Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt
National allokeringsplan for
Danmark i perioden 2008-12
6. marts 2007
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
SAMMENFATNING
SUMMARY
1
2
FORMÅL OG TIDSPLAN
EU’S KVOTEHANDELSSYSTEM
2.1
EU’
S KVOTEHANDELSSYSTEM
2.2
K
RITERIER FOR NATIONALE ALLOKERINGSPLANER
2.3
I
MPLEMENTERINGEN AF KVOTEDIREKTIVET I
D
ANMARK
2.3.1
Den danske kvotelov
2.3.2
Det danske kvoteregister
3
DANMARKS KLIMAFORPLIGTELSE, STATUS FOR DEN
HIDTIDIGE INDSATS OG VURDERING AF SUPPLEMENTARITET
6
12
19
20
20
21
23
23
23
25
3.1
D
ANMARKS KLIMAFORPLIGTELSE
2008-12
25
3.1.1
Basisårskompensation
25
3.2
S
TATUS FOR DEN HIDTIDIGE INDSATS FOR AT REDUCERE
D
ANMARKS
26
DRIVHUSGASUDLEDNING
3.3
V
URDERING AF
D
ANMARKS SUPPLEMENTARITETSFORPLIGTELSE
31
4
OVERORDNEDE HENSYN
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
I
NDFRIELSE AF KLIMAMANKOEN
O
MKOSTNINGSEFFEKTIVITET
K
ONKURRENCEASPEKTER OG ANDRE HENSYN
S
EKTORERNES REDUKTIONSPOTENTIALER
D
IFFERENTIERING MELLEM SEKTORER OG PRODUKTIONSENHEDER
T
IDLIG INDSATS OG REN TEKNOLOGI
A
NDEN
EU
LOVGIVNING ELLER INSTRUMENTER
33
33
34
35
36
37
37
37
5
FREMSKRIVNING AF DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF
DRIVHUSGASSER 2008-12
39
5.1
B
ASISFREMSKRIVNING FOR DRIVHUSGASUDLEDNINGEN I
2008-12
5.2
G
ENERELT OM FORUDSÆTNINGER BAG FREMSKRIVNINGEN
5.3
U
DVIKLINGEN I DE ENKELTE SEKTORERS DRIVHUSGASEMISSIONER
5.4
E
LEKSPORT OG IMPORT
5.5
CO2
OPTAG I SKOVE OG JORDE
5.5.1
CO2 optag i jorde
5.5.2
CO2 optag i skove
5.6
U
SIKKERHEDER
6
KVOTETILDELING 2008-12
6.1
6.2
6.3
O
MFATTEDE PRODUKTIONSENHEDER
F
ASTSÆTTELSE AF SAMLET KVOTE
T
ILDELING AF GRATIS KVOTER TIL EKSISTERENDE
39
42
43
45
46
46
47
47
49
49
49
50
51
51
52
52
PRODUKTIONSENHEDER
6.3.1
Basisår
6.3.2
Kriterier for kvotetildeling til elproducenter
6.3.3
Kriterier for kvotetildeling til varmeproducenter
6.3.4
Kriterier for kvotetildeling til produktionsenheder i industrien,
herunder offshoresektoren
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
T
ILDELING AF KVOTER TIL PRODUKTIONSENHEDER ETABLERET EFTER
DEN
1.
JANUAR
2004
MEN FØR DEN
1.
JANUAR
2007.
6.5
Å
RLIG FORDELING AF GRATISKVOTER
6.6
P
ULJE TIL NYE VIRKSOMHEDER
6.6.1
Tildelingsprincipper
6.6.2
Puljens størrelse
6.6.3
Kriterier for tildeling til nye elproducenter
6.6.4
Kriterier for tildeling til nye varmeproducenter
6.6.5
Kriterier for tildeling til nye produktionsenheder i industri og
offshore 56
6.7
P
ULJE AF KVOTER TIL STATSLIG AUKTIONERING
/
SALG
6.8
L
UKNING AF ANLÆG
6.4
53
53
53
54
55
55
56
56
57
7
NYE INITIATIVER TIL REDUKTION AF
DRIVHUSGASUDLEDNINGEN I IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 58
7.1
7.2
P
EJLEMÆRKET
O
MKOSTNINGSEFFEKTIVE VIRKEMIDLER I DE IKKE
-
KVOTEBELAGTE
58
58
59
59
61
SEKTORER
7.3
N
ATIONAL ENERGISTRATEGI OG
D
ANMARKS INDSPIL TIL
EU’
S
ENERGISTRATEGI
7.4
M
ONITERING AF
CO
2
OPTAG I SKOVE OG JORDE
8
STATSLIGE INDKØB AF CO2-KREDITTER OG LOFT FOR
VIRKSOMHEDERNES BRUG AF KREDITTER
8.1
P
LANLAGTE STATSLIGE INDKØB AF
J
OINT
I
MPLEMENTATION OG
C
LEAN
D
EVELOPMENT
M
ECHANISM
CO
2
-
KREDITTER
61
8.2
S
TATUS FOR DEN HIDTIDIGE INDSATS
61
8.3
L
OFT FOR VIRKSOMHEDERNES BRUG AF KREDITTER
62
8.4
F
REMME AF DANSKE VIRKSOMHEDERS FREMTIDIGE INDKØB AF
CO2-
KVOTER
/
KREDITTER
63
9
10
11
11.1
11.2
11.3
OFFENTLIG HØRING
REFERENCER
BILAGSLISTE
L
ISTE OVER OMFATTEDE ANLÆG OG KVOTETILDELING
NAP
STANDARD TABELLER
T
ILDELINGSKRITERIER
-
NØGLETAL
65
66
69
69
76
87
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammenfatning
Med direktiv 2003/87/EF (herefter kvotedirektivet) om handel med CO
2
-kvoter
indførtes der i 2005 en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
EU. Formålet med kvoteordningen er at nedbringe emissionen af drivhusgasser for
at kunne leve op til de reduktionsforpligtelser, som EU og medlemslandene har
påtaget sig under FNs Klimakonvention, Kyoto protokollen og EU's
byrdefordelingsaftale.
Ifølge kvotedirektivet skal medlemsstaterne før handelsperioden 2008-12
udarbejde nationale planer, såkaldte ”allokeringsplaner”, som fastsætter den
samlede mængde kvoter hver enkelt medlemsstat vil tildele i perioden og som
beskriver, hvordan og til hvilke anlæg staterne vil tildele kvoterne.
Allokeringsplanerne skal beskrive, hvordan de enkelte medlemsstater vil leve op til
deres reduktionsforpligtelser i 2008-12, jf. Kyoto-protokollen og EU's
byrdefordelingsaftale.
Danmark har forpligtet sig til at reducere den nationale drivhusgasudledning med
21 % i 2008-12 i.f.t. niveauet i 1990/95. Dette betyder, at udledningen skal
reduceres til 54,8 mio. tons CO
2
ækvivalent årligt i gennemsnit i perioden 2008-12.
Forskellen mellem den forventede danske udledning af CO
2
og det mål, Danmark
har påtaget sig – den såkaldte manko – er 13 mio. tons for perioden 2008-12.
Allokeringsplanen dokumenterer hvordan mankoen nedbringes til nul. Som det
fremgår af nedenstående tabeller løser Danmark sin forpligtelse gennem en
kombination af indenlandske og udenlandske miljø- og energitiltag fra både staten
og de CO
2
-udledende virksomheder.
Hovedelementer i den danske allokeringsplan for 2008-12 opsummeres i tabellerne
nedenfor.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0005.png
Tabel 1:
Hovedtal i den danske allokeringsplan 2008-12.
El- & varmeproducenter
21,7
Øvrig industri inkl.
9,2
Offshore
Nye virksomheder
0,5
1
Auktionering
0
1,7
Samlet CO
2
29,7
24,5
33,5
udledning/kvote i
kvotebelagte sektorer
Ikke-kvotebelagte sektorer
38,1
1
og gasser i alt
Samlet
67,8
2
drivhusgasudledning
Emissionsmål
3
54,8
Manko
13,0
Noter:
1: Opgjort i CO
2
-ækvivalent. Inkluderer udledningen af CO
2
i de ikke-kvotebelagte
sektorer samt udledningen af andre drivhusgasser end CO
2
i såvel kvote- og ikke-
kvotebelagte sektorer
2:Opgjort i CO
2
-ækvivalent
3: Kilde (Reference 13)
4: Kilde (Reference 14)
Forventet årlig
CO
2
udledning
2008-12 (mio.
tons)
20,5
9,2
Årlig
kvotetildeling
2008-12
(mio)
15,8
8,2
Årlig
kvotetildeling
2005-07 (mio)
4
Tabel 2: Hvordan mankoen lukkes.
Manko
Statslige tiltag, heraf
- Monitorering af CO2-optag i skove og jorder
- Nye nationale virkemidler i ikke-kvotebelagte sektorer
- JI/CDM kreditter, 2003-7
Evt. dækning såfremt Danmark mod forventning ikke opnår
kompensation for basisåret og/eller til dækning af usikkerhed i
fremskrivning, tilskrivning fra sinks mv., herunder
- Bidrag fra JI/CDM kreditter fra 2008-09 midler
- Midler i reserve på Finanslovens §35
Statslige tiltag i alt
Virksomhedernes forpligtelse, herunder
- Elsektoren
- Øvrige kvoteomfattede virksomheder (netto)1
Mio. tons
årligt
13,0
-6,8
-2,3
-1,3
-3,2
-0,3
-0,7
-7,8
-5,2
-4,4
-0,8
I alt
0
Note:
1: Der oprettes en pulje til nye virksomheder på 0,5 mio. tons/år, som er fratrukket
i øvrige virksomheders bidrag.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0006.png
Tabel 3: hovedkarakteristika i den danske allokeringsplan 2008-12
Faktor
Basisfremskrivning
(se afsnit 5)
Beskrivelse
Ifølge basisfremskrivningen forventes Danmarks samlede
udledning af drivhusgasser at udgøre gennemsnitligt 67,8
mio. tons. CO
2
-ækvivalent pr. år i perioden 2008-12. Heraf
forventes ikke-kvotebelagte sektorer at udlede ca. 38 mio.
tons CO
2
-ækvivalent.
I henhold til EU's byrdefordelingsaftale har Danmark
forpligtet sig til at reducere den nationale
drivhusgasudledning med 21% i 2008-12 i.f.t. basisåret 1990.
Danmarks synspunkt er fortsat, at Danmark bør kompenseres
for særlig høj elimport i basisåret 1990, og en afklaring i EU
på dette basisårsproblem afventes. Danmark har i denne
sammenhæng besluttet, at udfaldet af basisårssagen ikke vil
influere på kvotetildelingen til de kvoteomfattede
virksomheder i 2008-12. Allokeringsplanen er udarbejdet på
basis af ukorrigerede tal, og på en sådan måde, at det siden
vil være muligt at indpasse den forventede kompensation.
Der gennemføres en række nye initiativer i de ikke-
kvotebelagte sektorer, som forventes at reducere
drivhusgasudledningen med 1,3 mio. tons CO
2
-ækvivalent
pr. år i perioden 2008-12 i.f.t. basisfremskrivningen. Hvilke
initiativer, der konkret bliver tale om, bliver fastlagt i
forbindelse med regeringens kommende energistrategi.
Regeringen har allerede i perioden 2003-07 afsat 930 mio.
kr. til indkøb af ca. 3,2 mio. CO
2
kreditter årligt fra Joint
Implementation (JI) og Clean Development Mechanism
(CDM) klimaprojekter til brug i perioden 2008-12.
Herudover afsættes 200 mio. kr. til delvis dækning såfremt
Danmark mod forventning ikke opnår kompensation for
basisåret og/eller til dækning af usikkerhed i
fremskrivningen, hvilket vil give yderligere ca. 0,3 mio. tons
årligt i 2008-12. Yderligere 450 mio. kr. afsættes i reserve på
Finansloven til dækning såfremt Danmark mod forventning
ikke opnår kompensation for basisåret.
Regeringen har besluttet at medregne optag af CO
2
i jorder
og skove (art. 3.4 i Kyoto Protokollen) i opgørelsen af det
danske klimaregnskab for 2008-12, svarende til ca. 2,0 mio.
tons CO
2
pr. år. Herudover medregnes optag i skove rejst
efter 1990 (art. 3.3), svarende til 0,3 mio. tons CO
2
pr. år.
Reduktionsmål
(se afsnit 3)
Forbehold for
basisår
(se afsnit 3.1.1)
Nye initiativer i
ikke-kvotebelagte
sektorer
(se afsnit 7)
Statslige køb af
kreditter
(se afsnit 8)
Optag af CO
2
(se afsnit 5.5)
Omfattede
Danmark har, ligesom i 2005-07, valgt at anvende EU-
produktionsenheder Kommissionens fortolkning af hvilke produktionsenheder
(se afsnit 6.1)
der er omfattet af kvotereguleringen.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0007.png
Samlet
kvotetildeling
(se afsnit 6.2)
Auktionering
(se afsnit 6.7)
Den samlede kvotetildeling er 122,5 mio. kvoter, svarende til
24,5 mio. kvoter årligt.
Der afsættes ikke kvoter til bortauktionering i perioden 2008-
12. Dog kan eventuelt overskydende kvoter fra puljen til ny
produktionskapacitet, ligesom kvoter der bliver til overs ved
lukning af anlæg, auktioneres/sælges.
Der afsættes en pulje på 2,5 mio kvoter (i alt over 5 år),
svarende til ca. 2 % af den samlede kvote, til nye
produktionsenheder og ny kapacitet i eksisterende
produktionsenheder. Evt. overskydende kvoter fra reserven
kan blive auktioneret/solgt.
Nye produktionsenheder tildeles kvoter ud fra
produktionsenhedens kapacitet eller kapacitetsudvidelse.
Kvotetildelingen bygger på nøgletal baseret på benchmarks i
de forskellige produktioner, baseret på BAT (Best Available
Technology). Der er ikke korrigeret for "behov" eller
faktiske udledninger. Kvotetildelingen er uafhængig af
brændselstype og forventede driftsmønstre for produktionen.
Nøgletallene er revurderet i forhold til den første
allokeringsplan. Nøgletallene for visse typer produktion er
blevet reduceret som følge af at produktionsprocesserne er
blevet mere energieffektive. Tillige er tildelingen for alle
typer ny produktionskapacitet yderligere reduceret med
samme procent som tildelingen til de eksisterende
produktionsenheder bliver reduceret med i 2008-12 ift 2005-
07.
Der tildeles årligt 24,0 mio. gratis kvoter til de eksisterende
kvoteomfattede virksomheder.
Kvoter til ny
produktionskapacite
t
(se afsnit 6.6)
Principper for
tildeling til ny
produktionskapacite
t (se afsnit 6.6 og
underafsnit samt
afsnit 11.3)
Kvoter til
eksisterende
virksomheder
(se afsnit 6.3)
Principper for
fordeling af
kvoterne til
eksisterende
virksomheder
mellem sektorer
(se afsnit 4.3 og 6.3)
Industrisektoren inkl. offshore får, samlet set, tildelt gratis
kvoter der svarer til ca. 92 % af kvotegrundlaget.
Kvotetildelingen differentieres således, at der tildeles gratis
kvoter svarende til ca. 87 % af de brændselsrelaterede CO
2
-
emissioner og svarende til ca. 98 % af de procesrelaterede
emissioner i basisårene.
Varmesektoren får tildelt kvoter svarende til ca. 87 % af
kvotegrundlaget.
Elsektoren tildeles kvoter svarende til ca. 57 % af
kvotegrundlaget.
Elsektoren får tildelt kvoter svarende til en lavere andel af
kvotegrundlaget end de øvrige sektorer. Dette er begrundet
med, at elsektoren har et stort reduktionspotentiale, idet CO
2
-
udledningen kan nedsættes væsentligt, såfremt der anvendes
brændsler, der udleder mindre CO
2
, eksempelvis naturgas
eller biomasse. Desuden har elsektoren i høj grad mulighed
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0008.png
for forøget indtjening som følge af den højere elpris pga. af
kvoteordningen.
Tildelingsmetoder
til eksisterende
virksomheder
indenfor hver enkelt
sektor (se afsnit 6.3)
Elproduktion: Fordeling af kvoter efter historisk
elproduktion.
Varmeproduktion: Fordeling af kvoter efter historiske CO
2
emissioner.
Øvrig industri inkl. offshore: Fordeling af kvoter efter
historiske CO
2
emissioner. Der differentieres mellem
brændselsrelaterede og procesrelaterede emissioner.
Som basis for tildelingen anvendes et gennemsnit af den
historiske udledning i basisårsperioden 1998-2004, eller
udledningen i 2004, såfremt udledningen er højere i dette år
end gennemsnittet for perioden. Denne basis kaldes
kvotegrundlaget. Kvoterne tildeles for et år af gangen.
Den konkrete kvotetildeling til hver enkelt produktionsenhed
fremgår af afsnit 11.1.
Loft for
virksomhedernes
brug af
klimakreditter
(se afsnit 8.3)
Det samlede loft for virksomheders brug af JI/CDM-kreditter
fastsættes til ca. 19 % af kvotetildelingen. Det samlede loft
differentieres således, at elproduktionen, som skal reducere
sin udledning mest, får et højere loft end andre typer
produktion. Loftet fastsættes individuelt for hver enkelt
produktionsenhed. Elproduktionens loft sættes til ca. 32,5 %,
mens loftet for øvrig produktion sættes til ca. 7 %. For
kraftvarmeproducerende produktionsenheder betyder dette,
at de får et vægtet loft, som afhænger af fordelingen mellem
henholdsvis varme- og elproduktionens andel af
kvotegrundlaget. Loftet for hver enkelt produktionsenhed
kan overskrides i enkelte år, så længe loftet ikke overskrides
i perioden 2008-12 som helhed. Denne fastsættelse af loftet
sikrer, at både elsektoren og samlekategorien øvrige hver får
mulighed for at dække ca. 89,5 % af det forventede behov for
køb af kvoter (udover de tildelte gratiskvoter) i perioden
2008-12 med JI/CDM kreditter. Fordelingen svarer til, at de
kvoteomfattede anlæg samlet set kan dække ca. 98 % af
deres forventede kvotebehov med gratiskvoter og JI/CDM
kreditter.
Det konkrete loft for hver enkelt produktionsenheds brug af
JI/CDM kreditter fremgår af afsnit 11.1.
Lukning
(se afsnit 6.8)
Såfremt en produktionsenhed lukker eller dens reelle
produktion ophører tildeles der ikke nye kvoter i det
efterfølgende år. Kvotetildelingen annulleres fra
førstkommende år efter det år, hvori produktionsenheden
lukker. Kvoter afsat til lukkede produktionsenheder og
produktionsenheder hvor reel produktion er ophørt kan
auktioneres/sælges.
Anvendes ikke i 2008-12. Der medtages ikke nye typer af
virksomheder eller gasser.
Opt-in
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0009.png
Årlig fordeling af
kvoter (se afsnit
6.5)
Der uddeles 20 % af kvoterne i hvert af årene 2008-12,
medmindre anlæg lukker.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Summary
Directive 2003/87/EC on trading in CO
2
allowances (the ETS Directive) in 2005
introduced a greenhouse gas emissions allowance trading scheme in the EU. The
objective of the allowance scheme is to reduce emissions of greenhouse gases so
that the EU and its Member States can meet their reductions commitments under
the United Nations Framework Convention on Climate Change, the Kyoto Protocol
and the EU Burden-Sharing Agreement.
According to the ETS Directive, each Member State must prepare a national
allocation plan before the trading period 2008-12, which sets out the total number
of allowances the Member State intends to allocate for the period and describes
how and to which installations the allowances will be allocated. The allocation plan
must describe how the individual Member State intends to meet its emission
reduction commitments for 2008-12, cf. the Kyoto Protocol and the EU Burden-
Sharing Agreement.
Denmark is committed to reducing its national greenhouse gas emissions by 21 per
cent in 2008-12, compared to 1990/95 level. This means that emissions must be
reduced to an average 54.8 million tonnes of CO
2
equivalents annually for the
period 2008-12.
The deficit between expected Danish emissions of CO
2
and the target Denmark is
committed to achieving is 13 million tonnes for the period 2008-12. The allocation
plan documents how this deficit will be reduced to zero. The tables below show
that Denmark will meet its commitment through a combination of domestic and
foreign environmental and energy measures by the government and by Danish
enterprises with CO
2
emissions.
The main elements of the Danish allocation plan for 2008-12 are summarised in the
tables below.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0011.png
Table 1:
Key figures in Denmark's National Allocation Plan 2008-12
Expected
annual
CO
2
emissions
2008-12
(mill. tonnes)
20.5
Annual
allowance
allocation
2008-12
(mill. tonnes)
15.8
Annual
allowance
allocation
2005-07
(mill. tonnes)
4
21.7
Electricity and heat
production
Other industries, including
9.2
8.2
9.2
offshore
New enterprises
0.5
1
Auctioning
0
1.7
Total CO
2
29.7
24.5
33.5
emissions/allowances in ETS
sectors
38.1
Non-ETS sectors and gases
1
in total
67.8
Total greenhouse gas
2
emissions
Emission target
3
54.8
Deficit
13.0
Notes:
1: Stated in CO
2
equivalents. Includes emissions of CO
2
by non-ETS sectors and emissions of other
greenhouse gases than CO
2
by ETS as well as non-ETS sectors.
2: Stated in CO
2
equivalents.
3: Source (Reference 13).
4: Source (Reference 14).
Table 2: How the deficit will be eliminated.
Deficit
Central government initiatives, including
- monitoring CO2 removals by sinks
- new national measures within non-ETS sectors
- JI/CDM credits, 2003-7
To cover possible losses if, contrary to expectations, Denmark
does not get compensation for the reference year, and/or to cover
uncertainty in projections, deduction of sinks etc., including
- contributions from JI/CDM credits from 2008-09 resources
- resources in reserve under section 35 of the Finance Act
Central government initiatives in total
Enterprises’ commitment, including
- electricity sector
- other ETS enterprises (net)1
Total
Mill. tonnes
annually
13.0
-6.8
-2.3
-1.3
-3.2
-0.3
-0.7
-7.8
-5.2
-4.4
-0.8
0
Notes:
1: A pool of 0.5 million tonnes/year for new entrants will be established, deducted from other
enterprises’ net contribution.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0012.png
Table 3: Key characteristics of Denmark's National Allocation Plan 2008-12
Factor
Baseline projection
(see section 5)
Description
According to the baseline projection, Denmark's expected
total emissions of greenhouse gases come to 67.8 million
tonnes of CO
2
equivalents on average annually in the period
2008-12. Non-ETS sectors are expected to contribute approx.
38 million tonnes of CO
2
equivalents.
Under the EU Burden-Sharing Agreement, Denmark is
committed to reducing its national greenhouse gas emissions
by 21 per cent in 2008-2012, compared to levels in the
reference year 1990.
The government maintains the opinion that Denmark should
be compensated for the exceptionally large imports of
electricity in the reference year 1990. The government is
pending clarification by the EU as to this reference year
problem. The government has decided that the result of the
reference year problem will not influence the allocation of
emissions allowances to ETS enterprises in 2008-12. The
National Allocation Plan has been prepared with figures that
have not been adjusted and in a way that allows for
incorporation of the expected compensation at a later stage.
A number of new initiatives will be carried out in the non-
ETS sectors and these are expected to reduce emissions of
greenhouse gases by 1.3 million tonnes of CO
2
equivalents
annually in the period 2008-12, compared to the baseline
projection. The type of initiatives to be carried out will be
determined in connection with the government's forthcoming
energy strategy.
Reduction
commitment
(see section 3)
Reservations
concerning the
reference year
(see section 3.1.1)
New initiatives in
non-ETS sectors
(see section 7)
Central-government In the period 2003-07, the government set aside DKK 930
purchase of credits million for procurement of about 3.2 million CO
2
credits
(see section 8)
annually from Joint Implementation (JI) and Clean
Development Mechanism (CDM) projects for use in the
period 2008-12. An additional DKK 200 million will be set
aside partially to cover the eventuality that, contrary to
expectations, Denmark does not get compensation for the
reference year, or to cover uncertainty in projections, which
will mean an extra approx. 0.3 million tonnes annually in
2008-12. A further DKK 450 million will be set aside in
reserve in the Finance Act to cover the eventuality that,
contrary to expectations, Denmark does not get
compensation for the reference year.
Removals of CO
2
(see section 5.5)
The government has decided to include removals of CO
2
by
forests and soils (Article 3.4 of the Kyoto Protocol) in the
calculation of Denmark's climate accounts for 2008-12,
corresponding to about 2.0 million tonnes of CO
2
annually.
Removals by forests established after 1990 (Article 3.3) will
also be included, corresponding to 0.3 million tonnes of CO
2
annually.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0013.png
Installations
covered
(see section 6.1)
Total emissions
allowance
(see section 6.2)
Auctioning
(see section 6.7)
As in 2005-07, Denmark has chosen to use the Commission's
interpretation of which installations are covered by the
allowance regulation.
The total allowance is 122.5 million allowances, which is
24.5 million allowances annually.
No allowances will be set aside for auctioning in the period
2008-12. However, any surplus allowances from the new
entrants reserve, and allowances left over from discontinued
installations, may be sold/auctioned off.
A pool of 2.5 million allowances (in total across a five-year
period), corresponding to about 2 per cent of the total
allowance, will be set aside for new entrants and new
capacity in existing installations. Surplus allowances from
this reserve may be sold/auctioned off.
New entrants will be allocated allowances depending on their
capacity or capacity expansion. Allowance allocation is
based on key figures from benchmarks by the different types
of production based on BAT (Best Available Technology).
Figures have not been adjusted for "needs" or actual
emissions. Allowance allocation is independent of fuel type
and expected operation patterns for production. The key
figures have been reassessed since the first allocation plan.
Key figures for certain types of production have been
reduced because production processes have been made more
energy efficient. In addition, allocations to all types of new
entrant have been reduced further by the same percentage as
the reduction in the allocation to existing installations for
2008-12, compared with 2005-07.
New entrants
(see section 6.6)
Principles of
allocation to new
entrants (see section
6.6 and subsection,
as well as section
11.3)
Existing enterprises An annual 24 million free allowances will be allocated to
(see section6.3)
existing ETS enterprises.
Principles for
allowance
allocation to
existing
installations across
sectors
(see sections 4.3
and 6.3)
Industries, including offshore, will receive a total of free
allowances corresponding to about 92 per cent of the
allowance basis. Allowance allocation is differentiated so
that free allowances will be allocated corresponding to about
87 per cent of fuel-related CO
2
emissions, and corresponding
to abut 98 per cent of process-related emissions in the
reference years.
The heat-production sector will receive allowances
corresponding to about 87 per cent of the allowance basis.
The electricity will receive allowances corresponding to
about 57 per cent of the allowance basis.
The electricity sector will receive allowances corresponding
to a lower percentage of the allowance basis than the other
sectors. This is because the electricity sector has a large
reduction potential, since CO
2
emissions can be reduced
considerably if fuels emitting less CO
2
are used, for example
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0014.png
natural gas and biomass. Furthermore, the electricity sector
gains substantial windfall profits due to a higher electricity
price following from the emissions trading scheme.
Methods of
allowance
allocation to
existing enterprises
in the individual
sector (see section
6.3)
Electricity production: allocation of allowances according to
historical electricity production.
Heat production: allocation of allowances according to
historical CO
2
emissions.
Other industries, including offshore: allocation of allowances
according to historical CO
2
emissions. Differentiation will be
made between fuel-related and process-related emissions.
Allocation will be based on the average historical emissions
figure for the base-year period 1998-2004 or the emissions
figure for 2004 if this figure is higher than the average
historical emissions figure. This is called the allowance
basis. Allowances will be allocated for one year at a time.
The specific allowance allocation broken down by the
individual installation is in section 11.1
Limit on enterprise
use of climate
credits
(see section 8.3)
The overall limit for enterprise use of JI/CDM credits is set
at about 19 per cent of the allowance allocation. The overall
limit is differentiated as follows: electricity production,
which is to reduce emissions the most, receives a higher limit
than other types of production. The limit is fixed individually
for the individual installation. The limit for electricity
production is fixed at approximately 32.5 per cent, while the
limit for other production is fixed at approximately 7 per
cent. For CPH installations this means that they will get a
weighted limit which depends on the ratio between
electricity and heat production’s respective percentage shares
of the allowance basis. The limit for the individual
installation may be exceeded in the individual year as long as
the limit is not exceeded for 2008-12 as a whole. This setting
of limits ensures that both the electricity sector and the other
industries category will be allowed the opportunity to cover
about 89.5 per cent of the expected need to purchase
allowances with JI/CDM credits in the period 2008-12 (in
addition to the free allowances they have been allocated).
This distribution means that ETS installations as a whole can
cover about 98 per cent of their expected allowance need
with free allowances and JI/CDM credits.
The specific limits for the individual installation’s use of
JI/CDM credits are in section 11.1
Closure
(see section 6.8)
If an installation is discontinued or its production ceases, it
will not receive allowances the subsequent year. The
allowance allocation will be cancelled from the first year
following the year when the installation was discontinued.
Unspent allowances which have been allocated to
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0015.png
discontinued installations, or installations where actual
production has ceased, may be sold/auctioned off.
Opt-in
Will not be used in 2008-12. New types of enterprise or gas
are not included.
A total of 20 per cent of allowances will be allocated each
year in the period 2008-12, unless installations are
discontinued.
Annual allowance
allocation (see
section 6.5)
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1 Formål og tidsplan
Med direktiv 2003/87/EF (herefter kvotedirektivet) om handel med CO
2
-kvoter
indførtes der i 2005 en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
EU. Formålet med kvoteordningen er at nedbringe udledningen af drivhusgasser
for at kunne leve op til de reduktionsforpligtelser, som EU og medlemslandene har
påtaget sig under FNs Klimakonvention, Kyoto protokollen og EU's
byrdefordelingsaftale.
Ifølge kvotedirektivet skal medlemsstaterne før handelsperioden 2008-12
udarbejde nationale planer, såkaldte ”allokeringsplaner”, som fastsætter den
samlede mængde kvoter hver enkelt medlemsstat vil tildele i perioden og som
beskriver, hvordan og til hvilke anlæg staterne vil tildele kvoterne.
Allokeringsplanerne skal beskrive, hvordan de enkelte medlemsstater vil leve op til
deres reduktionsforpligtelser i 2008-12, jf. EU's byrdefordelingsaftale.
Denne rapport beskriver principperne for Danmarks tildeling af CO
2
-kvoter i
perioden 2008-12 som led i EU's system for handel med CO
2
-kvoter.
Offentligheden er blevet inddraget i fastlæggelsen af den danske nationale
allokeringsplan ved en høringsproces i perioden 17.01-07.02 2007.
Sideløbende med denne proces har forslag til ændring af kvoteloven, som
implementerer kvotetildelingen, været i offentlig høring.
Efter den offentlige høring er der blevet foretaget enkelte justeringer af planen,
som miljøministeren efterfølgende har fremsendt til EU Kommissionen primo
marts 2007. EU Kommissionen skal herefter i løbet af tre måneder tage stilling til
allokeringsplanen. EU Kommissionen har mulighed for at komme med supplerende
spørgsmål til allokeringsplanen, hvilket kan forlænge EU Kommissionens
godkendelsesprocedure ud over de tre måneder. EU Kommissionen har også
mulighed for at fremsætte krav om ændringer i allokeringsplanen, såfremt det
vurderes, at allokeringsplanen ikke er udformet i overensstemmelse med kriterierne
i kvotedirektivet. Såfremt EU Kommissionen skulle kræve det, har Danmark
mulighed for at foretage ændringer i allokeringsplanen, med henblik på at opnå EU
Kommissionens godkendelse af planen.
Folketingets vedtagelse af ændringer til kvoteloven kan først træde i kraft, når EU
Kommissionen har godkendt allokeringsplanen.
Derfor er allokeringsplanen
foreløbig, så længe den ikke er godkendt af Kommissionen.
Danmark afventer fortsat en afklaring i EU på basisårsproblemet.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 EU’s kvotehandelssystem
2.1
EU’s kvotehandelssystem
Med EU’s kvotedirektiv indførtes der, fra 2005, en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i EU (Reference 10).
Kvotedirektivet omfatter energiproducerende anlæg med en indfyret effekt
(kapacitet) på mere end 20 MW samt en række anlæg indenfor
mineralolieraffinering, koksproduktion, produktion og forarbejdning af
ferrometaller, mineralindustri og andre aktiviteter, såsom fremstilling af
papirmasse, papir og pap, såfremt anlæggene er af en vis størrelse. Ordningen
gælder i alle EU’s medlemslande og omfatter mere end 10.000
produktionsenheder.
Formålet med kvoteordningen er at nedbringe udledningen af drivhusgasser for at
kunne leve op til de reduktionsforpligtelser, som EU og medlemslandene har
påtaget sig under FN’s Klimakonvention, Kyoto protokollen og EU’s
byrdefordelingsaftale. Kvotehandelssystemets igangværende prøveperiode løber fra
2005 til 2007. Den efterfølgende handelsperiode går fra 2008 og frem til og med
2012.
Lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO
2
-kvoter implementerer EU’s kvotedirektiv i
Danmark. I Danmark er en betydelig del af energisektoren og den energitunge
industri, inkl. offshoresektoren, omfattet af kvoteordningen. I alt er 380
produktionsenheder omfattet i perioden 2005-07. Antallet er 372 i perioden 2008-
12.
Med ændringen af kvoteloven ved lov nr. 410 af 1. juni 2005 blev der skabt
mulighed for anvendelse af JI- og CDM-kreditter i kvoteordningen. Loven
implementerer EU’s såkaldte ”linking” direktiv (Reference 24).. Dog
implementerede lov nr. 410 ikke linking-direktivets krævede loft for anvendelse af
kreditter. Dette loft fastsættes i denne allokeringsplan.
Kvoteordningen er central i den danske klimastrategi, og er afgørende for, at
Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser under EU’s
byrdefordelingsaftale. Handel med udledningskvoter giver mulighed for at
gennemføre reduktionstiltag der, hvor reduktionsomkostningerne er lavest. Herved
opnås en omkostningseffektiv reduktionsindsats.
Med kvotetildelingen lægges der et loft over CO
2
-udledningen fra de omfattede
virksomheder. De enkelte anlæg kan dog godt udlede mere pga. muligheden for at
bruge CO
2
-kvoter og JI/CDM kreditter. Da CO
2
-udledningen er et globalt
miljøproblem, hvor det ikke har betydning for miljøvirkningen, præcist hvor
udledningen foregår, vil det være uden betydning for klimavirkningen, om
kvoterne fører til reduktioner i Danmark eller i andre lande. Det afgørende er, at
udledningen vil reduceres der, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt.
Hvert medlemsland fastsætter kvotetildelingen nationalt på baggrund af en samlet
vurdering af, hvorledes den nationale drivhusgasudledning forventes at udvikle sig
frem mod 2012 i.f.t. den nationale reduktionsmålsætning, som landene har
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forpligtiget sig til ifølge EU’s byrdefordelingsaftale. Hertil kommer en afvejning af
eventuelle reduktionsmuligheder i de ikke-kvotebelagte sektorer samt eventuelle
statslige indkøb af kreditter fra projekter i Østeuropa og udviklingslandene,
såkaldte Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM)
projekter.
De enkelte anlæg, som er omfattet af kvotesystemet, får hvert år tildelt et antal
gratis kvoter, og skal senest den 30. april i det efterfølgende år returnere et antal
kvoter, der modsvarer anlæggets CO
2
-udledning i det foregående år. Hvis et anlæg
i løbet af en handelsperiode udleder mere CO
2
end den tildelte kvote, skal
virksomheden købe ekstra kvoter. Virksomhederne kan købe og sælge kvoter af og
til hinanden, på tværs af Medlemsstaternes grænser, således at reduktionen af
udledningen kan ske der, hvor det kan gøres billigst. Virksomhederne har desuden
mulighed for at købe JI/CDM projektkreditter. Det er dermed muligt for de
kvoteomfattede danske produktionsenheder samlet set at udlede mere CO
2
end den
tildelte kvote, såfremt de køber kvoter eller kreditter i udlandet. Ifølge
kvotedirektivet skal hver enkelt medlemsstat fastsætte et loft for
produktionsenhedernes brug af JI/CDM kreditter. Loftet skal fastsættes i.f.t.
produktionsenhedernes kvotetildeling og under hensyntagen til medlemsstatens
supplementaritetsforpligtelse (se mere herom i afsnit 3.3).
Ifølge artikel 9 i kvotedirektivet skal medlemsstaterne før handelsperioden 2008-12
hver især udarbejde en national allokeringsplan med angivelse af den samlede
mængde kvoter, som de pågældende stater vil tildele i perioden, herunder hvordan
og til hvilke anlæg staterne vil tildele dem.
2.2
Kriterier for nationale allokeringsplaner
Bilag 3 til kvotedirektivet indeholder 12 kriterier, som der skal tages hensyn til ved
udarbejdelsen af de nationale allokeringsplaner. Planerne skal blandt andet
indeholde følgende elementer:
•
Det skal dokumenteres, hvorledes medlemsstaterne vil indfri deres Kyoto-
forpligtelser (fremgår af afsnit 3 i denne plan), og herunder skal
kvotetildelingen tilpasses den nationale klimaforpligtelse og den forventede
udvikling i udledningen (fremgår af afsnit 3 og 5 i denne plan). (Kriterium 1 og
2).
Der skal tages hensyn til det reduktionspotentiale som de anlæg, der er omfattet
af kvotedirektivet har (fremgår af afsnit 4.4 i denne plan), og det skal oplyses,
hvordan der tages hensyn til en eventuel tidlig indsats for at reducere
udledningen gennem anvendelse af ren teknologi (fremgår af afsnit 4.6 i denne
plan). (Kriterium 3, 7 og 8).
Der må ikke diskrimineres mellem selskaber eller sektorer på en sådan måde,
at visse virksomheder eller aktiviteter begunstiges ubehørigt (fremgår af afsnit
4.5 i denne plan). Planen kan indeholde oplysninger om, hvordan der tages
hensyn til konkurrence fra lande/enheder uden for EU (fremgår af afsnit 4.3 i
denne plan). (Kriterium 5 og 11).
Planen skal indeholde en liste over anlæg, som er omfattet af kvoteordningen,
inklusive oplysning om kvotetildelingen til hvert enkelt anlæg (fremgår af
bilag 11.1). (Kriterium 10).
•
•
•
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
•
Det skal fremgå, hvordan nytilkomne anlæg vil kunne deltage i kvoteordningen
(fremgår af afsnit 6.6 i denne plan). (Kriterium 6).
Der skal fastsættes et loft for de kvoteomfattede anlægs brug af JI/CDM
klimakreditter (fremgår af afsnit 8.3 i denne plan). (Kriterium 12).
Planen skal desuden være i overensstemmelse med andre relevante
fællesskabslove og –foranstaltninger (fremgår af afsnit 4.7 i denne plan).
(Kriterium 4).
Offentligheden skal inddrages i beslutningsprocessen inden der træffes
afgørelse om tildeling af kvoter. Den offentlige høring beskrives i afsnit 9.
(Kriterium 9).
•
Retningslinier for de nationale allokeringsplaner er desuden fastlagt i
Kommissionens meddelelse KOM/2003/0830 og er suppleret med yderligere
retningslinjer vedrørende handelsperioden 2008-2012 i Kommissionens meddelelse
KOM/2005/703 (Reference 11).
Kommissionens retningslinier vedrørende allokeringsplaner beskriver bl.a.,
hvorledes Kommissionen mener, at de 12 kriterier i direktivets bilag 3 skal
fortolkes. På baggrund af erfaringerne med medlemsstaternes allokeringsplaner for
prøveperioden 2005-07 har Kommissionen udarbejdet supplerende retningslinier
for udarbejdelsen af nationale allokeringsplaner for perioden 2008-12. Nogle af
hovedbudskaberne fra Kommissionen i denne forbindelse er, at:
•
Kommissionen henstiller til, at allokeringsplanerne bør være gennemskuelige
og sammenlignelige. Der er udarbejdet standardiserede datatabeller m.h.p., at
opnå en mere ensartet rapportering. Disse tabeller er inkluderet i afsnit 11.2 i
denne plan.
Kommissionen opfordrer til, at der fremover udarbejdes enklere planer, især
hvad angår tildelingsmetoder og regler for nytilkomne og ved lukninger. Disse
elementer beskrives nærmere i afsnit 6.6 og afsnit 6.8 i denne plan.
Kommissionen opfordrer medlemslandene til at inkludere samtlige
anlægstyper, som opfylder kapacitetskravet (20 MW). Omfattede danske
produktionsenheder beskrives i afsnit 6.1 og afsnit 11.1 i denne plan.
Kommissionen opfordrer til øget brug af kvotehandel ved fastsættelse af en
øvre grænse for kvotetildelingen på nationalt niveau, som tager hensyn til det
økonomiske og teknologiske potentiale for at reducere emissionerne.
Kommissionen har meldt ud, at den forventer, at den samlede kvotetildeling
på EU-niveau skal reduceres. Beskrivelsen af fastsættelsen af den samlede
kvote beskrives i afsnit 6.2 i denne plan.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at realisere de statslige indkøb af
projektkreditter (beskrives i afsnit 8 i denne plan) samt til at gennemføre andre
politikker og foranstaltninger med deraf følgende effekter (beskrives i afsnit 7
i denne plan).
•
•
•
•
Denne allokeringsplan er udformet i overensstemmelse med kvotedirektivet og
Kommissionens retningslinier for udarbejdelse af nationale allokeringsplaner.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sammen med EU Kommissionens afgørelser af 29. november 2006 af 10
medlemslandes allokeringsplaner for 2008-12 offentliggjorde EU Kommissionen
en meddelelse (Reference 12), som bl.a. beskriver, hvordan medlemsstaterne kan
beregne den maksimale kvotetildeling og det maksimale loft for de kvoteomfattede
anlægs brug af JI/CDM kreditter, som vil kunne godkendes af EU Kommissionen.
Ved fastsættelse af den samlede kvotetildeling har Kommissionen valgt at tage
udgangspunkt i landenes verificerede 2005 emissioner fra deres ETS sektor
korrigeret for forventet vækst og udvikling i CO
2
intensiteten. Forslagene til
kvotetildeling og loft i denne plan er afstemt ift. EU Kommissionens afgørelser af
29. november 2006.
2.3
2.3.1
Implementeringen af kvotedirektivet i Danmark
Den danske kvotelov
I Danmark fastlægges tildelingen af gratiskvoter til virksomhederne ved lov (se
Reference 6). Kriterierne for tildelingen er derfor fastlagt direkte af Folketinget,
som vedtager disse som en del af lov om CO
2
-kvoter (herefter kaldet Kvoteloven).
Tildelingen af kvoter for perioden 2008-2012 til såvel nye som eksisterende
virksomheder kræver derfor ændringer i den gældende lov om CO
2
-kvoter.
Ændringerne af Kvoteloven vil basere sig på denne allokeringsplan og EU-
Kommissionens eventuelle bemærkninger hertil.
Udover den konkrete tildeling af kvoter fastsætter kvoteloven en række
grundlæggende rammebetingelser for selve kvotesystemet. Det drejer sig især om
bestemmelser om hvilke virksomheder, der er omfattet af ordningen, om udstedelse
af udledningstilladelse og fastsættelse af overvågningsplan for udledningerne samt
om indrapportering af overvågningen, som skal verificeres af et uafhængigt organ.
Loven fastsætter også afgiften for driftsledere, der ikke som foreskrevet returnerer
en tilstrækkelig mængde kvoter og regler om straf for overtrædelse af loven.
Endeligt indeholder loven regler om adgangen til at udføre CO
2
-begrænsende
projekter i andre lande, de såkaldte JI- og CDM- projekter, samt reglerne for
anvendelse af kreditter fra JI/CDM-projekter i kvoteordningen.
2.3.2
Det danske kvoteregister
Kvoteregisteret er en forudsætning for, at der kan tildeles kvoter til de
kvoteomfattede anlæg, samt for at anlæggene kan købe og sælge kvoter.
Kvoteregisteret er opbygget og drives i henhold til Kommissionens forordning om
et standardiseret og sikkert registersystem. Kvoteregisteret indgår i det globale
kvotehandelssystem. Alle de registre, der godkendes til at indgå i systemet kan
kommunikere elektronisk med hinanden, så det er muligt at overføre kvoter mellem
konti i de forskellige lande.
Alle udstedte kvoter og projektkreditter er gyldige i alle lande, uanset hvem der har
udstedt dem. Der er dog enkelte typer projektkreditter, som EU har besluttet, at de
kvoteomfattede virksomheder ikke kan anvende, nemlig kreditter fra nukleare
anlæg og fra optag af drivhusgasser fra atmosfæren gennem arealanvendelse og
ændringer i arealanvendelse og skovbrug, de såkaldte RMU’er (Removal Units).
Kvoteregisteret fungerer som en slags internetbank, hvor de tildelte gratiskvoter en
gang årligt sættes ind på virksomhedernes konti. Når kvoterne er indsat på
virksomhedernes konti er de virksomhedernes ejendom. Det følger heraf at
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhederne kan disponere over kvoterne som de vil. Virksomhederne har
adgang til deres konti via Internettet.
En gang om året skal de kvoteomfattede virksomheder indberette, hvor stor deres
faktiske udledning har været i det foregående år. Virksomhederne skal herefter
returnere kvoter til kvoteregisteret svarende til udledningen. Hvis der ikke
returneres et tilstrækkeligt antal kvoter, skal der i 2008-12 betales en afgift på 100
EURO for hver kvote, der er afleveret for lidt, og virksomhederne skal stadig
indlevere de manglende kvoter.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3 Danmarks klimaforpligtelse,
status for den hidtidige indsats og
vurdering af supplementaritet
3.1
Danmarks klimaforpligtelse 2008-12
Danmark har, jf. Kyotoprotokollen og EU’s byrdefordelingsaftale, forpligtet sig til
at reducere den nationale drivhusgasudledning med 21 % i 2008-12 i.f.t. niveauet i
1990/95. Dette betyder, at udledningen skal reduceres til 54,8 mio. tons CO
2
ækvivalent årligt i gennemsnit i perioden 2008-12.
3.1.1
Basisårskompensation
Netop i 1990 havde Danmark imidlertid en særlig lav udledning af CO
2
pga. en
speciel stor import af elektricitet fra vandkraft i Norge og Sverige. Det betyder, at
en reduktion på 21% skal ske i forhold til et lavt udledningsniveau.
Emissionerne i basisåret opgøres efter de i Kyoto-protokollen anførte metoder,
herunder IPCC’s retningslinier for emissionsopgørelser. Heraf fremgår det, at
emissionerne tildeles det land, hvor emissionerne sker og ikke det land, hvor f.eks.
elektriciteten forbruges. El-importen i 1990 svarede til 6,3 mio. tons CO
2
, hvis den
samme mængde el skulle være produceret i Danmark. Hvis Danmark selv havde
produceret den mængde el i 1990 ville en 21%’s reduktion svare til, at de danske
emissioner skulle reduceres til 59,8 mio. tons CO
2
ækvivalent i gennemsnit i
perioden 2008-12, mens de med det nuværende basisår skal reduceres til 54,8 mio.
ton - dvs. at forskellen mellem det såkaldte korrigerede og ukorrigerede basisår
svarer til, at Danmark pga. den ekstraordinære el-import i 1990, har en
reduktionsbyrde på ekstra 5 mio. tons CO
2
.
Det danske synspunkt var og er, at en exceptionel stor el-import i et enkelt år ikke
bør betyde, at Danmarks reduktionsforpligtelse i forhold til EU skal beregnes med
udgangspunkt i de exceptionelt lave udledninger i 1990.
I marts 2002 måtte Danmark acceptere en rådsbeslutning, der juridisk forpligter
Danmark til en reduktionen på 21 % i forhold til et ikke-korrigeret basisår.
Danmark opnåede dog et tilsagn i en politisk erklæring fra EU’s Ministerråd og
Europakommissionen i forbindelse med ratifikationen af Kyoto-protokollen i 2002
om, at der senere tages hensyn til Danmarks antagelser om basisåret.
Danmark har løbende været i dialog med Kommissionen om kompensation for
basisåret.
Kommissionen fremlagde den 17. oktober 2006 et forslag om overførsel af i alt 5
mio. ton CO
2
til Danmark. Muligheden for kompensation følger af, at der er opstået
et teknisk overskud på omkring 11 mio. ton CO
2
i forhold til EU's samlede
reduktionsforpligtelse på 8 procent. Kommissionen vurderer, at det er juridisk
muligt for Kommissionen at disponere dette overskud, som vil blive overført til
fællesskabets kvoteregister. Det tekniske overskud forventes valideret af FN inden
for de næste 18 måneder.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vurderes ikke muligt at opnå en kompensation større end 5 mio. ton. Der
vurderes ligeledes ikke at være andre muligheder for at opnå kompensation.
Tildelingen af 5 mio. ton fra fællesskabets register er Kommissionens eneste
juridiske mulighed.
Danmarks særlige basisårsproblem blev ikke løst i forbindelse med den endelige
fastlæggelse af højst tilladte udledningsmængder, da Kommissionen valgte at
trække elementerne om kompensation til Danmark for de særlig lave
basisårsudledninger ud af det forslag der kom til afstemning på mødet i EU
Kommissionens Klimakomite den 3. november 2006 om endelig fastlæggelse af
tilladte udledningsmængder for EU medlemslandene. På dette møde var der ingen
lande, der talte imod en kompensation for det danske basisårsproblem med de
foreslåede 1 mio. tons/år, når der i forbindelse med FN’s endelige verifikation af
EU’s udledningsmængder skal ses på muligheden for at kompensere Danmark med
udgangspunkt i et teknisk overskud af kvoter.
Danmark har på baggrund heraf udarbejdet allokeringsplanen. Allokeringsplanen
er udarbejdet på basis af ukorrigerede tal, og på en sådan måde, at det siden vil
være muligt at indpasse den forventede kompensation.
Regeringen har i denne sammenhæng besluttet, at udfaldet af basisårssagen ikke vil
influere på kvotetildelingen til de kvoteomfattede virksomheder i 2008-12.
Regeringens synspunkt er fortsat, at Danmark bør kompenseres for exceptionelt høj
elimport i basisåret 1990, og en afklaring i EU på dette basisårsproblem afventes.
3.2
Status for den hidtidige indsats for at reducere Danmarks
drivhusgasudledning
Danmark har gennemført en analyse af indsatsen for at reducere de danske
drivhusgasudledninger i perioden 1990-2001, den såkaldte
Indsatsanalyse
fra 2005,
(Reference 9) se evt. også (Reference 8) Indsatsanalysen viser, hvilken betydning
udvalgte virkemidler har haft for drivhusgasudledningen i perioden 1990-2001 og
bygger på en fremskrivning af Danmarks udledninger af drivhusgasser i 2008-
2012, hvis ikke de siden 1990 og frem til 2001 iværksatte virkemidler havde været
gennemført. Resultatet af
Indsatsanalysen
er vist i Figur 1 og Tabel 4.
Det skal bemærkes, at analysen er lavet i forhold til den fremskrivning med
eksisterende virkemidler, der er gengivet i den 3. nationale kommunikation til
klimasekretariatet, idet analysen blev påbegyndt i 2003.
Det fremgår, at Danmarks årlige udledning af drivhusgasser i 2008-2012 i
gennemsnit ville have været på 95,6 mio. ton CO
2
-ækvivalenter – det vil sige ca.
15,6 mio. ton CO
2
-ækvivalenter større end fremskrivningen med virkemidler fra
2003, hvis ikke de i perioden 1990-2001 iværksatte virkemidler, havde været
iværksat.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0025.png
Figur 1: Udviklingen i den samlede CO
2
-udledning (opgjort som CO2-ækvivalent) med og
uden de analyserede tiltag (produktionsbaseret opgørelse)
100,00
90,00
80,00
70,00
mio. ton CO2
Reference-
udvikling
Yderligere udledning
såfremt de betragtede
tiltag ikke havde været
indført
Kyoto-
målsætning
Del ad reduktion fra de
betragtede tiltag som
antages modsvaret af
øget eleksport
Udledning i
referenceudvikling
60,00
50,00
40,00
30,00
20,00
10,00
-
1990/95
2001
2008-12
Tabel 4
: Oversigt over den samlede udledning af drivhusgasser og de samlede
reduktioner fordelt på sektorer (Klimastrategiens sektoropdeling), mio. ton CO
2
ækvivalenter pr. år
Sektor
1990/95
2)
2001
Aktuelle
emissioner
1)
Reduktioner
fra tiltag
Emissioner
uden tiltag
Emissioner
fremskrivning
1)
2008-12
Reduktion fra
tiltag
besluttet i
perioden
1990-2001
11,0/16,0
3)
1,7
0,4
1,9
0,5
15,6 /20,6
3)
Emissioner
uden
yderligere
tiltag
64,1
16,3
1,1
12,7
1,4
95,7
Basis
1)
Energi
Transport
Industri
Landbrug
Affald
I alt
42,7
10,7
0,3
14,4
1,3
69,5
43,2
12,6
0,7
11,7
1,2
69,6
13,6
1,3
0,0
1,6
0,2
16,8
4)
56,8
13,9
0,7
13,3
1,4
86,2
53,1
14,6
0,7
10,8
0,9
80,1
Noter:
1: Kilde: Reference 9.
2: 1990/95 angiver emissionerne i basisåret. Emissioner af CO
2
, CH
4
og N
2
O har
basisår 1990, mens industrigasserne har 1995 som basisår. Der er ikke foretaget
korrektioner for eludveksling med udlandet
3: For tiltagene på energiområdet angives den fulde reduktion. Energistyrelsen
skønner, at ca. 5,0 mio. tons CO
2
per år ud af de 20,6 vil blive modvirket af øget
eleksport baseret på klimastrategiens beregningsforudsætninger.
4: I de 16,8 mio. tons CO
2
per år er indregnet den fulde effekt, det vil sige også de
CO
2
-reduktioner indenlandske tiltag har medført i udlandet.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tabel 5 viser en oversigt over de tiltag, der er indført i perioden 1990-2001. Blandt
de indførte tiltag kan bl.a. nævnes en kraftig satsning på vedvarende energi (både
fra vind, biomasse og affald), således at vedvarende energi i dag udgør 15 % af det
danske bruttoenergiforbrug og 28,5 % af den indenlandske elforsyning. Hertil
kommer udbygningen med decentral kraftvarme og tilslutning til fjernvarme,
incitamenter til energibesparelser såvel i husholdninger som erhverv, stramning af
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0027.png
Tabel 5: Oversigt over tiltag indført i perioden 1990-2001
Sektor
Energi
Navn på tiltaget
Tilskud til private vindmøller
Beskrivelse af tiltaget
Der blev givet et offentligt elproduktionstilskud (27
øre/kWh). Blev i 1999 ændret til gunstige
afregningsregler (finansieret gennem elprisen) for
vindmøllestrøm.
Elværkerne blev pålagt at installere en vis mængede
vindkraftanlæg til lands og til vands. Der blev frem til
1999 givet et offentligt produktionstilskud på 10
øre/kWh for strøm fra elværksejede vindmøller.
Samproduktion af el og varme foregår primært på de
centrale værker, men op gennem 1990’erne er der sket
en betydelig udbygning med decentral kraftvarme,
bl.a. ved ombygning af fjernvarmeværker.
Incitamenter i form af aftagepligt/treledstarif,
elproduktionstilskud mm.
Pålæg til store kraftværker om anvendelse af en vis
mængde biomasse (halm og træflis). Der bliver i form
af elproduktionstilskud ydet støtte på 10 øre/kWh til
biomassebaseret kraftvarmeproduktion på centrale
elværksejede værker.
Der blev givet tilskud til investeringer i energieffektiv
teknologi, etablering af industriel kraftvarme,
udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter,
rådgivning af virksomhederne samt information mv.
En energiaftale, typisk på tung proces, giver en
reduktion i CO
2
-afgiften på 22%-points. Indebærer
bl.a. certificeret energiledelse, særlige undersøgelser
af de centrale kerneprocesser og gennemførelse af
projekter med en tilbagebetalingstid på under fire år.
Fremmede tilslutning til fjernvarme for ældre boliger
(opført før 1950) uden centralvarme. Tilskuddet var til
installation af centralvarme- og varmtvandsanlæg,
samt til tilslutningsanlæg, teknisk rådgivning,
administration mv.
Tilskuddet tilskyndede til skift fra oliefyr til
fjernvarme i områder med forsyning af kulbaseret
kraftvarme.
Tilskud til solvarme-, varmepumpe- og
biomassefyrede kedelanlæg (træpillefyr), til erstatning
af andre opvarmningsformer i husholdningerne.
For huse udarbejdes der ved salg af huset et
energimærke med anbefalinger til køberen om
rentable energibesparende foranstaltninger. I større
bygninger etableres energiledelsesordning med årlig
gennemgang af bygningen.
CO
2
afgiften blev indført i 1993. Energiafgifterne steg
på el og kul som følge af afgiftspakken fra 1994
(implementeret i perioden 1995-99) og
energiafgifterne steg yderligere som følge af
pinsepakken fra 1998.
Der er gennemført en række yderligere initiativer, der
har haft betydelig effekt på Danmarks CO
2
udledninger, som ikke har været genstand for en
nærmere analyse i forbindelse med indsatsanalysen.
For en nærmere gennemgang se (
Reference 9
)
Afgifter på industrigasser og forbud mod anvendelsen
af industrigasser til visse formål.
Stigninger i afgifterne på benzin og diesel siden 1990.
Frivillig aftale mellem EU kommissionen og
bilindustrien om forbedring af personbilers
energieffektivitet.
Omlægning af vægtafgiften på nye personbiler til en
grøn ejerafgift pr. 1. juli 1997.
Vandmiljøplan II og øvrige handlingsplaner på
landbrugsområdet har gennem reduktion i brugen af
gødning givet anledning til reduktion i emissionen af
lattergas (N
2
O)
Tilskud til etablering af anlæg, samt fra 2001 påbud
om etablering af metanopsamling
En administrativ regulering i form af et forbud mod
deponering af forbrændingsegnet affald pr. 1 januar
1997
Elværkernes udbygning med vindmøller
Udbygning med decentral kraftvarme
Aftale om biomasseanvendelse til
elproduktion
Tilskud til energibesparelser i erhvervene
Tilskud til dækning af CO
2
afgift
(aftaleordningen)
Tilskud til omstilling af ældre boliger til
kraftvarme
Tilskud til fremme af tilslutning til
kulkraftvarme
Tilskud til vedvarende energi
Mærkning af bygninger
Ændringer i afgifterne på energiprodukter
Yderligere energitiltag
Industri
Transport
Afgifter på og regulering af brugen af
industrigasser
Øgede brændstofafgifter
Diverse tiltag til forbedring af bilparkens
energieffektivitet
Landbrug
Handlingsplaner på landbrugsområdet
Affald
Opsamling af metan fra lossepladser
Stop for deponering af forbrændingsegnet
affald
Kilde: Reference 9.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0028.png
bygningsreglementet, høje danske brændstofafgifter, stop for deponering af
forbrændingsegnet affald og handlingsplaner på landbrugsområdet.
De mange danske energi- og klimatiltag er også forklaringen på, at det danske
bruttoenergiforbrug stort set ikke er steget siden 1980 på trods af en vækst i BNP
på hen ved 70 % i denne periode, som det fremgår af figur 2.
Figur 2: Udvikling i BNP og bruttoenergiforbrug
180
160
140
120
100
80
60
1980
'85
'90
'95
'00
'05
BNP i 2000 priser
Bruttoenergiforbrug, korrigeret
Siden 2001 er der gennemført nye tiltag i Danmark, som har reduceret
drivhusgasudledningerne yderligere og ført frem til en ny fremskrivning med
virkemidler, som er den, der ligger til grund for allokeringsplanen 2008-12. Først
og fremmest er der taget beslutning om at opføre 2 nye havvindmølleparker på
hver 200 MW, og en ny dansk handlingsplan for energibesparelser blev vedtaget i
juni 2005. Hertil kommer, at EU’s fælles CO
2
-kvoteordning er trådt i kraft, hvilket
sammen med olieprisudviklingen har haft stor betydning for omkostningerne ved
anvendelse af energi og dermed det indenlandske energiforbrug. Endvidere er der
gennemført en række andre tiltag, der har haft betydning for
drivhusgasudledningen, bl.a. en ny vandmiljøplan (Vandmiljøplan III) og den
generelle strukturudvikling i landbruget. Den nye fremskrivning af Danmarks
drivhusgasudledning viser, at de årlige udledninger 2008-12 nu forventes at blive
på ca. 67,8 mio. tons CO
2
-ækvivalenter. Der er således tale om et yderligere fald i
de årlige udledninger på 12,3 mio. ton CO
2
-ækvivalenter til en samlet effekt af
gennemførte tiltag siden 1990 inkl. effekt af energiprisudviklingen og
kvoteordningen på de hjemlige årlige udledninger i 2008-12 på 27,9 mio. ton CO
2
-
ækvivalenter, sådan som det fremgår af Figur 3.
Effekten af tiltag besluttet efter 2001 er vist i Tabel 6.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0029.png
Tabel 6: Effekten af tiltag besluttet i perioden 2001-2006 samt øvrige ændringer i
rammebetingelser m.m.
Beskrivelse af tiltag
Ekstra havvindmøller i Danmark (2x200 MW),
energiforlig marts 2004
Energispareaftale af juni 2005
Vandmiljøplan III og strukturudvikling/CAP reform
Lavere forventet elproduktion pga. kvoteordningen
og kapacitetsudvidelse i Norden
Effekt af højere forventede oliepriser og kvotepriser
Øvrige forudsætningsændringer og modelændringer
I alt inkluderet i ny fremskrivning
Forventet reduktion i
drivhusgasudledningen i
2008-12
mio. tons/år
1,0
2,0
0,4
4,5
2,4
2,0
12,3
Figur 3: Effekten af den hidtidige indsats og hvordan klimamålsætningen i 2008-12
indfries.
Årlig drivhusgasudledning [Mio. t. CO2-ækv]
100
den
gu
lin
vik
Hidtidig indsats 27,9
Ud
em
virk
r
idle
Historisk udledning
80
Fremskrivning
1990-niveau
Effekten af indsats siden 1990:
-Mere effektiv energiudnyttelse
-Kraftvarme & fjernvarme
-Vindmøller, biomasse og affald
-Bygningsreglement
-Høje brændstofafgifter
-Kvoteordning & energipriser
-O.s.v.
Staten 7,8
60
Kvotevirksomheder 5,2
Kyoto mål
Fremskrivning 2006:
Der resterer stadig en
manko på 13 mio. tons.
Mankoen indfries ved:
-Reduceret kvotetildeling
-Nationale klimatiltag
-Klimaprojekter i udlandet
Note: Den grønne linie illustrerer den reelle udledning frem til 2004 og
fortsætter som en orange linie for den fremskrevne udledning for 2005-
12.
3.3
Vurdering af Danmarks supplementaritetsforpligtelse
Supplementaritet vedrører forholdet mellem hjemlige tiltag og anvendelse af de
fleksible mekanismer.
Ifølge Kyoto-protokollen skal brugen af mekanismerne under protokollens artikel 6
(JI), 12 (CDM) og 17 (IET) udgøre et supplement til den hjemlige indsats for at
KP basisår
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
40
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reducere udledningerne af drivhusgasser. Baggrunden er, at en indsats i I-landene
driver teknologiudviklingen og samtidig stemmer overens med den fælles aftale
om, at I-landene skal gå foran i bestræbelserne på at reducere de globale
emissioner. Formuleringen der anvendes i Protokollen (”..supplemental to domestic
action..”) er ikke nærmere præciseret, og der er ikke fastsat nærmere krav om, hvor
stor en andel af den samlede nationale reduktionsmålsætning, der kan opfyldes via
de fleksible mekanismer. Marrakesh-aftalen præciserer, at brugen af fleksible
mekanismer skal udgøre et supplement til den hjemlige indsats, og at den hjemlige
indsats dermed skal udgøre en væsentlig del af den samlede indsats (”… the use of
mechanisms shall be supplemental to domestic action and that domestic action
shall thus constitute a significant element of the efforts made by each Party…”).
På baggrund af indsatsanalysen og de yderligere hjemlige tiltag, der er iværksat
siden 2001 (se ovenstående afsnit og figur 3), vurderer regeringen, at Danmark
allerede opfylder sin supplementaritetsforpligtelse i perioden 2008-12, idet
Danmark allerede har gennemført 2/3 af den nødvendige reduktionsindsats uden
brug af fleksible mekanismer.
Hertil kommer effekten af de nye hjemlige tiltag, som regeringen har besluttet at
iværksætte i forbindelse med udarbejdelsen af allokeringsplanen og den nye danske
energistrategi, se afsnit 7.
Sammen med EU Kommissionens afgørelser af 29. november 2006 af 10
medlemslandes allokeringsplaner for 2008-12 offentliggjorde EU Kommissionen
en meddelelse om, hvordan medlemsstaterne kan beregne det maksimale loft for de
kvoteomfattede anlægs brug af JI/CDM kreditter, som vil kunne godkendes af EU
Kommissionen (Reference 12). EU Kommissionen lægger til grund, at
medlemsstaterne kan opfylde op til halvdelen af den nødvendige reduktion af
udledningen frem mod 2012 via JI/CDM kreditter, mens den resterende halvdel
skal opnås via reduktion af den nationale udledning. Forslagene til statslige køb af
klimakreditter samt loft for virksomhedernes benyttelse af kreditter er afstemt ift.
EU Kommissionens afgørelser af 29. november 2006, se nærmere beskrivelse i
afsnit 8.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4 Overordnede hensyn
Dette kapitel beskriver de overordnede hensyn, principper og forudsætninger for
fastlæggelse af de kvotebelagte sektorers bidrag til Danmarks
reduktionsmålsætning.
4.1
Indfrielse af klimamankoen
Der er foretaget en opdateret fremskrivning af Danmarks forventede
gennemsnitlige drivhusgasudledning i årene 2008-12 (se nærmere beskrivelse i
afsnit 5). Fremskrivningen viser, at drivhusgasudledningen med den forventede
økonomiske udvikling og forskellige allerede vedtagne politikker og virkemidler,
forventes at falde. Men udledningen forventes dog stadig at være ca. 13,0 mio. tons
CO
2
-ækvivalenter højere end Danmarks reduktionsmålsætning, jf. EU’s
byrdefordelingsaftale. For at nå målet må Danmark gennemføre en række tiltag for
at reducere klimamankoen.
Der er i princippet tre typer mulige tiltag til indfrielse af klimamankoen:
1. Statslige indkøb af klimakreditter.
Klimaprojekter i udlandet er et vigtigt element i regeringens klimastrategi
(Reference 7). Ifølge klimastrategien er indkøb af CO
2
-kreditter hovedsagelig en
opgave for de private virksomheder, der er omfattet af reglerne i EU’s
kvotedirektiv. Regeringen vil dog gennem statslige indkøb af klimakreditter
medvirke til, at markedet for disse kreditter løbes i gang hurtigere, end det ellers
ville være tilfældet. De statslige indkøb af CO
2
-kreditter vil, ud over at være med
til at løbe markedet for klimaprojekter i gang, også bidrage til at opfylde Danmarks
internationale klimaforpligtelser i 2008-12. Indsatsen svarer til 3,2 mio. tons CO
2
årligt i 2008-12. Hertil kommer 200 mio. kr. afsat til kreditkøb til delvis dækning
såfremt Danmark mod forventning ikke opnår kompensation for basisåret og/eller
til dækning af usikkerhed i fremskrivning, tilskrivning fra CO
2
-optag i jorder og
skove mv., hvilket vil give yderligere ca. 0,3 mio. tons årligt i 2008-12. Endelig er
der afsat midler i reserve, som evt. kan blive benyttet til indkøb af yderligere
kreditter til brug i 2008-12, såfremt Danmark mod forventning ikke skulle opnå
kompensation for basisåret. Statens indkøb af klimakreditter beskrives nærmere i
afsnit 8.
2. Gennemførelse af nye nationale initiativer til reduktion af ikke-kvotebelagte
udledninger af drivhusgasser og medregning af CO
2
optag.
Som beskrevet i afsnit 7 er fastsættelsen af byrdefordelingen mellem kvote- og
ikke-kvoteomfattede sektorer begrundet i en analyse af, hvilke tiltag der forventes
at være omkostningseffektive. Regeringen har derfor afsat midler til monitorering
af CO
2
-optaget i jorder og skove og til gennemførelse af nye virkemidler til
reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Disse
initiativer reducerer samlet set klimamankoen med 3,6 mio. tons årligt i 2008-12.
3. Tilpasning af kvoten.
Indfrielsen af den resterende andel af klimamankoen, efter indregning af de
ovenfor nævnte tiltag, pålægges de kvotebelagte virksomheder via. tilpasning af
kvotetildelingen (se nærmere beskrivelse af kvotetildelingen i afsnit 6). Regeringen
har besluttet, at tilpasning af kvoten skal dække 5,2 mio. tons CO
2
ækvivalent årligt
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0032.png
af mankoen på 13,0 mio. ton. Dette betyder, at kvoten sættes til 5,2 mio. tons
mindre end de kvoteomfattede virksomheders forventede udledning i 2008-12.
Indfrielsen af Danmarks klimamålsætning og lukning af klimamankoen i 2008-12
illustreres i nedenstående tabel.
Tabel 7: D
ækning af
klima
mankoen
2008-12
, mio. tons CO
2
ækvivalent
Manko
Statslige tiltag, heraf
- Monitorering af CO2-optag i skove og jorde
- Nye nationale virkemidler i ikke-kvotebelagte sektorer
- JI/CDM kreditter, 2003-7
Evt. dækning såfremt Danmark mod forventning ikke opnår
kompensation for basisåret og/eller til dækning af usikkerhed i
fremskrivning, tilskrivning fra sinks mv., herunder
- Bidrag fra JI/CDM kreditter fra 2008-09 midler
- Midler i reserve på §35
Statslige tiltag i alt
Virksomhedernes forpligtelse, herunder
- Elsektoren
- Øvrige kvoteomfattede virksomheder (netto)1
Mio. tons
årligt
13,0
-6,8
-2,3
-1,3
-3,2
-0,3
-0,7
-7,8
-5,2
-4,4
-0,8
I alt
0
Note:
1: Der oprettes en pulje til nye virksomheder på 0,5 mio. t/år, som er fratrukket i
øvrige virksomheders bidrag.
4.2
Omkostningseffektivitet
I overensstemmelse med regeringens klimastrategi er der i allokeringsplanen lagt
vægt på, at den danske klimaindsats skal være omkostningseffektiv, således at
klimamålsætningen kan indfries billigst muligt. Dette indebærer i princippet, at der
nationalt bør gennemføres tiltag til indfrielse af klimamålsætningen, som er
billigere end den forventede fremtidige kvotepris justeret med nettoafgiftsfaktoren,
jf. Finansministeriet vejledning om samfundsøkonomiske analyser. Nationale
reduktionstiltag, som er dyrere end dette pejlemærke bør som udgangspunkt ikke
gennemføres.
Princippet om omkostningseffektivitet indebærer, at der bør gennemføres
reduktioner af den ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledning, herunder
udledningen fra transportsektoren, husholdninger, landbrug, industri- og
servicevirksomheder samt små energiproducenter og udledningen af andre
drivhusgasser end CO
2
, såfremt sådanne reduktionstiltag kan gennemføres billigere
end pejlemærket baseret på kvoteprisen. Der er gennemført en samfundsøkonomisk
vurdering af en række teknologisk mulige indenlandske tiltag i de ikke-
kvotebelagte sektorer. For at kunne sammenligne de samfundsøkonomiske
enhedsomkostninger forbundet med disse indenlandske reduktionstiltag med
kvoteprisen i 2008-12 er der foretaget en række analyser (Reference 17, Reference
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18 og Reference 19), på basis af hvilke der er forudsat en gennemsnitlig kvotepris i
2008-12 på anslået 150 kr. Det skal her bemærkes, at denne vurdering er behæftet
med en betydelig usikkerhed. Analysen af omkostningseffektive reduktionstiltag i
de ikke-kvotebelagte sektorer beskrives nærmere i afsnit 7. I samme afsnit fremgår
det endvidere, at staten afsætter midler til gennemførelse af omkostningseffektive
reduktioner af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer, eftersom
disse tiltag ikke forventes gennemført uden særskilte tiltag.
Danmark har valgt at medregne optag af CO
2
i jorder og skove i medfør af Kyoto
protokollens artikel 3.4 i opgørelsen af det danske klimaregnskab for 2008-12, idet
dette vurderes at være et af de billigste tiltag der kan bidrage til at indfri den danske
klimamålsætning.
Hensynet til omkostningseffektivitet tilsiger endvidere, at loftet for
virksomhedernes brug af JI/CDM klimakreditter skal sættes så højt som muligt,
under hensyntagen til Danmarks efterlevelse af supplementaritetsprincippet og EU
Kommissionens retningslinier.
4.3
Konkurrenceaspekter og andre hensyn
Kvotesystemet forværrer som udgangspunkt konkurrencevenen for de
kvoteomfattede europæiske virksomheder i.f.t. konkurrenter udenfor EU via højere
marginale omkostninger.
Der er meget stor forskel på forskellige sektorers og anlægs konkurrencesituation,
og dermed også på muligheden for at overvælte omkostningerne forbundet med
kvotesystemet på varepriserne. For enkeltvirksomheder kan konsekvenserne af
kvotesystemet være meget forskellige fra konsekvenserne for sektoren samlet set.
Det har ikke været muligt at tage hensyn til disse forskelle ved kvotetildelingen,
idet regeringen ønsker at leve op til EU Kommissionens princip om, i så høj grad
som muligt, at benytte relativt enkle kriterier ved kvotetildelingen.
Da kvotesystemet er fælles for EU landene, og der kun i meget begrænset omfang
handles el med lande udenfor kvotesystemet vil elsektoren i vid udstrækning
overvælte kvoteomkostningerne i elprisen, hvorfor el-forbrugerne og el-
forbrugende erhverv skal betale en højere elpris som følge af kvotesystemet. Trods
forværret konkurrenceevne gennem forøgede produktionsomkostninger vil
elsektoren samlet set opleve en betydelig positiv netto-indtjening også i 2008-2012
ved kvotesystemet.
For den kvoteomfattede industri, inkl. offshore sektoren, vil det, som følge af
forventet ringere mulighed for overvæltning end i elsektoren, som udgangspunkt
være mere tvivlsomt, om antallet af gratis tildelte kvoter er tilstrækkeligt til at
sikre, at sektoren samlet set vil opleve en positiv netto-indtjening ved
kvotesystemet. Nogle kvoteomfattede industrivirksomheder vil opleve et tab, i det
omfang de ikke, eller kun i beskedent omfang, kan overvælte de højere marginale
omkostninger i salgsprisen for deres produkter.
Der er taget hensyn til eksisterende virksomheders forskellige konkurrencevilkår,
ved at give en relativt større kvotetildeling til industri- og offshore sektorerne, som
er udsat for konkurrence fra virksomheder udenfor EU, end det er tilfældet for den
mindre konkurrenceudsatte elsektor. Dette er begrundet i elsektorens forventede
ekstra indtjening som følge af kvotesystemet.
Varmesektoren tildeles kvoter på linie med industrien, dvs. de får tildelt
gratiskvoter svarende til 87 % af deres brændselsrelaterede emissioner i
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0034.png
basisperioden. CO
2
-kvoteloven har medført en ændring i varmeforsyningsloven,
således at værdien af overskydende CO
2
-kvoter tildelt til varmeproduktion skal
modregnes i varmeprisen. Hvordan det foregår, er beskrevet i en bekendtgørelse
(Reference 6). For varmeproducenterne vil eventuelle omkostninger til kvotekøb
føre til øgede varmepriser og således blive betalt af varmeforbrugerne. Selvom
kvotetildelingen reduceres sammenlignet med perioden 2005-07, forventes der ikke
nogen væsentlig stigning i den gennemsnitlige varmepris som følge af
kvoteordningen.
Tildelingen til de enkelte sektorer ses i Tabel 8.
Tabel 8: Kvotetildeling til sektorer 2008-12. Uden pulje til nye
Industri
2
Varme Offshore El
3
I alt
Pct. af kvotegrundlag
1
90 %
87 %
95%
4
75 %
5
57 % 71 %
Pct. af fremskrevet behov 96 %
94 %
72 % 81 %
Noter:
1: Kvotegrundlaget er gennemsnittet af udledningen i 1998-2004 eller udledningen
i 2004, såfremt denne er højere end gennemsnittet for perioden
2: Gennemsnit for brændsels- og procesrelaterede emissioner. Brændsels- og
procesrelaterede emissioner tildeles henholdsvis svarende til 87 % og 98 % af
kvotegrundlaget.
3: Elproducenter tildeles kvoter svarende til 0,388 kvoter pr. MWh historisk fossil,
årlig elproduktion i basisperioden
4: Enkelte anlæg inden for offshore, som har haft en historisk udledning inden for
basisperioden får gratiskvoter svarende til 87% af deres brændselsrelaterede
emissoner, men eftersom der er kommet nye anlæg til i offshoresektoren, som ikke
har haft en udledning i basisåret, tildeles sektoren samlet en højere andel af
kvotegrundlaget end de øvrige sektorer
5: Der forventes en større vækst i offshoresektoren end i øvrige sektorer og
tildeling til nye anlæg er ikke talt med i de 75%.
Der tages desuden hensyn til eksisterende produktionsenheders mulighed for at
udvide produktionskapaciteten samt til nye virksomheders muligheder for at
etablere sig i Danmark ved i lighed med principperne i de fleste andre
medlemsstater, at afsætte en reserve af kvoter til produktionsudvidelser og nye
anlæg.
Efter indførelsen af CO
2
-kvotesystemet betaler danske erhverv ikke blot CO
2
-afgift
af den strøm de forbruger, men de betaler også for den elprisstigning der følger af
kvotesystemet. I forlængelse af udspillet til den danske energistrategi som
opfølgning på Energi 2025 (Reference 20) vil regeringen se på, om der er behov
for visse justeringer i CO
2
- og energiafgiftssystemet.
4.4
Sektorernes reduktionspotentialer
Kvotetildelingen tager overordnet hensyn til de enkelte sektorers teknologiske og
økonomiske potentiale for at reducere CO
2
-udledningen. Således er
kvotetildelingen mere restriktiv for elproduktionen end for øvrige typer af
produktion. Dette er begrundet med, at elproduktionen har et relativt stort
reduktionspotentiale, idet CO
2
-udledningen kan nedsættes væsentligt, såfremt der
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvendes brændsler, der udleder mindre CO
2
, eksempelvis naturgas eller biomasse
(biomasse betragtes i denne sammenhæng som værende CO
2
-neutralt). Desuden
har elproducenterne i høj grad mulighed for forøget indtjening pga den højere
elpris som følger af kvoteordningen.
Der tages desuden hensyn til, at procesemissioner er sværere at reducere end
emissioner relateret til forbrænding. Der tildeles således flere gratiskvoter til
procesemissioner end til brændselsrelaterede emissioner. Hermed tages der hensyn
til, at produktionsprocesser med procesemissioner generelt har et mere begrænset
reduktionspotentiale end øvrige typer produktion.
Alle sektorer får tildelt færre kvoter end det forventede fremtidige behov.
4.5
Differentiering mellem sektorer og produktionsenheder
Der foretages differentiering mellem sektorer i.f.t. mængden af gratis kvoter der
tildeles ift sektorernes kvotegrundlag, jf. afsnit 4.3 og afsnit 6.3.
Loftet for de kvoteomfattede anlægs brug af JI/CDM kreditter differentieres i.f.t.
sektorernes forventede behov for køb af kvoter ud over de gratis tildelte kvoter, jf.
afsnit 8.3.
Der tildeles flere gratis kvoter til procesemissioner end til brændselsrelaterede
CO
2
-udledninger, se begrundelse i afsnit 4.4.
Fordelingen af kvoter mellem de enkelte produktionsenheder indenfor hver enkelt
sektor foregår efter standardiserede principper, se afsnit 6.
4.6
Tidlig indsats og ren teknologi
Ved fordelingen af kvoter mellem de eksisterende kvoteomfattede anlæg tages der
hensyn til en eventuel tidlig reduktionsindsats, herunder virksomhedernes
eventuelle brug af ren teknologi. Det gøres ved at tildele gratis kvoter i.f.t historisk
elproduktion til elproducenter (et såkaldt produktionsbaseret ”benchmark”) og ved
at anvende en lang basisperiode som udgangspunkt for tildelingen af kvoter til de
øvrige anlæg.
Principperne for tildeling af kvoter til nye produktionsenheder og
kapacitetsudvidelser på eksisterende produktionsenheder tager også i et vist
omfang hensyn til muligheden for at benytte ren teknologi. Kvotetildelingen
bygger på nøgletal baseret på benchmarks i de forskellige produktioner, baseret på
BAT (Best Available Technology). Kvotetildelingen er uafhængig af
brændselstype. Kvotetildelingen er tillige revurderet i forhold til den første
allokeringsplan, hvorfor enkelte nøgletal er blevet sat ned, fordi
produktionsenheder med disse produktionsprocesser er blevet mere energieffektive.
Dernæst er kvotetildelingen til nye anlæg yderligere reduceret med samme
reduktionsfaktor som for tildelingen til de eksisterende produktionsenheder.
4.7
Anden EU lovgivning eller instrumenter
I den gældende kvotelov er der en bestemmelse, som indebærer, at kvotetildelingen
reduceres eller forøges, hvis udledningerne ændres med mindst 10 % pga. af
lovkrav som skyldes fællesskabslovgivning. Tanken er, at virksomhederne skal
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kompenseres/straffes, såfremt EU stiller krav gennem anden ”lovgivning”, som har
væsentlig betydning for CO
2
-emissionen. Der skal dog være tale om
fællesskabslovgivning, som er gennemført i dansk ret inden fremsættelse af
lovforslaget til kvoteloven, dvs. inden 31. marts 2004.
Efter kvotedirektivet kan landene medtage en sådan bestemmelse også i 2. periode,
hvis de ønsker det, men denne allokeringsplan indeholder ikke en sådan regel. Det
skyldes for det første, at regelen har karakter af en overgangsregel og
virksomhederne har nu haft en årrække til at vænne sig til kvotereguleringen. Det
skyldes endvidere et ønske om at gøre kvotetildelingen så enkel og gennemskuelig
som muligt. Endelig gør den begrænsede mængde kvoter i 2. periode det
nødvendigt at sikre en ligelig tildeling til samme virksomhedstyper.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5 Fremskrivning af Danmarks
udledninger og optag af
drivhusgasser 2008-12
5.1
Basisfremskrivning for drivhusgasudledningen i 2008-12
Fremskrivningen, der lå til grund for rapporten til EU Kommissionen i juni 2005
om påviselige fremskridt, og som indgår i baggrundsmaterialet til såvel
Miljøagenturets rapport om udviklingen i drivhusgasemissionerne i Europa i 2006
(Reference 16) og Kommissionens seneste fremdriftsrapport fra oktober 2006
(Reference 23) er opdateret i forbindelse med allokeringsplanen. De primære
ændringer er:
•
Der er indgået en politisk aftale om den fremtidige energispareindsats
(yderligere reduktion på ca. 2 mio. tons pr. år)
•
Der er foretaget opdatering af off-shore-sektorens fremskrivning (en
nedjustering med ca. 1 mio. tons pr. år)
•
Der er udarbejdet en opdateret samlet energifremskrivning, hvor blandt
andet ovenstående inddrages, og som baserer sig på nye energipris-
prognoser fra det Internationale Energi Agentur (fra november 2006) og
nye CO
2
-kvoteprisforudsætninger.
Fremskrivningen er en ”with measures”-fremskrivning, der omfatter initiativer,
som allerede er vedtaget og som kan forventes at blive gennemført. Den nye
fremskrivning fremgår af (Reference 4) og er sammenfattet i Tabel 9. Det ses, at
uden yderligere virkemidler ventes Danmarks samlede drivhusgasudledning i
gennemsnit at ligge på ca. 68 mio. tons CO
2
-ækvivalenter pr. år i 2008-12.
Danmark benytter muligheden for i det danske Kyoto-regnskab at indregne CO
2
optag i marker og skove, der eksisterede før 1990 i medfør af Kyoto Protokollens
artikel 3.4. Dette skønnes at reducere klimamankoen med ca. 2 mio. t/år i perioden
2008-12. Herudover er der et bidrag fra skove, der er plantet efter 1990 på knap 0,3
mio. t/år, som også regnes med i Kyoto regnskabet. Samlet forventes de såkaldte
sinks således at bidrage med ca. 2,3 mio. t/år i 2008-12.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0038.png
Tabel 9
: Danmarks forventede udledning af drivhusgasser og forventede CO2-
kreditter fra CO2-optag i jorder og skove.
Mio. Ton CO
2
-ækvivalenter
CO
22
(uden optag)
Metan (CH
4
)
Lattergas (N
2
O)
Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF
6
Danmarks samlede udledning af drivhusgasser
Hvoraf eleksport udgør (- betyder sparet CO
2
ved import):
Basisår
1990/95
1
52,7
5,7
10,6
0,3
69,3
-6,3
2004
54,0
5,8
7,6
0,8
68,2
6,9
2005
3
50,4
5,6
7,0
0,8
63,9
-1,1
Kreditter fra optag af CO
2
i skov rejst siden 1990 jf.
artikel 3.3 i Kyoto-protokollen
Kreditter fra optag af CO
2
i skov rejst før 1990 og
jorder jf. artikel 3.4 i Kyoto-protokollen
Det juridisk bindende mål under EU’s byrdefordeling
(–21 %)
Pr. år
2008-
12
54,7
5,5
6,7
0,9
67,8
3,6
0,262
2,0
54,8
Noter:
1: Basisåret for CO
2
, metan og lattergas er 1990. I overensstemmelse med Kyoto-protokollen er 1995 valgt som
basisår for industrigasserne.
2: Her udledning af CO
2
opgjort under Kyoto-protokollen, idet optag af CO
2
skal opgøres som kreditter under
protokollens art. 3.3 og 3.4.
3: Kilde:
Reference
25
.
Figur 4 og Tabel 10 viser fordelingen af drivhusgasemissioner på sektorer,
udviklingen i sektorernes emissioner fra 1990 til 2004 og forventningerne til
sektoremissionerne i 2010.
Figur 4: Drivhusgasudledningen fordelt på de økonomiske sektorer incl. de enkelte
sektorers energiforbrug.
2%
6%
15%
39%
Energi
Transport
Jordbrug
Erhverv
Husholdninger
Affald
18%
20%
Tabel 10: Danmarks drivhusgasemissioner fordelt på sektorer, mio. tons CO2-ækv.
Sektor
1990/95 2004 2004 2005
Gns.
Ændring fra 1990/95
%
2008-12
til 2008-12 (%)
Energi
26,6
26,6 39 % 23,1
27,9
+5 %
Erhverv
9,5
10,1 15 % 9,2
9,6
+1 %
Transport
10,7
13,6 20 % 13,8
14,2
+36 %
Landbrug inkl.
15,8
12,3 18 % 12,2
11,8
-26 %
energiforbrug og skov
Husholdninger
5,2
4,3 6 % 4,2
3,8
-27 %
Affald inkl. Spildevand
1,5
1,4 2 % 1,4
1,3
-13 %
Total
69,3
68,2 100 63,9
67,8
-2 %
%
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Energisektoren er med en udledning på 26,6 Mt CO
2
-ækv. i 2004 den mest
betydningsfulde sektor i klimasammenhæng. Herefter kommer transportsektoren,
som står for 20% af de samlede udledninger i 2004 og hvis andel forventes at
vokse yderligere i 2010, se også Figur 6. Landbrugssektorens emissioner har været
faldende fra 1990-2004, hvor de udgjorde 18% af de samlede emissioner.
Landbrugssektorens emissioner forventes at stabilisere sig frem til 2010 med de
nuværende virkemidler. Herefter følger erhverv med 15%, husholdninger med 6%
og affaldssektoren med 2% af de samlede udledninger i 2004.
Tabel 9 og Tabel 10 viser også de foreløbige 2005 emissionerne, som netop er
rapporteret til EU Kommissionen af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)
Reference 25. Det ses, at elsektorens og industriens CO
2
-udlednnger faldt i 2005 i
forhold til året før. En del af forklaringen er selve indførelsen af CO
2
-kvoter fra 1.
januar 2005. En anden del af forklaringen er større vandkraftproduktion i Norden.
Således var vandkraftproduktionen i 2005 i Norge, Sverige og Finland 112 % i
forhold til normalårsproduktionen. Der er en vis om end ikke entydig sammenhæng
mellem overskud af vand og elimport. Elimporten til Danmark afhænger også af
kapaciteten i øvrige kraftværker og elforbrug i de nordiske lande.
2005 ligner 1990 på den måde, at der er et vandoverskud omkring 10 % i forhold
til normalåret. Elimporten til Danmark var dog kun 1,4 TWh mod 7 TWh i 1990.
Forskellen i virkning på elimporten skyldes sandsynligvis, at elforbruget i de
øvrige nordiske lande er vokset mere end i Danmark over perioden, mens
elkapaciteten i Danmark er vokset mere end i de øvrige nordiske lande – relativt
set. Samlet vurderes, at 2005 var et relativt ”vådt” år, der gav anledning til en vis
elimport til Danmark og dermed en CO
2
-udledning, der var ~1 mio. tons lavere end
”normalt”.
Fordelingen af de forventede samlede drivhusgasudledninger inden for og uden for
EU’s kvotesystem er vist i Tabel 11 sammen med emissionerne i 2004 og
kvotetildelingen i 2005-7. De ikke-kvotebelagte sektorer forventes at stå for 56 %
af den samlede udledning i 2008-12. 44 % af den nationale drivhusgasudledning
eller knap 55 % af CO
2
-udledningen er således omfattet af kvotesystemet I 2008-
12.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0040.png
Tabel 11
: Drivhusgasudledningernes fordeling på sektorer, mio. tons/år
Kvote
Ny
2004 2005 2005- fremskrivning
7
2008-12
Jan. 2007
Kvoteomfattet:
Energisektor (el+varme)
* 18,2 21,7
20,5
Øvrig kvotebelagt industri incl. off-shore
* 8,2
9,2
9,2
Auktion og nye installationer
*
-
2,7
Total kvotebelagt
* 26,4 33,5
29,7
Indenlandsk (uden for kvotesystem):
40,1* 9,3
9,9
Energiforbrug i el&varme, raffinaderier samt
fremstillings-erhverv uden for kvote samt bygge og
anlæg, service og husholdninger samt øvrige
drivhusgasser fra alle sektorer undtagen jf.
nedenstående
Industrigasser
0,8 0,8
0,9
Transportsektoren
13,6 13,8
14,2
Landbrug inkl. energiforbrug
12,3 12,2
11,8
Affald
1,4 1,4
1,3
Total uden for kvotesystem
* 37,5
38,1
Total
68,2 63,9
Note:
* Udledningen fra aktiviteter omfattet af kvoteregulering fra 2005 er ikke opgjort i
emissionsopgørelsen for 2004.
67,8
5.2
Generelt om forudsætninger bag fremskrivningen
Fremskrivningen af drivhusgasudledningerne knyttet til det danske
bruttoenergiforbrug er baseret på Energistyrelsens energifremskrivning udarbejdet
ved hjælp af økonometrisk baserede fremskrivningsmodeller (Reference 2 og
Reference 3). I energifremskrivningen indgår samtlige brændselsforbrugende
sektorer, som udover energisektoren omfatter transportsektoren og militærets
forbrug, erhverv, landbrug, skovbrug og fiskeri samt husholdninger. For de øvrige
drivhusgasser og delsektorer er fremskrivningerne af aktivitetsdata baseret på mere
specifikke forudsætninger om determinerende faktorer på det pågældende område.
Danmarks Miljøundersøgelser har herefter udarbejdet drivhusgasfremskrivningerne
ved at gange fremskrivningerne af energiforbrug og aktivitetsdata med
emissionsfaktorer i henhold til bl.a. IPCCs standardfaktorer og beregningsmetoder,
se (Reference 4). Fremskrivningsmetoderne er også grundigt beskrevet i Danmarks
fjerde nationale kommunikation til FN (Reference 1).
Generelt er energifremskrivningen baseret på den gældende politik pr. maj 2006 og
uændrede adfærdsmønstre. Effekterne af CO
2
-kvoteordningen og
energispareaftalen af 10. juni 2005 er indregnet. Øvrige antagelser bag
energifremskrivningen er en økonomisk vækst på ca. 1,8 % p.a. – stærkest i
perioden indtil 2010, en gennemsnitlig råoliepris på 53$/tønde, en CO
2
-kvotepris
på 150 kr./ton, samt teknisk baserede energieffektiviseringer på ca. 0,7 % p.a. hos
slutbrugerne.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0041.png
Fremskrivningen af produktionen i erhvervene og det private forbrug er baseret på
ADAM-fremskrivningen i Finansredegørelse 2004 dækkende perioden 2004-2010
og forlænget til 2012.
Der er taget udgangspunkt i forventningen i august 2006 til IEA’s prisantagelser
for fossile brændsler ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) (World Energy
Outlook, 2006), som blev offentliggjort i november 2006, og en krone-dollar kurs
på 6 – dvs. en euro-dollar kurs på ca. 0,8. Brændselspriserne frem til 2010 er
opjusteret i forhold til IEA’s skøn med udgangspunkt i de aktuelt høje priser. I
gennemsnit 2008-12 er regnet med en oliepris på 53 $/tønde. Der er gennemført
følsomhedsanalyser af olieprisens betydning, og den er ikke entydig. Højere
oliepriser og dermed gaspriser gør kul mere attraktivt i forsyningssektoren og kan
forøge CO
2
-udledningerne i perioden 2008-12. For det ikke-kvotebelagte
energiforbrug vil en højere oliepris dog entydigt føre til et fald i forbruget.
For store el- og varmeproducenter antages liberaliseringen af gasmarkedet dog at
reducere gasprisen lidt i forhold til IEA’s antagelser. Biomassepriserne antages
uændrede realt set. Fjernvarmepriserne er baseret på gennemsnitlige
produktionsomkostninger, mens prisen på el som et resultat af beregningerne er
baseret på de marginale produktionsomkostninger. I Figur 5 er udviklingen i
priserne på de fossile brændsler vist.
Figur 5: Priserne på fossile brændsler
2005-DKK/GJ
80
60
40
20
0
2000
2005
2010
råolie
naturgas
kul
5.3
Udviklingen i de enkelte sektorers drivhusgasemissioner
Den historiske og forventede fremtidige udvikling i de enkelte sektorers
drivhusgasudledning er vist i Figur 6.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0042.png
Figur 6: Den samlede hidtidige og forventede udvikling i udledningen af drivhusgasser i
perioden 1990-2030 fordelt på sektorer, indeks 1990=100.
180
160
140
120
Indeks
100
80
60
40
20
0
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Basisår
2030
Energi
Transport
Landbrug
Erhverv
Husholdninger
Affald
I alt
Der ventes i de nærmeste år en vækst i det indenlandske energiforbrug, som
hovedsageligt kan tilskrives transportsektoren. Energiforbruget inden for industri,
byggeri og serviceerhverv ventes at stagnere, mens husholdningernes forbrug
ventes i forlængelse af den historiske udvikling at falde. Energisektorens forbrug er
opgjort eksklusive brændsler til produktion af el til eksport. Udviklingen i
eludvekslingen er beskrevet i afsnit 5.4.
Udover udledningen af drivhusgasser forbundet med industriens energiforbrug
udledes der også drivhusgasser fra en række industrielle processer. Det drejer sig
om udledninger forbundet med produktion af cement, kalk, teglsten, glas m.v. samt
emissioner af de fluorholdige industrigasser HFC’er, PFC’er og SF
6
(F-gasser) fra
produktion og anvendelse af produkter, hvor disse stoffer indgår som f.eks.
kølemidler og til opskumning.
For proces-emissionerne er der ofte ligefrem proportionalitet mellem produktion og
udledning, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i den teknologi, der anvendes i
forbindelse med produktionen eller eventuelle emissionsbegrænsende
foranstaltninger. I fremskrivningerne er der gennemgående antaget uændrede
markeds- og produktionsforhold, idet det generelt ikke har været muligt at skaffe
oplysninger fra virksomhederne om forventet fremtidig produktion.
Blandt afvigelserne herfra skal det bemærkes, at der fra 2004 ikke længere er
nogen salpetersyreproduktion i Danmark, at der i perioden 2002-2007 er regnet
med 5 % stigning i produktionen af klinker til cementfremstilling, og at
udledningen af proces-CO
2
fra stålproduktion fra 2005 antages at være på niveau
med udledningen i 2001, idet produktionen primo 2005 blev genoptaget efter at
have været indstillet i perioden 2002-2004.
For industrigasserne er der det særlige, at disse stoffer fortrinsvis indgår i selve
produktet – f.eks. som kølemiddel, hvorfra de så over en årrække langsomt siver ud
til atmosfæren. Der er anvendt IPCC’s retningslinjer for beregning af de forventede
fremtidige udslip. Ved fremskrivningen er desuden indregnet effekten af den
danske bekendtgørelse om udfasning af visse industrielle industrigasser. Denne
bekendtgørelse omfatter bl.a. et forbud mod anvendelse af HFC som kølemiddel i
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0043.png
detailhandel og stationære A/C anlæg fra 1. januar 2007, bortset fra genpåfyldning
på eksisterende anlæg, og som blæsemiddel til opskumning af PUR-skum fra 1.
januar 2006. Der er med Kommissionens beslutning af 8.12.2006, K(2006) 5934
endelig, givet tilladelse til at Danmark kan opretholde denne særbestemmelse indtil
31.12.2012 (Reference 21).
Væksten i trafikarbejdet (og den deraf følgende vækst i energiforbruget og
emissionerne) er baseret på den historiske udvikling og drives især af den
økonomiske vækst i samfundet men også af omkostningerne forbundet med at
købe, bruge og vedligeholde bilparken. I fremskrivningerne er det på basis af den
seneste udvikling antaget at EU’s aftale med bilindustrien om at reducere CO
2
-
udledningen fra nye personbiler til højst 140 g/km fra 2008 ikke kommer til at
holde stik. Det nuværende niveau på 165 g/km for nye biler er således antaget også
at være gældende i 2008-2012, og let faldende herefter. Til gengæld ventes de
højere oliepriser at dæmpe den årlige kørsel lidt.
Emissionen af drivhusgasser fra landbruget er faldet betydeligt fra 1990-2003 og
forventes at falde moderat frem til 2008-12. Der er i fremskrivningen taget hensyn
til EU´s landbrugsreform, Vandmiljøplan III og etablering af
ammoniakreducerende tiltag i stalden. Emissionen af metan forventes at blive
reduceret som følge af et fald i kvægbestanden. Reduktionen i lattergas emissionen
er primært forårsaget af et fald i emissionen fra N-udvaskning, handelsgødning og
fra husdyrgødning udbragt på marken. Dette skyldes forbedret foderudnyttelse,
forbedret udnyttelsen af kvælstofindholdet i husdyrgødningen og fald i
landbrugsarealet.
Affaldssektorens emissioner forventes at være svagt faldende frem til 2008-12,
som følge af forbuddet mod deponering af forbrændingsegnet affald. Inden for
spildevandssektoren forventes en stabilisering af lattergasemissionerne, mens
metan emissionerne på længere sigt forventes at stige som følge af øget
genanvendelse af spildevandsslam i industrielle processer.
5.4
Eleksport og import
Danmark er en del af det nordiske elmarked, og Danmark har relativt stærke
elforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland. Historisk har der været stor
eludveksling med nabolandene. Både størrelse og retning af denne eludveksling er
stærkt afhængig af nedbørsmængden i Norge, Sverige og Finland på grund af disse
landes store vandkraftproduktion. Derfor forekommer betydelige svingninger i
CO
2
-udledningen fra dansk elproduktion fra år til år.
I 1990 var der en elimport på 7 TWh (en femtedel af det danske elforbrug). CO
2
-
udledningen var derfor ca. 6 mio. tons lavere end ved neutral eludveksling (det i
afsnit 3.1.1 omtalte basisårsproblem).
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0044.png
Figur 7: Historisk og forventet fremtidig udvikling i netto eleksporten.
Eleksport (netto)
20
15
10
5
TWh
0
1986
1990
1994
1998
2002
2006
2010
-5
-10
-15
I fremskrivningen indgår en beregning af eludvekslingen med nabolandene. Fra
2006 og fremover. Denne beregnes ved hjælp af en simuleringsmodel for hele det
nordiske elsystem med en forudsætning om nedbørsmæssige normalår.
Forudsætningerne er søgt afstemt med de forudsætninger, som anvendes af de
øvrige nordiske energimyndigheders forudsætninger. Resultatet af fremskrivningen
er en eleksport på omkring 6-8 TWh årligt frem til 2010, hvor eleksporten
forventes af falde til omkring 2-3 TWh på grund af etablering af bl.a. en ny finsk
kernekraftenhed.
5.5
CO2 optag i skove og jorde
Den danske regering har i foråret 2006 besluttet, at medregne optag af CO
2
i jorder
og skove i medfør af Kyoto protokollens artikel 3.4 i opgørelsen af det danske
klimaregnskab for 2008-12. Artikel 3.3 om CO
2
optag i skove plantet efter 1990
skal under alle omstændigheder regnes med i Kyoto protokollen. Det samlede
optag af CO
2
i skove og jorder (artikel 3.3 og 3.4) forventes at bidrage med ca. 2,3
mio. tons/år til lukning af den danske klimamanko i 2008-12.
5.5.1
CO2 optag i jorde
Bidragene til Kyoto-protokollen under artikel 3.4 vedrører ændringer i
vegetationens og jordens kulstof-lager. Strømmene af kulstof til og fra biomasse og
jorder skal under Kyoto-protokollen opgøres efter et netto-netto princip, hvor
ændringen i nettoemissionen beregnes som ændringshastigheden for kulstof-lageret
i opgørelsesperioden (2008-2012) minus ændringshastigheden for kulstof-lageret i
referenceåret (1990). Ændringshastigheden kan beregnes på forskellig vis, men
metoden skal være den samme i opgørelsesperioden som i referenceåret. For
landbrug indgår følgende potentielle kilder til CO
2
-emission og CO
2
-binding:
1. Nettoændring af indholdet af kulstof i mineraljord i forbindelse med ændringer
i arealanvendelse og dyrkning.
2. Nettoændring af jordens kulstoflager ved dræning og opdyrkning af organiske
jorder eller ved retablering af vådområder.
3. Ændring af kulstofindhold i vedmasse i læhegn og frugtplantager.
4. Emission af CO
2
fra tilførsel af kalk til landbrugsjorden.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Forbrug af organiske jordforbedringsmidler, tørv og spagnum.
Fremskrivningerne af ændringen i kulstoflageret i mineraljord indeholder en række
antagelser om den fremtidige arealanvendelse og ændringer i temperaturen. Som
klimaregime benyttes som reference dansk gennemsnitsklima for perioden 1961-
1990. Siden denne normalklimaperiode har klimaet i Danmark og store dele af
resten af verden dog udviklet sig mod et varmere klima. Denne ændring andrager
ca. 0,3
°C
per tiår.
Ved et scenario med en fortsat temperaturstigning på 0,3
°C
per tiår fås med
basisfremskrivningen på arealanvendelsen en reduktion i emissionerne fra
landbrugets arealanvendelse på ca. 1,9 mio. ton CO
2
pr. år, se DMU og Danmarks
Jordbrugsforskning (2006) (Reference 5). Temperaturstigning på 0,3
°C
per tiår
svarer til de scenarier for klimaændringer, der indgår som de centrale i det danske
arbejde omkring tilpasning til klimaændringer, og som er baseret på kernescenarier
defineret i IPCC’s tredje vurderingsrapport.
Både fremtidige vejrforhold og ændringer i landbrugspraksis og arealanvendelse
giver anledning til en betydelig usikkerhed om effekten af indregning af artikel 3.4
for jorderne. Usikkerhederne kan dog gå begge veje, idet et øget areal med
vedvarende græs og efterafgrøder, større høstudbytte og udtagning af organiske
jorde vil øge CO
2
bindingen, mens reduceret græsareal, fjernelse af halm fra
markerne, og afbrænding af gylle og fast gødning vil mindske CO
2
bindingen. Der
er indregnet en samlet effekt af CO
2
bindingen i jorder på 1,82 mio. t/år i
gennemsnit i 2008-12, hvilket vurderes at være et moderat konservativt skøn,
hvorom der dog hersker en betydelig usikkerhed.
5.5.2
CO2 optag i skove
Danmark har valgt at bruge artikel 3.4, Skovdrift, hvilket giver mulighed for at
medregne ændringer i lagringen af drivhusgasser i de skove, der eksisterede før
1990. Danmark har fået tildelt et loft på 183.000 tons CO
2
-ækv./år.
Analyser udført af Skov & Landskab i 2004 (Reference 22) konkluderer, at
statsskovene, som udgør ca. 25 % af det samlede danske skovareal, alene vil lagre
omkring 400.000 tons CO
2
/året i den første forpligtigelsesperiode. Analysen viser
også, at selv mange stormfald kun kortvarigt vil påvirke CO
2
-lagringen. For den
første forpligtigelsesperiode er den forventede binding så langt over de 183.000
tons CO
2
/år, at storme ikke bør kunne påvirke opfyldelsen målet i denne periode.
Den gennemsnitlige årlige skovrejsning i perioden 1990-2003 var på 1.900 ha pr.
år. Det er i de nye fremskrivninger forudsat, at skovrejsningen vil fortsætte med
denne takt i perioden 2004-2014. Dette giver en gennemsnitlig årlig binding på
262.000 tons CO
2
/år i perioden 2008-12, som skal indregnes i medfør af Kyoto-
protokollens artikel 3.3.
5.6
Usikkerheder
Selvom fremskrivningerne er opdateret med den nyeste viden er de som andre
prognoser behæftet med væsentlige usikkerheder. Usikkerhederne er dels knyttet til
den forventede effekt af de implementerede virkemidler og dels til de øvrige
forudsætninger - herunder de centrale antagelser om den økonomiske udvikling,
den internationale oliepris, kvotepris og dollarkurs, samt den gennemsnitlige elpris
på det nordiske marked. Af andre usikkerheder kan risikoen for kolde vintre – og
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dermed opvarmningsbehovet – nævnes, ligesom flere meget tørre år vil kunne
nedsætte optaget af CO
2
i jorde.
Danmarks drivhusgasudledning følges løbende og i 2010 vil Danmark gøre status
for implementering af sin Kyoto forpligtelse og herunder overveje behov for
iværksættelse af yderligere initiativer.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6 Kvotetildeling 2008-12
6.1
Omfattede produktionsenheder
Ordningen omfatter aktiviteter, der kan inddeles i følgende kategorier:
−
Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på mindst
20 MW, samt flaring i offshore-sektoren. Denne kategori omfatter enhver
forbrænding af brændsler, der fører til CO
2
-udledning. Det betyder, at ud
over el- og varmeproduktion er også forbrænding af brændsler direkte i
den industrielle proces omfattet af loven. For eksempel brændsler anvendt
til smeltning af sten ved produktion af stenuld. Al udledning fra det
energiproducerende anlæg er omfattet, også den del, der er relateret til
rumopvarmning af administrationsbygninger. Hvis der på
produktionsenheden er udledninger, der ikke er relateret til det
energiproducerende anlæg, er disse ikke omfattet.
En række produktionsenheder inden for mineralraffinering, koksværker,
forarbejdning af malm og papirmasse samt produktionsenheder over en vis
minimumsstørrelse indenfor metal-, glas-, cement- og papirindustri m.m.
Indenfor denne kategori er alle udledninger med direkte relation til
produktionsprocessen omfattet, dvs. også procesudledninger. Det betyder
for eksempel, at alle CO
2
-udledninger fra calcineringsprocessen ved
fremstilling af cement og tegl er omfattet. Til gengæld vil udledning
relateret til rumopvarmning af administrationsbygninger ikke være
omfattet i denne kategori.
−
En produktionsenhed kan godt være omfattet med flere aktiviteter. Hvis
produktionsenheden både er omfattet af aktiviteten ”energiproduktion” og for
eksempel aktiviteten ”cementproduktion”, vil samtlige CO
2
-udledninger som
hovedregel være omfattet.
Danmark har, ligesom i perioden 2005-07, valgt at anvende EU-Kommissionens
fortolkning af, hvilke produktionsenheder der er omfattet af kvotereguleringen. Det
indebærer, at energiproducerende enheder omfatter enhver forbrænding af
brændsel, der giver CO
2
-udledning. Der inkluderes ikke yderligere sektorer eller
anlæg med en kapacitet under 20 MW eller andre drivhusgasser end CO
2
. Danmark
anvender således ikke såkaldt opt-in i 2008-12.
Samlet set inkluderes 372 eksisterende produktionsenheder under kvotesystemet i
perioden 2008-12. De omfattede produktionsenheder fremgår af afsnit 11.1
6.2
Fastsættelse af samlet kvote
Den samlede kvote fastsættes til 24,5 mio. kvoter årligt i perioden 2008-12, dvs. i
alt 122,5 mio. kvoter i 2. periode. Heraf afsættes en pulje på 0,5 mio. tons årligt til
nye produktionsenheder og ny kapacitet i eksisterende produktionsenheder, dvs. i
alt 2,5 mio. kvoter i 2. periode. Der afsættes ikke kvoter til salg/bortauktionering.
I 1. periode udgjorde den gennemsnitlige samlede kvote 33,5 mio. kvoter pr. år.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.3
Tildeling af gratis kvoter til eksisterende produktionsenheder
Den danske allokeringsplan medfører en samlet tildeling af gratis kvoter til
eksisterende produktionsenheder på 24,0 mio. kvoter pr. år. Kvotetildelingen svarer
samlet set til 81 % af de kvotebelagte sektorers forventede udledning i 2008-12.
Ved beregningen af kvotetildelingen er der taget udgangspunkt i en sektoropdeling
af de omfattede produktionsenheder. Der anvendes følgende sektorer: industri
herunder offshore, varmeproduktion og elproduktion.
Industrisektoren inkl. offshore får, samlet set, tildelt gratis kvoter der svarer til ca.
92 % af kvotegrundlaget, hvilket svarer til 89 % af sektorens forventede behov i
2008-12. Kvotetildelingen til de enkelte produktionsenheder indenfor industri,
inklusive offshore, differentieres således, at der tildeles gratis kvoter svarende til
ca. 87 % af de brændselsrelaterede CO
2
-emissioner og svarende til ca. 98 % af de
procesrelaterede emissioner i basisårene. Tildelingen til offshore sektoren svarer
samlet set til ca. til 95 % af kvotegrundlaget, mens den øvrige industri får tildelt
kvoter svarende til ca. 90 % af kvotegrundlaget.
Varmesektoren får tildelt kvoter på linie med industriens tildeling til
brændselsrelaterede emissioner, svarende til ca. 87 % af kvotegrundlaget for
sektoren samlet set. Dette svarer til 94 % af varmesektorens forventede behov i
2008-12.
Elsektoren får samlet set tildelt kvoter svarende til ca. 57 % af kvotegrundlaget
eller ca. 72 % af sektorens forventede behov i 2008-12. Elsektoren tildeles dermed
relativt færre gratiskvoter end de øvrige erhverv. Dette er begrundet med, at
elsektoren har et stort reduktionspotentiale, idet CO
2
-udledningen kan nedsættes
væsentligt, såfremt der anvendes brændsler, der udleder mindre CO
2
, eksempelvis
naturgas eller biomasse. Desuden har elsektoren i høj grad mulighed for forøget
indtjening som følge af den højere elpris pga. af kvoteordningen.
Ved tildeling til produktionsenhederne benyttes de samme tildelingsprincipper,
som blev benyttet i perioden 2005-07. For elproducenterne fordeles kvoterne i
forhold til den historiske, fossile elproduktion. For varmeproducenterne og den
øvrige industri, inkl. offshore sektoren, fordeles kvoterne i forhold til anlæggenes
historiske CO
2
udledning. Der tildeles dog forholdsvis flere gratis kvoter til
procesudledninger (98 %) end til forbrændingsrelaterede (87 %) udledninger i
industrien (inkl. offshore).
For nye produktionsenheder anvendes ”benchmarks” som tager hensyn til, at nye
enheder oftest er mere energieffektive.
Den konkrete kvotetildeling til de enkelte produktionsenheder fastsættes i forhold
til den gennemsnitlige elproduktion eller CO
2
-udledning i perioden 1998-2004,
eller alternativt 2004, såfremt produktionen eller emissionen i dette år er højere end
gennemsnittet i perioden 1998-2004.
Ved valg af tildelingskriterier er der lagt meget vægt på, at tildelingskriterierne er
enkle, entydige, gennemskuelige og lette at administrere.
Principperne for kvotetildeling til de enkelte produktionsenheder fastlægges direkte
ved lov af Folketinget.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den konkrete kvotetildeling til hver enkelt produktionsenhed fremgår af afsnit
11.1.
6.3.1
Basisår
For 2008-12 anvendes perioden fra 1998 til 2004 som basisperiode, dog således at
2004 vælges som basisperiode, hvis udledningen dette år er højere end
gennemsnittet af resten af basisårene.
Ved at vælge en forholdsvis lang basisperiode er der i et vist omfang taget hensyn
til reduktionstiltag, der er gennemført i de senere år.
Den danske regering har i bemærkningerne til den gældende kvotelov
tilkendegivet, at det ikke skal komme virksomheder til skade, hvis de gør en aktiv
indsats for nedbringelse af CO
2
-udslippet i første periode. Ved tildeling på basis af
historiske emissioner, er der derfor ikke anvendt basisår senere end 2004.
For at anvende nyere år i basisperioden taler, at de data, der ligger til grund for
kvotetildelingen, vil være mere opdateret, og formentlig bedre svare til
udledningen i 2. periode.
Reglen om, at sidste år i basisperioden vælges som basisår, hvis udledningen dette
år er højere end gennemsnittet af resten, tager højde for produktionsenheder, som
er gået i drift sent i basisperioden. Produktionsenheder, der ikke har produceret et
helt år i basisperioden, får tildelt kvoter efter særlige kriterier, jf. nedenfor.
Ved at anvende hele perioden fra 1998 til 2004 som basisperiode, dog således at
2004 vælges som basisperiode, hvis udledningen dette år er højere end
gennemsnittet af resten, kombineres fordelene ved at inddrage tidlige basisår og
ved at inddrage sene basisår.
6.3.2
Kriterier for kvotetildeling til elproducenter
Der tildeles årligt 0,388 kvoter pr. MWh historisk fossil, årlig elproduktion i
basisperioden.
I 1. periode tildeltes 0,56 kvoter pr. MWh historisk, fossil, årlig elproduktion til
producenter, der producerede til det offentlige elforsyningsnet. Der er således tale
om en væsentlig reduktion i tildelingen til elsektoren. Det forventes, at de tildelte
kvoter vil kunne dække 72 % af sektorens behov. Resten må fremskaffes ved køb
af kvoter eller kreditter eller ved besparelser og omlægninger i brændselsforbruget.
Det er valgt fortsat at basere kvotetildelingen til elproduktion på den historiske
elproduktion. Herved tilgodeses producenter, der anvender brændsler med mindre
CO
2
-udledning, eller som på anden måde har effektiviseret produktionen.
Selv om kvotetildelingen til de danske elproducenter bliver reduceret væsentligt,
ventes dette ikke at føre til højere elpriser. Der er ingen sammenhæng mellem
kvotetildelingen i Danmark og de stigende elpriser. Elpriserne fastsættes på et
internationalt marked, hvor elpriserne vil stige, når kvoteprisen stiger.
Allokeringsplanen fastsætter i overensstemmelse med kvotedirektivet et loft for
anvendelse af kreditter i kvoteordningen, jf. afsnit 8.3. Dette loft er højere for
elsektoren end for de øvrige sektorer, hvilket er begrundet i, at elsektoren modtager
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
færre gratiskvoter og derfor har et større behov for at kunne anvende kreditter til
indfrielse af deres forpligtelser.
6.3.3
Kriterier for kvotetildeling til varmeproducenter
Der tildeles årligt til varmeproduktion 0,87 kvoter pr. ton CO
2
udledt årligt i
basisperioden.
I første periode blev der ved allokeringen til varmesektoren årligt fordelt 1 kvote
pr. ton udledt CO
2
ved varmeproduktionen i basisperioden.
Fordelingen af brændsler på el og varmeproduktion bliver som i 1. periode bestemt
ud fra en varmevirkningsgrad på 125 %.
Varmesektoren tildeles kvoter på linie med industriens brændselsrelaterede
emissioner. For varmeproducenterne vil eventuelle omkostninger til kvotekøb føre
til øgede varmepriser og således blive betalt af varmeforbrugerne. Selvom
kvotetildelingen reduceres med 13 % sammenlignet med perioden 2005-07,
forventes der ikke nogen væsentlig stigning i den gennemsnitlige varmepris som
følge af kvoteordningen. Det skyldes, at udledningen fra varmeproducenterne i dag
er på et lavere niveau end i den basisperiode, der lægges til grund for
kvotetildelingen.
Muligheden for at tildele kvoter til varmesektoren på basis af varmeproduktionen i
stedet for på basis af CO
2
-udledningen er blevet undersøgt. Tildeling på basis af
historisk varmeproduktion vil imidlertid føre til en betydelig omfordeling af
kvotetildelingen i forhold til første periode. Det vil betyde, at nogle
fjernvarmebrugere vil opleve stigende varmepriser, mens andre vil opleve fald i
varmeprisen. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Tildeling på basis af historisk
udledning vil give den mindste omfordeling og dermed mindst mulig ændring i
varmepriserne. Derfor er dette princip valgt ved kvotetildelingen til varmesektoren.
6.3.4
Kriterier for kvotetildeling til produktionsenheder i industrien,
herunder offshoresektoren
Kvotetildelingen til industri, herunder offshore differentieres, således at der tildeles
87 % af den historiske udledning i basisårene til brændselsrelaterede CO
2
-
udledninger og 98 % af procesudledningerne i basisårene. Ved procesudledning
forstås de udledninger af CO
2
, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som
et resultat af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem materialer eller gennem
deres omdannelse i en proces. Baggrunden for differentieringen er, at det er lettere
at reducere de brændselsrelaterede CO
2
-udledninger end procesudledningerne, der
er et resultat af kemiske reaktioner i en proces. Denne tildeling forventes i
gennemsnit at kunne dække 89 % af sektorens behov.
Som i første periode baseres tildelingen til industrien på CO
2-
udledningen i
basisperioden. Det er blevet vurderet, om det ville være muligt og hensigtsmæssigt,
at gå over til produktionsbaseret tildeling for industrien i 2. periode. En
produktionsbaseret tildeling i industrien besværliggøres imidlertid af, at der på de
kvoteomfattede produktionsenheder produceres et utal af forskellige produkter. Der
er således en meget lang række forskellige industrielle produktioner, der er
omfattet af kvotereguleringen og der foreligger ikke tilstrækkeligt med oplysninger
for dem alle til at kunne anvende produktionsbaseret tildeling.
Internationalt arbejdes der på at udvikle benchmarks, der kan bruges i forbindelse
med kvotetildelingen. Dette arbejde er imidlertid endnu på et meget tidligt stade,
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og vil derfor ikke kunne lægges til grund for kvotetildelingen i 2008-12. Det er
derfor valgt også i 2. periode at basere kvotetildelingen på de historiske emissioner.
6.4
Tildeling af kvoter til produktionsenheder etableret efter
den 1. januar 2004 men før den 1. januar 2007.
For virksomheder etableret efter den 1.1.2004, vil kvotetildelingen ikke kunne
basere sig på emissioner/produktion i basisperioden, da de ikke har produceret et
helt år i basisperioden. Ved kvotetildelingen tages der hensyn til dette forhold.
Disse produktionsenheder kan opdeles i to grupper:
1. De produktionsenheder, der er etableret forud for offentliggørelsen af den
nationale allokeringsplan for perioden 2005-7 den 31. marts 2004 har
investeret uden kendskab til kvotesystemet. De bør derfor have tildeling på
et højere niveau end de produktionsenheder, der er etableret efter
kendskabet til kvotesystemet. Forudsat at der forefindes relevante data
tildeles alle produktionsenheder enten kvoter på baggrund af udledningstal
for 2004 omregnet til udledningen for et helt driftsår eller på baggrund af
kapacitetsbaserede nøgletal. Kvotetildelingen sker efter det princip, der
giver det højeste antal kvoter. Under 5 produktionsenheder er omfattet af
denne gruppe.
2. De produktionsenheder der er etableret i perioden efter 31.3.2004 har
derimod haft kendskab til kvoteordningen på det tidspunkt, hvor de har
investeret. Da der i denne kategori er tale om nye anlæg, som må antages at
være mere effektive end de, der er etableret før 31.3.2004 blev disse
produktionsenheder i første periode tildelt kvoter ud fra mere stramme
nøgletal. Det er valgt i anden periode at reducere nøgletallene med samme
procentsats som kvotetildelingen for tilsvarende produktion for
eksisterende produktionsenheder. Enkelte af nøgletallene er endvidere
blevet revideret, fordi produktionsenheder med processer som eksempelvis
keramisk brænding og mælkepulver er blevet mere energieffektive.
Nøgletallene fremgår af afsnit 11.3.
6.5
Årlig fordeling af gratiskvoter
Kvoterne fordeles ligeligt over perioden med udstedelse af 20 % af den samlede
kvotetildeling i 5-års perioden i hvert af årene 2008-12. Til nye virksomheder
tildeles forholdsmæssigt efter samme princip.
6.6
Pulje til nye virksomheder
Af hensyn til lokalisering af investeringer og arbejdspladser afsættes en pulje til
nye virksomheder og udvidelse af produktionskapacitet på eksisterende
virksomheder. Der afsættes 2,5 mio. kvoter for perioden 2008-2012, svarende til
gennemsnitligt 0,5 mio. kvoter årligt. Puljen skal også anvendes til at tildele kvoter
i 2008-2012 til nye virksomheder, der kommer til i 2007 og til at dække ikke
kendte, uforudsete krav.
Miljøøkonomisk er det principielt ikke omkostningseffektivt at give gratiskvoter til
nye produktionsenheder, idet dette kan føre til samfundsøkonomisk in-optimale
investeringer, hvis de fulde CO
2
-omkostninger ikke indregnes i forbindelse med
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overvejelser om nyinvesteringer, der er omfattet af kvotesystemet. Hermed vil
kvotetildelingen til nye anlæg fungere som et investeringstilskud. Hvis de øvrige
europæiske lande ikke afsatte kvoter til ny produktion, kunne meget derfor tale for
ikke at afsætte en pulje til nye virksomheder.
I første periode valgte alle lande at tildele kvoter til nye virksomheder. Det skyldes
hensynet til lokalisering af fremtidige investeringer og arbejdspladser. Når nogle
lande giver kvoter til nyinvesteringer, vil der være et betydeligt incitament til at
lægge investeringer i de kvotebelagte sektorer i de lande, der giver gratiskvoter til
dette. Hvis en given investering som følge af manglende kvotetildeling i Danmark
blot foretages i udlandet, er der intet miljømæssigt vundet, tværtimod kan
miljøvirkningen være negativ, hvis udlandets krav til miljø etc. er mere lempelige
end de danske. Herudover kan der være lokaliseringsmæssige begrundelser for
kvotetildeling til nye produktionsenheder i EU, når disse konkurrerer med
produktionsenheder uden for EU.
Endelig kan det virke betænkeligt i forhold til hensynet til velfungerende
konkurrencemarkeder, hvis forskel i kvotetildeling mellem eksisterende og nye
skævvrider konkurrencen og virker som en barriere for nye konkurrenter på et
givent marked.
6.6.1
Tildelingsprincipper
Tildeling fra puljen til nye virksomheder og udvidelse af produktionskapacitet på
eksisterende virksomheder bliver givet ud fra kapacitetsbaserede nøgletal.
Tildelingen gives på et niveau, der er noget under niveauet for eksisterende
virksomheder i samme branche. Der gives kun kvoter til udvidelse af
produktionskapaciteten – ikke til udvidelse af produktionen på de eksisterende
anlæg.
Der blev i forbindelse med allokeringsplanen for perioden 2005-07, udarbejdet en
række benchmarks for tildelingen til nye anlæg. Disse benchmarks er blevet
gennemgået og i enkelte tilfælde også revideret i forbindelse med udfærdigelsen af
allokeringsplanen for 2008-2012. Der tages udgangspunkt i de reviderede
benchmarks i perioden 2008-12, men tildelingen reduceres med de enkelte
sektorers reduktionsfaktor, således at tildelingen til nye produktionsenheder i 2008-
12 står i et rimeligt forhold til tildelingen til eksisterende anlæg.
•
•
•
Til elsektoren gives kvoter udregnet i forhold til den øgede installerede
kapacitet i MW
Til offshore gives kvoter pr. MW energiproduktionskapacitet målt som
akseleffekt pr. år
Til nye rene varmeproducerende anlæg gives kvoter i forhold til den øgede
installerede kapacitet i MW. For at undgå, at kvotetildelingen giver et
uforholdsmæssigt stort og forvridende incitament til at overdimensionere
kedlernes størrelse er nøgletallet reduceret fra 205 kvoter pr. installeret MW i
1. periode til 100 kvoter pr. installeret MW i 2. periode.
Til tung proces i industrien gives kvoter udregnet i forhold til øget
produktionskapaciteten for slutproduktet. F.eks. gives kvoter til ny
produktionskapacitet for hvid cement efter et nøgletal for
produktionskapaciteten opgjort som tons pr. time.
Til industriens udledninger fra energi til let proces gives ikke kvoter. Dette
begrundes i, at den afgiftslempelse som blev vedtaget parallelt med kvoteloven
vil være af størst værdi for let proces. Afgiftslempelsen er ikke trådt i kraft
endnu (februar 2007), da Europa-Kommissionen ikke har godkendt
lovændringen i henhold til traktatens statsstøtteordninger. Hertil kommer, at let
•
•
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
procesudledningerne kun udgør en meget lille andel af udledningerne under
kvoteordningen, og at det vil være vanskeligt at fastlægge nøgletal for de
meget forskellige produkter, som hører under denne kategori.
Nye produktionsenheder tildeles kvoter ud fra produktionsenhedens kapacitet eller
kapacitetsudvidelse. Kvotetildelingen bygger på nøgletal baseret på benchmarks i
de forskellige produktioner. Nøgletallene er derved udtryk for BAT (Best
Available Technology). Der er ikke korrigeret for "behov" eller faktiske
udledninger. Kvotetildelingen er uafhængig af brændselstype og forventede
driftsmønstre for produktionen. Et eksempel indenfor industrien er tildeling til
fremstilling af cement, hvor der tildeles efter kapaciteten af det nye
produktionsanlæg målt i ton hvid cement pr. time.
Nøgletallene er revurderet i forhold til den første kvotelovs nøgletal og enkelte
nøgletal er blevet sat ned, fordi produktionsenheder med disse
produktionsprocesser er blevet mere energieffektive. Dernæst er der yderligere
reduceret med samme procent som tildelingen til de eksisterende
produktionsenheder reduceres i 2008-12 i forhold til 2005-07.
Nøgletal for tildelingen til nye producenter fremgår af afsnit 11.3.
6.6.2
Puljens størrelse
Puljens størrelse er fastsat ud fra en vurdering af, hvor mange nye og udbygninger,
der forventes at komme til indenfor de kvoteomfattede sektorer, dels af hvilken
kvotetildeling hver enkelt får. Det er i praksis meget svært at beregne puljens
nødvendige størrelse på forhånd, idet det vil kræve en forudsigelse af udbygningen
i de kvoteomfattede brancher frem til 2012.
Puljen bør på den ene side ikke være for stor, da kvoterne i puljen vil lægge beslag
på en del af Danmarks udledningsmuligheder. Den bør på den anden side heller
ikke være for lille, da usikkerhed om, hvorvidt der vil være tilstrækkeligt med
kvoter i puljen, når investeringen gennemføres, kan svække
investeringsincitamentet.
På baggrund af de hidtidige erfaringer fra 1. periode samt skøn over fremtidige
udbygningsplaner skønnes kvotebehovet til nye i perioden 2008-12 til 0,5 mio.
kvoter årligt.
For at minimere risikoen for kvotespild skal puljen ses som en samlet pulje, hvor
kvoterne ikke er øremærkede til bestemte sektorer. Tildelingen vil som hidtil ske
efter først-til-mølle princippet.
Hvis puljen mod forventning ikke er opbrugt ved udgangen af 2012, vil de
resterende kvoter blive solgt, herunder eventuelt på auktion.
6.6.3
Kriterier for tildeling til nye elproducenter
Nye elproducerende produktionsenheder, herunder udvidelse af kapaciteten på
mindst 10 MW indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med
mindst 20 % i forbindelse med etablering af kraft-varme-produktion, tildeles 1185
kvoter pr. MW installeret fossil elproduktionskapacitet pr. år, enheden er i drift.
Der tildeles yderligere 305 kvoter pr. MW installeret fossil
varmeproduktionskapacitet pr. år, enheden er i drift forudsat at varmen ikke
anvendes helt eller delvist i de tunge processer. Kvotetildelingen er betinget af, at
den nye elproducerende produktionsenhed forventes årligt at have mindst 3.000
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fuldlasttimer. Ved forventede driftstider årligt på mellem 2.000 og 2.999
fuldlasttimer tildeles 2/3 og ved forventede driftstider årligt på mellem 1.000 og
1.999 fuldlasttimer tildeles 1/3 af de kvoter, der er angivet ovenfor. Anlæg med
forventede driftstider årligt på under 1.000 fuldlasttimer får ikke tildelt kvoter
Elproduktionsanlæg for hvilke ansøgning om godkendelse efter el- eller
varmeforsyningsloven er modtaget af den godkendende myndighed inden den 2.
marts 2007, tildeles i 2. periode kvoter svarende til en driftstid på minimum 1.000-
1.999 driftstimer. Der er tale om en overgangsregel, som skal sikre, at driftsledere,
der allerede har investeret i nye elproduktionsanlæg i tillid til de gældende regler
ikke berøres unødigt hårdt af stramningen. Driftsledere, der har ansøgt om
tilladelse til opførelse af et anlæg inden dette lovforslags fremsættelse sikres
hermed som minimum 1/3 kvotetildeling i alle år i 2. periode.
Kvotetildelingen tager udgangspunkt i nøgletal i den oprindelige kvotelov
reduceret med den generelle reduktionsfaktor, som er ca. 30 % for el og 13 % for
varme.
Det forventes ikke, at der i perioden 2008-2012 bliver sat nye store centrale
elproduktionsenheder i drift.
6.6.4
Kriterier for tildeling til nye varmeproducenter
Driftslederen for rene varmeproducerende produktionsenheder, hvis primære
formål er at producere varme til de kollektive net tildeles 100 kvoter pr. installeret
MW fossil varmekapacitet pr. år i den periode, hvor produktionsenheden har været
i drift. Denne tildeling gives kun til rene varmekedler og baseres på CO2-
udledningen fra en kondenserende, naturgasfyret kedel med en årlig driftstid på ca.
500 timer. Nævnte anlæg har oftest meget få driftstimer, da de normalt etableres
som spids- og reservelastanlæg. Desuden er sigtet med at reducere kvotetildelingen
i forhold til tildelingen i perioden 2005-2007, hvor kvotetildelingen var omkring
dobbelt så stor, at undgå at give et forvridende økonomisk incitament til at
overdimensionere kedlernes størrelse.
6.6.5
Kriterier for tildeling til nye produktionsenheder i industri og
offshore
Nye anlæg i industri og offshore får tildelt kvoter efter nøgletal. Nøgletallene er
blevet gennemgået i forbindelse med udfærdigelsen af den nationale
allokeringsplan og enkelte af nøgletallene er på den baggrund blevet revideret.
Nøgletallene er herefter blevet reduceret med den generelle reduktionsfaktor på ca.
13 % for kvoter som tildeles brændselsrelaterede emissioner med ca. 2 % for
kvoter som tildeles procesrelaterede emissioner. Se nærmere beskrivelse i afsnit
11.3.
6.7
Pulje af kvoter til statslig auktionering/salg
Kvotedirektivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan sælge eller auktionere
op til 10 % af det totale antal kvoter. I lyset af Danmarks store reduktionsbyrde er
det af hensyn til de kvoteomfattede virksomheders konkurrenceevne besluttet ikke
at afsætte en pulje til auktionering i perioden 2008-12. Dog kan eventuelle
overskydende kvoter i puljen til nye virksomheder samt kvoter afsat til
virksomheder der lukker sælges/auktioneres i 2008-12.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.8
Lukning af anlæg
I lyset af indhøstede erfaringer i 1. periode er lukningsreglen blevet justeret. I den
oprindelige kvotelov var den årlige kvotetildeling bl.a. betinget af, at
produktionsenheden ikke var taget permanent ud af drift ved starten af det år,
kvoten tildeltes for. Hvis produktionsenheden ikke blev anvendt men uden større
besvær og omkostninger kunne bringes til at fungere var den ikke taget permanent
ud af drift og fik derfor tildelt kvoter. I perioden 2005-2007 er der tildelt kvoter til
enkelte produktionsenheder, som ikke har haft nogen produktion, men hvor
produktionsapparatet var intakt og hvor driftsleder derfor var berettiget til at få
tildelt kvoter. Dette findes ikke hensigtsmæssigt, da driftsleder får et incitament til
at opretholde en produktionsenhed uden produktion for kvotetildelingens skyld. I
perioden 2008-2012 betinges den årlige kvotetildeling derfor bl.a. af, at
produktionsenheden har en reel produktion ved starten af det år, kvoten tildeles for.
Kvotetildelingen ophører fra førstkommende år efter det år hvori
produktionsenheden ikke længere har en reel produktion. Kvoter, der er tildelt
produktionsenheder som efterfølgende lukker, overføres til statens konto i
kvoteregisteret og kan efterfølgende sælges/auktioneres.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7 Nye initiativer til reduktion af
drivhusgasudledningen i ikke-
kvotebelagte sektorer
Den danske regering har i forbindelse med allokeringsplanen besluttet at
gennemføre en række nye hjemlige tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer, som
forventes at reducere drivhusgasudledningen med 1,3 mio. tons CO
2
-ækvivalent pr.
år i perioden 2008-12 i.f.t. basisfremskrivningen. De konkrete nationale miljø- og
energitiltag vil blive besluttet i forbindelse med opfølgningen på Energistrategi
2025, som forventes vedtaget i starten af 2007.
7.1
Pejlemærket
I henhold til Klimastrategiens målsætning om en omkostningseffektiv opfyldelse af
den danske klimaforpligtelse vil det være fordelagtigt at gennemføre initiativer i de
ikke-kvotebelagte sektorer, der har samfundsøkonomiske omkostninger under
pejlemærket. Pejlemærket blev i Klimastrategien fastsat til 120 kr./t på baggrund af
forventningerne til kvoteprisen på det tidspunkt, men er i forbindelse med
udarbejdelsen af allokeringsplanen for 2008-12 hævet til 180 kr./ton svarende til de
reviderede forventninger til niveauet for kvoteprisen i 2008-12, se også afsnit4.2.
Pejlemærket skal forstås som en samfundsøkonomisk rettesnor for de hjemlige
tiltag, der ikke er omfattet af kvoteordningen. Det kan således bruges til at vurdere
om disse tiltag er samfundsøkonomisk fordelagtige sammenlignet med prisen på f.
eks. CO
2
-kvoter, som alternativt kan bruges til at nå det danske reduktionsmål for
drivhusgasser.
Der kan dog være andre positive effekter ved hjemlige tiltag, f.eks.
teknologiudvikling, som er svære at prisfastsætte og dermed inddrage i
samfundsøkonomiske analyser. Disse positive effekter kan betyde, at det kan være
fordelagtigt at gennemføre indenlandske tiltag udenfor de kvotebelagte sektorer til
trods for, at de omkostningsmæssigt ligger over pejlemærket eller hvis de andre
effekter er negative, at man undlader at gennemføre tiltagene.
7.2
Omkostningseffektive virkemidler i de ikke-kvotebelagte
sektorer
I forbindelse med allokeringsplanen er der gennemført en analyse af nye
omkostningseffektive reduktionsmuligheder i de ikke-kvotebelagte sektorer, dvs.
transportsektoren, jordbrug, affald og den ikke-kvotebelagte del af energisektoren
og industrien. En lang række tiltag er undersøgt og beskrevet nærmere i
Miljøstyrelsens rapport (Reference 15):”Omkostningseffektive
tiltag i de ikke-
kvotebelagte sektorer.”
Da der allerede har været en betydelig indsats for at
reducere drivhusgasudledningerne i Danmark siden 1990, og da f.eks.
transportsektoren og husholdningerne i forvejen har en høj afgiftsbelastning, er der
ikke identificeret mange nye tiltag, som koster samfundet mindre end pejlemærket.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samlet set peges der dog i rapporten på reduktionsmuligheder uden for de
kvotebelagte sektorer på mindst 1,3 mio. t/år for perioden 2008-12, der efter
rapportens beregninger og skøn er realistiske og omkostningseffektive. Regeringen
har forpligtet sig til at igangsætte nye hjemlige tiltag, der kan give en yderligere
reduktion i de indenlandske drivhusgasudledninger på mindst 1,3 mio. tons/år i
2008-12. Der er ikke taget endelig stilling til den helt konkrete pakke af
virkemidler,.Der arbejdes i øjeblikket på en national energistrategi som
opfølgningen på Energistrategi 2025. Ud over beslutning om konkrete tiltag, vil der
i forlængelse af energistrategien blive set på, om der er behov for visse justeringer i
CO
2
- og energiafgiftssystemet, som kan understøtte den ønskede udvikling på
energiområdet. Det er beregnet, at de nye hjemlige tiltag vil have en statsfinansiel
omkostning på 250-850 mio. kr. i perioden 2007-12. Der er foreløbig overført 200
mio. kr. fra bevillingerne til statslige kreditkøb til at gennemføre nye hjemlige
tiltag uden for de kvotebelagte sektorer, og det er besluttet, at resten finansieres
over de kommende års finanslove. Hvor meget afhænger af, hvilke konkrete
initiativer, der besluttes, herunder i hvilket omfang eventuelle afgiftsændringer
reducerer CO
2
udledningerne.
7.3
National energistrategi og Danmarks indspil til EU’s
energistrategi
Danmark præsenterede i oktober 2006 på det uformelle energitopmøde et dansk
indspil til ny energipolitik i EU. Heri blev der bl.a. lagt vægt på kvantitative
målsætninger for vedvarende energi og energibesparelser, styrkelse af det indre
marked for el og gas og at der i EU’s budget afsættes flere midler til forskning,
udvikling og demonstration af ikke-nukleare energiteknologier. EU samarbejdet
udgør en naturlig ramme for dansk energipolitik, og i forlængelse af EU udspillet
og Energistrategi 2025 forventes der indgået en ny national energiaftale i starten af
2007. Det forventes, at den nationale energiaftale vil indeholde mere offensive mål
for vedvarende energi og energibesparelser end i EU udspillet, og at der vil blive
vedtaget en pakke med konkrete initiativer til fremme af vedvarende energi og
energibesparelser, mm., hvoraf nogle vil have en virkning på de danske
drivhusgasudledninger allerede i perioden 2008-12.
7.4
Monitering af CO
2
optag i skove og jorde
Danmark har valgt at gøre brug af Kyoto protokollens artikel 3.4, som omhandler
forvaltning af skov (Forest Management) og forvaltning af landbrugsarealer
(Cropland Management og Grassland Management), i opfyldelsen af sine Kyoto
reduktionsforpligtigelser. I allokeringsplanen er medregnet et forventet bidrag på
1,82 mio. tons CO
2
/år fra landbrugsarealer og 0,18 mio. tons CO
2
/år fra forvaltning
af skov.
Det er imidlertid en forudsætning for succesfuld anvendelse af denne artikel, at der
foreligger fornøden dokumentation for de CO
2
-reducerende ændringer i skov og
landbrugspraksis. DMU, DJF og Skov og Landskab, KVL har vurderet
dokumentationskrav og dokumentationsomkostninger i henhold til Kyoto
protokollens retningslinier for arealanvendelse, arealanvendelsesændringer og
skovbrug.
Opgørelsen fra skov og skovforvaltning skal vise ændringen i den samlede
kulstofmængde. I modsætning til dette skal opgørelsen fra arealanvendelse vise
forskellen mellem ændringen i emissionen i basisåret og ændringen i emissionen i
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forpligtigelsesperioden. Det er altså fx ændringen i kulstofbindingen, der vurderes,
ikke kulstofbindingen i sig selv.
For skovbrug omfatter artikel 3.4 ændringer i skovområder, som allerede var opført
i 1990 (ca. 575.000 ha skov) dvs. emission/binding af CO
2
i skovjorden og
biomasse.
Ændringen i emission fra arealanvendelse til landbrug under artikel 3.4 omfatter
emission/binding i mineraljorder (sand- og lerjorder), organiske jorder
(humusjorder), gartnerier, hegn, tørv til jordforbedring og kalkning. Hvert af disse
områder opgøres separat med individuelle metoder for hver CO
2
-kilde. For hvert af
områderne skal alle sources og sinks indenfor det pågældende område medregnes.
For hvert område skal der foreligge validerede metoder til opgørelsen og der skal
foretages en uafhængig verificering af de valgte opgørelsesmetoder.
Dokumentationen af opgørelserne og opgørelsesmetoderne skal baseres på viden
som kan opnås ved målinger, litteraturstudier og modelberegninger. Det er i
forbindelse med allokeringsplanen besluttet at afsætte 72 mio. kr. i alt over årene
2007-12 til denne dokumentation. Dokumentationen omfatter bl.a. videre
modelopbygning og verifikation af dansk kulstof model, analyse af satellitbilleder,
udtagning af jordbundsprøver, nykartering af de organiske jorde, udarbejdelse af
danske emissionsfaktorer for de organiske jorder og ekspansionsfunktioner for
hovedtræarterne samt årlige moniterings- og verifikationsomkostninger.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8 Statslige indkøb af CO2-kreditter
og loft for virksomhedernes brug
af kreditter
Ifølge Kommissionens retningslinier for allokeringsplaner skal medlemsstaterne
redegøre for, og sandsynliggøre, omfanget af planlagte statslige køb af
projektkreditter i Østeuropa og udviklingslande. Desuden skal hver enkelt
medlemsstat fastsætte et loft for virksomhedernes brug af kreditter.
8.1
Planlagte statslige indkøb af Joint Implementation og Clean
Development Mechanism CO
2
-kreditter
Klimaprojekter i udlandet er et vigtigt element i regeringens klimastrategi. Ifølge
klimastrategien er indkøb af CO
2
-kreditter hovedsagelig en opgave for de private
virksomheder, der er omfattet af reglerne i EU’s kvotedirektiv. Regeringen vil dog
gennem statslige indkøb af klimakreditter medvirke til, at markedet for disse
kreditter løbes i gang hurtigere, end det ellers ville være tilfældet. De statslige
indkøb af CO
2
-kreditter benyttes til at opfylde Danmarks internationale
klimaforpligtelser.
Regeringen har allerede i perioden 2003-07 afsat 930 mio. kr. til indkøb af ca. 3,2
mio. CO
2-
kreditter årligt fra Joint Implementation (JI) og Clean Development
Mechanism (CDM) klimaprojekter til brug i perioden 2008-12. Herudover er der i
2008-9 afsat 200 mio. kr. til indkøb af kreditter til delvis dækning såfremt
Danmark mod forventning ikke opnår kompensation for basisåret og/eller til
dækning af usikkerhed i fremskrivning, tilskrivning fra sinks m.v., hvilket vil give
yderligere ca. 0,3 mio. tons årligt i 2008-12. Yderligere 450 mio. kr. vil blive afsat
på en reserve på Finansloven til dækning af de resterende 0,7 mio. tons årligt,
såfremt Danmark mod forventning ikke opnår kompensation for basisåret.
De kvoteomfattede virksomheder kompenseres delvis for Danmarks relativt
ambitiøse reduktionsmålsætning ved at staten medvirker til at løbe markedet for
klimaprojekter i gang, og herunder, at staten har afsat midler til facilitering og
kapacitetsopbygning i potentielle klimakredit-lande m.h.p. at forbedre danske
virksomheders muligheder for at igangsætte klimaprojekter, som forventeligt kan
generere relativt billige CO
2
kreditter. Staten har ligeledes taget initiativ til det
igangværende samarbejde mellem staten og virksomhederne i Danish Carbon Fund
under Verdensbanken.
8.2
Status for den hidtidige indsats
Indsatsen forestås af Udenrigsministeriet og Miljøministeriet. Udenrigsministeriet
har ansvaret for statslige indkøb af CO
2
-kreditter fra udviklingslande, mens
Miljøministeriet køber klimakreditter fra Østeuropa.
Miljøministeriet har indgået kontrakter om køb af 9,4 mio. tons CO
2
fra 18
projekter i Rumænien, Bulgarien, Polen, Estland, Litauen, Tjekkiet, Armenien og
Rusland. Udenrigsministeriet har indgået kontrakter om køb af i alt 4,6 mio. tons
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra 15 projekter i Egypten, Malaysia, Sydafrika, Thailand og Vietnam. Statens
samlede investering i disse projekter beløber sig til 590,6 mio. kr. inkl.
administrationsomkostninger, hvilket giver en gennemsnitlig kreditpris på 42,2
kr./tons.
Derudover har staten i alt investeret 227 mio. kr. i indirekte kreditter fra 3 CO
2
-
fonde/kvotebanker: NEFCO, EcoSecurities/Standard Bank (ESSB) og Verdens-
banken. Det ligger i kontrakterne med fondene, at de forventes at kunne levere
kreditter inkl. administrationsomkostninger til ca. 45 kr./tons svarende til en sam-
let mængde på ca. 5 mio. tons.
Samlet set giver den hidtidige indsats således forventning om at generere ca. 19
mio. tons i 2008-12, men idet der tages hensyn til en skønsmæssig risikopræmie på
25 %, kan forventes et årligt bidrag fra allerede indgåede kontrakter på ca. 2,8 mio.
t/år i 2008-12. Der resterer således at blive skrevet kontrakt på projekter for 0,4
mio. t/år i forhold til at nå målet på 3,2 mio. t/år, samt yderligere 1,0 mio. t/år, hvis
Danmark ikke opnår kompensation for basisårs-problemet.
8.3
Loft for virksomhedernes brug af kreditter
Kvotedirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at tillade de kvotebelagte
virksomheder at anvende CO
2
-kreditter fra klimaprojekter i udlandet indtil en
procentsats af kvotetildelingen. Procentsatsen, som specificeres af hver
medlemsstat i dens nationale allokeringsplan, vil gælde fra 2008.
Det fremgår endvidere af direktivet, at medlemsstaterne skal tage højde for de
relevante bestemmelser i Kyoto-protokollen og Marrakesh-aftalerne, når de fast-
sætter grænsen for anvendelse af CO
2
-kreditter fra projekter. Således skal der tages
højde for kravet om, at mekanismerne skal være et supplement til hjemlige
foranstaltninger.
Jf. regeringens klimastrategi skal overholdelse af Danmarks Kyoto-forpligtelse ske
med udgangspunkt i en omkostningseffektiv indsats. Virksomhedernes mulighed
for at købe kreditter bør derfor ikke begrænses unødigt.
Samlet vurderes det, at loftet over de kvotebelagte virksomheders anvendelse af
CO
2
-kreditter fra klimaprojekter i udlandet ville kunne fastsættes uden særskilt
hensyntagen til Danmarks supplementaritetsforpligtelse, idet det vurderes, at
Danmark allerede opfylder dette krav (jf. afsnit 3.3). Den 29. november 2006
offentliggjorde EU Kommissionen imidlertid en meddelelse, som beskriver,
hvordan medlemsstaterne kan beregne det maksimale loft for de kvoteomfattede
anlægs brug af JI/CDM kreditter, som vil kunne godkendes af EU Kommissionen
(Reference 12). Danmark har valgt at følge Kommissionens beregningsmetode,
selv om dette fører til et lavere loft.
Dette betyder, at det samlede loft for danske virksomheders brug af JI/CDM-
kreditter fastsættes til 19 % af den samlede kvotetildeling. Loftet er fastsat således,
at staten kan vælge at dække basisåret med kreditkøb.
Det samlede loft differentieres mellem forskellige produktionsformer og fastsættes
som et individuelt loft til hver enkelt produktionsenhed. Loftet for hver enkelt
produktionsenhed kan overskrides i enkelte år, så længe loftet ikke overskrides i
perioden 2008-12 som helhed.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Elproduktionen, som skal reducere sin udledning mest, får et højere loft end andre
typer produktion. Elproduktionens loft sættes til ca. 32,5 %, mens loftet for øvrig
produktion sættes til ca. 7 %. For kraftvarmeproducerende produktionsenheder
betyder dette, at de får et vægtet loft, som afhænger af fordelingen mellem
henholdsvis varme- og elproduktionens andel af kvotegrundlaget. De
differentierede lofter er proportionalt fordelt således at både elsektoren og
samlekategorien øvrige hver får mulighed for at dække ca. 89,5 % af det
forventede behov for køb af kvoter (udover de tildelte gratiskvoter) i perioden
2008-12 med JI/CDM kreditter. Denne fremgangsmåde giver anlæg med størst
reduktionsbehov (elproduktion) det højeste individuelle loft. Fordelingen svarer til,
at de kvoteomfattede anlæg samlet set kan dække ca. 98 % af deres forventede
kvotebehov med gratiskvoter og kreditter.
Det konkrete loft for hver enkelt produktionsenheds brug af JI/CDM kreditter,
udregnet som tilladt kreditmængde i tons, fremgår af afsnit 11.1.
Produktionsenheder der tildeles kvoter fra puljen til ny produktionskapacitet og
udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder får
samme loft som de eksisterende produktionsenheder, dvs. ca. 32,5 % for
elproduktionskapacitet og ca. 7 % for øvrig produktionskapacitet.For ny
kraftvarmekapacitet fastsættes loftet således i.f.t. den konkrete varme- og
elproduktionskapacitet, jf. de i afsnit 6.6.3 beskrevne kvotetildelingsprincipper.
Kvoteomfattede produktionsenheder, som ikke tildeles kvoter, får ikke noget loft
for anvendelsen af JI/CDM kreditter.
Loftet fastsættes individuelt for at give hver enkelt virksomhed sikkerhed for at
kunne anvende en bestemt mængde kreditter. Da loftet samtidig differentieres
mellem elproduktion og øvrige giver Kvoteregisteret ikke mulighed for
eksempelvis at fastsætte et samlet loft for hver sektor.
Med ovenstående fastsættelse af loft gives virksomhederne mulighed for stort set
selv at vælge, hvordan de vil opfylde deres behov for kvoter ud over, hvad de får
tildelt gratis af staten. Behovet kan opfyldes gennem egne reduktioner i
drivhusgasudledningen eller ved at købe CO
2
-kvoter eller JI/CDM kreditter. Skulle
nogle virksomheder have købt for mange kreditter kan disse sælges på markedet.
8.4
Fremme af danske virksomheders fremtidige indkøb af CO2-
kvoter/kreditter
Med henblik på at styrke danske virksomheders involvering i CO
2
-projekter har
Miljøministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet identificeret en række
konkrete initiativer, som finansieres samtidig med vedtagelsen af
allokeringsplanen. En oversigt over initiativerne fremgår af Tekstboks 1.
Som en central nyskabelse etableres en statslig faciliterings- og rådgivningsenhed
for målrettet at styrke danske virksomheders viden om CO
2
-markedet. Enheden
skal bl.a. medvirke til en afdækning af virksomhedernes informationsbehov, sikre
at der sker en målrettet videnoverførsel til virksomhederne af den statslige
ekspertise på CO
2
-området, uddybe og redegøre for nationale og internationale
regler på kreditområdet, mm.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0062.png
Tekstboks 1: Opsummering initiativer til fremme af virksomhedernes CO2-køb
1) Målrettet styrkelse af danske virksomheders viden om CO2-markedet
•
Etablering af statslig faciliterings- og rådgivningsenhed og herunder
etablering af én statslig indgang til information om CO2-kreditter
•
Etablering af officielt dansk klimaforum
•
Bedre og hurtigere information om lovgivning og rammebetingelser
•
Tilbud om f.eks. målrettede klimatræningsseminarer
2) Styrket anvendelse af eksisterende instrumenter og ressourcebase
•
Fælles privat- og statslige klimakreditkonferencer og energifremstød
•
Øget fokusering på danske styrker i statslige klimaprojekter
•
Øget fokus på klimaprojektrådgivning i danske fonde m.v. og øget
sammenhæng med erhvervsrettede bistandsinstrumenter m.m.
•
Øget fokus på kapacitetsopbygning i kreditlandene og øget synlighed
for danske virksomheder herom
3) Nye initiativer til involvering af danske virksomheder i fonde og
projekter
•
Mulighed for fælles indskud i CO2-kreditbanker og -fonde
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9 Offentlig høring
Allokeringsplanen og det tilhørende forslag om ændring af kvoteloven blev den 17.
januar 2007 sendt i høring hos relevante myndigheder, organisationer, mv.
Driftslederne for de berørte produktionsenheder blev samtidigt hermed orienteret
om høringen og om, at allokeringsplanen samtidigt med høringsudsendelsen blev
lagt ud på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk, og at lovforslaget samtidigt
blev lagt ud på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk og på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 7. februar 2007. Miljøstyrelsen modtog i alt 43
høringssvar, hvoraf 17 organisationer ikke havde nogen bemærkninger vedrørende
allokeringsplanen. I det omfang, at det blev fundet forsvarligt at imødekomme
synspunkterne, blev der foretaget mindre rettelser i udkastet til allokeringsplan og
lovforslag.
Der er således foretaget følgende ændringer i allokeringsplanen:
- Kravet om mindst 3000 årlige driftstimer for tildeling af kvoter til nye
elproduktionsanlæg er blødt op således at der differentieres mellem nye
produktionsenheder, der har en driftstid på 1000 timer og derunder ikke modtager
kvoter, at en driftstid på mellem 1000 og 1.999 giver 1/3 kvotetildeling, og at
driftstid mellem 2.000-2.999 timer giver 2/3 kvotettildeling. Driftstid på 3000 timer
og derover giver fuld kvotetildeling. En særlig overgangsregel beskytter anlæg,
som er besluttet efter de gældende regler.
- Der har fra fjernvarmeside været kritik af, at der ikke afsættes kvoter til nye
varmeproducerende anlæg. Efter fornyet overvejelse er lovforslaget derfor ændret
således, at der gives kvoter til varmeproducerende anlæg ved udvidelser af
produktionskapaciteten med mindst 10 MW eller 20 %.
Endvidere betød arbejdet med kvalitetssikring af datagrundlaget i
allokeringsplanen og lovforslaget enkelte ændringer i visse decimaler i
talmaterialet.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10 Referencer
Reference 1:
Denmark’s Fourth National Communication on Climate Change
Miljøstyrelsen
Link:
www.mst.dk
Energifremskrivningsrapport 1: Ramses – el og fjernvarme
Energistyrelsen
Endnu ikke offentliggjort
Link:
www.ens.dk
Energifremskrivningsrapport 2: Samlet energifremskrivning
Energistyrelsen
Endnu ikke offentliggjort
Link:
www.ens.dk
Fremskrivning af drivhusgasemissioner 2005 til 2030
Danmarks Miljøundersøgelser
Link:
www.dmu.dk
Konsekvenser og muligheder ved Danmarks deltagelse i Kyoto-
protokollens artikel 3.4 på landbrugsområdet
Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning
Link:
www.mst.dk
Lov om CO2 kvoter, herunder bemærkninger til lovforslag L 216 fremsat
d. 31. marts 2004 , bekendtgørelse BEK nr 950 af 11/10/2005 og
ændringsforslag til kvoteloven sendt i høring d. 17.1.2007.
Energistyrelsen
Link:
www.ens.dk
En omkostningseffektiv klimastrategi
Finansministeriet
Link:
www.fm.dk
Danmarks klimapolitiske mål og resultater
Miljøstyrelsen
Link:
www.mst.dk
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og
omkostningerne herved - Hovedrapport
Link:
www.mst.dk
EU's kvotedirektiv, Direktiv 2003/87/EF
EU Kommissionen, DG Miljø
Link:
http://europa.eu.int/comm/environment
Retningslinier for udarbejdelse af allokeringsplaner KOM(2003) 830
endelig og KOM(2005)703 endelig
EU Kommissionen, DG Miljø
Link:
http://europa.eu.int/comm/environment
Reference 2:
Reference 3:
Reference 4:
Reference 5:
Reference 6:
Reference 7:
Reference 8:
Reference 9:
Reference 10:
Reference 11:
Reference 12: EU Kommissionens afgørelser om 10 allokeringsplaner COM
(2006) 725 final
EU Kommissionen, DG Miljø
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Link:
http://europa.eu.int/comm/environment
Reference 13:
EU Kommissionens afgørelse om Assigned Amounts
EU Kommissionen, DG Miljø
Link:
http://europa.eu.int/comm/environment
Danmarks allokeringsplan for 2005-07
Miljøstyrelsen
Link:
www.mst.dk
Omkostningseffektive tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer
Offentliggøres primo marts 2007
Miljøstyrelsen
Link:
www.mst.dk
Greenhouse gas emission trends and projections in Europe
2006
European Environment Agency
Link:
http://www.eea.europa.eu/
Analysis of the EU allowance trading system
COWI
Link: www.cowi.dk
EU's emission trading system 2008-12 and thereafter
ECON analysis
Link:
www.econdenmark.dk
Reference 14:
Reference 15:
Reference 16:
Reference 17:
Reference 18:
http://www.nordicenergyperspectives.org/reports.asp
Reference 19:
EU ETS Market Study 2008-12
COWI
Link: www.mst.dk
Reference 20: Energistrategi 2025
Energistyrelsen
Link:
www.ens.dk
Reference 21:
EU Kommissisonens beslutning om visse industrielle
drivhusgasser
EU Kommissionen, DG Miljø
Link:
http://europa.eu.int/comm/environment
Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på
kulstofbinding i skovene
Andreas Brunner et. Al.
Link:
www.mst.dk
Report on Demonstrable Progress under the Kyoto Protocol,
(SEC (2005) 1564)
EU Kommissionen, DG Miljø
Link: http://europa.eu.int/comm/environment
Reference 22:
Reference 23:
Reference 24: EU’s direktiv 2004/101/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer
EU Kommissionen, DG Miljø
Link: http://europa.eu.int/comm/environment
Reference 25:
Foreløbig opgørelse af Danmarks udledning og optag af drivhusgasser
1990-2005 til EU Kommissionen, 15. januar 2007
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DMU
Link:
www.dmu.dk
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0067.png
11 Bilagsliste
11.1
Liste over omfattede anlæg og kvotetildeling
Liste over danske anlæg, som er inkluderet under kvotesystemet i 2008-12 samt
oplysninger om den årlige kvoteallokering til hver enkelt produktionsenhed samt
loft for brug af JI/CDM kreditter i % af kvotetildelingen og hver enkelt
kvoteomfattet virksomheds maksimale brug af JI/CDM kreditter samlet set i
femårsperioden 2008-12.
Værk
ID
Værk_Navn
Kategori
Kvoter pr.
år 2008-12
Heraf
kvoter pr.
år til
varme
JI/CDM-loft (%)
Maksimal
benyttelse
af JI/CDM
kreditter i
hele
perioden
151355
101
10539
897160
572
680
20806
16298
245
7562
57918
36709
408
15510
12656
15430
501
683
837
331
50
17317
158
45
485
523
955
557
72
39
17492
4516
939
853
39412
824
1
2
4
5
7
10
17
24
25
26
33
38
40
50
52
53
62
63
73
74
75
76
80
81
88
95
97
98
99
102
103
104
105
116
121
122
123
124
125
Shell Raffinaderiet Fredericia
Assens fjernvarme Amba
Aulum Fjernvarme A.m.b.a.
Aulum Fjernvarme A.m.b.a.
Aalborg Portland A/S
Albertslund Varmeværk
Ikast El- og Varmeværk
Maribo Varmeværk
Nykøbing S. Varmeværk
Oksbøl Varmeværk
Vejle Fjernvarmeselskab a.m.b.a.
Østervrå Varmeværk
Østkraft
Bramming Fjernvarme A.m.b.a.
Bjerringbro Varmeværk
Bogense Forsyningsselskab
Broager Fjernvarmeselskab
Brovst Fjernvarme
CTR, Nybrovej Centralen
CTR, Spidslastcentral Phistersvej
Amtssygehuset i Gentofte
CTR, KLC 1 Kbh Lufthavn Centralen
Dagnæs-Bækkelund Varmeværk
Danisco, Grindsted
Ebeltoft Fjernvarmeværk
Hedelund Spidslastcentral
Hjerting Varmeværk
Gjesing Varmecentral
Sædding Varmeværk
Farum Fjernvarme
Farum Fjernvarme
Fredericia Fjernvarme
Fredericia Fjernvarme
Fiskernes Fiskeindustri
Frederiksberg Varmecentral
Frederikshavn Kommunale Varmeforsyning
Frederikshavn Kommunale Varmeforsyning
Frederikssund Kraftvarmeværk
Frederiksværk Kommunale Varmeværker
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
433096
0
290
8603
2567178
1637
1945
0
18520
13284
702
6526
54250
30414
1168
13115
10599
12999
1435
1954
2396
946
143
49552
0
451
129
1388
1496
2733
1595
206
113
50052
12922
2688
2441
34398
2357
0
0
290
2689
0
1637
1945
0
7266
4133
702
2380
23663
9939
1168
4537
3571
4451
1435
1954
0
946
143
0
0
451
129
1388
1496
2733
1595
206
113
0
12922
2688
2441
12893
2357
6,99%
6,99%
24,50%
6,99%
6,99%
6,99%
22,47%
24,54%
6,99%
23,17%
21,35%
24,14%
6,99%
23,65%
23,88%
23,74%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
22,92%
6,99%
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0068.png
129
146
152
154
156
161
169
170
172
188
190
191
192
193
203
204
205
206
207
209
210
214
215
216
217
218
219
220
227
228
238
245
246
247
249
250
251
254
257
258
259
265
269
270
271
272
274
276
277
278
279
280
282
283
285
288
289
290
291
293
Faaborg Fjernvarme A/S
Glostrup Kommunale Varmeforsyning
Grenå Varmeværk
KVV Grønningen/Central 2
Gråsten Fjernvarme Amba
Hinnerup Fjernvarme
Haderslev Fjernvarme
Haderslev Fjernvarme
Hadsten Varmeværk
Hedensted Fjernvarme
Helsingør Kommunale Værker
Helsingør Kommunale Værker
EnergiGruppen Jylland, Holstebrovej
EnergiGruppen Jylland, Nord
Frederiksgade Varmecentral
Ullerød Varmecentral
Kgs. Vænge Varmecentral
Elmegaarden Varmecentral
Hjallerup Fjernvarmeselskab
Hjørring Varmeforsyning
Hjørring Varmeforsyning
Hjørring Varmeforsyning
Hobro Varmeværk
Vestforsyning Varme A/S
Vestforsyning Varme A/S
Vestforsyning Varme A/S
Vestforsyning Varme A/S
Vestforsyning Varme A/S
Horsens Varmeværk
Horsens Varmeværk
Høng Varmeværk
Billund Varmeværk I
Billund Varmeværk II
Brande Fjernvarmecentral
Brørup Fjernvarme
Næstved Kraftvarmeværk
Vattenfall A/S Fynsværket
Helsinge Fjernvarme
ELSAM KRAFT A/S Grenå Kraftvarmeværk
Århusværket
DONG Energy Generation A/S, Studstrupværket
Jetsmark Energiværk A.m.b.a.
Avedøreværket
DTU Kraftvarmeværk
Vattenfall A/S Helsingør Kraftvarmeværk
Vattenfall A/S Hillerød Kraftvarmeværk
Kyndbyværket
Haslev Kraftvarmeværk
Asnæsværket
Stigsnæsværket
Slagelse Kraftvarmeværk
Masnedøværket
DONG Energy Generation A/S, Skærbækværket
Horsens Kraftvarmeværk A/S
I/S Vestforbrænding
DONG Energy Generation A/S, Herningværket
Måbjergværket A/S
DONG Energy Generation A/S, Ringkøbing
Kraftvarmeværk
DONG Energy Generation A/S, Skjern Kraftvarmeværk
Viborg Kraftvarme A/S
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
22596
104
356
18958
13288
634
4212
13446
238
11391
590
1815
2411
1675
2019
649
477
525
14751
467
78958
1051
1213
1643
394
1275
954
2483
2584
337
607
5599
22133
15230
10830
24415
1331047
17662
78750
750
1574673
15669
1763669
88577
115225
201862
34387
0
1765312
389524
0
303
653085
44475
910
176936
8027
16677
21195
674
7612
104
356
5539
4162
634
4212
5200
238
4162
590
1815
2411
1675
2019
649
477
525
5096
467
23109
1051
1213
1643
394
1275
954
2483
2584
337
607
1951
7133
5446
3718
10791
555899
6509
61764
750
594888
5460
490299
21082
32903
55362
20023
0
115334
3033
0
37
126853
17099
910
90760
4251
7282
5721
674
23,88%
6,99%
6,99%
25,02%
24,48%
6,99%
6,99%
22,61%
6,99%
23,16%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
23,66%
6,99%
25,01%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
23,59%
24,25%
23,35%
23,72%
21,20%
21,82%
23,08%
12,48%
6,99%
22,84%
23,59%
25,38%
26,40%
25,19%
25,48%
17,63%
30,80%
32,27%
29,39%
27,52%
22,67%
6,99%
19,40%
18,97%
21,34%
25,59%
6,99%
26982
36
124
23717
16268
222
1472
15203
83
13188
206
634
843
585
706
227
167
183
17454
163
98729
367
424
574
138
446
333
868
903
118
212
6604
26842
17784
12844
25885
1452485
20379
49156
262
1798277
18479
2238271
116924
145123
257145
30312
2718537
628409
445
898507
50413
318
171598
7615
17794
27117
236
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0069.png
295
296
298
301
304
308
313
315
317
321
326
330
331
332
335
338
339
346
357
361
364
365
370
371
372
373
376
381
385
386
388
389
390
392
393
395
398
400
402
403
405
406
407
415
416
419
420
423
425
426
430
432
443
452
453
457
459
461
463
464
Viborg Kraftvarme A/S
I/S Vildbjerg Varmeværk
Ishøj Kommunes Varmeforsyning
Jyderup Varmeværk
Kjellerup Fjernvarme
Kerteminde Kommunale Varmeforsyning
Kolding Varmeværk Syd
Kolding Varmeværk Dampcentralen
Kolding Varmeværk Skovparken
Kolding Varmeværk Strandhuse
Korsør Varme A/S
Vattenfall A/S Amagerværket
H.C. Ørstedsværket
Svanemølleværket
Langeskov Kommunale Fjernvarme
Lem Varmeværk
Lemvig Varmeværk
Løgstør Fjernvarmeværk
Mølholm Varmeværk
Nakskov Fjernvarme
Novopan Træindustri A/S
Nyborg Forsyning og Service
Nykøbing F. Kommunale Varmeforsyning
Nykøbing F. Kommunale Varmeforsyning
Nykøbing Mors Fjernvarmeværk
Næstved Varmeværk
Næstved Varmeværk
Nørre-Aaby Kraftvarmeværk A.M.B.A.
Nørresundby Fjernvarmeforsyning
Odder Varmeværk
Odense Kommune VC Bellinge
Odense Kommune VC Billedskærervej
Odense Kommune VC Bolbro
Odense Kommune VC Centrum
Odense Kommune VC Dyrup
Odense Kommune VC Dalum
Odense Kommune VC Korup
Odense Kommune VC Næsby
Odense Kommune VC Pårup
Odense Kommune VC Sanderum
Odense Kommune VC Sydøst
Odense Kommune VC Vollsmose
Otterup Kommunale Fjernvarmeforsyning
Energi Randers Produktion A/S
Energi Randers Produktion A/S
Ribe Fjernvarmecentral
Ribe Kraftvarmeværk
Ringe Fjernvarmeselskab
Rindum Værket
Ringsted Kraftvarmeværk
Roskilde Varmeforsyning
Roskilde Varmeforsyning
Rødekro Fjernvarmecentral
Silkeborg Kommunale Varmeforsyning
Silkeborg Kommunale Varmeforsyning
Sindal Varmeforsyning
Skagen Varmeværk
Skanderborg Fjernvarme
I/S Skive Fjernvarme
I/S Skive Fjernvarme
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
976
17682
228
13318
173
540
1818
599
126
1900
19707
1250991
318974
332660
257
14106
1626
10387
72
0
17160
432
1331
5083
17846
206
1183
8770
243
400
715
2215
1322
2004
365
991
687
833
1183
825
842
1061
273
192096
1152
1510
23903
14678
22310
30377
2276
1362
714
1476
2902
13755
1360
372
36336
593
976
5806
228
4200
173
540
1818
599
126
1900
7715
472673
206965
146239
257
6012
1626
3268
72
0
0
432
1331
5083
7100
206
1183
3273
243
400
715
2215
1322
2004
365
991
687
833
1183
825
842
1061
273
121140
1152
1510
8232
4566
7628
9138
2276
1362
714
1476
2902
4403
1360
372
14230
593
6,99%
24,10%
6,99%
24,43%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
22,49%
22,84%
15,93%
21,27%
6,99%
21,61%
6,99%
24,45%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
22,33%
6,99%
6,99%
22,96%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
16,40%
6,99%
6,99%
23,69%
24,54%
23,75%
24,80%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
24,31%
6,99%
6,99%
22,49%
6,99%
341
21307
80
16268
60
189
635
209
44
664
22161
1428546
254140
353704
90
15239
568
12697
25
5997
151
465
1776
19924
72
413
10066
85
140
250
774
462
700
128
346
240
291
413
288
294
371
95
157510
403
528
28314
18010
26497
37668
795
476
250
516
1014
16719
475
130
40855
207
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0070.png
475
478
499
500
505
506
509
511
515
520
523
525
529
533
536
543
545
547
554
556
557
565
566
567
571
572
574
575
577
578
580
586
587
588
591
597
598
604
635
636
637
646
673
734
736
740
742
743
744
751
753
754
760
782
783
786
922
926
928
929
SK-Varme A/S
SK-Varme A/S
Støvring Varmeværk
Danisco Sugar, Nykøbing Sukkerfabrik
Svendborg Fjernvarmecentral
Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.
Sæby Varmeværk
Sønderborg Fjernvarme
Sønderborg Fjernvarme
DONG Energy Generation A/S, Enstedværket
Tarm Varmeværk A.m.b.a.
Thisted Varmeforsyning
Thisted Varmeforsyning
Toftlund Fjernvarmecentral
Tranbjerg Varmeværk
Taars Varmeværk Amba
Tønder Fjernvarmeselskab Amba
Tørring Kraftvarmeværk
I/S Vamdrup Fjernvarme
Varmecentral Søndermarken
Varmecentral Toften
Videbæk energiforsyning
Videbæk Energiforsyning
Vinderup Varmeværk
Vojens Fjernvarme
Bødkervænget Varmecentral
Vrå Varmeværk
Værløse Varmeværk
Aabenraa Fjernvarme
Aabenraa Fjernvarme
Aabenraa Fjernvarme
Lyngvej Central
Svendborgvej Central
Borgmester Jørgensensvej Central
Århus Kommunale Værker Risskov Varmecentral
Århus Kommunale Værker Jens Juuls Vej
Århus Kommunale Værker Viby Varmecentral
Århus Kommunale Værker Gjellerup
Frederikshavn Kraftvarmeværk
Vattenfall A/S Nordjyllandsværket
Hirtshals Kraftvarmeværk
Høje Gladsaxe Varmecentral
Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a.
Carlsberg Danmark A/S
Køge Kraftvarmeværk
Danisco Sugar, Nakskov Sukkerfabrik
Danisco Sugar, Assens Sukkerfabrik
Dalum Papir A/S
Brødrene Hartmann A/S
BASF Health & Nutrition A/S
Maricogen P/S
AarhusKarlshamn Denmark A/S
CP Kelko ApS
Dalum Papir Maglemølle
Masnedø Gartnerier A/S
Jægerspris Kraftvarme
Varpelev Tomater A/S
Arla Foods Energy A/S. Afd AKAFA
Knud Jepsen A/S
Fællinggaard Varmeforsyning Aps
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
891
764
22043
83925
2716
1504
33047
122
958
1397039
0
1000
1201
12718
93
8721
984
11839
9048
614
3171
198
17766
14258
25951
935
7650
712
1005
296
281
1157
2333
320
212
2459
168
674
42889
1103697
20210
3305
420
28104
3123
107292
58883
52024
72834
23029
100716
98702
91081
6005
27389
15427
20982
31982
10601
16165
891
764
7893
0
2716
1504
10949
122
958
56958
0
1000
788
4131
93
3175
984
3509
3523
614
3171
198
5715
4570
12328
935
4327
712
1005
296
281
1157
2333
320
212
2459
168
674
18070
228437
9028
3305
420
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4960
0
0
0
0
6,99%
6,99%
23,34%
6,99%
6,99%
6,99%
24,02%
6,99%
6,99%
31,43%
6,99%
15,75%
24,19%
6,99%
23,19%
6,99%
24,91%
22,55%
6,99%
6,99%
6,99%
24,27%
24,30%
20,36%
6,99%
18,05%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
21,73%
27,19%
21,08%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
24,27%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
311
267
25727
29330
949
526
39696
43
335
2195114
349
946
15381
33
10112
344
14747
10200
215
1108
69
21559
17322
26422
327
6906
249
351
103
98
404
815
112
74
859
59
236
46601
1500548
21305
1155
147
9822
1091
37496
20578
18181
25454
8048
35198
34494
31830
2099
9572
18723
7333
11177
3705
5649
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0071.png
939
945
960
967
970
974
987
988
990
991
992
994
995
1042
1057
1063
1068
1069
1070
1084
1087
1088
1091
1101
1102
1109
1130
1244
1351
1395
1396
1403
1409
1449
1490
1494
1544
1551
1568
1632
1635
1636
1638
1702
1704
1705
1710
1711
1713
1714
1715
1716
1717
1718
1719
1720
1721
1722
1723
1725
Bredstrup Varmeværk
Brædstrup Totalenergianlæg A/S
Energi Randers Produktion A/S
Sakskøbing Fjernvarme
Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a.
Højvang Varmecentral
Bjerringbro Kraftvarmeværk (motor 1-4)
KVV Tårnvej
DONG Energy Generation A/S, Esbjergværket
Hvide Sande Fjernvarme
Lygten Varmeværk
Østre varmecentral
Sundholm varmecentral
Silkeborg Kraftvarmeværk A/S
Gram Fjernvarme
Sønderborg Kraftvarme I/S
Smørum Kraftvarme
Viborg Kraftvarme A/S
Brønderslev Kraftvarme
Alfred Pedersen og Søn
Dragsbaek Maltfabrik A/S
Kronborg Aps.
Arla Foods Energy A/S. Afd. Danmark Protein A/S
Arla Foods Energy A/S, Arinco Afdeling
Arla Foods Energy A/S, Afd. HOCO
Odense Erhvervspark A/S
Gartneriet Hjortebjerg Kraftvarme I/S
EnergiGruppen Jylland, Vest
Gladsaxe Spidslastanlæg
Danfoss
Cheminova A/S
Carlsberg A/S
Svendborg Kraftvarmeværk
Skagen Kraftvarmeværk
Energi Randers Produktion A/S
Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk
Villemoes Teglværk
CTR, Utterslev Varmecentral
Danish Malting Group
Fredericia Varmeværk, Erritsø
Vejle Varmeværk Nørremarkens Kedelcentral
Vejle Varmeværk Søndermarkens Kedelcentral
Gasværksvej Varmecentral
A/S Bachmanns Teglværk
Akzo Nobel Salt A/S
Amtssygehuset i Glostrup
Arla Foods Samden
Carl Matzens Teglværk A/S
Colas, Glostrup
Colas, Herfølge
Colas, Horsens
Colas, Vinderup
Daka Proteins Løsning
Daka Bio-industries Ortved
Daka Bio-industries Randers
Damolin Fur A/S
Damolin Mors A/S
Dangrønt Ribe
Dangrønt Ringkøbing
Danish Crown Ringsted
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
206
18282
341
246
503
181
36751
34344
1051486
18131
500
926
4860
226802
12334
72625
20559
145077
61479
28443
33988
10712
31410
42504
38481
18330
5135
29
1863
24865
78505
22769
33921
23262
3366
77
4653
546
29104
2170
204
241
8692
4940
17182
15119
25753
4485
1643
1126
1561
1233
18025
15094
15988
9236
23687
10745
17169
8582
206
5937
341
246
503
181
11683
11494
255530
5760
500
926
4860
52061
4172
23623
6584
40200
22344
0
0
0
0
0
0
0
0
29
1863
0
0
0
9041
7206
3366
41
0
546
0
2170
204
241
8692
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6,99%
24,19%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
24,37%
23,94%
26,27%
24,37%
6,99%
6,99%
6,99%
26,62%
23,85%
24,18%
24,31%
25,41%
23,21%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
25,67%
24,57%
6,99%
18,97%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
72
22114
119
86
176
63
44773
41106
1381290
22094
175
324
1698
301832
14707
87796
24985
184285
71333
9940
11878
3744
10977
14854
13448
6406
1795
10
651
8690
27435
7957
43544
28580
1176
73
1626
191
10171
758
71
84
3038
1726
6005
5284
9000
1567
574
394
546
431
6299
5275
5587
3228
8278
3755
6000
2999
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0072.png
1726
1727
1728
1729
1730
1731
1732
1733
1734
1735
1736
1737
1738
1739
1741
1742
1743
1744
1745
1746
1747
1748
1749
1750
1751
1752
1753
1754
1755
1756
1759
1760
1761
1762
1763
1764
1765
1766
1767
1769
1770
1772
1773
1775
1777
1778
1779
1780
1781
1782
1783
1784
1785
1786
1788
1789
1793
1794
1796
1798
Danogips
DANSK ETERNIT A/S
Maxit, Hinge
DanSteel
V&S Danmark A/S, V&S Distillers Aalborg
DTU Kedelcentral
EGETÆPPER A/S
Faxe Kalk, Ovnanlægget Stubberup
Gråsten Teglværk
Gyproc A/S
Haldor Topsøe A/S
Hanstholms Fiskemelsfabrik A/S
Harboes Bryggeri A/S
Helligsø Teglværk A/S
Højslev Tegl A/S
Kraftvarmeværk
Lafarge Roofing A/S - Volstrup Teglværk
LUNDGÅRD TEGLVÆRK A/S
NCC Roads A/S, asfalt
NCC Roads A/S, asfalt
NCC Roads A/S, asfalt
NCC Roads A/S, asfalt
Nordtegl A/S
Novo Nordisk A/S
Novozymes A/S
Nybro Gasbehandlingsanlæg
Nybro Tørreri
ODENSE STAALSKIBSVÆRFT A/S
Odense Universitets Hospital
Maxit, Ølst
Palsgaard A/S
Pedershvile Teglværk
PETERSEN TEGL EGERNSUND A/S
PETERSMINDE TEGLVÆRK A/S
Pipers Teglværker A/S Gandrup Teglværk
PIPERS TEGLVÆRKER A/S Hammershøj Teglværk
Prøvelyst Teglværk
Rexam Glass Holmegaard A/S
Rockwool A/S Doense
Rockwool A/S, Vamdrup
Saint Gobain Isover A/S
Skjern Papirfabrik A/S
Statoil Raffinaderiet
Sun Chemical A/S
Munck Asfalt A/S
Munck Asfalt A/S
Munck Asfalt A/S
Ydby Teglværk A/S
TripleNine Fish Protein Tyborøn
Triplenine Fish Protein, Esbjerg
Tulip Food Company Vejle
Tychsen's Teglværk A/S
Vedstaarup Teglværk A/S
Vesterled Teglværk A/S
Vindø Teglværk A/S
WIENERBERGER A/S
LMK Vej A/S Randers Asfaltfabrik
LMK Vej A/S Ølstykke Asfaltfabrik
Danish Crown Horsens
Duferco Danish Steel
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
Industri og Service
21036
0
53827
70289
7525
2865
5395
99602
4123
17085
23788
13082
6901
5710
6232
24106
4745
9740
4491
2428
2188
2601
3539
4587
15913
19896
15796
14793
6063
53328
5967
8950
9700
12855
15518
13855
9205
61470
48867
58120
12000
12151
431356
13710
2216
2808
2580
6156
45227
43570
5271
4103
13756
11605
7426
4785
884
1463
0
10272
0
0
0
0
0
2865
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
7352
18811
24564
2630
1001
1885
34808
1441
5971
8313
4572
2412
1995
2178
8424
1658
3404
1569
849
765
909
1237
1603
5561
6953
5520
5170
2119
18637
2085
3128
3390
4492
5423
4842
3217
21482
17078
20311
4194
4246
150747
4791
774
981
902
2151
15806
15227
1842
1434
4807
4056
2595
1672
309
511
3590
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0073.png
1799
1800
1801
1802
1803
1804
1805
1806
1712
1824
1825
1826
1827
1828
1829
1830
1831
1832
1833
1841
1847
1853
1854
1855
1857
1858
1870
1877
1891
1892
1893
1906
1917
Danisco Gørlev
Syd Arne feltet omfattende anlæg på Syd Arne
platformen
Dan feltet omfattende anlæg på platformene Dan A, -B,
-C, -D, -E, -FA, -FB, -FC, -FD, -FE, -FF og -F
Gorm feltet omfattende anlæg på platformene Gorm A,
-B, -C, -D, -E og F
Harald feltet omfattende anlæg på platformene Harald
A og -B
Tyra feltet omfattende anlæg på platformene Tyra Vest
A, -B, -C, -D og -E samt Tyra Øst A, -B, -C, -
Siri feltet omfattende anlæg på Siri platformen
Halfdan feltet omfattende anlæg på platformene
Halfdan HDA, -HDB, -HDC og -HBA
Codan Gummi A/S
Høje Tåstrup
Svogerslev Fjernvarmecentral
Lystrup Fjernvarme Amba
Fjernvarmecentralen Avedøre Holme
Hvidovre Midt
Hvidovre Hospital
Brøndbyøster Fjernvarmecentral
Brøndbyvester Fjernvarmecentral
Brøndby Strand Fjernvarmecentral
Avedøre Fjernvarme A.m.b.a
Holme Lundshøj Fjernvarme amba
Middelfart Fjernvarme, Hovedcentral
Arkil asfalt
NCC Roads Trige
Rønne Vand og Varmeforsyning Amba, reserve og
spidslastcentral
Hedegårdens varmecentral (I/S Vestforbrænding)
DONG Energy kedler ved SCA Packaging
Danscan Steel A/S
Colas Sundholmen, Nørresundby
25 MW Gasturbine
Energi Fyn Holding A/S - Kratholmvej
Effektmarked DK I/S
LMK VEJ A/S - Vandel Asfaltfabrik
CTR, KLC2 - Københavns Lufthavn
Industri og Service
Offshore
Offshore
Offshore
Offshore
Offshore
Offshore
Offshore
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
Industri og Service
El og FV
El og FV
El og FV
Industri og Service
El og FV
13814
208084
647750
446894
37977
620821
226445
92482
3534
108
618
55
3321
622
1514
742
986
501
396
10
242
1899
2656
96
134
15033
0
0
9875
0
0
0
6000
0
0
0
0
0
0
0
0
0
108
618
55
3321
622
0
742
986
501
396
10
242
0
0
96
134
15033
0
0
0
0
0
0
6000
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
6,99%
4828
72720
226371
156177
13272
216960
79136
32320
1235
38
216
19
1161
217
529
259
345
175
138
3
85
664
928
34
47
5254
32,46%
16029
6,99%
2097
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0074.png
11.2
NAP standard tabeller
Tabeller med hovedoplysninger om allokeringsplanens forudsætninger som angivet
i Kommissionens retningslinier for udarbejdelsen af allokeringsplaner, jvf.
KOM/2005/703.
I. NAP Summary Table
I.
NAP summary table – target calculation
(Grey fields are filled out automatically)
Emissions (Mt
CO2eq)
54,77
68,09
-13,33
Row Data table
no.
A
Target under Kyoto Protocol or Burden
Sharing Agreement (avg. annual GHG
emissions 2008-12)
B
III
Total GHG emissions 2003 (excluding
LULUCF emissions and removals)
C
Difference +/-
(row A - row B) (negative means need to
reduce)
Av. annual projected total GHG emissions
2008-2012 ('with measures' projection)
D
III
67,80
Difference +/-
(row A - row D) (negative means need to
reduce)
Reduction measures
(where relevant)
F
V
EU emissions trading scheme [1], [2]
G
VI
Additional policies and measures (other than
emissions trading), including LULUCF
Government purchase of Kyoto mechanisms
Total reduction measures
(row F + row G +
row H)
E
-13,03
5,2
3,60
4,20
13,00
H
I
[1]
[2]
VII
Please insert average annual contribution to reduction (in negative figure)
Please insert the figure in Table V, Line L, Column iv minus the annual average emissions in 2008-
2012 in the ETS sector under the business as usual scenario
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0075.png
IIa. NAP Summary Table – basic data
II a
NAP Summary table – Basic data
(Grey fields are filled out automatically)
1990
136,4
77,11
52,7
88,63
0,39
0,39
1991
137,9
77,97
63,4
106,60
0,46
0,46
1992
138,8
78,45
57,6
96,86
0,42
0,42
1993
138,8
78,45
59,8
100,48
0,43
0,43
1994
146,3
82,74
63,2
106,36
0,43
0,43
1995
150,4
85,02
60,5
101,67
0,40
0,40
1996
154,2
87,16
74,0
124,40
0,48
0,48
A
Real GDP [1]
(in billion €2000)
B
Emissions [1]
(Mt of CO2) [2]
C
Carbon intensity [1]
(million tonnes CO2 / billion
€)
Year
Absolute
Trend index 2003=100
Absolute
Trend index 2003=100
Absolute
Trend index 2003=100
1997
158,7
89,74
64,5
108,41
0,41
0,41
1998
162,7
91,96
60,4
101,59
0,37
0,37
1999
166,9
94,38
57,5
96,77
0,34
0,34
2000
171,7
97,06
53,1
89,25
0,31
0,31
2001
174,3
98,57
54,7
91,99
0,31
0,31
A
Real GDP [1]
(in billion €'2000)
Absolute
Trend index 2003=100
B
Emissions [1]
(Mt of CO2) [2]
Absolute
Trend index 2003=100
C
Carbon intensity [1]
(million tonnes CO2 / billion Absolute
€)
Trend index 2003=100
2002
176,1
99,57
54,3
91,24
0,31
0,31
2003
176,9
100
59,5
100
0,34
100
2004
180,8
102,23
54,0
90,79
0,30
0,30
2005
185,3
104,75
50,4
84,80
0,27
0,27
2006
187,9
106,25
58,0
97,52
0,31
0,31
2007
191,7
108,37
57,2
96,11
0,30
0,30
2008
195,3
110,39
57,7
97,11
0,30
0,30
2009
199,1
112,57
56,3
94,73
0,28
0,28
2010
202,9
114,71
52,0
87,43
0,26
0,26
2011
205,9
116,40
53,4
89,79
0,26
0,26
Annual
average
2012 2008-2012
209,2
202,48
118,29
114,47
53,9
54,67
90,63
91,94
0,27
0,26
0,26
0,27
[1] Indicate data source(s), separately per year where relevant.
[2] Please note that contrary to the explanation of Table IIa on page 34 of the English version of the NAP2 guidance communication, we are requesting here only CO2 and not total greenhouse gas emissions.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0076.png
II b
NAP Summary table – Basic data on electricity sector [1]
(Grey fields are filled out automatically)
Year
2000
34,44
0,67
Country 1
Country n
Other countries
0,00
Country 1
Country n
Other countries
0,67
24%
12%
46%
0
-8,54
21%
5%
55%
0
-2,87
25%
4%
46%
0
1,37
24%
4%
43%
0
8,54
8,54
2,87
2,87
0,00
0,67
0,00
0,00
1,37
1,37
43,75
38,41
34,45
2003
2004
2005
2006
2007
2008
43,33
0,00
0,00
0,00
2009
42,29
0,00
2010
37,69
0,00
2011
Average
2012 2008-2012
IIb. NAP Summary Table – basic data on electricity sector
A
Total domestic electricity production
(TWh)
Total Imports (TWh)
B/a
B/b
B/c
C
Total Exports (Twh)
C/a
C/b
C/c
D
E
F
G
H
Share of coal in total domestic electricity production
(%)
Share of nuclear energy in total domestic electricity
production
(%)
Share of renewable energy, including biomass, in
total domestic electricity production
(%) [2]
Share of oil in total domestic electricity production
(%)
Share of gas in total domestic electricity production
(%)
Electricity trade balance
(TWh, total row B - total row
C)
B
39,24
39,05
40,32
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
7,78
7,78
6,86
6,86
1,96
1,96
3,34
2,96
4,58
3,34
2,96
4,58
0,00
0,00
-7,78
-6,86
-1,96
-3,34
-2,96
-4,58
0
0
0
0
0
0
0
0,00
I
[1]
[2]
16%
18%
24%
28%
32%
33%
35%
35%
36%
0,34
Indicate data source(s), separately per year where relevant.
The cell in row I for the year 2010 should also include (in footnote) the target pursuant to Directive 2001/77/EC.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0077.png
III. NAP Summary table – Recent and projected greenhouse gas emissions per
common reporting format sector (without taking into account additional policies
and measures in Table VI)
III
(Grey fields are filled out automatically)
in Mt CO2eq
Row
ref.
CRF subsector
2003
2004
NAP Summary table – Recent and projected greenhouse gas emissions per common reporting format sector (without taking into account
additional
policies and measures in Table VI)
2005
2008
2009
2010
2011
2012 Average annual
projected emissions 2008-
2012
25,9
22,6
29,6
27,7
28,2
26,3
13,3
13,6
14,1
14,1
23,9
21,8
14,0
A
B
C
D
E
F
G
I
J
K
L
1.A.2 + 1.A.4 +
All other sectors
1.A.5 + 1.B + 3
+7
6
Waste
5
Land-Use Change and Forestry
4
Agriculture
GHG
GHG
GHG
GHG
CO2 in ETS
10,1
-2,4
1,5
6,6
2
GHG
Industrial processes
1.A.4.a + b + c
Commercial and institutional,
GHG
Residential, and Agricultural energy
CO2 in ETS
use
1.A.3
Transport
GHG
13,1
7,8
CO2 in ETS
1.A.1
GHG
31,9
Energy generation
25,3
25,8
26,55
23,1
24,0
24,56
14,1
7,5
7,5
7,2
0,1
3,2
3,1
2,5
2,7
1,5
10,0
-3,1
1,4
7,0
9,9
-1,5
1,4
6,6
1,4
6,6
1,4
6,6
1,3
6,8
9,6
7,1
0,1
2,7
1,5
9,5
7,0
0,1
2,7
1,5
9,5
14,2
14,10
6,9
6,7
6,96
0,1
0,1
0,07
2,7
2,6
2,68
1,5
1,5
1,46
9,4
9,3
9,44
#DIVISION/0!
1,4
1,4
1,36
6,8
6,8
6,72
M
Total (A+C+D+F+I+J+K+L)
N
Total in ETS (B + E + G + M)
O
CO2 in ETS
GHG
3,5
3,6
3,6
3,7
3,7
3,61
67,80
71,7
CO2 in ETS
0
65,1
0
62,5
0
71,0
32,8
69,5
31,4
65,1
26,9
66,5
66,8
28,3
29,2
29,71
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0078.png
IV. NAP Summary table – Recent and projected CO
2
emissions in sectors covered
by the EU emissions trading scheme
IV
(Grey fields are filled out automatically)
Emissions in Mt CO
2
eq
i
2003
31,71
25,91
22,08
0,00
0,00
28,68
27,30
22,76
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Year
A
combustion installations total
(excluding installations covered
under rows B-J)
main activity 1
main activity 2
flaring
integrated steelworks
crackers
furnaces
main activity n
B
mineral oil refineries
coke ovens
metal ore roasting, sintering, pig
iron and steel producing
installations
cement producing installations
lime producing installations
glass and glass fibre producing
installations
ceramics producing installations
0,27
0,02
35,69
0,00%
0,02
30,17
0,00%
0,31
pulp, paper and board producing
installations
Total (ΣRows A and B to I) [2]
Share of EU ETS CO
2
in total
GHG emissions (%) (Row J / Row
N in table III )
0,07
0,07
0,10
0,10
0,09
0,07
0,33
0,02
26,08
0,00%
0,00
0,00
2,52
2,77
2,57
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
C
D
1,00
0,98
0,92
1,01
0,00
0,00
1,01
0,00
0,00
1,01
0,00
0,00
1,01
0,00
0,00
31,71
25,91
22,08
28,68
27,30
22,76
ii
iii [3]
iv
v
vi
vii
viii
ix
2011
24,13
NAP Summary table – Recent and projected CO
2
emissions in sectors covered by the EU emissions trading scheme
x
2012
24,98
xi
Average annual projected
emissions 2008 – 2012 [1]
25,57
24,13
24,98
25,57
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
1,01
0,00
0,00
1,01
0,00
0,00
E
F
G
H
I
J
K
2,56
0,09
0,07
0,32
0,02
32,75
46,10%
2,59
0,09
0,07
0,33
0,02
31,41
45,18%
2,63
0,10
0,07
0,33
0,02
26,92
41,33%
2,64
0,10
0,07
0,34
0,02
28,31
42,56%
2,64
0,10
0,07
0,34
0,02
29,16
43,67%
2,61
0,09
0,07
0,33
0,02
29,71
43,77%
[1] Numbers to be used in last two columns of Table V.
[2] Row J must be equal to
0,00
0,00
0,00
32,75
31,41
26,92
28,31
29,16
Row O in Table III:
[3] Please insert figures equal to the registry data on the surrendered amount of allowances (note that this is not the allocation data).
29,71
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0079.png
V. NAP Summary table – Proposed allocation in relation to first period allocation
(without additional policies and measures) in the sectors covered by the EU
emissions trading scheme
V
(Grey fields are filled out automatically)
i
ii
iii
Register
ENS
NAP Summary table – Proposed allocation in relation to first period allocation (without additional policies and measures) in the sectors covered by the EU emissions trading scheme
iv
Proposed average annual
allocation in 2008-2012
20,08
v
2003 actual CO
2
emissions
(Mt
2004 actual CO
2
emissions
(Mt
Average annual allocation 2005
- 2007
CO
2
)
CO
2
)
A
31,71
25,91
combustion installations total
(excluding installations covered under
rows B-J)
main activity 1
main activity 2
flaring
integrated steelworks
crackers
furnaces
main activity n
B
C
coke ovens
metal ore roasting, sintering, pig iron
and steel producing installations
cement producing installations
2,52
0,10
0,07
0,27
0,02
35,69
lime producing installations
glass and glass fibre producing
installations
ceramics producing installations
pulp, paper and board producing
installations
Total
0,00
D
0,00
mineral oil refineries
1,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,98
0,00
0,00
1,04
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
31,71
25,91
26,70
Proposed ETS allocation as a
percentage of first period ETS
allocation
75,20%
26,70
20,08
75,20%
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
0,86
0,00
0,00
83,08%
#DIVISION/0!
#DIVISION/0!
F
G
H
I
J
L
2,77
0,10
0,07
0,31
0,02
30,17
2,78
0,11
0,08
0,36
0,02
30,92
2,57
0,10
0,07
0,31
0,02
24,00
92,40%
90,00%
90,06%
85,65%
95,09%
77,62%
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0080.png
VI. NAP Summary table – Reductions expected by policies and measures other
than the EU emissions trading scheme and which have not been taken into account
for the "with measures" projection presented in Table III (Mt CO
2
eq)
VI
NAP Summary table – Reductions expected by policies and measures other than the EU emissions trading scheme and which have not been taken into account for the "with measures" projection
presented in Table III (Mt CO
2
eq)
i
Measures
Expected average annual reduction (2008-
12)
Full effects
expected as
from year
In ETS sectors
Under implementation [1]
Adopted [2]
ii
iii
iv
v
vi
vii
viii
ix
Planned [3]
Full effects
expected as
from year
Expected average annual reduction (2008-
12)
Expected average annual reduction (2008-
12)
Full effects
expected as
from year
In ETS sectors
Specific measures
to be
decided in Energy
Strategy
In non-ETS sectors
In non-ETS sectors
1,30
2010
In ETS sectors
In non-ETS sectors
Subtotal
Total (equal to row
G in Table I)
[1]
0,00
0,00
0,00
1,30
0,00
0,00
1,30
Implementation is ongoing, and the measure is not taken into account for the "with measures" projections presented in Table III. As regards the year, Member States should indicate the year where
the full or a substantial part of the effects can be expected, not the first year of implementation.
[2]
The measure has been adopted by the final instance at the relevant local, regional or national level, but it is not yet implemented.
[3]
The measure is at least mentioned in a formal government document.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0081.png
VII. NAP Summary table – Government’s planned use of Kyoto units (Mt CO
2
eq)
and status of implementation
VII
NAP Summary table – Government’s planned use of Kyoto units (Mt CO
2
eq) and status of implementation
(Grey fields are filled out automatically)
ERUs
CERs
AAUs and others
Total
A
B
Annual average
Planned purchase
Total 2008-2012
11,5
2,3
9,5
1,9
0
0
21,00
4,20
C
D
Quantity of units already paid for
Quantity of units contracted, but yet unpaid (delivery pending start of UN ITL) [1]
3,20
9
0,30
6,5
3,50
15,50
E
Neither bought nor contracted by date of notification (A - C - D)
-0,7
2,7
0
2,00
F
Full budget appropriated to first commitment period Currently available for 2006
(2008-12)
(M EUR)
Committed for the future (M
EUR) [2]
Implied future price M EUR/Mt CO2eq ((F+G)/E)
2
13
15,00
G
44
44
88,00
H
#DIVISION/0!
[1] Units partially paid for should be proportionally distributed between lines C and D
[2] Row G should not include the sums intended to cover payments for units represented in row D
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0082.png
VIII. NAP Summary table – Details on new entrants, closures and auctioning
VIII
NAP Summary table – Details on new entrants, closures and auctioning
Auctioning
Will any allowances be auctioned?
What share of the total quantity of allowances will be auctioned?
Who can participate in the auction?
What auctioning method will be used?
When/at what intervals will the auction(s) be held?
What quantity of allowances will be auctioned each time?
What use will be made of the revenues?
Will the auctions be coordinated with any auctions in other Member States?
Issues with respect to new entrants
Description of NAP provisions
Does the plan contain a new entrants’ reserve?
YES
What is its size in absolute terms and as a percentage of the total quantity of allowances for 2,0%
the period?
What use is made of allowances left over in the reserve at the end of the trading period? Sold/auctioned
(cancellation, sold)
How will new entrants be treated in case the reserve runs out of allowances before the end Further new entrants buy in the market.
of the trading period? (reserve replenished, further new entrants buy in the market)
Does the allocation to the new entrant depend on the actual choice of fuel?
NO
Does the allocation to the new entrant depend on the actual choice of technology?
NO; with a few exceptions
Does the allocation to the new entrant depend on the estimated or actual number of Standard number used.
operating hours or does the allocation use a standard number of operating hours?
Only surplus from NER
0-2%
Anyone
Undecided
Undecided
Undecided
Undecided
Undecided
Closures
Do operators have to report to the competent authority when an installation closes, and on Yes
what conditions is an installation considered to be closed?
Does the operator continue to be issued allowances for a closed installation in the No
remaining years of the trading period? If the reply depends on whether the operator sets up
a new entrant installation replacing the closed installation, please briefly describe the
provision.
What happens to any allowances that were intended for an installation, which will not Sold/auctioned
receive them after closure? (cancellation, fed into a new entrants’ reserve, auctioning)
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0083.png
IX. NAP Summary table – Further details on selected new entrants
IX
NAP Summary table – Further details on selected new entrants
Power plant with a rated thermal input
exceeding 20 MW
Power plant with a rated thermal input
exceeding 20 MW
Maximum capacity of the actual installation
(At least 100 MW)
(At least 100 MW)
Fuel (s) used
Coal
Gas
Forecast number of operating hours/year in
the period 2008 to 2012
>3000
>3000
Annual allowance allocation in 2008 to 2012
(allocation per MWe)
1185
1185
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0084.png
X. NAP Summary table - Important assumptions on annual averages
X
NAP Summary table - Important assumptions on annual averages
€/GJ cif
Crude oil
price (Brent)
[1]
7,50
€/GJ cif
Natural gas
price [1]
4,19
6,37
6,39
5,97
5,56
5,37
5,36
6,90
5,35
2,07
2,04
2,00
1,96
1,93
1,90
1,90
1,89
9,44
8,80
€ 20
€ 20
€ 20
€ 20
€ 20
6,90
6,90
7,53
8,17
€/GJ cif
Coal price [1] Exchange rate
[2]
7,45
7,45
7,45
7,45
7,45
7,45
7,45
7,45
Year
EU Allo-
wance price
(in Euro)
Other
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
[1] Use common market standard and specify, including the currency used; indicate in detail sources of data and
methodologies
[2] For those Member States outside the Euro-zone
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0085.png
11.3
Tildelingskriterier - nøgletal
Listepunkt på tung proces-listen
Kvoter pr.
kapacitetsen
hed (NAP2)
Kapacitetsenhed
Procesud-
ledninger
1) Der anvendes til opvarmning af
væksthuse med et overdækket areal på
mindst 200 m
2
i gartnerier og vækstlys
i disse, dog bortset fra væksthuse,
hvorfra der foregår detailsalg.
2) Der anvendes direkte ved
inddampning og tørring af vandopløst
natriumklorid.
3) Der anvendes direkte ved
pasteurisering, sterilisering,
inddampning, homogenisering,
koncentrering og tørring af mælk og
mælkebaserede produkter med henblik
på fremstilling af mælkebaserede
produkter med et tørstofindhold på
mindst 90 pct. Elektricitet anvendt
direkte til opvarmning og tørring samt
til drift af særlige anlæg, hvorved der
som led i forarbejdningsprocessen
sker en koncentration i form af f.eks.
ultrafiltrering, er dog også omfattet.
Koncentrering med henblik på
fremstilling af de nævnte
mælkebaserede produkter er omfattet,
uanset om den foregår i
virksomheden, som fremstiller disse
produkter, eller i andre virksomheder.
0,096 m
2
opvarmet væksthus
34 Ton tørt salt pr. time
412 Tons utørret salt pr. time
2.198 Ton mælkepulver pr.
time
4) Der anvendes direkte ved
fremstilling af foderstoffer,
fodertilsætning, herunder foderfosfat,
og foderblandinger samt tørring og
inddampning af vinasse, mask,
roepiller og lignende varer bestemt til
dyrefoder. Dette gælder dog ikke
forbrug til tørring af korn og frø.
5) Der anvendes direkte ved
fremstilling af mel, pulver og pellets
af kød eller slagteaffald, uegnet til
menneskeføde, henhørende under
position 2301.10 i EU's kombinerede
nomenklatur bortset fra fedtegrever
egnet til menneskeføde.
6) Der anvendes direkte ved
fremstilling af grøntmel, grøntpiller og
3.435 Ton proteinpulver pr.
time
20 Ton foderstof pr. time
343 Ton kød- og benmel pr.
time
798 Ton grøntpiller eller
grøntmel pr. time
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0086.png
andet kunsttørret grønt.
7) Der anvendes direkte til
fremstilling af pectinstoffer, pectinater
og pectater samt planteslimer og
gelateringsmidler, også modificerede,
udvundet af vegetabilske stoffer
henhørende under position 1302.20 til
og med position 1302.39 i EU's
kombinerede nomenklatur og
modificeret stivelse henhørende under
position 3505 i EU's kombinerede
nomenklatur samt direkte ved
fremstilling af emulgatorer bestemt til
fødevarefremstilling eller til teknisk
brug på basis af vegetabilske eller
animalske fedt- og oliestoffer.
8) Der anvendes direkte ved
destillering af alkohol og i
kombination hermed fremstilling af
gær, herunder efterfølgende tørring af
gær.
9) Der anvendes direkte ved tørring
eller inddampning af papir- og
papmasse eller andre stoffer eller
produkter opløst i eller iblandet vand
med et tørstofindhold på højst 40 pct.
før tørring og et tørstofindhold på
mindst 90 pct. efter tørring.
10) Glas
11) Der anvendes direkte ved
fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende
mineralsk uld, ekspanderet vermiculit,
ekspanderet ler, skumslagger og
lignende ekspanderede mineralske
stoffer, blandinger og varer af
varmeisolerende, lydisolerende eller
lydabsorberende mineralske stoffer
henhørende under position 6806 i
EU's kombinerede nomenklatur,
b) glasfibre, herunder glasuld,
henhørende under position 7019 i
EU's kombinerede nomenklatur,
12) Der anvendes direkte til keramisk
brænding samt forudgående tørring af
varer bestemt hertil.
13) Der anvendes direkte til
opvarmning, inddampning, tørring
eller brænding af kalk, kridt, kridtsten,
marmor og andre
calciumcarbonatprodukter, flint, gips,
moler, bentonit og andre lerarter,
ferrosulfat, kobbersulfat og
calciumoxid samt gødningsstoffer
med et tørstofindhold på mindst 90
pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter
tørring. Elektricitet anvendt direkte til
1.766 Ton pektin pr. time
638 Ton emulgator pr. time
491 m
3
ren alkohol pr. time
0 Som pkt. 21
1.191 Ton smeltet glas pr. time Ja
344 m
3
letklinker pr. time
Ja
2.130 Ton linieuld pr. time
1.153 Ton fibrering pr. time
Ja
704 Ton brændt gods pr.
time
7.499 Ton styk-kalk pr. time
Ja
Ja
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0087.png
fremstilling af
calciumcarbonatprodukter dog alene i
form af opvarmning og tørring samt til
drift af særlige anlæg, hvorved der
som led i forarbejdningsprocessen
sker en koncentration af
calciumcarbonatprodukterne samt
afgiftspligtige varer bortset fra
elektricitet til opvarmning af
gipspladehærdelokaler, er dog også
omfattet.
6.949 Ton brændt kalk pr. time Ja
304 Ton tørret bentonit pr.
time
4.024 1.000 m
2
gipsplader pr.
time
16) Der anvendes direkte ved
fremstilling af fiskeolie samt fiskemel
henhørende under position 2301.20 i
EU's kombinerede nomenklatur på
baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr
eller andre hvirvelløse vanddyr samt
affald heraf. Dette gælder dog ikke
forbrug af elektricitet til fremstilling
af fiskemel, efter at fiskeolien og
limvand er blevet udskilt fra
pressekagen, og efter at fiskeolien er
blevet separeret fra solubles i
produktionsprocessen. Det gælder
heller ikke forbrug af elektricitet til
videreforædling af fiskeolien efter at
denne er blevet separeret fra solubles.
17) Der anvendes direkte ved
fremstilling af rør- og roesukker
henhørende under position 17.01 i
EU's kombinerede nomenklartur på
baggrund af sukkerroer og sukkerrør.
18) Der anvendes direkte ved
fremstilling af stivelse henhørende
under position 11.08 i EU's
kombinerede nomenklatur, hvis
tørstofindholdet er på mindst 80 pct.
Ton råvarer til fiskeolie
og fiskemelsfremstilling
343 pr. time
684 Ton roesukker pr. time
76 Ton kartoffelmel pr. time
19) Der anvendes direkte til tørring og
brænding af malt.
21) Der anvendes direkte til
fremstilling af papir og pap på basis af
1.805 Ton
kartoffelproteinpulver pr.
time
424 Ton malt pr. time
196 Ton (returpapir til) pulp
pr. time
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
354334_0088.png
retur- og affaldspapir og pap eller pulp
heraf eller cellulose samt anvendes til
formaling af
calciumcarbonatprodukter til pulver
med en diameter på højst 3 my, i det
omfang pulveret er bestemt til at
anvendes til fremstilling af papir.
Dette gælder dog ikke afgiftspligtige
varer, der anvendes til efterbehandling
af papir eller pap, herunder
efterfølgende fremstilling af papir og
pap eller andre papir- og papprodukter
på basis af færdigfremstillet papir,
bortset fra coatning eller glitning.
Elektricitet anvendt til fremstilling af
papir og pap i andre former end ruller
eller ark er dog ikke omfattet, når
papiret eller pappet har andre former
end æggebakker. Afgiftspligtige varer
anvendt direkte til fremstilling af
æggebakker af andre materialer er
også omfattet.
2.679 Ton (pulp til) papir pr.
time
196 Ton (returpapir til) pulp
pr. time
724 Ton raffinerede
færdigprodukter pr. time
22) Der anvendes direkte til
fremstilling af cellulose eller pulp af
retur- og affaldspapir og pap.
28) Der anvendes direkte ved
raffinering og destillering af
mineralolieprodukter samt
stenkulstjære og andre mineraltjærer
samt produkter udvundet heraf.
29) Der anvendes direkte til
fremstilling af cement.
30) Der anvendes direkte til smeltning
af metaller og glas og varmholdelse af
smeltede metaller og glas samt direkte
til fremstilling af valsede eller
kontinuert støbte slabs og knipler samt
til videreforarbejdning af slabs og
knipler ved varmvalsning til plader,
tråd, stænger og lignende varer af jern
og stål, ikke ydeligere forarbejdet ved
f.eks. sandblæsning m.v., til
metalvarmebehandlingsanlæg og til
ventilation af lokaler, hvor smeltet
metal og glas forarbejdes. Alene
opvarmning af glas til over 300 grader
samt varmholdelse af glas, der har
været opvarmet herover i
fremstillingsprocessen, betragtes som
smeltning af glas samt varmholdelse
af smeltet glas.
5.469 Ton grå cement pr. time
Ja
7.764 Ton hvid cement pr. time Ja
196 Ton støbejern pr. time
90