Samlenotat til Folketi ngets Europaud-
valg med henblik på rådsmøde (miljø)
den 28. juni 2007
21. juni 2007
OPRI/OEKO
/lt/mmr
SWIFT-sagen
Resumé
Sagen drejer sig om videgivelse til USA af personoplysninger i forbindelse
med betalingsoverførsler bl.a. mellem personer i Europa og forholdet til da-
tabeskyttelsesreglerne i EU. Der lægges op til en løsning baseret på at
SWIFT tilslutter sig safe harbour-ordningen samt på en erklæringer fra
USA om behandling af oplysninger, der udleveres fra SWIFTs database i
USA til de amerikanske myndigheder. Kommissionen har på denne bag-
grund fundet, at de europæiske regler om persondatabeskyttelse vil blive
overholdt.
1.
Baggrund og indhold
SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication)
er et internationalt finansielt netværk, der anvendes globalt af finansielle
institutter til at sende og modtage finansielle meddelelsestyper, herunder
bl.a. betalingsinstrukser. SWIFT ejes af dets brugere, dvs. ca. 3000 finan-
sielle virksomheder med omkring 8000 forretningsenheder fordelt på 205
lande. SWIFT er et aktieselskab med hovedsæde i Belgien og driftskonto-
rer i bl.a. Nederlandene og USA. SWIFT opbevarer af sikkerhedsmæssi-
ge årsager alle data i såvel Nederlandene som USA.
SWIFT bliver, med særlig fokus på driftssikkerheden, overvåget af G10-
landenes centralbanker med den belgiske centralbank som hovedansvar-
lig.
Sagen drejer sig om omstændighederne vedr. SWIFT’s videregivelse af
oplysninger fra SWIFTs database i USA til amerikanske myndigheder om
individuelle betalingstransaktioner til brug for bekæmpelsen af terroris-
me.
Redegørelser om sagen fra SWIFT og Finansrådet viser, at udleveringen
af oplysninger til de amerikanske myndigheder er sket på baggrund af, at
SWIFT’s afdeling i USA er blevet præsenteret for en kendelse (subpoe-
na) fra en amerikansk domstol, der kræver, at afdelingen skal udlevere
oplysninger, som afdelingen ligger inde med, til de amerikanske myndig-
heder. En "subpoena" er en vidneindkaldelse fra en amerikansk domstol
med krav om at fremlægge dokumenter.