PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

Notat

Klima

J.nr. MST-311-00004

Ref. STKJE

Den 21. februar 2007

Høringsnotat vedrørende miljøministerens udkast til allokeringsplan.

Udkast til allokeringsplan og JI/CDM strategi blev sendt i høring med brev af 17. janu-

ar 2007. Høringsfristen udløb den 7. februar 2007. Transport- og energiministerens

forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter har været sendt i høring sideløbende.

Udkastene blev sendt til høring hos en bred kreds af berørte organisationer og virk-

somheder.

Miljøstyrelsen har modtaget i alt 43 høringssvar, hvoraf 17 organisationer ikke havde

nogen bemærkninger vedrørende allokeringsplanen. Det fremgår af bilag 1 fra hvilke

organisationer der er modtaget høringssvar.

Energistyrelsen har modtaget en række svar, som primært vedrører lovforslaget.

Transport- og energiministeren orienterer Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

og det energipolitiske udvalg om disse høringssvar. Dette høringsnotat kommenterer

derfor alene de høringssvar der overordnet retter sig mod allokeringsplanen.

På baggrund af høringssvarene til lovforslaget (behandlet i Energistyrelsens hørings-

notat) er der foretaget mindre rettelser i udkastet til lovforslaget. Som følge heraf er

allokeringsplanen blevet tilpasset ved at der nu gives kvoter til udvidelser af produkti-

onskapaciteten af varmeproducerende anlæg (dog kræves udvidelse med mindst 10

MW eller 20 %).

Herudover er det skønnet hensigtsmæssigt at opbløde kravet om mindst 3000 årlige

driftstimer for tildeling af kvoter til nye elproduktionsanlæg, således at der nu differen-

tieres mellem nye produktionsenheder, der har en driftstid på 1000 timer og derunder,

mellem 1000 og 1.999 og mellem 2.000-2.999 timer. En særlig overgangsregel be-

skytter anlæg, som er besluttet efter de gældende regler.

Endelig har arbejdet med kvalitetssikring af datagrundlaget medført enkelte marginale

ændringer i talmaterialet til allokeringsplanen og lovforslaget.

For yderligere informationer henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende

forslag til

Lov om ændring af lov om CO2-kvoter.

Høringssvarene vedrørende allokeringsplanen har især berørt følgende overordnende

problemstillinger:

1) Balancen mellem statens og de kvoteomfattede virksomheders indsats

2) Auktionering af kvoter og brug af provenu

3) Kvotefordelingen imellem forskellige sektorer

4) Fastsættelse af loft for brug af JI/CDM kreditter

5) Øget harmonisering indenfor EU

Det vurderes ikke, at høringssvarene rummer oplysninger eller argumenter, som ikke

var kendt i forbindelse med beslutningsprocessen i regeringen. I det følgende gen-

nemgås de ovennævnte punkter. Regeringens kommentarer er anført i kursiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 1) Balancen mellem statens og de kvoteomfattede virksomheders indsats

Danmark skal i alt reducere drivhusgasudledningerne med 13 mio. tons pr. år for at

opfylde Kyoto-forpligtelsen. Allokeringsplanen lægger op til, at staten sikrer en redukti-

on på 7,8 mio. tons (herunder nye hjemlige tiltag, sinks og kreditkøb), og at virksom-

hederne dækker 5,2 mio. tons.

Vedrørende statens JI/CDM kreditkøb anfører Danmarks Naturfredningsforening, at

kreditter udelukkende skal bruges som et supplement til en hjemlig indsats og at kun

projekter af høj kvalitet skal gennemføres. Greenpeace foreslår at statens fremtidige

kreditkøb stoppes og byrden pålægges de kvotebelagte sektorer. Omvendt fremfører

Oliebranchens Fællesorganisation at Danmark bør anvende JI/CDM kreditter maksi-

malt og Aalborg Portland at de statslige indkøb skal øges.

Mht. de nye hjemlige tiltag anfører Dansk Industri (DI) at reduktioner på 1,3 mio. tons i

de ikke kvotebelagte industrier er meget begrænset i lyset af den store udfordring, de

kvoteomfattede aktiviteter pålægges. Greenpeace foreslår også at de nye hjemlige

tiltag øges. Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd mener ikke at

de 1,3 mio tons skal medregnes i den nuværende manko-opgørelse, idet tiltagene

ikke ses beskrevet i høringsmaterialet og heller ikke umiddelbart genfindes i Regerin-

gens udspil til en energiplan.

Mht. sinks fremfører Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Det Økologi-

ske Råd i forskellig grad at CO2 optag i eksisterende skove og jorde ikke bør medreg-

nes i den danske allokeringsplan. Landbrugsrådet anfægter bl.a. at optag i jorde og

skove tillægges statens indsats og vil generelt have at staten påtager sig en langt

større del af reduktionsbyrden.

Bemærkninger:

Med allokeringsplanen har regeringen søgt at ramme en acceptabel balance mellem

statens og virksomhedernes indsats, mellem indenlandske og udenlandske tiltag, og

samtidig sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af den danske klimaforpligtelse.

På baggrund af den såkaldte indsatsanalyse og de yderligere hjemlige tiltag, der er

iværksat siden 2001, vurderer regeringen, at Danmark allerede opfylder sin sup-

plementaritetsforpligtelse i perioden 2008-12, idet Danmark allerede har gennem-

ført 2/3 af den nødvendige reduktionsindsats uden brug af kreditter (fleksible meka-

nismer).

Regeringen kræver, at alle JI- og CDM-projekter er godkendt i henhold til de inter-

nationale standarder herfor, d.v.s. Kyotoprotokollen og de beslutninger, der er truf-

fet i medfør af denne. FN- godkendelserne vil sikre, at klimaprojekterne er miljø-

mæssigt additionelle, d.v.s. at de medfører en reel reduktion i udledningen af driv-

husgasser.

Ift. de tidligere planlagte kreditkøb i 2008-9, er der med allokeringsplanen truffet

beslutning om at reducere indkøbene fra 400 mio. kr. til 200 mio. kr. og i stedet

anvende de overskydende 200 mio. kr. til delvist at finansiere ny hjemlige tiltag i de

ikke-kvotebelagte sektorer.

Allokeringsplanen lægger op til at reducere udledningen med 1,3 mio. tons gennem

nye indenlandske tiltag. En analyse af virkemidler i de ikke-kvoteomfattede sektorer

har vist at sådanne tiltag kan gennemføres til omkostninger, der er lavere end den

forventede fremtidige kvotepris. Når det omkostningseffektive reduktionspotentiale

uden for de kvotebelagte sektorer er relativt begrænset skyldes det den i forvejen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

høje afgiftsbelastning i husholdnings- og transportsektorerne. Virkemiddelrapporten

vil blive offentliggjort og fremsendt til EU Kommissionen sammen med allokerings-

planen. De konkrete nationale miljø- og energitiltag vil blive besluttet i forbindelse

med opfølgningen på Energistrategi 2025.

CO2-optag i skove og jorder er inkluderet i den danske allokeringsplan idet regerin-

gen har lagt vægt på at opfylde Danmarks ambitiøse reduktionsforpligtelse på en

omkostningseffektiv måde. For at medregne dette CO2-optag skal der etableres et

overvågningssystem, og der introduceres nogle usikkerheder i klimaregnskabet.

Staten påtager sig omkostningerne og risiciene i den forbindelse, hvorfor det er

naturligt at optaget medregnes som statens indsats.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i allokeringsplanen.

Ad 2) Auktionering af kvoter og brug af provenu

Geenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Dansk Tex-

til & Beklædning anfører specifikt at allokeringsplanen skal gøre brug af statens

mulighed for at sælge eller auktionere 10 % af det totale antal kvoter.

Dansk Textil & Beklædning opfordrer til at auktioneringsprovenuet bruges til at lette

CO2 afgiften af hensyn til de ikke kvoteomfattede virksomheders konkurrenceevne.

Andre høringsparter, herunder Landbrugsrådet, argumenterer ligeledes for afskaf-

felsen af den danske CO2 dobbeltregulering. Greenpeace, Danmarks Naturfred-

ningsforening og Det Økologiske Råd foreslår auktioneringsprovenuet brugt som

medfinansiering for at sikre omstillingen til en dansk energifremtid uden brug af

fossile brændsler.

Bemærkninger:

Auktionering af en andel af den samlede kvotemængde ville reducere antallet af

kvoter, som kan uddeles gratis til virksomhederne. Dermed forøges de kvotebelagte

virksomheders omkostninger til reduktionstiltag eller indkøb af kreditter og kvoter.

Det kan have betydning for virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til virksom-

heder i andre lande. Ti europæiske lande lægger op til at auktionere og ca. halvde-

len af dem forventes at auktionere over 1% af deres kvoter. De øvrige lande forven-

tes ikke at benytte auktionering af kvoter. Idet Danmark har påtaget sig en af de

højeste reduktionsforpligtelser, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at belaste virk-

somhedernes konkurrenceevne ved at reducere i tildelingen af gratiskvoter.

Mht. dobbeltreguleringen er der ikke i regi af allokeringsplanen taget beslutning om

at lempe CO2 afgiften på el, men behovet for justeringer af afgifterne på energi og

CO2 undersøges af et udvalg under Skatteministeriet.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i allokeringsplanen.

Ad 3) Kvotefordelingen imellem forskellige sektorer

Den valgte kvotetildeling til de forskellige sektorer anfægtes af adskillige høringspar-

ter. Specielt anføres hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til virk-

somheder i andre lande (f.eks. af Oliebranchens Fællesrepræsentation, Kalk- og

Teglværksforeningen Aalborg Portland og Rockwool). Dansk Industri fremhæver at

principperne for tildeling af kvoter til nye anlæg, bør modsvare niveauet i det øvrige

EU. Dansk Energi fremhæver at alt imens det accepteres at energisektoren skal gå

foran, er det nødvendigt at kvotetildelingen øges af hensyn til konkurrenceevnen. Om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendt fremfører Greenpeace at tildelingen til elsektoren (tillige med industri og off-

shore sektoren) bør beskæres.

Bemærkninger:

Regeringen fremlægger en national allokeringsplan, som i vidt omfang tager hen-

syn til virksomhedernes konkurrenceevne. Konkurrencen med virksomheder uden-

for EU er en af de væsentligste årsager til, at der tildeles gratis kvoter. Kvotesyste-

met er konstrueret med henblik på at undgå konkurrenceforvridning mellem euro-

pæiske virksomheder.

I 2005 har det vist sig, at de kvotebelagte sektorer samlet set fik tildelt flere kvoter

end de havde behov for, såvel i Danmark som på europæisk plan. Hvis der "overal-

lokeres" falder kvoteprisen mod nul og systemet fungerer ikke. For at undgå overal-

lokering for perioden 2008-12 har EU Kommissionen i sin afgørelse af 29. novem-

ber 2006 vurderet de andre landes allokeringsplaner og strammet kvotetildelingen i

9 ud af 10 planer. Vi har i Danmark rettet ind efter det fælles niveau kommissionen

således har angivet. Derfor er der ikke tildelt flere kvoter end sektorernes samlede

verificerede udledninger i 2005.

Sektorerne er forskellige både med hensyn til konkurrencen fra udlandet - og der-

med deres muligheder for at tage højere priser - og deres muligheder for at reduce-

re udledningen. Derfor behandles de ikke ens. Hensigten med forskelsbehandlin-

gen er at fordele den økonomiske byrde mere ligeligt. Elsektoren får tildelt en lavere

andel af kvotegrundlaget end de øvrige sektorer, fordi sektoren i høj grad forventes

at have mulighed for, at overvælte kvoteprisen i elprisen og dermed tjene penge på

kvotesystemet. Der er ingen sammenhæng mellem kvotetildelingen i Danmark og

de stigende elpriser. Elpriserne fastsættes på et internationalt marked, hvor elpri-

serne vil stige, hvis kvoteprisen stiger. Elproducenterne i hele Europa har fået en

gevinst fordi elpriserne er steget. De øvrige medlemsstater har også i vid udstræk-

ning tildelt relativt færre kvoter til elproducenterne end til andre øvrige virksomhe-

der.

Principielt er det ikke miljømæssigt hensigtsmæssigt at tildele kvoter til nye anlæg,

men når andre lande gør dette, vil det skade virksomhedernes konkurrenceevne,

hvis Danmark går enegang. Medlemslandene benytter meget forskellige tildelings-

kriterier til produktionsudvidelser og etablering af nye anlæg. Det kan nævnes, at

der i Danmark generelt tildeles kvoter ift den bedste tilgængelige teknologi. Desu-

den er tildelingen til eksempelvis kraftværker uafhængig af det anvendte brændsel.

I visse andre lande, som eksempelvis Tyskland, tildeles flere kvoter til kulkraftvær-

ker end til gasfyrede kraftværker. Dette er miljømæssigt uhensigtsmæssigt, idet det

giver incitament til at bygge anlæg med en høj drivhusgasudledning.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i allokeringsplanen.

Ad 4) Fastsættelse af loft for brug af JI/CDM kreditter

Dansk Industri, Aalborg Portland og DONG Energy understreger at loftet for brug af

JI/CDM kreditter bør fastsættes til det maksimalt mulige og sidstnævnte endvidere at

elsektoren bør tildeles et højere loft end foreslået. Omvendt fremhæver NOAH at ef-

tersom de kvoteomfattede anlæg kan dække 98% af deres forventede kvotebehov

med gratiskvoter og køb af kreditter, er der intet incitament til energibesparelser eller

omlægning til renere energikilder. For synspunkter angående konstruktionen af de

enkelte lofter henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger:

Jf. regeringens klimastrategi skal overholdelse af Danmarks Kyoto-forpligtelse ske

med udgangspunkt i en omkostningseffektiv indsats. Virksomhedernes mulighed for

at købe kreditter bør derfor ikke begrænses unødigt.

Sammen med EU Kommissionens afgørelser af 29. november 2006 af 10 med-

lemslandes allokeringsplaner for 2008-12, offentliggjorde EU Kommissionen en

meddelelse, som bl.a. beskriver, hvordan medlemsstaterne kan beregne den mak-

simale kvotetildeling og det maksimale loft for de kvoteomfattede anlægs brug af

JI/CDM kreditter, som vil kunne godkendes af EU Kommissionen. Loftet i alloke-

ringsplanen er det maksimale som EU Kommissionen forventes at kunne godken-

de.

Loftet differentieres således at elsektoren, som skal reducere mest, får et højere loft

end andre sektorer. Loftet fastsættes individuelt for at give hver enkelt virksomhed

sikkerhed for at kunne anvende en bestemt mængde kreditter.

Med denne fastsættelse af loft gives virksomhederne mulighed for stort set selv at

vælge, hvordan de vil opfylde deres behov for kvoter ud over, hvad de får tildelt gratis

af staten. Behovet kan opfyldes gennem egne reduktioner i drivhusgasudledningen

eller ved at købe CO2-kvoter eller JI/CDM kreditter. Skulle nogle virksomheder have

købt for mange kreditter kan disse sælges på markedet. Markedet kan således selv

løse problemerne med udnyttelse af loftet gennem køb og salg af kvoter.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i allokeringsplanen.

Ad 5) Øget harmonisering indenfor EU

Flere høringsparter fremhæver behovet for større lighed mellem den danske alloke-

ringsplan og andre landes allokeringsplaner. Dansk Energi opfordrer regeringen til at

lægge vægt på at reglerne for såvel eksisterende som nye anlæg harmoniseres i

fremtidige klimaaftaler, således at konkurrencevilkårene bliver lige og f.eks. nye anlæg

bliver placeret, hvor der er behov. Endvidere mener Dansk Industri, at der bør ses på

en evt. undtagelse af mindre anlæg i forbindelse med den kommende revision af kvo-

tedirektivet.

Danmarks Vindmølleforening og Vindmølle Industrien anfører at uddelingen af gratis-

kvoter til forurenende el-produktion virker konkurrence forvridende i forhold til f.eks.

vindkraft og opfordrer regeringen til at arbejde for at uddelingen af gratis-kvoter afskaf-

fes snarest muligt i EU og i Danmark.

Bemærkninger:

En fuld harmonisering af allokeringsplanerne kræver en direktivændring, hvilket det

ikke har været muligt at nå inden fastlæggelsen af allokeringsplanerne for 2008-12.

Kommissionen er for nylig kommet med en evaluering af kvotesystemet, som må for-

ventes at munde ud i, at Kommissionen kommer med et ændringsforslag til kvotedi-

rektivet.

Kommissionen har dog allerede bl.a. gjort en indsats for at presse de store med-

lemsstater til at inkludere flere anlægstyper under kvotesystemet, for dermed at

opnå en mere ensartet dækning i de enkelte lande. Danmark har, ligesom i perio-

den 2005-07, valgt at anvende EU-Kommissionens fortolkning af, hvilke produkti-

onsenheder der er omfattet af kvotereguleringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har kommissionen undladt at godkende en række allokeringsplaner, som

havde overallokeret, og presser på den måde et mere ensartet allokeringsniveau

igennem.

Men der er stadig væsentlige elementer i kvotesystemet som ikke er harmoniseret,

såsom tildelingskriterier til nye anlæg, auktioneringsgrader og loft for virksomheder-

nes benyttelse af JI/CDM kreditter m.v. Danmark vil arbejde for større harmonise-

ring af kvotesystemet fremover, efter 2012.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i allokeringsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Udkast til JI/CDM strategi, allokeringsplan og det tilhørende forslag om ændring af

kvoteloven blev den 17. januar 2007 sendt i høring hos nedenstående parter. Driftsle-

derne for de berørte produktionsenheder blev samtidigt hermed orienteret om hørin-

gen og om, at allokeringsplanen samtidigt med høringsudsendelsen blev lagt ud på

Miljøstyrelsens hjemmeside:

www.mst.dk,

og at lovforslaget samtidigt blev lagt ud på

Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk og på Høringsportalen. Det fremgår med

fed skrift og kursiv,

hvem Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra.

Eksterne høringsparter

Aalborg Portland

Advokatrådet - Advokatsamfundet

AI-Rådet

Altinex Oil Denmark A/S

Amerada Hess Aps.

Affald Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Asfaltindustrien

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Decentral Kraft-

varme

Bureau Veritas Quality International,

BVQI

CO-industri

Danisco

Danish Offshore Industry (Jens Holst-

Nielsen)

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks jordbrugsforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Vindmølleforening

Dansk Energi

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Fjernvarme

Danak

Dansk Gartneri

Dansk Gasteknisk Center (DGC)

Dansk Handel & Service

Dansk Industri

Dansk Landbrug

Dansk Standard

Dansk Textil og beklædning

Danske Kraftvarmeværker

Danske Fjernvarmeværkers Forening

Denerco Oil A/S (opkøbt af Altinex)

Det Økologiske Råd

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Århus Universitet (tidl. Danmarks Jord-

brugsforskning)

Det Norske Veritas, DNV

DONG Energy A/S

Dong E&P

Elsparefonden

Foreningen af Bioteknologiske Industri-

er i Danmark

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Foreningen af Registrerede Reviso-

rer (FRR)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI)

Foreningen for Slutbrugere af Energi

Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer

Forskningscenter Risø

Fællessekretariatet for Hovedstadsregi-

onens Naturgas I/S (HNGN) og Natur-

gas Midt-Nord (MN)

Greenpeace Danmark

Hess ApS

HNG

HTSi

Haldor Topsøe

Håndværksrådet

Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Indu-

stri

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Investeringsfonden for Udviklingslande-

ne (IFU)

Investeringsfonden for Østlandene (IØ)

IT-Branchen

Kalk- og Teglværksforeningen

KTO - Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte

Landbrugsraadet

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LLoyd

Maxit

Mærsk Olie og Gas AS

Naturgas Fyn

Naturgas Midt-Nord

Netværket for økologisk folkeoplys-

ning (Øko-net)

NOAH

Nordjysk Elhandel A/S

NSOC-D (North Sea Operators Com-

mittee – Denmark)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksport Kreditfonden (EKF)

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Organisationen for Vedvarende Energi

Realkreditrådet

RenoSam

Rockwool

SDE - Sammensluttede Danske Energi-

forbrugere

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer

Statoil A/S

Vattenfall

Vindmølleindustrien

WWF Verdensnaturfonden

UNEP Risø

92-gruppen

Interne høringsparter

Ankenævnet på Energiområdet

Datatilsynet

Danske Regioner

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energitilsynet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finansministeriet

Finansrådet

Forbrugerrådet

Frederiksberg Kommune

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

/MOVIA

Justitsministeriet

Kommunernes Landsforening (KL)

Konkurrencestyrelsen

Københavns Kommune

Miljøklagenævnet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Rigsrevisionen

Skatteministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

Statsministeriet

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Ålborg Kommune

Århus Kommune