PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

19. februar 2007

Strategi for Danmarks statslige

JI- og CDM-indsats

Joint Implementation (JI)

Clean Development Mechanism (CDM)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forord........................................................................................................................................................... 3

1. Danmarks statslige JI- og CDM-indsats............................................................................................. 4

2. Internationale rammebetingelser ......................................................................................................... 6

2.1 Markedet for JI- og CDM-kreditter ............................................................................................. 7

3. Danmarks klimapolitik .......................................................................................................................... 9

3.1 Hidtidige danske køb af CO2-kreditter .....................................................................................10

3.1.1 Direkte køb af CO2-kreditter ..............................................................................................11

3.1.2 Indirekte køb af CO2-kreditter ...........................................................................................12

3.2 Hidtidig dansk støtte til kapacitetsopbygning...........................................................................13

3.3 Danmarks hidtidige bidrag til at løbe CO2-markedet i gang .................................................13

4. Køb af CO2-kreditter ..........................................................................................................................15

4.1 Direkte statslige indkøb af CO2-kreditter.................................................................................16

4.1.1 Projekttyper ............................................................................................................................16

4.1.2 Samarbejdslande.....................................................................................................................17

4.1.3 Samarbejde med bistandsinstrumenter og fonde .............................................................17

4.3 Indirekte køb via fonde............................................................................................................18

4.4 Udbud .........................................................................................................................................19

4.5 Støtte til kapacitetsopbygning og projektudvikling .............................................................19

5. Fremme af danske virksomheders integration på CO2-markedet ..........................................21

5.1 Fremme af danske virksomheders handel med CO2-kreditter.........................................21

5.1.1 Klimaforum ............................................................................................................................22

5.1.2 Faciliterende enhed................................................................................................................23

5.1.3 Rådgivning af danske kvotebelagte virksomheder i udlandet ........................................24

5.2 Fremme af dansk know-how, teknologi og kapital på CO2-markedet............................25

6. Målrettet støtte til Østeuropa og udviklingslande.....................................................................27

6.1 Støtte til kapacitetsopbygning .................................................................................................27

6.2 Grøn udviklingsfacilitet............................................................................................................27

6.3 NGO-forum ..............................................................................................................................28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Klimaspørgsmålet står højt på den internationale dagsorden. Global opvarmning er en realitet,

og FNs klimapanel har dokumenteret, at klimaforandringerne forsat forværres.

Klimaforandringerne skyldes med overvejende sandsynlighed flere drivhusgasser i atmosfæren

forårsaget primært menneskers afbrænding af kul, olie og gas.

Den globale opvarmning vil få katastrofale følger, med mindre det internationale samfund

handler. Danmark har et højt udslip af drivhusgasser pr. indbygger. Det pålægger Danmark et

særligt ansvar. Derfor har Danmark forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med

21 procent fra 1990 til 2012.

Danmark har allerede en effektiv energiudnyttelse. Derfor kan der ofte opnås

omkostningseffektive reduktioner i drivhusgasudledningen i udviklingslandene og i Østeuropa,

samtidig med teknologioverførsel til disse lande og fremme af bæredygtige udvikling i landene.

Danmark supplerer følgelig sine hjemlige tiltag med anvendelse af Joint Implementation (JI) og

Clean Development Mechanism (CDM).

Formålet med denne strategi er at sikre en omkostningseffektiv og langtidsholdbar dansk JI- og

CDM-indsats. Der opstilles konkrete statslige virkemidler, som vil styrke danske virksomheders

integration på CO2-markedet og som dermed vil bidrage til at løbe CO2-markedet i gang for

det private erhvervsliv. Endeligt beskrives hvordan Danmark vil hjælpe de fattigste

udviklingslande til at drage fordel af det internationale system for handel med CO2.

Strategien er udtryk for et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.

Strategien lanceres samtidig med Danmarks nationale CO2-allokeringplan for perioden 2008-

2012. Den er et vigtigt element i gennemførelsen af Danmarks samlede klimaindsats, hvor

formålet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser eller øge optaget af CO2. Herigennem

bidrages til den globale indsats mod klimaforandringer.

Connie Hedegaard

Miljøminister

Ulla Tørnæs

Minister for udviklingsbistand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Danmarks statslige JI- og CDM-indsats

Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) blev etableret inden for

rammerne af Kyoto-protokollen i 1997. Mekanismerne gør det muligt for industrilande at

supplere hjemlige CO2-reduktioner med investeringer i projekter i udlandet, der reducerer

udledning af drivhusgasser eller øger CO2-optag. CO2-gevinsten omsættes i kreditter, som kan

fratrækkes i industrilandets nationale klimaregnskab.

JI omfatter projekter i industrilande, herunder væsentligst i Østeuropa. CDM vedrører

projekter i udviklingslande.

Globalt bidrager JI og CDM til at reducere udledning af drivhusgasser, hvor det er økonomisk

mest fordelagtigt. For industrilande indebærer mekanismerne, at deres CO2-reduktioner kan

gennemføres mere omkostningseffektivt end ved rene indenlandske tiltag. For østeuropæiske

lande og udviklingslande betyder mekanismerne overførsel af kapital og moderne teknologi til

fremme af økonomisk vækst og renere miljø.

JI og CDM åbner mange muligheder for Danmark. Denne strategi vil sikre at Danmark

udnytter disse muligheder bedst muligt. Den samlede statslige JI- og CDM-indsats omfatter:

•

Bidrag til opfyldelsen af Danmarks CO2-reduktionsforpligtigelse via køb af CO2-kreditter.

Fremme af teknologioverførsel og bæredygtig udvikling i Østeuropa og udviklingslande.

Fremme af danske virksomheders integration på CO2-markedet.

Udvikling af CO2-markedet, herunder institutions- og kapacitetsopbygning i projektlande.

Denne strategi vil sikre omkostningseffektivitet, høj kvalitet og synergi mellem de fire

indsatsområder. Indsatsen gennemføres i et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og

Udenrigsministeriet.

Miljøministeriet er overordnet ansvarlig for Danmarks klimapolitik og endelig

beslutningsmyndighed for CO2-projekter, der indgår i Danmarks klimaregnskab.

Miljøministeriet har i en årrække arbejdet med miljøprojekter i Østeuropa, og varetager derfor

de statslige indkøb af CO2-kreditter fra dette område. Indsatsen omfatter miljøstøtte og

kontakt til kvotebelagte virksomheder.

På baggrund af Udenrigsministeriets erfaringer med projektarbejde i udviklingslande er den

udførende del af Danmarks statslige CDM-indsats uden for Østeuropa forankret i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet. Dette gælder også generelt for indsatser for eksportfremme (Danmarks

Eksportråd) og udviklingsbistand (Danida).

Konkret vil de strategiske prioriteringer inden for JI- og CDM-arbejdet omfatte:

Køb af CO2-kreditter

•

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil sikre indkøb af CO2-kreditter i henhold til

regeringens klimastrategi og den nationale CO2-allokeringsplan. Indkøbene vil ske

omkostningseffektivt ud fra ministeriernes indgående kendskab til og tilstedeværelse på

projektmarkederne.

•

Der vil blive sikret risikospredning og fleksibilitet i indkøbet af CO2-kreditter. Afhængig af

indkøbskravets størrelse vil det direkte køb i udvalgte lande kunne suppleres med udbud og

køb via CO2-kreditbanker og fonde.

•

I udvalgte lande vil projektudvikling blive støttet strategisk med henblik på

omkostningseffektive køb af CO2-kreditter fra projekter med høj bæredygtighedsprofil.

•

Der vil blive lagt vægt på identifikation og udvikling af CO2-projekttyper, der modsvarer

danske virksomheders styrkepositioner og projektlandenes generelle teknologibehov.

Fremme af danske virksomheders integration på CO2-kreditmarkedet

•

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil være en central medspiller for det danske

erhvervsliv på CO2-markedet.

•

Der etableres et klimaforum og en faciliterende enhed for dynamisk kommunikation og

videndeling, inklusiv fælles hjemmeside, informationsmaterialer og vejledninger.

Initiativerne lanceres samtidig med Danmarks CO2-allokeringplan 2008 – 2012

•

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil tilbyde rådgivning og formidle kontakter for

kvotebelagte danske virksomheder og teknologileverandører.

•

En proaktiv rådgivnings- og kommunikationsindsats vil bidrage til at sikre dansk know-

how, udstyr og teknologi en plads på CO2-kreditmarkedet.

Støtte til Østeuropa og udviklingslande

•

Fremme af overførsel af miljøvenlig teknologi og udstyr til Østeuropa og udviklingslande.

Der vil blive ydet støtte til kapacitetsopbygning af centrale aktører i udvalgte lande.

•

Der oprettes en facilitet til fremme af CDM-projekter, teknologioverførsel og bæredygtig

udvikling i de fattigste udviklingslande. Fokus vil være på Afrika i tråd med den øvrige

danske udviklingsbistand.

•

Der oprettes et forum for at styrke dialogen og erfaringsudvekslingen mellem staten og

NGO’er vedrørende klimaaktiviteter i udviklingslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Internationale rammebetingelser

Kyoto-protokollen blev vedtaget i 1997 under FN’s Klimakonvention. Protokollen trådte i kraft

i 2005 med det overordnede formål at mindske globale menneskeskabte klimaforandringer

forårsaget af skovfældning og udledning af drivhusgasser som kuldioxid (CO2), lattergas, metan

og visse industrigasser. Klimaforandringer er i dag en realitet med effekter på økosystemer og

konsekvenser for fødevareproduktion, skovdrift, fiskeri, vandforsyning, fysisk infrastruktur og

sundhed. Udviklingslandene er særligt udsatte, og klimaforandringerne svækker deres sociale og

økonomiske udviklingsmuligheder.

I oktober 2006 havde 166 lande tilsluttet sig Kyoto-protokollen, heraf 35 industrilande som

herved har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser. Dette i første omgang i en

forpligtigelsesperiode der dækker 2008 - 2012. Industrilandene har også bundet sig til at støtte

bæredygtig udvikling i udviklingslandene, herunder gennem overførsel af miljøvenlig teknologi

og kapital.

Kyoto-protokollen inkluderer tre fleksible mekanismer: kvotehandel og de to

projektmekanismer Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM).

Mekanismerne muliggør, at industrilande med reduktionsforpligtigelser kan supplere

indenlandske tiltag med reduktioner, som gennemføres i andre lande. Kvotehandel indebærer,

at lande eller virksomheder kan købe og sælge forureningstilladelser (CO2-kvoter) indbyrdes.

CDM omfatter projekter i udviklingslande, der reducerer udledning af drivhusgasser eller øger

optag af CO2. JI vedrører reduktionsprojekter i industrilande, herunder væsentligst i

Østeuropa. Projekterne gennemføres typisk af virksomheder, der via installation af miljøvenlig

teknologi opnår en drivhusgasreduktion, som kan sælges til lande med reduktionsforpligtigelser

eller direkte til kvotebelagte virksomheder.

EU's kvotesystem giver mulighed for kvotehandel. Ved at sætte et bindende loft for

virksomheders CO2-udledninger sigter systemet på udledningsreduktioner inden for EU. På

denne måde er det reelt de omfattede virksomheder, der har reduktionsforpligtigelsen. De kan

indfri forpligtigelsen ved at reducere egne udledninger eller ved at købe EU-kvoter fra

virksomheder med overskydende kvoter. En tredje mulighed er at købe JI-kreditter fra

østeuropæiske lande eller CDM-kreditter fra udviklingslande. Begge typer kreditter kan

anvendes i forhold til kvoteforpligtigelsen på lige fod med de kvoter, der udstedes under EU's

kvotesystem (EU-kvoter), dog inden for de grænser som det enkelte EU-medlemsland har

fastlagt i sin nationale CO2-allokeringsplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1 Markedet for JI- og CDM-kreditter

Kyoto-protokollens ikrafttræden i februar 2005 satte for alvor gang i CO2-markedet.

Væsentlige risikoelementer af stor betydning for projektejere, projektudviklere og finansielle

institutioner blev hermed fjernet. Siden har markedet for CO2-kvoter og CO2-kreditter været

under hastig udvikling. I 2005 var den totale omsætning på CO2-markedet ca. 64 mia. kr. Alene

i første kvartal af 2006 blev der omsat for 45 mia. kr.

EU’s kvotesystem har været CO2-markedets væsentligste drivkraft. Inden for systemet

omsattes i 2005 for 48 mia. kr. Prisen på EU’s kvotemarked har udvist betydelige svingninger.

Således steg prisen fra 35 - 50 kr. pr. ton CO2 i begyndelsen af 2005 til omkring 180 - 200 kr.

pr. ton i foråret 2006, for herefter at falde igen. Priserne afhænger særligt af landenes

reduktionsmål, udviklingen i olie- og gaspriserne, vejret samt af forventningerne til udvikling af

EU-kvotemarkedet.

Målt ud fra den samlede mængde af CO2-kvoter og kreditter udgjorde CDM i 2005 ca. 49 pct.

af CO2-markedet, mens JI-kreditter kun udgjorde ca. 2 pct. Dette hænger bl.a. sammen med at

JI-kreditter først kan anvendes efter 2008. Der blev i 2005 omsat i alt 374 millioner CO2-

kreditter til en samlet pris på ca. 16 mia. kr. svarende til en gennemsnitspris på ca. 43 kr.

Omsætningen af CO2-kreditter er tredoblet i volumen og femdoblet i værdi siden 2004. Dette

afspejler en betydelig prisstigning på særligt CDM-kreditter over de seneste 2 år. I første kvartal

af 2006 lå gennemsnitsprisen på CO2-kreditter på ca. 68 kr. Købere vurderer, at der er en lidt

større risiko forbundet med JI-kreditter end for CDM-kreditter. Risikoen forbundet med JI-

projekter skyldes især manglende godkendelsesprocedurer inden for det internationale system,

som dog faldt på plads ultimo 2006, og hos de potentielt to største projektlande Rusland og

Ukraine.

EU’s kvotemarked og CO2-kreditmarkederne hænger endnu ikke sammen. Dette kommer til

udtryk i de højere priser på EU-kvoter sammenlignet med JI- og CDM-kreditter. I takt med at

risici forbundet med kreditter mindskes, vil prisen på CO2-kreditter og EU's kvotemarkedspris

kunne nærme sig hinanden. Der skønnes dog fortsat at ville være en prisforskel mellem EU-

kvoter og særligt CO2-kreditter erhvervet direkte fra projektejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er usikkert, hvordan det samlede CO2-

marked vil udvikle sig i perioden 2008 –

2012. Det beror på, at hidtil mindre aktive

lande som Canada og Japan har store

reduktionsforpligtigelser, og lande som

Rusland

Ukraine

har

store

reduktionspotentialer.

Disse

landes

klimastrategier vil have stor indflydelse på

priserne for kvoter og kreditter.

På de internationale klimakonferencer i

Montreal (2005) og Nairobi (2006) blev der

vedtaget en række nye tiltag, der

understregede sammenhængen mellem

klima og udviklingslandenes behov for

støtte. Der var tillige enighed om behovet

for at fremme en mere ligelig fordeling af

CDM-aktiviteterne, og der blev lanceret

forskellige initiativer med henblik herpå.

Blandt udviklingslandene er det hidtil de

mest industrialiserede lande som Indien,

Kina og Brasilien, der har tiltrukket CDM-

projekter, mens særligt Afrika ikke er

kommet med.

Godkendelse af CO2-projekter

Den internationale JI-komité og CDM-bestyrelse

under FN’s klimakonvention har sæde i Bonn i

Tyskland. Alle CO2-projekter og metoder under JI og

CDM skal godkendes af en af institutionerne, som

også har til opgave løbende at vurdere funktionen af

mekanismerne og foreslå ændringer.

Det har taget tid at få godkendelsessystemet på plads,

herunder at få institutionerne etableret og gjort

funktionsdygtige. Det har været en politisk prioritet, at

etablere CDM-systemet før JI. JI-komiteen blev således

først nedsat i november 2005, og de nødvendige

dokumentations- og godkendelseskrav for JI-projekter

blev fastlagt i 2006. På denne baggrund forventes JI-

komiteen snarest at komme på omdrejningshøjde med

CDM-bestyrelsen. Dette vil fjerne et risikoelement for

JI-kreditter og derved medføre øget omsætning og højere

priser.

JI- og CDM-projekter godkendes på grundlag af

metoder, der hidtil er blevet godkendt af CDM-

bestyrelsens metodepanel. Der er i 2006 sket en

væsentlig udvikling i antallet af anerkendte metoder.

Hidtil har der været fokus på metoder relateret til

vedvarende energi, cement, energieffektivisering,

lossepladsprojekter og industrigasser. Der er endnu

kun få metoder rettet mod grønne projekter som

skovrejsning.

forhandlingsproces

reduktionsforpligtigelser i perioden efter

2012 blev startet på klimakonferencen i

Montreal i 2005. Derved blev der givet et vigtigt signal til gavn for CO2-markedets positive

udvikling. En målrettet dansk JI- og CDM-indsats har gode muligheder for at kunne bidrage

væsentligt til opfyldelsen af den danske reduktionsforpligtelse i 2008 – 2012, men også i forhold

til eventuelle kommende forpligtigelser efter 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Danmarks klimapolitik

Den danske regerings klimastrategi blev lanceret i 2003. Strategien fastlægger principper for

opfyldelsen af den danske reduktionsforpligtigelse. I henhold til klimastrategien er indkøb af JI-

og CDM-kreditter hovedsageligt en opgave for de private kvotebelagte virksomheder.

Regeringen vil dog gennem statslige indkøb medvirke til at markedet for disse kreditter løbes i

gang hurtigere end det ellers ville være tilfældet. De statslige indkøb af JI- og CDM-kreditter

kan herudover bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsforpligtigelse. Den konkrete fordeling

mellem statslige og private bidrag til reduktionsforpligtigelsen fastlægges i de nationale CO2-

allokeringsplaner. Denne strategi er udarbejdet i tilknytning til CO2-allokeringsplanen for

perioden 2008 – 2012.

Klimastrategien

fastlægger

omkostnings-

Reduktionsforpligtigelsen

effektivitet som det bærende princip for opnåelse

Danmarks CO2-reduktionsforpligtigelse for

af CO2-reduktioner. De 3 Kyoto-mekanismer

perioden 2008 – 2012 er på 21 pct. af

fremhæves som attraktive virkemidler som

drivhusgasudledningen i 1990. I 2003

supplement til indenlandske tiltag som udbygning

skønnedes forpligtigelsen at svare til en årlig

med vedvarende energi og energieffektivisering.

reduktion på 20 - 25 millioner tons CO2 af

Der foreslås i Klimastrategien et pejlemærke på

den ellers forventede udledning. I 2005 blev den

120 kr. pr. ton CO2, som udgangspunkt for

gennemsnitlige årlige reduktionsforpligtigelse

vurdering af omkostningseffektiviteten af køb af

nedskrevet til 8 - 13 millioner tons CO2 i

kvoter og kreditter sammenholdt med

forbindelse med Regeringens nye energistrategi.

indenlandske tiltag. Klimastrategien antager et

Nedskrivningen skyldes ændrede forventninger

ensartet prisniveau for EU-kvoter og JI- og

til udledning fra el- og fjernvarmeproduktion og

CDM-kreditter i størrelsesordenen 40 til 60 kr. pr.

fra olie- og gasindvinding samt indregning af

ton CO2. I 2005 og 2006 har prisen inden for

statens indkøb af JI- og CDM-kreditter. Den

EU’s kvotesystem imidlertid i en længere periode

nationale CO2-allokeringsplan for 2008 –

ligget over 100 kr. pr. ton CO2, og priserne på

2012

baseret

på

årlig

kvoter leveret fra 2008 har ligget relativt stabilt på

reduktionsforpligtigelse på 13,0 millioner tons

120-170 kr./ton. På denne baggrund er

CO2.

pejlemærket i forbindelse med vurdering af tiltag i

allokeringsplanen justeret til 180 kr./ton. Danmark har i perioden kunnet købe JI- og CDM-

kreditter til 35 – 50 kr. pr. ton CO2, men disse er i modsætning til EU kvoter forbundet med en

vis risiko.

Regeringen har i alt afsat 1.130 mio. kr. til statslige indkøb af kreditter, heraf 630 mio. kr. til

indkøb af kreditter fra Østeuropa via Miljøministeriet og 500 mio. kr. til indkøb af kreditter fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingslande gennem Udenrigsministeriet. I henhold til den nationale CO2-allokeringsplan

forventes de afsatte 1.130 mio. kr. at kunne bidrage med 3,5 mio. tons CO2 om året i perioden

2008 – 2012.

Miljøministeriets og Udenrigsministeriets CO2-kreditindkøb samordnes og koordineres med

kvotehandlen. Hidtidige danske erfaringer fra kvotemarkedet er dog begrænsede. En række

danske virksomheder er allerede aktive på kvotemarkedet, men generelt har virksomhederne

været afventende i forhold til, hvordan markedet udvikler sig.

Kreditkøbsindsatsen understøttes af regeringens deltagelse i internationale klimaforhandlinger

inden for EU og FN. Gennem disse forhandlinger har Danmark mulighed for at styrke og

effektivisere JI og CDM. Kreditkøbene understøttes også af en tæt dialog med FN-

organisationer og internationale udviklingsbanker med udgangspunkt i deltagelse i

institutionernes arbejde og forvaltningen af de danske støttebidrag. Der ydes blandt andet støtte

til FN’s sekretariat for klimakonventionen. De praktiske erfaringer med JI- og CDM-arbejde

inddrages i dialogen med FN og udviklingsbankerne. På denne måde er regeringen godt rustet

til at arbejde for reformer og effektiviseringer af JI og CDM, som på sigt fremmer Danmarks

muligheder for en langsigtet og omkostningseffektiv anvendelse af mekanismerne.

3.1 Hidtidige danske køb af CO2-kreditter

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet har i perioden 2003 - 2006 forvaltet et samlet budget på

730 mio. kr. Budgettet er for begge ministeriers vedkommende blevet fuldt udnyttet. Både

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet har foretaget direkte indkøb af kreditter fra projekter i

samarbejdslande og indirekte køb i samarbejde med internationale CO2-kreditbanker og fonde.

Landespredning og anvendelse af flere metoder til indkøb har haft til formål at mindske

risikoen for indkøbene og at løbe markedet effektivt i gang for den private indsats.

Med udgangen af 2005 havde Miljøministeriet og Udenrigsministeriet indgået aftaler om køb af

kreditter til en gennemsnitspris på under 40 kr. per ton CO2. Ved køb forstås indgåelse af

købskontrakter om kreditter, der leveres til det danske klimaregnskab i perioden 2008 – 2012.

Prisen dækker over en spredning mellem billigere og dyrere aktiviteter, idet det har været

nødvendigt at satse på forskellige indsatser for at sikre risikospredning og for at modne

markedet. Uanset dette har omkostningerne for hver indgået købsaftale været betydeligt lavere

end pejlemærket på 180 kr. for indenlandske aktiviteter. Hidtil er det således lykkedes at indfri

forventningerne om JI og CDM som et omkostningseffektivt instrument til reduktion af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drivhusgasudledning. Dette uden at give køb på projekternes kvalitet.

3.1.1 Direkte køb af CO2-kreditter

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet har høstet gode erfaringer med direkte køb af CO2-

kreditter. Den anvendte metode er kendetegnet ved en kontakt til projektejerne via

projektkoordinatorer eller den lokale danske ambassade. Hertil kommer samarbejde med

nationale myndigheder, organisationer og konsulenter. Metoden giver stor indsigt i nationale

forhold med mulighed for løbende tilpasning af aktiviteterne og inddragelse af de nødvendige

nationale aktører, ligesom det giver sælgerne direkte kontakt til en troværdig køber.

Projektkoordinatorernes og ambassadernes tilstedeværelse i projektlandene giver samtidig

mulighed for tæt at følge gennemførelsen af CO2-projekter og derved minimere projektrisici.

Miljøministeriets direkte køb af CO2-kreditter har bygget på det mangeårige miljøsamarbejde

med landene i Østeuropa. Der er i opbygningsfasen blevet prioriteret en indsats, der omfatter

alle områdets lande. Der er indgået landeaftaler om JI- eller CDM-samarbejde med Armenien,

Azerbadjan, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Georgien, Kirgisistan, Letland, Moldova, Polen,

Rumænien, Slovakiet og Ukraine. Miljøministeriet havde frem til november 2006 i alt indgået 14

kreditkøbskontrakter fordelt i landene Bulgarien, Estland, Polen, Rumænien, Rusland og

Tjekkiet.

Udenrigsministeriets direkte køb af CO2-kreditter er blevet foretaget i Egypten, Sydafrika,

Malaysia, Thailand og Vietnam. Udenrigsministeriet havde frem til november 2006 i alt indgået

købsaftaler med 11 projekter. Udenrigsministeriet havde i forvejen et godt kendskab og gode

samarbejdsrelationer til disse lande inden for miljøområdet. Herudover vurderedes disse lande

at have et stort potentiale for CDM-projekter. Indsatsen relateret til direkte køb af CDM-

kreditter blev i 2005 udvidet til også at omfatte Indonesien og Kina for at øge fleksibiliteten og

risikospredningen i indsatsen. Samarbejdet med de forskellige lande er som for

Miljøministeriets vedkommende som udgangspunkt baseret på landeaftaler. Udover handel

med CO2-kreditter fremmer landeaftalerne mulighederne den private sektors engagement i

CO2-projekter.

Der er hidtil indgået købskontrakter i forbindelse med projekter, der udnytter vind, biogas eller

biomasse til energiproduktion til erstatning for fossile brændsler, herunder også projekter der

forhindrer ukontrolleret udslip af metan. Puljen af mulige fremtidige projekter omfatter flere

projekttyper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en del af de direkte indkøb har Miljøministeriet under indkøbsprogrammet DanishCarbon

anvendt udbud til at identificere CO2-projekter og etablere kontakt til projektudviklere i

samarbejdslandene. Metoden har været omkostningseffektiv og synliggjort den danske indsats i

Østeuropa, ligesom udbudene har medført købskontrakter og et udvidet samarbejde med

professionelle projektudviklere og projektejere. Udbud har også fungeret som

markedsføringsinitiativ, hvor standardiserede dokumentationskrav har fremmet dialogen med

potentielle projektudviklere. Dokumentationskravene har øget gennemskueligheden i

identifikation, udvikling og dokumentation af CO2-projekter til gavn for både statslige indkøb

og den private sektor, idet dokumenter som kontraktformater er gjort offentligt tilgængelige.

Udbudene har således bidraget til at løbe CO2-markedet i gang og bane vejen for den private

sektors brug af JI- og CDM-kreditter. Indtil oktober 2006 var der gennemført 5 udbudsrunder.

Udenrigsministeriet har ligeledes anvendt udbudslignende tiltag i samarbejdslandene for at

opbygge et katalog over mulige projekter med dansk køb af kreditter.

3.1.2 Indirekte køb af CO2-kreditter

Staten har indkøbt indirekte kreditter gennem Den Danske Carbon Fond. Fonden

administreres af Verdensbanken, som er blandt verdens største aktører for identifikation og

udvikling af JI- og CDM-projekter. Samarbejdet har hidtil indfriet målsætningen om

omkostningseffektive CO2-kreditter. Fonden blev oprettet i 2004 og havde medio 2006 i alt 6

bidragsydere: Udenrigsministeriet, Miljøministeriet, DONG Energy A/S, Mærsk Olie og Gas

A/S, Nordjysk Elhandel A/S og Aalborg Portland A/S. De 6 medlemmer havde ved udgangen

af 2005 samlet indskudt 430 mio. kr. i fonden, hvoraf Miljøministeriet og Udenrigsministeriet

havde bidraget med 150 mio. kr.

Den Danske Carbon Fond kanaliserer ca. 13 pct. af midlerne gennem Community

Development Carbon Fund. Denne fond sigter på at generere CDM-kreditter i tæt samspil med

fattigdomsbekæmpelse og konkrete forbedringer i de fattigste udviklingslande, eksempelvis

inden for vandforsyning, primær sundhed og kvinders beskæftigelse. Derudover håndterer

Verdensbanken samspillet mellem billige kreditter og bæredygtig udvikling, ved at projekterne

skal overholde Bankens politikker for fremme af bæredygtig udvikling i forhold til

miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn.

Miljøministeriet har indskudt midler i Testing Ground Facility, der er en fællesnordisk fond

administreret af den nordiske miljøinvesteringsfacilitet NEFCO. Fonden blev oprettet af

regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Målet er at etablere CO2-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter i Østersøområdet og Ukraine. Fonden gennemførte i 2006 en udvidelse af kapitalen

med private indskud. En yderligere udvidelse forventes, da Fonden har en stor portefølje af

projekter under udvikling.

3.2 Hidtidig dansk støtte til kapacitetsopbygning

En væsentlig forudsætning for Danmarks aktive arbejde med CO2-projekter i

samarbejdslandene er et frugtbart samarbejde med de centrale nationale klimamyndigheder.

Derfor har Miljøministeriet og Udenrigsministeriet i alle samarbejdslandene etableret et

konstruktivt samarbejde med myndighederne og i flere tilfælde støttet disse med

kapacitetsopbygning.

Støtten har omfattet teknisk og finansiel bistand til opbygning af kompetencer hos centrale

myndigheder, herunder til opfyldelse af landenes rapporteringsforpligtigelser under Kyoto-

protokollen og udarbejdelse af godkendelsesprocedurer for CO2-projekter. Der er også ydet

støtte til opbygning af landenes kvoteregistre og til informationsaktiviteter, der fremmer brugen

af JI og CDM samt til egentlig projektudvikling.

3.3 Danmarks hidtidige bidrag til at løbe CO2-markedet i gang

Tilskyndet af regeringens klimastrategi er der blevet iværksat en række indsatser for ”at løbe

CO2-markedet i gang” og fremme danske virksomheders deltagelse på markedet. Arbejdet har

omfattet udvikling af lokale markeder for CO2-kreditter i udvalgte lande gennem støtte til

etablering af nationale godkendelsesprocedurer, sektorstudier af projektpotentiale, screening af

projektmuligheder og støtte til udvikling af metoder på områder med et stort potentiale, og

hvor danske leverandører af know-how og udstyr har en international styrkeposition.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet har arrangeret og deltaget i industriseminarer og

eksportfremstød i såvel Danmark som i udlandet for at fremme danske virksomheders

kendskab til CO2-markedet og involvering i CO2-projekter.

Danmark har indgået samarbejdsaftaler på klimaområdet med en række lande. Et mål for disse

aftaler er at fremme den private sektors samarbejde om CO2-reducerende projektaktiviteter.

Herudover har eksisterende instrumenter som Ordningen for Blandede Kreditter og Business-

to-Business programmet været med til at fremme dansk deltagelse i CO2-projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biomasse-energi i Rumænien

Miljøministeriets har indgået aftaler om køb af CO2-kreditter fra en række projekter i

Rumænien. Et af de første omfattede fjernvarme fra biomasse i 5 byer i stedet for brug af olie

og gas. Projektet udnytter savsmuld og træaffald især fra skovindustrien, der ellers traditionelt

er blevet efterladt i naturen.

Projektet blev indviet i 2004 og har siden ført til betydelige reduktioner i

drivhusgasudledningen. I alt omfatter købsaftalen ca. 720.000 tons CO2, som overføres fra

Rumænien til Danmark frem til 2012.

Byerne blev forsynet med nye biomassekedler i størrelser fra 4 til 10 MW.

Distributionsnetværket blev rehabiliteret gennem blandt andet nye præisolerede fjernvarmerør

og nyt fjernvarme- og reguleringudstyr i bygningsinstallationerne. Danske virksomheder har

leveret udstyr til projektet for ca. 48 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Køb af CO2-kreditter

Et centralt sigte for Danmarks statslige indkøb af CO2-kreditter er at bidrage til regeringens

målsætning om at opfylde den danske reduktionsforpligtelse for 2008 - 2012

omkostningseffektivt, og fastholde at de statslige indkøb af CO2-kreditter kommer fra

kvalitetsprojekter med høj bæredygtighedsprofil.

Strategien skaber basis for etablering af fleksible og robuste virkemidler, således at Regeringen

løbende kan justere indkøbet af CO2-kreditter efter de givne rammer. Dette gælder særligt

vedrørende fordelingen af Danmarks reduktionsforpligtigelse på henholdsvis statslige indkøb

og kvotebelagte sektorer.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil intensivere samarbejdet om de statslige indkøb af

CO2-kreditter. Miljøministeriet vil som hidtil varetage de statslige indkøb af CO2-kreditter fra

Østeuropa. Udenrigsministeriet vil fortsat forestå de statslige indkøb af CDM-kreditter fra

udviklingslandene. Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil i fællesskab indkøbe CO2-

kreditter gennem internationale fonde, ligesom de to ministerier vil kunne gennemføre fælles

udbud.

De strategiske prioriteringer for de statslige indkøb af CO2-kreditter omfatter:

•

Miljøministeriet

Udenrigsministeriet

vil

sikre

indkøb

CO2-

kreditter i henhold til Danmarks klimastrategi og den nationale CO2-allokeringsplan.

Indkøbene vil ske omkostningseffektivt ud fra ministeriernes indgående kendskab til og

tilstedeværelse på projektmarkederne.

•

Der vil blive sikret risikospredning og fleksibilitet i indkøbet af CO2-kreditter. Afhængig af

indkøbskravets størrelse vil det direkte køb i udvalgte lande kunne suppleres med udbud og

køb via CO2-kreditbanker og fonde.

•

I udvalgte lande vil projektudvikling blive støttet strategisk med henblik på

omkostningseffektive køb af CO2-kreditter fra projekter med høj bæredygtighedsprofil.

•

Der vil blive lagt vægt på identifikation og udvikling af CO2-projekttyper, der modsvarer

danske virksomheders styrkepositioner og projektlandenes generelle teknologibehov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1 Direkte statslige indkøb af CO2-kreditter

Direkte køb i udvalgte samarbejdslande vil fortsat være en central metode til erhvervelse af

CO2-kreditter. Denne metode forventes at forblive et af de billigste instrumenter for statslige

indkøb frem til udløbet af den første forpligtigelsesperiode i 2012. Metoden omfatter

identifikation af projekter i samarbejde med værtslandenes klimamyndigheder eller via

målrettede udbud.

Indsatsen vil blive gennemført via dansk tilstedeværelse og lokalkendskab på CO2-

kreditmarkederne gennem projektkoordinatorer og danske repræsentationer. Dette vurderes at

blive fortsat vigtigere i takt med en forventelig stigende efterspørgsel efter CO2-kreditter

således at CO2-kreditmarkedet i stadig højere grad udvikler sig til et sælgers marked. Det kan

således blive fortsat vanskeligere at identificere gode CO2-projekter.

4.1.1 Projekttyper

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil efterspørge projekter inden for eksempelvis:

•

Vedvarende energi som etablering af vindmøller, udnyttelse af biomasse, solenergi,

geotermisk energi og mindre vandkraftværker.

•

Skifte fra CO2-intensive til renere brændsler, for eksempel kul til gas, kul til biomasse samt

affaldsforbrænding.

•

Energieffektivisering, herunder kraftvarmeværker, el-besparelser og bygningsisolering.

•

Reduktion af drivhusgasudledninger fra industri, eksempelvis reducerede udledninger fra

gødningsproduktion.

•

Metan opsamling, herunder lossepladsprojekter og biogasudnyttelse.

De prioriterede projekttyper vil løbende blive afstemt med de internationale forhandlinger på

området. Indsatsen vil blive tilpasset eksempelvis EU-positioner overfor specifikke

projekttyper.

For alle projekter vil det være en prioritet at fremme overførsel af miljøeffektiv teknologi, som

modsvarer projektlandets behov i forhold til bæredygtig udvikling. Inden for denne ramme vil

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet intensivere indsatsen for identifikation og udvikling af

JI- og CDM-projekttyper, der passer til danske virksomheders styrkepositioner på CO2-

markedet. Eksempler kunne være vindmølleprojekter, energieffektivisering og initiativer med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsæt i den danske energistrategi. Hensigten er at anvende JI- og CDM-indsatsen som et

energiteknologisk spredningsinstrument, herunder med udgangspunkt i regeringens redegørelse

om fremme af miljøeffektiv teknologi fra maj 2006. Indsatsen vil kunne omfatte udvikling af

nye projektmetoder, som kan bane vejen for øget integration af danske virksomheder på CO2-

markedet.

4.1.2 Samarbejdslande

Miljøministeriet vil fortsætte med direkte CO2-kreditkøb fra en bred række af østeuropæiske

lande. Samarbejdet vil blandt andet rette sig mod de lande, som udvikler sig mest effektivt i

forhold til deres Kyoto-forpligtigelser. Bulgarien, Polen og Rumænien har været hurtige til at

etablere nationale godkendelsesprocedurer, og har dermed en høj prioritering i Miljøministeriets

CO2-indsats. Rusland og Ukraine har et stort potentiale for CO2-projekter, men har endnu

ikke etableret effektive godkendelsesprocedurer.

Udenrigsministeriets samarbejde med Indonesien, Kina, Malaysia, Thailand og Sydafrika om

CDM-kreditter vil blive fortsat. Der vil endvidere blive indledt samarbejde om CDM-projekter

med Indien og Vietnam, hvor Danmark gennem et langvarigt bistandssamarbejde allerede har

et kendskab til markedet og gode samarbejdsrelationer. Danmark er til stede i alle syv lande

med ambassader, som aktivt kan deltage i identifikation af CDM-projekter, indgåelse af

købsaftaler om CDM-kreditter og opfølgning på igangværende projekter for at minimere risici.

Udenrigsministeriet vil på ad hoc basis kunne købe CDM-kreditter i andre lande end i de

primære samarbejdslande. Dette ikke mindst i tilknytning til brugen af erhvervsrettede

bistandsinstrumenter som Blandede Kreditter og eventuelle udbud.

Kredsen af samarbejdslande for direkte kreditkøb vil løbende blive justeret i forhold til de

konkrete behov for køb af CO2-kreditter, men også ud fra danske erhvervsinteresser og de

enkelte landes status i forhold til de internationale klimaforhandlinger. En afgørende faktor vil

være landenes modenhed i forhold til projektudvikling og projektgodkendelse. Det vil blive

tillagt vægt, at de fattigste udviklingslande bistås, og at de mest betydende markeder modnes.

4.1.3 Samarbejde med bistandsinstrumenter og fonde

Blandede Kreditter og indkøb af CO2-kreditter er et eksempel på synergien mellem forskellige

instrumenter, der sikrer gennemførelsen af gode udviklingsprojekter med dansk deltagelse, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtidig kan udgøre en kilde til omkostningseffektive køb af CO2-kreditter. En del projekter

med Blandede Kreditter forudses fortsat at kunne generere CO2-kreditter. Blandt disse

projekter forventes det muligt via direkte og tidlige kontakter med projektindehaverne at indgå

købsaftaler om kreditter til en pris, der honorerer kravet om omkostningseffektivitet.

Virksomhedskontakter etableret inden for rammerne af erhvervsrettede bistandsinstrumenter

som Business to Business programmet og Partnerskabsfaciliteten vil blive brugt aktivt til

identifikation af CO2-projekter. Samarbejdet vil også kunne virke omvendt, således at

instrumenterne kan anvendes til integration af danske virksomheder i udviklingen af CO2-

projekter.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), Investeringsfonden for Østeuropa (IØ) og

Eksport Kredit Fonden (EKF) vil ligeledes være samarbejdspartnere for identifikation af CO2-

projekter. De tre fonde har centrale kompetencer inden for finansiering og gennemførelse af

projekter, ligesom de har et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv og internationale

finansieringsinstitutioner. Fondenes aktiviteter i udviklingslandene omfatter projekttyper, der

bidrager til reduktion af CO2-udledninger, og som derfor kan være kanaler for

omkostningseffektive køb af CO2-kreditter.

4.3 Indirekte køb via fonde

Samarbejdet med Verdensbanken via Den Danske Carbon Fond om indirekte køb af CO2-

kreditter har fungeret tilfredsstillende, og vil derfor kunne blive videreført. Det er imidlertid

ikke givet, at Verdensbanken vil udvide aktiviteterne i perioden frem til 2012, således at

Danmark fortsat kan købe kreditter ad denne kanal. Derfor vil muligheden for statslige indkøb

gennem andre fonde eller projektudviklere løbende blive vurderet. Dette gælder både offentlige

og private fonde, herunder regionale udviklingsbanker.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet har en tæt dialog med de internationale

udviklingsbanker. Denne dialog er et godt fundament for et dansk CO2-samarbejde med

udviklingsbankerne, herunder med henblik på at minimere projektrisici. Flere af de regionale

udviklingsbanker beskæftiger sig med CO2-projekter, men særligt Den Europæiske

Udviklingsbank og Den Asiatiske Udviklingsbank synes at rumme muligheder for Danmark i

den første forpligtigelsesperiode 2008-2012. Begge banker vil forestå identifikation og

medfinansiering af CO2-projekter, ligesom gennemførelsen af projekterne vil blive fulgt tæt.

Danmark vil herved kunne få mulighed for at øge risikospredningen gennem køb af kreditter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med relativ lav risiko, samtidig med at der kan skabes synergi med de direkte statslige indkøb.

Et fælles krav for indgåelse af nye kontrakter om indirekte kreditter vil være, at fondene er åbne

for indskud fra private virksomheder, og at de gennemfører solide risikoanalyser, der dækker

både de statslige og private indskud i fondene.

4.4 Udbud

Udbud vurderes at kunne være et effektivt instrument til at tiltrække projektforslag og vil

således fortsat blive anvendt i den statslige JI- og CDM-indsats. Miljøministeriet vil fortsætte

med regionale udbud under navnet DanishCarbon. Udenrigsministeriet vil kunne gennemføre

nationale udbud i samarbejdslandene for at bibeholde eller udbygge et katalog over potentielle

projekter med dansk køb af CO2-kreditter. Anvendelsen af mere globale og eventuelt fælles

udbud vil kunne blive tilskyndet af et eventuelt øget statsligt indkøbskrav for CO2-kreditter. I

så fald vil det eksisterende udbud i Østeuropa under DanishCarbon kunne udvides.

Mulighederne for i givet fald at målrette udbuddene på eksempelvis udvalgte teknologier for at

understøtte de overordnede målsætninger for den danske JI- og CDM-indsats vil blive nøje

overvejet.

Udbud vil kunne være et instrument til at udvide eller ændre fokus på kredsen af

samarbejdslande og regioner, så disse har en større sammenhæng med de store landes

betydning i forhold til de internationale klimaforhandlinger og de globale reduktionspotentialer.

4.5 Støtte til kapacitetsopbygning og projektudvikling

Der vil fortsat blive ydet støtte til såvel private som offentlige aktører i Østeuropa og

udviklingslande for at styrke den tekniske kapacitet til udvikling og vurdering af CO2-projekter.

Denne støtte vil også rette sig mod bistand til udvikling af nye projektmetoder. Støtten vil blive

ydet strategisk med henblik på omkostningseffektive køb af CO2-kreditter og fremme af

danske virksomheders deltagelse på CO2-markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Biomasseanlæg på malaysisk palmeoliemølle

De malaysiske palmeoliemøller står tilbage med en stor mængde planteaffald, når olien er

udvundet af frugterne. Mængden af planteaffald er betydeligt større, end hvad der

miljømæssigt forsvarligt kan anvendes som gødning i plantagerne. Derfor gennemfører

palmeoliemøllerne typisk en forurenende afbrænding af hovedparten af planteaffaldet.

Dette var baggrunden for, at Danida i slutningen af 1990'erne støttede et

virksomhedssamarbejde mellem den danske virksomhed B&W Vølund og en malaysisk

virksomhed om udvikling af biomasseanlæg til palmeoliemøller. Projektet er nu gennemført,

og palmeoliemøllen har siden 2005 altovervejende produceret energi gennem afbrænding af

planteaffald i kedler udviklet af Vølund. Dette har medført et betydeligt mindre forbrug af

olie, og palmeoliemøllen udleder i dag ca. 33.000 tons CO2 mindre om året.

Udenrigsministeriet har indgået en aftale med palmeoliemøllen om køb af CO2-

reduktionerne under CDM. Dette har dels sikret at projektet blev økonomisk rentabelt for

virksomheden, dels sikret Danmark et omkostningseffektivt bidrag til opfyldelse af den

danske CO2-reduktionsforpligtelse.

Projektet er et led i den malaysiske regerings politik for fremme af vedvarende energikilder.

Udover at fremme en miljømæssig bæredygtig energiproduktion har projektet gennem

anvendelsen af en ny type kedler introduceret en ny teknologi til det malaysiske marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremme af danske virksomheders integration på CO2-markedet

Regeringen sigter mod, at danske virksomheder indtager en mere aktiv rolle som direkte købere

af CO2-kreditter og som leverandører af know-how, udstyr og kapital til CO2-projekter.

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil være en central medspiller for det danske erhvervsliv

på CO2-markedet. Ministerierne vil sikre aktiv rådgivning, information og formidling af

kontakter til danske virksomheder og interesseorganisationer med henblik på at sikre dansk

erhvervsliv en plads på CO2-markedet.

De overordnede prioriteringer og initiativer omfatter:

•

Etablering af et klimaforum og en faciliterende enhed for dynamisk kommunikation og

videndeling, inklusiv en fælles hjemmeside, informationsmaterialer og vejledninger.

Initiativerne lanceres samtidig med Danmarks CO2-allokeringplan 2008 – 2012

•

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil tilbyde rådgivning og formidle kontakter for

kvotebelagte danske virksomheder og teknologileverandører.

•

En proaktiv rådgivnings- og kommunikationsindsats vil bidrage til at sikre dansk know-

how, udstyr og teknologi en plads på CO2-kreditmarkedet.

5.1 Fremme af danske virksomheders handel med CO2-kreditter

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil bidrage til, at kvotebelagte danske virksomheder

delvist kan indfri reduktionsforpligtigelser gennem køb af CO2-kreditter, såfremt dette måtte

ønskes. Indsatsen vil omfatte informationsudveksling, vurdering af projektforslag og formidling

af kontakt mellem købere, sælgere og udviklere af CO2-projekter. Det vil være en prioritet at

formidle en sammenhængende rådgivning overfor erhvervslivet, således at danske

virksomheder sikres mulighed for et let tilgængeligt overblik over mulighederne på det samlede

CO2-kreditmarked.

372 danske virksomheder var i januar 2007 omfattet af EU's kvotelovgivning. I

forpligtigelsesperioden 2008 – 2012 vil det for de fleste danske kvotebelagte virksomheder

fortsat være en udfordring at skulle opfylde forpligtigelserne. Nogle af virksomhederne vil få

behov for fleksible og omkostningseffektive muligheder for at opfylde kvotepligten. Adgang til

en portefølje af CO2-projekter vil være en mulighed for en række af disse virksomheder til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdere om kvotepligten opfyldes bedst ved at gennemføre nye energieffektive tiltag i

virksomheden, ved at handle på EU's kvotemarked eller ved at købe kreditter fra projekter i

Østeuropa eller udviklingslande.

5.1.1 Klimaforum

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil nedsætte et klimaforum om CO2-kreditkøb med

Miljøministeriet som formand. Deltagerkredsen vil omfatte relevante offentlige myndigheder,

fonde, kvotebelagte virksomheder, interesseorganisationer og NGO’er.

Klimaforummet vil afholde informations- og koordinationsmøder regelmæssigt og efter behov.

Virksomhederne vil få adgang til at drøfte markedsmuligheder og fremføre ønsker til den

statslige JI- og CDM-indsats, ligesom den generelle udvikling på CO2-markedet vil kunne

drøftes.

Under klimaforummet vil der efter behov kunne etableres tekniske og procesfokuserede

undergrupper, hvor udveksling af detailviden kan sættes i centrum. Undergrupper kan også

etableres for at skabe et forum for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at koordinere

et CO2-tiltag.

Klimaforummet vil give Miljøministeriet og Udenrigsministeriet mulighed for at øge

fokuseringen på danske styrker i den statslige CO2-indsats. Det vil kunne drøftes, hvordan

staten kan satse på JI- og CDM-projekter inden for områder, hvor danske virksomheder kan

bidrage til projektgennemførelsen som enten købere af CO2-kreditter eller udstyrsleverandører.

Gennem en strategisk indsats opnår danske virksomheder større praktisk erfaring i CO2-

projekter, og vil på den måde kunne opbygge øget viden og kapacitet i forhold til at engagere

sig i CO2-projekter i udlandet.

Forummet vil give danske virksomheder lettere adgang til at erhverve kreditter til anvendelse

mod deres pålagte reduktionspligt i henhold til EU's kvotehandelssystem eller sælge

overskydende kreditter til det danske marked. Forummet vil derudover give danske eksportører

og investorer, der kontraherer eller selv genererer kreditter, lettere adgang til at sælge.

Foruden behovet for statslige indkøb ligger interessen for at købe kreditter først og fremmest

hos danske kvotebelagte virksomheder, der ser at en mindre leveringssikkerhed på kreditter

opvejes af lavere priser sammenlignet med priserne på EU’s kvotemarked. Et eksempel på dette

er Den Danske Carbon Fond, som en række af danske virksomheder med en betydelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduktionsforpligtigelse har investeret i.

Interessen for at sælge kreditter vil først og fremmest ligge hos udviklere af projekter, herunder

danske investorer, långivere og eksportører, der enten selv er ejere af potentielle projekter eller

på anden vis kan kontrahere kreditter gennem forretninger i udlandet. Med mindre disse

aktører har egne reduktionsforpligtigelser, vil de kunne se en interesse i let adgang til at

videresælge kreditter til danske myndigheder eller kvotepligtige virksomheder frem for at

handle med mæglere eller gennem internationale børser.

Klimaforummet vil løbende kunne skabe rum for selvstændige initiativer til udvikling af CO2-

projekter afhængig af efterspørgselsbehovet hos danske myndigheder, danske kvotebelagte

virksomheder og danske udstyrsleverandører.

5.1.2 Faciliterende enhed

Klimaforummet vil blive understøttet af en faciliterende enhed som etableres i et tæt

samarbejde mellem Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Enheden vil omfatte en

internetportal og en fælles indgang for telefoniske henvendelser.

Enheden vil være stedet, hvor virksomhederne løbende kan henvende sig for rådgivning og

spørgsmål. Enheden vil medvirke til en afdækning af virksomhedernes informationsbehov og

sikre en målrettet videnoverførsel til virksomhederne af den statslige ekspertise på CO2-

området.

Enhedens medarbejdere vil kunne gå i dialog med virksomhederne om mulighederne for

direkte og indirekte køb af CO2-kreditter. Dette omfatter eksempelvis rådgivning om risici,

godkendelseskrav og kontraktmæssige forhold. Enheden vil også kunne afdække

virksomhedernes muligheder for at sammenkoble etablering af CO2-projekter med andre

muligheder for projektstøtte.

Den oprettes en informationsplatform under den faciliterende enhed med en internet

hjemmeside indeholdende information om kreditmarkedet og Danmarks JI- og CDM-indsats

samt kontaktformidling til enhedens medarbejdere. Informationsplatformen vil omfatte et

elektronisk nyhedsnetværk, informationsfoldere, vejledninger mv. Enheden vil tilrettelægge

fælles JI- og CDM-informationstiltag i forbindelse med eksempelvis konferencer og messer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil blive tilbudt målrettede klimatræningsseminarer til relevante virksomheder. Seminarerne

vil blive udbudt som indtægtsdækket virksomhed. De vil typisk være tekniske og specifikt

møntet på virksomhedernes behov.

Den faciliterende enhed vil aktivt informere danske virksomheder om mulighederne for støtte

til eksportfremstød i relation til CO2-projekter. Der vil også kunne blive taget initiativ til

eksempelvis fælles statslig og privat deltagelse på CO2-konferencer og messer.

Den faciliterende enhed vil øge fokus på klimaprojektrådgivning i danske fonde og styrket

sammenhæng med erhvervsrettede bistandsinstrumenter. Virksomhedskontakter etableret

inden for rammerne af bistandsinstrumenter som Blandede Kreditter, Business to Business,

Investeringsfonden for Østeuropa og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene vil blive

brugt aktivt til identifikation af CO2-projekter, og staten vil aktivt markedsføre mulighederne

herfor over for de danske virksomheder.

Den faciliterende enhed vil kunne spille en vigtig rolle i forhold til at fremme danske

virksomheders deltagelse i internationale klimafonde, herunder ved de regionale

udviklingsbanker. Ved at gå forrest kan staten påtage sig en del af risikoen, og derved gøre det

mere overskueligt for virksomheder at følge efter. Regeringen vil løbende evaluere

mulighederne for indskud i CO2-fonde og dele disse erfaringer med private virksomheder for

at fremme omkostningseffektivitet og lav risiko for både staten og danske private

virksomheder. Staten vil ved indskud i CO2-kreditbanker og fonde arbejde for, at der samtidigt

sikres optioner for, at også danske virksomheder kan indskyde kapital i fondene på samme

vilkår som staten.

5.1.3 Rådgivning af danske kvotebelagte virksomheder i udlandet

Regeringen vil sikre effektiv rådgivning i udlandet relateret til danske virksomheders handel

med CO2-kreditter, herunder formidling af kontakt til sælgere og udviklere af CO2-projekter.

I Østeuropa vil Miljøministeriet være til stede med projektkoordinatorer, som vil blive støttet af

de danske repræsentationer. I udviklingslandene vil danske virksomheder blive sikret rådgivning

gennem Danmarks Eksportråd, ambassader, generalkonsulater og handelskontorer. Generel

markedsinformation vil blive formidlet omkostningsfrit. Skræddersyet rådgivning til den enkelte

virksomhed om formidling af kontakt til sælgere og udviklere af CO2-projekter vil blive tilbudt

efter gældende takster for eksportrådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske tilstedeværelse i værtslande for JI- og CDM-projekter giver mulighed for at

minimere projektrisici gennem en tæt opfølgning på projekter med danske køb af CO2-

kreditter. Dette forhold kan også omfatte danske virksomheders køb af kreditter, og derved

udgøre et vigtigt element i samspillet mellem statens og danske virksomheders køb af kreditter.

Der kan tilbydes ordninger om projektmonitorering og eksempelvis konkrete analyser af

projektrisici efter gældende takster for eksportrådgivning.

De danske repræsentationer og projektkoordinatorer kan gennem den daglige tilstedeværelse på

CO2-kreditmarkeder sikre Danmark en strategisk position, som kan bruges til at indgå i store

projekter, hvor købet af kreditter deles mellem danske virksomheder og eventuelt staten. På

denne måde kan staten lette det opsøgende arbejde for danske virksomheder, samtidig med at

der via den statslige indsats vil kunne sikres omkostningseffektive indkøb.

5.2 Fremme af dansk know-how, teknologi og kapital på CO2-markedet

Regeringen vil gennem en proaktiv rådgivnings- og kommunikationsindsats arbejde for at

dansk know-how, teknologi og kapital sikres en plads på CO2-markedet.

Den samlede værdi af danske virksomheders eksport af energiteknologi var i 2005 i

størrelsesordenen 45 mia. kr. svarende til mere end 7 pct. af Danmarks samlede eksport. Siden

2002 er eksporten af energiteknologi steget med over 30 pct., mens stigningen i den samlede

eksport i samme periode var på 3 pct. Der er således tale om en sektor med stigende betydning

for dansk eksport. 20 pct. af eksporten går til lande uden for Europa, som er potentielle

værtslande for CO2-projekter. Eksporten er først og fremmest knyttet til vindmølleindustrien,

men omfatter også energieffektivisering, kraft- og fjernvarme, olie og naturgas, elforsyning og

rådgivning. I tillæg hertil kommer en omfattende eksport af miljøteknologi inden for

eksempelvis spildevand og lossepladsteknologi.

Resultatet af klimakonferencerne i Montreal og Nairobi peger på, at teknologioverførsel til

udviklingslande bliver et stadigt vigtigere mål for det fremtidige internationale klimasamarbejde.

Med de mangeårige danske erfaringer på energi- og miljøområdet og den voksende eksport af

udstyr og tjenesteydelser har den danske ressourcebase både på kort og langt sigt et godt

udgangspunkt for at få en central placering i udviklingen af CO2-projekter. Navnlig Danmarks

Eksportråd vil gennem en aktiv indsats prioritere at etablere tilfredsstillende rammevilkår for

danske virksomheders integration på CO2-markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I takt med den øgede globalisering og stadigt større projekter har projektfinansiering fået større

betydning for salg og eksport af dansk energi- og miljøteknologi. Dette gælder også i

forbindelse med gennemførelsen af CO2-projekter. En række danske finansielle institutioner er

aktive på projektfinansieringsmarkedet og deres virksomhed vil være relevant i forhold til

udvikling af CO2-markedet og et dansk engagement.

Den danske ressourcebase vil blive inddraget i eksportfremmeindsatsen for at sikre brug af de

erfaringer, som findes hos eksempelvis ministerier og styrelser, virksomheder, erhvervslivets

interesseorganisationer,

Industrialiseringsfonden

for

Udviklingslandene

(IFU),

Investeringsfonden for Østeuropa (IØ) og Eksport Kredit Fonden (EKF).

IFU og IØ har projekterfaringer fra tæt ved 100 lande. Fondene har således et indgående

kendskab til gennemførelse af internationale projekter og til danske virksomheders

kompetencer og udviklingsbehov. I den fortsatte udvikling af den danske JI- og CDM-indsats

vil der blive draget nytte af IFUs og IØs kompetencer og erfaringer på projektmarkedet,

inklusiv fondenes mulighed for at støtte potentielle CO2-projekter med dansk deltagelse.

Også EKF har et indgående kendskab til vurdering af projektfinansiering i lande, som er

relevante i forhold til den danske JI- og CDM-indsats. Denne kompetence vil blive inddraget

aktivt.

Udenrigsministeriet (Danmarks Eksportråd) og Miljøministeriet vil i forbindelse med indsatsen

sikre, at de relevante medarbejdere har de fornødne kompetencer med hensyn til rådgivning af

danske eksportører af miljøteknologi om mulighederne for at indgå i CO2-projekter på de

respektive markeder. Der igangsættes parallelt en intensiveret dialog med IFU, IØ og EKF.

Generel markedsinformation vil blive formidlet omkostningsfrit, herunder i regi af

klimaforummet og den faciliterende enhed. Skræddersyet rådgivning til den enkelte virksomhed

om eksport af miljø- og energiteknologi vil blive tilbudt efter gældende takster for

eksportrådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Målrettet støtte til Østeuropa og udviklingslande

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil støtte udvikling af såvel private som offentlige

aktørers tekniske kapacitet til udvikling og vurdering af CO2-projekter. Formålet er at hjælpe

landene til effektivt at udvikle, vurdere og godkende CO2-projekter. Der vil blive gennemført

en intensiveret indsats til fremme af CO2-projekter i de fattigste udviklingslande.

Der vil blive sat fokus på at sikre sammenhæng og synergi mellem CO2-aktiviteterne og

Danmarks miljø- og udviklingsbistand. Samspillet mellem klimaspørgsmål og den danske

udviklingsbistand vil generelt blive vurderet og styrket med udgangspunkt i Danidas

klimahandlingsprogram fra 2005.

De overordnede prioriteringer er:

•

Fremme af overførsel af miljøvenlig teknologi og udstyr til Østeuropa og udviklingslande.

Der vil blive ydet støtte til kapacitetsopbygning af centrale aktører i udvalgte lande.

•

Der oprettes en facilitet til fremme af CDM-projekter og bæredygtig udvikling i de fattigste

udviklingslande. Fokus vil være på Afrika i tråd med den øvrige danske udviklingsbistand.

•

Der oprettes et forum for at styrke dialogen og erfaringsudvekslingen mellem staten og

NGO’er vedrørende klimaaktiviteter i udviklingslande.

6.1 Støtte til kapacitetsopbygning

Miljøministeriet og Udenrigsministeriet vil aktivt støtte klimarelateret kapacitetsopbygning af

nationale myndigheder i en snæver kreds af samarbejdslande. Denne støtte vil også rette sig

mod bistand til udvikling af nye projektmetoder.

Støtten til kapacitetsopbygning vil blive ydet i tilknytning til de direkte statslige indkøb af CO2-

kreditter. Der sigtes generelt på at hjælpe landene til at drage nytte af JI og CDM, samtidig med

at der etableres et konstruktivt samarbejde med centrale aktører til fremme af den danske CO2-

indsats. Dette også i relation til Danmarks internationale forhandlingsposition på klimaområdet.

6.2 Grøn udviklingsfacilitet

Der vil i Udenrigsministeriet blive etableret en grøn udviklingsfacilitet til målrettet at støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter, der fremmer teknologioverførsel til de fattigste lande og bidrager til en mere ligelig

fordeling af CDM-projekter. Der vil kunne ydes støtte til kapacitetsopbygning og konkret

projektudvikling. Fokus vil være på Afrika i tråd med den øvrige danske udviklingsbistand.

Støtten vil eksempelvis kunne kanaliseres gennem nationale myndigheder samt internationale

og lokale NGO’er.

Faciliteten vil bidrage til at fremme de fattigste landes muligheder for at få fordel af den

teknologioverførsel og finansiering, der kan realiseres gennem reduktion i drivhusgasudledning

eller øget optag af CO2. Gennem brug af midler fra bistandsrammen vil faciliteten fremme

udvikling og gennemførelse af mindre CDM-projekter i de fattigste udviklingslande. Fremme af

sådanne projekter vil støtte en bæredygtig udvikling gennem den forbedring af miljøet og

befolkningens levevilkår, der fremkommer ved en reduktion i udledningen af drivhusgasser, en

bedre udnyttelse af naturressourcegrundlaget og en forbedret sundhedstilstand.

Gennem faciliteten vil Danmark endvidere bidrage til at skabe større fokus på anvendelsen af

CDM som en mulig kilde til fremme af indførelsen af nye teknologier i de fattigste lande.

Faciliteten skal dermed ses i forlængelse af, at klimakonferencerne i 2005 og 2006 påpegede

behovet for en styrket indsats i forhold til teknologioverførsel og hjælp til de fattigste lande.

6.3 NGO-forum

Regeringen vil sætte yderligere fokus på klimaaktiviteter i udviklingslandene og styrke samspillet

mellem staten og private hjælpeorganisationer. Der vil blive oprettet et forum for videndeling

og erfaringsudveksling mellem statslige og private indsatser.

Udenrigsministeriet vil regelmæssigt og efter behov indbyde relevante danske private

hjælpeorganisationer (NGO’er) til koordinationsmøder. Ministeriet vil her redegøre for

aktiviteterne under den grønne udviklingsfacilitet, ligesom NGO’erne vil få lejlighed til at

informere om igangværende indsatser. Forummet vil med udgangspunkt i eksisterende

aktiviteter eller projektideer kunne koordinere fælles indsatser.

NGO-forummet vil blive nedsat i første halvår af 2007 samtidig med etableringen af den

grønne udviklingsfacilitet for støtte til CDM-udvikling i de fattigste udviklingslande.

Udenrigsministeriet vil i relation hertil udarbejde en udførlig beskrivelse af den grønne

udviklingsfacilitet omfattende konkrete målsætninger, landefokus og kriterier for Danmarks

støtte under faciliteten.