Folketingets Sundhedsudvalg
33 37 55 21
Formanden for Europaudvalget
Elisabeth Arnold
23. januar 2007
Ref. 05-001501-41
Sundhedsudvalgets udtalelse om Kommissionens meddelelse om
Fællesskabets indsats vedr. sundhedssektoren.
Kære Elisabeth Arnold
Tak for dit brev af 8. december 2006, hvor du anmoder Sundhedsudvalget om at behandle
Kommissionens meddelelse om Fællesskabets indsats vedrørende sundhedssektoren SEC
(2006)1195/4 med henblik på afgivelse af udtalelse til Europaudvalget.
Sundhedsudvalget har behandlet meddelelsen på to møder den 10. og 17. januar 2007,
hvorefter et udkast til udtalelse blev sendt i skriftlig høringsproces i udvalget. På den bag-
grund kan Sundhedsudvalget afgive følgende udtalelse:
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og SF) udtaler, at man finder det meget vigtigt, at
Kommissionen tager initiativ til at få etableret klare retlige rammer for patientmobilitet, så
vigtige spørgsmål som, hvornår og med hvilke rettigheder en patient kan blive behandlet i
et andet EU-land, bliver fastlagt på en klar og forståelig måde. Herunder har udvalget
navnlig noteret sig væsentligheden af at få taget stilling til bl.a. klageadgang, erstatnings-
ansvar, efterbehandling, videregivelse af oplysninger/tavshedspligt, og hvordan behand-
lingskapaciteten sikres.
Flertallet finder det endvidere positivt, at Kommissionen i sin meddelelse også tager initia-
tiv til at få identificeret områder, hvor en indsats på fællesskabsniveau kan understøtte
medlemslandenes egne tiltag på sundhedsområdet.
Flertallet vil gerne pege på, at man finder det relevant nærmere at undersøge muligheder-
ne for øget samarbejde mellem medlemslandenes sundhedsvæsener inden for bl.a. følgen-
de områder: