Beretning nr.
5
Folketinget 2006-07
Beretning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2007
Beretning
om
Berlinerklæringens behandling i Europaudvalget
(Ministres fremmøde i Europaudvalget)
I anledning af 50-års-dagen for oprettelsen af EU har Ministerrådet, Kommissionen og Europa-
Parlamentet vedtaget at udsende en erklæring i forbindelse med festligholdelse af jubilæet i Berlin
den 24. og den 25. marts. Berlinerklæringen opregner baggrunden for samarbejdet, de opnåede re-
sultater og de fælles værdier.
Indholdet af erklæringen har været drøftet ved Europaudvalgets samråd med statsministeren den
7. og den 13. marts, før og efter mødet i Det Europæiske Råd. Ved begge lejligheder blev der frem-
sat ønske om en grundig drøftelse i udvalget inden afgivelse af erklæringen. Desværre har det tyske
formandskab tilrettelagt en lukket procedure, hvor teksten først er kommet til medlemsstaterne sent
den 22 marts. Dette har vanskeliggjort Europaudvalgets arbejde med erklæringen.
Ved mødet den 23. marts i Europaudvalget meddelte den fungerende formand, at statsministeren
trods udtrykkelige ønsker fra udvalget ikke agtede at deltage i samrådet om Berlinerklæringen. Han
var optaget af et møde i regeringen. I stedet mødte finansministeren, til trods for at Berlin-
erklæringen ligger fjernt fra hans ressort.
Et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) mener, at denne fremgangsmåde ikke er acceptabel.
Statsministeren burde have prioriteret hensynet til Folketinget. Europaudvalget har en berettiget
forventning om, at ministrene giver møde i udvalget
–
når de har mulighed for det
–
inden de skal
repræsentere Danmark. Kun sygdom, bortrejse eller tvingende officielle pligter bør afholde ministre
fra at give møde. Til gengæld er Europaudvalget rede til at give møde med kort varsel. Denne gen-
sidige hensyntagen er betingelsen for, at Europaudvalget kan fungere tilfredsstillende.
Et
mindretal
i udvalget (V og KF) finder kritikken af statsministeren grundløs og derfor ganske
urimelig. Tværtimod finder vi, at Europaudvalget er blevet særdeles godt betjent i sagen om Berlin-
erklæringen, som har været drøftet i udvalget i tre omgange, to gange med statsministeren og én
gang med finansministeren.
Vi finder det således uberettiget at kritisere den danske regering for den lukkede proces, der var
omkring tilblivelsen af Berlinerklæringen. Det er således alene det tyske formandskab, der bestem-
mer, hvilken proces man agter at benytte for at vedtage en erklæring. Det har Danmark ingen ind-
flydelse haft på.
Europaudvalget har drøftet Berlinerklæringen med statsministeren tidligt i processen ved to lejlig-
heder, dels den 7. marts og dels den 13. marts. Dermed fik udvalget lejlighed til en drøftelse i god
tid, før beslutning herom blev truffet.
Den efterfølgende underskrivelse af Berlinerklæringen, der fandt sted ved en mellemstatslig højti-
deligholdelse i Berlin den 24. marts var alene en symbolsk og ikke juridisk bindende erklæring i
anledning af 50 året for Romtraktatens underskrivelse, hvor formanden for Rådet, formanden for