EU-Koordination

J.nr. DEP 340-00001

Ref. asnie

Den 19. april 2007

 

 

 

   

     

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

Kommissionens forslag til miljømærkekriterier for produktgruppen varmepumper under EU’s miljømærkeordning (Blomsten).

 

Kommissionens forslag indeholder kriterier for tildeling af EU’s miljømærke til varmepumper, der kan koncentrere energien i luft, jord eller vand til brugbar varme til rumopvarmning. Kommissionen foreslår gyldighed i tre år.

 

Forslaget har hjemmel i art. 6, stk. 1 miljømærke forordningen (1980/2000).

Forslaget har været drøftet i en arbejdsgruppe under Kommissionen og i EU’s miljømærkenævn. Det er uvist om der vil være flertal for forslaget.

 

Der skal stemmes om forslaget den 26. april 2007 ved forskriftprocedure.

 

Forslaget skønnes ikke at have administrative eller statsfinansielle konsekvenser. Overordnet, vurderes forslaget påvirket beskyttelsesniveauet positivt.

 

Regeringen agter at stemme imod forslaget medmindre, der kan opnås tilslutning til, at deca-BDE ikke må anvendes i varmepumper mærket med Blomsten og at det dokumenteres, at kriterierne kun omfatter op til den bedste tredjedel af markedet.

 

Danmark mener således ikke, at Kommissionen har redegjort godt nok for, at det kun er de bedste varmepumper, der kan miljømærkes. Især for de populære luft-til-luft varmepumper, der sælges via byggemarkeder mm. er det vurderingen, at kravene ikke er skrappe nok. Dermed kan der sås tvivl om Blomstens troværdighed. Desuden tillader Kommissionens forslag, at flammehæmmeren deca-BDE kan anvendes i et miljømærket produkt, hvilket Danmark er imod. Danmark har anlagt annullationssøgsmål mod Kommissionen ved EU-domstolen pga. vedtagelsen af Kommissionsbeslutning (2005/717/EF) om at undtage deca-BDE fra RoHS direktivets (2002/95/EF) anvendelsesforbud. Danmark finder ikke, at Kommissionen har dokumenteret, at der mangler brugbare alternativer, og der er stadig udeståender omkring deca-BDE’s miljøfarlighed.

 

 

Med venlig hilsen

Annette Schneider Â