Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

02. november 2006

Ref. 06-001265-8

 

Europaudvalget besøger Berlin

 

En delegation fra Folketingets Europaudvalg rejser den 6.–7. november 2006 til Berlin for at blive orienteret om det kommende tyske EU-formandskab i første halvår af 2007. Formandskabet tegner til at blive meget centralt – ikke mindst i forhold til forfatningstraktatens videre skæbne i EU-samarbejdet.

 

Europaudvalget skal bl.a. møde medlemmer af det tyske Europaudvalg og embedsmænd fra regeringen, der vil orientere om det kommende formandskabs prioriteter bl.a. inden for energipolitik. Endvidere skal udvalget mødes med en repræsentant fra den bayerske repræsentation i Berlin for at drøfte de tyske delstaters rolle i EU-spørgsmål.

 

Deltagerne i rejsen er: Elisabeth Arnold (RV), formand, Charlotte Antonsen (V), næstformand, Svend Auken (S), Mia Falkenberg (DF), Lone Dybkjær (RV) og Anne Grete Holmsgaard (SF).

 

De samlede udgifter for delegationsrejsen er anslået til 45.000 kr.

 

Se det samlede program for Europaudvalgets rejse kan findes på EU-Oplysningens hjemmeside.  

 

Yderligere oplysninger:

Europaudvalgets formand Elisabeth Arnold, tlf. 33 37 47 01

Udvalgssekretær Anna de Klauman, tlf. 33 37 36 94