|
                                                                                                                               21. marts 2007
                                                                                                                               MINFF/
Notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionen har ved SANCO/00093/2007 fremsat forslag om ændring af Rådets Direktiver 86/362/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i korn og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager.
Det forventes, at forslaget bliver sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed den 26. og 27. marts 2007.
Forslaget er en del af EU´s pesticidprogram, der om nogle år skal munde ud i en fuldstændig regulering af samtlige pesticider i Fællesskabet. Kommissionen kan på baggrund af nye brug/anvendelser og nye data fremsætte forslag til grænseværdier.
Generelt finder man fra dansk side, at det er en fordel at have fælles grænseværdier for pesticidrester i EU. Forslaget fastsætter en række grænseværdier, der samlet set skønnes at påvirke sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt.
Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget, idet man:
· Arbejder for at grænseværdierne fastsættes så lavt som muligt under hensyntagen til god landbrugsmæssig praksis og en sundhedsmæssig vurdering.
· Accepterer eventuelle justeringer i forslaget under forudsætning af, at de vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
21. marts 2007
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om ændring af Rådets Direktiver 86/362/EØF og 90/642/EØF for så vidt angår maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i korn og visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager
SANCO/00093/2007
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for aktivstofferne azoxystrobin, fenithrotion, hexachlorobenzen, ioxynil, quinoxyfen, pendimethalin og trifloxystrobin. Forslaget fastsætter en række grænseværdier, der samlet set skønnes at påvirke sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt.
Baggrund    Â
Kommissionen har ved SANCO/00093/2007 fremsat forslag til fastsættelse af EU-maksiÂmalÂÂgrænseværdier (MRL maximum residue level) for aktivstofferne azoxystrobin, fenithrotion, hexachlorobenzen, ioxynil, quinoxyfen, pendimethalin og trifloxystrobin.
Forslaget er fremsat med hjemmel i:
Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure (1999/468/EF art. 5) i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
Forslaget er sat på dagsordenen til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 26.-27. marts 2007.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
                    Â
Formål og indhold
Forslaget er en del af EU´s pesticidprogram, der om nogle år skal munde ud i en fuldstændig regulering af samtlige pesticider i Fællesskabet. Kommissionen kan på baggrund af nye brug/anvendelser og nye data fremsætte forslag til grænseværdier.
Der foreslås nye maksimalgrænseværdier for følgende aktivstoffer: azoxystrobin, fenithrotionioxynil, quinoxyfen, pendimethalin og trifloxystrobin på baggrund af nye eller ændrede brug af disse stoffer. For de fleste aktivstof-afgrøde kombinationer ændres grænseværdierne fra den laveste analytiske detektionsgrænse, LOD, da aktivstoffet ikke tidligere har været anvendt på den pågældende afgrøde, til et højere niveau fastsat ud fra restforsøg.
For stoffet hexachlorobenzen fastsættes der en ny grænseværdi for græskarkerner på baggrund af oplysninger om, at stoffet kan forekomme i fødevarer pga. miljøforurening. Der er således ikke tale om en godkendt anvendelse af stoffet, og for alle øvrige afgrøder fastsættes grænseværdien på LOD.
For de afgrøder, hvor stofferne ikke finder anvendelse, eller hvor der mangler data, eller hvor indholdet ikke overstiger LOD, fastsættes maksimalgrænseværdien på LOD.
Kommissionen vurderer, at de foreslÃ¥ede grænseværdier for det maksimale restÂindhold er sundhedsmæssigt acceptable efter de retningslinier, som er fastlagt af Verdenssundheds-organisationen WHO. Ved vurderingen er der taget hensyn til ADI (acceptabel daglig indtagelse hele livet) og ARfD (akut reference dosis), samt GAP (god landbrugsmæssig praksis).
Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet vurderer, at der ikke er sundhedsmæssige problemer med hverken det kroniske eller det akutte indtag ved de i direktivet foreslåede grænseværdier.
Der gøres opmærksom på, at de foreslåede grænseværdier vil kunne ændres i løbet af forhandlingerne på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Danmark stemmer i overensstemmelse med regeringens holdning om, at fødevarer bør indeholde så få kemiske stoffer som muligt og at grænseværdierne fastsættes så lavt som muligt under hensyntagen til en sundhedsmæssig vurdering og god landbrugsmæssig praksis.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Lovgivningen vedrørende pesticidrester i fødevarer er fastsat i bekendtgørelse nr. 375 af 28. april 2006, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1162 af 24. november 2006 om ændring af bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer, der indeholder nationale grænseværdier samt gennemfører EU-direktiver på området. Forslaget kan implementeres ved ændring af nævnte bekendtgørelse.
Konsekvenser
Fødevarestyrelsen vurderer, at de i forslaget foreslÃ¥ede maksimalgrænseværdier for aktivstofferne er sundÂhedsÂmæssigt acceptable. En vedtagelse af forslaget skønnes derfor at bevare beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget har ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet
Høring
Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. juni 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).
Fødevarestyrelsen har d. 8. marts 2007 modtaget følgende bemærkning fra Kost & Ernæringsforbundet:
Kost & Ernæringsforbundet mener, at fødevarer skal være fri for aktiv-stoffer, hvorfor rådet opfordrer til, at der arbejdes for dette. Kost & Ernæringsforbundet støtter op om at grænseværdierne ændres, såfremt der føres en meget stram kontrol.
Det er højt prioriteret fra dansk side at fremme EU's pesticidprogram, hvorefter alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som leder til fastsættelse af en grænseværdi for restindholdene i fødevarerne. EU's pesticidprogram er derfor et vigtigt element i beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Det er positivt, at der foretages en stadig justering af fastsatte grænseÂværÂdier, nÃ¥r der opnÃ¥s ny viden om sundhedsmæssige vurderinger eller om nye anvenÂdelser. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable, og sÃ¥fremt der ikke er indtagsproblemer med de foreslÃ¥ede grænseværdier.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.