på drøftelsen af den konkrete

operationalisering af GMES.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant for punktet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant for punktet.

10.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg