EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 415
Offentligt

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1615

Referat af 40. Europaudvalgsmøde fredag den 29.

juni 2007, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Morten Messerschmidt (DF), Svend Auken (S), Jens Christian Lund

(S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Line Barfod (EL).

Desuden deltog finansminister Thor Pedersen og justitsminister Lene Esper-

sen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2813 (økonomi- og

finansministre) den 10. juli 2007

Dagsordenspunkt 1, 2, 3, 4 og 8 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 henhører under Udenrigsministeriet og Finansministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 6 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 7 henhører under Transport- og Energiministeriets ressort.

Finansministeren:

Sagen vedrørende makrofinansiel assistance til Libanon er

ikke på dagsorden for det kommende Rådsmøde, men jeg forelægger alligevel

sagen her i dag med henblik på forhandlingsoplæg, da sagen forventes be-

handlet på et kommende rådsmøde. De øvrige sager forelægges til orientering.

Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de aktu-

elle notater.

1. Formandskabets arbejdsprogram for Økofin for 2. halvår

2007

- Præsentation

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Finansministeren:

Det portugisiske formandskab ventes at præsentere Rådet

for sit program for Økofins arbejde i 2. halvår af 2007. Programmet tager

udgangspunkt i Tysklands, Portugals og Sloveniens fælles 18-måneders for-

mandskabsprogram for Rådets arbejde.

Centrale emner under det portugisiske formandskab ventes at blive

den fortsatte implementering af den reformerede stabilitets- og vækstpagt,

forberedelserne af Cyperns og Maltas optagelse i euroen samt medlemslande-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1616

nes reformarbejde, herunder evalueringen af de nationale reformprogrammer

under Lissabonstrategien.

Reformprogrammerne vil danne grundlag for opdateringen af de over-

ordnede økonomisk-politiske retningslinjer – de såkaldte BEPG’er – og de

ledsagende landespecifikke reformanbefalinger.

Jeg vil desuden fremhæve følgende sager:

På det finansielle område ventes drøftelser af Kommissionens kom-

mende direktivforslag om ændring af solvenskravene for forsikringsselskaber

– det såkaldte ”Solvens 2”. Der ventes desuden en evaluering af erfaringerne

med Lamfalussy-processen, ligesom Kommissionens nyligt fremlagte grønbog

om finansielle tjenesteydelser i detailleddet ventes at udmønte sig i drøftelser i

Økofin.

På skatteområdet forventes det, at momspakken vil blive endeligt

vedtaget. Det står der godt nok meget entydigt i mit papir, men vi er ikke helt

så langt politisk, som embedsmændene, der har skrevet denne tekst, mener.

Jeg skulle derfor måske hellere sige, at der blandt embedsmændene er en for-

ventning om, at momspakken bliver endeligt vedtaget, ligesom drøftelserne af

nedsat moms og bekæmpelse af skattesvig vil komme på dagsorden. Formand-

skabet lægger endvidere op til en drøftelse af Kommissionens forslag til et

bilbeskatningsdirektiv.

Regeringen støtter generelt formandskabets målsætninger og priorite-

ringer.

De enkelte sager og regeringens holdning hertil vil som sædvanlig

blive forelagt Europaudvalget, når de kommer på dagsordenen for Økofin.

2. Implementering af stabilitets- og vækstpagten

a) Stabilitets- og konvergensprogrammer

Rådsudtalelser

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Finansministeren:

På Rådsmødet skal vi behandle Østrigs opdaterede stabili-

tetsprogram og Tjekkiets opdaterede konvergensprogram. Forsinkelsen af de

to programmer skyldes for begge landes vedkommende længere overgangspe-

rioder mellem gennemførelse af parlamentsvalg i oktober juni 2006 og de to

nye regeringers tiltrædelse i januar 2007.

For både Østrig og Tjekkiet gælder det, at de på nuværende tidspunkt

ikke opfylder deres mellemfristede målsætning. For Østrig er målsætningen en

strukturel saldo i balance, og for Tjekkiet er målsætningen et strukturelt bud-

getunderskud på 1 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at landenes planlagte

konsolideringsindsats er utilstrækkelig, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1617

Østrig og Tjekkiet udskyder deres forventede tidspunkt for opfyldelse af den

mellemfristede målsætning med to, henholdsvis ét år i forhold til sidste års

programmer.

For så vidt angår Østrig kan vi fra dansk side støtte en udtalelse, der

anbefaler, at Østrig i lyset af den gunstige økonomiske situation styrker den

budgetmæssige konsolidering, især i starten af programperioden.

Vi støtter også en udtalelse om, at den østrigske regering bør imple-

mentere bedre udgiftskontrol samt bør anvende alle uventede skatteindtægter

til at styrke konsolideringen. I den sammenhæng ser vi gerne, at Østrig når sit

mellemfristede mål i 2008, som det var målet i forrige program, og ikke i

2010, som det er planen nu.

For så vidt angår Tjekkiet kan vi fra dansk side støtte en udtalelse, der

anbefaler, at Tjekkiet begrænser budgetoverskridelserne i 2007 og sikrer en

holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008.

Det hænger sammen med, at vi også skal behandle proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud for Tjekkiet, som jeg vil redegøre for om

lidt.

Vi støtter også en udtalelse om, at den tjekkiske regering bør justere

udgiftssammensætningen med henblik på at reducere andelen af obligatoriske

udgifter og gennemføre reformer på pensions- og sundhedsområdet for at for-

bedre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedrørende Tjekkiet

- Rådsbeslutning

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferater:

(042) side 481 (seneste behandling i EUU 14/1-05)

(04) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Finansministeren:

Økofin vedtog den 5. juli 2004 en rådshenstilling til Tjek-

kiet under artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort underskud til ophør senest i 2008.

I 2007 ventes et større skred i de offentlige udgifter at øge budgetun-

derskuddet mærkbart, selv om budgetunderskuddene i 2004-2006 var lavere

end ventet. Kommissionens forårsprognose skønner det offentlige budgetun-

derskud i Tjekkiet til 3,9 pct. af BNP i 2007 mod de 3,3 pct., som lå til grund

for henstillingen. Der er således tale om en væsentlig mindre konsolidering

end forudsat.

I det seneste tjekkiske konvergensprogram udskydes reduktionen af

underskuddet til under referenceværdien på 3 pct. af BNP med mindst 2 år, til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1618

trods for at konjunktursituationen skønnes at ville være forholdsvis favorabel.

På mødet ventes – på baggrund af en henstilling fra Kommissionen –

vedtaget en rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Tjekkiets finanspolitiske

tiltag i opfølgning på rådshenstillingen fra 2004 er utilstrækkelige. Vi støtter

beslutningen. Der er tale om en faktuel konstatering, som heller ikke forventes

at blive anfægtet af Tjekkiet selv.

Kommissionen forventes snarligt at ville stille forslag om en fornyet

rådshenstilling til Tjekkiet under artikel 104.7.

Svend Auken

mente, situationen i Tjekkiet ikke er helt utypisk for en

række af de nye lande, og fandt det stærkt foruroligende, at man selv under et

opsving og selv med rimeligt små budgetter har så store strukturelle under-

skud. Han syntes derfor, det var fint, at EU bevarede presset. Han forstod, at

det tilsyneladende virkede på den socialdemokratiske regering i Ungarn, men

ikke virkede på den borgerlige regering i Tjekkiet. En række af disse lande vil

være ilde stedt, hvis konjunkturerne vender. Svend Auken tilføjede, at han

altid havde syntes, at det var en god ting, at man kørte landene igennem dette

system.

c) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr.

Ungarn

- Opfølgning

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 28, side 14 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/10-06)

(05) side 681 (behandlet i EUU 20/1-06)

(05) side 69 (behandlet i EUU 7/10-05)

(05) side 228 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/11-05)

(042) side 94 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/3-05)

(041) side 481 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/1-05)

(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)

Finansministeren:

På mødet den 10. oktober sidste år vedtog Økofin den

tredje henstilling til Ungarn om at reducere det offentlige underskud til under

3 pct. af BNP. Samtidig blev fristen for korrektion af underskuddet udskudt et

år til 2009.

Rådet fastsatte fristen for at iværksætte effektive tiltag til at realisere

målene for budgetunderskuddet i 2006 og 2007 til den 10. april i år.

Nu har Kommissionen i en meddelelse vurderet Ungarns opfølgning

på henstillingen. Kommissionen vurderer på baggrund af den nuværende in-

formation, at Ungarn har iværksat effektive tiltag i overensstemmelse med

Rådets henstilling, og finder derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er

behov for yderligere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt store underskud

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1619

vedrørende Ungarn.

Kommissionen fremhæver dog, at korrektionen af underskuddet i 2009

er forbundet med risici og usikkerheder, idet der bl.a. mangler specificering og

implementering af de planlagte strukturreformer.

Jeg forventer, at der på mødet vil være tilslutning til Kommissionens

vurdering.

3. Udvidelse af euroområdet med Cypern og Malta

Vedtagelse

KOM (2007) 0256, KOM (2007) 0259

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 42)

Det Europæiske Råd 21-22/6-07 – bilag 12 (formandskabets konklusioner fra topmødet

– pkt. 44)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 380, side 1378 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/6-07)

Finansministeren:

For mange af Europaudvalgets medlemmer er dette et

positivt punkt. På økofinrådsmødet den 5. juni var der bred opbakning til

Kommissionens forslag om Cyperns og Maltas optagelse i eurosamarbejdet pr.

1. januar 2008.

Forslagene har efterfølgende været til høring i Europa-Parlamentet og

er blevet godkendt af stats- og regeringscheferne på et rådsmøde i forbindelse

med Det Europæiske Råds møde den 21.-22. juni 2007.

Derfor kan vi nu formelt vedtage Kommissionens forslag om Cyperns

og Maltas optagelse i eurosamarbejdet, og jeg forventer, at alle lande støtter

optagelsen af de to lande.

Optagelsen af Cypern og Malta betyder, at der samtidig også skal

vedtages ændringer af forordningen om introduktion af euroen samt forord-

ningen vedrørende omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de

medlemslande, der deltager i eurosamarbejdet.

Selv om det lyder lidt teknisk, vi jeg bare sige, at der er en vis eufori,

og der er en fantastisk glæde i de to lande over, at de er kommet med. Jeg tror,

man må sige, at de lægger vægt på, at det måske ikke er at komme i Paradis,

men det opleves som en trædesten til Paradis.

Svend Auken

syntes, finansministeren var højt oppe, når han talte om,

at det næsten var som at komme i Paradis at komme med i euroen. Han var

selvfølgelig også tilfreds med, at Cypern og Malta nu opfylder betingelserne

for at komme ind i euroen.

Han spurgte finansministeren, om det ikke er sådan, at efterhånden

som euroen bliver mere og mere universel, flytter mere og mere af den reelle

diskussion fra Økofinrådet til Europagruppen, således at de lande, der står

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1620

uden for eurozonen, må føle sig marginaliseret. Svend Auken gjorde opmærk-

som på, at når Socialdemokraterne i sin tid havde været meget positive over

for eurosamarbejdet, var det fordi de følte, at det var værdifuldt at være med i

kredsen af eurolande.

Finansministeren

erkendte, at når flere og flere lande kommer med i

eurozonen, får flere lande mulighed for på Europagruppemøderne at udveksle

synspunkter om aktuelle problemer, altså diskutere andet end det snævert

valutariske. Samarbejdet i Eurogruppen er uformelt, og der træffes ikke bin-

dende beslutninger, men det er klart, at det bliver mere og mere interessant,

efterhånden som flere lande kommer med i eurozonen. Det er også regerin-

gens opfattelse, at vi taber ved ikke at være med. Finansministeren tilføjede

dog, at vi får gode informationer om, hvad Eurogruppen er blevet enige om,

når økofinministrene holder deres møder, og der er også et fint samarbejde

mellem embedsmændene.

Finansministeren pointerede, at stabilitets- og vækstpagten er blevet

en kæmpe succes, og det har ikke skadet den, at man reviderede reglerne lidt.

Man er lydhøre over for de problemer, de enkelte lande måtte have.

Svend Auken

hæftede sig ved det, finansministeren sagde om, at

Eurogruppen orienterer finansministrene i Økofinrådet om, hvad man er ble-

vet enige om i Eurogruppen. Han troede stadig, der var en nærliggende fare

for, at de reelle forhandlinger kommer til at foregå i Eurogruppen.

4. Offentlige finanser i ØMU’en

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0316

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Alm. del (042) – bilag 81 (redegørelse for aftale om reformen af 31/3-05)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1686 (seneste behandling i EUU 30/6-06)

Reform af stabilitets- og vækstpagten:

EU-note (03) E 9 (Notat af 30/1-04 om stabilitets- og vækstpagten)

Udvalgsmødereferater:

(042) side 96 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/3-05)

(041) side 483 (behandlet i EUU 14/1-05)

Finansministeren:

Det er nu godt to år siden, vi vedtog reformen af pagten,

og den overordnede vurdering er fortsat positiv. Procedurerne for lande med

store underskud kører generelt godt, mens det fortsat er en udfordring at styr-

ke den forebyggende indsats i finanspolitikken.

EU-landenes gennemsnitlige underskud er nedbragt tre år i træk til ca.

1,7 pct. af BNP sidste år og ventes fortsat at falde. Forbedringerne skyldes

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1621

ikke kun opsvinget, men også finanspolitikken, idet den strukturelle saldo

skønnes forbedret med over 0,5 pct. årligt både i 2005 og 2006. Der ventes

imidlertid kun moderate strukturelle forbedringer i år og næste år – trods de

fortsat gode tider.

Kommissionen har i dette lys offentliggjort en meddelelse med en

række ideer til at styrke gennemførelsen af pagtens forebyggende del. Formå-

let er, at landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på

balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og som er konsi-

stente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Sådan vil embedsmændene

formulere det.

Kommissionen lægger blandt andet op til at styrke analyserne af

blandt andet

•

den økonomiske situation, herunder spørgsmålet om gode og dårlige

tider,

•

gennemførelsen af tidligere stabilitets- og konvergensprogrammer for

at rette op på årsagerne til budgetskred,

•

udviklingen i de offentlige finanser under forudsætning af uændret

politik.

Landene opfordres endvidere til at indføre mellemfristede finanspolitiske

rammer og regler, der skal danne grundlag for stabilitets- og konvergenspro-

grammerne og de årlige nationale budgetter.

Kommissionen lægger desuden op til at styrke arbejdet med at udvikle

mellemfristede budgetmål, som tager højde for den samlede holdbarhed ved at

indregne aldringens langsigtede pres på de offentlige finanser. Det vil mulig-

vis blive aftalt, at Rådet skal opnå enighed om metoden vedrørende saldomål

baseret på holdbarhed inden den næste runde fremskrivninger af aldringens

effekter i 2009.

Forventningen er, at vi på rådsmødet skal have en drøftelse af disse

ideer til at styrke gennemførelsen af pagtens forebyggende del. Der vil mulig-

vis blive vedtaget rådskonklusioner, f.eks. overordnede konklusioner af prin-

cipiel eller procesmæssig karakter.

5. (Evt.) Relationer til tredjelande

a) Opfølgning på EU-USA topmødet

Orientering

b) Dialog med andre tredjelande

- Orientering/udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 49)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1691 (seneste behandling i EUU 30/6-06)

(05) side 1438 (behandlet i EUU 6/6-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1622

(05) side 74 (behandlet i EUU 7/10-05)

Finansministeren:

Jeg forventer, at det afgåede tyske formandskab og Kom-

missionen på rådsmødet vil afrapportere fra topmødet mellem EU og USA,

som fandt sted den 30. april 2007.

Én gang om året samles USA’s præsident med EU-trojkaen – dvs.

formanden for Kommissionen, stats- eller regeringslederen for det land, der

har EU-formandskabet, samt EU’s høje repræsentant – formelt ved det såkald-

te ”EU-USA topmøde”. På topmøderne drøftes status for og udviklingen af det

transatlantiske samarbejde.

På mødet i år blev der bl.a. vedtaget en ramme for transatlantisk øko-

nomisk integration, herunder sat fokus på at reducere de administrative byrder

og accelerere arbejdet med prioriterede projekter inden for områderne ophavs-

ret, handel, investeringer, finansielle markeder og innovation.

Det blev også besluttet at etablere det Transatlantiske Økonomiske

Råd med repræsentanter for USA og EU. Rådet skal mellem topmøderne styre

arbejdet og overvåge fremskridt i forhold til at sikre konkrete resultater og

økonomisk integration mellem EU og USA.

Topmødets konklusioner om det fremtidige økonomiske samarbejde

flugter godt med regeringens langsigtede målsætning om etableringen af en

transatlantisk markedsplads. Vi støtter en så konkret opfølgning på EU-USA

topmødet i april 2007 som muligt.

Kommissionen ventes også på rådsmødet at redegøre for den seneste

dialog med tredjelande inden for det økonomiske, finansielle og regulerings-

mæssige område.

Svend Auken

følte, det var utilfredsstillende, at alt det, amerikanerne

var interesseret i, bliver sat på skinner, f.eks. vedrørende intellektuel ejen-

domsret og den såkaldte afregulering, hvorimod amerikanerne, når man kom-

mer til det, der interesserer det europæiske erhvervsliv – f.eks. at det bliver

vanskeligere at handle med USA og at komme til USA – siger, at de har en

begrænset kapacitet, og når det drejer sig om klima, er den amerikanske rege-

ring ufremkommelig.

Socialdemokraterne deler ikke nødvendigvis det langsigtede mål om at

lave en transatlantisk markedsplads, hvis det sker på bekostning af arbejdet i

WTO. Derfor spurgte han, om finansministeren ikke mente, man iblandt EU’s

finansministre burde diskutere mere overordnet, om man er i færd med at satse

mere på bilaterale relationer.

Finansministeren

sagde, at samarbejdet med USA ikke er et alterna-

tiv til WTO, men vi har en særskilt interesse i at udvikle samhandelen med det

meget store amerikanske marked. Han ville opfatte udtrykket den transatlanti-

ske markedsplads positivt som noget, der vil nedbryde barrierer og fremme

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1623

handelen. En udbygning af samarbejdet er til fordel for alle.

6. IASB – finansiering og organisering

- Rådskonklusioner

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 52)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 1692 (seneste behandling i EUU 30/6-06)

Finansministeren:

På rådsmødet forventes en vedtagelse af rådskonklusioner

vedrørende beslutningsprocesser og finansiering af den private organisation

IASB.

IASB udarbejder de internationale regnskabsstandarder, som efter

beslutning fra EU skal anvendes af alle børsnoterede virksomheder i EU ved

udarbejdelse af koncernregnskab. Udover EU-landene anvendes de internatio-

nale regnskabsstandarder af ca. 75 lande.

I udkastet til rådskonklusioner anerkendes, at der er sket forbedringer i

forhold til finansiering og organisering af IASB siden juli sidste år, herunder

beslutninger om større indflydelse fra det repræsentantskab, der overvåger

processerne i IASB, og om passende feedback til interessenter på høringssvar.

Men Rådet opfordrer IASB til yderligere tiltag, herunder bl.a. at udarbejde

konsekvensanalyser af anvendelsen af nye og eksisterende standarder samt en

øget indsats for en ligelig geografisk fordeling af bidragsydere.

Regeringen bakker op om, at der findes en stabil og bred finansiering,

der sikrer IASB’s eksistens og uafhængighed af enkeltinteresser. Vi støtter

også, at der lægges et vist pres på IASB for løbende at vurdere og forbedre

organisering og procedurer m.v.

Vi støtter derfor udkastet til rådserklæringer.

Man skal huske på, at det er et privat firma, som i det væsentlige er

finansieret af de store private virksomheder, og at interessen ligger i at sikre

uafhængigheden. Det er der i øvrigt bred enighed om i EU-kredsen.

7. Galileo – finansielle aspekter

- Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 57)

Udvalgsmødereferater:

(00) side 1052 (behandlet i EUU 9/3-01)

Rådsmøde transport, telekommunikation og energi:

Alm. del (06) – bilag 380, side 1392 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/6-07)

Finansministeren:

Vi er godt på vej ind i Paradis, når vi taler om Galileo,

som jo opererer i det ydre rum.

På transportrådsmødet den 6.-8. juni 2007 besluttede Rådet at afbryde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1624

forhandlingerne med et privat konsortium om en kontrakt til udvikling og drift

af det europæiske satellitnavigationssystem, som hedder Galileo. Beslutningen

medførte, at den hidtidige finansieringsmodel for projektet må revideres.

Ved samme lejlighed bad Rådet Kommissionen om senest i september

2007 at fremlægge en udførlig rapport om det ekstra finansieringsbehov, som

ændringerne af projektet vil medføre, og om mulige finansieringskilder.

Eftersom Galileo-projektets forsinkelse medfører betydelige budget-

mæssige konsekvenser, er det naturligt, at sagen drøftes i finansministerielt

regi.

Selv om det endnu er for tidligt at sige noget meget entydigt i sagen,

vil vi fra dansk side – det skulle også matche den fremlæggelse, der skete i

forbindelse med transport- og energiministerens forelæggelse af sagen – ar-

bejde for at begrænse de udgiftsmæssige konsekvenser af de kommende be-

slutninger. Det er derudover dansk holdning, at merudgifterne bør dækkes af

alternative besparelser på budgettet, men vi vil også kunne støtte anvendelse

af fleksibilitetsinstrumentet. Endelig vil vi også kunne acceptere en konstruk-

tion, hvor man anvender uforbrugte midler fra tidligere budgetår. Vi vil der-

imod afvise at øge de finansielle perspektiver. Endelig vil jeg understrege, at

vi arbejder for at friholde forskningsmidlerne fra beskæringer i denne proces –

et element jeg senere vil komme ind på forbindelse med min præsentation af

2008-budgettet. Jeg mener, det er en hovedopgave for Danmark at beskytte de

midler, vi har afsat til forskning.

Svend Auken

sagde, at når Socialdemokraterne havde været positive

over for dette projekt, til trods for at det mildest talt ikke havde været nogen

succeshistorie, hænger det sammen med, at Socialdemokraterne er tilhænger

af ideen om, at der ikke kun skal være det af det amerikanske forsvar etable-

rede satellitnavigationssystem, GPS. Han forstod udmærket, at finansministe-

ren sagde, at han ikke ville have, det førte til øgede finansielle perspektiver,

men man må indrømme, at de finansielle retningslinjer for alle andre end

landbruget er meget skrappe. Hans råd til regeringen ville derfor være, at den

skal udvise fleksibilitet på området.

Anne Grete Holmsgaard

indrømmede, at det godt kunne være, der

var fornuft i det, da man gik i gang med Galileo, idet man ville være uaf-

hængig af GSP, men nu måtte man spørge, om der stadig væk er behov for at

løse problemet på den måde, når den europæiske industri ikke vil være med til

at bære de økonomiske byrder. Kan man ikke løse de opgaver på anden vis på

en måde, som er billigere?

For SF er det helt afgørende, at man ikke begynder at tage af forsk-

ningspengene, idet det har været et stort slagsmål at få sat de penge af. Så skal

pengene ikke bruges til noget, som mest er et prestigeprojekt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1625

Lone Dybkjær

støttede Anne Grete Holmsgaard, idet hun påpegede,

at Det Radikale Venstre i sin tid ikke havde været med til at give mandat til

Galileo. Er det ikke sådan, at udviklingen er gået så stærkt, at dette projekt

ikke behøves mere? Hun havde en fornemmelse af, at vi kaster gode penge

efter dårlige til en konstruktion, som ikke lykkes.

Finansministeren

sagde, at Danmark havde været kritisk over for

Galileo og havde bedt Kommissionen om at komme med et præcist forslag til,

hvad det i givet fald vil koste, hvis vi stopper det projekt, men det var der

ingen andre lande, der støttede. Man ønsker at udvikle projektet, men finans-

ministeren mente, man også måtte styre det, for det er et meget ambitiøst

projekt. GPS er en gratis omgang. Finansministeren gjorde dog opmærksom

på, at den udvikling af teknologien, som følger med Galileo, også kommer

europæisk industri til gode og skaber europæiske arbejdspladser. Han brugte

det billede, at hvis man kan få en BMW helt gratis, vil man så hellere have en

Porsche, som man selv skal betale?

Den danske regering har en kritisk indstilling over for Galileo og

finder, det er vigtigt, at man ikke springer over, hvor gærdet er lavest, og tager

pengene fra de øvrige forskningsprojekter, hvor vi har kæmpet for at få bevil-

lingerne sat op. Derfor har vi ønsket at bruge fleksibilitetsinstrumenter eller

opsparede midler, men vi står lidt alene, så der er et pres på forskningsmidler-

ne. De skulle helst ikke flades ud, fordi de andre lande synes, det er lettere at

tage pengene derfra. Der er tale om en balancegang. Vi vil ikke blokere, men

vi vil gøre, hvad vi overhovedet kan, for at begrænse trækket på forsknings-

midlerne.

Svend Auken

sagde, at hvis finansministeren ikke rigtigt troede på

ideen med Galileo, var han måske ikke så ked af, at projektet faldt fra hinan-

den, men Socialdemokraterne var faktisk blevet overbevist af andre af rege-

ringens medlemmer om, at det er en god idé. Han mente, det ville være et

utroligt dårligt signal, hvis EU ikke engang kan løse den opgave at bringe en

sådan positionssatellit på plads. Han pegede på, at amerikanerne kan udelukke

os fra GPS, når det passer dem.

Han var fuldstændig enig i det, Anne Grete Holmsgaard og finansmi-

nisteren havde sagt om, at vi ikke må tage pengene fra forskningsbevillinger-

ne. Selvfølgelig kan man være kritisk over for Galileo, men Svend Auken

mente ikke, det var et punkt, hvor Danmark skulle markere et særstandpunkt.

Finansministeren

erklærede sig enig i det, der var sagt. Der er mange

gode ideer bag projektet, men han syntes, man skulle styre det, idet det er

mange penge, det drejer sig om. Der er ikke noget mærkeligt i, at finansmini-

strene ser på, hvad de mange euro bruges til.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1626

8. Makrofinansiel assistance til Libanon

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 10. juli

2007, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 2813 – bilag 2 (samlenotat side 62)

Finansministeren:

Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag om

makrofinansiel assistance til Libanon i perioden 2007-2008 på 80 mio. euro.

Kommissionens forslag skal ses i lyset af, at Libanon forventer at have

et residualt eksternt finansieringsbehov i 2007 og 2008 på i alt ca. 2,5 mia.

euro.

Forslaget opfylder de såkaldte Genval-kriterier og følger retningslin-

jerne for tildeling af makrofinansiel assistance. Libanon har ikke tidligere

modtaget makrofinansiel assistance fra EU.

For at få udbetalt bistanden skal Libanon opfylde en række kriterier,

som vil blive forhandlet og fastlagt i et aftalememorandum, når Rådet har

givet tilsagn om at yde bistanden.

Ved at yde makrofinansiel assistance til Libanon kan EU hjælpe med

at styrke Libanons finanspolitiske konsolidering.

Regeringen ser forslaget som et godt initiativ, og vi støtter derfor

forslaget.

Morten Messerschmidt

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Svend Auken

var indforstået med forhandlingsoplægget.

Lone Dybkjær

støttede selvfølgelig forhandlingsoplægget, men syn-

tes, det var en tragisk historie med Libanon, som engang var et velfungerende

land.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg vedrørende dagsordenens punkt 8 om makrofinansiel

assistance til Libanon.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1627

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2814 (økonomi- og

finansministre - budget) den 13. juli 2007

1. Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2008

- 1. læsning

Rådsmøde 2814 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 2814 – bilag 2 (indstilling fra Finansudvalget)

Finansministeren:

Økofin gennemfører den 13. juli Rådets 1. læsning af

budgetforslaget og vedtager i den forbindelse et revideret forslag. Dette for-

slag bliver sendt til Europa-Parlamentet, som i oktober foretager sin 1. læs-

ning. Herefter følger Rådets 2. læsning i november, hvor vi har et ønske om,

at der kan indgås en aftale med Parlamentet. Denne aftale vil så i givet fald

blive endeligt vedtaget i forbindelse med Parlamentets 2. læsning i december.

Først skal jeg præsentere budgetforslaget. De samlede udgiftsrammer

for EU i perioden 2007-2013 er fastlagt i de finansielle perspektiver i forplig-

telsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillingen kan sam-

menlignes med en tilsagnsramme, mens betalingsbevillingen udtrykker de

faktiske betalinger.

I de finansielle perspektiver er de maksimale forpligtelsesbevillinger i

2008 fastlagt til 131,5 mia. euro. Kommissionens budgetforslag for 2008 ud-

nytter 129,2 mia. euro, hvilket er en stigning på 2 pct. i løbende priser i for-

hold til 2007.

Hvad angår betalingsbevillingerne er loftet i de finansielle perspekti-

ver på 129,5 mia. euro i 2008, mens Kommissionens forslag indebærer beta-

linger på 121,6 mia. euro. Dette er en stigning på 5,3 pct. i løbende priser i

forhold til 2007.

Samlet set er budgetforslaget dermed inden for udgiftsrammerne i de

finansielle perspektiver.

Hvis jeg skulle komme med et par principielle synspunkter på 2008-

budgettet, vil jeg sige:

Fra dansk side arbejder vi ud fra nogle grundlæggende principper i

forhandlingerne om EU’s budget for 2008:

For det første vil vi lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herun-

der at der sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

For det andet – og det er mindst lige så vigtigt – skal budgettet være

retvisende og realistisk, så det undgås, at der henstår store uforbrugte midler

ved udgangen af året.

Når det drejer sig om den danske holdning til de enkelte udgiftskate-

gorier, lægger vi vægt på følgende:

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1628

I kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil

regeringen prioritere uddannelse og forskning højt. Regeringen vil støtte den

væsentlige stigning til forskningsbevillingerne i Kommissionens budgetfor-

slag på knap 11 pct. fra 2007 til 2008. Det er således væsentligt for regerin-

gen, at der sker en udmøntning af den 75 pct. stigning i forskningsbevillinger-

ne fra 2006 til 2013, som der blev opnået enighed om i forbindelse med ved-

tagelsen af de finansielle perspektiver.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen

lægge vægt på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og

fiskeri, som kan sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finans-

lovsproces. Her er det vigtige at sikre en retvisende budgettering, så det und-

gås, at der henstår uforbrugte midler ved årets udgang. Jeg har sagt mange

gange her, at når landene har brug for at styre deres budgetter, hjælper det

ikke noget, at man først skal afsætte store beløb på det nationale budget og så

får pengene tilbage på et senere tidspunkt. Det bedste vil være, at de penge,

der sættes af til EU-formål, også er det beløb, der rent faktisk bliver anvendt.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender,

kultur og forbrugerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der

tilvejebringes et større råderum til uforudsete udgifter.

Med dette i mente vil regeringen prioritere retlige og indre anliggen-

der, der bl.a. dækker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl- og flygt-

ningeområdet, samt forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen

særlig vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgif-

ter, som ofte forekommer på det eksterne område.

Inden for denne overordnede prioritet vil jeg fremhæve følgende prio-

riteter for regeringen:

For det første bør genopbygningen af Irak og Afghanistan forblive af

høj prioritet for EU, ligesom der fortsat bør sikres medfinansiering til Den

Afrikanske Unions fredsbevarende indsats i Sudan.

For det andet støtter vi, at den betydelige forøgelse af budgettet til den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på knap 26 pct. i Kommissionens bud-

getforslag som minimum bevares. Regeringen lægger herudover vægt på, at

der om nødvendigt inden for det foreslåede råderum under kategori 4 sikres

rum til at finansieres eventuelt yderligere behov for missioner inden for EU’s

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her tænker jeg især på Kosovo, Afgha-

nistan og Sudan.

Endelig for det tredje vil vi arbejde for, at EU fortsat yder et markant

bidrag til udviklingsbistand og opfyldelsen af FN’s 2015-mål.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1629

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram

og budgetansvarlig holdning. Det er også aktuelt her. Vi vil derfor arbejde for:



at der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektiviseringsgevin-

ster i institutionerne, bl.a. som følge af ny informationsteknologi og

øget samarbejde mellem institutionerne,



samt at der bliver set kritisk på udgiftsstigninger udover den almindeli-

ge inflationsudvikling. Undtaget er dog udgifter, der direkte kan henfø-

res til de seneste to EU-udvidelser med henholdsvis EU-10 samt Ru-

mænien og Bulgarien.

Vedrørende forhandlingssituationen i Rådet kan jeg oplyse, at EU-

formandskabet i en afsluttende runde i Rådets budgetudvalg har lagt op til, at

det forventede merbevillingsbehov vedrørende satellitnavigationssystemet

Galileo skal indpasses under udgiftskategori 1a i forbindelse med 1. læsning –

som jeg har nævnt – på bekostning af bl.a. forpligtelsesbevillingerne til forsk-

ning. Fra regeringens side er vi ikke indstillet på at acceptere en markant re-

duktion i EU’s forskningsramme. Jeg vil ikke sige mere om det, men jeg er

enig i, at vi skal indtage en fleksibel holdning, som der blev sagt fra Social-

demokraternes side under drøftelsen om det forrige dagsordenspunkt.

Om konsekvenserne for Danmark kan jeg sige, at Kommissionens

budgetforslag vil medføre et dansk EU-bidrag på ca. 18,4 mia. kr. i 2008.

Udgifterne kan dog blive 0,5 mia. kr. større som følge af vedtagelsen af Rå-

dets afgørelse om EU’s egne indtægter, som har forbindelse med aftalen om de

finansielle perspektiver. Vi ved ikke, hvornår den indregulering finder sted,

men det kan altså komme til at vedrøre 2007 eller 2008.

Svend Auken

syntes, de danske prioriteringer vedrørende budgettet,

som finansministeren havde fremført, og som man kunne læse i det fremsend-

te notat, var rigtige. Socialdemokraterne har en særlig interesse i at fremme

forskningsbevillingerne, men det er regeringen også interesseret i. Socialde-

mokraterne er navnlig interesseret i forskning i energibesparelser og vedva-

rende energi. Svend Auken håbede, finansministeren ville fastholde de danske

prioriteringer under forhandlingerne. Socialdemokraterne giver tilslutning til

de synspunkter, finansministeren har lagt frem.

Svend Auken glædede sig over, at man har en aftale om de finansielle

retningslinjer, som gør, at der ikke er behov for at tage det store slagsmål

hvert år. Det er en forkert prioritering, at landbruget vejer så tungt, som det

gør.

Lone Dybkjær

læste tallene sådan, at udgifterne til landbrugets mar-

kedsordninger trods alt falder, og at man ikke bruger mere til landdistriktsstøt-

te, men bruger flere midler til miljøfremme. Det er vel et led i en positiv ud-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1630

vikling set med danske øjne. Hun spurgte, om finansministeren overordnet

mente, det trækker i den rigtige retning vedrørende landbrugsudgifterne.

Det midtvejstjek, som skal foretages i 2008, influerer selvfølgelig ikke

på budgettet for 2008, men det må influere på budgettet for 2009.

Lone Dybkjær ville gerne vide, hvad ”Andet” står for i tabel 5, idet

der er tale om en drastisk ændring.

Line Barfod

kunne ikke støtte budgetforslaget på grund af de mange

penge til landbrugsstøtte, og fordi der stadig er en omfattende svindel – jævn-

før revisionens kritik af EU’s regnskab.

Formanden

oplyste, at EU’s budget har været behandlet i Finansud-

valget, og at Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde tilkendegivet, at de ikke

kunne støtte forslaget.

Morten Messerschmidt

bekræftede dette for Dansk Folkepartis ved-

kommende.

Anne Grete Holmsgaard

undrede sig over, at landbrugsstøtten ikke

falder mere end 0,5 pct.

Hun ville gerne vide, hvad stigningen inden for RIA egentlig går til.

Er der afsat penge til den plan D, som kommissær Margot Wallström

lancerede for flere år siden om udviklingen af demokrati på tværs af grænser

og involvering af borgerne, som bliver meget aktuel i forbindelse med traktat-

drøftelsen og regeringskonferencen? Hun erkendte, at der ikke er tale om de

store beløb, men politisk er det vigtigt at få afsat penge til det formål.

Finansministeren

svarede Lone Dybkjær, at den væsentlige grund til,

at udgiften til ”Andet” er ændret væsentligt, er, at overgangstiltag vedrørende

Bulgarien og Rumænien ikke indgår i budgettet for 2008. Bulgarien og Ru-

mænien få ikke de 87 mio. euro, fordi de nu er medlemmer.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at landbrugsstøtten

flader ud. Når den ikke falder så meget, er det fordi der er kommet nye lande

med under landbrugsordningerne. Den direkte støtte sættes 1 pct. ned om året.

Loftet stiger med 1 pct. om året, hvilket vil sige, at inflationen udhuler loftet. I

reale priser sænkes det, så det går den rigtige vej. Man kan naturligvis disku-

tere, om det går hurtigt nok. Som bekendt ønsker regeringen, at man reducerer

landbrugsstøtten, som forværrer konkurrencesituationen. Vi ønsker et frit,

selvbærende erhverv, men det er ikke alle lande, der er særligt ambitiøse med

hensyn til den målsætning.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne igen havde forklaret det med

landbrugsstøtten. Hun kunne ikke se, at loftet bliver sænket med 1 pct. om

året.

Hun gentog spørgsmålet om Margot Wallströms plan D. I den forbin-

delse spurgte hun, om regeringen vil støtte den og kæmpe for, at der kommer

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1631

penge til den, så den ikke bare ligger i skuffen.

Lone Dybkjær

syntes, hun havde hørt finansministeren sige, at der

ikke måtte ændres markant ved forskningsmidlerne. Hun syntes slet ikke, der

skulle ændres på forskningsmidlerne. Hun mente, man skulle tage beløbet til

Galileo fra de frie midler.

Line Barfod

mindede om, at man havde brugt lang tid på at diskutere

landbrugsstøtte i salen. Den falder ikke. Den stiger bare ikke så meget, som

landmændene havde forventet. Hun mente ikke, regeringspartierne i praksis

har den holdning, at landbruget skal være et frit erhverv, men tværtimod vil

give det skattelettelser, hver gang landbrugsstøtten ikke stiger så meget, som

landmændene har forventet. Er finansministerens højtflyvende ord om, at man

ønsker et frit erhverv, udtryk for en ændring i regeringens politik?

Finansministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at udfasningen af

tyngden i landbrugspolitikken er helt fastlagt i de finansielle perspektiver,

hvor der er en real reduktion på 1 pct. om året. Hvad udviklingen i landbrugs-

budgettet så bliver, afhænger af prisudviklingen.

Finansministeren kunne ikke se på tallene, om Margot Wallströms

forslag D var med, men det kunne han finde ud af og oversende et notat om

det.

Finansministeren svarede Line Barfod, at det er regeringens opfattelse,

at vi skal udfase EU’s landbrugsordninger, men samtidig ønsker regeringen

også at fjerne de byrder, vi selv pålægger dansk landbrug i forhold til det,

konkurrenterne betaler. Han kunne ikke forestille sig, at man ville sige til

Danfoss eller andre industrivirksomheder, at vi ville lægge skat på deres ma-

skiner, men sådan er det med landbrugets produktionsjord.

Anne Grete Holmsgaard

fastholdt, at landbrugsudgifterne ikke er

faldet med 1 pct., men kun med en halv procent.

Hun ville gerne have det notat over, som finansministeren lovede om

Margot Wallströms plan D, men gjorde opmærksom på, at hun også havde

bedt om en politisk tilkendegivelse fra finansministeren om, hvordan han

stillede sig til projektet. Vil regeringen støtte, at der kommer penge til projek-

tet?

Finansministeren

sagde med hensyn til landbrugsudgifterne, at de

finansielle retningslinjer skal opfattes som en mur, som gør, at man skal dukke

sig lidt hele tiden. Loftet falder med 1 pct. om året, men der kan være udsving

i udgifterne under loftet. Er de under loftet, er det sådan set ok. Han sammen-

lignede landbrugsudgifterne på EU’s budget med lovbundne udgifter på den

danske finanslov.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at regeringen er

positivt indstillet over for Margot Wallströms projekt og også ønsker, at der

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1632

bliver afsat penge til gode projekter, men den må se projekterne, før den kan

tage stilling. Det er bl.a. for at kunne støtte sådanne projekter, regeringen

ønsker, at der er plads inden for rammen til uforudsete udgifter.

Finansministeren kunne ikke blokere for, at de andre lande tog nogle

af midlerne til Galileo fra forskningsmidlerne, men vi kan kæmpe for, at det

ikke sker. Vi vil ikke sætte os uden for indflydelse ved at stemme imod, men

vi vil prøve at begrænse trækket på forskningsmidlerne. Det er den fleksibili-

tet, som Svend Auken efterspurgte.

2. Ændringsbudget nr. 5 til EU’s budget for 2007

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 13. juli

2007, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0340

Rådsmøde 2814 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

Det andet dagsordenspunkt vedrører EU-budgettet for

2007 og drejer sig om ændringsforslag nr. 5 til EU’s budget for 2007. Det

forelægges udvalget til orientering. Der er tale om ændringer af rent teknisk

karakter. På baggrund af nye data sker der en opdatering af de skøn, der lå til

grund for det oprindelige forslag. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at

bidrag i 2007 bliver på 16,9 mia. kr. og ikke på de 17,4 mia. kr., som vi på det

tidspunkt skønnede. Det er altså blevet lidt mindre, nu hvor man har fået lagt

tallene sammen igen. Der sker også en korrektion af en del af BNI-bidraget og

for garantifonden for eksterne foranstaltninger. Det er altså ren teknik.

Svend Auken

indrømmede, at punktet mest drejede sig om teknik,

men han mente, finansministeren normalt plejede at have et mere følelses-

mæssigt forhold til så store beløb. Korrektionerne går i den rigtige retning,

hvilket kun er glædeligt.

Sen fremsendelse af samlenotat

Efter afslutningen af forhandlingerne kom

formanden

med et alvorligt ord til

finansministeren om fremsendelsen af samlenotater. Europaudvalget har fra

gammel tid en aftale om, at det skal modtage notater til rådsmøderne torsda-

gen i ugen før Europaudvalgets møde. Der har imidlertid gentagne gange

været ret voldsomme forsinkelser, og denne gang fik man først notatet tirsdag.

Da det forringer mulighederne for, at medarbejderne – både dem i Europaud-

valgets sekretariat og dem i partisekretariaterne – kan forberede medlemmerne

ordentligt, ville Europaudvalget bede om, at fristen bliver overholdt i fremti-

den.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/6-07

40. Europaudvalgsmøde 29/6 2007

1633

Finansministeren

erklærede sig fuldstændig enig med formanden.

Embedsmanden

sagde, at man prøver at færdiggøre papirerne så

tidligt som muligt, efter at de forberedende møder er forbi, men det er de ty-

pisk først fredag i ugen før Europaudvalgsmødet.

Formanden

sagde, at så skulle man måske slet ikke have indgået den

pågældende aftale. Men nu er der en aftale, og når den ikke overholdes, bliver

alle sure, og møderne varer længere, ligesom der er en risiko for, at ministeren

ikke får sit mandat.

Svend Auken

tilføjede, at det problem med, at Corepermødet bliver

holdt om fredagen, kender man også i andre ministerier, men det må kunne

tilrettelægges sådan, at Europaudvalget får samlenotatet til tiden, idet man så

kan fremsende et supplerende notat, hvis der sker væsentlige ændringer på

Corepermødet. Det gør man i andre ministerier. Derfor ville han støtte for-

mandens ønske om, at få fristerne overholdt.

Finansministeren

erklærede sig igen fuldstændig enig med forman-

den og tilføjede, at det er Finansministeriet også. Man vil gøre alt, hvad man

kan, for at få samlenotatet frem inden fristen, idet det vil være i alles interesse.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 1 om budgettet for 2008,

idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod forhandlings-

oplægget.