Beretning nr. 5 om Berlin-erklæringens behandling i Europaudvalget (Ministres fremmøde i
Europaudvalget)
Beretningen handler om Berlin-erklæringens behandling i Europaudvalget. I anledningen af 50-års-
dagen for oprettelsen af EU har Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet vedtaget at udsende
en politisk erklæring for at markere jubilæet. I beretningen giver et flertal i Europaudvalget (S, DF,
RV, SF og EL) udtryk for utilfredshed med, at statsministeren ikke prioriterede at møde op i
Europaudvalget da Berlin-erklæringen skulle forelægges for udvalget den 23. marts 2007. Et
mindretal (V og KF) mener, at kritikken af statsministeren er urimelig, da Europaudvalget er blevet
orienteret om Berlin-erklæringen ved to lejligheder af statsministeren.