Europaudvalget 2005-06
2694 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
222087_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. november 2005
/2004-222-154
/EBST/sml
Kommissionens forslag til rådsbeslutning om indførelse af endelige
antidumpingforanstaltninger på import af opdrætslaks fra Norge.
Resumé
Kommissionen har tilbage i 2004 og starten af 2005 forsøgt at indføre be-
skyttelsesforanstaltninger på import af opdrætslaks fra Norge i form af ta-
rifkvoter, men har måttet opgive sådanne bl.a. efter dansk og fransk ind-
bringelse af beslutningen for Rådet. I april 2005 indførte Kommissionen en
foreløbig antidumpingtold, der den 1. juli 2005 blev afløst af en mindste-
pris. Kommissionen har den 16. november 2005 fremsat udkast til forslag
om endelige antidumpingforanstaltninger på import af opdrætslaks. Der
lægges i forslaget op til en fortsættelse af mindsteprissystemet for en perio-
de på 5 år.
Et endeligt forslag forventes vedtaget på et senere rådsmøde. Senest den
22. januar 2006 skal Kommissionen offentliggøre, om der indføres ende-
lige antidumpingforanstaltninger.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har på basis af klager fra et fåtal af skotske og irske lakse-
producenter om påstået dumping fra Norge arbejdet for at indføre restriktio-
ner ved import af laks fra Norge. Kommissionen har tilbage i 2004 og star-
ten af 2005 forsøgt at indføre beskyttelsesforanstaltninger i form af tarifkvo-
ter, men har måttet opgive sådanne bl.a. efter dansk og fransk indbringelse
af beslutningen for Rådet. I april 2005 indførte Kommissionen en foreløbig
antidumpingtold, der den 1. juli 2005 blev afløst af en mindstepris.
Ifølge antidumpingforordningen skal Kommissionen senest 9 måneder efter
iværksættelsen af midlertidige foranstaltninger fremsætte forslag til endeli-
ge foranstaltninger, som skal vedtages af rådet med simpelt flertal. Kom-
missionens udkast til forslag af 16. november 2005 om endelige foranstalt-
ninger lægger op til en fortsættelse af mindsteprissystemet for en periode på
5 år. Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-Traktatens artikel 133.
Forslaget omfatter:
Fortsættelse af mindsteprissystemet
Opkrævning af et garantibeløb, der tilbagebetales, hvis det påvi-
ses, at mindsteprisen er overholdt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
222087_0002.png
2/4
Fastholde mindsteprisen på 2,80 euro/kg fersk laks med mulighed
for løbende at vurdere denne pris i forhold til markedsudviklingen
og ændringer i de norske produktionsomkostninger.
Udkast til forslag om endelige foranstaltninger skal drøftes på møde i an-
tidumpingkomiteen den 1. december 2005. Kommissionen lægger særligt
op til en drøftelse af tre konkrete tekniske elementer, som afhængig af
medlemslandenes holdninger, kan komme til at indgå i et endeligt forslag
eller tages ud af det foreløbige udspil fra Kommissionen. Det drejer sig
om:
Hvorvidt norske producenter, der ikke har samarbejdet i undersø-
gelsen af dumping, skal pålægges en højere told.
En justering af mindstepriser på filet og portioner efter dansk
anmodning, således at tredjelande ikke opnår en omkostningsfor-
del ved forarbejdning af fersk laks.
Pålæggelse af en ekstratold, som tilbagebetales, hvis det påvises,
at mindsteprisen er overholdt. Dette af hensyn til at sikre foran-
staltningens effektivitet. Hvis der reelt er betalt en lavere pris end
mindsteprisen, udlignes denne forskel ved at tilbageholde indbe-
talt ekstratold.
Et endeligt forslag forventes vedtaget på et senere rådsmøde. Senest den
22. januar 2006 skal Kommissionen offentliggøre, om der indføres ende-
lige antidumpingforanstaltninger.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen finder ikke, at beslutningen har betydning i forhold til
nærhedsprincippet. Regeringen deler denne opfattelse.
4.
Gældende dansk ret
Beslutningen omhandler alene EU-ret.
5.
Høring
Sagen er løbende blevet drøftet i Handelspolitisk Specialudvalg, hvor der
har været støtte til regeringens linie.
Sagen er ligeledes løbende blevet drøftet med Dansk Fisk og Danmarks
Fiskeeksport Forening, som repræsenterer forarbejdningsindustrien.
Danmark har som storimportør af fersk laks fra Norge til henholdsvis for-
arbejdning og reeksport til Sydeuropa stor interesse i at kunne operere på
et frit marked. Da der tegner sig et markant flertal for forslaget, er det in-
dustriens holdning, at man vil kunne leve med de lavest mulige mindste-
priser på fersk laks forudsat, at der som minimum sikres lige konkurren-
cevilkår for forarbejdede produkter, såfremt verdensprisen falder under
mindsteprisen. Man ønsker dermed, at mindsteprisen på forarbejdede va-
rer (filet og portioner) fastsættes på et passende niveau, således at den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
222087_0003.png
3/4
norske forarbejdningsindustris adgang til lavere råvarepriser ikke udkon-
kurrerer den danske forarbejdningsindustri inden for filet og portionspro-
dukter. I modsat fald risikerer den danske forarbejdningsindustri at blive
udkonkurreret af tredjelande både på ferskvaremarkedet og på markedet
for forarbejdede produkter.
6.
Andre landes holdninger
Der har blandt medlemslandene været et flertal for at finde en langvarig
løsning, der kan beskytte EU's producenter uden at skade EU's forarbejd-
ningsindustri. Der har således ikke været flertal for at indføre en foreløbig
antidumpingtold, da det vil medføre, at der tages penge ud af markedet til
skade for forarbejdningsindustrien, mens indførelsen af mindstepriser
medfører, at pengene bliver i sektoren og i langt mindre omfang risikerer
at skade forarbejdningsindustrien. Et markant flertal af medlemslandene
har dermed kunnet støtte, at Kommissionen den 1. juli 2005 erstattede
den foreløbige antidumpingtold med et mindsteprissystem. Det er vurde-
ringen, at der også vil være et klart flertal for en fortsættelse af mindste-
prissystemet.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark har i hele sagsforløbet talt for frihandel og været yderst skepsis
overfor Kommissionens konklusioner. Der har særligt fra dansk side væ-
ret rejst stor tvivl om Kommissionens beregningsgrundlag og mangelful-
de analyse af Fællesskabets interesse, herunder det økonomiske forhold,
at EU's forarbejdningsindustri med godt 8.000 beskæftigede er væsentlig
større end EU's opdrætssektor, hvor godt 200 personer er beskæftiget.
Fra dansk side er det fortsat holdningen, at laksemarkedet bør være frit,
men da det vurderes overvejende sandsynligt, at Kommissionen kan opnå
et markant flertal blandt medlemslandene til indførelse af endelige an-
tidumpingforanstaltninger, vil man fra dansk side arbejde for at opnå det
bedst mulige resultat for den danske forarbejdningsindustri.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Beslutningen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det foreliggende forslag eller et revideret forslag, hvor der er taget højde for
de danske synspunkter, vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser, såfremt verdensmarkedsprisen er højere end mindste-
priserne. De samfundsøkonomiske konsekvenser i det tilfælde, hvor ver-
densmarkedsprisen er under mindsteprisen, vil afhænge af den konkrete for-
skel i priserne. Ved væsentlige forskelle i priserne kan det ikke udelukkes,
at det vil få negativ effekt for produktion, eksport og beskæftigelsen i lakse-
erhvervet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
222087_0004.png
4/4
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
I forbindelse med forelæggelsen den 3. juni 2005 af Rådsmødet (Konkur-
renceevne) den 6. juni 2005 har økonomi- og erhvervsministeren oriente-
ret om sagen. Endvidere har Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2005
modtaget et notat om EU’s antidumpingregler og status i laksesagen.