Besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 2514 fra medlem af Folketinget Hans Kristian Skibby (DF).

 

Spørgsmål:

 

                   ”Vil ministeren oplyse, hvorvidt man fra regeringens side nu opfatter Hizb- ut-Tahrir som yderligere risikobetonet at have tilladt som parti i Danmark, al den stund at partiet ved en demonstration foran den danske ambassade i London 4. februar 2006 opfordrede til at ”massakrere alle dem, der krænker islam”, samt hvorvidt ministeren nu agter at skride til forbud imod partiets åbenlyse skadelige virke på dansk grund?”

 

Svar:

 

Politiets Efterretningstjeneste har til opgave at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, herunder i første række de i straffelovens kapitel 12 og 13 omhandlede forbrydelser.

 

Efterretningstjenestens opgaver i den forbindelse kan i generelle træk beskrives som kontraspionage, kontraterrorisme, kontraekstremisme, bekæmpelse af visse former for kriminalitet samt hindring af spredning af masseødelæggelsesvåben (non-proliferation). Særligt for så vidt angår kontraterrorisme og kontraekstremisme består opgaven bl.a. i løbende at følge de miljøer, der giver grobund for terrorisme og ekstremisme.

 

Efterretningstjenesten følger således løbende de foreninger og personer, som kan have sikkerhedsmæssig interesse.

 

For så vidt angår det særlige spørgsmål om opløsning af Hizb-ut-Tahrir efter reglerne i grundlovens § 78 har Rigsadvokaten som bekendt for nylig gennemført en meget grundig undersøgelse. Rigsadvokaten konkluderede således i en redegørelse fra januar 2004, at der ikke var grundlag for at søge Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, da der ikke ville kunne føres det fornødne bevis for, at betingelserne for opløsning af foreningen var opfyldt.

 

Jeg har ikke i en sammenhæng som den foreliggende mulighed for at komme ind på eventuelle efterretningsmæssige forhold vedrørende den omtalte demonstration i London, men jeg kan oplyse, at sagen ikke giver mig grundlag for på ny at anmode Rigsadvokaten om at foretage en vurdering af det omhandlede spørgsmål. I den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir efter reglerne i grundlovens § 78 i sagens natur alene er relevant for så vidt angår den danske del af denne forening.

 

Som jeg imidlertid ved flere lejligheder har givet udtryk for, kan det blive aktuelt at tage spørgsmålet om opløsning af Hizb-ut-Tahrir i Danmark op igen, hvis personer med tilknytning til foreningen dømmes for at have begået strafbare forhold.