Notat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens åbningsskrivelse nr.

2006/2435 K(2006) 6303 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv.

I åbningsskrivelse nr. nr. 2006/2435 K(2006)6303 af 20. december 2006 harKommissionen gjort gældende, at Danmark ikke har gennemført tre bestemmelser ibeskæftigelsesdirektivet korrekt.Det drejer sig om artikel 2, stk. 2, litra b, om definitionen af indirekte forskelsbe-handling, om artikel 4, stk. 1, om erhvervsmæssige krav og om artikel 11 om be-skyttelse mod repressalier.

”Artikel 2, stk. 2, litra b, om definitionen af indirekte forskelsbehandling

erefter Kommissionens opfattelse ikke gennemført korrekt, idet indirekte forskelsbe-handling ifølge direktivteksten alene er tilladt, hvis den er begrundet i et ”legitimtmål”, mens indirekte forskelsbehandling ifølge gennemførelsesbestemmelsen iforskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, alene er tilladt, hvis den er begrundet i et”sagligt formål”.Efter regeringens opfattelse er der imidlertid ingen betydningsforskel på ”legitimtmål” og ”sagligt formål”, og den sproglige omskrivning, der har fundet sted, liggerderfor inden for den skønsmargen en medlemsstat har ved gennemførelsen af etdirektiv i dansk ret.

Artikel 4, stk. 1, om erhvervsmæssige krav

er efter Kommissionens opfattelseikke gennemført korrekt, idet der ifølge direktivteksten kan gøres undtagelse fra detgenerelle forbud mod forskelsbehandling, hvis ”målet er legitimt”, mens der ifølgegennemførelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, alene kangøres undtagelse herfra, hvis undtagelsen er af ”afgørende betydning”.Regeringen bemærker hertil, at myndighedernes skønsudøvelse i dansk ret er be-grænset af en almindelig retsgrundsætning om, at enhver forvaltningsmyndighed ihenhold til lovgivningen kun er sat til at varetage en kreds af offentlige anliggenderog interesser (saglige hensyn), og at det vil være ulovligt at varetage andre formålend de således forudsatte. Som nævnt opfatter regeringen udtrykkene legitime ogsaglige hensyn som synonymer. Det er derfor udelukket, at et ikke legitimt hensynskulle kunne anses for sagligt. Der vil således efter regeringens opfattelse ikkekunne gøres undtagelse, hvis dette ikke er ”afgørende nødvendigt” for varetagelsenaf et sagligt (legitimt) hensyn. Den sproglige omskrivning, der har fundet sted,

ligger derfor inden for den skønsmargen en medlemsstat har ved gennemførelsen afet direktiv i dansk ret.

Artikel 11 om beskyttelse mod repressalier

er efter Kommissionens opfattelseikke gennemført korrekt, idet gennemførelsesbestemmelsen i forskelsbehandlings-lovens § 7, stk. 2, der fastsætter, at en person, der tilkendes en godtgørelse, hvisden pågældende udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følgerefter at have fremsat krav om ligebehandling, ikke efter Kommissionens opfattelseyder det fornødne værn mod afskedigelse og ej heller yder beskyttelse til den, derfremsætter krav om ligebehandling på en andens vegne.Regeringen bemærker hertil, at udtrykket ”ufordelagtigefølger”i forskelsbehand-lingslovens § 7, stk. 2, også omfatter den situation, hvor en person afskediges somfølge af, at pågældende har fremsat krav om ligebehandling. Endvidere afgrænserlovbestemmelsens ordlyd ikke anvendelsesområdet til alene at vedrøre den person,der har været genstand for manglende ligebehandling. Det skyldes, at bestemmel-sen alene fastslår, at ”enperson, der udsættes for ufordelagtig behandling ellerufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling /…/ kan til-kendes en godtgørelse”.Regeringen har anmodet Kommissionen om et møde, hvis Kommissionen på trodsaf det anførte fortsat mener, at beskæftigelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b,artikel 4, stk. 1, og artikel 11 ikke er implementeret korrekt.