EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 362
Offentligt

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1302

Referat af 33. Europaudvalgsmøde

onsdag den 23. maj 2007, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Jens Kirk (V), Gudrun Laub (V), Martin Henriksen (DF), Svend Auken

(S), Mette Gjerskov (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF),

Per Clausen (EL).

Desuden deltog familie- og forbrugerminister Carina Christensen, beskæfti-

gelsesminister Claus Hjort Frederiksen, indenrigs- og sundhedsminister Lars

Løkke Rasmussen og socialminister Eva Kjer Hansen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2803 (beskæftigelse,

socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

30.-31. maj 2007

Dagsordenspunkterne 8, 11, 12 og 20 blev forelagt af familie- og forbruger-

ministeren.

Dagsordenspunkterne 1-3 og 7 blev forelagt af beskæftigelsesministeren.

Dagsordenspunkterne 13-19 blev forelagt af indenrigs- og sundhedsministe-

ren.

Dagsordenspunkterne 4-6 og 9 og 10 blev forelagt af socialministeren

Familie- og forbrugerministeren:

På det kommende rådsmøde for beskæfti-

gelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse har Familie- og forbru-

gerministeriet nogle sager på dagsordenen, som jeg vil gennemgå her i udval-

get i dag. Det drejer sig om følgende punkter til orientering:

Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes regeringer i

Rådet om vigtigheden af familievenlige politikker i Europa og dannelsen af en

familiealliance (dagsordenens punkt 8) og

Rådsresolution om EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013

(dagsordenens punkt 11).

Den såkaldte ”4-pakke” (dagsordenens punkt 12) består af fire forord-

ningsforslag, som omhandler en fælles godkendelsesprocedure, enzymer,

aromaer samt tilsætningsstoffer. Denne sag forelægger jeg til forhandlingsop-

læg.

Desuden ønsker jeg at orientere udvalget om en sag, der endnu ikke er

på en rådsmødedagsorden, nemlig forslaget om regelforenkling af hygiejne-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1303

forordningen (dagsordenens punkt 20).

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil forelægge dagsordenspunkt 1-3 og 7. Soci-

alministeren vil forelægge de øvrige punkter undtagen punkt 8, som er blevet

forelagt af familieministeren. Alle mine punkter forelægges til orientering.

Jeg har ikke selv mulighed for at deltage i rådsmødet den 30. maj, men

socialministeren vil fremføre de danske synspunkter i mit fravær.

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg skal forelægge sundhedspunkterne

på dagsordenen for rådsmødet den 30.-31. maj.

Der er seks sundhedssager på dagsordenen for rådsmødet – det er

punkt 13 til 18 i samlenotatet og på dagsordenen. Jeg forelægger dem til ori-

entering. Jeg vil kort komme ind på to af de pågældende sager. De øvrige fire

sager vil jeg ikke komme ind på, medmindre udvalget ønsker. Desuden fore-

lægger jeg dagsordenens punkt 19 om valgret og valgbarhed til Europa-

Parlamentet til forhandlingsoplæg.

Socialministeren:

Jeg forelægger punkterne 4, 5 og 6 samt 9 og 10 – alle til

orientering. Derudover vil jeg gerne ganske kort orientere om et punkt under

eventuelt på Rådets dagsorden vedrørende de sociale aspekter af menneske-

handel.

1. Forslag til rådsafgørelse om retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

Politisk enighed

KOM (2006) 0815, KOM (2006) 0032

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Beskæftigelsesretningslinjer for 2005:

KOM (2005) 0141 – bilag 1 (grundnotat af 3/5-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1389 (seneste behandling i EUU 24/5-06)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 1 omhandler de fælles europæiske beskæf-

tigelsesretningslinjer. Rådet skal nå politisk enighed om en rådsafgørelse, der

– som aftalt på forårstopmødet i 2005 – indebærer, at retningslinjerne for 2005

også opretholdes for 2007.

Ligesom i 2006 lægges der således vægt på gennemførelsen af de

nationale reformprogrammer fra 2005. Det følger af Lissabonstrategiens tre-

årscyklus, som blev besluttet af Det Europæiske Råd i foråret 2005. Til næste

år vil Rådet skulle tage stilling til de nye retningslinjer, som skal løbe over de

efterfølgende tre år.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1304

Jeg forventer, at der uden videre debat vil være tilslutning til rådsafgø-

relsen. Også fra dansk side kan vi støtte rådsafgørelsen.

Svend Auken

syntes, der var en række gode meldinger i det, der var

sagt, men det er implementeringen, der er det interessante.

2. Aktiv aldring

Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt omhandler aktiv aldring og er

delt ressort mellem socialministeren og mig. Jeg vil her på begge ministres

vegne fremlægge punktet til orientering.

Aktiv aldring er en prioritet for det tyske formandskab, som derfor har

taget initiativ til, at beskæftigelseskomitéen har udarbejdet en rapport om

emnet. Rapporten har dannet baggrund for, at beskæftigelseskomitéen og

komitéen for social beskyttelse har udarbejdet en fælles udtalelse om aktiv

aldring, som Rådet skal tage stilling til den 30. maj.

Udtalelsen slår klart fast, at der er behov for politikændringer. EU’s

arbejdsstyrke forventes nemlig reduceret med mere end 20 millioner personer,

og den potentielle økonomiske vækstrate forventes halveret i løbet af få årtier,

hvis ikke landene gør en ekstra indsats.

EU er i dag langt fra Lissabonmålsætningen om en beskæftigelsesfre-

kvens for ældre arbejdstagere på 50 pct. i 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for

denne gruppe er senest målt til 42,5 pct. for det samlede EU. I Danmark op-

fylder vi dog allerede målet, idet beskæftigelsen for de ældre arbejdstagere i

2005 var på 58 pct.

Udtalelsen fremhæver en række politiske budskaber, som alle bygger

på gode eksempler fra medlemslandene. Jeg vil ikke uddybe indholdet nærme-

re her, men henvise til det udarbejdede samlenotat om sagen.

Det er selvfølgelig i dansk interesse, at medlemslandene bestræber sig

på at reformere arbejdsmarkeds- og socialpolitikken med henblik på at opnå

højere vækst og beskæftigelse i Europa. Derfor kan regeringen også støtte

udtalelsen om aktiv aldring.

Jeg forventer, at udtalelsen om aktiv aldring vil blive godkendt uden

videre debat.

Svend Auken

havde sympati for, at flere ældre blev på arbejdsmarke-

det, men pegede på, at der i virkelighedens verden er mange barrierer, og

udviklingen går ikke i retning af at fastholde folk på arbejdsmarkedet. I mange

lande er der en tendens til, at folk bliver smidt ud endog før de fylder 60 år.

Derfor er det et vigtigt politikområde, hvor vi gensidigt kan inspirere hinan-

den. Svend Auken spurgte, om beskæftigelsesministeren havde fået inspiration

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1305

til at gøre noget anderledes i Danmark.

Beskæftigelsesministeren

ville naturligvis have ørerne åbne og høre,

om der skulle være områder, hvor han kunne blive inspireret, men han mente,

vi gjorde det bedre i Danmark, hvor vi har 58 pct. i gruppen af ældre arbejds-

tagere på arbejdsmarkedet, mens EU’s gennemsnit er på 42,5 pct. Han mente,

at det, man gjorde med velfærdsaftalen for de ældre, kan danne mønster for

andre lande. Der er flere og flere ældre, der bliver på arbejdsmarkedet, og det

ville også være unaturligt andet, når demografien tilsiger, at der bliver mangel

på arbejdskraft. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at fastholdelse af de ældre

også er et emne, der drøftes i trepartsforhandlingerne på det offentlige områ-

de.

3. ”Good Work”

Udkast til rådsresolution om ny fællesskabsstrategi 2007-

2012 om arbejdsmiljø

Vedtagelse og politisk drøftelse

KOM (2007) 0062

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt på dagsordenen drejer sig om

”Good work” og den nye arbejdsmiljøstrategi for 2007-2012, som Kommissi-

onen har præsenteret i en meddelelse fra februar 2007. Jeg forelægger punktet

til orientering.

Som opfølgning på meddelelsen har formandskabet lagt op til vedta-

gelse af en rådsresolution om strategien. Der er også lagt op til en egentlig

drøftelse på rådsmødet på baggrund af spørgsmål fra formandskabet.

Med rådsresolutionen vil Rådet således tage politisk stilling til Kom-

missionens meddelelse om den nye fællesskabsstrategi om arbejdsmiljø. Her-

med følger man den samme procedure som sidste gang, Kommissionen frem-

lagde en arbejdsmiljøstrategi, nemlig for 2000-2006.

Regeringen er positiv over for resolutionsudkastet, der fremhæver

strategiens målsætninger om forøget produktivitet og kvalitet i arbejdet. Bl.a.

skal antallet af arbejdsulykker på EU-plan søges reduceret med 25 pct. – mens

der dog skal tages hensyn til udgangspunktet i hvert enkelt medlemsland.

Resolutionen anerkender betydningen af ”Good Work” og de under-

liggende principper herfor.

Resolutionen lægger endvidere vægt på en moderne og effektiv lov-

givning, som skal gennemføres ordentligt i medlemsstaterne. Lovgivningen

skal desuden forenkles, uden at det nuværende beskyttelsesniveau ændres.

Regeringen finder det især positivt, at resolutionen opfordrer med-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1306

lemslandene til at sikre en bedre håndhævelse af lovgivningen. Det er ligele-

des positivt, at der skal udvikles nye metoder til at måle medlemslandenes

indsats og fremskridt ved gennemførelsen af strategien, særligt ved brug af

såkaldt ”scoreboard”, som gør det muligt at måle landenes indsats i forhold til

hinanden. Det er netop sådanne tiltag, som vi fra dansk side har arbejdet for at

få med i strategien.

Regeringen støtter endvidere resolutionens opfordring til medlemslan-

dene om – sammen med arbejdsmarkedets parter – at udvikle og gennemføre

nationale handlingsplaner og at fastsætte kvantitative mål, hvor det er rele-

vant. Også her afspejler strategien danske holdninger.

Regeringen støtter også prioriteringen af forbedringer af virksomhe-

dernes konkurrenceevne, f.eks. ved at lette de administrative byrder uden at

forringe det nuværende beskyttelsesniveau.

Resolutionen forventes vedtaget på rådsmødet.

Svend Auken

henviste til, at man netop havde haft en drøftelse med

familie- og forbrugerministeren om et forslag om at afbureaukratisere fødeva-

rekontrollen, hvor det viste det, at det ville gå ud over beskyttelsesniveauet.

Derfor var det magtpåliggende for ham at sige, når man taler om at afbureau-

kratisere på arbejdsmiljøområdet, at hensynet til sikkerhed og sundhed for

Socialdemokraterne er langt vigtigere end hensynet til at lette erhvervslivets

byrder. Man kan være bange for, at kommissær Verheugens udmelding til alle

tjenestegrene om, at de skal reducere de administrative byrder med 25 pct.,

kan føre til, at fornuftige regler bliver underløbet.

Beskæftigelsesministeren

håbede ikke, Svend Auken mente, at bu-

reaukrati i sig selv fører til et godt arbejdsmiljø.

Svend Auken

pegede på, at vi har triste konkrete erfaringer, som

viste, at et forslag fra Kommissionen førte til en forringelse af beskyttelsesni-

veauet. Det var regeringen enig i, og derfor var man enige om, at forslaget

skulle tages af bordet. Det er udmærket at afbureaukratisere, men det må ikke

gå ud over sikkerheden og sundheden for medarbejderne.

Beskæftigelsesministeren

erklærede sig enig heri. Han pegede på, at

et af formålene med forslagene om at nedbringe de administrative byrder også

var at gøre reglerne enklere, så de i højere grad bliver overholdt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1307

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

etablering af proceduren for implementering af forordning

(EF) nr. 883/2004 vedrørende koordination af de sociale

sikringssystemer

a) Afsnit III, kapitel 1 (ydelser ved sygdom og moderskab og

dermed ligestillede ydelser ved faderskab)

b) Afsnit IV, kapitel 1 (Finansielle bestemmelser)

Delvis generel indstilling

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 16/3-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 99, side 392 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

(05) side 1381 (behandlet i EUU 24/5-06)

Socialministeren:

Mit første punkt er punkt 4 om gennemførelsen af Rådets

forordning 883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger.

Forud for rådsmødet den 1. juni 2006 forelagde jeg forslag til afsnit I

og II – de generelle bestemmelser – til forslag til gennemførelsesforordning til

forordning 883/2004. Og forud for Rådsmødet den 1. december 2006 forelag-

de jeg forslag til afsnit III, som er pensionsafsnittet. Nu er turen så kommet til

afsnit III, ydelser ved sygdom og moderskab, samt afsnit IV, finansielle be-

stemmelser.

Tilslutning til disse afsnit sker under den forudsætning, at tilslutningen

er foreløbig. Endelig tilslutning kan først gives, når det samlede forslag til

gennemførelsesforordning har været behandlet.

Vi har fra dansk side ingen problemer med forslaget.

5. Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om

koordination af social sikring og etablering af Bilag XI

a) Forslag til ændring af forordning 883/04

b) Bilag VIII

c) Forslag til bilag XI for den del, der relaterer sig til afsnit

III, kapitel 1 i forslag til gennemførelsesforordning

Delvis generel indstilling

KOM (2006) 0007

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 99, side 392 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

(05) side 1383 (behandlet i EUU 24/5-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1308

Socialministeren:

Punkt 5 er forslag til ændring af forordning 883/04 om

koordinering af social sikring og etablering af bilag XI,

Forslagene indeholder ikke vanskeligheder for hverken Danmark eller

de andre medlemslande.

Der er dels tale om forslag til enkelte justeringer og tilføjelser til for-

ordning 883/2004, dels forslag til ændringer til bilag VIII til forordning

883/2004 og endelig forslag til optegnelser i bilag XI i forordning 883/2004.

Vi har heller ikke her fra dansk side nogen som helst problemer med

forslaget.

6. Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning til

ændring af forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres

og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale

sikring og ændring af gennemførelsesforordningen 574/72

(Diverse ændringer 2006)

Generel indstilling

KOM (2007) 0159

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Socialministeren:

Punkt 6 vedrører den årlige opdatering af forordningen om

koordination af social sikring, som er nødvendiggjort af ændringer i medlems-

staternes nationale lovgivning.

Vi har fra dansk side ingen problemer med forslaget.

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

vedrørende forbedring af portabiliteten af supplerende

pensionsrettigheder

Politisk enighed

KOM (2005) 0507

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 26)

KOM (2005) 0507 – bilag 2 (grundnotat af 24/11-05)

KOM (2005) 0507 - bilag 3 (høringssvar af 22/2-07)

KOM (2005) 0507 - bilag 5 (Beskæftigelsesministeriets reviderede samlenotat af 3/5 -

07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 337, side 1238 FO (forhandlingsoplæg forelagt 11/5-07)

Alm. del (06) – bilag 99, side 447 og side 459 (behandlet i EUU 24/11-06)

(05) side 1386 (behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 469 (behandlet i EUU 2/12-05)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt, jeg vil forelægge, vedrører for-

slaget til direktiv om overførsel af supplerende pensionsrettigheder.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1309

Sagen blev senest forelagt for Europaudvalget den 11. maj 2007, hvor

udvalget gav mig mandat til brug for de videre forhandlinger om direktivfor-

slaget. Punktet forelægges derfor til orientering.

Siden jeg forelagde sagen for Europaudvalget den 11. maj, har der

været afholdt to møder i Coreper. Disse møder har vist, at der fortsat er ude-

ståender, som behøver en afklaring. Helt overordnet tegner der sig to blokke:

Én side, som på forskellig vis ønsker at undtage forskellige nationale pensi-

onsordninger fra direktivet, og en anden side, der ikke anser forslaget for

ambitiøst nok og derfor mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad fremmer

mobiliteten.

Vi har først sent i går modtaget den reviderede tekst fra formandska-

bet, som skal danne baggrund for drøftelsen på rådsmødet. Det er derfor ikke

muligt for mig at orientere nærmere om, hvad formandskabet lægger op til, og

hvordan sagen vil blive grebet an.

Men regeringen vil naturligvis følge forløbet nøje og arbejde inden for

rammerne af det mandat, som jeg har fået her i Europaudvalget.

Det skal måske i den forbindelse bemærkes, at de danske mærkesager

ikke ser ud til at komme i spil, da uenigheden findes på andre fronter.

Regeringen finder det derfor sandsynligt, at det udspil, der kommer fra

det tyske formandskab, vil kunne støttes fra dansk side. Men det forudsætter

naturligvis, at forslaget er i tråd med det mandat, vi har med os fra dansk side.

Svend Auken

sagde, at Socialdemokraterne var vældigt optaget af, at

man respekterer aftalerne på det danske arbejdsmarked, og at vi har mulighed

for at fastsætte reglerne ved overenskomst, men han forstod på det, beskæfti-

gelsesministeren sagde om, at danske mærkesager ikke var i spil, at det kunne

vi fortsat.

Han fandt det en lille smule utilfredsstillende, at udvalget skal disku-

tere sagen på basis af et tysk forslag, som det ikke kender, når Beskæftigel-

sesministeriet trods alt har fået det. Kan beskæftigelsesministeren ikke sige

lidt om, hvad det handler om.

Beskæftigelsesministeren

var fortrøstningsfuld, fordi portabilitet var

ude af direktivet.

Han beklagede, at det ikke havde været muligt at oversende det tyske

kompromisforslag, som man først havde modtaget sent dagen før, men han

oplyste, at det indeholdt en liste på tre udestående spørgsmål: 1) Vil de lande,

der synes, at direktivet er uambitiøst, venligst overveje, om man ikke hellere

skal lave en lille, men entydig forbedring frem for ingen forbedring? For-

mandskabet mener, det er vigtigt at vise Parlamentet og Kommissionen, at der

fortsat kan laves aftaler trods krav om enighed. 2) Hvornår skal direktivet

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1310

træde i kraft? Beskæftigelsesministeren sagde, at på det spørgsmål svarer

Danmark: ”Om 5 år, så vi kan nå at få en ny overenskomstaftale.” 3) Hvilke

ordninger vil man tillade undtaget? Her er vort synspunkt: ”Så få som overho-

vedet muligt.” Beskæftigelsesministeren tilføjede dog, at vi vil være pragmati-

ske, for vort hovedinteresse er at beskytte de danske arbejdsmarkedspensioner.

8. Udkast til konklusioner fra Rådet og medlemsstaternes

regeringer i Rådet om betydningen af familievenlige

politiske tiltag i Europa og etableringen af Den Europæiske

Alliance for Familier

Vedtagelse og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Familie- og forbrugerministeren:

Lad mig starte med punktet vedrørende

dannelsen af en familiealliance i Europa, som jeg forelægger til orientering.

Det Europæiske Råd tiltrådte på sit forårsmøde i marts, at Den Euro-

pæiske Alliance for Familier er en europæisk platform for udveksling af fami-

liepolitiske erfaringer blandt andet som svar på den demografiske udfordring.

Formandskabet har nu fremlagt udkast til rådskonklusioner om betyd-

ningen af familievenlige politikker i Europa og etableringen af Den Europæi-

ske Alliance for Familier.

Alliancen præciseres her som en menings- og erfaringsudveksling

imellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Der lægges i denne forbindelse vægt på, at initiativet ikke rører ved

kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Familiepo-

litik forbliver således et nationalt anliggende.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om vigtigheden af familie-

venlige politikker i Europa og dannelsen om af Den Europæiske Alliance for

Familier.

9. Implementering af Beijing-handlingsplanen

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 99, side 387 (seneste behandling i EUU 24/11-06)

Socialministeren:

Jeg springer herefter til punkt 9, som er den årlige opfølg-

ning på Beijing handlingsplanen. Siden 1999 har man som bekendt benyttet

sig af indikatorer til at tegne et billede at situationen blandt medlemslandene

og i EU´s institutioner i forhold til de kritiske områder i Beijing handlingspla-

nen. Indikatorerne bruges også til at følge udviklingen på området, bl.a. i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1311

forbindelse med Kommissionens årlige statusrapport for ligestillingen i EU.

Formandskabet har udarbejdet en rapport om kønsfordelingen på de

længerevarende uddannelser. Rapporten viser, at der er forholdsvis store ud-

sving mellem landene, men at der trods alt tegner sig et tydeligt billede af et

meget kønsopdelt uddannelsessystem.

På basis af rapportens konklusioner har formandskabet udarbejdet en

rådskonklusion om uddannelse og træning for kvinder, som blandt andet op-

fordrer medlemslandene til at nedbryde kønsstereotyper i uddannelsessystemet

samt fremme mainstreamingsindsatsen og andelen af kvinder på topniveau i

den akademiske verden.

I rådskonklusionen indgår der desuden 3 indikatorer om henholdsvis:



Kønsfordelingen i typiske mandefag såsom matematik, naturvidenskab

og teknik.



Beskæftigelsesprocenten fordelt på køn i forhold til uddannelsesniveau.



Kønsfordelingen blandt PhD’er og akademiske medarbejdere.

Netop uddannelsesvalget er jeg meget optaget af, fordi Danmark fak-

tisk har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Jeg har udarbej-

det et internetbaseret og interaktivt materiale målrettet lærere, forældre og

elever i udskolingen med henblik på at skabe opmærksomhed om de kønsbe-

stemte valg, som mange unge foretager helt ukritisk. I samarbejde med Un-

dervisningsministeriet har jeg også sat fokus på vejlederne og deres rolle i

forhold til vejledningen af piger og drenge for at sikre lige og frie valg og

muligheder for den enkelte.

Noget af det, der er interessant i formandskabets oversigt over køns-

fordelingen på de længerevarende uddannelser, er, at det, vi betegner som

mandefag i Danmark, ikke nødvendigvis er et mandefag i alle lande. I Dan-

mark udgør kvinder for eksempel godt 38 pct. inden for naturvidenskab, ma-

tematik og computervidenskab, mens andelen i et land som Rumænien ligger

på næsten 61 pct., i Italien er den godt 53 pct. og i Portugal 54 pct.

De meget store forskelle underbygger min holdning om, at danske

unge i vid udstrækning vælger ud fra traditionelle opfattelser af, hvad piger og

drenge kan, og ikke ud fra de kompetencer, som de reelt har.

Fra dansk side har vi under forhandlingerne om rådskonklusionen lagt

vægt på, at fokus ikke entydigt skulle ligge på kvinders uddannelse og træ-

ning, men derimod på kønsfordelingen mere generelt, idet jeg finder det lige

så afgørende, at mænd kommer ind i kvindefag som omvendt. Dette synspunkt

har vundet genklang blandt de andre lande, og rådskonklusionen er blevet

mere afbalanceret end i det oprindelige udkast.

Jeg agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionen på rådsmø-

det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1312

Nu vi er ved ligestilling, vil jeg kort orientere om status for det nye

europæiske ligestillingsinstitut, som jeg ved interesserer udvalget, og som vi

har drøftet flere gange.

Instituttet burde have været oprettet pr. 1. januar i Vilnius, men det er

desværre forsinket, fordi vedtagelsen af instituttet faldt så sent sidste år. Stil-

lingen som direktør for instituttet er netop blevet slået op. Som bekendt skal

direktøren udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen, og før

den endelige udnævnelse skal direktøren redegøre for sine planer i Europa-

Parlamentets Kvindeudvalg.

Stillingsopslaget ligger på vores hjemmeside og er formidlet i forskel-

lige ligestillingskredse. Bestyrelsen for Ligestillingsinstituttet er nu nedsat. I

første omgang er der 18 lande med, herunder Danmark, der kommer til at

sidde med fra 1. juni. Kommissionen har meldt ud, at de ønsker højt profilere-

de kandidater med erfaring fra ligestillingspolitisk arbejde. Jeg vil ikke fra

dansk side gå ind og støtte specifikke ansøgere til stillingen.

10. Sociale tjenesteydelser af generel interesse

Mundtlig fremskridtsrapport fra SPC’s formand

KOM (2006) 0177

Rådsmøde 2803 – bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2006) 0177 – bilag 1 (regeringens svar på spørgeskema om tjenesteydelser)

Udvalgsmødereferater:

(06) side 1381 (senest behandlet i EUU 24/5-06)

Socialministeren:

Mit sidste punkt på den egentlige dagsorden er punkt 10

om sociale tjenesteydelser af generel interesse. Forud for rådsmødet den 1.

december orienterede jeg udvalget om, at medlemsstaterne skulle besvare en

række spørgsmål om deres definitioner og opfattelser af begrebet sociale tje-

nesteydelser. Den danske besvarelse blev sendt i kopi til udvalget.

Nu har Kommissionen foretaget en sammenskrivning af landenes

besvarelser, og det fremgår med tydelighed, at der er stor spredning i opfattel-

serne fra land til land – ikke mindst med hensyn til, om der ønskes specifik

EU-regulering på området.

Der er dog almindelig enighed om, at der er behov for fortsat at drøfte

problemerne, og Kommissionen har varslet, at den kommer med en meddelel-

se herom til efteråret. Der vil vi så tage bestik af situationen.

Svend Auken

gjorde – selv om der kun er tale om en fremskridtsrap-

port – opmærksom på, at der er tale om udpræget forligsstof, og at en forud-

sætning for, at der i Folketinget er givet tilslutning til, at Danmark kunne

stemme ja til tjenesteydelsesdirektivet, er en snæver afgrænsning af de øko-

nomiske aktiviteter på det sociale område. Som udgangspunkt betragter vi

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1313

velfærdsstatens grundtjenester som undtaget fra tjenesteydelsesdirektivet.

Men hele Kommissionens øvelser går ud på, at da man ikke kunne komme

igennem med sine synspunkter i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet, vil

man nu smugle dem ind ad bagvejen. Derfor er det vigtigt, at vi siger, at det

ønsker vi ikke. Det bliver en skandale uden lige, hvis velfærdssamfundet

pludselig skal omdannes til EU-regulering under indre markeds regler.

Svend Auken var fuldstændig enig med socialministeren i, at det kan

være meget godt at få et billede af, hvad der er Kommissionens mening, men

han var bange for, at den vil definere stort set alt som økonomisk aktivitet,

som er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, og ikke aktiviteter af generel

interesse, som er undtaget. Svend Auken tilføjede, at han ikke oplevede det

sådan, at der var nogen konflikt mellem socialministeren og Socialdemokra-

terne, men som sagt er der tale om aftalestof.

Socialministeren

sagde i svaret til Svend Auken, at hun var opmærk-

som på de interesser, der er på området. Vi må fortælle, hvordan vi har indret-

tet os, for landene har meget forskellige synspunkter. Vi vender tilbage til

sagen til efteråret.

Svend Auken

henviste til de ret enslydende høringssvar, man havde

fået fra lønmodtagerorganisationerne, hvis holdning svarede helt til hans egen

og til det, man var enige om, at regeringen skulle arbejde ud fra. Derfor op-

fordrede han socialministeren til at sige noget om dette emne. Noget taler for

en mere præcis afgrænsning, når der er så store meningsforskelle.

Lone Dybkjær

tog Svend Aukens sidste bemærkninger om præcise

regler op og sagde, at det var den lære, man kunne drage af dette og andre

punkter på dagsordenen, at hvis ikke de regler, som Ministerrådet fastlægger,

er meget præcise, så går Domstolen ind og præciserer, hvordan den mener,

reglerne skal opfattes. De ”runde” tekster, som vi er vant til i Danmark, duer

ikke i EU-systemet.

Socialministeren

ville lægge sig Svend Aukens opfordring til at sige

noget om emnet på sinde.

Hun var enig med Lone Dybkjær i, at vi skal have så klare regler som

overhovedet muligt.

11. Rådsresolution om EU’s strategi for forbrugerpolitikken

2007-2013

Vedtagelse

KOM (2007) 0099

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0099 – bilag 1 (notat om Kommissionens forbrugerpolitiske strategi)

Familie- og forbrugerministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådsreso-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1314

lution om EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013.

Som bekendt har EU-Kommissionen den 13. marts 2007 vedtaget en

forbrugerpolitisk strategi for årene 2007-2013.

Regeringen er meget positiv over for Kommissionens forbrugerstrate-

gi, som vi finder ligger i fin tråd med de danske prioriteringer på forbruger-

området.

Strategien er ambitiøs og indeholder vigtige prioriteringer og indsats-

områder, som er nødvendige for at imødegå morgendagens udfordringer for

forbrugerpolitikken.

Vi er fra regeringens side enige i, at bedre overvågning af forbruger-

markeder, bedre regulering og klagemuligheder samt bedre informerede og

veluddannede forbrugere er kerneområder.

Fra dansk side har vi arbejdet særligt på at få afspejlet tankerne bag

det danske ønske om etablering af et forbrugerpanel i Kommissionens forbru-

gerpolitiske strategi. Derfor er det meget positivt at se, at disse tanker og bag-

vedliggende hensyn også er afspejlet i strategien.

Udkastet til rådsresolution indeholder en række betragtninger om for-

brugerpolitikkens betydning og de vigtigste udfordringer for de kommende år.

Fra regeringens side er vi især glade for, at det anerkendes, at forbru-

gerpolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af det indre

marked og synergien med indre markeds politikker.

I resolutionen er der taget højde for en række af de bemærkninger,

som vi fra regeringens side har spillet ind med. Således er hensynene bag de

danske initiativer om såvel et europæisk forbrugerpanel, forbrugerkonse-

kvensvurderinger, tværgående målinger af forbrugerforhold som bedre klage-

muligheder reflekteret.

I resolutionen opfordres Kommissionen således til at støtte forbruger-

relaterede undersøgelser af, hvordan markedet fungerer, og til at udvikle pas-

sende indikatorer til måling af forbrugerforhold, så man bedre kan tilrettelæg-

ge og evaluere forbrugerpolitikken. Det er netop også et dansk fokusområde.

Endvidere opfordres Kommissionen til at fortsætte med at overvåge

effektiviteten af de eksisterende anbefalinger, som indeholder minimumsga-

rantier for udenretlig tvistløsning, og at arbejde for en bredere anvendelse og

styrkelse af de principper, som anbefalingerne indeholder. Dette ligger i fin

forlængelse af det danske arbejde med at få etableret flere klagenævn rundt

omkring i Europa.

Et andet område, der fremhæves, er, at Kommissionen bør lægge stør-

re vægt på grundige konsekvensvurderinger på alle EU’s politikområder, som

har en varig effekt på forbrugerinteresser. Fra dansk side arbejder vi netop på

at få en mere formaliseret inddragelse af forbrugerinteresserne, og at der for

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1315

alle relevante retsakter foretages en vurdering af konsekvenserne for forbru-

gerbeskyttelsesniveauet.

Ligeledes er vi meget tilfredse med, at Kommissionen bliver opfordret

til i højere grad at involvere de relevante forbrugerpolitiske interessenter i de

høringer, der gennemføres inden for andre EU-politikker vedrørende forslag,

der har væsentlige virkninger for forbrugerne.

Regeringen kan således støtte det foreliggende forslag til rådsresoluti-

on.

Mette Gjerskov

var langt hen ad vejen enig i det, familie- og forbru-

gerministeren havde sagt, men havde ligesom Forbrugerrådet hæftet sig ved,

at man vil oplyse forbrugerne frem for at beskytte dem. Hun fremhævede, at

det er meget væsentligt for Socialdemokraterne, at er der en konflikt mellem

forbrugernes interesser og erhvervslivets interesser, så er det forbrugernes

interesser, der bør veje tungest.

Hun undrede sig over, at der fra Folketingets side ikke var afgivet

høringssvar på grønbogen, selv om Socialdemokraterne sammen med SF og

De Radikale var kommet med en mindretalsudtalelse fra Erhvervsudvalget.

Hun opfordrede regeringen til at bruge nogle kræfter på det område på

et så tidligt tidspunkt som muligt.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede regeringen til at gøre det meget

klart, at sikringen af forbrugerne og muligheden for at gå videre i det enkelte

land er vigtigere end information. Hun henviste til, at Folketingets partier i

fællesskab under en folketingsdebat i maj måned 2006 havde vedtaget, at

beskyttelse af forbrugere, miljø og sundhed skal tillægges større værdi end

implementering af det indre marked. Det mente hun, regeringen burde bruge

offensivt. Det er fint med information, men det må på ingen måde betyde, at

man nedtoner forbrugerbeskyttelsen, og vi skal have muligheden for at gå

videre og undgå en totalharmonisering.

Svend Auken

syntes, det var fint, hvis man kunne bruge den formule-

ring, man var nået til enighed om i 2006. Han kunne i øvrigt tilslutte sig Mette

Gjerskovs bemærkninger.

Svend Auken opfordrede familie- og forbrugerministeren til at slå et

slag for at etablere det indre marked for forbrugerne, og brugte roamingsagen

som et eksempel på, at erhvervslivets monopoler bruger landegrænser som et

argument for at tage alt for høje priser. Det må kun være de reelle omkostnin-

ger, der begrunder prisforskelle.

Lone Dybkjær

tilsluttede sig Svend Aukens bemærkninger om

roamingsagen og syntes, det var vigtigt at fastholde, at forbrugerne må sættes

i højsædet. Det er væsentligt at sige det netop nu, hvor det indre marked via

domstolsafgørelser får stærkere og stærkere betydning. Det bliver formentlig

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1316

den nye kamp, vi bliver nødt til at tage i EU.

Familie- og forbrugerministeren

erklærede sig fuldstændig enig med

Mette Gjerskov og Anne Grete Holmsgaard i, at vi skal sikre, at forbrugerne

bliver beskyttet, og at vi skal prioritere forbrugernes interesser over erhvervs-

livets. Det vil vi også betone over for Kommissionen. I øvrigt mente hun, den

nye kommissær var indstillet på at opprioritere forbrugerpolitikken. Det er

rigtigt, at man fokuserer på oplysning, men det er ikke på bekostning af for-

brugerbeskyttelsen.

Familie- og forbrugerministeren sagde, at regeringens svar på grønbo-

gen bliver afgivet af Justitsministeriet.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde familie- og forbrugermini-

steren, at i første omgang havde hun været kritisk over for det, den nye kom-

missær havde sagt om totalharmonisering, men senere havde hun haft lejlig-

hed til at mødes med hende og forstået, at kommissæren var interesseret i et

højt beskyttelsesniveau i alle landene, hvilket vi også er. Der kan der være

steder, hvor totalharmonisering er en fordel. Men vi vil ikke være med til

totalharmonisering, hvis det overhovedet går ud over de danske forbrugeres

beskyttelse.

Familie- og forbrugerministeren erklærede sig enig med Svend Auken

i, at vi skal etablere det indre marked for forbrugerne.

Hun var ligeledes enig med Lone Dybkjær i, at forbrugerne skal sættes

i højsædet. Hendes vurdering var også, at den nye kommissær ville gøre rig-

tigt meget for det.

Formanden

gjorde opmærksom på, at såvel regeringen som Folketin-

get afgiver svar på grønbogen, og der kommer et svar fra Europaudvalget med

en flertalsudtalelse og en mindretalsudtalelse.

Anne Grete Holmsgaard

mente, vi offensivt skulle gå imod total-

harmonisering, idet vi er på et stadium i EU’s udvikling, hvor der er en ten-

dens til, at det er økonomien, der definerer den nye lovgivning.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1317

12. Forslag til Europa-Parlamentets forordninger om

fødevareenzymer, aromaer og tilsætningsstoffer og om fælles

godkendelsesprocedurer herfor (’4-pakken’)

a) Kommissionens forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning om en fælles

godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer,

fødevareenzymer og fødevarearomaer.

Generel indstilling

KOM (2006) 0423

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 7)

KOM (2006) 0423 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse fra Forbrugerrådet)

EU-note (06) – E 59 (notat om 4-pakken)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 153 (seneste behandling i EUU 13/10-06)

b) Kommissionens forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning om fødevaretilsætningsstoffer

Generel indstilling

KOM (2006) 0428

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 7)

KOM (2006) 0428 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse fra Forbrugerrådet)

EU-note (06) – E 59 (notat om 4-pakken)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 153 (seneste behandling i EUU 13/10-06)

c) Kommissionens forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning om fødevareenzymer og om

ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets

forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og

Rådets direktiv 2001/122/EF

Generel indstilling

KOM (2006) 0427

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 7)

KOM (2006) 0427 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse fra Forbrugerrådet)

EU-note (06) – E 59 (notat om 4-pakken)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 153 (seneste behandling i EUU 13/10-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1318

d) Kommissionens forslag til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning om aromaer og visse

fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til

anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets

forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF)

nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv

2000/13/EF

Fremskridtsrapport

KOM (2006) 0425

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 7)

KOM (2006) 0425 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse fra Forbrugerrådet)

EU-note (06) – E 59 (notat om 4-pakken)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 50, side 153 (seneste behandling i EUU 13/10-06)

Familie- og forbrugerministeren:

Den såkaldte ”4-pakke” bestående af 4

forordningsforslag om enzymer samt tilsætnings- og aromastoffer fremlægges

til forhandlingsoplæg.

Forslagene blev fremsat i juli 2006 med det formål at revidere og

sammenskrive allerede gældende regler samt etablere nye regler på det ikke-

harmoniserede enzymområde.

Desuden etableres en fælles godkendelsesprocedure for tilsætnings-

stoffer, aromaer og enzymer, således at godkendelsen af dem forløber på en

ensartet og overskuelig måde.

Forslagene skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen.

Det forventes, at Parlamentet behandler forslagene på samlingerne i henholds-

vis juni og juli 2007.

Helt overordnet vil jeg gerne fremhæve, at ingen af disse forslag dre-

jer sig om godkendelse af de omhandlede stoffer. Her fastlægges kun rammer-

ne for udarbejdelse af de kommende positivlister.

Med hensyn til en mere detaljeret gennemgang af forslagene tillader

jeg mig at henvise til det notat, udvalget har modtaget. Jeg vil koncentrere mig

om de dele af forslaget, der særligt har givet anledning til drøftelser i Rådets

arbejdsgruppe.

I forslaget om den fælles godkendelsesprocedure har Kommissionen

foreslået at indføre en komitéprocedure med hensyn til senere vedtagelse og

justering af positivlister for tilsætningsstoffer, aromaer og enzymer.

For så vidt angår tilsætningsstofferne er der tale om ændring fra en

rådsprocedure, medens positivlister for enzymer og for de fleste aromaer er

noget nyt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1319

Ingen medlemsstater har modsat sig anvendelsen af komitéproceduren.

Forslaget er siden blevet ændret, således at den nye kontrolprocedure foreslås

på relevante punkter. Den ændring er regeringen meget tilfreds med. Kontrol-

proceduren indebærer, at Rådet – og ikke mindst Europa-Parlamentet – får

større kontrol med og indflydelse på udformningen af retsakter i komitéproce-

dure.

Regeringen er positiv over for forslaget vedrørende den fælles god-

kendelsesprocedure, da det sikrer en ensartethed i godkendelsen af aromaer,

enzymer og tilsætningsstoffer.

Forslaget vedrørende tilsætningsstoffer er i store træk en sammen-

skrivning af allerede gældende EU-regler, hvilket regeringen kan støtte.

Etableringen af fælles regler for anvendelsen af enzymer vil betyde en

styrkelse af forbrugernes beskyttelsesniveau, da alle fødevareenzymer i hele

EU fremover vil blive sundhedsmæssigt vurderet. Dette finder regeringen

meget positivt. Regulering af enzymer har i mange år været et dansk ønske,

idet vi i Danmark i en årrække har haft en national anmeldelsesordning af

enzymer.

Slutteligt kan jeg nævne det fjerde forslag, som drejer sig om aromaer.

Også dette forslag er regeringen grundlæggende tilfreds med, men der udestår

endnu nogle tekniske drøftelser af forslaget vedrørende fastsættelse af græn-

seværdier. Vi skal i den forbindelse selvfølgelig sikre os, at dette gøres på en

måde, som er sundhedsmæssigt i orden.

Forhandlingerne er generelt forløbet i en positiv ånd, og der er ingen

tvivl om, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal, hvilket rege-

ringen agter at tilslutte sig.

Regeringens forhandlingsoplæg er således, at Danmark støtter de fore-

liggende forslag, og at man fra dansk side:



arbejder for, at den nye kontrolprocedure anvendes i videst muligt om-

fang inden for de juridiske rammer, som er fastlagt i komitologiafgørel-

sen, og



lægger vægt på, at reguleringerne i deres endelige udformning er

sundhedsmæssigt acceptable.

Mette Gjerskov

gik ind for den nye kontrolprocedure, men påpegede,

at vi må sørge for ikke at få godkendt nogle stoffer, som viser sig at være

farlige, og at der derfor må være tilstrækkelig med overvågning og sikres de

tilstrækkelige ressourcer.

Hun kunne ligesom Forbrugerrådet støtte genevaluering af både til-

sætningsstoffer og aromastoffer og fandt, at en genevaluering hvert tiende år

er relevant.

Per Clausen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet der efter

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1320

hans opfattelse var tale om en afdemokratisering. Han kunne godt forstå føde-

vareindustriens glæde over forslaget, og nogenlunde af samme grunde var han

imod.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at den nye kontrolprocedure inde-

bar, at Europa-Parlamentet kommer mere på banen, hvilket hun var tilfreds

med. Men hun mente stadig, det var et stort problem, at det enkelte land ikke

altid kunne trække i nødbremsen.

Hvad er kriterierne for, hvornår der er teknologisk behov for at udvik-

le nye stoffer?

Familie- og forbrugerministeren

erklærede sig enig med Socialde-

mokraterne og Forbrugerrådet med hensyn til genevaluering af tilsætnings-

stofferne, hvor den videnskabelige vurdering ikke er helt op to date.

Hun forstod, at Per Clausen ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Hun bekræftede over for Anne Grete Holmsgaard, at Europa-

Parlamentet er med inde i den nye kontrolprocedure, hvilket familie- og for-

brugerministeren opfattede som positivt.

Hun forstod godt ønsket om klare kriterier for, hvornår der er tale om

et teknologisk behov for nye stoffer, men det er ikke almindeligt at fastsætte

den slags i lovgivningen, og det er heller ikke let, men måske kan man lave en

form for vejledning. Der må dog være et vist råderum for de enkelte lande.

Anne Grete Holmsgaard

var godt klar over, at der ikke var tradition

for at definere tingene særlig specifikt i EU-lovgivningen, men på en eller

anden måde må man gøre det, så det ikke bliver Domstolen, der skal fastsætte

definitionerne.

Svend Auken

spurgte, hvor hurtigt man kan få aromastoffer af listen

igen, hvis man opdager, at de er allergifremkaldende, og ville gerne vide,

hvordan det i praksis kan foregå, idet han henviste til, at det i sin tid havde

taget ham 4 år at få nikkel forbudt, selv om det videnskabelige materiale var

overvældene.

Han pegede på, at i en tid, hvor mange borgeres tillid til det europæi-

ske samarbejde er styrtdykket, er forbrugerbeskyttelse et af de steder, hvor

man faktisk kan forøge folks tillid, hvis EU gør noget. Han havde før nævnt

roaming som et punkt, hvor EU kunne gøre noget for forbrugerne, og ville

tilføje, at på lægemiddelområdet benyttede virksomhederne også ofte lande-

grænser til at tage meget høje priser i nogle lande. Derfor ville han gerne have

familie- og forbrugerministeren til at sige: ”Vi vil have et grænseløst Europa,

hvor det afgørende er omkostningerne og ikke de nationale grænser.”

Familie- og forbrugerministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at

der skal være et reelt teknologisk behov, for at man godkender nye stoffer, og

her anlægger vi har faktisk en meget restriktiv linje.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1321

Hun ville følge Svend Aukens råd og fremføre hensynet til miljø og

sundhed aktivt på rådsmødet.

Hun bad med udvalgets tilladelse en embedsmand svare på Svend

Auken spørgsmål om, hvordan man kan få stoffer af listen igen.

Embedsmanden

sagde, at der er en ”safe guard” klausul, som giver

en medlemsstat, som identificerer en risiko, mulighed for at tage et produkt af

markedet, hvis man notificerer Kommissionen om det. Så skal den pågælden-

de medlemsstats forbud eller begrænsning behandles i komitéprocedure, og

forbudet eller begrænsningen skal ophæves igen, hvis vi ikke kan overbevise

de andre lande om stoffets farlighed. Forbuddet træder i kraft, i det øjeblik det

besluttes i en medlemsstat. At et stof er allergifremkaldende, skal altid fremgå

af mærkningen.

Svend Auken

var klar over, at sådan var de juridiske regler, men det,

han havde spurgt om, var den situation, at det f.eks. fremgik af en artikel i The

Lancet, at et bestemt stof er allergifremkaldende, hvilken procedure skal man

så følge, og hvor hurtig kan stoffet blive taget af positivlisten – altså ikke blot

i det enkelte land, men i hele EU?

Embedsmanden

svarede, at en medlemsstat kan reagere på en sådan

artikel ved at benytte ”safe guard” klausulen til at forbyde stoffet, og hvis de

andre lande også mener det, bliver stoffet taget af listen.

13. Rådskonklusioner om fremme af sundhed gennem sund

ernæring og fysisk aktivitet

Vedtagelse

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Indenrigs- og sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv

2001/83/EF og forordning (EF) 726/2004

(Evt.) Politisk enighed

KOM (2005) 0567

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 4)

KOM (2005) 0567 – bilag 2 (grundnotat af 24/5-06)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 264, side 1016 FO (Forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/3-07)

Indenrigs- og sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1322

15. Rådskonklusioner om bekæmpelse af HIV/AIDS i EU og

EU’s nabolande

Politisk drøftelse (åben debat)

Vedtagelse

KOM (2005) 0654

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

(042) side 548 (seneste behandling i EUU 27/5-05)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Som den sidste sag vil jeg nævne råds-

konklusionerne om bekæmpelse af HIV og AIDS i EU og EU’s nabolande. Det

er punkt 15 i samlenotatet.

Bekæmpelse af HIV og AIDS er et emne, der allerede ved flere tidli-

gere lejligheder har været drøftet i Rådet – senest ved rådsmødet i juni måned

sidste år.

Forebyggelse og bekæmpelse af HIV og AIDS har været højt priorite-

ret af det tyske formandskab, der i marts måned har afholdt en konference

”Responsability and Partnership – Together against HIV/AIDS”. Hovedformå-

let med konferencen var at bygge videre på resultaterne af EU-konferencerne i

Dublin og Vilnius i 2004 med særlig vægt på samarbejdet med civilsamfundet

om bekæmpelse af AIDS.

Formandskabet har med udgangspunkt i konferencen fremlagt et for-

slag til rådskonklusioner, ligesom der er lagt op til, at Rådet skal udveksle

erfaringer og ideer om, hvorledes civilsamfundet bedst muligt inddrages i

forebyggelse og bekæmpelse af HIV og AIDS.

Fra dansk side værdsætter vi formandskabets prioritering af bekæm-

pelse af HIV og AIDS. Det er vigtigt, at emnet fortsat har en høj placering på

den politiske dagsorden. Vi vil fra dansk side kunne tilslutte os rådskonklusio-

nerne.

Jeg vil god ordens skyld nævne, at formandskabet overvejer at sætte

HIV og AIDS på dagsordenen også for Det Europæiske Råds møde den 20.-

21. juni 2007. Der er efter de foreliggende oplysninger ikke taget endelig

stilling, men det er et klart ønske fra den tyske sundhedsminister, der gerne

ser, at forebyggelse og bekæmpelse af HIV og AIDS får politisk opmærksom-

hed på højeste niveau. Det er altså forventningen, at HIV/AIDS vil blive

nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde. Emnet vil dog næppe

blive genstand for egentlige drøftelser ved topmødet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1323

16. Rådskonklusioner om patientmobilitet og

sundhedstjenesteydelser i det indre marked

Politisk drøftelse (åben debat)

Vedtagelse

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Alm. del (06) – bilag 59 (grundnotat af 13/11-06)

SEK (2006) 1195 – bilag 1 (EUU’s og SUU’s udtalelse om Kommissionens meddelelse

om sundhedssektoren)

SEK (2006) 1195 – bilag 2 (Kommissionens svar på SUU’s og EUU’s udtalelse om

EU's indsats vedr. sundhedssektoren)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Den anden sag, som jeg vil nævne, er

rådskonklusionerne om patientmobilitet og sundhedstjenesteydelser i det indre

marked. Sagen er omtalt under punkt 16 i samlenotatet.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om Kommissionens offentlige

høring om Fællesskabets indsats på sundhedsområdet, hvor udvalget og rege-

ringen efterfølgende har afgivet udtalelser.

Høringen er nu afsluttet, og Kommissionen er nu i færd med at analy-

sere de omkring 280 høringssvar med henblik på fremsættelse af et eller flere

forslag.

EU’s sundhedsministre er naturligvis meget optaget af sagen, der bl.a.

handler om patienternes adgang til betalt behandling i udlandet. Formålet med

rådskonklusionerne er at sende et politisk signal til Kommissionen om Rådets

engagement i sagen. Der er altså ikke tale om, at der på rådsmødet skal træffes

nogen form for beslutninger om retten til at blive behandlet i udlandet.

Vi afventer fortsat, at Kommissionen fremsætter forslag. Når det sker,

vil jeg vende tilbage til Europaudvalget. Det kan være, at et forslag vil fore-

ligge allerede i år.

Svend Auken

nævnte patientmobilitet som et eksempel på, at man i

EU har en politiserende Domstol. Alle er enige om, at Domstolen skal være

uafhængig, men det er utroligt, at det på et sådant område overlades til en

aktivistisk domstol at skabe reglerne.

Han var ikke enig i det, der stod i samlenotatet om, at forslaget ikke

ville have statsfinansielle konsekvenser.

For Svend Auken ville to synspunkter være vejledende: For det første

nærhedsprincippet. Det må være det enkelte lands afgørelse, hvordan man

indretter sit sundhedssystem. For det andet må de fælles regler, der måske skal

være på visse områder, være så præcise som muligt, så man undgår at lave

spillerum for flere afgørelser fra Domstolen.

Svend Auken håbede, man kunne være enige om det synspunkt, at hvis

en patient skal have behandling i udlandet, er det noget, vi selv afgør. Det skal

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1324

ikke overlades til fælles lovgivning.

Martin Henriksen

erklærede sig enig med Svend Auken i, at det

selvfølgelig er en national beslutning, om vi vil lade patienter blive behandlet

i udlandet.

Charlotte Antonsen

syntes, det ville være fint, hvis der kom et direk-

tiv på området, idet vi også skal tænke på patienternes mulighed for mobilitet.

Forslaget har nogle meget positive perspektiver, specielt for meget sjældne

sygdomme, men også i andre tilfælde kunne man få glæde af at blive behand-

let i et andet land, hvor lægerne måske har særlige erfaringer med den syg-

dom, man lider af. Man kunne forestille sig en udvekslingsordning. Det er

aldrig rart, når Domstolen fastlægger reglerne, men nu presser man på fra

Ministerrådets side, hvilket er et signal til Kommissionen.

Per Clausen

var enig i det synspunkt, at serviceniveauet i den danske

sundhedssektor skal defineres politisk. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at

fastholde, at det er en politisk afgørelse og ikke en domstolsafgørelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren

stod ligesom Svend Auken klart

for den holdning, at reglerne skal fastsættes politisk, ikke af en aktivistisk

domstol. Det havde også været holdningen på at uformelt møde i Rådet i april.

Man må finde en balance mellem medlemslandenes egen ret til at bestemme

sundhedsvæsenets organisation og serviceniveau og så det internationale sam-

spil. Det er derfor, man i Rådet nu går positivt ind i denne proces og afventer

et forslag fra Kommissionen. Kommissionen har ikke sagt meget om, hvad

den vil gøre, men måske drejer det sig i første omgang om at kodificere den

eksisterende retstilstand.

Indenrigs- og sundhedsministeren erklærede sig enig med Charlotte

Antonsen i, at der er et potentiale i patientmobilitet, og der er også et potentia-

le i at samarbejde om de sjældne sygdomme, således at man kan opnå en høj

faglig kompetence også for små patientgrupper.

17. Rådshenstillling om forebyggelse af personskader og ulykker

Vedtagelse

KOM (2006) 0329

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 21)

Indenrigs- og sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1325

18. Kommissionens grønbog ”Mod et Europa uden tobaksrøg –

politiske valgmuligheder på EU-plan”

Politisk drøftelse (åben debat)

KOM (2007) 0027

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 24)

KOM (2007) 0027 – bilag 2 (grundnotat af 18/4-07)

KOM (2007) 0027 – bilag 3 (udtalelse fra Sundhedsudvalget om grønbogen om et røg-

frit EU)

Indenrigs- og sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

19. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/109/EF

af 6. december 1993, for så vidt angår nærmere regler for

valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for

unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke

er statsborgere

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes

behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2006) 0791

Rådsmøde 2803 – bilag 2 (samlenotat side 28)

KOM (2006) 0791 – bilag 1 (grundnotat af 13/2-07)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Punkt 19 i samlenotatet – forslaget om

ændring af direktiv om regler om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-

Parlamentet for unionsborgere, der er bosiddende i et medlemsland, hvor de

ikke er statsborgere – er ikke på dagsordenen for rådsmødet. Men formand-

skabet sigter mod snarlig vedtagelse af forslaget. Derfor vil jeg gerne fore-

lægge sagen til forhandlingsoplæg i dag.

Anvendelsen af de nuværende regler, der har været gældende siden

1994, har vist, at der er behov for ændringer. Reglerne har til formål at hindre,

at unionsborgere, der er bosiddende i et andet medlemsland end deres hjem-

land, stemmer eller opstiller til valg til Europa-Parlamentet i mere end ét med-

lemsland. Men reglerne fungerer ikke hensigtsmæssigt. På den baggrund har

Kommissionen fremsat forslag om ændring af det eksisterende direktiv.

Det er sigtet, at det nye direktiv skal gælde ved det kommende valg til

Europa-Parlamentet i juni 2009.

Kommissionens ændringsforslag indeholder to hovedelementer. Jeg

vil først komme ind på forslaget om at ændre af medlemsstaternes procedurer

for at forhindre, at en unionsborger stemmer i både sit hjemland og i sit op-

holdsland, altså stemmer to gange. Dernæst vil jeg komme ind på forslaget om

at ændre procedurerne vedrørende kontrol af kandidatens valgbarhed, når

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1326

denne ønsker at stille op i sit opholdsland.

For så vidt angår første del er der tale om et forslag, der sigter mod at

forenkle de gældende procedurer, der har til formål at hindre, at unionsborgere

stemmer til Europa-Parlamentet i både det medlemsland, hvor de har bopæl –

altså deres opholdsland – og det medlemsland, hvor de er statsborgere, dvs.

deres hjemland.

Efter det gældende direktiv skal medlemslandene udveksle oplysnin-

ger om personer, der ønsker at stemme til Europa-Parlamentet i et andet land

end deres hjemland. Hjemlandet er forpligtet til at sørge for, at den pågælden-

de vælger ikke afgiver stemme to steder, f.eks. ved – som det sker i Danmark

– at slette den pågældende vælger af den nationale valgliste, således at pågæl-

dende kun står på valglisten i sit opholdsland.

Ordningen fungerer imidlertid ikke efter hensigten. Den er administra-

tivt krævende for medlemslandene, og den mangler driftsikkerhed og effekti-

vitet. Kommissionen mener endvidere, at den nuværende ordning kan føre til,

at nogle unionsborgere uretmæssigt slettes af valglisten og dermed mister

retten til at afgive stemme. Endvidere er der efter Kommissionens vurdering

ikke tegn på, at dobbelt stemmeafgivelse er et stort problem i medlemslande-

ne.

Det er baggrunden for, at Kommissionen foreslår, at udvekslingsord-

ningen afskaffes og erstattes af en adgang til efterfølgende kontrol af dobbelt

stemmeafgivning, hvis der er mistanke om dette. Denne efterfølgende stikprø-

vekontrol skal kombineres med fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af

direktivet. Sådanne sanktioner har vi allerede i Danmark i dag.

Forslaget om at indføre en efterfølgende stikprøvekontrol har mødt

modstand i en række medlemslande. Alle lande er stort set enige i, at den

nuværende udvekslingsordning ikke fungerer optimalt. Men alle er til gengæld

også enige om, at det naturligvis vil være langt bedre at søge at undgå, at

borgerne overhovedet får mulighed for at stemme i to lande – i stedet for at

konstatere det efterfølgende. Det hjælper jo ikke så meget, at man kan give

borgerne en bøde for at have stemt i både opholdslandet og hjemlandet, når

stemmesedlerne allerede et lagt i stemmekasserne.

Det er baggrunden for, at Danmark efter regeringens opfattelse bør

arbejde aktivt for at bevare og forbedre den nuværende ordning med forudgå-

ende kontrol i stedet for at indføre efterfølgende stikprøvekontrol.

Samtidig er jeg dog ikke blind for den nuværende ordnings mangler,

og derfor mener jeg, at Danmark i sidste ende bør kunne tilslutte sig det for-

handlingsresultat, der kan opnås enighed om.

Det andet hovedelement er forslaget om at ændre procedurerne vedrø-

rende kontrol af en kandidats valgbarhed i hjemlandet, når denne ønsker at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1327

stille op i sit opholdsland.

Efter det eksisterende direktiv skal en unionsborger, der ønsker at

stille op som kandidat i et andet land end sit hjemland, fremlægge en attest

om, at pågældende ikke har mistet sin valgbarhed i hjemlandet.

Det har ifølge Kommissionen vist sig at være problematisk for kandi-

dater at fremskaffe en sådan attest fra hjemlandet.

I virkelighedens verden taler vi om et kvantitativt ret begrænset pro-

blem. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 var det mindre end 100 EU-

borgere, der stillede op til valget i et andet land end deres hjemland.

Kommissionen foreslår derfor, at unionsborgerne i stedet fremover

skal erklære, at de ikke har fortabt deres valgbarhed i hjemlandet. Det er der-

efter op til opholdslandet at få hjemlandet til at bekræfte denne erklæring.

Hvis det viser sig, at kandidaten har mistet sin valgbarhed i sit hjemland, er

opholdslandet forpligtet til at hindre kandidaten i at lade sig opstille.

Efter dansk ret kan en person ikke hindres i at stille op som kandidat

til valg til Europa-Parlamentet, selv om der måtte kunne rejses spørgsmål om,

at vedkommende måtte have fortabt sin valgbarhed efter de danske regler om

fortabelse af valgbarhed på grund af straf. En person, der er statsborger i et

andet EU-land, kan heller ikke hindres i at stille op som kandidat til valget i

Danmark, selv om de danske myndigheder måtte være bekendt med, at ved-

kommende har fortabt sin valgbarhed efter hjemlandets regler. Det er således

først, efter at vedkommende har opnået valg til Europa-Parlamentet, at Folke-

tinget vurderer, om pågældende har mistet sin valgbarhed enten efter de dan-

ske regler eller efter hjemlandets regler. Kommissionen har i forbindelse med

Danmarks svar på en åbningsskrivelse i 1995 accepteret den danske ordning.

Fra dansk side ønsker vi at opretholde den danske ordning også under

det ændrede direktiv. Baggrunden for dette er, at man fra dansk side gerne ser,

at der gælder samme regler for at opstille til Europa-Parlamentet for danske

statsborgere og for statsborgere fra de øvrige EU-lande.

Vi har fra dansk side haft kontakter med Kommissionen med henblik

på at sikre os, at den danske ordning vil kunne bevares, også når det nye di-

rektiv træder i kraft. Kommissionen har ikke været afvisende over for det

danske ønske.

Det har under de hidtidige forhandlinger i øvrigt vist sig, at en række

andre medlemslande tilsyneladende også vil have problemer, såfremt de forud

for valg til Europa-Parlamentet skal hindre kandidater fra andre medlemslande

i at stille op.

Der tegner sig en løsning, der indebærer, at vi kan opretholde de gæl-

dende danske regler. Det vil vi fra dansk side lægge betydelig vægt på.

Svend Auken

var klar over, at det ikke drejede sig om ret mange per-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1328

soner, som blev valgt i et andet land end deres hjemland, men selv om der kun

er ganske få sager, kan man godt lave reglerne bedre. Det danske system sik-

rer, at den, der står på valglisten, også har lov til at stå der. Vi vil være 100

procent sikre, og det bruger vi ganske mange ressourcer på. Han kunne hel-

hjertet støtte forslaget – også at man venter med at kontrollere valgbarheden

til efter at vedkommende er valgt. I øvrigt pegede Svend Auken på, at den

ordning, vi har i de nordiske lande, hvorefter nordiske borgere har lov til at

stemme til lokalvalgene, fungerer fuldstændig ubureaukratisk og efter fælles

regler.

Martin Henriksen

sagde nej til forhandlingsoplægget, idet han men-

te, at det land, man stemmer i, må være det land, man er statsborger i.

Charlotte Antonsen

spurgte, hvilket lands regler der er gældende, når

man efterfølgende kontrollerer, om de valgte er valgbare. Er der europæiske

regler?

Per Clausen

mente, forslaget ville gøre det nemmere for borgerne

både at opstille til valget og få mulighed for at blive valgt, og derfor ville

Enhedslisten støtte forslaget, selv om det kan give noget ekstra bureaukrati.

Indenrigs- og sundhedsministeren

sagde, at i Danmark er det Folke-

tinget, der afgør, hvorvidt de i Danmark valgte er valgbare. Hvis de pågæl-

dende ikke bor i Danmark, skal det selvfølgelig ske under hensyn til valgbar-

hedsreglerne i den pågældendes hjemland. I øvrigt forekom det ham at være et

hypotetisk spørgsmål, idet der vist nok kun var en enkelt udenlandsk statsbor-

ger, der var stillet op her i landet, og vedkommende var ikke blevet valgt.

Elisabeth Arnold

mente, man skulle opfylde valgbarhedskriterierne i

det land, hvor man opstiller. Der er ikke fælles EU-regler.

Indenrigs- og sundhedsministeren

bekræftede, at man skal opfylde

både de danske regler og reglerne i ens hjemland.

20. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af […] Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes

behandlet på et senere rådsmøde

KOM (2007) 0090

Rådsmøde 2803 – bilag 3 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0090 – bilag 2 (grundnotat af 7/5-07)

KOM (2007) 0090 – spørgsmål 1 (om blokering af forslaget)

Familie- og forbrugerministeren:

Jeg vil nu benytte lejligheden til at orien-

tere udvalget om forslaget om regelforenkling af forordningen om fødevare-

hygiejne.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1329

Kommissionen præsenterede i november 2006 et strategiprogram for

en bedre lovgivning i Den Europæiske Union.

Kommissionen har efterfølgende i et handlingsprogram for reduktion

af de administrative byrder i EU fremlagt forslag til tiltag, der skal sikre en

reduktion af de administrative byrder gennem mindre lovgivningsændringer

uden at påvirke beskyttelsesniveauet eller lovgivningens oprindelige formål.

Et af disse forslag er forslaget om ændring af hygiejneforordningen,

der forelå i en dansk udgave den 27. marts 2007.

Kommissionen ønsker en hurtig behandling af forslaget og har derfor

opfordret Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage forslaget hurtigst muligt.

Forslaget indebærer, at erhvervslivet skal lettes for administrative

byrder ved at fritage små fødevarevirksomheder for at indføre og iværksætte

egenkontrol. En egenkontrol, som er baseret på principperne for risikoanalyse

og kritiske kontrolpunkter, HACCP-principperne.

Fritagelsen skal efter forslaget gælde for de såkaldte ”mikrovirksom-

heder”. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 10 personer og har

en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. euro,

svarende til ca. 15 mio. kr., og hvis aktiviteter primært består i at sælge føde-

varer direkte til den endelige forbruger.

Regeringen støtter naturligvis intentionen om at reducere de admini-

strative byrder for virksomhederne. Men når det handler om fødevareområdet,

kommer fødevaresikkerheden altid først. Hvis der skal være regelforenkling

på dette område, skal det bygge på en risikovurdering.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den nuværende form. Re-

geringen mener, at forslaget skal bygge på en risikovurdering af de aktiviteter,

som virksomhederne har, og ikke på virksomhedernes størrelse eller omsæt-

ning.

Jeg vurderer, at forslaget i den form, det er fremlagt af Kommissionen,

i væsentlig omfang vil forøge risikoen for markedsføring af sundhedsskadeli-

ge fødevarer. Det mener jeg, fordi det bl.a. vil fritage slagtere, bagere og andre

mindre virksomheder, der fremstiller fødevarer, fra at gennemføre risikobase-

ret egenkontrol med hygiejne.

Det tyske formandskab har arbejdet for at få forslaget vedtaget under

deres formandskab. Forslaget møder imidlertid modstand i sin nuværende

form hos et stort flertal af medlemsstaterne. Modstanderne har – ligesom

Danmark – givet udtryk for, at en eventuel ændring af reglerne i det mindste

skal bygge på en risikovurdering, hvor man tager hensyn til virksomhedernes

aktiviteter.

Som bekendt er det tyske formandskab efterfølgende kommet med en

kompromistekst. Det tyske forslag peger i den rigtige retning, da det bygger

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1330

på en risikovurdering – ikke som det tidligere forslag, der baserede sig på

virksomhedens omsætning og antal af medarbejdere.

Det tyske forslag svarer i store træk til det, som den eksisterende rets-

stilling allerede giver mulighed for. Det vil sige, at medlemsstaternes myndig-

heder efter en risikovurdering kan fravige kravet om dokumenteret egenkon-

trol for bestemte typer af virksomheder samt fastlægge omfanget af egen-

kontrollen i de enkelte virksomhedstyper.

Det tyske kompromisforslag blev behandlet på et ekspertarbejdsgrup-

pemøde i mandags, den 21. maj, hvor en bred kreds af medlemsstater gav

udtryk for, at de ikke kunne støtte den tyske kompromistekst.

Kommissionen vil nu overveje situationen på baggrund af tilkendegi-

velserne fra medlemsstaterne.

Som det ser ud nu, regner vi ikke med, at forslaget når at blive vedta-

get under det tyske formandskab.

Regeringens holdning er altså helt klar. Vi ser gerne lettelser af de

administrative byrder for virksomhederne, men det må ikke ske på bekostning

af fødevaresikkerheden. Det synspunkt vil regeringen stå fast på i forhandlin-

gerne i Bruxelles.

Mette Gjerskov

gentog, hvad hun havde sagt i Fødevareudvalget for

en time siden, at det forslag skal simpelt hen hældes af brættet. Hun betegnede

det som fuldstændig uacceptabelt, at man på denne måde lettede byrderne for

erhvervslivet på bekostning af forbrugerne. Hun havde ikke set det tyske for-

mandskabs kompromisforslag, men glædede sig over, at familie- og forbru-

gerministeren ikke mente, det ville blive vedtaget under dette formandskab.

Hun havde meget svært ved at se, hvordan man kunne nå frem til et kompro-

mis, som vi på nogen måde kunne acceptere.

Per Clausen

erklærede sig helt enig i Socialdemokraternes aktuelle

standpunkt.

Anne Grete Holmsgaard

gav tilslutning til Mette Gjerskovs udtalelse

om, at forslaget skal hældes af brættet. Det skulle man sige i stedet for at

spilde tid på et tysk kompromisforslag, som svarer til det, vi kender i forvejen.

Martin Henriksen

kunne ligeledes tilslutte sig Mette Gjerskovs for-

mulering.

Det kunne lyde meget fint, at man ville lette byrderne for erhvervsli-

vet, men er der nogen, der varetager forbrugernes interesser?

Han havde forstået, at familie- og forbrugerministeren løbende ville

orientere Fødevareudvalget om forhandlingernes forløb.

Svend Auken

kunne tilslutte sig det, der var sagt, og konstaterede,

selv om der ikke blev forelagt forhandlingsoplæg, at et flertal i Europaudval-

get havde givet et meget præcist råd til familie- og forbrugerministeren. Han

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1331

mindede om, at Socialdemokraterne hele tiden havde været skeptiske over for

Verheugens idé om, at man skulle sætte et kvantitativt mål for, hvor meget

man skulle nedskære erhvervslivets byrder, idet det i praksis ofte vil føre til, at

man svækker forbrugerbeskyttelsen. Det gælder navnlig, når vi taler om føde-

varekontrol. Svend Auken gjorde opmærksom på, at forslaget ikke drejer sig

om cykelsmede og vinhandlere, men om bagere og slagtere og pizzeriaer.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Mette Gjerskov og Svend

Auken. Hun mindedes, at da forslaget om de 25 pct. regelforenkling første

gang blev fremsat, sad hun i Europa-Parlamentet, og dengang opfattede hun

det som en katastrofe, idet alt for firkantede regler ødelagde det fornuftige

arbejde med regelforenkling, man udførte på miljøområdet.

Familie- og forbrugerministeren

var helt enig i den bramfri be-

mærkning fra Mette Gjerskov. Det er også regeringens indstilling. Når vi ikke

havde taget direkte afstand fra det tyske kompromisforslag, skyldes det, at det

ikke forhindrer de danske myndigheder i at opretholde vores nuværende be-

skyttelsesniveau.

Hun svarede Martin Henriksen, at forslaget skyldes et ønske om at

reducere de administrative byrder, og forslaget er kommet til verden i det

direktorat, der tager sig af erhvervslivet – ikke det, der tager sig af fødevare-

sikkerhed.

Hun bekræftede, at man løbende ville orientere om, hvad der skete i

sagen, men hun regnede ikke med, at Kommissionens forslag eller et kom-

promisforslag fra det tyske formandskab ville kunne vedtages.

Familie- og forbrugerministeren mente, Kommissionen skulle lade

være med at komme med sådanne forslag, som kan ødelægge EU’s image.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var en oplagt vindersag for rege-

ringen at gå ud og sige, at vi vil ikke have noget forslag, hverken Kommissio-

nens eller det tyske kompromisforslag. Vi kan godt med de nuværende regler

på nationalt plan fritage de cykelsmede og vinhandlere, der har været talt om.

21. Eventuelt – Camp om de sociale aspekter af menneskehandel

Socialministeren:

Til sidst vil jeg gerne kort nævne et punkt under eventuelt

på Rådets dagsorden, som omhandler de sociale aspekter af menneskehandel.

Jeg var i marts vært for en såkaldt Camp, hvor repræsentanter for medlemssta-

terne og en række NGO’er havde en særdeles intens drøftelse af de sociale

aspekter af menneskehandel. Camp’en mundede ud i, at deltagerne blev enige

om 14 budskaber, som kan danne grundlag for den videre håndtering af emnet

på EU-plan og i medlemsstaterne. Jeg vil på rådsmødet orientere mine kolle-

ger om de 14 budskaber. Det er altså kommet noget ud af Camp’en. Jeg vil

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1332

sende en kopi af materialet til udvalget.

Lad mig endelig sige, at det er ualmindeligt tilfredsstillende, at det

danske initiativ på dette forfærdelige område har vundet genklang så hurtigt,

og at vi nu er kommet videre med sagen. Formelt er det Kommissionen, der

foretager koordineringen på dette område. Vi vil nu lægge os i selen for, at det

indgår med vægt i den åbne koordinationsmetode. Allerede til december skal

vi være vært for en såkaldt peer review inden for den åbne koordinationsme-

tode.

Svend Auken

syntes, det var fint, at socialministeren var gået så ak-

tivt ind i spørgsmålet om kvindehandel.

Elisabeth Arnold

syntes, det var udmærket, at socialministeren havde

afholdt en Camp om de sociale konsekvenser af menneskehandel, og det var

godt, at udvalget fik en orientering om det, men hun havde svært ved at fore-

stille sig, at alle EU-landene kunne finde fælles fodslag. I den forbindelse

henviste hun til, at man i Tyskland og Holland har licenser til prostituerede,

mens man i Sverige kriminaliserer de prostitueredes kunder. Hun mente, at

hvis man skal lave noget ved hjælp af de åbne koordinationsmetode, skal man

have et fælles mål.

Socialministeren

takkede for den positive melding fra Svend Auken.

Hun sagde i anledning af Elisabeth Arnolds indlæg, at det startede

med, at hun havde taget emnet op sidste år og fået medlemslandenes opbak-

ning til at fokusere på de menneskelige aspekter, hvor man ellers plejer at

fokusere på de juridiske aspekter af menneskehandel. Den nævnte Camp have

udmøntet sig i 14 konkrete forslag, som man nu sender til Kommissionen. Der

er ikke taget stilling til de enkelte forslag. Nogle af forslagene går ud på, at

der skal være en hotline, som alle kan ringe til, og at man skal opbygge net-

værk og NGO’er i de lande, hvor kvinderne kommer fra, ligesom landene skal

lave en handlingsplan. Måske kan man i tilknytning til Ligestillingsinstituttet

samle flere data ind, så man får noget at vide om, hvem der særligt er i risiko-

zonen. Der har ikke været nogen politisk diskussion om prostitution, for det er

selvfølgelig op til hvert enkelt land at lægge sin politik på det område.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Elisabeth Arnold og tilføjede,

at hun troede ikke, man undgik at lægge penge på bordet. Kvindehandel finder

sted, og den vokser. Det vil koste os nogle penge at menneskeliggøre de ting.

Socialministeren

henviste, med hensyn til de penge Lone Dybkjær

talte om, til, at vi havde arbejdet voldsomt på, at DAPHNE-programmet blev

åbent også for dette emne, og det var faktisk lykkedes.

Formanden

konkluderede, at der for så vidt angik familie- og forbrugermini-

sterens område ikke er konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsop-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 362: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/5-07

33. Europaudvalgsmøde 23/5 2007

1333

læg vedrørende punkt 12 om 4-pakken, idet Enhedslisten dog ytrede sig imod

forhandlingsoplægget.

Hun konkluderede, at der på indenrigs- og sundhedsministerens områ-

de ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg på punkt

19 vedrørende valg til Europa-Parlamentet, idet Dansk Folkeparti dog ytrede

sig imod forhandlingsoplægget.