Europaudvalget 2005-06
2695 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
17. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005
– dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den
1. december 2005 – vedlægges Transport- og Energiministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for så vidt angår energidelen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
16. november 2005
J.nr.:
Ref.: SVF
Samlenotat
Rådsmøde (energidelen af Transport, Telekommunikation og
Energi) den 1. december 2005
Foreløbig dagsorden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
1. Bedre regulering: Implementering og status for det indre marked for el
og gas
Politisk debat
2. Klimaforandring og bæredygtig energi
Politisk debat og (evt.) rådskonklusioner
3. EU internationale energirelationer
a. Status for EU-Rusland Energi Dialogen og Det Permanente
Partnerskabsråd (PPC)
b. (evt.) EU-OPEC dialogen
c. Energi Traktaten (med Sydøsteuropa)
d. Energi Charter Traktaten
Orientering ved Formandskabet og Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0004.png
4
1. Bedre regulering: Implementering og status for det indre
marked for el og gas
1.
Baggrund og indhold
Under dette dagsordenspunkt lægger formandskabet op til en politisk debat
om status for gennemførelsen af det indre marked for el og gas.
El- og gasdirektiverne blev vedtaget i sommeren 2003 med en frist for
implementering i de nationale lovgivninger den 1. juli 2004. Langt fra alle
medlemslande overholdt denne frist. Eksempelvis fik Tyskland først sat de
nødvendige love i kraft den 1. juli i år.
Som baggrund for debatten forventes Kommissionen i medfør af
bestemmelser i el- og gasdirektiverne at fremlægge en meddelelse om
medlemslandenes implementering af direktiverne, der om nødvendigt er
ledsaget af forslag til yderligere fællesskabsregulering. Kommissionen har dog
ved flere lejligheder i løbet af i år på forhånd tilkendegivet, at der især i lyset
af den forsinkede implementering ikke skønnes at være et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag om virkningen af direktiverne til at det vil være berettiget at
overveje eventuelle nye indgreb til opstramning.
Ud over meddelelsen forventes Kommissionen at fremlægge en statusrapport
om arbejdet med en særlig sektorundersøgelse af konkurrenceforholdene i el-
og gasmarkederne. Denne sektorundersøgelse gennemføres i regi af
kommissæren for konkurrence, mens kommissæren for transport og energi
står for meddelelsen.
Begge dokumenter forventes først fremlagt ganske få dage før rådsmødet.
Formandskabet har i det lys valgt at fremlægge et oplæg med en række
spørgsmål med henblik på at strukturere debatten i rådet. Spørgsmålene
vedrører bl.a.
-
tilstrækkeligheden i den eksisterende EU-lovgivning,
-
muligheden for at øge lovgivningens effektivitet gennem ikke-
lovgivningsmæssige redskaber, fx udveksling af ”best practice”,
overvågning og rapportering og foranstaltninger til at øge
transparensen,
-
hvilke foranstaltninger der kan træffes for at øge handelen med el og
gas over grænserne,
-
hvordan man kan fremskynde udviklingen af regionale markeder
som et skridt på vejen mod målet om et samlet indre el- og
gasmarked,
-
hvorvidt de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige
ressourcer og kompetencer til at udføre deres hverv, og om der er
behov for at øge deres samarbejde med de nationale
konkurrencemyndigheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0005.png
5
2.
Nærhedsprincippet
Der foreligger ikke noget forslag fra Kommissionen.
3.
Gældende dansk ret
Der er ikke tale om noget forslag til retsakt.
4.
Konsekvenser for Danmark
Resultatet af den politiske debat forventes ikke at få umiddelbare
lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller
samfundsøkonomiske konsekvenser. Ej heller forventes den at have
betydning for beskyttelsesniveauet.
5.
Høring
Formandskabets oplæg vil ikke blive sendt i høring.
6.
Forhandlingssituationen
Alle medlemslandene finder, at de foreslåede spørgsmål er et godt grundlag
for debatten på rådsmødet. Der er også bred enighed om, at det i lyset af den
forsinkede implementering og deraf følgende manglende erfaringsgrundlag
med det nye regelsæt er for tidligt at overveje eventuelle nye
lovgivningsinitiativer.
Mange lande ønsker imidlertid, at der gøres en indsats for at styrke ikke-
lovgivningsmæssige redskaber til at fremme markedsintegrationen, herunder
fx udveksling af erfaringer, fortsat overvågning og rapportering samt
styrkelse af det videre arbejde med henblik på at opnå en bedre integration af
de nationale markeder.
7.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
8.
Dansk holdning
Det er generelt i dansk interesse, at el- og gasliberaliseringen gennemføres
effektivt og hurtigt. Danmark har valgt at satse på at opnå et reelt fungerende
marked for derved at sikre forbrugerne interesser bedst muligt. Ifølge
regeringens energistrategi skal ”barrierer for konkurrence (…) først og
fremmest imødegås gennem fælles EU-regulering, hvor konkurrencereglerne
og mulighederne for at sanktionere dem skal styrkes. Endvidere kan der være
behov for at revidere de eksisterende direktiver mhp. at sikre ejermæssig
adskillelse mellem de nationale systemoperatører fra kommercielle interesser,
samt sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har de nødvendige beføjelser
og bliver reelt uafhængige af politiske og kommercielle interesser”. Der er for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0006.png
6
tiden imidlertid ikke støtte til en revision af direktiverne og Kommissionen er
ikke parat endnu til at tage initiativer i denne retning.
9.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det indre marked for el og gas har været forelagt for Folketingets
Europaudvalg adskillige gange. El- og gasdirektiverne blev forelagt med
henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med Det Europæiske Råds møde
den 15.-16. marts 2002, jf. aktuelt notat af 15. februar 2002, sendt til
Folketingets Europaudvalg den 15. februar 2002. Senest blev sagen nævnt til
orientering i udvalget den 22. november 2002, forud for rådsmødet den 25.
november 2002.
2. Klimaforandring og bæredygtig energi
KOM(2005)265
1.
Baggrund og indhold
Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af det overordnede tema
med udgangspunkt i en række spørgsmål om behovet for politiske initiativer
til fremme af bæredygtige energiformer.
Drøftelsen skal bl.a. afdække samspillet mellem energipolitiske tiltag og
indvirkning på klima- og konkurrenceforhold. Eventuelle konklusioner på
drøftelsen kan blive vejledende for Kommissionen i udarbejdelsen af den
kommende Handlingsplan for energieffektivitet som ventes fremlagt i første
halvdel af 2006.
Formandskabet har fremlagt udkast til Rådskonklusioner, der giver politisk
opbakning til prioritering af bæredygtig energi. Hovedvægten er helt
overvejende lagt på energieffektivitet, mens problemstillingen omkring
klimaforandringer kun i mindre omfang adresseres direkte.
I konklusionerne nævnes, at transportsektoren har et særligt stort potentiale
for energibesparelser og det fremhæves, at en øget indsats for udvikling af
mere energieffektive teknologier dels er nødvendig, dels indebærer betydelige
erhvervspotentialer for virksomhederne i EU.
Kommissionen opfordres til at basere den kommende handlingsplan for
energieffektivitet på grundige cost-benefit-analyser og overveje alle typer af
tiltag for at fremme mere effektiv energianvendelse. Kommissionen
opfordres ligeledes til at inddrage energieffektivitet i den kommende revision
af EU’s bæredygtighedsstrategi.
Til at understøtte drøftelsen under dette punkt har Formandskabet endvidere
tilføjet Kommissionens Meddelelse ”Grønbog om energieffektivisering –
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0007.png
7
eller hvordan vi kan få mere ud af mindre”. Grønbogen blev præsenteret på
Rådsmødet (energi) den 29. juni 2005.
Grønbogen er et vigtigt element i kommissær for energi, Andris Piebalgs’
energipolitiske prioriteringer, som gør en forbedring af energieffektiviteten til
et hovedindsatsområde. Grønbogen skitserer et ambitiøst program, der skal
medvirke til at sikre realisering af omkostningseffektive energibesparelser
svarende til 20 % af EU’s nuværende energiforbrug.
Indholdet af Grønbogen er beskrevet mere uddybende i grundnotat af 14.
oktober 2005.
2.
Nærhedsprincippet
Punktet indeholder ikke forslag til retsakter og påvirker dermed ikke
nærhedsprincippet.
Grønbogen om energieffektivitet lægger op til, at der vil blive fremlagt
konkrete forslag. Det nævnes således eksplicit, at en fremtidig styrket indsats
bør omfatte aktiviteter såvel på fællesskabsniveau som på nationalt, regionalt
og lokalt niveau. Der er selvstændige afsnit der beskriver mulige initiativer på
alle disse niveauer.
Det er regeringens opfattelse, at en række kommende initiativer til fremme af
energibesparelser med fordel kan gennemføres på EU-niveau. Dette er dels
begrundet i, at der er tale om fælles markeder for
energieffektiviseringsteknologier og at der gennem fælles regulering derfor
kan opnås større og billigere besparelser end gennem national regulering.
Dels vil national regulering kunne medføre tekniske handelshindringer.
3.
Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner er ikke omfattet af dansk ret.
De initiativer der forventes i grønbogen om energieffektivisering vil muligvis
berøre følgende dansk lovgivning på energibesparelsesområdet:
Lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) fastlægger de
overordnede rammer for prioritering og planlægning af de fremtidige
energispareaktiviteter, således der kan opnås størst mulig effekt i forhold til
indsatsen. Loven indeholder ligeledes rammerne for implementering af
energimærkningen af apparater og produkter.
- Net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme og naturgas er med
hjemmel i henholdsvis elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om
naturgasforsyning med tilhørende bekendtgørelser pålagt at arbejde for
fremme af energibesparelser hos forbrugerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0008.png
8
- Loven om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr, som
indeholder hjemmel til at udmønte EU-krav om energieffektivitet.
4.
Konsekvenser for Danmark
Udkastet til rådskonklusioner vil ikke få direkte konsekvenser for Danmark.
I relation til grønbogen om energieffektivitet er det forventningen, at den
ikke vil give anledning til lovgivningsmæssige ændringer af betydning, da
Danmark i mange år har gjort en omfattende indsats med hensyn til
energieffektivisering. Ligeledes forventes der ikke større statsfinansielle eller
administrative konsekvenser. Det kan også forventes at initiativer i medfør af
grønbogen vil få en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og
i EU.
5.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring eksternt.
Grønbogen om energieffektivitet har været i høring blandt 77 interessenter,
herunder på transportområdet.
6.
Forhandlingssituationen
Det forventes, at indholdet i udkast til konklusioner ikke vil møde modstand.
7.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne. Europa-
Parlamentets udtalelse om grønbogen om energieffektivitet foreligger endnu
ikke.
8.
Dansk holdning
Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusioner, herunder fokuseringen på
energieffektivitet. Danmark vil endvidere kunne støtte forslag om at fremme
udvikling og indpasning af omkostningseffektive vedvarende energiløsninger
i de nationale energisystemer.
Den opprioritering af indsatsen for at fremme energieffektivisering, som
grønbogen om energieffektivisering er udtryk for, ligger fint i forlængelse af
regeringens politik således som den kommer til udtryk i den politiske aftale af
10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og i ”Handlingsplanen
for en fornyet energispareindsats”, september 2005. På en række punkter er
der sammenfald mellem den danske handlingsplan og grønbogen. Det gælder
f.eks. i forhold til begrundelserne for at fremme energibesparelser.
Regeringen prioriterer generelt internationale initiativer, herunder specielt
EU-initiativer til fremme af energieffektivisering og energibesparelser højt.
En internationalt koordineret indsats vil normalt forøge initiativernes effekt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0009.png
9
og reducere omkostningerne. Samtidig betyder det, at erhvervenes
konkurrenceforhold ikke belastes i samme grad som ved national enegang.
Med dette udgangspunkt vil regeringen positivt arbejde for at grønbogen
følges op af konkrete initiativer til en styrkelse af den fælles indsats på
områder, hvor handlinger nødvendigvis må ske på EU-niveau. Det gælder
bl.a. i relation til energiforbrugende produkter, bygninger, transportmidler
mv.
9.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om grønbogen om energieffektivitet blev sendt til Folketingets
Europaudvalg den 25. oktober 2005.
3. EU’s internationale energirelationer
1.
Baggrund og indhold
Under dette dagsordenspunkt vil der blive orienteret om status for
samarbejdet for så vidt angår en række internationale fora mv.
EU-Rusland dialogen og Det Permanente Partnerskabsråd (PPC)
Energidialogen blev lanceret på topmødet mellem EU og Rusland under det
franske formandskab i efteråret 2000. Energidialogen er et led i
bestræbelserne på at etablere et partnerskab mellem Fællesskabet og Rusland
på energiområdet. EU's interesser i samarbejdet med Rusland knytter sig
først og fremmest til import af energiråstoffer fra Rusland, herunder især olie
og gas. Ruslands interesser knytter sig især til EU-investeringer i
energisektoren og overførsel af teknologi samt know-how. Fra EU’s side
føres dialogen af Kommissionen på Fællesskabets vegne. Energidialogen
mellem EU og Rusland er ofte på rådsmødet (energi), som et punkt, hvor
Kommissionen giver en mundtlig orientering, der jævnligt giver anledning til
kritik for manglende inddragelse af medlemslandene og manglende åbenhed
om dialogen.
På det tidligere hollandske formandskabs initiativ er der blevet nedsat 4
såkaldte temagrupper, der dækker områderne infrastruktur, investeringer,
energieffektivitet og handel. Under det britiske formandskab er arbejdet i
disse tematiske grupper blevet intensiveret. Desuden har der været afholdt et
første møde på energiministerniveau i Det Permanente Partnerskabsråd (PPC
Energy) den 3. oktober 2005. Formålet med dette møde var at give politisk
støtte til energidialogen og arbejdet i de tematiske grupper samt at forberede
EU-Rusland topmødet den 4. oktober 2005, for så vidt angik energidelen
som udgjorde et hovedpunkt på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0010.png
10
(Evt.) EU-OPEC dialogen
Formandskabet og Kommissionen vil orientere om status for EU-OPEC
dialogen.
Traktat mellem Det Europæiske Fællesskab og staterne i Sydøsteuropa med henblik på
at etablere et integreret energimarked i Sydøsteuropa
Siden Helsingfors-topmødet i december 1999 har EU haft som mål at styrke
stabilitet, sikkerhed og økonomisk udvikling i Sydøsteuropa. Rådet af
energiministre har i rådskonklusioner af 14. maj 2003 hilst etableringen af et
energifællesskab med disse stater velkomment og understreget vigtigheden af,
at der etableres åbne, driftssikre og konkurrencebetonede energimarkeder,
bl.a. gennem rekonstruktion og udvikling af de nødvendige el- og
gasinfrastrukturer.
Kommissionen har siden maj 2004 på mandat fra Rådet forhandlet en
traktat, som etablerer en organisering af et integreret energimarked for
Sydøsteuropa. Forhandlingerne er nu afsluttet, og traktaten blev undertegnet
ved en højtidelighed i Athen den 25. oktober 2005.
Traktaten udstrækker acquis communautaire til landene i Sydøsteuropa
1
og
skaber et indre energimarked dér. Tyrkiet undlod at underskrive traktaten i
sidste minut som følge af problemer med acquis'ets miljøbestemmelser.
Traktaten skaber en fælles ramme for fremtidige investeringer i og
forbedringer af energi og infrastruktur i regionen (anslås til 30 mia. Euro) og
bidrager til at lægge grobunden for disse landes fremtidige indlemmelse i EU.
Samtidig er der skabt grundlag for stabile energi-forbindelser mellem EU og
det Kaspiske Hav og Mellemøsten. Det vil bidrage til at skærpe
konkurrencen på EU's marked og øge energiudbuddet.
Energi Charter Traktaten
På grundlag af forholdene primo november 2005 må det forventes, at der vil
indgå to punkter i orienteringen: 1.) Udpegning/valg af ny generalsekretær
for energicharterets sekretariat, og 2.) Status for de uformelle drøftelser
mellem EU og Rusland om udestående punkter i udkastet til transitprotokol
om transit af energi (d.v.s. gas, olie og el) gennem tredjelande.
En belgisk kandidat, André Mernier, forventes at opnå flertal ved et valg til
stillingen som generalsekretær som afløsning for tyskeren Ria Kemper. Den
nye generalsekretær skal tiltræde den 1. januar 2006.
Mht. protokollen for transit af energi under Energichartertraktaten er det tre
år siden, at de egentlige forhandlinger om regler for transit af energi gennem
1
De kontraherende parter er De Europæiske Fællesskaber, Albanien, Bulgarien, Bosnien og
Hercegovina, Kroatien, FYROM (Makedonien), Montenegro, Rumænien, Serbien, Tyrkiet og
Kosovo.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220355_0011.png
11
lande, som har ratificeret energichartertraktaten, stoppede. Forhandlingerne
blev ”midlertidigt” standset, da formanden for Charterkonferencen, Henning
Christophersen, vurderede, at man var kommet så langt som det var muligt i
et stort forhandlingsforum. Det blev overladt til EU og Rusland at føre
bilaterale drøftelser med henblik på at finde løsninger i de 4 spørgsmål, som
på daværende tidspunkt skilte de to parter. På nuværende tidspunkt ser det
ud til, at der er sket væsentlige fremskridt i drøftelserne på nogle de
udestående punkter, og at der derfor kan være grund til at søge at udnytte det
positive forhandlingsklima til at opnå et acceptabelt resultat på de sidste
punkter.
2.
Dansk holdning
For så vidt angår energidialogen med Rusland ser man fra dansk side dialogen
som et supplement til medlemslandenes bilaterale relationer til Rusland og
Energicharterprocessen. Regeringen er enig i målet: at skabe forudsætninger for
et tættere handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem EU og Rusland på
energiområdet, og at skabe større sikkerhed for EU’s energiforsyning.
Energidialogen dækker et bredt spektrum i Fællesskabets forhold til Rusland og
omfatter derfor områder, hvor kompetencen er delt mellem Rådet og
Kommissionen. Regeringen lægger følgelig vægt på, at medlemslandene
inddrages i dialogen.
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at EU’s aktiviteter i Energidialogen
koordineres med EU’s arbejde inden for rammerne af Energicharterprocessen,
således at der sikres konsistens i EU’s holdning over for Rusland, at
synergimulighederne udnyttes på en effektiv måde, og at dobbeltarbejde undgås.
Fra dansk side støtter man den igangværende EU-OPEC dialog som et
nødvendigt og hensigtsmæssigt middel til at øge energiforsyningssikkerheden.
Med hensyn til Energitraktaten med Sydøsteuropa hilser man fra dansk side
undertegnelsen af traktaten velkommen. Det ligger i forlængelse af konklusionerne
på Det Europæiske Råds møde i København, december 2002, at det udvidede EU’s
nabolande, herunder det vestlige Balkan, trækkes ind i et snævrere samarbejde på
relevante sektorområder, ikke mindst på infrastrukturområdet.
Med hensyn til Energicharteret støtter Danmark EU’s kandidat til posten
som ny generalsekretær for energichartersekretariatet.
Henset til EU's voksende behov for importeret energi støtter Danmark af
forsyningssikkerhedsgrunde, at Fællesskabet aktivt søger
transitprotokolforhandlingerne afsluttet med et positivt resultat.
3.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De pågældende sager har været forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering ved flere lejligheder, senest den 22. november 2002, forud for
rådsmødet (energi) den 25. november 2002, jf. samlenotat af 14. november
2002 sendt til Folketingets Europaudvalg den 14. november 2002.