EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 116
Offentligt

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

604

Referat af 13. Europaudvalgsmøde onsdag den

13. december 2006, kl. 15.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Ellen Trane Nørby (V), Gudrun Laub (V), Morten Messerschmidt (DF),

Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Desuden deltog statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per

Stig Møller.

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd

i Bruxelles den 14.-15. december 2006

Det Europæiske Råd 14-15/12-2006 – bilag 6 (revideret udkast til konklusioner af

11/12-06)

Udvalgsmødereferater:

(06) Foreløbigt referat FO (talepapir om forhandlingsoplæg vedrørende EU’s udvidelse

forelagt 8/12-06 – omdelt 12/12-06)

Statsministeren:

Der er EU-topmøde i morgen og på fredag. Topmødets ho-

vedemne vil være EU’s videre udvidelse – herunder spørgsmålet om EU’s

evne til at optage nye medlemslande og i den forbindelse selvfølgelig ikke

mindst spørgsmålet om Tyrkiet.

Vi vil på topmødet også få lejlighed til at drøfte en række emner i

tilknytning til samarbejdet om retlige og indre anliggender – herunder pro-

blemerne med illegal immigration i Middelhavsområdet.

Som sagt ser topmødet først og fremmest ud til at stå i udvidelsens

tegn. Indtil for få dage siden så det ud til, at særligt spørgsmålet om Tyrkiets

videre optagelsesforhandlinger ville komme til at præge topmødet. Men som

bekendt lykkedes det i mandags udenrigsministrene at blive enige om en reak-

tion på, at Tyrkiet ikke vil gennemføre den såkaldte Ankara-protokol. Ankara-

protokollen indebærer som bekendt, at Tyrkiet anerkender Cypern.

Den løsning, udenrigsministrene fandt frem til, betyder bl.a., at 9 af de

34 forhandlingskapitler, som Tyrkiet forhandler om med EU, fastfryses, og at

ingen af de resterende kapitler kan lukkes, før Tyrkiet fuldt ud opfylder sine

forpligtelser i henhold til Ankara-protokollen. Udenrigsministrene blev også

enige om at vende tilbage til spørgsmålet i de kommende år.

Før optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet begyndte, blev vi i EU

enige om, at det ville få konsekvenser for fremdriften i Tyrkiets optagelsesfor-

handlinger, hvis Tyrkiet ikke gennemførte Ankara-protokollen inden udgangen

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

605

af 2006. Med beslutningen om at fastfryse de 8 forhandlingskapitler mener

jeg, at EU har sendt et klart signal til Tyrkiet om, at Tyrkiet må leve op til sine

forpligtelser og vise den vilje til omstilling, som er nødvendig.

Når vi drøfter Tyrkiet, skal vi huske på, at spørgsmålet om Ankara-

protokollen bestemt ikke er det eneste punkt, hvor Tyrkiet har en væsentlig

opgave foran sig. Den vigtigste udfordring for Tyrkiet er at gennemføre gen-

nemgribende reformer af det tyrkiske samfund. Men også her er det beklage-

ligt at konstater, at det ikke går godt. Reformtempoet i Tyrkiet er gået ned,

siden optagelsesforhandlingerne startede for godt et år siden. Tyrkiet mangler

fortsat at gøre fremskridt på centrale områder såsom ytringsfrihed, kvinders

rettigheder, religiøse mindretals rettigheder, fagforeningsrettigheder og civil

kontrol med militæret.

Det er selvfølgelig en meget stor opgave for det tyrkiske samfund at

gennemføre den enorme omstilling, som EU-medlemskab kæver. Men der skal

ikke herske tvivl om, at det er op til Tyrkiet at tilpasse sig EU, og det er op til

Tyrkiet at gennemføre alle de nødvendige reformer.

Spørgsmålet om EU’s videre udvidelse er et centralt spørgsmål, når vi

diskuterer EU’s fremtid. Der er derfor lagt op til en generel drøftelse af den

videre udvidelsesproces på topmødet. Det er en drøftelse, som vi fra dansk

side har budt velkommen. Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på EU’s

evne til at optage nye medlemslande.

Vi bliver nødt til at tage hensynet til EU’s evne til at optage nye med-

lemslande mere alvorligt.

Det gælder for det første i forhold til EU’s beslutningsdygtighed. Det

er vigtigt at sikre, at EU’s institutioner og EU’s beslutningsprocedurer funge-

rer effektivt og skaber resultater, når der bliver flere medlemmer.

Det gælder for det andet i forhold til EU’s forskellige politikområder

og finansieringen af EU’s politik. Lad os tage EU’s landbrugspolitik og struk-

turfondspolitikken som eksempler. Det er politikområder, som det bliver nød-

vendigt at lægge om, hvis de skal kunne fungere, og hvis det skal være muligt

at finansiere dem i et EU med flere nye medlemmer.

Og det gælder for det tredje i forhold til befolkningens opbakning. Vi

kan ikke bare ukritisk fortsætte udvidelsen af EU i et højt tempo uden at tage

hensyn til, om der nu også er den nødvendige folkelige tilslutning.

Der er i EU forskellige holdninger til, hvor hurtigt og hvor langt den

videre udvidelse skal gå. Men jeg forventer, at der på topmødet vil være bred

enighed om, at vi bliver nødt til at håndtere den videre udvidelsesproces på en

forsvarlig måde. Det vil først og fremmest sige, at vi på den ene side må sikre

os, at de lande, som søger om optagelse i EU, først opnår medlemskab, når de

er parate til det og har gennemført de nødvendige reformer. Samtidig må vi på

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

606

den anden side også tage hensyn til EU’s evne til at optage nye medlemmer.

Der er også andre emner på dagsordenen for topmødet. Jeg ser frem til

topmødets drøftelse af samarbejdet om retlige og indre anliggender. Vi skal

drøfte implementeringen af det såkaldte Haag-program, og vi skal drøfte pro-

blemerne omkring illegal indvandring i Middelhavsområdet.

Formandskabet forventes også at afrapportere fra drøftelserne om

mulighederne for at få en mere effektiv beslutningsproces inden for retlige og

indre anliggender. Det har det finske formandskab snakket med forskellige

medlemslande om. Drøftelserne har bl.a. fokuseret på muligheden for at be-

nytte sig af den bestemmelse i Nicetraktaten, der gør det muligt at overføre

det mellemstatslige strafferetlige og politimæssige samarbejde til det over-

statslige samarbejde i søjle 1. Det har der ikke været tilslutning til blandt me d-

lemslandene på nuværende tidspunkt. Der er derfor ikke udsigt til, at sagen vil

bevæge sig på Det Europæiske Råds møde.

På samme vis forventer jeg, at formandskabet afrapporterer om de

indledende konsultationer, som formandskabet har gennemført vedrørende

forfatningstraktatens videre skæbne. Formandskabet lægger imidlertid ikke op

til en indholdsmæssig drøftelse. Det vil være op til det kommende tyske for-

mandskab at følge op på de foreløbige konklusioner, som bliver til under det

finske formandskab.

Endelig skal jeg nævne, at jeg forventer, at vi på topmødet vil vedtage

konklusioner om energipolitik og innovation. Det vil ske i opfølgning på det

uformelle topmøde i Lahti. Konklusionerne vil bl.a. pege frem mod det kom-

mende forårstopmøde til marts, hvor særligt energi forventes at blive et cen-

tralt emne. Jeg forudser ligeledes korte konklusioner om klimapolitik, som

ligeledes skal pege frem mod forårstopmødet. Herudover kommer der konklu-

sioner om nogle udenrigspolitiske emner.

Alt i alt vil jeg sige, at det bestemt bliver et interessant møde med

væsentlige diskussioner, men jeg tror også, vi kan forudse, at det bliver et

møde uden væsentlig dramatik.

Udenrigsministeren:

Lad mig kort redegøre for de udenrigspolitiske emner,

der tages op under udenrigsministrenes middag. Dagsordenen er Mellemøsten,

herunder Iran, og Afrika med særligt fokus på Sudan/Darfur.

På middagen for udenrigsministre vil der være en drøftelse af den

aktuelle situation i Mellemøsten. Det forventes, at fokus vil være på udviklin-

gen i Libanon og situationen i de palæstinensiske områder. Det Europæiske

Råd vil også komme med erklæringer vedrørende disse to emner.

Vedrørende sagen om Irans atomprogram forventer jeg en kort status-

drøftelse. For så vidt angår forhandlingerne om sanktioner er der endelig ved

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

607

at være bevægelse i Sikkerhedsrådet, og en vedtagelse af P5-enighed inden

nytår synes for øjeblikket mulig.

Drøftelsen af Afrika forventes at fokusere på Sudan. Situationen for de

civile i Darfur kan meget vel udvikle sig katastrofalt i de kommende måneder,

og Den Afrikanske Union savner midler til at finansiere forlængelsen af den

nuværende fredsbevarende styrke. Regeringen vil derfor arbejde for fortsat

EU-støtte til styrken og for at skabe opbakning i EU-kredsen til yderligere

politiske og diplomatiske tiltag, der kan lægge pres på Sudans regering for at

acceptere FN’s tilstedeværelse i Darfur.

Endelig vil jeg godt lige nævne, at Kosovo omtales i rådskonklusio-

nerne, hvor der udtrykkes fuld støtte til FN’s statusmægler, Martii Ahtisaari.

Samtidig understreges EU’s vilje til at påtage sig en væsentlig rolle i gennem-

førelsen af den kommende statusaftale.

Anne Grete Holmsgaard

havde lagt mærke til, at statsministeren

lagde meget vægt på, at Tyrkiet skulle tilpasse sig, men gjorde opmærksom

på, at i sidste uge havde udenrigsministeren talt om, at Danmark har en poli-

tik, der også indebærer, at vi støtter Nordcypern og vil åbne op for handel med

Nordcypern.

Hun henviste til, at man i udkastet til topmødekonklusioner siger, at

der er en stærk forbindelse mellem energipolitik og miljøpolitik og følger op

med at sige, at det betyder, at klimapolitik skal integreres i alle former for

sektorpolitik. Hvilke konsekvenser ser statsministeren heraf?

Anne Grete Holmsgaard henviste til, at der i punkt 40 i udkastet til

topmødekonklusioner står: ”The challenge of climate change is assuming ever

greater importance as its long-term consequences become clearer and new

information from recent studies shows that the cost of inaction for the global

economy will significantly outweigh the costs of action.” Hun pegede på, at

det ligger fuldstændig i forlængelse af Sternrapporten, og spurgte, om statsmi-

nisteren er enig i de konklusioner, og om han ville drage den konsekvens, at

man allerede nu skal sige, at det kræver en 30 pct. reduktion af udslippet af

drivhusgasser inden 2020. Hun ville i den forbindelse gerne have en kommen-

tar til, at Frankrig og Tyskland tilsyneladende er parat til at sige 30 pct.

Svend Auken

sagde, at Socialdemokraterne med hensyn til Tyrkiet

havde støttet den linje, regeringen havde lagt, men samtidig havde lagt vægt

på, at Cypern ikke blev glemt. Han var ikke i tvivl om, at det er et problem, at

vi blev nødt til at optage Cypern i EU, idet græsk-cyprioterne derfor kunne

stemme nej til Annan-planen, mens den tyrkiske del af Cypern stemte ja. Vi

havde sagt, at vi ville komme med et hjælpeprogram for Nordcypern, men

indtil nu var der ikke sket noget. Samtidig med at man siger alt det, Svend

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

608

Auken var enig i, med hensyn til Tyrkiet, mente han, at man må vise forståelse

for, at det cypriotiske problem er uløst, og at den græske regering intet har

gjort for at få det løst. Han mente, det var i Fællesskabets interesse, at man

ikke optrapper konflikten med Tyrkiet.

Med hensyn til udvidelseskriterierne havde Svend Auken altid ment,

det var godt, at man havde en balance, og han syntes, det var fint, at man nu

vil præcisere kriterierne, Men der står selvfølgelig det spørgsmål tilbage,

hvordan man behandler sammenhængen mellem forfatningstraktaten og yder-

ligere udvidelser. Derfor spurgte Svend Auken, om arbejdet med forfatnings-

traktaten efter den danske regerings opfattelse skal være afsluttet, inden der i

givet fald kan laves yderligere udvidelser. Han henviste til, at et af argumen-

terne for forfatningstraktaten netop er, at den vil give en større grad af beslut-

ningsevne, f.eks. på det retlige og indre område. Han kunne se, at en sammen-

kædning med yderligere udvidelser måske kunne lægge et pres på, så man får

afsluttet forhandlingerne om forfatningstraktaten, men han kunne og se et

problem i det.

Med hensyn til retlige og indre anliggender gjorde Svend Auken op-

mærksom på, at der i Europaudvalget var konstateret et flertal imod, at man

flyttede sager fra den ene søjle til den anden, før man havde fået en afklaring

af forfatningstraktaten, selv om vi i forbindelse med de danske undtagelser har

sagt, at vi ikke vil lægge hindringer i vejen for, at de andre lande går videre.

Når hele oppositionen imidlertid var enige om, at man ikke kunne flytte over

fra den ene søjle til den anden, inden der var kommet en afklaring med hensyn

til forfatningstraktaten, var det ud fra det meget principielle synspunkt, at man

ikke kan tage en meget stor del af forfatningstraktaten ud og bare gennemføre

det under den nuværende traktat.

Svend Auken erklærede sig enig i alt det, Anne Grete Holmsgaard

sagde om målet for klimapolitikken, og at vi bliver nødt til at erkende, at hvis

man skal tage klimaproblemet alvorligt, så må det have højeste udenrigspoliti-

ske prioritet i forhold til USA, Indien, Kina og andre store udledere. Derfor

opfordrede han statsministeren til på et tidspunkt, hvor det passede, at give

udtryk for det synspunkt, at det er meget vigtigt, at vi får disse lande og blok-

ke med.

Til sidst spurgte Svend Auken udenrigsministeren, hvordan det går

med bistanden til det palæstinensiske område, idet man hører, at forholdene i

området bliver værre og værre, hvilket i sig selv er med til at skabe risiko for

egentlige borgerkrigslignende tilstande i Palæstina. At vi er kritiske over for

Hamasstyret skal ikke føre til, at vi fuldstændig smadrer det palæstinensiske

samfund.

Morten Messerschmidt

gjorde i anledning af diskussionen om søjle-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

609

spring gældende, at den danske undtagelse på det retlige område alene vedrø-

rer søjle 1, og at der derfor ikke er noget juridisk til hinder for, at vi blokerer

for at flytte noget over fra søjle 3 til søjle 1.

Han ville gerne vide, i hvilken retning statsministeren fornemmede at

Kansler Merkel ville gå med hensyn til forfatningstraktaten. I den forbindelse

spurgte Morten Messerschmidt, hvad statsministerens holdning var til, om vi

skulle holde folkeafstemning i Danmark.

Med hensyn til Tyrkiet spurgte Morten Messerschmidt, om det ikke

grænsede til det groteske, at man har med et land at gøre, som gerne vil opta-

ges i EU, og som ikke anerkende en af medlemsstaterne og samtidig groft og

vedvarende diskriminerer den pågældende stat i havne og lufthavne. Den

eneste reaktion er, at man ikke vil forhandle om 8 ud af 34 kapitler.

Med hensyn til de tre konkrete problemområder for Tyrkiet, som

statsministeren nævnte, spurgte Morten Messerschmidt, om statsministeren

ikke kunne se den sammenhæng, der var mellem de nævnte problemer og de

tendenser, der gør sig gældende i andre islamiske lande, og dermed se, at der

er tale om religiøse og kulturelle barrierer snarere end politiske barrierer. Det

er måske årsagen til, at den tyrkiske opbakning til EU er faldet fra 54 pct. til

31 pct.

Morten Messerschmidt var begejstret for, at statsministeren havde talt

om, at absorptionsprincippet skal tages mere alvorligt, men ville gerne vide,

hvad ”mere” skal ses i forhold til.

Elisabeth Arnold

mindedes ikke, at statsministeren tidligere havde

talt så klart om, at den politiske opbakning i befolkningen selvfølgelig skulle

være i orden. Fornemmer statsministeren, at der på Det Europæiske Råds

møde vil komme en generel diskussion om behovet for folkelig opbakning i

forbindelse med spørgsmålet om EU’s udvidelsesstrategi.

Charlotte Antonsen

sagde i anledning af Elisabeth Arnolds bemærk-

ninger, at hun da tidligere havde hørt statsministeren tale om den folkelige

opbakning, og pegede på, at det er en del af Københavnskriterierne. Hun men-

te bestemt ikke, Tyrkiet havde gjort vejen for sig selv lettere, og undrede sig

over, at de tilsyneladende ikke gør noget for at løse det helt basale problem.

Det er sådan noget, der giver grobund for kritikken af tyrkisk medlemskab,

idet alle ved, at de er nødt til at acceptere de basale krav.

Charlotte Antonsen fandt det meget tilfredsstillende, at statsministeren

vil tage det retlige samarbejde op på topmødet, idet det går utroligt trægt, bl.a.

fordi vi ikke har fået nye spilleregler. Hun tilføjede, at det er noget, der opta-

ger befolkningen meget, idet terror er på bordet i de almindelige hjem i Euro-

pa.

Til sidst spurgte Charlotte Antonsen udenrigsministeren, hvad der

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

610

skete med hensyn Kosovo og Doha, som er nævnt i udkastet til topmøde-

konklusioner.

Statsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at udenrigsministeren

havde engageret sig stærk i spørgsmålet om Nordcypern, og derfor ville han bede

udenrigsministeren svare på det spørgsmål, som han vidste, at man havde drøftet

på udenrigsministerrådsmødet, hvor der var fundet en god og meget afbalanceret

løsning.

I anledning af at Anne Grete Holmsgaard var gået meget i detaljer med

kravene på klimaområdet og energiområdet, sagde statsministeren, at det er en

interessant diskussion, som kommer op på forårstopmødet, ikke på det kommen-

de topmøde, men det var bestemt emner, regeringen vil gå stærkt ind i ved forbe-

redelserne til forårstopmødet.

I den forbindelse var statsministeren fuldstændig enig med Svend Auken

i, at det er meget vigtigt at få flere med i en global klimaaftale. Skal det lykkes,

skal vi have USA og Kina med og andre store lande, som udleder store mængder

I anledning af det, Svend Auken havde sagt om, at den græsk-cypriotiske

side ikke have gjort noget, mindede statsministeren om hele forhistorien, som er,

at Tyrkiet har besat den nordlige del af Cypern, og at det internationale samfund

ikke har anerkendt Nordcypern som en stat. Han anerkendte, at man havde stemt

ja til Annanplanen på Nordcypern og nej i den græsk-cypriotiske del, men sådan

er demokrati og folkeafstemninger, det må vi være de første til at respektere.

Statsministeren pointe var, at hele den sag intet som helst har at gøre med Tyrki-

ets legale forpligtelse til at leve op til Ankara-protokollen og ratificere tilføjelsen

til den og give fri og lige adgang til sine havne og lufthavne for alle EU-lande,

herunder Cypern.

I anledning af Svend Aukens spørgsmål om, hvorvidt yderligere udvidel-

ser forudsætter, at vi har traktatgrundlaget på plads, og at de nødvendige institu-

tionelle ændringer er gennemført, pegede statsministeren på, at kommissionsfor-

manden har givet udtryk for, at det nok vil være nødvendigt. Statsministeren

tilføjede, at han mest opfattede det som en teoretisk diskussion, for det ville nok

ske i den rækkefølge, at først kommer der en afklaring af spørgsmålet om forfat-

ningstraktaten, og så kommer næste udvidelse.

Også den diskussion, Svend Auken rejste om, at der i Europaudvalget

var konstateret et flertal for at gå imod søjlespring på det retlige og indre område,

betegnede statsministeren som teoretisk, idet det ikke ser ud til, at det bliver

aktuelt med søjlespring, da der er bred modstand mod det. Statsministeren pege-

de dog på, at det politiske indhold i vores erklæring i forbindelse med vores und-

tagelser indebærer, at vi ikke vil forhindre de andre lande i at gå videre med

samarbejdet på de områder, hvor vore undtagelser forhindrer os i at være med.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

611

Statsministeren sagde i den forbindelse til Morten Messerschmidt, at det

er en politisk forpligtelse, ikke en juridisk.

Statsministeren havde ikke noget bud på, hvad Tyskland vil gøre med

hensyn til forfatningstraktaten, men mindede om, at det tyske udgangspunkt er

forfatningstraktaten, som 16 lande nu har ratificeret, mens 2 har stemt nej. 7

lande har ikke taget stilling.

Spørgsmålet om en folkeafstemning er det helt uaktuelt at tage op på

nuværende tidspunkt, hvor vi ikke rigtig ved, hvad sagen kommer til at ende

med.

Statsministeren svarede ja på Morten Messerschmidts spørgsmål om,

hvorvidt det ikke er grotesk, at et ansøgerland ikke vil anerkende et af medlems-

landene i den klub, det gerne vil være medlem af. Det må selvfølgelig havde

nogle konsekvenser for medlemskabsforhandlingerne. Statsministeren syntes,

udenrigsministrene havde fundet en god og fornuftig løsning. På den ene side er

der kommet et krystalklart politisk signal til Tyrkiet. På den anden side har man

ikke afbrudt forhandlingerne med Tyrkiet, hvilket også for EU ville have haft

meget negative konsekvenser.

Statsministeren måtte give Morten Messerschmidt ret i, at Tyrkiet optræ-

der diskriminerende over for et medlemsland, men gjorde opmærksom på, at de

konklusioner med hensyn til reaktionen over for Tyrkiet, man har draget fra EU,

har Cypern tilsluttet sig.

Med hensyn til, om der ikke er tale om religiøse og kulturelle forskelle,

sagde statsministeren, at det som bekendt var hans grundsynspunkt, at vi skal

have mindre religion i det offentlige rum og ikke blande religion ind i EU-

politikken.

Statsministeren sagde i anledning af Elisabeth Arnolds indlæg, at det

ville være opsigtsvækkende, hvis en politiker gav udtryk for det synspunkt, at

han var ligeglad med den folkelige opbakning og endda sagde, at han ville have

en udvidelse på trods af manglende folkelig opbakning.

Statsministeren var bekendt med, at man i Frankrig ønsker at holde en

folkeafstemning om Tyrkiets medlemskab.

Udenrigsministeren

kunne konstatere, at det, der var bredt flertal for i

Europaudvalget, stort set var det, der var kommet igennem på udenrigsministre-

nes rådsmøde. Man havde været inde på Nordcypern, men var blevet enige om,

at man ikke skulle koble det spørgsmål sammen med reaktionen over for Tyrkiet

for så vidt angår opfyldelse af Ankaraprotokollen. Derfor er det taget ud af kon-

klusionerne fra udenrigsministrenes rådsmøde, men man vil vende tilbage til

spørgsmålet i januar.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Svend Auken vedrørende Palæstina,

at EU faktisk giver flere penge til palæstinenserne i 2006 end i 2005, men man

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

612

giver ikke pengene til Hamas, men til skoler og hospitaler, idet vi ikke mener, at

børnene skal være ofre for den måde, forældrene stemmer på.

Udenrigsministeren svarede Charlotte Antonsen på spørgsmålet om

Kosovo, at det er oppe, fordi det er det sidste topmøde, før beslutningen om Ko-

sovo træffes. Derfor er det vigtigt, at topmødet kommer med nogle erklæringer.

Med hensyn til Doha vil vi lægge styrke bagved EU’s forhandler, som er

Kommissionen. Det er også en styrkelse af det, Danmark står for.

Svend Auken

mente nu, Cypern-spørgsmålet er en lille smule mere

kompliceret, end statsministeren fremstillede det, idet der før 1974, hvor Echevit

foretog den besættelse, som vi alle tager afstand fra, var tale om en massiv for-

følgelse af det tyrkiske mindretal. Han ville blot minde om problemstillingen

med Nordcypern og opfordrede til, at man opfylder sine løfter ved at gennemføre

den hjælpepakke, som han betegnede som ganske flot.

I forbindelse med forfatningstraktaten pointerede Svend Auken, at han

ikke havde sagt, at man skulle have vedtaget forfatningstraktaten, før en udvidel-

se kan komme på tale, men at der skulle være en afklaring af forfatningsspørgs-

målet, inden vi kan optage nye medlemsstater.

Svend Auken gjorde statsministeren opmærksom på, at når samtlige

partier bortset fra de to regeringspartier er imod et søjlespring på nuværende

tidspunkt, er det fordi der er tale om den måske vigtigste ændring i forfatnings-

traktaten. Han henviste til, at man havde haft en meget grundig diskussion af det

spørgsmål med justitsministeren, som havde fremført de samme argumenter, som

statsministeren nu fremfører.

Med hensyn til klima og energi er det Socialdemokraternes synspunkt,

at man skal gøre sit yderste for at få andre lande med ved at gøre det til et højt

prioriteret udenrigspolitisk mål.

Svend Auken sluttede med at gentage, at Socialdemokraterne støtter

de indstillinger, regeringen lægger frem vedrørende topmødet.

Anne Grete Holmsgaard

kunne ikke erindre, at der, da man for få

dage siden diskuterede Cypern i Europaudvalget, havde været givet udtryk for,

at man ikke kunne kæde hjælpepakken til Nordcypern sammen med Tyrkiets

manglende opfyldelse af Ankara-protokollen og de reaktioner, EU i den for-

bindelse ville komme med. Hun gjorde opmærksom på, at ifølge aviserne er

der mange lande, som vender sig væk fra Tyrkiet. Hun ville betegne dette som

en livsfarlig sikkerhedspolitik.

Når statsministeren siger, vi skal respektere folkeafstemninger, mener

han så, at græsk-cyprioterne ville have stemt nej, hvis Cypern ikke allerede

var optaget i EU?

Anne Grete Holmsgaard syntes, det var godt, at der i en topmødeer-

klæring stod det, hun før havde citeret om, at omkostningerne ved ikke at gøre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

613

noget er væsentligt større end omkostningerne ved at gøre noget på klima-

spørgsmålet. Hun gik ud fra, at statsministeren var enig heri, og betegnede det

som åbenlyst, at man så måtte gennemføre store reduktioner i EU for at kom-

me ud af dødvandet, idet ingen tror på, at USA og Kina kommer med, hvis

ikke EU gør noget. I den forbindelse mindede hun om, at er jo ikke kom det

store gennembrud i Nairobi.

Elisabeth Arnold

tilføjede, at hendes parti var enig i, at cherry pick-

ing i traktaten inden for RIA, skader processen omkring forfatningstraktaten.

Morten Messerschmidt

sagde i forbindelse med diskussionen om-

kring klima, at uanset om man er tilhænger af den dogmatiske tankegang, må

man erkende, at det kun er 1�½ procent af den globale opvarmning, som er

menneskeskabt.

Han syntes, det var besynderligt, at man talte om, at vi ville lade Tyr-

kiet i stikken, hvis vi standsede forhandlingerne om medlemskab, idet han

påpegede, at vi i masser af andre sammenhænge har et godt samarbejde med

Tyrkiet, bl.a. i OECD og i NATO.

Morten Messerschmidt spurgte, om statsministeren deler den opfattel-

se, at der ikke er saglige argumenter for at opretholde den tyrkiske besættelse.

Han var glad for, at statsministeren havde tilsluttet sig tillægsordet ”grotesk” i

forbindelse med Tyrkiets holdning. Hvordan kan det da være, at man kun

reagerer så svagt og endda fortsætter forhandlingerne om kapitel 31? Han ville

ikke betegne reaktionen som god og balanceret, men som dårlig og ubalance-

ret.

Morten Messerschmidt var tilfreds med statsministerens holdning til

religion i det offentlige rum, men det, han havde spurgt om, var, om statsmini-

steren ikke ser en sammenhæng mellem de problemer, man har med Tyrkiet,

og de problemer, man har med andre islamiske lande, og om det så ikke er

nærliggende at sige, at der er tale om religiøse og kulturelle problemer og ikke

politiske problemer. I den forbindelse pointerede Morten Messerschmidt, at

det er meget vanskeligere at gennemføre kulturelle revolutioner. Det er mulig-

vis det, der er gået op for tyrkerne.

Statsministeren

var enig med Svend Auken i, at Kroatien nok er det

næste land, der kommer med i udvidelsesprocessen, men selv under de mest

optimistiske antagelser mente han alligevel, at der først vil komme en afkla-

ring på forfatningstraktaten, før det blive aktuelt.

Statsministeren forstod fuldstændig Svend Aukens og Elisabeth Ar-

nolds synspunkt vedrørende søjlespring, og han var faktisk også grundlæg-

gende enig i, at det er bedst at løse spørgsmålet i forbindelse med traktaten, så

man skulle ikke gøre uenigheden større, end den er.

Også med hensyn til klima kan vi sagtens grave os ned og finde frem

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

614

til uenigheder, men han var enig med Svend Auken og Anne Grete Holms-

gaard i, at EU skal fastholde ambitiøse mål. Det er også derfor, vi har fremlagt

et energiudspil. Vi kan allerede nu konstatere, at nogle af dem, der er størst i

munden i EU-kredsen, ikke er nær så villige til at tage de nødvendige skridt

og f.eks. støtte de danske forslag om bindende målsætninger vedrørende ener-

gieffektivitet og vedvarende energi. Statsministeren gentog dog, at det ikke er

på det kommende topmøde, dette kommer til drøftelse.

Statsministeren ville ikke svare på det helt hypotetiske spørgsmål,

hvordan det ville være gået med folkeafstemningen på Cypern, hvis Cypern

ikke var blevet medlem. Man må tage udgangspunkt i det faktum, at Cypern er

medlem af EU. Cypern er et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af EU, og det

skal Tyrkiet selvfølgelig anerkende. Statsministeren tilføjede, at Tyrkiet alle-

rede har forpligtet sig til det i henhold til frihandelsaftalen med EU.

Statsministeren mente ikke, han kunne komme det spørgsmål om kli-

ma, som Morten Messerschmidt rejste, nærmere.

Der er selvfølgelig ingen saglige begrundelser for besættelsen af

Nordcypern.

Med hensyn til de religiøse og kulturelle barrierer sagde statsministe-

ren, at ingen ved i dag, hvad forhandlingerne med Tyrkiet ender med, men

hvis vi for enden af vejen – hvis længde vi i dag ikke kender – kan se et Tyr-

kiet, der har gennemført og implementeret 80.000 sider acquis communautaire

i sin nationale lovgivning, så er det et andet samfund end det, vi kender i dag.

Udenrigsministeren

henviste til, at han havde fået et meget fleksibelt

mandat på det sidste møde i Europaudvalget. Han ville betegne det som et

meget åbent og konstruktivt mandat. Han havde udtrykkeligt sagt, at de to

spor ikke måtte kædes sammen, og havde brugt billedet med en bridgeklub,

hvor man spillede ved to adskilte borde. Det havde været i orden for ham, hvis

man på mødet have bekræftet, at hjælpen til Nordcypern skulle gennemføres,

men fordi nogle var betænkelige ved, at det kunne opfattes sådan, at der var en

”linkage”, havde man udskudt den beslutning. Men den kommer i januar må-

ned, tilføjede udenrigsministeren, så vi opnår præcis det, vi ville, og løftet vil

blive opfyldt.

Udenrigsministeren sagde til Morten Messerschmidt, at forhandlin-

gerne om kapitel 30 om udenrigspolitik et stoppet, mens kapitel 31 handler om

FUSP. Han tilføjede, at der vil gå lang tid, før man når frem til at drøfte det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

615

Punkt 2. Samråd med statsministeren om

samrådsspørgsmål E (den aktuelle udvikling i EU)

Alm. del (06) – samrådsspørgsmål E (vedlagt)

Dette punkt blev på grund af tidnød udsat til januar.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 116: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/12-06

13. Europaudvalgsmøde 13/12 2006

616

Punkt 3. Eventuelt

Formanden

gjorde opmærksom på, at mødet på fredag begynder kl. 7.

Mødet hævet kl. 16.00

Ref.: BE/ak