EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 330
Offentligt

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1164

Referat af 29. Europaudvalgsmøde

onsdag den 2. maj 2007, kl. 9.30

Til stede: Jens Kirk (V), fungerende formand, Gudrun Laub (V), Martin Hen-

riksen (DF), Svend Auken (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard

(SF), Rune Lund (EL).

Jens Kirk fungerede som formand.

Desuden deltog finansminister Thor Pedersen, fødevareminister Hans Christi-

an Schmidt og justitsminister Lene Espersen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2798 (økonomi- og

finansministre) den 8. maj 2007

Finansministeren:

Alle sagerne forelægges i dag til orientering.

Dagsordenspunkt 2e vedrørende finansiering og organisering af IASB

er udgået.

Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de aktu-

elle notater.

1. Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2008

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 277, side 1039 (seneste behandling i EUU 23/3-07)

Finansministeren:

Kommissionen vil på mødet fremlægge sit foreløbige

forslag til EU’s budget for 2008. Kommissionen forventes at offentliggøre

forslaget i morgen, og vi har endnu ikke set det.

Forslaget om 2008-budgettet vil være baseret på aftalen om de finan-

sielle perspektiver for 2007-2013.

Rådet fastlagde den 27. marts en række politiske prioriteter for 2008-

budgettet, som også blev forelagt Europaudvalget. Nøgleordene er bl.a. bud-

getdisciplin, realistisk budgettering – især i forhold til landbrugs- og struktur-

fondsmidler – samt effektiviseringer af EU’s administration. Regeringen støt-

ter disse prioriteringer.

Jeg vil holde Europaudvalget orienteret om sagen og indhente et man-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1165

dat forud for Rådets 1. læsning af budgetforslaget, som finder sted den 13. juli

2007.

2. Finansielle tjenesteydelser

a) Hedgefonde

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0686

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2006) 0686 – bilag 1 (grundnotat af 21/12-06)

Udvalgsmødereferat:

(06) side 693 (seneste behandling i EUU 18/1-07)

Finansministeren:

På det kommende møde forventer jeg, at vi vedtager råds-

konklusioner om hedgefonde.

Hedgefonde bidrager på flere måder positivt til kapitalmarkedet, de

kan bl.a. øge likviditeten, reducere markedsimperfektioner og forbedre pris-

dannelsen. Men det er muligt, at hedgefondes aktiviteter kan påvirke stabilite-

ten i det finansielle system enten gennem bankers investeringer i og lån til

dem eller via markedet i øvrigt.

I udkastet til rådskonklusioner beder Rådet bl.a. Kommissionen om at

undersøge nærmere, hvordan hedgefonde kan påvirke stabiliteten, og om at

overveje, om der er behov for EU-regulering af de fonde, der i dag er under-

lagt national lovgivning, og som henvender sig til den brede offentlighed.

I Danmark har vi allerede regler om transparens for de hedgeforenin-

ger, der henvender sig til den brede offentlighed, for at sikre investorbeskyt-

telse.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

Svend Auken

betegnede det som mærkeligt, at man nærmest lovpriste

hedgefondene, mens hasardspil er forbudt i de fleste EU-lande for at beskytte

spillerne. Når man spiller poker, ved man i det mindste, hvor mange jetoner

man skyder ind, hvorimod der ikke er den samme begrænsning på, hvor meget

man kan tabe, når man investerer i hedgefonde. Derfor opfordrede han fi-

nansministeren til at få armene ned i sin begejstring over hedgefondene.

Finansministeren

mente ikke, det var så nemt at få armene ned, når

man talte om hedgefonde, men at sætte penge i hedgefonde er spekulation, og

hvis man spekulerer, risikerer man at miste alle sine penge. Det drejer sig om

at få en fælles definition af hedgefonde, idet der i andre lande er en bredere

opfattelse af, hvad det er.

Svend Auken

erkendte, at man risikerer at miste alle sine penge, hvis

man spekulerer, men problemet med hedgefonde er, at man ikke altid ved,

hvor mange penge man risikerer at miste, idet hedgefondene gearer investe-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1166

ringerne. Derfor bør man skabe gennemsigtighed på europæisk plan.

Svend Auken pegede på, at hedgefondene er off shore virksomheder.

Ved den undersøgelse, der er lavet, har hedgefondenes direktører siddet med,

hvilket Svend Auken sammenlignede med at sætte mafiaen til at laver krimi-

nalitetsbekæmpelse i finanssektoren. Derfor syntes han godt, den danske rege-

ring kunne være lidt mere kritisk. Han pegede på, at når finanskrisen i år 2000

fik et så gigantisk omfang, hang det sammen med hedgefondene.

Finansministeren

gav Svend Auken ret i, at hedgefondene opererer

uden for EU’s område – altså er en slags off shore virksomhed i et globaliseret

marked – men gentog, at i første omgang vil man prøve at få en fælles defini-

tion af, hvad hedgefonde er, og så se på, hvordan man sikrer så stor gennem-

sigtighed, som det nu engang er muligt.

b) Hvidbog om forbedring af EU´s indre marked –

reguleringen for investeringsfonde

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0686

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2006) 0686 – bilag 1 (grundnotat af 21/12-06)

Udvalgsmødereferat:

(06) side 693 (seneste behandling i EUU 18/1-07)

Finansministeren:

Jeg forventer også, at vi på det kommende møde vedtager

rådskonklusioner, der vedrører investeringsfonde, herunder særligt formuefor-

valtning.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens tilgang om at modernisere

reglerne om formueforvaltning ved i første omgang at foretage nogle tekniske

tilpasninger af det eksisterende direktiv.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen endvidere til at under-

søge nærmere, om der er behov for fælleseuropæiske regler i forhold til salg af

andele i de investeringsforeninger, der i dag er underlagt national lovgivning.

Tanken bag er at sikre, at reglerne fremmer det indre marked for fi-

nansielle tjenester ved både at reducere omkostningerne og forbedre rammer-

ne for grænseoverskridende transaktioner.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

c) Aldring og finansielle markeder

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Finansministeren:

Formandskabet lægger op til, at der vedtages rådskonklu-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1167

sioner om udfordringer for de finansielle markeder som følge af aldringen af

den europæiske befolkning.

I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til – i fællesskab med

den finansielle sektor – at arbejde på at bevidstgøre forbrugerne om vigtighe-

den af pensionsopsparing også i lyset af den stigende levetid.

Rådskonklusionerne lægger endvidere op til, at medlemslandene kan

opfordre den finansielle sektor til at fremme den konkrete rådgivning af kun-

der i valget mellem de ofte komplicerede pensionsprodukter.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Rune Lund

syntes, det lød fint nok, når man nu promoverer privat

pensionsopsparing, at medlemslandene i fællesskab vil bevidstgøre forbruger-

ne om vigtigheden af pensionsopsparing, men foreslog finansministeren at slå

til lyd for generelt højere ydelser inden for velfærdssystemet. Det ville falde

godt i tråd med, at regeringen aktivt vil promovere flexicuritymodellen.

Svend Auken

sagde, at det system, hvorefter folk ikke betaler skat af

pensionsopsparingen i de erhvervsaktive år, mens pengene tjenes, men til

gengæld betaler skat, når pengene udbetales i pension, er et udmærket system,

men nu er der kommet en dom, der underminerer det system, idet pensions-

midlerne skal kunne placeres frit. Det indebærer, at kontrolmulighederne er

ringere, når det drejer sig om at kontrollere, at der rent faktisk betales skat af

pensionen. Han ville ikke opfordre finansministeren til at kritisere den konkre-

te dom, men at gå ind for, at regelsættet bliver klart, således at Domstolen

ikke er overladt til at fortolke meningen med traktaten. Og landene må til-

skyndes til at lave ordninger, som ikke belaster statsfinanserne eller giver

anledning til uretfærdigheder, ligesom de må tilskyndes til at lave ordninger,

hvorefter det er pensionen, der bliver beskattet.

Svend Auken havde forstået, at man nationalt kunne lave regler, som

ophæver dommens virkninger, men det er bedre at lave et totalt klart regelsæt,

således at man har sikkerhed for, at pengene ikke beskattes ved indbetalingen,

men til gengæld beskattes, når pengene udbetales i form af pensioner.

Finansministeren

svarede Rune Lund, at han ikke mente, man løste

aldringsproblemet ved at øge de sociale udgifter.

Det optimale må være den model, som Svend Auken er inde på, nem-

lig at staten får sin andel, når pensionen udbetales til borgerne. Derfor burde

man i virkeligheden præmiere de lande, der indfører en sådan ordning.

Med hensyn til Domstolen har det historiske forløb været, at i begyn-

delsen håndterede man sagerne i små, beskyttede lommer, men nu er det indre

marked begyndt at virke også på pensionsområdet, og hvor Domstolen tidlige-

re vurderede ud fra en helhedsbetragtning af skattesystemet i det pågældende

land, ser Domstolen nu mere på, om der er et åbent marked for indbetalinger

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1168

til pension. Her bør man hjælpe Domstolen ved at indføre et mere præcist

regelsæt. Det må være i vor interesse.

Når regeringen er klar med sine overvejelser, vil den præsentere Fol-

ketinget for et lovforslag, der sikrer samhørigheden mellem fradragsret og

beskatning ved udbetaling af pension.

Svend Auken

var glad for, at det blev sagt, at det gælder om at få

lavet et regelsæt, der er klart, og så skal man tilskynde landene til at lave et

system som det, vi kender. Han tilføjede, at så kan man altid nationalt tage

stilling til de fordelingspolitiske spørgsmål, om der skal være lofter osv.

d) Lamfalussy-processen

Statusrapport fra den interinstitutionelle

overvågningsgruppe og Kommissionen

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

(041) side 367 (seneste behandling i EUU 3/12-04)

Finansministeren:

Formålet med den såkaldte Lamfalussy-proces er bl.a. at

skabe større gennemsigtighed og effektivitet vedrørende udformningen af

direktiver og forordninger på det finansielle område.

På det kommende møde forventer jeg en orientering om erfaringerne

med processen og orientering om væsentlige forslag til yderligere forbedrin-

ger på baggrund af en evalueringsrapport.

For at opnå høj kvalitet i reglerne i EU og i de enkelte medlemslande

understreger rapporten vigtigheden af, at nye initiativer fokuserer på centrale

og nødvendige ændringer. Vi er enige i, at regler uden for det egentlige formål

eller regler, der ikke er helt nødvendige, skal undgås.

I rapporten fremhæves også, at der skal fastlægges realistiske tidsfri-

ster for delelementerne i lovgivningsprocessen.

Fra dansk side støttes denne tilgang. Det er vigtigt, at der er realistiske

tidsfrister i hele processen, således at alle parter – herunder også Folketinget –

får tilstrækkelig tid til at behandle forslag til nye EU-regler.

Udg.

e) IASB – finansiering og organisering

Statusrapport fra Kommissionen

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 1692 (seneste behandling i EUU 30/6-07)

Finansministeren:

Punktet er udgået.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1169

3. Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for

2007

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den

8. maj 2007, men forventes behandlet på et kommende

rådsmøde

SEK (2007) 0483

Rådsmøde 2798 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Finansministeren:

I ændringsforslaget foreslår Kommissionen at indbudget-

tere et overskud fra EU-budgettet for 2006 på godt 1,8 mia. euro som indtæg-

ter på 2007-budgettet. Overskuddet skyldes både lavere udgifter og større

indtægter end budgetteret. Der er tale om en procedure, der også er kendt fra

tidligere år.

De ekstra indtægter på 1,8 mia. kr. vil reducere medlemslandenes

bidrag i 2007 tilsvarende. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. Det

betyder, at indbudgetteringen af de 1,8 mia. euro isoleret set vil reducere det

danske EU-bidrag i 2007 med knap 300 mio. kr.

Rune Lund

spurgte, om der kun er tale om en teknikalitet, således at

budgettet for 2007 i realiteten ikke bliver forøget.

Finansministeren

svarede, at man simpelt hen ville overføre de 1,8

mia. euro til 2007-budgettet, men nedsætte indtægterne tilsvarende, så landene

får de penge tilbage, de har betalt for meget. Det er imidlertid en ulempe for

de lande, der har problemer med budgettet, at man først får pengene tilbage

året efter, så derfor ønsker vi, at budgetterne bliver så præcise som muligt.

4. Eventuelt

Finansministeren:

Jeg kan i øvrigt orientere udvalget om, at der inden mødet

og uden for Økofins dagsorden vil blive afholdt et møde med kandidatlandene

– det er Kroatien, Tyrkiet og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

– hvor førtiltrædelsesprogrammerne for disse lande vil blive drøftet.

Der vil blive udarbejdet konklusioner om landenes programmer.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1170

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2797 (landbrug og fiskeri) den

7.-8. maj 2007

Fødevareministeren:

Til indledning kan jeg henvise til, at punkterne 6, 7 og

10 om henholdsvis beskyttelse af slagtekyllinger, om konferencen om dyrevel-

færd og om skind fra hunde og katte efterfølgende vil blive forelagt af justits-

ministeren.

Jeg forelægger punkt 9 om EU’s fiskeriaftale med Grønland til for-

handlingsoplæg.

De øvrige punkter forelægges til orientering.

Selv om der kun er et enkelt punkt, hvor der forelægges forhandlings-

oplæg – og det ligger i forlængelse af det forhandlingsoplæg, jeg tidligere har

forelagt – må jeg sige, at det er godt, jeg får mulighed for at orientere om de

andre sager, for der vil blive brug for et forhandlingsmandat, og det drejer sig

om komplicerede sager.

Justitsministeren:

Mandag og tirsdag i næste uge afholdes der rådsmøde om

landbrug og fiskeri i Bruxelles, hvor der er to dyrevelfærdspunkter på dagsor-

denen.

Punkt 7 drejer sig om opfølgning på en konference, der har været

afholdt i Bruxelles i marts måned i år om indførelse af en EU-mærknings-

ordning på dyrevelfærdsområdet. Denne sag nævner jeg til orientering.

På rådsmødet skal vi under dagsordenens punkt 6 desuden drøfte

Kommissionens forslag til et direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse

af slagtekyllinger. Denne sag nævner jeg til forhandlingsoplæg. Jeg har tidli-

gere forelagt forhandlingsoplæg i sagen, men jeg forelægger et nyt forhand-

lingsoplæg i dag, idet forslaget er ændret undervejs.

Herudover nævner jeg også en anden sag til forhandlingsoplæg. Det er

dagsordenens punkt 10, Kommissionens forordningsforslag om forbud mod

bl.a. import af pelsskind fra hunde og katte til Fællesskabet. Forordningsfor-

slaget er ikke sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde, men det for-

ventes, at det vil blive vedtaget i en førstelæsningsaftale med Europa-

Parlamentet i nær fremtid.

1. Rapport fra Kommissionen til Rådet om anvendelse af

krydsoverensstemmelsessystemet

Politisk drøftelse

KOM (2007) 0147

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 2777 – svar på spørgsmål 1 (om regler der er sat i værk i forbindelse med

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1171

krydsoverensstemmelser)

EU-note (06) – E 54 (notat om Kommissionens rapport om krydsoverensstemmelser af

4/4-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1105 (seneste behandling i EUU 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

Jeg har tidligere redegjort for sagen her i udvalget –

senest den 13. april.

Kommissionen skitserede på det sidste rådsmøde den 16. april en

tidsplan for arbejdet med forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne.

Kommissionen forventer at fremlægge juridiske tekster i forvaltnings-

komiteen for direkte betalinger og i Rådet 2007 med henblik på vedtagelse

inden årets udgang. De første forslag forventes at foreligger før sommerferien.

Desuden vil Kommissionen nedsætte en ekspertgruppe, der skal drøfte

best practices.

Ved det kommende rådsmøde lægges der op til en politisk drøftelse af

rapporten. På junirådsmødet forventer jeg, at Rådet vedtager et sæt konklusio-

ner til brug for det videre forenklingsarbejde.

Det er fortsat vigtigt for mig at understrege, at krydsoverensstemmelse

er – og fortsat skal være – et centralt element i den fælles landbrugspolitik.

Jeg er enig i, at der er behov for initiativer, der kan medvirke til at

skabe klarhed og ensartethed i krydsoverensstemmelsesbestemmelserne i EU

samt forenklinger.

Når reglerne skal overholdes, er det en stor fordel, at man kan gen-

nemskule, hvad man skal gøre for at overholde dem.

Jeg vender senere tilbage i udvalget om denne sag. Den vil komme op

nogle gange endnu.

Svend Auken

sagde indledningsvis, at ”krydsoverensstemmelse” er en

elendig oversættelse af ”cross compliance”.

Han mente, forslaget kunne være skrevet af den europæiske land-

brugsorganisation, idet det var svært at se, at samfundsinteresser havde spillet

nogen væsentlig rolle. Fødevareministeren var positiv over for en række af de

foreslåede ændringer, men på Svend Auken virkede det, som om man er ude

på at lempe kontrollen. Han savnede en seriøs bedømmelse af, om systemet

virkede, altså om landene rent faktisk overholdt miljøreglerne. Når man har et

kontrolsystem, spørger man, om det virker – altså om antallet af forseelser

bringes ned – man spørger ikke dem, man skal kontrollere, om de synes, sy-

stemet generer dem.

Svend Auken var enig med fødevareministeren i, at der skal være

klare regler, men et af problemerne er, at man for at tilgodese nærhedsprincip-

pet har overladt mange af de konkrete udformninger til landene selv. F.eks.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1172

fortolker man reglerne meget forskelligt i Bayern og i Nordrhein-Westfalen.

Naturligvis gør man det lettere for landmændene, hvis kontrolbesøg

anmeldes i forvejen, men det er ikke klogt.

Svend Auken mente ikke, det var klogt på forhånd at sige, at det kun

var 1 pct., der ville blive kontrolleret, for så vidste landmændene, at det var

meget lidt sandsynligt, at de blev kontrolleret. Svend Auken mente, land-

brugsorganisationerne havde fået trukket den danske regering langt i retning

af ”smidiggørelse”

Han gik ud fra, at Danmark støttede ønsket om også at tage arbejds-

miljøforseelser med i systemet.

Svend Auken kom med en generel bemærkning om det sundhedstjek,

som fødevareministeren ofte taler om at der skal foretages næste år, og ville

gerne på et tidspunkt have en oversigt over, hvad der i den forbindelse var i

støbeskeen.

Lone Dybkjær

så sundhedstjekket som det første led i den strategi,

fødevareministeren gerne ville udarbejde for en afvikling af landbrugsstøtten.

Hun delte Svend Aukens opfattelse, at det så ud, som om man ville

lempe kontrollen.

Jens Kirk

mente, krydsoverensstemmelsessystemet ville blive, selv

om det skulle lykkes at få landbrugsstøtten helt afviklet. Det er rart både for

kontrollørerne og for de kontrollerede, at der er klare regler.

Fødevareministeren

gjorde i sit svar opmærksom på, at reglerne

gælder i dag, men de kan være svære at få nogen dømt efter, når man taler om,

at der skal være ”tilstrækkeligt” med halm, og at dyrene skal have ”tilstrække-

ligt” med lys. Det er bedre, at det står præcist, hvor meget halm der skal være,

og hvor meget lys der skal være. Derfor strammer man faktisk reglerne, når

man gør dem fuldstændig entydige og klare. Fødevareministeren havde sin

tvivl om, hvorvidt Kommissionen ville komme igennem med forslaget, for

mange lande ønsker ikke klare regler. Han troede dog ikke, landmændene

syntes, det var rart, at der var sådan nogle vage regler. Det er helt afgørende,

at landbruget får styr på dyrevelfærden. Ellers går det en streng fremtid i mø-

de.

Fødevareministeren var enig med Svend Auken i, at medmindre det

drejer sig om sådan noget som arealer, som man ikke kan lave om på, skal der

være tale om uanmeldte besøg.

Han svarede Svend Auken, at man kan diskutere, hvor stor den pro-

cent skal være, man kontrollerer, men der vil under alle omstændigheder kun

kunne blive tale om stikprøvekontrol. I Danmark ligger vi på det niveau med

hensyn til fejl, som Kommissionen havde håbet på.

Fødevareministeren bekræftede, at regeringen havde fået en henven-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1173

delse om at tage arbejdsmiljøforseelser med, og det overvejede man i øjeblik-

ket.

Fødevareministeren lovede Svend Auken et notat om sundhedstjekket.

Fødevareministeren erklærede sig enig med Jens Kirk i, at krydsover-

ensstemmelsesbestemmelserne ville blive ved med at være der. Hvis land-

mændene vil have støtte, må de også levere de varer, som samfundet forlan-

ger.

Svend Auken

syntes ikke rigtigt, han havde fået svar på, om ordnin-

gen virkede, altså om der var tale om et effektivt instrument, idet fødevaremi-

nisteren blot havde sagt, at Danmark klarede sig pænt. Han tilføjede, at måske

skulle man nuancere ordningen, sådan at der i nogle lande skulle være klare

regler, mens man i andre lande må tage hensyn til, at der er forskelle på, hvor-

dan befolkningen opfatter dyrevelfærd. Der er forskel på traditionerne, og

derfor må der være en vis lokal tilpasning. Men den enkelt landmand må vide,

hvad reglerne går ud på.

Fødevareministeren

henviste til, at reglerne om krydsoverensstem-

melse skulle indfases over en treårig periode, så erfaringerne var simpelt hen

ikke gode nok endnu, men reglerne har i hvert fald ført til, at der er fokus på,

at de regler, som jo findes i forvejen, skal overholdes.

Han delte det synspunkt, at der måske skal være en vis lokal tilpasning

i nogle lande, men landmændene må vide, hvad de har at rette sig efter.

2. Den fælles markedsordning for korn:

a) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1784/2003 om den fælles markedsordning for

korn

Drøftelse og vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0755

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1114 FO (forhandlingsoplæg forelagt 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 264, side 999 (behandlet i EUU 16/3-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1174

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering

af interventioner gennem den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

Drøftelse og vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0012

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1116 FO (forhandlingsoplæg forelagt 13/4-07)

Alm. del (06) – bilag 264, side 999 (behandlet i EUU 16/3-07)

Alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min tidligere forelæggelse her i

udvalget i april måned af de to forslag og det oversendte notat.

Formandskabet har nu skitseret en kompromispakke, hvori interven-

tionsloftet nulstilles for markedsåret 2009/2010.

Samtidig forventes Kommissionen i en erklæring at tilkendegive, at

man vil se på spørgsmålet om intervention af majs i forbindelse med sund-

hedstjekket 2008/09.

Et forslag, hvorefter intervention ikke afskaffes, men hvor interven-

tionsloftet alene nulstilles, er ikke tilfredsstillende set fra et dansk synspunkt.

Det sagde jeg også sidst.

Der har nu vist sig et meget klart kvalificeret flertal for kompromis-

forslaget, idet kun Danmark, Grækenland, Østrig og Slovakiet har udtalt sig

imod forslaget. Jeg vil derfor som godkendt af udvalget stemme imod forsla-

get. Vi kommer altså ikke i den situation, at vi ved at stemme imod kommer til

at støtte nogle, vi ikke vil støtte. Vi kan hurtigt komme i den situation, at vi

bliver ene om at stemme imod.

Svend Auken

syntes, fødevareministeren skulle stemme imod.

3. Sukker

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1175

a) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en

midlertidig ordning for omstrukturering af

sukkerindustrien i Fællesskabet

Præsentation

b) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for

sukker

Præsentation

c) Meddelelse fra Kommissionen om forslag om ændring af

Rådets forordning nr. 318/2006 om den fælles

markedsordning for sukker og Rådets forordning (EF) nr.

320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning

for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet

Præsentation

Fødevareministeren:

På det kommende rådsmøde vil Kommissionen præsen-

tere et forslag om omstruktureringsordningen for sukker.

Vi har endnu ikke modtaget forslaget. Det er vi selvfølgelig ikke sær-

lig begejstrede for, når vi tænker på, at der skal være rådsmøde mandag og

tirsdag. Men det har vi altså ikke.

Med baggrund i EU’s sukkerreform, som trådte i kraft den 1. juli

2006, er der på nuværende tidspunkt ikke afgivet tilstrækkelige kvotemængder

under den frivillige omstruktureringsordning.

Jeg forventer på den baggrund, at Kommissionen på det kommende

rådsmøde vil præsentere forslag om ændring af den midlertidige omstrukture-

ringsordning for sukkerindustrien og forslag om ændring af den fælles mar-

kedsordning for sukker.

Vi kan godt give et bud på, hvad vi forventer at hovedelementerne vil

være, for vi har selvfølgelig en fornemmelse af det. Hovedelementerne vil

være:

At gøre den midlertidige omstruktureringsordning mere attraktiv ved

at indføre en bestemmelse om, at den procentdel af omstruktureringsstøtten,

som dyrkerne modtager, fastsættes til 10 pct. Dyrkerne skal oven i modtage en

tillægsbetaling på 200 euro pr. tons.

At denne støtte bliver med tilbagevirkende kraft.

At sukkerroedyrkerne i modsætning til i dag nu også får mulighed for

at iværksætte en omstruktureringsproces ved at afgive leveringsrettigheder.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1176

At Kommissionen vil foreslå, at fremtidige kvotereduktioner – det

være sig midlertidige eller permanente – vil blive skævvredet.

Det vil sige, at reduktionerne foretages således, at de lande, der ikke

har deltaget eller afgivet sukker til omstruktureringsfonden, fordi de mente, at

de var effektive, skal reducere mere end de lande, der har afgivet sukker til

fonden, fordi de mente, at de ikke ville være effektive.

Det vil i så fald betyde, at f.eks. Danmark, som er effektivt, skal afgi-

ve maksimalt, mens lande, som har afgivet kvote, fordi de ikke forventer at

være konkurrencedygtige på sigt, det givne år skal reducere produktionen

mindre og måske slet ikke. Dette skal ske efter en teknisk tærskelberegning.

Som noget positivt kan man nævne, at de reduktioner, der nu må

komme, fastlægges før såning frem for som hidtil efter høst. Det må anses for

at være en god idé.

Endelig forventer jeg, at Kommissionen foreslår, at sukkerfabrikker,

der afgiver mindst 13,5 pct. af deres kvoter i 2008/2009, undtages fra at betale

omstruktureringsafgift af den del af deres kvote, som var omfattet af den fore-

byggende tilbagetrækning for 2007/2008.

Jeg er principielt interesseret i, at omstruktureringsfonden kommer til

at virke, men sammenfattende er det min opfattelse, at dette forslag er meget

uhensigtsmæssigt.

Principperne bag reformen, som vi gennemførte i 2005 efter lange

forhandlinger med Folketingets partier og i et godt samarbejde, var, at man via

omstruktureringsfonden og andre tilknyttede foranstaltninger skulle hjælpe de

dårligste producenter ud af markedet. Man kan sige, at det gik ikke. De priser,

der blev vedtaget, var simpelt hen for høje. Det var på grund af de for høje

priser, de dårligste producenter kunne blive ved med at være der. Formålet

med ordningen var naturligvis, at det var de konkurrencedygtige og effektive

producenter, der skulle blive tilbage og klare sig på de nye markedsvilkår.

Som I husker, var det ikke en nem løsning at nå frem til.

Jeg er derfor uforstående overfor:

At Kommissionen nu kommer med et forslag, som via skævvridningen

ved fremtidige kvotereduktioner straffer de effektive producenter, som vi

netop ønskede at fremme

At man ved retroaktivitet giver en ekstra kompensation til producen-

ter, der allerede er ophørt under de tidligere vilkår – og derfor må antages at

være tilfredse. Man vil altså give mere til dem, der fandt, at ophørsordningen

var god nok.

I stedet burde man være kommet med et forslag, som søgte at gøre

fonden mere effektiv – eventuelt ved at lade satsen blive på det høje niveau

som i ordningens første to år.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1177

Og man burde åbne mulighed for, at omstruktureringsafgiften kan

nedjusteres, hvis det viser sig, at midlerne i den midlertidige omstrukture-

ringsfond ikke vil blive anvendt.

Jeg vil i forhandlingerne lægge afgørende vægt på, at markedsvilkåre-

ne efter sukkerreformen skal være ens for alle. Jeg mener derfor ikke, at man

fra dansk side kan støtte et forslag, der indebærer en sådan forskelsbehand-

ling.

Jeg vil endvidere arbejde for, at der ikke med tilbagevirkende kraft

kan ydes en højere støtte. Det er et bemærkelsesværdigt forslag, hvor man

siger, at nogle, der har fået en støtte til ophør, som de har været tilfredse med,

nu skal have en højere støtte. Nu er sukkerområdet i det hele taget et kompli-

ceret område i EU, men dette gør det i hvert fald ikke nemmere.

Svend Auken

henviste til, at Socialdemokraterne strakte sig langt, da

man sidst forhandlede sukkerordningen, men det har vist sig, at sukkermæng-

den ikke faldt, og tilskyndelsen til at forlade markedet har heller ikke været

stor nok. Nu vil man gud hjælpe mig give de sukkerdyrkere, som har forladt

markedet, flere penge.

Svend Auken citerede følgende fra samlenotatet: ”I stedet for at ”en

procentdel fælles for alle medlemsstater” af det producerede sukker trækkes

tilbage, skal tilbagetrækningsinstrumentet baseres på en ”tærskel”, hvor de

mængder, som er produceret over tærsklen, bliver tilbagetrukket. … Tærsklen

skal beregnes ved at multiplicere kvoten med en koefficient, hvor der ved

fastsættelsen af koefficienten tages hensyn til de mængder, som en medlems-

stat har afgivet under omstruktureringsordningen. … I stedet for en fælles

reduktionsprocent på 12 pct. gældende for alle lande, blev det således beslut-

tet, at lande, som ikke har afgivet kvote til omstruktureringsordningen (herun-

der Danmark), skal reducere produktionen med 13,5 pct., mens denne pro-

centdel reduceres for lande, som har afgivet kvote.” Det lyder, som om man

vil dirigere og styre ud over enhver rimelighed.

Socialdemokraterne følte sig lidt ført bag lyset. Svend Auken pegede

på, at det i forvejen var vanvittigt at tilskynde til sukkerproduktion i EU, når

man tænker på, at de rørsukkerproducerende lande er blandt de allerfattigste

ulande.

Lone Dybkjær

havde haft en chokerende oplevelse, da hun var med

til at forhandle den oprindelige sukkerordning, men meningen med ordningen

var, at dem, der ikke var effektive, skulle ud af erhvervet. Det viste sig nu, at

det var de ikke kommet.

Rune Lund

henviste til, at Enhedslisten i sin tid havde stemt imod

sukkerordningen, og fandt det bekymrende, hvad fødevareministeren nu frem-

lagde. Han mente ikke, vi skulle give os en millimeter med hensyn til sukke-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1178

ret.

Jens Kirk

støttede fødevareministeren og håbede, der ville komme et

resultat, som var fornuftigt.

Fødevareministeren

havde også lært meget af drøftelserne om suk-

kerordningen. For ham havde det været væsentligt, at vi helst ville sige nej,

men vi ville ikke risikere derved at komme til at støtte dem, som slet ikke

ønskede at ændre på ordningen. Han sammenlignede det forslag, Kommissio-

nen nu har fremsat, med en mand, som har solgt en brugt bil, og som senere

finder ud af, at modellen er steget i pris, og derfor vil have kompensation. Det

var irriterende, at vi, som havde leveret varen, skulle straffes på den måde.

Men sagen er ikke så enkel, for de allerfattigste ulande, som er garanteret

leverancer til de høje EU-priser, vil komme til at betale prisen, hvis EU-

priserne bliver nedsat.

Svend Auken

var mest bekymret over, at sukkerordningen tilsynela-

dende ikke har virket. Det, der nu foreslås, var han bange for ville virke i den

gale retning, idet man vil beskytte nogle sukkerproducenter. Man må ikke

glemme, at de producenter, der får støtte, ikke får dyrkningsforbud. De må

gerne dyrke andre afgrøder.

4. Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til

genopretning af bestanden af europæiske ål

Politisk enighed

KOM (2005) 0472

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2005) 0472 – bilag 2 (grundnotat af 4/11-05)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1106 FO (forhandlingsoplæg forelagt 13/4-07)

Fødevareministeren:

Ved det seneste rådsmøde den 16. april fik vi forelagt et

2. kompromisforslag, som danner grundlag for de fortsatte drøftelser.

Jeg vil her fremhæve de væsentligste ændringer:

Ifølge det seneste kompromisforslag kan fiskeri af glasål nu tillades,

under forudsætning af at 60 pct. genudsættes med henblik på at øge udvan-

dringen af blankål.

Tidsfristerne for foranstaltningerne i saltvand og de nationale forvalt-

ningsplaner er udskudt til den 1. januar 2009, fordi man vurderer, at man ikke

kan få det på plads før.

For så vidt angår andelen af fangsten af glasål til genudsætning fore-

slås en gradvis indfasning fra 45 til 60 pct..

Endelig er der blevet mulighed for at vælge mellem at reducere indsats

eller fangst i havvand på linje med forslagets bestemmelser om ferskvand.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1179

Hvorvidt Sortehavet og dets forbundne vandløbssystemer skal omfat-

tes, besluttes senest den 31. december 2007 af Kommissionen efter komite-

procedure og efter konsultation af STECF.

Jeg kan desuden henvise til min tidligere forelæggelse her i udvalget i

april samt det oversendte notat.

Regeringen vil henholde sig til det tidligere godkendte forhandlings-

oplæg, således at vi fra dansk side kan tilslutte os forslaget, herunder et kom-

promisforslag, idet man arbejder for,

at der i hele EU sker en afbalanceret reduktion af ålens udnyttelses-

grad for ålens forskellige livsstadier,

at midlerne til reduktion af fiskeriet i såvel ferskvand som saltvand

skal være valgfrie for den enkelte medlemsstat, sådan at vi sikrer størst mulig

effektivitet og opnår de mål, vi har sat os,

at kravet om mindst 40 pct. udvandring er en målsætning på langt sigt,

således at implementeringen er mulig i praksis.

at udgifter til kontrol og håndhævelse samt videnskabelig vurdering

skal stå i et rimeligt forhold til de forventede resultater af foranstaltningerne,

herunder at det bliver muligt at sikre, at der kan iværksættes kontrolforanstalt-

ninger, som er mindre omkostningskrævende og omfattende end det forelig-

gende forslag,

at tidsfrister for alle foranstaltninger skal være realistiske, så fiskeriet

får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig, og

at der bør ske en sikring af glasål til udsætning og bæredygtig akva-

kultur i Europa.

Det var sådan set alle de forbehold, som blev indarbejdet sidste gang.

Der er kun et element, der kan bekymre mig lidt. Det er, om man kan fasthol-

de det forslag, der nu er kommet om, hvordan glasål må bruges. Det er klart,

der er nogle sydlandske lande, der er meget utilfreds med dette. Der er nogen,

der går meget voldsomt imod det. Jeg håber, at kommissæren kan holde fast.

Under alle omstændigheder arbejder vi for, at det kommer med, og vi er hel-

digvis mange.

Svend Auken

henviste til, at Socialdemokraterne tidligere havde sagt,

at når ålebestanden er ved at forsvinde, skal der krasse midler til. Socialdemo-

kraterne går ind for en nogenlunde stram linje. Det virker, som om fødevare-

ministeren har lyttet for meget til erhvervet. Hvis ålen først er væk, hvad skal

man så bruge al den smidighed til?

Svend Auken ville gerne have en uddybning af kompromisforslaget

vedrørende glasål, hvor man vil foreslå en gradvis indfasning fra 45 til 60 pct.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Svend Auken i, at vi skal være

restriktive.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1180

Fødevareministeren

sagde, at sagen om ålene er meget kompliceret.

De første forslag gik ud på, at man skulle stille fiskeriet i bero i 14 dage ad

gangen, men det kan ikke lade sig gøre, når fiskerne har sat deres net ud. Fø-

devareministeren sagde, at han ville arbejde for fuld skrue på at få forbedret

ålebestanden, og hvis det, der nu foreslås, ikke fungerede, kunne han sådan set

leve med et totalstop.

Han mente, det var helt afgørende, at man får stoppet den store ek-

sport af glasål til Kina, selv om eksportørerne får nogle høje priser for glas-

ålene. Eventuelt må EU bruge nogle af midlerne fra fiskerifonden til at købe

nogle af de glasål.

Den gradvise indfasning fra 45 til 60 pct. over en treårig periode skyl-

des hensynet til de små kystsamfund, f.eks. i Frankrig. Han ville være bekym-

ret, hvis man kom længere ned, for ålene har det alarmerende dårligt stort set i

hele verden.

Svend Auken

var glad for svarene vedrørende ål.

5. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den

genopretningsplan for almindelig tun, som Den

internationale Kommission for Bevarelse af Tunbestanden i

Atlanterhavet har anbefalet

Politisk enighed

KOM (2007) 0074

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 308, side 1116 (seneste behandling i EUU 13/4-07)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min fremlæggelse her i udvalget i

april og til det oversendte notat.

Vi kan fra dansk side tilslutte os forslaget, og jeg har ikke yderligere

bemærkninger.

6. Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til

beskyttelse af slagtekyllinger

Politisk enighed

KOM (2005) 0221

Rådsmøde 2797 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0221 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-05)

Rådsmøde 2676 – svar på spørgsmål 3 (svar af 28/9-05 om regler for kontrol)

EU-note (042) – E 9 (notat af 8/6-05 om direktivforslaget)

Udvalgsmødereferat:

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1181

(05) side 1564 FO (forhandlingsoplæg forelagt 16/6-06)

Justitsministeren:

Sagen har tidligere været nævnt for udvalget – sidste gang

også til forhandlingsoplæg. Det var forud for rådsmødet for landbrug og fiske-

ri den 19. juni 2006, hvor forslaget var sat på dagsordenen med henblik på

formandskabets afgivelse af en statusrapport for forhandlingerne om forslaget

og med henblik på en efterfølgende politisk drøftelse af en række overordnede

spørgsmål.

Herudover blev der i december 2006 også oversendt et samlenotat til

udvalget vedrørende direktivforslaget. Baggrunden var, at forslaget var sat på

den foreløbige dagsorden for rådsmødet for landbrug og fiskeri den 19.-21.

december 2006. Forslaget blev imidlertid taget af dagsordenen for rådsmødet

igen, da det på et Corepermøde op til rådsmødet stod klart, at der ikke kunne

opnås politisk enighed med kvalificeret flertal om det kompromisforslag, som

det daværende finske formandskab havde udarbejdet.

Sagen har efterfølgende ligget stille, indtil det tyske formandskab i

midten af april i år fremlagde et nyt kompromisforslag.

Det tyske formandskab forventes på det kommende rådsmøde at sætte

direktivforslaget på dagsordenen med henblik på at opnå politisk enighed –

med kvalificeret flertal – om forslaget.

Kommissionens oprindelige direktivforslag er under forhandlingerne

blevet ændret på en række punkter. Jeg kan i den forbindelse henvise nærmere

til det fremsendte samlenotat, der giver en mere detaljeret beskrivelse af den

nuværende udgave af direktivforslaget.

Et af de emner, der under forhandlingerne har givet anledning til de-

bat, er direktivets anvendelsesområde. Af det oprindelige forslag fra Kommis-

sionen fremgik det, at direktivet ikke skulle finde anvendelse på besætninger

med mindre end 100 kyllinger. Dette tal blev allerede under det østrigske

formandskab ændret til 350, mens det finske formandskab under sit forsøg på

at opnå et kompromis hævede tallet til 500. Dette indgår også i det tyske for-

mandskabs forslag. Jeg vil sige til jer her, at det er meget få besætninger, der

har under 500 kyllinger. Ændringen går selvfølgelig i den forkerte retning,

idet der er nogle, der bliver undtaget, men det er altså relativt få besætninger,

det drejer sig om.

Ifølge Kommissionens oprindelige direktivforslag skulle der endvide-

re foretages opfølgning over for de bedrifter, der i forbindelse med den kontrol

af kyllingerne, der foregår på slagteriet, har fået konstateret velfærdsproble-

mer. En sådan ordning har vi jo i Danmark. Hvis man på slagteriet kan se, at

der er kyllinger, der har velfærdsproblemer, f.eks. trædepudesvidninger, så

bliver der iværksat en handlingsplan.

Desværre er en række medlemslande ikke indstillet på at indføre et

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1182

sådant system. Kommissionen har medtaget det i direktivforslaget, fordi

Kommissionen ved, hvordan det fungerer i Sverige og Danmark. Vi er de

eneste lande, der anvender en sådan målrettet kontrol.

Det tyske formandskab har i et forsøg på at nå et kompromis, som kan

samle et kvalificeret flertal, foreslået, at centrale dele af forslagets bilag III

om kontrol på slagteriet af de indleverede kyllinger og bilag IV om de nærme-

re krav til opfølgning på eventuelle mangler på bedriften, som er konstateret i

forbindelse med kontrollen på slagteriet, udgår af direktivforslaget.

Jeg vil ikke herudover gå i detaljer med forslaget, men i stedet for

mere overordnet sige, at den senest foreliggende tekst – set med danske øjne –

samlet set må anses for tilfredsstillende. Vi agter derfor at tilslutte os politisk

enighed om direktivforslaget, hvis det viser sig muligt at opnå et kvalif iceret

flertal for dette. Grunden til, at regeringen lægger vægt på at være med, er

først og fremmest, at selv om der er tale om et direktivforslag, der ikke er så

godt som Kommissionens oprindelige forslag, må det alt i alt anses for en klar

forbedring af beskyttelsesniveauet på slagtekyllingeområdet i Europa.

Det er i den forbindelse efter regeringens opfattelse vigtigt at huske

på, at direktivforslaget regulerer et område, hvor der ikke tidligere har været

EU-regler. Det er således på nuværende tidspunkt kun Danmark og Sverige,

der har særlige nationale regler om beskyttelse af slagtekyllinger.

Ritt Bjerregaard sagde, da vi sidst diskuterede det, at slagtekyllinger

er dyrenes proletariat. Det er den eneste gruppe, der overhovedet ikke har

nogen beskyttelse i Europa. Derfor har Danmark presset på for, at der skulle

være visse minimumsregler. Det er der nu kommet. Minimumsregler, der er

det første skridt i den rigtige retning til beskyttelse af slagtekyllinger på fæl-

lesskabsplan.

Regeringen agter på den baggrund på det kommende rådsmøde at

erklære vores støtte til forslaget. Vi vil samtidig understrege vigtigheden af, at

der indføres fællesskabsregler på dette område.

På trods af de indrømmelser, der er givet dels under det finske for-

mandskab og nu under det tyske formandskab, er vi ikke sikre på, at der kan

opnås enighed blandt medlemslandene om forslagets indhold. Der har således

været meget stor modstand fra en række af medlemslandene imod direktivfor-

slaget. Deres argumenter er, at det er uhensigtsmæssigt at påtvinge et i forve-

jen økonomisk trængt erhverv yderligere byrder i form af detaljerede regler af

hensyn til dyrenes velfærd. Derfor vil de gøre alt, hvad de kan, for at forhand-

lingerne går i stå og forslaget ikke bliver til noget. Jeg synes, det er en under-

lig måde at argumentere på, for det meste af handelen foregår inden for det

indre marked, og nu bliver der ens konkurrencevilkår.

Hvis direktivforslaget skal vedtages, ser vi det tyske kompromisfor-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1183

slag som den eneste reelle mulighed. Portugal, som overtager formandskabet

efter Tyskland, har således allerede tilkendegivet, at de ikke vil tage direktiv-

forslaget op. Det må ligeledes betragtes som helt usandsynligt, at de to efter-

følgende formandskaber – Slovenien og Frankrig – vil tage sagen op.

På denne baggrund kan Danmark støtte en vedtagelse af direktivfor-

slaget – så vi trods alt opnår visse dyrevelfærdsmæssige forbedringer for slag-

tekyllinger inden for Fællesskabet. Vi vil fra dansk side i den forbindelse på

det kommende rådsmøde være indstillet på at udvise den fornødne fleksibili-

tet. Det er vi simpelthen nødt til, hvis vi ønsker EU-regler på området.

Hvis det under forhandlingerne af forslaget på det kommende rådsmø-

de skulle vise sig en mulighed herfor, vil vi fra dansk side naturligvis fortsat

arbejde på at ændre teksten med henblik på at opnå den bedst mulige beskyt-

telse af slagtekyllinger.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi på det kommende

rådsmøde:

- støtter en vedtagelse af direktivforslaget, der samlet set forbedrer be-

skyttelsesniveauet på slagtekyllingeområdet – og hvis det kommer til

en egentlig afstemning, at vi da stemmer for,

- i den forbindelse efter omstændighederne kan acceptere, at direktivets

anvendelsesområde begrænses til bedrifter med 500 slagtekyllinger el-

ler derover, og

- endvidere om muligt fortsat arbejder for at forbedre direktivforslaget

for at opnå et resultat, der sikrer et så højt beskyttelsesniveau for slag-

tekyllinger, som der kan opnås enighed om.

Martin Henriksen

syntes, det lød udmærket, hvad justitsministeren

sagde, idet han hæftede sig ved, at hun sagde, vi stadig væk havde mulighed

for at fastholde et højere niveau, men han spurgte, hvor sikre vi er på det, idet

der under lovgivningsmæssige konsekvenser stod, at det kunne vi, mens der

under samfundsøkonomiske konsekvenser står, at det forventes, at det kan vi

godt.

Svend Auken

forstod, at vi i Danmark lå på det beskyttelsesniveau,

der kan være efter forslaget, nemlig 40 kilo pr. kvadratmeter, men spurgte, om

justitsministeren kunne forestille sig 30 individer på så lille plads. De har så

dårlige betingelser, at deres knæ ville knække, så de faldt sammen, hvis der

ikke var så mange.

Svend Auken gjorde opmærksom på, at Europa-Parlamentet faktisk

har lavet et kanon stykke arbejde, og spurgte, om vi ikke blev påvirket af dets

gode argumenter.

Socialdemokraterne vil selvfølgelig ikke modsætte sig, at vi får EU-

regler, og Svend Auken var helt enig med justitsministeren i, at det ikke er

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1184

afgørende, om grænsen ligger på 350 eller 500 kyllinger, for der er langt over

500 kyllinger på de kyllingefarme, der er problemet.

Det er udmærket, at vi får regler for lys og strøelse osv.

Han var mest bekymret for, at man ville fjerne væsentlige dele af

bilagene fra forslaget, idet han pegede på, at den eneste effektive kontrol, der

er, foretages af slagteriet.

Han glædede sig over, at man bevarede den sanktionsmulighed, der lå

i, at man kunne reducere antallet af kilo pr. kvadratmeter.

Man burde fortælle forbrugerne, inden de køber kyllingen, hvordan

den er produceret. Svend Auken henviste i den forbindelse til den annonce-

kampagne, der havde kørt under mottoet: ”De første 36 dage i en kyllings liv

er de værste”. Kyllingen slagtes nemlig på den 37. dag.

Som sagt kan Socialdemokraterne støtte forslaget, men vil spørge

justitsministeren, om hun har planer om på nationalt plan at gøre noget ved de

deforme dyr.

Svend Auken erklærede sig enig i det, justitsministeren sagde om

konkurrencevilkårene.

Han forstod forslaget sådan, at der må være op til 30 kilo pr. kvadrat-

meter, men så kan man nationalt i ekstreme tilfælde gå op til 40 kilo. Han

mente, nogle burde demonstrere for befolkningen, hvor mange kyllinger der

så må være på en kvadratmeter.

Rune Lund

sagde, at sådan som han læste forslaget, kom der ikke til

at have nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, men er det rig-

tigt forstået?

Han syntes, man skulle kigge på, hvordan man får antallet af kyllinger

ned pr. kvadratmeter, og betegnede den måde at producere kyllinger på som

syg. Hvis kyllingerne er proletariatet, vidste han ikke, hvem der var borger-

skabet.

Rune Lund ville have et fuldstændig klokkeklart svar, som gik ud på,

at Danmark har alle muligheder for at indføre skrappere regler, hvis vi har lyst

til det. Han mente, at hvis Danmark indførte bedre regler, skulle vi også kunne

sige, at man kun måtte sælge kyllinger, som var produceret under de højere

standarder. Det er den gamle problematik med det indre marked.

Lone Dybkjær

fandt det godt, at der kommer nogle fælles regler, og

var her på linje med Svend Auken. Det var hun også med hensyn til at 40 kilo

pr. kvadratmeter er mange, så hun klappede ikke i hænderne. Men forslaget vil

gøre det lidt bedre for kyllingerne i de andre lande.

Justitsministeren

bekræftede over for Martin Henriksen, at det følger

klart af direktivet, at vi kan bevare vort beskyttelsesniveau. Der har været en

tidligere fase, hvor det var tvivlsomt, men nu er vi stensikre på, at der er tale

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1185

om et minimumsdirektiv.

De danske regler er ikke fantastiske, men de er blevet bedre, selv om

hun erkendte, at 40 kilo pr. kvadratmeter er mange. Flere forskningsgrupper

har været i gang for bl.a. at se på lyssvingninger. Der har også været en stor

videnskabelig diskussion om, hvad der var det rigtige at gøre med hensyn til

trædefodssvidning, idet trædefødderne bliver fuldstændig ætset op af ammoni-

ak.

Hun var enig med Svend Auken i, at Europa-Parlamentet er en smad-

dergod medspiller.

Ligesom Svend Auken ville justitsministeren helst have haft bilagene

med, men det var formandskabets vurdering, at så kunne vi ikke etablere et

flertal. Derfor søgte hun et mandat, hvor hun i sidste ende kunne acceptere, at

bilagene udgik.

Vi synes, de danske regler er smidigere, for der kommer det ud i of-

fentligheden, hvordan dyrene bliver behandlet.

Vi laver ikke flere nationale regler, før vi ved, hvad det ender med på

EU-plan. Hvis man når frem til enighed på EU-plan, må vi se på, hvad vi kan

lave derudover fra dansk side for at forbedre forholdene for slagtekyllingerne.

Justitsministeren svarede Rune Lund, at der faktisk bliver forbedrede

forhold i Danmark på et punkt, nemlig hvad angår de skrappere uddannelses-

krav, så niveauet i Danmark bliver faktisk hævet.

Justitsministeren pegede på, at EU er skyld i, at tremmekalve i dag er

forbudt. Det er et eksempel på, at det er godt at være med i et forpligtende

fællesskab og ikke bare stå udenfor og råbe op.

Med hensyn til problematikken med det indre marked, som Rune Lund

rejste, meldte justitsministeren sig blandt dem, der mente, det er vigtigt, at vi

arbejder for at forhindre nationale modeller. Man må vælge, om man vil gå i

flok, eller man vil gå enegang.

Svenskerne har haft en mulighed for at holde fremmede kyllinger ude,

fordi de har haft salmonellafri besætninger, men det har vi desværre ikke i

Danmark.

Justitsministeren forstod godt, at Lone Dybkjær ikke klappede i hæn-

derne, men gentog, at området i dag overhovedet ikke er reguleret på EU-plan.

Der kommer flere initiativer på nationalt plan, når vi får EU-reglerne

på plads.

Rune Lund

forstod, at vi ikke kommer til at ændre på vores beskyttel-

sesniveau, men ville gerne have justitsministeren til at bekræfte det.

Han medgav, at institutioner, som er grundlægende udemokratiske,

godt kan træffe fornuftige beslutninger, ligesom demokratiske institutioner

kan vedtage tåbelige ting. Det hindrer ikke Enhedslisten i at kæmpe for for-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1186

bedringer dér, hvor de kan opnås. Det har den gjort siden 1994. Men listen har

naturligvis andre ideer om, hvordan det europæiske samarbejde burde være

skruet sammen.

Enhedslisten kan godt støtte forhandlingsoplægget under punkt 6.

Justitsministeren

bekræftede over for Rune Lund, at det niveau, der

nu kommer på EU-plan, svarer til det danske niveau, så herhjemme sker der

ingen ændringer som følge af forslaget, bortset fra at der kommer nogle bedre

uddannelsesmæssige krav.

Der er tale om et minimumsdirektiv, og vi kan gå videre f.eks. med

hensyn til trædepuder, hvilket vi vil gøre.

I anledning af Rund Lunds bemærkninger om udemokratiske instituti-

oner glædede justitsministeren sig over, at vi i Danmark har et system, hvor

man både i fagudvalgene og i Europaudvalget sender ministrene ned for at

forhandle. Det giver en høj grad af demokratisk legitimitet.

7. Rådskonklusioner i anledning af konferencen ”Animal

Welfare – Improving by Labelling?”

Politisk drøftelse/Vedtagelse af Rådskonklusioner

Rådsmøde 2797 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Justitsministeren:

Som det er udvalget bekendt, har Kommissionen i januar

2006 vedtaget en handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, som løber

fra 2006 til 2010. I handlingsplanen nævner Kommissionen bl.a., at den vil

undersøge mulighederne for at indføre en EU-mærkningsordning på dyrevel-

færdsområdet.

Som en opfølgning på disse tilkendegivelser – og ikke mindst for at

igangsætte debatten om en EU-mærkningsordning på dyrevelfærdsområdet –

afholdt Kommissionen sammen med bl.a. det tyske formandskab en konferen-

ce om emnet den 28. marts 2007 i Bruxelles.

Det tyske formandskab forventes på det kommende rådsmøde at sætte

sagen på dagsordenen med henblik på en orientering fra formandskabet om

konferencen. Formandskabet forventes endvidere i forlængelse heraf og en

efterfølgende politisk debat at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om

opfølgning på konferencen til vedtagelse.

For så vidt angår det nærmere indhold af udkastet til rådskonklusioner

kan jeg henvise til samlenotatet.

Regeringen agter på rådsmødet – ud over at tage formandskabets ori-

entering om konferencen til efterretning – at tilkendegive, at Danmark er posi-

tiv indstillet over for tanken om at indføre en mærkningsordning på dyrevel-

færdsområdet, og at vi ser frem til at drøfte eventuelle initiativer fra Kommis-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1187

sionens side på dette område. Herudover agter regeringen at tilslutte sig udka-

stet til rådskonklusioner.

Svend Auken

var positiv over for en mærkningsordning, forudsat at

det niveau, man nåede frem til, er noget, der virkelig betyder noget. En mærk-

ning, der blot siger, at dyrene er produceret i overensstemmelse med EU’s

regler, er ikke nok.

Justitsministeren

takkede Svend Auken for bemærkningerne om

mærkning og erklærede sig enig i, at hvis der skal være en mærkningsordning,

skal den være meningsfuld. Ellers vil mærkning bare forvirre forbrugerne.

Hun gjorde opmærksom på, at lige nu diskuterer man kun, om vi overhovedet

skal have en mærkningsordning. Hvis det ender med at blive et mærke, der er

indholdsløst, ville hendes indstilling være, at vi ikke skulle støtte det. Justits-

ministeren tilføjede, at det også var stemningen i Fødevareudvalget, hvor hun

havde været til møde samme morgen.

8. Forslag til Rådets konklusioner om bedre lovgivning

vedrørende sektorerne for plantesorter og frø

Vedtagelse

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Fødevareministeren:

Der er fremsat forslag til Rådets konklusioner om bedre

lovgivning vedrørende sektorerne for plantesorter og frø. I konklusionerne

opfordres Kommissionen til evaluering af de gældende direktiver med henblik

på grundlæggende forenkling af lovgivningen.

Jeg er enig i arbejdet med forenkling af lovgivningen, og forslaget er

ukompliceret.

Jeg agter på den baggrund at tilslutte mig rådskonklusionerne.

9. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab på den ene side og den danske regering og det

grønlandske landsstyre på den anden side

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0804, KOM (2006) 0727

Rådsmøde 2797 – bilag 1 (samlenotat side 33)

KOM (2006) 0804 – bilag 1 (grundnotat af 5/2-07)

Rådsmøde 2774 – bilag 9 (skriftlig forelæggelse af 18/12-06)

Fødevareministeren:

Punktet er ikke er på dagsordenen for det kommende

rådsmøde, men at jeg forventer, at det skal til vedtagelse på et kommende

rådsmøde, og vi tager dem jo så hurtigt, vi kan.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1188

EU og Grønland forhandlede i 2006 om at indgå en fiskeripartner-

skabsaftale, som giver EU visse fiskerimuligheder i Grønlands fiskerizone.

Aftalen blev paraferet i juni sidste år, og i december forelå et forslag til indgå-

else af den nye aftale.

Den eksisterende fiskeriaftale udløb den 31. december 2006, hvorfor

det fra nytår har været nødvendigt at anvende den kommende fiskeripartner-

skabsaftale midlertidigt, sådan at EU-fartøjer kunne udøve fiskeri i grønlandsk

farvand, indtil den endelige aftale blev vedtaget.

Fiskeripartnerskabsaftalen gælder for en seksårig periode og forventes

fornyet for seksårige perioder ad gangen.

Aftalen giver fortsat EU adgang til at anvende kvoter og uudnyttede

overskudsmængder fra Grønland i sine bilaterale aftaler med Norge, Færøerne

og Island. Det er bare en fortsættelse.

Desuden videreføres mulighederne for etablering af fælles foretagen-

der og blandede selskaber mellem grønlandske kvoteholdere og europæiske

redere, forsøgsfiskeri og en fortrinsret for EU til eventuelle supplerende fiske-

rimuligheder.

Hvad er det så, der sker?

EU får fra 2007 adgang til at fiske torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, hel-

leflynder, lodde og snekrabber. I forhold til den tidligere aftale er der samlet

set tale om en reduktion af fiskerimulighederne, idet bl.a. kvoten for rødfisk

og snekrabber er reduceret væsentligt og kvoten for skolæst helt er fjernet.

Kvoten for rejer i øst og hellefisk i vest er opjusteret.

For at sikre en høj kvoteudnyttelse ønsker Kommissionen at kunne

omfordele uudnyttede kvoter mellem medlemslandene. Dette har hidtil kunnet

ske på frivillig basis, når medlemslandene har været enige om det.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side kan

tilslutte os Kommissionens forslag til fiskeripartnerskabsaftalen, idet vi vil

arbejde for, at omfordelingen af fiskerimulighederne mellem medlemslandene

fortsat skal ske på frivillig basis.

Det er selvfølgelig en ordning, som også Grønland er glade for, fordi

den årlige finansielle godtgørelse til Grønland er på 14,8 mio. euro.

Svend Auken

syntes, det var en fin aftale, Grønland havde fået. Grøn-

land nyder betydelig anseelse. Svend Auken glædede sig over, at man havde

løst det midlertidige problem, selv om den nuværende aftale faktisk udløb ved

årsskiftet.

Martin Henriksen

ville gerne høre, om der, når det kom til stykket,

ville være tilstrækkeligt mange lande, der gik ind for, at omfordelingen af

uudnyttede kvoter mellem medlemslandene fortsat skulle ske på frivillig basis.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint, at Grønland fik en aftale, hvilket

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1189

vi selvfølgelig skal hjælpe dem med.

Rune Lund

spurgte, hvad grønlænderne mener om sagen. Enhedsli-

sten vil støtte det, grønlænderne kan være med til, idet den egentlig mener,

grønlænderne selv bør føre disse forhandlinger.

Fødevareministeren

bekræftede i svaret til Martin Henriksen, at

Danmark går ind for, at omfordelingen af uudnyttede kvoter mellem medlems-

landene fortsat skal ske på frivillig basis, og mente, vi ville komme igennem

med dette.

Fødevareministeren svarede Lone Dybkjær, at han troede, alle Folke-

tingets partier var drevet af et ønske om at hjælpe Grønland.

Fødevareministeren svarede Rune Lund, at grønlænderne var glade for

og tilfredse med ordningen, og at deres største problem ville være, hvis vi ikke

vedtog den. De er glade for den, bl.a. fordi den suppleres af en global partner-

skabsaftale, der udvider samarbejdet med Grønland, og som også omfatter

forskning, uddannelse, kultur og turisme. Desuden modtager de en betaling på

320 mio. kr. årligt.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra

Fællesskabet af skind fra hunde og katte samt produkter,

hvori sådanne skind indgår

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0684

Rådsmøde 2797 – bilag 2 (samlenotat side 27)

Rådsmøde 2777 – svar på spørgsmål 2 (om omfanget af kattedefinitionen ”Felis Ca-

tus”)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 264, side 719 (seneste behandling i EUU 26/1-07)

Justitsministeren:

Sagen har tidligere været nævnt for udvalget, dog kun til

orientering.

Som jeg nævnte indledningsvis, er sagen ikke sat på dagsordenen for

det kommende rådsmøde, men det forventes, at forslaget vil blive vedtaget i

en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet. Dette er baggrunden for, at

jeg her i dag nævner sagen til forhandlingsoplæg.

Der er tale om et forslag til en forordning, som skal erstatte de natio-

nale forbud mod bl.a. indførsel af hunde- og katteskind, der er indført i en

række medlemslande, herunder Danmark.

Fra dansk side har vi igennem længere tid efterlyst EU-regler på dette

område – og det er bl.a. på direkte opfordring fra Sverige og Danmark, at

Kommissionen i november sidste år fremsatte sit forordningsforslag. Regerin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1190

gen agter derfor naturligvis også at støtte op om forslaget.

Jeg kan om status for forhandlingerne oplyse, at Rådets arbejdsgruppe

for veterinæreksperter på dyrevelfærdsområdet har afholdt fire møder, hvor

man har foretaget en nærmere juridisk og veterinærfaglig gennemgang af

forordningsforslaget. Herudover har forslaget også været behandlet overordnet

på tre chefveterinærmøder og på en række attachémøder samt i Coreper.

Det tyske formandskab har efterfølgende sammenfattet drøftelserne i

et samlet kompromisforslag og med baggrund i dette indledt drøftelser med

Europa-Parlamentet. Der har indtil nu været afholdt to møder mellem for-

mandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet – de såkaldte trilog-

møder. Som sagt forventes det, at forslaget i nær fremtid vil kunne vedtages i

en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.

Den danske holdning under forhandlingerne har navnlig taget ud-

gangspunkt i den gældende danske lovgivning på området. Denne lovgivning

omfatter – som det også fremgår af samlenotatet – alene den erhvervsmæssige

indførsel, produktion og handel. Private kan således lovligt f.eks. indføre

pelsskind fra hunde og katte.

En sådan begrænsning fandtes ikke i det oprindelige forslag fra Kom-

missionen, men det er der kommet nu. En af grundene til begrænsningen er, at

der er mennesker, der – det virker meget besynderligt; jeg kunne aldrig selv

finde på det – ønsker at udstoppe deres døde kæledyr. Vi synes ikke, man skal

kriminalisere dem. Det er også vanskeligt at lave overgangsordninger, hvis det

drejer sig om et skin, man har købt for ti år siden.

De andre medlemslande har været enige i, at det kan være uhensigts-

mæssigt at medtage private. De er derfor undtaget, og det er vi meget tilfredse

med.

Et af de emner, der i øjeblikket er genstand for forhandlinger med

Europa-Parlamentet, er forslagets artikel 4, som indeholder en hjemmel til

efterfølgende at vedtage bestemmelser, der fraviger det generelle forbud i

forslagets artikel 3, hvis der er tale om pelsskind, som er mærket som stam-

mende fra hunde og katte, der ikke er blevet opdrættet eller aflivet til pels-

eller kødproduktion. Europa-Parlamentet er meget imod undtagelser, og flere

medlemslande har givet udtryk for, at de gerne så, at bestemmelsen udgår af

forslaget.

Det grønlandske hjemmestyre er klar over, at der efter forslaget er

forbud mod eksport, men de vil gerne kunne bruge skindene til egen produk-

tion. Det har de stadig væk mulighed for, sådan som tingene er formuleret. Vi

har altså taget hensyn til de grønlandske ønsker.

Nogle mener, at katteskind kan bruges til at lindre smerter for visse

patienter, og har derfor også ønsket en undtagelse for sådan anvendelsen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1191

Vi vil gøre mest muligt for at undgå undtagelser og ligger her altså på

linje med Europa-Parlamentet.

Danmark har under forhandlingerne om forordningsforslaget arbejdet

på at få begrebet ”markedsføring” præciseret yderligere. således at det ikke

alene drejer sig om markedsføring, hvor man sender penge, men også omfat-

ter, når man bytter sig til varer.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi støtter en vedtagelse

af forordningsforslaget i den form, der er kendt nu, og vi vil arbejde for at

forbedre det, herunder støtte Europa-Parlamentet i at begrænse undtagelserne

mest muligt.

Svend Auken

ønskede alt muligt godt for grønlænderne – i det om-

fang vi kan imødekomme dem uden helt at forspilde formålet med regulerin-

gen, men det forstod han på justitsministeren var tilfældet.

Rune Lund

betegnede det som sjovt, at når det er hunde og katte, det

drejer sig om, gælder der lige pludselig andre regler end for ”proletariatet”.

Han syntes, det var mærkeligt, at man ville lave særregler for dyr, som har en

speciel tilknytning til mennesker, eller som har et specielt appellerende ud-

seende.

Han følte sit utroligt godt dækket ind af det høringssvar, der var kom-

met fra Det Dyreetiske Råd, som påpeger det problematiske i at give visse

dyrearter en særlig status under henvisning til disse dyrearters tilknytning til

mennesker. Han citerede følgende fra rådets høringssvar: ”det er disse hensyn

og ikke spørgsmålet om dyreartens status, tilknytning til mennesker, dyrenes

appellerende udseende eller lignende, der bør være grundlag for lovgivning.”

Han mente, man generelt burde hæve hele beskyttelsesniveauet. Hvad særligt

er der ved hunde- og katteskind i forhold til koskind og fåreskind?

Med hensyn til erhvervsmæssig indførsel kontra privat indførsel for-

stod han, at forslaget præcis kommer til at følge de danske regler.

Rune Lund henviste til, at da vi havde debatten om forslaget i Dan-

mark – hvor Enhedslisten også var imod – kunne man ikke få oplyst, om der

var andre etniske grupper end grønlænderne rundt omkring i verden, som

udnyttede hunde- og katteskind, og som kunne blive ramt af dette forbud. Er

det noget, man har fået undersøgt?

I sin tid havde Enhedslisten fremført, at den var ret sikker på, at for-

buddet ikke ville have nogen effekt, men det kunne jo være, man havde taget

fejl. Har der i den mellemliggende tid været nogen analyser af erfaringerne

med de danske regler, nu hvor import af hunde- og katteskind har været for-

budt i nogen tid.

Lone Dybkjær

erklærede sig meget enig i det, Det Dyreetiske Råd

skrev, nemlig at der er tale om en helt utrolig skelnen. Dermed var hun på

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1192

linje med Rune Lund. Hun betegnede det som helt vildt, at hunde og katte har

en særstatus.

Gudrun Laub

forstod ikke, at nogen kunne finde på at udstoppe deres

døde hunde eller katte, og syntes, hunde- og katteskind skal være underkastet

samme regler som andre dyr. Hun mente ikke, det kunne være så svært at lave

nogle overgangsregler, hvis man vil lave om på reglerne.

Hun forstod, at der var taget hensyn til de grønlandske traditioner.

Justitsministeren

henviste – uden at gå ind i lange etiske overvejelser

– til, at et næsten enigt Folketing havde besluttet at lave et nationalt forbud

mod at markedsføre hunde- og katteskind. Det skete efter en lang række do-

kumentarudsendelser, der viste, hvordan hunde og katte blev opdrættet til at

blive solgt. Disse dyr var produceret under dybt kritisable vilkår, bl.a. i Kina.

Vi valgte at gribe ind, fordi hunde og katte er noget, der for rigtigt mange

danskere betyder meget. Vi har sådan set ikke nogen grund til at tro, at der

foregår en stor produktion inden for EU, men den foregår i Kina og andre

steder uden for EU.

Justitsministeren tilføjede, at hendes holdning til hunde- og katteskind

naturligvis ikke betød, at i skulle ligge på den lade side, når det gælder andre

dyrearter.

Danmark har et godt samarbejde med det grønlandske hjemmestyre,

og vi tager da hensyn til hinanden i rigsfællesskabet. Justitsministeren kendte

ikke til andre etniske grupper inden for EU, hvor det skulle være et problem.

Justitsministeren kunne godt forstå, hvorfor Det Dyreetiske Råd skrev

som det gjorde, men gjorde opmærksom på, at forhistorien altså var de mange

eksempler på, at man ikke behandlede dyrene ordentligt.

Gudrun Laub

forstod, at et bærende hensyn fra dansk side havde

været hensynet til det grønlandske hjemmestyre og rigsfællesskabet. Nogle

grønlændere vil f.eks. lave en sælskindshandske og vil så bruge skindet fra

deres slædehunde.

Martin Henriksen

syntes, det var rigtigt godt, at der kommer et for-

bud på EU-plan, når vi har haft det på nationalt plan i forvejen. Det må da

give en forbedring rent dyrevelfærdsmæssigt.

Han forstod, at det høringssvar, der var kommet fra det grønlandske

hjemmestyre, var imødekommet.

Rune Lund

oplyste, at Enhedslisten ikke kan støtte regeringens for-

handlingsoplæg vedrørende punkt 10.

Gudrun Laub

forstod, at grønlænderne ikke havde noget specielt

forhold til katteskind.

Hun vidste ikke, om man i alle de andre EU-lande har samme forhold

til kæledyr, men hun syntes, det var underligt at ville blive ved med at kæle

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 330: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2. maj 2007

29. Europaudvalgsmøde 2/5 2007

1193

med dem, efter at de var døde.

Justitsministeren

delte sådan set Gudrun Laubs synspunkt, at det var

lidt uforståeligt, at nogle ønskede at udstoppe deres døde kæledyr.

Hun bekræftede, at undtagelsen for Grønland kun gælder hunde.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg under justitsministerens område, idet

Enhedslisten dog var imod forhandlingsoplægget vedrørende punkt 10 om

skind fra hunde og katte.

Han konkluderede, at der på fødevareministerens område ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg vedrørende dagsor-

denens punkt 9 om Grønland, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.