EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

680

Referat af 16. Europaudvalgsmøde torsdag den 18.

januar 2007 kl. 10.10

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Gudrun Laub (V), Jens Hald Madsen (V), Morten

Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Mette Gjerskov (S), Lone Dybkjær

(RV), Niels Helveg Petersen (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Desuden deltog udenrigsminister Per Stig Møller.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2775+2776 (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23.

januar 2007

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan

vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Jeg vil lige nævne, at punkt 6 vedrørende Irak er taget af dagsordenen.

Alle punkterne er til orientering.

1. Lissabon-strategien: Præsentation af Kommissionens årlige

fremskridtsrapport

KOM (2006) 0816

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Alm. del (06) – bilag 12 (Fremskridtsrapport af 10/10-06 for regeringens nationale re-

formprogram)

Alm. del (05) – bilag 22 (regeringens nationale reformprogram af 20/10-05)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Morten Messerschmidt

hæftede sig ved, at man gjorde meget ud af

flexicurity-modellen på arbejdsmarkedet, og spurgte, om udenrigsministeren

på det kommende rådsmøde ville gøre gældende, at det, der i øjeblikket sker i

forhold til regulering af arbejdsmarkedet – i forbindelse med arbejdstidsdirek-

tivet og andre sager – er i direkte modstrid med de basale forudsætninger for

flexicurity-modellen, hvorefter parterne på arbejdsmarkedet træffer aftaler, i

stedet for at man lovregulerer.

Mette Gjerskov

beskæftigede sig med de anbefalinger, Kommissio-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

681

nen er kommet med til Danmark om, at vi skal fokusere på initiativer, der øger

arbejdskraftudbuddet, og spurgte, hvilke initiativer regeringen havde overvejet

i denne forbindelse.

Hun ville også gerne vide, hvordan regeringen stillede sig til anbefa-

lingen om at reducere CO

-udslippet.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig med Morten Messerschmidt i,

at vi ikke skal have ødelagt den danske arbejdsmarkedsmodel, men sagde, at

flexicurity-modellen ikke vil blive drøftet på det kommende rådsmøde.

Udenrigsministeren henviste Mette Gjerskov til at drøfte detaljer ved-

rørende arbejdsmarkedspolitikken med beskæftigelsesministeren, men han

bekræftede, at vi har haft succes med vores arbejdsmarkedspolitik og næsten

har fuld beskæftigelse. Det får de andre lande gavn af, idet vi udveksler erfa-

ringer om ”best practice”. Vi kan også have glæde af, at Kommissionen analy-

serer, hvordan arbejdsmarkedspolitikken fungerer i de forskellige lande.

Udenrigsministeren pegede på, at forsøgene på at nedbringe CO

udslippet hænger sammen med energipolitikken, og her støtter vi øget anven-

delse af vedvarende energi. Han ville ikke sige ”ren energi” for ikke at komme

i karambolage med Anne Grete Holmsgaard, idet ”ren energi” er ensbetydende

med atomkraft. Vi tager CO

-udslippet alvorligt både i Danmark og i EU-

sammenhæng.

Morten Messerschmidt

takkede for svarene, som han fandt meget in-

teressante og berigende. Han gentog sin opfordring til udenrigsministeren om

på mødet at gøre gældende, at det altså er et problem i forhold til arbejds-

markedet, at EU i sag efter sag intervenerer og dermed faktisk går imod fun-

damentet for flexicurity-modellen. I den forbindelse nævnte Morten Messer-

schmidt bl.a. Jaeger-dommen.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig med Morten Messerschmidt i,

at vi skal forsvare den frie aftaleret i den danske model.

2. Den europæiske naboskabspolitik

KOM (2006) 0726

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Morten Messerschmidt

syntes grundlæggende, det var godt med

frihandel, men ville gerne høre, hvilke overvejelser man gør sig i forhold til

f.eks. fødevaresikkerhed og forbrugersikkerhed for så vidt angår de varer, man

gerne vil skabe et frihandelsområde for, idet han pegede på, at standarderne er

anderledes i USA og i de østlige lande.

Mette Gjerskov

ville gerne høre, om udenrigsministeren forestillede

sig at kopiere Middelhavspartnerskabssamarbejdet i forhold til samarbejdet

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

682

med de østlige lande.

I øvrigt ville hun gerne vide, hvilke tanker man gjorde sig vedrørende

Rusland, der, så vidt hun kunne se, ikke var med i naboskabspolitikken.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig med Morten Messerschmidt

i, at fødevaresikkerhed og forbrugersikkerhed er vigtig, og sagde, at det drejer

sig om at få de andre lande til at tilnærme sig de europæiske standarder.

Udenrigsministeren svarede Mette Gjerskov, at når Rusland ikke er

med i naboskabspolitikken, er det fordi der er et særligt Ruslandsprogram.

Mette Gjerskov

pegede på, at man i Middelhavspartnerskabssamar-

bejdet også beskæftiger sig med andet end samhandel og bl.a. har et politisk

samarbejde. Forestiller man sig også et sådant samarbejde med de østlige

lande?

Udenrigsministeren

svarede, at de østlige lande ikke har efterlyst et

mere integreret eller politisk samarbejde, og de er nok også mere forskellige

end Middelhavslandene.

3. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren:

Fokus ventes at være på det serbiske parlamentsvalg

den 21. januar – det vil lige være overstået, når vi holder mødet – og drøftel-

sen vil naturligvis være præget af, om vi har et klart indtryk af valgresultatet

den 22. januar. Rådet ventes at tage bestik af valget og drøfte EU’s samarbejde

med Serbien.

Der er ingen tvivl om, at en sejr til de reformorienterede og proeuro-

pæiske kræfter vil lette EU’s samarbejde med Serbien og formentlig også lette

statusprocessen i Kosovo. Derfor sendte Det Europæiske Råd i december 2006

det positive signal til de serbiske demokrater, at EU’s dør fortsat er åben for

Serbien. Forudsætningen er, at Serbien vil gennemføre de fornødne reformer

og leve op til EU’s krav.

Viser en ny proeuropæisk regering i Beograd positive tegn på at ville

prioritere samarbejdet med ICTY, vil en genoptagelse af forhandlingerne om

en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien komme på tale, men med

den klausul, at processen ikke kan afsluttes, før der samarbejdes. Processen

kan sættes i gang, men ikke afsluttes.

Det er naturligvis i EU’s interesse at sikre et reformorienteret og sta-

bilt Serbien.

4. Mellemøsten

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

683

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Mette Gjerskov

betegnede det som positivt, at man om regeringens

generelle holdning skriver i samlenotatet: ”Regeringen kan støtte konkrete

skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne i regionen med at fremme

fredsprocessen”, men ville gerne vide, hvilke konkrete skridt man tænker på.

Udenrigsministeren

sagde, at vi vil tage alle gode skridt og vil arbej-

de for, at der snarest muligt bliver et møde i Mellemøstkvartetten, hvor det i

øjeblikket er Tyskland, der er formandsland.

5. Iran

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 114, side 575 (senest behandlet i EUU 8/12-06)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Mette Gjerskov

betegnede det som meget positivt, at der bliver lagt

vægt på enigheden på EU-plan i forhold til Iran, og at man skal have en garan-

ti for, at det iranske atomprogram udelukkende skal være af civil karakter,

men spurgte, hvordan man vil få etableret en sådan garanti. Er det Det Interna-

tionale Atomenergiagentur, der skal erklære det, eller er det en politisk vurde-

ring?

Hun var bekymret for, at man tilsyneladende blander Irans atompro-

gram sammen med demokrati og menneskerettigheder, idet hun mente, man

måtte give Iran en sikkerhed for, at hvis landet overholder alle regler i forhold

til atomenergiagenturet, så iværksætter vi ikke de sanktioner, der nu er tale om

at indføre. Mette Gjerskov tilføjede, at det naturligvis er vigtigt at arbejde for

demokrati og menneskerettigheder, men det bør ikke blandes sammen med de

påtænkte sanktioner, der skyldes landets atomprogram.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at Ritzau samme morgen havde

skrevet – og at det også blev sagt i BBC – at Iran allerede i 2003 kom med et

tilbud til USA om at gå ind i forhandlinger om at stabilisere grænsen til Irak

og også stoppe pengeforsyningen til Hamas og Hizbollah. Hvad er Danmarks

holdning til det, og hvad vil vi arbejde aktivt for i EU og i FN, hvor der jo

ligger en sikkerhedsrådsresolution om emnet?

Udenrigsministeren

svarede Mette Gjerskov, at hvis vi får en garanti

fra Det Internationale Atomenergiagentur, så påvirker det sanktionspolitikken.

I den forbindelse nævnte udenrigsministeren, at Det Internationale Atomener-

giagentur bl.a. har peget på, at man kunne bruge let vand i stedet for tungt

vand. Så længe Det Internationale Atomenergiagentur ikke er trygt, har vi

heller ikke anledning til at være trygge.

Udenrigsministeren nævnte i svaret til Mette Gjerskov, at Danmark i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

684

sin tid sagde nej til økonomiske aftaler med Iran på grund af demokrati- og

menneskerettighedssituationen, og han indrømmede, at vi i EU har sagt, at vi

ikke pludselig skal glemme menneskerettighederne og tro, at det kun drejer

sig om atomprogrammet.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at han

ikke havde set BBC i dag, og spørgsmålet fra Anne Grete Holmsgaard var nok

på kanten af mødet, men han vidste, at Iran før jul havde lavet en aftale med

Irak om grænsesikkerhed, og at den iranske præsident i øjeblikket er i Syrien

for at lave en række aftaler om økonomi og sikkerhed. Det, man hører i dag, er

nok en udløber af den iranske aftale før jul om, at Iran forpligter sig til at

stabilisere – altså lukke – grænserne.

Morten Messerschmidt

henviste i relation til det, udenrigsministeren

sagde om demokrati og menneskerettigheder i Iran, til PMOI-dommen, hvor

Domstolen i præmis 171 og 177 faktisk siger, at der ikke er fremlagt doku-

mentation for, at organisationen er en terrororganisation. Hvilke overvejelser

gør udenrigsministeren sig i den anledning, og hvad forventer han, at uden-

rigsministerrådet vil gøre i den forbindelse?

Mette Gjerskov

gjorde opmærksom på, at det, hun spurgte om, var,

om EU vil stille yderligere krav vedrørende demokrati og menneskerettighe-

der i relation til det, der står i resolution 1737 om atomanlæg. Hun mente, der

var tale om to forskellige problemstillinger, og argumenterede for, at vi er

nødt til at stille Iran i udsigt, at de sanktioner, vi vil indføre i henhold til reso-

lution 1737, bliver nedbragt, hvis Iran opfylder kravene vedrørende atoman-

læg. Ellers får vi aldrig løst problemet. Hun præciserede, at hendes spørgsmål

havde relation til det, der står i samlenotatet om, at man vil overveje ”yderli-

gere restriktive tiltag i Sikkerhedsrådet i overensstemmelse med resolution

1737 og/eller evt. i EU-regi.” Derefter kommer der det om demokrati og

menneskerettigheder.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at udenrigsministeren ikke vidste,

hvad der var sagt i BBC, og fortalte, at det drejer sig om, at Iran allerede i

2003 havde sendt et brev til USA og tilbudt gennemsigtighed i forbindelse

med atomprogrammet og tilbudt at stoppe støtten til Hamas og Hizbollah og

være med til at stabilisere forholdet til Irak. Dette brev var først blevet positivt

modtaget i det amerikanske udenrigsministerium, men så havde Det Hvide

Hus vendt fingeren nedad. Har den danske regering kendskab til det brev, og

hvad er dens holdning til det?

Udenrigsministeren

beklagede, at han havde misforstået Mette Gjer-

skovs spørgsmål i første omgang og derfor havde sagt noget om vores hold-

ning til demokrati og menneskerettigheder. Nu forstod han, at spørgsmålet

drejede sig om resolution nr. 1737. I den relation kunne udenrigsministeren

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

685

bekræfte, at de sanktioner, der bebudes i den resolution, selvfølgelig ikke vil

blive effektueret, hvis betingelserne i resolution 1737 respekteres.

Udenrigsministeren kendte ikke brevet fra 2003, som Anne Grete

Holmsgaard refererede, men han ville gå tilbage og undersøge, om Udenrigs-

ministeriet havde fået en kopi. Det vil i hvert fald ikke blive drøftet på det

kommende rådsmøde.

Udvalgsformanden

oplyste til Morten Messerschmidt, at der i forve-

jen var stillet et samrådsspørgsmål til udenrigsministeren om EF-Domstolens

dom om terrorlister (PMOI-dommen).

Udg.

6. (Evt.) Irak

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Punktet var udgået af dagsordenen.

7. Sudan

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 93 (senest behandlet i EUU 13/10-06)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen af Sudan sker på baggrund af Sudans accept

af FN’s plan pr. 1. januar 2007 for indsættelsen af en AU/FN styrke i Darfur.

Det drejer sig om at tage dem på ordet og få effektueret planen. Det er vigtigt,

at vi hurtigt tester den sudanesiske regerings vilje til at gennemføre aftalen.

Med Sudans accept af FN’s plan vil FN kunne overtage finansieringen

af den fredsbevarende styrke. Men indtil dette er på plads, må EU sammen

med andre donorlande finde muligheder for fortsat at yde støtte til AMIS-

missionen.

EU har siden 2004 støttet AMIS med 242 mio. euro og har sammen-

lagt ydet 357 mio. euro til den humanitære krise i Darfur. EU har i øjeblikket

udsendt 17 militærpersoner, 29 politifolk og 10 militære observatører som

rådgivere til AMIS.

Hovedfokus for drøftelsen ventes at blive på finansiering af AMIS,

men derudover er det vigtigt, at EU fortsat bidrager til de politiske processer.

Fra dansk side vil vi selvfølgelig tale for, at EU sender et klart signal

til præsident Bashir om, at der ikke må lægges hindringer ind i processen. Vi

er rede til fra dansk side at tage nye initiativer, hvis Sudan ikke accepterer

aftalen. Meningen er, at Sudan skal samarbejde konstruktivt om adgang for de

humanitære hjælpeorganisationer samt indsættelsen af den fælles AU/FN

fredsbevarende styrke.

Danmark bidrager p.t. med 1 person til den civile del af EU's støtte-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

686

mission til AMIS. Derudover har vi 16 personer – 6 stabsofficerer og 10 mili-

tærobservatører – udsendt til UNMIS, der overvåger Nord-sydfredsaftalen i

Sudan. Til UNMIS’ politimission bidrager Danmark med 2 polititjenestemænd

samt chefen for UNMIS’ politimission, Kai Vittrup.

Mette Gjerskov

spurgte, om vi kan være sikre på, at alle sten er

vendt. Hun betegnede Sudan som et af de største problemer, vi står med, og

fandt betegnelsen ”Rwanda i slow motion” træffende.

Udenrigsministeren

svarede, at han bestemt mente, alle sten var

vendt. I Sikkerhedsrådet havde vi faktisk været alle tingene igennem. Uden-

rigsministeren tilføjede, at Sudan har snydt os mange gange, men nu er der

lavet en ny aftale, og vi må holde øje med, at den bliver respekteret, så vi ikke

blive snydt igen. Han indrømmede, at der vil gå tid, inden det sidste er faldet

på plads.

8. Libyen

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

9. Ekstern energipolitik

KOM (2007) 0001

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Alm. del (06) – bilag 13 (det danske EU-energipolitiske indspil af 12/10-06)

Udenrigsministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet præsentere de eksterne

aspekter af den strategiske energiredegørelse, der kom i sidste uge, som I ved.

Formandskabet har lagt op til, at vi på rådsmødet koncentrerer drøftelsen om

tre aspekter af redegørelsen. For det første hvordan EU skal prioritere indsat-

serne over de næste tre år. For det andet hvordan EU kan styrke dialogen med

tredjelande om forsyningssikkerhed, klimabeskyttelse og energieffektivitet.

For det tredje hvordan EU kan styrke de eksterne instrumenter på energiområ-

det for at beskytte EU-landene mod afbrydelser i energiforsyningen.

Jeg vil gerne her i udvalget indlede med at understrege, at regeringen

værdsætter, at Kommissionens udspil er så grønt, som det er. For mig viser

det, at det lønner sig, når vi fra dansk side spiller ind i processen. Jeg tænker

her på det danske indspil til en EU-energipolitik fra efteråret. Det blev som

bekendt støttet af et bredt politisk flertal. Hvis nogle skulle have glemt det,

kan jeg sige, at det bestod af K, V, S, R og SF. Kommissionens forslag på det

eksterne område stemmer godt overens med disse prioriteter.

Jeg har også med tilfredshed noteret mig, at Kommissionen – i lighed

med Danmark – lægger vægt på forsyningssikkerhed. Det er nødvendigt at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

687

fokusere på alternative energikilder og en spredning i antallet af energikilder

for ikke at gøre os selv sårbare energimæssigt og politisk.

Der er ingen tvivl om, at energi og klima gradvis vil få en større place-

ring i udenrigspolitikken og i de udenrigspolitiske prioriteter. Jeg glæder mig

derfor over, at EU’s udenrigsministre ved drøftelsen på rådsmødet også "opru-

ster" på dette felt, således som vi allerede har gjort.

Fra dansk side vil vi lægge vægt på at få en sammenhængende tilgang

til de interne og eksterne energiudfordringer. Vi må styrke dialogen med de

store forbruger- og producentlande og i stigende grad tale med én stemme.

Fremme af kampen mod de globale klimaforandringer må stå stærkt. Ligele-

des bør der ske en styrket inddragelse af relevante europæiske økonomiske og

kommercielle aktører i dialogen med tredjelande for at fremme miljøvenlige

og energieffektive teknologier. Vi vil fra dansk side også arbejde for at styrke

de internationale energiorganisationer. Vi finder det endelig helt rigtigt, at der

lægges mere vægt på energi i EU’s udviklingsbistand.

Mette Gjerskov

fandt køb af CO

-kvoter problematisk og pegede på,

at vi i dag importerer 50 pct. af vores energi, og at tallet om 20 år forventes at

ville stige til 70-90 pct., så det er positivt, at EU nu vil tage dette alvorligt.

Hun ville gerne høre udenrigsministerens kommentar til vores afhængighed af

Gasprom.

Jens Hald Madsen

forstod, at udenrigsministeren nævnte forsynings-

sikkerheden, men pegede på, at forsyningsledninger også er et terrormål, hvor

sårbarheden er ekstrem. Er det noget, man også diskuterer i EU?

Niels Helveg Petersen

var interesseret i at høre udenrigsministerens

vurdering af, om de nylige kontroverser mellem Rusland og Hviderusland

giver anledning til, at vi kan komme i en nærmere dialog med Hviderusland.

Er der nogen åbninger her?

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at der i notatet om den eksterne

energipolitik står, at formålet er at give Rådet for Generelle Anliggender og

Eksterne Relationer mulighed for at byde ind på EU’s energipolitik, og spurg-

te, om Rådet for Generelle Anliggender ikke havde gjort det tidligere. I relati-

on til det, der står om, at EU skal tale med én stemme, sagde Anne Grete

Holmsgaard, at det afgørende er, hvad indholdet er i det, denne stemme siger.

Der står meget om forsyningssikkerhed, men man kan ikke rigtig se,

om det kun drejer sig om at få sikret mere adgang til gas og olie, hvor Rusland

jo er en hovedleverandør, eller det også drejer sig om at få importandelen

bragt ned. Hvad er Danmarks holdning hertil?

Der står i notatet, at EU fortsat skal udvikle samarbejdet og energirela-

tionerne med store energiforbrugende lande ”særlig gennem Det Internationale

Energiagentur og G8.” Hvilken særlig rolle skal Det Internationale Energi-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

688

agentur spille i den forbindelse?

Anne Grete Holmsgaard betegnede det som meget sympatisk, at man

vil arbejde for, at EU’s udviklingsstøtte får et stærkere energiindhold, men

spurgte, om det er Danmarks holdning, at man skal revidere udviklingsstøtten,

sådan at energi kommer stærkere ind, og at der skal afsættes flere midler til

bæredygtige, relativt små anlæg i Afrika, sådan at man har en chance for at

komme igennem med det i praksis. I den forbindelse pegede hun på, at som

udviklingsstøtten er tilrettelagt i øjeblikket, er det meget kompliceret at få del

i den, medmindre man har et stort apparat eller har råd til at købe sig til et

stort apparat.

Udenrigsministeren

gjorde i anledning af Mette Gjerskovs spørgsmål

om Gasprom opmærksom på, at Danmark ikke er afhængig af Gasprom, men

det er Polen og Tyskland. Det var specielt den problemstilling, som gjorde, at

Danmark for to år siden sagde: ”Energipolitik er ikke alene et spørgsmål om

forsyninger, det er også et spørgsmål om sikkerhedspolitik,” hvilket man har

drøftet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Mantraet er, at vi skal diversificere

energikilderne og energileverandørerne.

Udenrigsministeren medgav Jens Hals Madsen, at det ikke alene drejer

sig om at sikre atomkraftværkerne, men at også gas- og olieledninger er et

terrormål.

Udenrigsministeren sagde i anledning af Niels Helveg Petersens

spørgsmål om Hviderusland, at han ikke mente, man skulle forvente nogen

vestvenlig politik fra den nuværende præsident, men det var muligt, at det

civile samfund kan få lidt mere manøvremulighed i Hviderusland.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at når

han havde nævnt kommissionsformand Barrosos forslag, var det fordi det ikke

have været præsenteret på et tidligere møde. Han tilføjede, at man ville kom-

me mere ind på energipolitikken ved det udvalgsmøde, energi- og miljømini-

strene skulle deltage i den 9. februar. Han ville anbefale, at man diskuterede

detaljerne i forbindelse med det møde.

Udenrigsministeren bekræftede, at det klart er et formål for Danmark

at få bragt importandelen ned, så vi ikke blive så afhængig af enkelte leveran-

dører. Det kræver, at vi øger andelen af vedvarende energi og vindenergi osv.

Med hensyn til energi og udviklingslandene sagde udenrigsministeren,

at det er vigtigt, at udviklingslandene får adgang til moderne energi, men

samtidig er det vigtigt at sikre, at det ikke indebærer voldsomme klimaforan-

dringer. Det gælder altså om at sikre udviklingslandene adgang til moderne

energi, der forurener mindst muligt. Det er det, der kaldes ”best available

technology”.

Morten Messerschmidt

pegede i anledning af udenrigsministerens

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

689

bemærkninger om udviklingslandene og forurening på, at den menneskeskabte

-udledning kun er på 1,5 pct. Hvad er efter udenrigsministeren opfattelse

af et acceptabelt niveau, når udviklingslandene skal have adgang til moderne

energi? Er det 1,7 pct. eller 2,0 pct.?

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun godt var klar over, at miljø-

ministrene og energiministrene også skulle behandle sagen, men det fremgår

af notatet, at Rådet for Generelle Anliggender også skal komme med en ind-

stilling til topmødet, i hvert fald for så vidt angår de eksterne energirelationer.

Hun forstod, at udenrigsministeren gik ind for, at importandelen skal skæres

ned, men det står der faktisk ikke i det udspil, der er kommet fra Kommissio-

nen. Det mente hun, Danmark burde slås for. Anne Grete Holmsgaard gjorde

opmærksom på, at de 11 punkter er meget fokuseret på, at man får adgang til

gas og olie, men ikke på, at man får bragt importandelen ned.

Energieffektivitet er nævnt i to af punkterne, bl.a. i relation til Kina,

men det er også relevant i forhold til Rusland. Hun mente, det er vigtigt at få

sagt, at øget effektivitet skal være en del af det, hvad enten man laver et char-

ter eller andre ting. Vil Danmark slås som en løve – helst en stor løve – for, at

det kommer ind?

Anne Grete Holmsgaard tog udgangspunkt i det, der står i notatet om,

at EU vil fremme bæredygtig og sikker energiforsyning i forhold til Afrika, og

sagde, at det forudsætter, at man lægger EU’s bistandspolitik om, for i dag

spiller energi stort set ingen rolle i EU’s bistandspolitik. Hun spurgte, om

udenrigsministeren vil arbejde aktivt for, at der rent faktisk bliver lavet en

ændring i EU’s bistandspolitik, så man lægger vægt på bæredygtig energifor-

syning og decentral energiforsyning og ikke bruger så mange penge på trans-

missionssystemer.

Vil EU også anlægge den linje i forhold til Verdensbanken?

Anne Grete Holmsgaard henviste til, at EU sidste år besluttede at

bruge 250 mio. kroner til energi i forhold til den tredje verden af den samlede

pulje på 1 mia. kr. Hun ville gerne have en status over, hvad de penge rent

faktisk er gået til, idet hun tilføjede, at hun hørte fra mange i Afrika, at det var

meget svært at få fat i disse penge, medmindre man var en meget stor og stærk

organisation.

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Morten Messerschmidts

bemærkninger, at det ikke var udenrigsministerens sag at afgøre, hvor meget

af forureningen der var menneskeskabt. Det findes der mange videnskabelige

undersøgelser af.

Udenrigsministeren var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at vi skal

sænke importandelen.

Der er også dansk tilslutning til kravet om energieffektivitet, og det

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

690

NOT

forsøger de danske ministre også at fremme, når de er ude at rejse med danske

handelsdelegationer.

I relation til energiforbruget i Afrika sagde udenrigsministeren, at

klima og energi vil komme til at spille en større rolle i den nye danske politik,

som udviklingsministeren vil fremlægge senere på foråret.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard pegede udenrigsministeren på, at

Verdensbanken har øget bidraget til vedvarende energi med 48 pct.

Han lovede Anne Grete Holmsgaard den status, hun bad om.

10. Forhandlinger om økonomisk partnerskabsaftale mellem

Kommissionen og SADC (Southern African Development

Community)

KOM (2006) 0673

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

11. Somalia

Rådsmøde 2775+2776 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt i sine indledende bemærkninger.

Morten Messerschmidt

pegede på, at der i samlenotatet står: ”Sam-

men med Tanzania, Italien, Storbritannien, Sverige og Norge er EU medlem af

den internationale kontaktgruppe for Somalia.” Han spurgte, om det skal for-

stås sådan, at EU i denne kontaktgruppe fungerer som ligeværdig aktør på

linje med de nævnte lande.

Mette Gjerskov

var glad for regeringens klare og præcise holdning til

Somalia, men mente, den stod lidt i kontrast til, hvad vi gør i Darfur. Hun gik

ud fra, at den internationale styrke, regeringen talte om, var en FN-styrke.

Udenrigsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at den internati-

onale kontaktgruppe består af nogle af de meget engagerede i området, og at

EU er med, fordi de sidder med pengekassen. Tyskland forhandler på EU’s

vegne, men Tyskland er også i kontakt med Kommissionen, så det kan sige:

”Det kan vi godt påtage os.” Formandskabet må sikre sig, at det, det siger, er i

overensstemmelse med medlemskredsens ønsker.

Udenrigsministeren svarede Mette Gjerskov, at den internationale

styrke i Somalia agerer på et FN-mandat.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 173: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 18. januar 2007

16. Europaudvalgsmøde 18/1 2007

691

13. Siden sidst

a) Kommissionens grønbog om diplomatisk og konsulær

beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

KOM (2006) 0712

KOM (2006) 0712 – bilag 1 (grundnotat af 9/1-07)

Udenrigsministeren:

Her under punktet siden sidst vil jeg gerne gøre udval-

get opmærksom på, at Kommissionen har udarbejdet en grønbog om konsulær

beskyttelse. Dette er i fin tråd med de danske ønsker og bestræbelser siden

Tsunamien om at styrke det konsulære samarbejde.

Grønbogen indeholder foreløbige ideer til forbedring af informationen

om den konsulære beskyttelse af borgere fra EU-lande i tredjelande og til

strukturen af det konsulære EU-samarbejde.

Kommissionen har iværksat en offentlig høring om grønbogen. Efter

høringsfasens udløb den 31. marts 2007 følger en analysefase.

Regeringen støtter generelt en styrkelse af det konsulære samarbejde.

Især på visumområdet er der gode muligheder for effektivisering. Regeringen

vil tage konkret stilling til Kommissionens forslag i takt med, at de fremsættes

formelt, hvad de altså ikke er endnu.

Grønbogen har endnu ikke været drøftet i rådsregi. Når der foreligger

formelle forslag fra Kommissionen, vil disse blive behandlet på sædvanlig vis

i EU-procedure.