Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).
Redegørelse af 6/10 2005 om det nordiske samarbejde.
(Redegørelse nr. R 2).
Ministeren for nordisk samarbejde (Connie Hedegaard):
INDLEDNING
Det forløbne år har, set med danske øjne, været et ganske særligt år for det nordiske samarbejde.
Ved årsskiftet overtog Danmark formandskabet for Nordisk M inisterråd fra Island og dermed
muligheden for at kunne præge den nordiske dagsorden og sætte fokus på en række mærkesager.
Foruden arbejdet med implementeringen af formandskabsprogrammet har vi fra dansk side især
arbejdet for at igangsætte reformer af de t nordiske samarbejde på flere centrale områder.
Udgangspunktet for det danske formandskab har været erkendelsen af, at vi lever i en globaliseret
tid med store forandringer i Europa og i verden. Det kræver, at vi er indstillet på løbende at tilpasse
det nordiske samarbejde til de forandringer, som sker omkring os. Omstilling kræver prioritering,
og det skal vi være klar til. Det nordiske samarbejde skal gøre os i stand til sammen at stå stærkere
overfor globaliseringen – både den økonomiske og den politisk e.
Som statsministeren fremhævede ved Nordisk Råds 56.session i Stockholm den 1. november
2004 i forbindelse med fremlæggelsen af Danmarks formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd
for 2005, kan globaliseringen betragtes som en trussel eller en mulighed. Når det blæser op til
storm, kan man enten opstille læhegn eller bygge vindmøller. I Norden har vi traditionelt været
gode til at bygge vindmøller. Det er i denne ånd, de nordiske lande sammen må tackle
globaliseringen.
Den danske regering støtter helhje rtet op om det samarbejde, som foregår inden for rammerne af
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Denne redegørelse viser, at regeringen i 2005 som formand
for Nordisk Ministerråd har ført en aktiv politik inden for det nordiske samarbejde og på mange
afgør ende områder har bidraget til at føre samarbejdet fremad.
DANMARKS FORMANDSKAB FOR NORDISK MINISTERRÅD
Formandskabet for Nordisk Ministerråd varetages på skift af de nordiske lande. I 2005 har Danmark
formandskabet for Nordisk Ministerråd.
Regeringen fremlagde i oktober 2004 sit formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd »Norden
i en ny tid: Viden, dynamik og samarbejde«.
Temaet henviser til nødvendigheden af, at det nordiske samarbejde er dynamisk og tager de
udfordringer op, som følger af globaliserin gen.
I formandskabsprogrammet stilles skarpt på områder, hvor der er en klar nordisk nytte af det
nordiske samarbejde, og Danmark ønsker i den forbindelse at understrege vigtigheden af nordisk
samarbejde om livslang læring, innovation og udvikling af samar bejdet mellem forskning og
erhvervsliv. Et nordisk samarbejde på disse områder er nyttigt, fordi de nordiske lande sammen kan
mere end hver for sig.
Det afgørende for det nordiske samarbejdes fremtid er også, at det til stadighed er drevet af viljen
til forandring, har politikernes og offentlighedens interesse og sidst men ikke mindst er i stand til at
give politiske resultater til gavn for borgerne i de nordiske lande.
Der er tre overordnede og tværgående temaer for formandskabsprogrammet:
- Viden og innovation
- Norden uden grænser
- Effektivitet i det nordiske samarbejde
Overskriften »Viden og innovation« henviser til, at Danmark finder det vigtigt, at det nordiske
samarbejde anvendes til at gøre de nordiske lande stærkere og mere konkurrencedygtige
internationalt inden for forskning og innovation.
Formandskabet har ønsket at arbejde for at konsolidere de nordiske videnssamfund i en
globaliseret verden og styrke vort samarbejde om innovation og forskning. Der er derfor i 2005
blevet lagt særlig vægt på
anbefalingerne i hvidbogen om forskning og innovation og
gennemførelse af det innovationspolitiske samarbejdsprogram.
Overskriften »Norden uden grænser« henviser til, at der desværre fortsat eksisterer mange
barrierer for et mere integreret Norden både fo r nordiske statsborgere og for erhvervslivet.
Formandskabet har derfor i samarbejde med den særlige repræsentant og tidligere statsminister Poul
Schlüter fremskyndet arbejdet med fjernelse af grænsehindringer i Norden og Østersøregionen og
tillige inddraget bekæmpelsen af grænsehindringer for små og mellemstore virksomheder som et
særligt fokusområde.
Dette skyldes, at de nordiske lande eksporterer og importerer flere varer og tjenesteydelser fra
hinanden end fra noget andet sted. Selvom det indre marked i EU også fungerer i Norden i kraft af
Islands og Norges medlemskab af EØS, er der fortsat mange grænser i Norden, der stiller sig i vejen
for navnlig små og mellemstore virksomheder. Norden som hjemmemarked skal understøttes ved
en fokuseret indsats for at mindske grænsehindringer for disse virksomheder.
Hvad angår nærområdet, vil dette samarbejde i 2005 blive forskudt mod det nordvestlige Rusland
inklusive Kaliningrad, mens det for Estlands, Letlands og Litauens vedkommende er gået i retning
af et normalt myndighedssamarbejde d.v.s. samarbejde på lige fod, også hvad angår f.eks.
finansiering. Danmark har som formand lagt vægt på, at indsatsen i det nordvestlige Rusland
fokuseres på områder, hvor Nordisk Ministerråd har ekspertisen.
Sidst men ikke mindst har formandskabet valgt at fokusere stærkt på effektiviteten i det nordiske
samarbejde. Vi har f.eks. flere ministerråd i Nordisk Ministerråd end i EU. Det er vigtigt, at det
nordiske samarbejde følger med tiden og stadigvæk fremstår
som relevant og tidssvarende.
Regeringen har derfor taget initiativ til et serviceeftersyn.
De nordiske samarbejdsministre har analyseret Nordisk Ministerråds strukturer og udarbejdet en
overordnet plan for effektivisering og fokusering af det formelle nordiske samarbejde. Antallet af
ministerråd reduceres bl.a. fra 18 til 11.
Moderniseringen er iværksat for at gøre samarbejdet så konkret og så politisk relevant som
muligt. Både for samarbejdets skyld og for de skatteydere, som betaler for det. Det nordisk e
samarbejde skal ikke sættes på automatpilot. Der skal hele tiden være politisk substans og nordisk
nytte bag det vi arbejder med. Dette er ikke udtryk for en nedprioritering af det nordiske
samarbejde. Snarere tværtimod.
Det er også vigtigt at fremhæve, at reduktionen i antallet af formelle ministerråd ikke må reducere
de selvstyrende områders muligheder for deltagelse og indflydelse på samarbejdet. Det gælder også
muligheden for at tilslutte sig fællesnordiske beslutninger. De selvstyrende områder skal – i samme
omfang som hidtil – inviteres til at deltage i uformelt nordisk samarbejde.
Nordisk Ministerråds budget omstruktureres også som konsekvens af den nye
ministerrådsstruktur. Med udgangspunkt i den fremtidige ministerrådsstruktur skal budgettet så vidt
muligt tilgodese ønsket om dynamisk budgetlægning efter formål. Budgetlægningen skal kunne
tjene som redskab for politiske prioriteringer. Derfor vil der blive foretaget en revurdering af
budgetprocessen og af budgetteringsprincipper for Nordisk Ministerråd før forberedelse af budgettet
for 2007.
Arbejdet med formandskabet er på alle områder i god gænge, og prioriteringerne har bred støtte
fra samtlige nordiske lande. Der er allerede opnået en lang række resultater i relation til
formandskabsprogrammet. Eksempelvis er der allerede taget et stort skridt i retning af
modernisering af strukturerne indenfor kulturområdet og ministerrådet for Fiskeri, Jordbrug,
Skovbrug og Levnedsmidler.
Formandskabsprioriteringerne gennemgås mere detaljeret i det følgende.
OVERORDNEDE TEMAER FOR FORMANDSKABET
Viden og innovation
Det har været magtpåliggende for formandskabet at skabe forudsætningerne for et nordisk
forsknings- og innovationsmiljø i verdensklasse. Samvirke mellem de nordiske lande skal anvendes
til at forstær ke mulighederne for at tiltrække EU -forskningsmidler infrastrukturinvesteringer inden
for forskning.
Konkret er dette forsøgt opnået gennem tildeling af flere ressourcer til nordisk forsknings- og
innovation. I overensstemmelse med formandskabsprogrammet blev der allerede i det
fællesnordiske budget i 2005 tildelt flere midler til nordiske spidsforskningsenheder, ligesom der
gennem en særlig omprioriteringspulje i budgetforslaget for 2006 vil blive fokuseret særligt på
nordisk forskning og innovation.
Et andet tiltag er national indlejring af nordiske forskningsinstitutioner. I sammenhæng hermed
skal de fællesnordiske budgetressourcer på området primært anvendes som incitament til, at
nationale forskningsinstitutioner og –netværk arbejder med fagområder af
fælles nordisk interesse.
Som en konsekvens heraf er et betydeligt antal samnordiske institutioner under overførsel til
nationale enheder, som er forankret i domicillandets forskningsmiljø. Det gælder bl.a. Nordisk
Institut for Søret (NifS), Nordisk Instit ut for Asienstudier (NIAS), Nordisk vulkanologisk institut
(NORDVULK) og snart også Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA).
Endelig er oprettelsen af NordForsk et vigtigt skridt i retning af skabelsen af et nordisk
forskningsrum. NordForsk blev etableret som en ny institution fra 1. januar 2005 gennem en
sammenlægning af Nordisk Forskningspolitisk Råd og NordFa. NordForsk er det første markante
initiativ i forlængelse af rapporten om Noria (Nordic Research and Innovation Area), som har til
formål at gøre Norden til en globalt synlig, ledende og attraktiv region for forskning og innovation.
NordForsk skal have rollen som den nye centrale organisation for den nordiske
forskningssamordning ved at man tager direkte udgangspunkt i de forskningsområder, de r er
prioriterede i landene.
Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling
Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling trådte i kraft den 1. januar 2001. Denne strategi blev
revideret i løbet af 2004, og den reviderede udgave med mål og indsatser for p erioden 2005-2008
trådte i kraft den 1. januar 2005. Den reviderede strategi tager fortsat afsæt i
Statsministerdeklarationen for holdbar udvikling fra 1998 og lægger grunden for det tværsektorielle
arbejde med holdbar udvikling i Norden og nærområderne. N ogle af strategiens oprindelige mål og
indsatser fra perioden 2001-2004 er fortsat aktuelle og er derfor blevet fastholdt i den reviderede
udgave. De langsigtede 20-årige målsætninger er fortsat aktuelle og er derfor ikke uændrede.
I revisionsprocessen er der lagt vægt på, at strategien skal bidrage til at styrke og påvirke
relevante internationale processer bl.a. i EU, OECD og FN. Der er desuden lagt vægt på at styrke
den sociale og økonomiske dimension, således som Nordisk Råd har ønsket. Konkret indehold
er
den reviderede strategi et nyt kapitel om bæredygtig produktion og konsumption. Kapitlet er et
bidrag til opfølgningen på implementeringsplanen fra World Summit on Sustainable Development
(WSSD) i Johannesburg. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om den sociale dimension med særlig
vægt på befolkningsudvikling, sundhed samt uddannelse og forskning.
Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling udstikker rammerne for det nationale arbejde. For
at sikre en løbende omstilling mod en bæredygtig udvikling kræves det, at der arbejdes på tværs af
sektorer og områder. I revisionen er der derfor lagt større vægt på f.eks. sammenhængen mellem
miljø og sundhed samt afkobling mellem økonomisk vækst og øget belastning af miljøet.
Det nordiske indikatorsæt for bære
dygtig udvikling
Som følge af revisionen af den nordiske strategi for bæredygtig udvikling er der behov for at
opdatere det tilhørende indikatorsæt, der stammer fra 2003. Det reviderede indikatorsæt skal belyse
og illustrere udviklingen i forhold til strategiens mål og indsatser 2005 -2008. På den baggrund har
samarbejdsministrene på mødet den 1. marts 2005 godkendt, at der nedsættes en ad hoc
tværsektoriel arbejdsgruppe vedrørende indikatorer med repræsentanter for de relevante
fagministerområder (henholdsv is energipolitik, fiskeri, jord- og skovbrug, levnedsmidler,
miljøspørgsmål, næring, social og sundhed, transportspørgsmål, uddannelse og forskning samt
økonomi - og finanspolitik).
Målet med indikatorrevisionen er at fokusere, effektivisere og målrette de t nordiske indikatorsæt,
sådan at det samlede sæt i højere grad afspejler det nordiske arbejde for bæredygtig udvikling på en
overskuelig, spændende og formidlingsvenlig måde.
De fleste indikatorer vil fortsat være relevante og skal blot opdateres med de nyeste data og
suppleres med en beskrivende tekst, der redegør for indikatorens udvikling i forhold til strategiens
målsætninger. For andre områder
–
eksempelvis de nye kapitler om bæredygtig produktion og
konsumption samt den sociale dimension – vil der v ære behov for at udvælge nye indikatorer.
Siden 2003 har Nordisk Ministerråd støttet udvikling af nye indikatorer på nogle af sektorernes
områder. Det nordiske indikatorsæt kan således indeholde særlige, nye nordiske indikatorer og
skabe præcedens på områ
der, hvor der endnu ikke er enighed internationalt.
De nordiske indikatorer er en vigtig del af arbejdet med strategien for bæredygtig udvikling, og er
nyttige redskaber til at:
- Fortælle borgerne, hvorvidt Norden bevæger sig i retning af bæredygtig udv
ikling.
- Overvåge gennemførelse af konkrete mål og indsatser, som fremgår af strategien.
- Skabe mulighed for internationale sammenligninger (benchmarking).
Norden uden grænser
Bekæmpelse af grænsehindringer
Græ nsehindringer i Norden skal reduceres og helst helt bortfalde. Den store indsats, som er blevet
udført af samarbejdsministrenes særlige repræsentant Poul Schlüter, er blevet videreført med høj
prioritet under det danske formandskab. Der tegner sig allerede nu en række konkrete fremskridt:
Lancering af en fælles nordisk skatteportal: Skattereglerne mellem de nordiske lande er ganske
forskellige og ofte meget komplicerede, derfor er informationen om de nordiske landes forskellige
regler på skatteområdet nu bl evet styrket på en enkelt og brugervenlig måde. Via en fælles nordisk
skatteportal kan den enkelte borger, der har behov for kontakt med flere nordiske landes
skattemyndigheder, stille spørgsmål og få et samlet svar. Lancering af den nordiske skatteportal
fandt sted i forbindelse med de nordiske finansministres møde 20. maj 2005, hvor portalen blev vist
i praksis.
Det er helt unikt, at en borger, der har behov for kontakt med flere nordiske landes
skattemyndigheder, kan stille spørgsmål via skatteportalen og få ét svar fra det nordiske
skattekontor. Skatteportalen er en integreret del af den nordiske informationstjeneste Hallo Norden,
og skatteportalen kan nås via www.hallonorden.org. Al information vil desuden vær e tilgængeligt
på alle de nordiske sprog samt på engelsk.
Samarbejde mellem Nordisk Ministerråd og Østersørådet om fjernelse af grænsehindringer:
Formandskabet undersøger i samarbejde med Østersørådet mulighederne for et samarbejde om
fjernelse af grænseh indringer særligt for erhvervsvirksomheder i Østersø
-regionen. Formandskabet
har fået en positiv tilbagemelding, og det er vores vurdering, at der er grobund for nærmere
samarbejde.
Bornholms grænsehindringer: Et område der har været særligt i fokus, er tr
ansitproblemer til og
fra Bornholm via Sydsverige. Bornholmerne er i en ganske særlig situation, når de skal rejse
indenlands, det vil sige mellem de forskellige landsdele i Danmark. Hvis det skal gå hurtigt, må de
rejse via Sverige. Her bliver de ramt af en del besværligheder: grænsekontrol i Ystad,
begrænsninger i at medtage den medicin, som man plejer at bruge, hvis den indeholder bestemte
stoffer, samt krav om hyppige vaccinationer af hunde og katte. Selv medtagning af fødevarer har
givet problemer.
Der er løsninger på vej på de fleste af disse problemer. Fra den 15. juni 2005 er det blevet muligt
for transitrejsende at medbringe kæledyr til og fra Bornholm uanset om man rejser med bil, bus eller
tog. Dog fastholdes det svenske krav om ormebehandling af dyr i transit stadigvæk. I praksis
betyder det, at dyret inden for 10 dage før indrejse i Sverige (både til og fra Bornholm) skal være
behandlet mod bændelorm, hvilket enten skal fremgå af hundens eller kattens »pas« eller af en
blanket. Fra de danske fød evaremyndigheders side arbejdes der i øjeblikket på at få det svenske
krav om ormebehandling af katte fjernet.
Medbringelse af jagt og konkurrencevåben i transit til og fra Bornholm formodes at blive mulig
fra foråret 2006, da en svensk lovændring forvent es vedtaget i begyndelse af næste år.
Også danskere, der har brug for at tage medicin med på rejsen, får det nemmere. Førhen har de
nordiske lande været uenige om, hvilke medicintyper, der måtte bringes over grænserne i Norden.
Men nu har Sverige accepteret Danmarks forslag om en fælles nordisk praksis, der blandt andet
indebærer et såkaldt »pillepas«. Det er en liste over, hvilke euforiserende stoffer der må bringes
over grænserne, når de er indeholdt i et lægemiddel. De svenske myndigheder har stillet i
udsigt, at
de nye regler om medicin vil være gennemført inden årets udgang.
Der er en løbende dialog mellem ministeren for nordisk samarbejde og de svenske myndigheder
og relevante interesseorganisationer med henblik på at få løst transitproblemerne. Der er bl.a.
kontakter til det grænseregionale samarbejde mellem det sydøstlige Skåne og Bornholm
(SÖSK/Bornholm -samarbejdet).
Internordisk jobformidling på Internettet: Et yderligere tiltag er udbygningen af de nordiske
landes jobformidlinger på Internettet, så man f.eks. let kan få information om ledige stillinger i en
tilstødende region. Status er, at et pilotprojekt vedr. Øresundsregionen vil blive lanceret i efteråret
2005.
Overførsel af elektronisk data på telemedicinområdet i Norden: Danmark har fremsat forslag om
etablering af et fælles nordisk samarbejdsforum for telemedicin. Dette skal blandt andet udrede,
hvilke barrierer der er for overførsel af elektronisk data mellem landene. Det konkrete arbejde
ventes at kunne starte i efteråret 2005.
Revision af den nordiske sprogkonvention: Der skal foretages en juridisk udredning, hvor der
tages stilling til henholdsvis om og hvordan: 1) Konventionen ændres på områder, der anses for
forældede, 2) Konventionen skal have en gennemrevision, og 3) Konventionen ophæ
ves og erstattes
af en deklaration og indarbejdes i den nordiske sprogpolitik.
Endvidere skal der tages stilling til, hvorvidt tegnsprog også skal inkluderes.
Lovkvalitet: Af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, der blev udsendt i foråret 2005, fre mgår
det, at hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, bør der
redegøres nærmere for dette i bemærkningerne. I Vejledning om Lovkvalitet side 24 står følgende:
»Et lovforslag kan endvidere have betydning for det nordiske samarbejde. I så fald bør der i
lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning mv.
på området. Hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande,
herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, bør der endvidere redegøres
nærmere for dette i bemærkningerne.«
Ved at tænke det nordiske samarbejde ind i lovarbejdet er det målet at hindre nye
grænsehindringer i at opstå mellem de nordiske lande.
Styrket overvågning af konkrete grænsehindringer i de nordiske lande: De danske ambassader i
de nordiske lande er af Udenrigsministeriet blevet anmodet om løbende at indberette om rapporter
og information om konkrete grænsehindringer i opholdslandet med henblik på at kunne få løst disse
problemer hurtigst muligt.
Fælles implementering af EU -direktiver: Formandskabet har særlig rettet opmærksomheden mod
de muligheder, der er for en mere koordineret gennemførelse af EU -direktiver, som har betydning
for borgere og virksomheder. Gennem en koordination i nordisk regi vedr. gennemførelsen af
væsentlige direktiver, tilstræber man at reducere risikoen for, at en uensartet implementering
efterfølgende skaber utilsigtede grænsehindringer til skade for virksomheder og borger e. Hvad
angår styrket nordisk koordinering i implementering af EU -direktiver såvel mellem de nordiske
lande som internt mellem de danske ministerier, kan det konstateres efter en række møder, at der
allerede finder en høj grad af koordinering sted. I lyset af, at koordinering finder sted såvel i det
uformelle som i det formelle samarbejde anses det ikke for hensigtsmæssigt at iværksætte
yderligere formelle strukturer for dette samarbejde. Ministeren for nordisk samarbejde har derfor
opfordret sine danske kolleger til, at den gensidige erfaringsudveksling fortsætter mellem de
nordiske ministerier. Hertil anføres, at dette vil bidrage til at indtænke den nordiske dimension ved
EU-direktiver, således at yderligere grænsehindringer undgås. De øvrige nordiske
samarbejdsministre er underrettet om det danske initiativ og vil formentlig overveje lignende tiltag.
Den islandske navnelovgivning: I Poul Schlüters redegørelse vedrørende fjernelse af
grænsehindringer i Norden nævnes den islandske navnetradition som et særl
igt problem.
Patronymikon blev afskaffet i Danmark ved Dåbsforordningen af 1828. En genindførelse af
ordningen skal ske ved en navnelovsændring. Islændinge der bor
midlertidigt i Danmark har i
forvejen en særordning, hvorefter de kan bruge den islandske na vneskik til at navngive deres børn,
der fødes i Danmark. En særordning for islændinge, der
bor fast i Danmark vil være
diskriminerende i forhold til alle andre grupper af udlændinge, der ønsker at bruge deres hjemlands
navneskik i Danmark.
Med Folketingets godkendelse af den nye navnelov (L27) den 17. juni 2005 respekteres også den
islandske navnetradition. Fastboende islændinge kunne ikke før den nye navnelov bruge den
islandske navnetradition, som indebærer, at børn som efternavn får en af forældrenes fo
rnavn og
tilføje enten et -dottir eller -son. Den nye navnelov træder i kraft den 1. april 2006.
Spørgsmålet om den islandske navnetradition har stået højt på den islandske ønskeliste længe, og
den islandske regering har haft rejst spørgsmålet overfor Danm ark med jævne mellemrum. Det er
derfor positivt, at det er lykkedes at skabe et godt og konkret resultat for de mange islændinge, der
bor i Danmark.
Samarbejde med nærområdet – det nordvestlige Rusland og de baltiske stater
Nordisk Ministerråds samarbejde med de baltiske stater er fortsat under udvikling, således at der
med udgangspunkt i de af samarbejdsministrenes vedtagne retningslinjer fra december 2004 lægges
vægt på myndighedssamarbejde på lige fod. Samarbejdet med de baltiske lande er stadig højt
prioriteret, om end det vil finde sted under andre former i fremtiden. Der er således sket en
intensivering i de nordisk-baltiske politiske konsultationer. I forbindelse med møde et i Nordisk
Ministerråd for uddannelse og forskning i marts 2004 blev der f.eks . afholdt et fælles møde mellem
de nordiske og de baltiske landes undervisnings- og forskningsministre. Konklusionen fra mødet
var en godkendelse af hensigtserklæringer for det fremtidige samarbejde, samt beslutning om at
nedsætte en nordisk -baltisk kontaktgruppe.
Et andet synligt led i inddragelsen af baltiske parter i nordiske samarbejdsfora blev markeret med
aftalen af 11. februar 2004 mellem de nordiske og baltiske landes regeringer om et fremtidigt
fælleseje af Nordisk Investeringsbank (NIB) fra årsski ftet 2004/2005. Mens denne aftale var under
forberedelse, blev generalsekretæren for Nordisk Ministerråd i oktober 2003 givet i opdrag af
statsministrene at undersøge, hvorvidt der på andre områder kunne være grundlag for et nordisk
-
baltisk samarbejde i samnordiske institutioner. Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd har på
statsministrenes anmodning i 2004 udført en undersøgelse af, hvorvidt andre samnordiske
institutioner kan være egnede for et eventuelt baltisk medlemskab. Konsultationerne med de
baltiske lande har vist, at de ikke på nuværende tidspunkt er parate til faste strukturer, men ønsker et
mere ad hoc baseret samarbejde. Dette arbejde fortsætter.
Formandskabet lægger vægt på, at indsatsen i det nordvestlige Rusland fokuseres på områder,
hvor Nordisk Ministerråd har ekspertisen. Social - og sundhedsområdet, miljø, offentlig forvaltning
og retslige spørgsmål anses i den forbindelse for relevante samarbejdsområder. De nordiske
samarbejdsministre vedtog et Ruslandsprogram i august 2005, hvor der lægges vægt på aktiviteter
til støtte for
- Kundskabsopbyggelse og netværk
- Deltagelse i EU’s Partnerskab
- Samarbejde med frivillighedssektoren i det nordvestlige Rusland
- Samarbejde i Barentsregionen
Der er under formandskabet endvidere blevet taget initiativ til at drøfte, hvorvidt der vil kunne
findes hensigtsmæssige metoder til inddragelse af tilgrænsende lande, som for eksempel Belarus, i
et samarbejde med en særlig vægt på en understøttelse af demo
kratiudviklingen og grænseregionalt
samarbejde. Formandskabet vil således i efteråret 2005 afholde en konference om Belarus i Europa.
Konferencen skal bidrage til at skabe et solidt grundlag for formulering af initiativer i regi af
Nordisk Ministerråd, som kan understøtte demokratiudviklingen i Belarus. Hensigten er at skabe
opmærksomhed i den nordiske befolkning om situationen i Belarus, herunder blandt nordiske
politikere og i nordiske medier.
Nordisk Ministerråd er fortsat interesseret i at etablere et i nformationskontor i Kaliningrad,
såfremt de russiske myndigheder åbner mulighed herfor. Det nordiske samarbejde – først og
fremmest med det nordvestlige Rusland – kan ses som en integreret del af Nordisk Ministerråds
bidrag til mål og handlingsplaner inden for EU’s »Nordlige Dimension«. Nordisk Ministerråd
tilbyder her en koordinerende indsats i relation til andre aktører bl.a. gennem de nordiske
informationskontorer. Der er i de kommende år navnlig behov for at fokusere en øget fællesnordisk
indsats i Kaliningrad. Jeg håber derfor, at det snart vil lykkes at åbne informationskontoret i
Kaliningrad. Jeg har i den forbindelse skrevet til den russiske udenrigsminister og opfordret til, at
de sidste hindringer for åbning af kontoret ryddes af vejen.
Vestnorden i det nordiske samarbejde og det arktiske samarbejde
En analyse af de selvstyrende områder og Vestnorden som nordiske udkantområder i den
globaliserede markedsøkonomi vil indgå som opfølgning på det tidligere islandske formandskabs
arbejde og redegørelsen om Vestnorden i det nordiske samarbejde, ligesom der vil blive arbejdet for
at understøtte det vestnordiske politiske samarbejde samt samarbejdet med Vestnordens naboer.
Formandskabet har iværksat en udredning heraf med henblik på behandling på et
samarbejdsministermøde.
Danmark vil under sit formandskab endvidere sætte særlig fokus på det arktiske samarbejde
inden for rammerne af Nordisk Ministerråd, herunder på et udvidet samarbejde med Arktisk Råd.
Dette er dels sket gennem et øget fokus på Nordisk Minis terråds samarbejde med de regionale
organisationer og dels gennem vedtagelsen af et nyt arktisk samarbejdsprogram 2006-08, der vil
blive fremlagt som ministerforslag ved Nordisk Råds session i oktober 2005.
Det tidligere færøske landsstyre fremsendte en an søgning om selvstændigt medlemskab af
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Regeringen støtter de færøske og grønlandske ønsker om en
styrket rolle i det nordiske samarbejde.
En fælles position inden for Rigsfællesskabet om spørgsmålet vil styrke muligheden
for i
samarbejde med de øvrige nordiske lande at nå en tilfredsstillende løsning. Regeringen arbejder
derfor på i samarbejde med Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre at udarbejde et
positionspapir, som kan bringes op i den nordiske kreds. Forudsat enighed vil disse elementer
kunne indeholdes i et politisk protokollat, som undertegnes af de fem nordiske landes regeringer og
lederne af selvstyreområderne.
De frivillige organisationers rolle som brobyggere i Norden
Under formandskabet er der blevet lagt vægt på et folkeligt forankret formandskab med aktiv
deltagelse af græsrødderne i det nordiske samarbejde. Arbejdet med at sikre en fortsat stærk rolle
for de frivillige organisationer i forhold til de officielle nordiske samarbejdsorganer vil blive givet
prioritet med respekt for den historiske kendsgerning, at det nordiske samarbejde, i modsætning til
hvad der er normalt i internationalt samarbejde, er startet som et folkeligt samarbejde. Bl.a.
foreningerne Norden har skabt et usædvanligt stærkt funda
ment for nordisk samarbejde og
samhørighed.
Der er i den forbindelse blev tildelt Foreningen Norden i Danmark et supplerende
finanslovsbidrag på 500.000 kr. til formandskabsrelaterede aktiviteter i 2005 med udgangspunkt i
det frivillige Norden. Formandskabet har sammen med Foreningen Norden desuden taget initiativ
til en konference »Norden i bevægelse – bevægelsernes Norden« den 21. oktober 2005, der
omhandler den rolle, de frivillige organisationer kan spille som brobyggere i det nordiske
samarbejde. Herudover er der taget skridt til at styrke den informationsindsats, der formidles af
Norden i Fokus i København. Dette sker gennem en bevilling fra Nordisk Ministerråd, der har til
formål at øge den nordiske synlighed i København ganske betragtelig.
Nordisk demokrati
Under det islandske formandskab i 2004 nedsatte samarbejdsministrene et demokratiudvalg.
Udvalget fremlagde i foråret 2005 rapporten »Demokrati i Norden«, som har det demokratiske
handlingsrum som overordnet tema med hovedvægt på det kommunale selv styre og på
medborgernes politiske og sociale engagement. Målet med rapporten er, at sætte de nordiske
medborgere i centrum ved at belyse ligheder og forskelle i hvordan demokrati udøves i de nordiske
lande og selvstyreområder. Rapporten afsluttes med en r ække anbefalinger til de nordiske
regeringer. En vigtig anbefaling er at udforme en strategi for demokratiet, en demokratipolitik, som
et overordnet ansvar for de politiske organer.
Demokratiudvalget har sideløbende med rapporten arbejdet med udgivelsen a f en antologi med
titlen »Demokrati og engagement. Paradokser i de nordiske demokratier«. Antologien falder
emnemæssigt sammen med udvalgets rapport. I antologien diskuterer forfattere fra hele Norden
demokratisk handlingsrum inden for tre fokusområder ud fra forskellige landespecifikke eller
komparative vinkler.
Samarbejdsministrene diskuterede opfølgning af demokratiudvalgets arbejde på deres møde den
1. marts 2005 og blev enige om, at sende et brev til samtlige ministerråd med henblik på at gøre alle
bekendt med udvalgets rapport og antologi.
Effektivitet i det nordiske samarbejde
Formandskabet har taget initiativ til en nærmere vurdering af effektiviteten i regeringssamarbejdet,
herunder om samarbejdsstrukturerne på ministerrådssiden kan gøres mere poli tisk og organisatorisk
hensigtsmæssige, og om en enklere struktur med færre ministerråd vil være mere hensigtsmæssig.
Samarbejdsministrene vedtog på deres møde den 1. marts 2005 et mandat for det videre arbejde.
Der skulle dels ses på en forenkling af mini sterrådets struktur, dels på det politiske indhold,
herunder grænsedragningen mellem det formelle og uformelle samarbejde.
Opgaverne har været: At fremkomme med en overordnet plan for effektivisering og fokusering af
det officielle nordiske samarbejde herunder beskrive og vurdere det politiske indhold og »den
særskilte værdi« som det nordiske samarbejde har i den nye internationale og europæiske
virkelighed. Denne værdi kan være øget nordisk politisk indflydelse, mere værdi for pengene og
besparelser på de nationale budgetter. Den til lejligheden nedsatte styregruppe bestående af
personlige repræsentanter for de nordiske samarbejdsministre fik til opgave at vurdere, hvilke dele
af det nordiske samarbejde, som bedst kan gennemføres i formelle strukturer, og hvilket som bedst
kan varetages uformelt.
Hvad angår ministerrådsstrukturen har styregruppen skullet komme med forslag til reduktioner i
antallet af ministerråd, forslag til en ændret arbejdsdeling mellem det politiske og det administrative
niveau og i øvrigt forenklinger, hvor dette anses for hensigtsmæssigt.
Der har desuden været drøftet forslag til en mere dynamisk og politisk relevant
budgetteringsproces. Budgetteringspraksis og budgetteringsprincipper i Nordisk Ministerråd vil
endvidere undergives en nærmere vurdering, herunder skal det overvejes at indføre
produktivitetskrav i budgetlægningen overfor Nordisk Ministerråd og institutioner m.m.
I vurderingen af forslag til den fremtidige ministerrådsstruktur har indgået såvel forslag om
nedlæggelse, videreførelse eller sammenlægning af ministerråd. Styregruppen aflagde rapport til
samarbejdsministrenes møde den 15. juni 2005, der indeholdt følgende forslag:
- Tilpasningen af det nordiske politiske samarbejde indebærer, at der i første række satses
på mål
og resultater inden for følgende områder:
- Et udviklet kulturelt fællesskab
- Bedre forudsætninger for nordisk konkurrenceevne
- En forstærket nordisk integration
- Muligheder for internationalt at virke for nordiske mærkesager
- Fremme bredere samarbejdsrelationer i det nordlige Europa
- Udveksling af erfaringer og kundskaber mellem de nordiske lande
Med udgangspunkt i disse satsningsområder vil samarbejdet i Nordisk Ministerråd fremover blive
koncentreret i 10 områder:
- Arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøpolitik
- Erhvervs-, energi- og regionalpolitik
- Fiskeri, jord- og skovbrug samt levnedsmidler
- Kulturelt samarbejde
- Ligestillingsspørgsmål
- Lovgivningsspørgsmål
- Miljøbeskyttelsesspørgsmål
- Social
-
og sundhed (helse)
- Uddannelse og forskning
- Økonomi og finanspolitik
Hver enkelt af disse områder dækkes af et ministerråd. Sammen med de nordiske
samarbejdsministre indebærer dette 11 ministerråd sammenlignet med de hidtil eksisterende 18
ministerråd.
Ministerrådene for energipolitik, narkotikabekæmpelse, informationsteknologi, konsumentpolitik,
transportpolitik, regionalpolitik, samt bygge- og boligpolitik foreslås dermed afviklet som
selvstændige ministerråd.
Vigtige samarbejdsopgaver på de nævnte områder søges im
idlertid varetaget på anden vis.
Samarbejdet om erhvervspolitik, energipolitik og regionalpolitiske spørgsmål samles i ét
ministerråd for erhvervs -, energi og regionalpolitik. Narkotikaspørgsmål varetages fremover først
og fremmest af ministerrådet for soc ial- og helse, men også af ministerrådet for
lovgivningsspørgsmål. Uddannelses - og forskningsministrene forudsættes at varetage IT -spørgsmål.
Nedlæggelsen af ministerrådet for konsumentspørgsmål betyder ikke, at forbrugerpolitikken er
fjernet fra samarbejdet i Nordisk Ministerråd. For eksempel bliver Svanemærket lagt ind under
ministerrådet for miljø, og madvaresikkerheden kommer til at ligge under ministerrådet for fiskeri -,
jord- og skovbrug samt levnedsmidler. Desuden vil konkrete spørgsmål vedrørende
konsumentsamarbejdet efter behov kunne inddrages i den samarbejdsvirksomhed, som fremover vil
blive varetaget af det nye ministerråd for nærings -, energi- og regionalpolitik.
De øvrige samarbejdsområder, der ophører formelt, kan videreføres som uformelt
regeringssamarbejde, såfremt de nordiske regeringer ønsker dette. Det er i den forbindelse vigtigt
for regeringen at fremhæve, at mere uformelt samarbejde ikke nødvendigvis betyder færre
ressourcer til de ministerråd, der overføres til dette samarbejde. Hvis d er er gode projekter og
samarbejdsområder, vil det fortsat også være mulighed for at tildele ressourcer til det uformelle
samarbejde.
De nordiske samarbejdsministre tilsluttede sig den nye struktur 15. juni 2005. Det samme gjorde
de nordiske statsministre på deres sommermøde på Falsled Kro den 27. -28. juni 2005. Det endelige
forslag blev vedtaget af samarbejdsministrene på den 20. -21. august 2005.
Samråd med Nordisk Råd vil bl.a. ske gennem et ministerrådsforslag til Nordisk Råds session
den 25.-27. oktober i år.
Den nye samarbejdsstruktur forventes at træde i kraft fra 1. januar 2006.
Arbejdsdelingen mellem Nordisk Ministerråd, Østersø
rådet, Barentsrådet og Arktisk Råd
For så vidt angår fælles nordisk samarbejde med andre internationale organisationer har
formandskabet arbejdet for at sikre størst mulig nordisk nytte af det samlede engagement, som de
nordiske landes regeringer over tid har besluttet sig for. Det fremgår af det danske
formandskabsprogram, at formandskabet vil »tage initiativ til en vurdering af om arbejdsdelingen
mellem Nordisk Ministerråd, og Østersørådet, Barentsrådet og Arktisk Råd er hensigtsmæssig, og
om samspillet mellem organisationerne kan forbedres.«
De regionale organisationer Østersørådet (CBSS), Barentsrådet (BEAC) og Arktisk Råd
(AC)
berører i betydelig grad samme geografiske område og har beslægtede aktiviteter som Nordisk
Ministerråd. Derfor søges samspillet til stadighed udviklet med såvel EU som de regionale
organisationer CBSS, BEAC og AC. Bestræbelserne går ud på dels at si
kre gensidig information
om mål og handlinger, dels at etablere konkret samarbejde om projekter eller anden indsats, hvor et
samvirke kan understøtte overensstemmende målsætninger og udløse synergi i udførelsen.
Samarbejdsministrene besluttede på sommermød et i august 2005, at øget samarbejde og
koordination fortsat skal efterstræbes. Samarbejdet bør desuden evalueres løbende, således en
fornyet status for Nordisk Ministerråds samarbejde med de øvrige regionale organisationer
udarbejdes inden udgangen af oktober 2006.
Konkret vil dette udmønte sig i følgende initiativer:
- Bedre samspil med de øvrige regionale organisationer Østersørådet, Barentsrådet og Arktisk Råd.
Bestræbelserne går ud på dels at sikre gensidig information om mål og handlinger, dels at
etablere konkret samarbejde om projekter eller anden indsats, hvor et samvirke kan understøtte
overensstemmende målsætninger og udløse synergi i udførelsen.
- Tiltrædende formandskaber drøfter kommende formandskabsprogrammer med øvrige regionale
organisationer.
- Nordisk Ministerråd vil prioritere projekter i Arktis og Barentsregionen, som sker i samarbejde
med de øvrige regionale råd.
- Samlokalisering/samordning af Nordisk Ministerrå d Info-punkter i Murmansk og Arkhangelsk
med det norske Barentssekretariats lokale informationskontorer, hvorved der kan skabes
resursemæssige og koordinationsmæssige fordele.
Det fælles nordiske Arktiske Samarbejdsprogram skal ses som det vigtigste instr ument for
Nordisk Ministerråds samarbejde med Arktisk Råd. Derfor bør det tilstræbes, at Nordisk
Ministerråds aktiviteter er at se som svar på initiativer taget af eller inden for Arktisk Råd. Hermed
vil der fortsat være mulighed for en fælles nordisk akti
vitet, uanset at der ikke er fuld tilslutning fra
alle parter i Arktisk Råd.
OVERORDNEDE SEKTORAKTIVITETER
I det følgende gives en lidt mere detaljeret beskrivelse af arbejdet inden for de overordnede
prioritetsområder og en række centrale sektorer inden for det nordiske samarbejde. Der er ikke tale
om en udtømmende beskrivelse. Også på andre områder end de beskrevne foregår arbejde, som
nyder stor opmærksomhed og som har høj prioritet.
NORDEN OG EUROPA
Nordisk Råds session i Oslo i 2003 betød, at der ble v opnået enighed om at styrke den nordiske
profil i EU samt det nordiske samarbejde med de baltiske lande.
Fremover vil de nordiske statsministre mødes forud for de europæiske topmøder. Det samme
gælder udenrigsministrene, miljøministrene, forbrugerministr ene samt ligestillingsministrene. Her
er der mulighed for en gensidig konsultation og orientering. Dette er særlig vigtig efter EU
udvidelsen, hvor kravet til samarbejde mellem lande, som grundlæggende har sammenfaldende
interesser, bliver mere og mere vigtigt. Der er nu også enighed om at inddrage de tre baltiske lande i
denne konsultation. Det vil sige, at hvor der er mulighed herfor, kan 6 af unionens lande med en
betydelig større vægt end et enkelt land påvirke den fremtidige udvikling i Europa.
Spørgs målet blev berørt på Nordisk Råds 56. session den 1.
-3. november 2004, hvor der var
programsat et tema, der omhandlede »Nordisk samarbejdet i et nyt Europa – hvordan møder vi
udfordringerne?« Indbudt gæstetaler var MEP og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der
lagde vægt på, at Norden skal se Europa som en del af løsningen og ikke som en del af problemet.
Norden bør således være en forgangsregion og gå i front for at sikre en fornyet udvidelse af EU.
Dette gælder også i forhold til globaliseringe n, hvor Norden bør være spydspids for at bidrage til
økonomisk vækst og med henblik på at styrke FN’s rolle.
Jeg er meget enig i, at der kan gives mange gode begrundelser for vigtigheden af et stærkt nordisk
samarbejde i forhold til EU. Der er f.eks. intet sted så mange ligheder og fælles interesser mellem
landene som i Norden samt i Østersøområdet, hvilket må udnyttes.
Hvad angår Rusland har vi i Norden en særlig opgave. Da vi har en klar interesse i russisk
integration i Europa, må vi både regionalt og i forhold til resten af Europa gå i spidsen i et tæt,
konstruktivt samarbejde med Rusland. Her kan Nordisk Ministerråd spille en rolle og her ligger
Østersørådets særlige berettigelse, hvor Rusland sidder med ved bordet som en ligeværdig partner.
Udfordringen for det nordiske samarbejde i en globaliseret epoke med et stærkt udvidet EU er at
udvikle den indbyrdes nordiske dialog om internationale, særligt europæiske spørgsmål stadig
tættere. Et ambitiøst, men pragmatisk nordisk samarbejde på alle niveauer er
derfor ønskeligt. Det
gælder ikke mindst for de nordiske landes forhold til Nordvest -Rusland.
Betydningen af det regionale samarbejde må dog ikke overspilles. Det kan ikke erstatte hverken
nationalstaterne, det mellemstatlige eller det overstatslige samarbejde. Der må ikke være tale om
blokdannelse. Det regionale samarbejde må heller ikke føre til, at vi medvirker til at svække
sammenholdet i EU. Men det regionale samarbejde har stor og vil få større betydning som
spydspidser både udadtil og i forhold til Bruxelles.
En regional nordisk optræden i EU er ikke ensbetydende med nordisk blokpolitik, men et
budskab om, at man også agter at samarbejde ’europæisk’ så langt som muligt i hvert enkelt
spørgsmål. Samarbejdet i EU25 vil blive anderledes end i EU15. Alli ancer på kryds og tværs vil få
endnu større betydning og der vil ikke være faste alliancemønstre. Derfor må vi passe på med at
give det nordiske samarbejde en for fasttømret karakter i relation til EU. Men det vil være naturligt
med regionalt samarbejde på udvalgte områder i forhold til EU – der hvor vi har klare fælles
regionale interesser.
Der bør lægges vægt på både at nærme det nordiske samarbejde til EU’s dagsorden og at
tilrettelægge de praktiske kompletteringer af dagens samarbejdsstrukturer, som pas ser til EU-
samarbejdet. Det nordiske samarbejde bliver på denne måde en forstærkning af Norden i EU.
Vi kan blive bedre til at bruge vore regionale fora til at fremme synspunkter i Bruxelles og andre
steder på områder, hvor vi har en fælles regional intere
sse. Det er også vigtigt at undgå
overlapninger. Hver organisation må arbejde på de områder, hvor netop den organisation har sin
styrke.
KULTUR
Det samlede danske formandskabsprogram på kulturområdet har fået en positiv modtagelse. De
igangværende bestræb
elser for en modernisering af det nordiske kultursamarbejde er blevet
intensiveret og har været hovedopgaven under det danske formandskab. Arbejdet med en
strukturomlægning af kulturområdet samt udarbejdelse af en ny strategiplan for det fællesnordiske
kulturområde har høj prioritet, og på ministerrådsmødet i juni 2005 godkendte kulturministrene
rammerne for en ny struktur, som vil træde i kraft fra 1. januar 2007. Arbejdet med at konkretisere
og implementere den nye struktur vil være hovedopgaven i den res terende del af den danske
formandskabsperiode og i den kommende norske formandskabsperiode i 2006.
Formandskabsprogrammet inden for kunstområderne – den rytmiske musikscene i Norden, den
fællesnordiske sprogforståelse samt designområdet er ligeledes fremhæ
vet som særdeles positivt,
idet der afprøves og udvikles en ny model for formandskabssatsninger, som kombinerer en række
indsatsområder (sprog, litteratur, elektroniske medier, musik mv.) med en processuel model.
Målsætningen er, at inddrage ministerrådet,
ministerrådssekretariatet, de fællesnordiske fagkomitéer
og de fællesnordiske institutioner direkte og mere aktivt i gennemførelsen af
formandskabssatsninger.
Modellen sigter på at fremme en fælles politisk dagsorden i det nordiske kultursamarbejde, der
meget konkret tager fat på de overordnede problemer inden for området – mangel på synlighed,
ingen dynamik, fastlåste budgetter, forældet struktur og ringe muligheder for fremadrettet
policytænkning fra ministrenes side.
Som et særligt initiativ under forma ndskabet blev kulturministrene i Balkanregionen inviteret til
København i forbindelse med det første ministerrådsmøde 30.
–
31. marts 2005. De 10 lande i
Balkanregionen som var repræsenteret underskrev i denne forbindelse en samarbejdsaftale inden for
kulturområdet inspireret af den fællesnordiske samarbejdsmodel.
UDDANNELSESSAMARBEJDET
Uddannelse i et globalt perspektiv
Grund- og ungdomsuddannelserne
Inden for grund- og ungdomsuddannelserne har nøgleordene været faglighed, kvalitet,
resultatstyring og evaluering. Nordisk Skolesamarbejde, NSS, har fokuseret på projekter, der retter
sig mod internationale evalueringer af uddannelsessystemet i de nordiske lande, og der er arbejdet
med forslag til et fælles nordisk projekt, der skal se på forskelle og ligheder i de nordiske
uddannelsessystemer. Det skal med udgangspunkt i PISA-undersøgelsen fra 2003 undersøges,
hvordan de nordiske lande klarer sig komparativt med ikke-nordiske lande. Arbejdet indledes med
et forsker- og policyseminar, i september 2005. Undersøge lsen vil bl.a. omfatte et projekt om
forskellen på drenge og pigers læseinteresser og færdigheder i Norden. Dette emne har også været
udgangspunktet for et kvalitetsseminar i marts 2005 samt for en konference om fremtidens
tekstkompetence i februar 2005.
Erhvervsuddannelserne
Inden for erhvervsuddannelserne har der været gennemført en undersøgelse af den gensidige
nordiske anerkendelse af andre nordiske landes erhvervsuddannelser. Undersøgelsen, der omfattede
uddannelser inden for 4 forskellige brancher, viser, at der på trods af store forskelle i de nordiske
landes tilrettelæggelse og gennemførelse af ungdomsuddannelserne ikke er tale om reelle problemer
med at anvende en uddannelse i et andet nordisk land. Der er dog fortsat behov for en kortlægning
af, om der inden for visse certificerede erhverv såsom VVS og el -montage er vanskeligheder med
anerkendelse.
Voksnes læring
Arbejdet med voksnes læring er gået ind i en ny fase fra 2005. Der er etableret et Nordisk Netværk
for Voksnes Læring, og indtil videre se r det ud til, at der såvel fra brugernes som institutionernes
side er tilfredshed med den nye struktur, der satser meget på voksenpædagogik og på validering af
realkompetencer. Der blev afholdt en nordisk konference i april 2005 med temaet »Vuxnas lärande
– validering/erkännande av reell kompetens«.
Talentpleje
Danmark vil ved møde i ministerrådet for uddannelse og forskning i oktober 2005 stille forslag om
et øget nordisk samarbejde om udvikling af unge talenter. Et nordisk samar bejde herom vil
medvirke til, at udbuddet af lovende unge forskere og iværksættere bliver større, hvilket vil være til
gavn for det styrkede nordiske forskningsindsats, der foregår inden for rammerne af NordForsk og
NICe.
Det nordiske sprogsamarbejde
Sprogdeklaration
De nordiske sprog har en betydelig vægt i det nordiske samarbejde. Nordens Sprogråd har på
baggrund af en rekommandation fra Nordisk Råd udarbejdet en revideret sprogdeklaration, som har
været sendt i høring hos relevante parter i alle de nordi ske lande. Resultaterne af høringen vil blive
indarbejdet i forslaget til sprogdeklaration, og der vil blive afholdt en konference i oktober 2005 om
sprogdeklarationen. Herefter vil der blive forelagt en ny sprogdeklaration for ministerrådet for
uddannelse, således at den reviderede deklaration kan blive godkendt ved Nordisk Råds session i
København i oktober 2006.
Temadiskussion
Sprog har endvidere været et tema på dagsordenen for ministermødet i april 2005. Diskussionen tog
udgangspunkt i vigtigheden af de nordiske landes gensidige forståelse af hinandens sprog bl.a. som
grundlag for det fælles samarbejde om kultur og samfundsforhold. En af vejene til at bevare den
gensidige nordiske sprogforståelse kunne være arbejdet med en fælles nordisk litteraturkanon
, samt
at alle unge læser de nordiske litteraturklassikere på originalsproget. Samtidig med bevarelsen af
den gensidige sprogforståelse har de nordiske lande erkendt vigtigheden af fortsat at arbejde for en
parallelsprogsstrategi, der sikrer de nordiske studerende de nødvendige sproglige kompetencer til at
kunne studere i udlandet.
Ministerrådet gav endvidere Nordens Sprogråd i opdrag at se på Helsingforsaftalens formulering
vedrørende de nordiske sprog og at undersøge, hvordan disse formuleringer efterleve s i praksis
inden for alle stadier af uddannelserne.
Tværgående temaer
Nordisk-Baltisk samarbejde
Med udgangspunkt i »agreed minutes« fra mødet i marts 2004 mellem de baltiske og nordiske
undervisnings- og forskningsministre er der nu nedsat en baltisk-nordisk koordineringsgruppe,
kaldet »BN8 Education and Research«. I maj 2005 godkendte Embedsmandskomitéen for
uddannelse og forskning (EK-U) en handlingsplan samt vedtægter for gruppen. I handlingsplanen er
der tre prioriterede samarbejdsområder: mobilitets programmerne, forskningsområdet og Nordunet3
om internetteknologi. Samarbejdet indebærer ikke, at der oprettes nye strukturer for samarbejdet
mellem Nordisk Ministerråd og de tre baltiske lande. Gennem Nordplusprogrammerne, NordForsk
og Nordunet prioriteres de områder, der er af fælles interesse. Der arbejdes fortsat med
tilrettelæggelsen af de administrative og de finansielle aspekter af det udvidede samarbejde.
Arktisk samarbejde
Det danske formandskab overtog ansvaret for videreførelse af arbejdet med de n deklaration, som i
juni 2004 blev vedtaget af de nordiske landes undervisnings- og forskningsministre og de
tilsvarende ministre fra de øvrige lande i Arktisk Råd. De nordiske lande har udpeget medlemmer til
en arbejdsgruppe, der skal stå for det videre arbejde. Med bistand fra det føderale russiske
udenrigsministerium er der skabt kontakt til den person i det russiske undervisnings
-
og
forskningsministerium, der skal have ansvaret for det fremtidige uddannelses- og
forskningssamarbejde under det russiske formandskab for Arktisk Råd. I september er det første
fælles møde med deltagelse fra alle 8 lande afholdt i København. Mødet resulterede i en
afrapportering af status til ministerrådet for uddannelse og forskning og til Senior Arctic Officials
Group i oktober 2005.
Lissabonstrategien
Ministerrådet for uddannelse og forskning besluttede i maj 2005 at undersøge grundlaget for en
eventuel nordisk opfølgning på EU’s Lissabonstrategi på nordisk niveau. Herunder også en eventuel
nordisk opfølgning på EU’s 7. r ammeprogram (2007-13). Det danske formandskab fik til opgave at
udarbejde forslag til opfølgningen, som positivt kan bidrage til de nordiske landes arbejde inden for
rammerne af strategien. Der skal løbende være kontakt mellem landenes departementer i rela tion til
såvel bilaterale som fælles udmeldinger til EU.
Nordisk Ministerråds sekretariat varetager sekretariatsfunktionen. NordForsk, NICe, og
styregrupperne under ministerrådet for uddannelse og forskning har ved et fælles styregruppemøde i
september 2005 været inddraget i arbejdet med indspil og vurderinger. Arbejdet skal resultere i en
rapport til ministerrådet for uddannelse og forskning i oktober 2005.
SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET
Det danske formandskab har som politisk tema for social- og sundhedssektoren valgt »Frihed og
ansvar« med undertemaet »Samspillet mellem den frivillige og offentlige sektor«, som dannede
grundlag for en temadebat på årets social og sundhedsministermøde (i Tórshavn, juni 2005) med
arbejdstitlen »Frivillighed og den nordiske velfærdsmodel« om udfordringer og barrierer for den
frivillige sektors aktivitet i forhold til velfærdsydelserne, samt erfaringer med inddragelse af
frivillighedssektoren i udvikling og levering af velfærdstjenester. Debatten viste, at samarbejdet
mellem offentlige myndigheder og den frivillige sektor er udbredt i Norden, og at samarbejdet har
mange fælles træk på tværs af landegrænserne. Den frivillige sektors indsats har haft betydning for
udviklingen af velfærdssamfundet og har været præget af engagement fo
r menneskers velfærd. Der
findes imidlertid ikke nogen samlet oversigt over den frivillige sektors virksomhed i Norden.
Ministerrådet besluttede at arbejde videre med problemstillingen med henblik på en fornyet
drøftelse på ministermødet i 2006.
Social
-
og sundhedsministerierne har fortsat arbejdet med at afskaffe grænsehindringer i Norden.
På sundhedsområdet forventes der inden årets udgang at foreligge en fælles nordisk løsning på
spørgsmålet om mere lempelige retningslinjer for kontrol med patienter, der på rejse fra ét nordisk
land til et andet medbringer euforiserende lægemidler ordineret til eget brug (»pillepas«). Det
danske formandskab har ligeledes taget initiativ til at oprette et telemedicinsk samarbejdsforum, der
skal identificere hindringer for anvendelse af telemedicinske løsninger på tværs af landegrænserne i
Norden – et emne som også Nordisk Råd tidligere har markeret interesse for. På socialområdet
afventer ministerrådet en løsning på det særlige spørgsmål om transporttjeneste for handicapped
e i
Norden som grundlag for fremme af ændring af den nordiske bistandskonvention. Ministerrådet
agter at fortsætte arbejdet med at afskaffe grænsehindringer med fokus på løsninger, der i højere
grad sætter borgernes interesse på dagsordenen blandt andet ge nnem øget kendskab til de nordiske
aftaler og regler.
På sundhedsområdet har det danske formandskab desuden taget initiativ til at samle nordisk
kompetence på områder, hvor landene hver for sig må gøre sig samme overvejelser vedrørende
større økonomiske pr ojekter. Eksempelvis står de nordiske lande overfor ensartede overvejelser om
beredskab i tilfælde af en influenzapandemi, hvorfor der med fordel vil kunne etableres et nordisk
samarbejde om afklaring af disse overvejelser. På årets ministermøde besluttede de nordiske social-
og sundhedsministre snarest at få tilvejebragt en fælles udredning af muligheden for en fælles
nordisk produktion af influenzavaccine. Et andet eksempel på samling af nordiske kompetencer er
det danske formandskabs initiativ til samling af eksperter indenfor miljømedicin med det formål i
fællesskab at fremme og kvalificere landenes arbejde med nationale handlingsplaner for børns miljø
og sundhed. Endelig fortsættes det nordiske samarbejde om små og sjældne sygdomme med en
ekspertkonference i efteråret 2005, der på baggrund af de konkrete erfaringer fra det hidtidige
samarbejde skal drøfte perspektiverne for nordisk samarbejde om medicinsk behandling af sjældne
tilstande.
Ministerrådet har efter en generel drøftelse af tilrettelæggelsen a
f det fremtidige nordiske
samarbejde på social og sundhedsområdet besluttet, at det nuværende femårige samarbejdsprogram
skal erstattes af et overordnet, politisk og tidsubestemt samarbejdsprogram, der suppleres med
årlige handlingsplaner med udgangspunkt i hvert indkommende formandskabs prioriteringer. De
elementer som skal indgå i det overordnede samarbejdsprogram skal have fokus på politisk relevans
og nordisk nytte; i så henseende vurderes det nordiske samarbejde om fremme af alkoholpolitiske
initiativer i internationale fora, der blev påbegyndt ved et ekstraordinært ministermøde i oktober
måned 2004, som vellykket. De forestående ændringer af den samlede ministerrådsstruktur vil
indebære, at ministerrådet for social - og sundhedsspørgsmål vil skulle over tage de sociale og
sundhedsmæssige dele af samarbejdet om narkotikamisbrug, der hidtil har været varetaget i et
særskilt ministerråd. Samarbejdet med Nordvest -Rusland og de baltiske lande vil blive udviklet
gennem det særlige »Partnerskab for folkesundhed og social velfærd«, der er etableret inden for
rammerne om EU’s nordlige dimension, og hvorunder også narkotikamisbrug er et prioriteret emne,
ligesom ligestillingsaspekter samt målgruppen børn og unge indgår. Endelig ønsker man at vurdere
social og sundhedssektorens institutioner med henblik på at knytte dem nærmere til ministerrådets
politiske og økonomiske prioriteringer og gøre dem til mere fleksible instrumenter for det nordiske
samarbejdes mål.
ARBEJDSMARKEDS- OG ARBEJDSMILJØOMRÅDE T
De nordiske landes relativt ens samfundsforhold giver et godt grundlag for at lære af hinandens
erfaringer og høste udbytte af succesfulde initiativer, og de nordiske lande kan derfor mere sammen
end hver for sig, ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet.
De nordiske beskæftigelsesministre mødtes den 15. september 2005 på Louisiana med en
dagsorden, der bl.a. omfattede sygefravær i Norden, EU’s udvidede arbejdsmarked og
grænsehindringer i Norden.
Den foreløbige vurdering af EU -udvidelsens betydning for de nordiske arbejdsmarkeder er
positiv. Det danske formandskab har etableret en projektgruppe med deltagelse fra de nordiske
beskæftigelsesministerier med fokus på analyse af den faktiske udvikling efter EU -udvidelsen, de
nationale overgangsordninger og erfaringsudveksling om forebyggelse af omgåelsesmuligheder.
Målet med det nordiske samarbejde på dette område er at skabe øget nordisk politisk indflydelse i
den europæiske og internationale virkelighed ved at vise, hvordan de nordiske lande har håndteret
udvidelsen og andre internationale problemstillinger på arbejdsmarkedet.
Det danske formandskab afholdt den 25. april 2005 en nordisk sygefraværskonference med fokus
på nedbringelse af sygefravær, og på hvordan man i regi af Nordisk Ministerråd kan arbejde for
dette mål. Landene blev på konferencen opfordret til at etablere et samarbejde, der kan give bedre
viden om sygefravær og initiativer mod sygefravær. Målet med samarbejdet skulle ikke være at
etablere en fællesnordisk politik på sygefraværsområdet, men i fø
rste omgang at sætte stærkere
fokus på betydningen af sygefravær. På ministermødet blev nedsat en nordisk kontaktgruppe, der
har til opgave at udveksle oplysninger om de nationale initiativer og effekterne heraf samt at
udbrede informationer herom. Resultaterne af et samarbejde i nordisk regi kan senere tænkes at
udgøre bidrag til drøftelsen af problematikken i EU og OECD.
Det er et mål for det nordiske samarbejde at reducere – og gerne helt fjerne – grænsehindringer
for bl.a. at gøre det lettere at få arb ejde i et andet nordisk land. Arbejdstagernes mobilitet i
grænseregioner må særlig understøttes. Formandskabet arbejder derfor på, at det kan ske bl.a.
gennem tilgang til forskellige webservices og jobbanker. Øresundsregionen vil blive
forgangseksempel for nordisk integration på arbejdsmarkedet og et kraftcenter for nordisk mobilitet
og samarbejde.
Norden skal være en forgangsregion for tilpasning af arbejdsmarkedet, og det danske
formandskab har taget initiativ til at kvantificere nytten og analysere fordelene for de nordiske lande
af det det fleksible nordiske arbejdsmarked. En rapport om mobiliteten på det nordiske
arbejdsmarked forventes at foreligge senere på året.
Fra dansk side findes det nordiske samarbejde inden for arbejdsmarkeds- og
arbejdsmiljø
med til at skærpe opmærksomheden om problemstillinger af betydning for et effektivt fungerende
arbejdsmarked til gavn for arbejdstagerne og arbejdsgiverne og ikke mindst samfundet.
LIGESTILLING
Det danske formandskab har i 2005 lagt vægt på, at ligestilling skal være et tema, som berører
begge køn. Ligestillingsarbejde skal foregå i dialog mellem kvinder og mænd og fokusere på at løse
aktuelle ligestillingsproblematikker. Temaerne, »køn og magt« og »køn og ungdom«, som er blevet
vedtaget i samarbejdsprogrammet for 2006-2010, understøtter betydningen og relevansen af
ligestilling for begge køn og tilfører ligestillingssamarbejdet en særlig nordisk nytte.
På ministerrådsmødet den 20. maj 2005 godkendte de nordiske ligestillingsministre det nye
samarbejdsprogram for det nordiske ligestillingssamarbejde »Med fokus på køn er målet et
ligestillet samfund«, som det danske formandskab har udarbejdet. Samarbejdsprogrammet vægter to
indsatsområder i ligestillingssamarbejdet fra 2006 til 2010, »køn og ungdom« og »køn og magt«.
Som udløber af ministerrådsmødet satte det danske formandskab i samarbejde med
Undervisningsministeriet på en konference d. 28. september fokus på sammenhængen me llem køn,
etnicitet, uddannelses- og erhvervsvalg. Det danske formandskab står også som afsender på en
kampagne, der henvender sig til lærere og forældre i hele Norden om mulighederne for at vælge
kønsutraditionelt på uddannelses - og arbejdsmarkedet.
Ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, afholdt den 19. maj 2005 i forlængelse af foregående års
ligestillingsfokus den nordiske konference »Mænd, familie og arbejde« i København. Den 2.
november afholder formandskabet tillige en konference for og med unge fra hele Norden om
seksualisering, kønsbilleder og kønsroller , som er et af de nye fokusområder i Nordisk Ministerråd.
Resultaterne fra konferencen bliver udgivet i et nordisk debatmagasin.
På
-området blev der den 23. maj i København afholdt et seminar om
pilotprojekter til vurdering af budgetter i et ligestillingsperspektiv. Den 27. maj stod Nordisk
Ministerråd som vært for et mainstreamingseminar for russiske viceguvernører i Skt. Petersborg og
i oktober 2005 afholder Ligestillingsafdelingen et seminar om kønsmainstreaming for formænd for
embedsmandskomitéerne i Nordisk Ministerråd.
Den 6.-8. oktober 2005 deltog Eva Kjer Hansen som åbnings - og keynotetaler på den nordisk -
baltisk-russiske konference »WoMen & Democracy« i Skt. Petersborg. Her, ligesom på mange
andre internationale ligestillingskonferencer, er ét af de tilbagevendende temaer altid handelen med
kvinder, mænd og børn til prostitution. Danmark har taget initiativ til, sammen med Nordisk
Ministerråd, at igangs ætte nogle efterspurgte mekanismer for at koordinere de mange forskellige
indsatser mod menneskehandel, som findes i den nordlige europæiske dimension. Målet for dette
arbejde er at modvirke duplikation, fremme samarbejde og erfaringsudveksling.
LOVGIVNING
Udlevering af personer til retsforfølgelse
Med henblik på at forenkle og effektivisere udleveringsprocedurerne mellem de nordiske lande i
lyset af de internationale forpligtelser bl.a. i forhold til EU, herunder specielt Rådets
rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne (den europæiske arrestordre) forhandles for tiden et udkast til
en »Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk
arrestordre)«.
Den nye konvention vil indebære, at princippet om gensidig anerkendelse gennemføres på
udleveringsområdet. De traditionelle anmodninger om udlevering vil således blive erstattet af en
nordisk arrestordre, som har karakter dels af en anmodning om fængslin g med henblik på
overgivelse, dels af en anmodning om overgivelse.
Konventionsudkastet indeholder bestemmelser, der fastlægger, i hvilke tilfælde de nordiske lande
vil være forpligtede til at overgive en lovovertræder til et andet land, og fastlægger herud
over, i
hvilke tilfælde landene kan eller skal afslå overgivelse af en lovovertræder.
Den nye konvention vil erstatte de hidtidige instrumenter om udlevering mellem de nordiske
lande, herunder den nuværende udleveringsordning og rammeafgørelsen om den euro pæiske
arrestordre.
På de nordiske justitsministres møde den 21. juni 2005 i Danmark blev der opnået principiel
enighed om konventionsudkastets indhold. Konventionen forventes at træde i kraft mellem de
nordiske lande i 2007.
Den nordiske straffuldbyrdelseslov
Den Nordiske Embedsmandskomité for lovgivningsspørgsmål (EK -Lov) anmodede i et mandat af
15. december 2003 den nordiske Strafferetsekspertgruppe om at gennemgå den nordiske
straffuldbyrdelseslov med henblik på en vurdering af, hvorvidt det er hensigts mæssigt at indføre en
mulighed for straffuldbyrdelse i et andet nordisk land i de særlige situationer, hvor den dømte er
udsat for alvorlige trusler i hjemlandets fængsler, og fuldbyrdelsen derfor bedst kan foregå i et andet
land.
På et møde den 4. novemb er 2004 nedsatte Strafferetsekspertgruppen en arbejdsgruppe med
henblik på en vurdering af spørgsmålet om en yderligere udvidelse af de fællesnordiske love om
fuldbyrdelse af straf m.v.
I tilknytning til nedsættelsen af arbejdsgruppen udarbejdede Straffer etsekspertgruppen et udkast
til mandat for arbejdsgruppen, som blev fremlagt for Den Nordiske Embedsmandskomité for
lovgivningsspørgsmål (EK -Lov) på et møde den 15. februar 2005. Ifølge mandatet skal
arbejdsgruppen overveje og vurdere behovet for at udarbejde et forslag til revision af de
fællesnordiske love om fuldbyrdelse af straf m.v. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a.
overveje:
Muligheden for straffuldbyrdelse i et andet nordisk land af en dom vedrørende samfundstjeneste,
samfundsstraf, og den svenske sanktion »betinget dom förenad med en föreskrift om
samhällstjänst«.
- Muligheden for fuldbyrdelse af afgørelser/domme i et andet nordisk land vedrørende psykisk
syge lovovertrædere.
- Muligheden for fuldbyrdelse af afgørelser/domme i et andet nordisk land vedrørende unge
lovovertrædere.
- Muligheden for straffuldbyrdelse i et andet nordisk land i de særlige situationer, hvor den
dømte/varetægtsfængslede er udsat for alvorlige trusler i hjemlandets fængsler, og fuldbyrdelsen
derfor bedst kan foregå i et andet land.
Arbejdsgruppen fremsendte i juni 2005 en statusrapport til Strafferetsekspertgruppen. Rapporten
dannede baggrund for orienteringen om projektet på justitsministermødet i juni 2005.
Ifølge mandatet skal arbejdsgruppens forslag til rev ision af de fællesnordiske love om
fuldbyrdelse af straf m.v. fremlægges for Strafferetsekspertgruppen senest den 1. april 2006 med
henblik på fremlæggelse på justitsministermødet i sommeren 2006.
Familie- og arveretten i Norden
Der er udarbejdet et udkast til ændring af den nordiske ægteskabskonventions bestemmelser om
formueordningen mellem ægtefæller med henblik på at lette de problemer, der kan opstå ved
flytning mellem landene som følge af forskellene i den familieretlige lovgivning.
Der vil i Danmark blive afholdt en nordisk arveretskonference i løbet af foråret 2006.
Offentlighed i forvaltningen
Der er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på udveksling af erfaringer om d ebatten og
overvejelserne i de nordiske lande om revision af reglerne om offentlighed i forvaltningen.
Arbejdsgruppen er sammensat af embedsmænd fra Finland, Åland, Sverige, Norge, Island og
Danmark, og gruppen afholdt et møde i København den 21. juni 2005 . Forud for mødet blev der
udsendt uddrag af det igangværende revisionsarbejde vedrørende lovgivningen om offentlighed i
forvaltningen i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Der blev på mødet redegjort for den debat og
de overvejelser om offentlighedsreglerne, der foregår i de enkelte lande. Det blev aftalt at
opretholde kontakten i gruppen i forbindelse med et kommende arbejde i Europarådets regi om
udarbejdelse af en retsakt om aktindsigt.
De nordiske lande og EU/EØS
Der er inden for rammerne af EU-samarbejdet også taget initiativ til et styrket nordisk samarbejde.
De nordiske og baltiske landes repræsentanter i Artikel 36 -udvalget, der er ansvarligt for
forberedelserne af Rådets drøftelser om politimæssigt og retligt samarbejde, har således senest på et
mø de i februar i år bekræftet, at man i øget omfang skal koordinere de nordiske og baltiske landes
synspunkter forud for væsentlige forhandlinger i EU - og Schengen-regi. Koordineringen sker bl.a.
gennem uformelle drøftelser i forbindelse med arbejdsgruppemød er, ligesom der mindst én gang i
hver formandskabsperiode skal afholdes et samlet nordisk-baltisk koordinationsmøde på Artikel 36 -
niveau.
Endvidere vil behovet for yderligere initiativer til en styrkelse af det nordiske samarbejde i
relation til vigtige EU-sager og EU-retsakter løbende blive drøftet i Embedsmandskomiteen for
lovgivningsspørgsmål (EK -Lov).
Organiseret kriminalitet
Der har gennem flere år været et tæt nordisk samarbejde vedrørende bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Samarbejdet foregår bl .a. inden for rammerne af det nordiske politi- og toldsamarbejde
(PTN) og i den såkaldte E6 -gruppe, som bl.a. består af politiet i København, Malmø, Gøteborg,
Stockholm, Oslo og Helsinki. Herudover samarbejdes der også i Østersø Task Forcen vedrørende
Organiseret Kriminalitet, hvor også de baltiske lande, Tyskland og Rusland deltager.
Afholdelse af fagseminarer
Danmark vil i løbet af sin formandskabsperiode for Nordisk Ministerråd afholde to fagseminarer.
Emnerne for seminarerne vil være henholdsvis alterna tiv konfliktløsning og behandling af sager om
krigsforbrydelser. Seminarerne vil først og fremmest være rettet mod personer, der i de nordiske
lande i praksis eller lovgivningsmæssigt arbejder med disse emner. Seminarerne vil blive afholdt i
anden halvdel af 2005.
FØDEVARESPØRGSMÅL
Ministerrådet for fiskeri, jordbrug, skovbrug og levnedsmidler afholdt sit årlige sommermøde i
Århus i dagene 29. juni. –1.juli 2005, hvor en række deklarationer, resolutioner og erklæringer vedr.
mad, landdistriktsudvikling, globalisering og fiskeriindustrien, veterinært beredskabssamarbejde
samt retningslinier for en nordisk handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og
fysisk aktivitet blev vedtaget. Endvidere besluttede man, at iværksætte arbejdet med en nordis
k
maritim politik.
Modernisering af ministerrådet
Den kommende modernisering af det nordiske samarbejde betyder også nye organisatoriske
strukturer under ministerrådet for fiskeri, jordbrug, skovbrug og levnedsmidler. Med ændringen
nedlægges en række best
ående embedsmandskomiteer under ministerrådet for fiskeri, jordbrug,
skovbrug og fiskeri ved udgangen af 2005, og disse erstattes med én embedsmandskomite med
integrerede afdelinger. Den vedtagne nye organisatoriske struktur blive givet høj prioritet, såle des at
denne nye struktur kan være operativ fra 1. januar 2006.
Nordens fiskerisektor og globaliseringen
Der er i Århus afholdt en konference om »Nordens fiskerisektor og globaliseringen« arrangeret af
Fødevareministeriet og Eurofish. Konferencen og Århus deklarationen om globaliseringen og
fiskeindustrien giver et godt billede af tidens udfordringer på fiskeriområdet
Nordisk maritim politik
Baggrunden for beslutningen om at iværksætte arbejdet med en nordisk maritim politik er de
globale processer som berører dette område, herunder EU’s arbejde med en grønbog for maritim
politik. Nordens havområde er stort og af stor vigtighed, og Nordisk Ministerråd kan udgøre en
samlende platform for drøftelser om nordens marine områder. Nordisk Ministerråds sekretariat vil
nedsætte en tvær
-faglig gruppe af rådgivere for at følge EU -processerne og undersøge muligheden
for at udarbejde et nordisk maritimt program omfattende flere politikområder (f.eks. fiskeri, miljø,
transport, energi m.v.).
Det forventes, at vedtagelsen på ministerrådets møde i Århus om iværksættelse af arbejdet med
en nordisk maritim politik vil give anledning til et samarbejde med de øvrige nordiske lande om at
identificere fælles problemstillinger for fiskeri, miljø m.v. i lyset af de globale processer , som
berører dette område.
Kystfiskerikonferencen i Grenå.
Den 2.-3. maj 2005 afholdtes i Grenå den nordiske kystfiskerikonference »Dåd eller Død«.
Konferencen kom i stand på Nordisk Råds (Miljø - og Naturressourceudvalget) initiativ og blev
finansieret af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Perspektivet i konferencen var sikringen af
kystfiskeriets fremtid og nordisk samarbejde, og de nordiske kystfiskere fik mulighed for at
identificere deres problemer på en lang række områder og drøfte løsningsmuligheder
.
Forskning
Som opfølgning på Akureyri -deklarationen om jordbrugets fremtidige roller og kulturlandskabet
som ressource, har Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning besluttet at igangsætte en
udredning om forskningsbehovene på området med det formål at styrke grundlaget for det nordiske
samarbejde i relation til udviklingen af jordbruget, landskabet og landdistrikterne. Udredningen
forventes at foreligge medio april 2006.
Konference om skovenes fremtid
Akureyri-deklarationen (2004) om skovbrugets fremtidige muligheder og skovbrugets rolle i et
forandret klima opfordrer til at der afholdes en konference med ministerdeltagelse om skovbrugets
fremtidige rolle. Dette initiativ er en prioritering i det danske formandskabsprogram, og
konferencen blev afholdt den 29.-30. august 2005 i Nødebo. Konferencen satte fokus på skovenes
værdi for lokalsamfund, erhverv, friluftsliv og turisme, miljø og landskab samt på hvorledes
skovpolitikken og dennes implementering kan styrkes ved i højere grad at bevidstgøre og inddra ge
de lokale kræfter.
Konferencen vedtog som resultat af drøftelserne en række beslutningspunkter om at samarbejde,
om at styrke dialogen om skovene lokalt, at fremme anvendelsen af træ og biobrændsel fra skovene,
at styrke erhvervets rammevilkår, alt sam men med henblik på bl.a. at styrke miljø og natur, f.eks.
beskytte grundvand og biodiversitet og modvirke klimaforandringer. Dette skal opnås bl.a. ved at
inddrage kommuner og sektorforskning herunder Samnordisk Skovforskning.
I konferencen deltog ministre og statssekretærer fra de nordiske lande.
SamNordisk Skovforskning bidrog til konferencen med en udredning om værdikædeanalyser for
det flersidige skovbrug. SamNordisk Skovforskning er generelt af stor nordisk og dansk nytte.
Herigennem får Danmark stor s ynergi med den meget større skov - og træindustriforskning i navnlig
Sverige og Finland.
Økologi
I Nordisk Ministerråd er der enighed om, at den økologiske fødevareproduktion kan etablere en
mere bæredygtig og miljøvenlig landbrugsproduktion, samt et ø
get og varieret udbud af fødevarer.
Det er desuden holdningen, at fremme af den økologiske fødevareproduktion i Norden bør ske i
overensstemmelse med forbrugernes efterspørgsel.
For at fremme udviklingen af det økologiske marked har Nordisk Ministerråd og de baltiske
lande under Danmarks formandskab gennemført et Nordisk -Baltisk markedsprojekt, som afgav
rapport i marts 2005. Rapporten giver forslag til en række initiativer, som kan iværksættes af et eller
flere af landene efter ønske. Fra Danmarks side vi l man først og fremmest søge at underbygge
indsatsen for en øget anvendelse af EU’s økologi -logo, da en øget anvendelse heraf vil kunne
medvirke til at reducere de barrierer for samhandel, som aktuelt hæmmer økologisektorens
udvikling.
Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder i de nordiske
lande.
Plantedirektoratet under Fødevareministeriet forestår et projekt, hvor hovedtemaet er en afsøgning
af muligheder og forhindringer for sameksistens mellem de tre typer afgrøde r.
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af to deltagere fra hvert af de nordiske lande.
Arbejdsgruppen mødtes første gang den 14. til 15. juni 2005 og drøftede problemstillingen samt
kortlagde status for indførelse af sameksistensregler i de enkelte no rdiske lande. Med udgangspunkt
i en beskrivelse af landbrugsstrukturen i de enkelte nordiske lande blev det drøftet i hvilket omfang
det er realistisk at forestille sig en koordineret tilgang for udarbejdelse af retningslinier for
sameksistens.
Den 5. oktober 2005 blev der afholdt et seminar, der – med bidrag fra bl.a. udenlandske eksperter
– særligt belyste spørgsmål omkring kompensation og ansvar i forbindelse med sameksistens
mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder.
Arbejdsgruppen mødes for anden og sidste gang ultimo 2005, hvor den uddrager konklusioner fra
seminaret og forbereder en afrapportering, der sammenfatter arbejdsgruppens og seminarets
resultater.
Det er hensigten at søge at videreføre den etablerede kontakt mellem de nordiske lande i form af
et nordisk netværk for informations - og erfaringsudveksling på sameksistensområdet.
Nordiske samarbejde om genetiske ressourcer
Det er under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd besluttet at iværksætte en analyse af
det nordiske samarbejde om genetiske ressourcer.
Analysen søges gennemført med bistand af uafhængig international ekspertise og er forudset
afsluttet i indeværende år. Analysen skal bl.a. vurdere ansvarsfordelingen mellem de nationale
niveauer og det nordiske niveau og behovet for en mulig restrukturering af det nordiske samarbejde
om genetiske ressourcer. På grundlag af analysen vil der blive taget stilling til hvor, det nordiske
samarbejde om genetiske ressourcer kan styrkes, og om der skal gennemføres str ukturelle og
organisatoriske ændringer for de nordiske genbanker.
Plantegenetiske resurser ud fra et kulturhistorisk perspektiv
Plantedirektoratet forestår et seminar om »de plantegenetiske resurser ud fra et kulturhistorisk
perspektiv«, som oprindeligt skulle have været gennemført i efteråret 2005, men som nu er rykket
til gennemførelse i januar eller februar 2006. Det kulturhistoriske aspekt ved plantegenetiske
resurser indebærer først og fremmest, at bevaringen skal omfatte planter, som har haft/har en s tor
betydning for en befolkningsgruppe. Væsentligst er det at bevare planter, som har haft stor
avlsmæssig betydning.
Seminaret har baggrund i, at der gennem en årrække i de nordiske lande er blevet foretaget en
række undersøgelser og optegnelser af gamle landbrug og haveanlæg – såvel af selve
anlægsformen, som af brugen. Det har især været museumsfolk og museer, som har stået for den
form for haveundersøgelser. Der er imidlertid hidtil kun i undtagelsestilfælde blevet foretaget en
egentlig specifik analyse af anlæggenes planter, og i endnu ringere grad er der sket et systematisk
bevaringsarbejde.
Formålet med seminaret er at få afdækket de nærmere problemstillinger og behov på området til
brug for det videre arbejde og eventuel udarbejdelse af en egentlig bevaringsstrategi for den
plantegenetiske kulturarv.
Arrangement om genteknologi
Plantedirektoratet forestår et arrangementet om genteknologi, som har til formål at belyse, hvilke
muligheder forskere og planteforædlere har for at udvikle fremtidens kultur planter henholdsvis med
eller uden brug af genteknologi. Arrangementet planlægges gennemført i november eller december
måned 2005. Arrangementet er rettet mod en bredere offentlighed og vil i sin form blive gennemført
herefter.
Kontrolforordning og foderhygiejneforordning
Den 1. januar 2006 træder nye EU -regler om kontrol og egenkontrol på foderområdet i kraft
(kontrolforordning og foderhygiejneforordning). Dette stiller de ansvarlige myndigheder på
foderområdet overfor en stor udfordring i forbindelse med implementering af forordningerne og
klargøring af erhvervet til indførelse af egenkontrol. Der er tale om regulering af foder af hensyn til
fødevaresikkerheden.
For at sikre en hensigtsmæssig og proportionel gennemførelse, som ikke lægger unødige
hindringer i vejen for handelen på tværs af landegrænserne i Norden, arbejder Danmark for, at
landene under Nordisk Ministerråd samarbejder, således at fornuftige gennemførelsesstrategier i et
land kan inspirere de øvrige, og således at det tilstræbes, at erhverv
et ikke stilles overfor
forskelligartede krav, og forbrugerne kan forvente den samme beskyttelse.
Danmark har søgt om nordiske midler til at videreføre og udbygge det fælles nordiske
embedsmandsnetværk (erfaringsudveksling om udformning af regler og admini stration af
foderområdet) i Norden og de Baltiske lande, der siden 2001 har eksisteret på foderområdet.
Ernæring
Fedmeproblematikken har været i fokus på ernæringsområdet, hvor der er arbejdet intenst med
opfølgning af beslutningen på ministermødet i Akure yri i 2004 om udformning af en »Nordisk
handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet« til forventet
beslutning i 2006 – en bestræbelse, som indeholder afholdelse af en konference i efteråret 2005.
Dyresundhed og -velfærd
Endvidere er der iværksat samarbejde på området for dyrevelfærd og dyresundhed. Et af de første
initiativer har været tilrettelæggelse og afholdelse af en fælles nordisk beredskabsøvelse for mund
-
og klovesyge i september måned i år, og på mødet i 2005 ved
tog ministerrådet en »Resolution om
veterinært beredskabssamarbejde i Norden« om snarest at udvikle forslag til etablering af et
praktisk orienteret nordisk samarbejde vedr. håndtering af udbrud af smitsomme dyresygdomme.
Fødevaresikkerhed, mærkning og fød
evareforskning m.v.
I det forgangne år er der herudover iværksat og afviklet en række relevante projekter indenfor
fødevaresikkerhed, mærkning, fødevareforskning, ernæring mv., som styrker det nordiske
fællesskab og opfylder målet om opnåelse af »nordisk n
ytte« af det nordiske samarbejde. Bl.a. er
der iværksat analyser af forekomster og toksicitet af uønskede kemiske stoffer i fødevarer, og der er
særskilt fokuseret på indsatsen mod den sygdomsfremkaldende zoonose camphylobacter, herunder
tiltag for at fremme koordinationen af den nordiske forskningsindsats på området.
Fødevarekontrolsamarbejdet har været et prioritetsområde, hvor der er afholdt bredt anlagte
seminarer for kontrolpersonale, og flere projekter er etableret med henblik på at udvikle princippe r,
strukturer og praktiske fremgangsmåder i kontrolarbejdet.
Grænsehindringer
Det kan med tilfredshed konstateres, at det danske formandskabs fokus på problemstillingen blandt
de nordiske lande har afsløret, at der på fødevareområdet i almindelighed ikke e
ksisterer væsentlige
problemer af en vis karakter, som kan løses på nordisk plan.
Fremtidig prioriteringer
På området fødevaresikkerhed, mærkning og ernæring samt dyresundhed og velfærd findes en bred
vifte af relevante problemstillinger for et fortsat nordisk samarbejde med henblik på at løse fælles
problemer og styrke de nordiske landes indflydelse i den verserende globalisering, hvor
regeldannelse på disse områder griber om sig.
Der opstår løbende specifikke behov på hele arbejdsfeltet, men særlige foku
sområder i de
kommende år må forventes at være sammenhængen mellem sund kost og motion og
sygdomsforebyggelse, en betydelig udvikling af samarbejdet på området dyresundhed og
dyrevelfærd, samt opsporing og toksikologisk vurdering af uønskede naturligt fore kommende,
miljøbårne og proces -relaterede stoffer og bekæmpelse af sygdomsfremkaldende mikrobiologiske
organismer (såsom zoonoser).
I overensstemmelse med handlingsprogrammet for 2005 – 08 vil der være på de omhandlede
områder i de kommende år være fokus p
å at udvikle den forskningsmæssige side af det nordiske
samarbejde på fødevareområdet.
Bestræbelsen vil fortsat være at udvikle en praktisk integrering i det nordiske af samarbejdet i
NB8 med de baltiske lande på udvalgte områder, hvor der skiftes fra en b istandslignende tilgang til
et partnerskab mellem de involverede lande.
Forbrugersamarbejde
Det nordiske samarbejdsprogram på forbrugerområdet 2005 -2010 fokuserer på to overordnede mål:
En høj forbrugerbeskyttelse i Norden og det øvrige Europa samt forbed ring af forbrugerens frie valg
og beslutningsgrundlag.
I 2005 er der fulgt op på en række forslag til EU -direktiver, som vil få stor indvirkning på den
eksisterende forbrugerbeskyttelse i de nordiske lande. EU-reguleringen er analyseret og drøftet ved
efterfølgende samrådsmøder. Sektoren har således foretaget en analyse af anvendelsen og effekten
af de nye regler i den nordiske købelovgivning efter ændringerne i EU -reguleringen. Derudover er
der afholdt et nordisk seminar om forbrugere, regulering og forbrugerbeskyttelse samt et seminar
om påvirkningen på den nordiske markedsføringslovgivning som konsekvens af vedtagelsen af EU -
direktivet om urimelige handelsvilkår.
Opfølgningen på de forbrugerpolitiske formandskabsprioriteringer – Forbrugerne på de nordisk e
markeder, nordiske udviklingsprojekter, EU og Norden samt Innovation – er sket dels ved, at der i
september blev afholdt en nordisk formandskabskonference om »Forbrugerne på de nordiske
markeder«, hvor temaerne »Markedsanalyser« og »Børn og unge som forb rugere« blev drøftet, dels
ved at iværksætte en række udviklingsprojekter, således bl.a.:
- »Forbrugerinformation på markeder for velfærds - og forsynings- og sundhedsydelser«, hvor
målet er at undersøge forbrugernes informationsbehov og tilfredshed på fi re udvalgte markeder
- »Mobilitet i den nordiske finansielle sektor«, hvor der søges løsninger til forbedring af
forbrugernes vilkår ved at styrke gennemsigtigheden og konkurrencen i den finansielle sektor og
sikre de nordiske forbrugere adgang til de bedste og billigste finansielle produkter på de nordiske
finansielle markeder, samt
- »Modellering af en model for forbrugertilfredshed«, hvor formålet er at skabe et konkret redskab,
der sammen med de mere traditionelle undersøgelser kan give en indikation af, hvilke forhold,
der reelt har betydning for forbrugernes tilfredshed med forskellige markeder.
Endelig er der iværksat et projekt om »Innovation og Forbrugerkvalitet«, hvor formålet er at
bidrage til at øge virksomhedernes kundeforståelse herunder und ersøge, hvorledes
forbrugerpolitikken kan bidrage til at øge mulighederne for brugerdreven innovation.
På forbrugerministrenes møde i år fulgte ministrene op på den nordiske konference og drøftede
de forbrugerpolitiske aspekter omkring forbrugernes situation på udvalgte liberaliserede markeder
samt den forbrugerpolitiske udvikling i relation til kommercielt pres på børn og unge.
Som opfølgning på forbrugerministrenes deklaration fra ministermødet i 2004 om fremtidigt
samarbejde med de baltiske lande 2004-2007, er de baltiske lande i 2005 inviteret til et seminar om
EU-rettens påvirkning på købelovgivningen, samt til formandskabskonferencen om » Forbrugerne
på de nordiske markeder«.
Som led i sektorens samarbejde med de nordvestlige dele af Rusland er der – e fter russisk ønske
– afsat ressourcer til at udarbejde en guide for de nordiske forbrugermyndigheders »best practice«
for markedsovervågning, og der er igangsat et samarbejde med UNECE (United Nations Economic
Commission for Europe) for at koordinere indsatsen på området.
MILJØ
Miljøhandlingsprogram
Et nyt handlingsprogram for det nordiske miljøsamarbejde for perioden 2005 -2008 blev godkendt i
2004 og trådte i kraft i 2005. Programmet er en konkretisering af miljødelen af den overordnede
strategi for bæredy gtig udvikling i Norden og dens nærområder. Miljøministrene har valgt at sætte
fokus på fire politisk aktuelle temaer:
- Miljø og sundhed
- Havet
- Natur, kulturmiljø og friluftsliv
- Bæredygtig produktion og forbrug
Klima indgår som en integreret del af temaerne. Ved valget af temaer, er der lagt vægt på de
områder, hvor Norden har en stærk tradition og interesse for fælles samarbejde, og hvor Norden er