Erhvervsudvalget 2005-06
S 1167
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
2. december 2005
Vedlagt fremsender jeg i 80 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål S
1167 stillet af Rune Lund (EL) den 25. november 2005.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
Bendt Bendtsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
226539_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål S 1167 stillet af Rune Lund (EL) den 25. no-
vember 2005
Spørgsmål S 1167 :
”Vil ministeren i forhold til servicedirektivet redegøre for, hvor grænsen
går mellem tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse, herunder med henvisning til nuværende praksis ved
EF-Domstolen?”
Svar:
Hvorvidt en given ydelse betragtes som almen eller almen økonomisk er i
udgangspunktet op til medlemsstaterne selv at definere i overensstemmelse
med EF-traktaten og EF-domstolens praksis. Medlemsstaternes beslutning
herom er dog i sidste ende underlagt EF-domstolens vurdering.
En række tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omfattet af for-
slaget til servicedirektiv i dets nuværende ordlyd. Tjenesteydelser af almen
interesse er derimod ikke omfattet.
Traktatens tjenesteydelsesbegreb omfatter ydelser, der normalt udføres mod
betaling. En gruppe af tjenesteydelser (tjenesteydelser af almen interesse)
falder imidlertid uden for dette begreb. Der eksisterer ikke en officiel defini-
tion af tjenesteydelser af almen interesse. Fra praksis kan imidlertid udledes,
at tjenesteydelser af almen interesse er tjenesteydelser uden økonomisk sig-
te, f.eks. tjenesteydelser som har karakter af myndighedsudøvelse. Ved
myndighedsudøvelse forstås funktioner, som sikrer statens og lokale myn-
digheders almene interesser som fx den indre og ydre sikkerhed, retsvæsen
og diplomati. Af retspraksis kan desuden udledes, at tjenesteydelser af al-
men interesse typisk drejer sig om virksomhed, som staten udfører som led i
sine opgaver på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige om-
råde.
Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er reguleret af Traktaten,
hvorfor der er mulighed for at regulere disse yderligere i direktiver m.v.
Traktaten indeholder heller ingen definition af disse tjenesteydelser. Af
traktaten fremgår dog bl.a., at en tjenesteydelse af almen økonomisk inte-
resse skal fremme social og territorial samhørighed.
Domspraksis sætter derimod en række rammer for, hvad der kan defineres
som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Af domspraksis kan ud-
ledes, at betegnelsen anvendes, hvis levering normalt er pålagt særlige ope-
ratører og ikke automatisk overdraget samtlige virksomheder i en bestemt
2. december 2005
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
økonomisk sektor. Udførelsen må heller ikke ske med rent økonomisk for-
mål, men der skal være tale om, at virksomhederne påtager sig forpligtelser,
som hindrer, at de fastlægger deres aktiviteter efter rent forretningsmæssige
overvejelser. Formålet med tjenesteydelsen skal desuden være at imøde-
komme borgernes almindelige behov, dvs. ydelsen skal være baseret på
hensyn af almen interesse.
Kriterierne for, hvornår en tjenesteydelse er af almen økonomisk interes-
se, anses for at være opfyldt for en række tjenesteydelser inden for fx
sundhed og ældrepleje. Det gælder ikke nødvendigvis for de enkelte sek-
torer som helhed, men kan være begrænset til visse ydelser.
Når en tjenesteydelse er af almen økonomisk interesse, har medlemslan-
dene frihed til at afgøre, hvorledes disse tjenesteydelser skal organiseres
og finansieres, og hvilke specifikke krav, de bør være underlagt. Hensig-
ten med direktivforslaget er ikke at berøre dette.