Europaudvalget 2005-06
S 3879
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Eksp.nr. 260671
19. april 2006
Vedlagt fremsender jeg i 80 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål S
3879 stillet af Rune Lund (EL) den 6. april 2006.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
Bendt Bendtsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
268696_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2006
Besvarelse af spørgsmål S 3879 stillet af Rune Lund (EL) den 6. april
2006.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål S 3879:
"Vil ministeren oversende et notat om EU-rettens sondring mellem
tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og tjenesteydelser af almen
interesse?"
Svar:
Tjenesteydelser af almen interesse reguleres ikke af Traktaten og vil af den
grund heller ikke kunne reguleres af den øvrige EU-regulering. Der eksi-
sterer ikke en officiel definition af tjenesteydelser af almen interesse. Fra
praksis kan imidlertid udledes, at tjenesteydelser af almen interesse er tje-
nesteydelser uden økonomisk sigte, fx tjenesteydelser som (udelukkende)
har karakter af myndighedsudøvelse. Ved myndighedsudøvelse forstås
funktioner, som sikrer statens og lokale myndigheders almene interesser,
fx den indre og ydre sikkerhed, retsvæsen og diplomati. Af retspraksis kan
desuden udledes, at tjenesteydelser af almen interesse typisk drejer sig om
den virksomhed, som staten udfører som led i sine opgaver på det sociale,
kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige område.
Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er derimod omfattet af Trak-
taten, og derfor er der mulighed for at regulere tjenesteydelser af almen
økonomiske interesse yderligere i direktiver mv. Traktaten indeholder in-
gen definition af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og heller
ingen bestemmelser om, hvilke tjenesteydelser der er af almen økonomisk
interesse. Af Traktaten fremgår alene, at en tjenesteydelse af almindelig
økonomisk interesse skal fremme social og territorial samhørighed (EFT
art. 16), og at virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydel-
ser af almen økonomisk interesse, er underkastet Traktatens bestemmelser,
herunder konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestem-
melser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver,
som er betroet dem (EFT art. 86, stk. 2). Af retspraksis kan udledes, at be-
tegnelsen anvendes, hvis levering normalt er pålagt særlige operatører og
ikke automatisk er overdraget samtlige virksomheder i en bestemt økono-
misk sektor. Udførelsen må ikke ske med et rent økonomisk formål. Der
skal være tale om, at virksomhederne påtager sig forpligtelser, som hin-
drer, at de fastlægger deres aktiviteter efter rent forretningsmæssige over-
vejelser. Formålet med tjenesteydelsen skal desuden være at imødekomme
borgernes almindelige behov, dvs. ydelsen skal være baseret på hensyn af
almen interesse.
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk