Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

04. oktober 2006

Ref. 06-000347-18

Europaudvalgets møder åbnes for offentligheden

 

Når medlemmerne af Folketingets Europaudvalg på fredag den 6. oktober 2006 mødes for første gang i det nye folketingsår, bliver det for åbne døre. Det sker på baggrund af en politisk aftale mellem Europaudvalget og regeringen, som Europaudvalget vedtog den 23. juni 2006. Aftalen fastlægger, at alle møder i Europaudvalget fremover som udgangspunkt bør være åbne. Møderne åbnes for at give offentligheden den bedst mulige information om Danmarks europapolitik.
 
Stadig mulighed for at lukke dørene
Regeringen og Europaudvalget aftaler inden hvert møde, om der er behov for at holde dele af mødet lukket. Det kan f.eks. være af hensyn til den danske forhandlingsposition i EU. Det vil på forhånd fremgå af dagsordenen for mødet, hvis der er sager, der behandles bag lukkede døre.

 

Det er aftalt med regeringen, at alle punkter på dagsordenen for mødet på fredag den 6. oktober behandles for åbne døre.

 
Økonomi og transportpolitik på dagsordenen for første åbne møde
Udvalget skal på sit første åbne møde på fredag den 6. oktober 2006 behandle to ministerrådsmøder, nemlig et rådsmøde om økonomiske og finansielle anliggender samt et rådsmøde om transport.

 

Det er Finansminister Thor Pedersen (V), der gennemgår rådsmødet om økonomiske og finansielle anliggender. Han forventes at bede Europaudvalget om et forhandlingsmandat i tre af sagerne. Det drejer sig om: generelle regler for støtte inden for transeuropæiske net (TEN), makrofinansiel assistance til Moldova samt det reviderede konvergensprogram for Ungarn.
 
Det er Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF), der gennemgår rådsmødet om transport. Transportministeren vil orientere udvalget om en række sager, herunder en evaluering af hvidbogen om EU’s transportpolitik. Europaudvalget skal ikke give forhandlingsmandat i nogen af Transportministerens sager.

Tilmelding nødvendig

Europaudvalgets møder er Ã¥bne for alle, men der er et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen, de øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Ønsker man at overvære et Ã¥bent møde kontaktes Europaudvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 36 10 eller via mailen [email protected] senest kl. 12.00 dagen forinden mødet.

For gæster, der ikke har adgangskort til Folketinget, anbefales det at møde frem i god tid inden mødet, da der må beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved Folketingets besøgsindgang.

 

Tilladt at optage lyd og billeder
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og billeder under mødet, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre mødets afvikling i øvrigt.

Folketinget laver ikke lydoptagelser af Europaudvalgets møder, men der udarbejdes referat fra mødet. Referatet offentliggøres på Folketingets og EU-Oplysningens hjemmeside ca. 1 uge efter mødet.

 

Europaudvalgets dagsordener

Europaudvalgets dagsordener kan læses på EU-Oplysningens hjemmeside på adressen: www.euo.dk/dagsorden

 

Før hvert almindeligt europaudvalgsmøde udsendes dagsordenen i 4 versioner i en fast rytme: 

  1. version af dagsordenen udsendes 9 dage før mødet (dvs. onsdag ugen før et fredagsmøde)
  2. version af dagsordenen udsendes 7 dage før mødet (dvs. fredag ugen før et fredagsmøde). Her kan man for første gang se:
  3. version af dagsordenen udsendes 3 dage før mødet (dvs. tirsdag, hvis mødet holdes fredag). I denne version er der:
  4. version af dagsordenen udsendes dagen før mødet (dvs. torsdag, hvis mødet holdes fredag). Her kan man med sikkerhed se:

 

Yderligere information
EU-koordinator Lone Boelt Møller, tlf. 33 37 33 19, Europaudvalgets sekretariat