EU-Koordination

 

 

Den 21. september 2007

 

 

 

 

 

 

NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

Forslag til Kommissionens beslutning om tilpasning til den tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2002/95/EF om undtagelse for anvendelser af bly og cadmium.

Forslaget indebærer, at der indføres undtagelser fra forbuddet mod anvendelsen af cadmium, bly og blyoxid til tre forskellige specificerede formål. Cadmium tillades i loddelegeringer til komponenter i til højtydende højtalere, der primært anvendes til professionelt brug ved koncerter. Bly tillades i glas til lodning af kviksølvfrie flade lysstofrør. Flade lysstofrør anvendes f.eks. i fladskærme, designbelysning og industribelysning. Blyoxid anvendes i forseglingsfritte til vinduer i argon- og kryptonlaserrør, da der ikke findes andre alternativer. Undtagelserne skal revideres efter 4 år. Samtlige produkter er omfattet af affaldsreglerne for elektronik og vil derfor blive opsamlet og behandlet.

 

Der skal stemmes om forslaget ved forskriftskomitéprocedure (1999/468/EF art.5) den 3. oktober 2007 (skriftlig afstemning).

 

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansieret økonomiske konsekvenser.

 

I forhold til de gældende regler i RoHS-direktivet (om begrænsning i anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr), er der tale om en mindre svækkelse af miljøbeskyttelsesniveauet for cadmium i højtalere og blyoxid i lasere. For bly i faldskærme drejer det sig om substitution af kviksølv og der er derfor tale om en mindre forbedring af miljøbeskyttelsen.

 

Danmark støtter de 3 foreslåede undtagelser for bly og cadmium, idet det vurderes, at undtagelserne er veldokumenterede, og at det forventede forbrug af bly og cadmium som følge af undtagelserne generelt vil være meget lavt.