EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 50
Offentligt

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Referat af 3. Europaudvalgsmøde fredag den 13.

oktober 2006, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Jens Kirk (V), Birgitte Josefsen (V), Lars Christian Lilleholt (V), Jens

Hald Madsen (V), Eyvind Vesselbo (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle

Sjelle (KF), Svend Auken (S), Magnus Heunicke (S), Jens Christian Lund (S),

Kim Mortensen (S), Jens Peter Vernersen (S), Ole Glahn (RV), Niels Helveg

Petersen (RV), Martin Lidegaard (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF), Niels

Helveg Petersen (RV), Rune Lund (EL), Per Clausen (EL).

Desuden deltog udenrigsminister Per Stig Møller, udviklingsminister Ulla

Tørnæs, finansminister Thor Pedersen, transport- og energiminister Flemming

Hansen, miljøminister Connie Hedegaard, fødevareminister Hans Christian

Schmidt og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

Næstformanden, Charlotte Antonsen, fungerede som formand ved mødets

begyndelse.

Formanden

gjorde opmærksom på, at miljøministeren skulle til møde med

dronningen, og at hun formentlig gerne ville bytte med landbrugsministeren,

og at der derfor nok ville komme ændringer i slutningen af mødet, men at

Europaudvalget ville få besked om det senere.

Formanden bød udenrigsministeren og udviklingsministeren velkom-

men.

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren om

samrådsspørgsmål C (udvidelsen med Rumænien og

Bulgarien)

Besvarelse ved udenrigsministeren

Alm. del (06) – Samrådsspørgsmål C (vedlagt)

Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)

KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)

Morten Messerschmidt

sagde, at der tidligere på ugen havde været første

behandling af lovforslaget om Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU, og at

der fra Europaudvalgets side havde været ønske om at få drøftet tingene mere

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

i dybden, særligt baggrunden for, at man valgte at optage de pågældende lande

allerede fra 1. januar 2007, når selv Kommissionens egne rapporter viste, at en

lang række forhold fortsat var utilfredsstillende. I den forbindelse syntes Mor-

ten Messerschmidt, at det var relevant at høre, hvad udenrigsministerens vur-

dering af tilstanden i de to lande var, og særligt af, hvilke negative konsekven-

ser, man kunne forvente ville kunne brede sig til det øvrige EU, når den frie

bevægelighed for kapital, varer og arbejdstagere trådte i kraft.

Udenrigsministeren:

Vi havde en debat om Rumænien og Bulgarien i

Folketingssalen i denne uge, og det, Morten Messerschmidt spørger om, er

konsekvenserne for Danmark og EU af, ”at Kommissionen allerede ved ind-

gangen til 2007 ønsker Rumænien og Bulgarien optaget i EU-

medlemskredsen”.

Nu spurgte Morten Messerschmidt til ”negative konsekvenser”, men

der er også positive konsekvenser, så vi må tage det hele med. Og jeg må slå

fast, at beslutningen om at byde de to lande velkommen i EU den 1. januar

2007 ikke er ny. Den blev taget af EU's stats- og regeringschefer på Det Euro-

pæiske Råds møde i Bruxelles i december 2004 – efter at det allerede på top-

mødet i december 2002 i København var, blev slået fast, at dette var ambitio-

nen. Derfor er tiltrædelseskomplekset for de to lande også baseret på den

præmis, at Rumænien og Bulgarien tiltræder EU den 1. januar 2007. Det er

væsentligt at holde fast i, at dette hele tiden har været den klare målsætning.

Lad mig også minde om, at på det tidspunkt i december 2004, hvor man klart

lagde sig fast på 1. januar 2007 som tiltrædelsesdato, der var forhandlingerne

(om de enkelte kapitler, undtagelser, overgangsforanstaltninger osv.) med de

to lande afsluttede. Sagt på en anden måde: Der var altså en aftale, da man

fastlagde tiltrædelsesdatoen. Fra og med december 2004 handlede det om at

sikre gennemførelsen af det, man allerede var nået til enighed om. Derfor kan

man heller ikke sige, at der er særlige konsekvenser for Danmark og for EU

som helhed forbundet med at optage de to lande ”allerede” i 2007 – Tiltrædel-

se i 2007 er det, vi har aftalt.

Den 26. september i år fremlagde Kommissionen sin seneste tilsyns-

rapport. Kommissionen vurderede her, at både Bulgarien og Rumænien vil

være tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007. Både Bulgarien

og Rumænien har efter Kommissionens vurdering gjort betydelige fremskridt

på de problemområder, som blev fremhævet i Kommissionens forrige rapport.

Det gælder især det retlige område, landbrug og fødevaresikkerhed.

Morten Messerschmidt har ret i, at Kommissionen påpegede, at pro-

blemer fortsat udestår. Kommissionen pegede på følgende problemer, der ikke

er løst tilfredsstillende:

Retssystemets funktion, herunder dets upartiskhed og effektivitet,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Korruptionsbekæmpelse,

Kampen mod organiseret kriminalitet særligt i Bulgarien,

Fødevaresikkerhed, bl.a. som følge af svinepest og risiko for kogal-

skab

Evnen til at forvalte den fælles landbrugspolitik og landbrugsmidler-

ne, samt

hvad Bulgarien angår, også luftfartsikkerhed som nyt problemområde.

Disse problemfelter skal de to lande arbejde videre med, og det vil de

blive holdt fast på af EU.

Kommissionen har da også lagt op til, at særlige foranstaltninger eller

”mekanismer” skal sikre, at den positive udvikling på de problematiske områ-

der fortsætter fremover. Foranstaltningerne baseres både på bestemmelser i

tiltrædelsestraktaten og på EU's almindelige traktatbestemmelser. Et væsent-

ligt element er øget og fortsat overvågning efter tiltrædelsen. Kommissionen

slår fast, at der på alle områder, dvs. både på retsområdet, landbrugsområdet

og i forhold til fødevaresikkerhed kan iværksættes og vil blive iværksat helt

konkrete beskyttelsesforanstaltninger, hvis den fortsatte overvågning viser

behov for det.

For at illustrere: Specifikt på det retlige område er der krav om, at

begge lande regelmæssigt aflægger rapport om deres fremskridt, første gang

den 31. marts næste år. Der skal rapporteres i forhold til konkrete ”bench-

marks” eller målepinde – 6 for Bulgariens vedkommende og 4 for Rumæniens

– som er fastsat med udgangspunkt i de særlige problemer, det enkelte land

har. Viser et af landene ikke tilstrækkelige fremskridt, vil Kommissionen

f.eks. kunne aktivere tiltrædelsestraktatens beskyttelsesklausul vedr. retlige og

indre anliggender. Den konkrete effekt heraf vil være, at medlemslandenes

gensidige anerkendelse af domsafsigelser i øvrige medlemslande suspenderes

i forhold til det land, som beskyttelsesklausulen aktiveres over for. Det samme

vil gælde medlemslandenes efterlevelse af den fælles europæiske arrestordre,

hvis en sådan ordre måtte udgå fra det pågældende land.

Samlet kan vi altså konstatere, at Kommissionen med sin seneste rap-

port lægger op til de hidtil skrappeste mekanismer og sikkerhedsforanstaltnin-

ger, som EU nogensinde har anvendt over for kommende medlemslande. Så

jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at EU og landene tager problemerne

og deres løsning seriøst.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Derfor mener jeg heller ikke, der er grundlag for i min besvarelse i

dag at vurdere konsekvenserne for Danmark og for EU som helhed af Bulgari-

ens og Rumæniens tiltrædelse anderledes, end det er gjort i bemærkningerne

til lovforslag L 26. Her er konsekvenserne for såvel EU som Danmark af de to

landes tiltrædelse jo beskrevet. Jeg har ikke noget at tilføje til lovforslaget.

Men jeg kan her i samrådet fremhæve følgende:

Om konsekvenserne for EU:

De øremærkede udgiftsrammer for Bulgarien og Rumænien de første

tre år efter tiltrædelsen andrager godt og vel 4,9 milliarder Euro

(2004-priser), mens de to landes bidrag til budgettet i samme periode

forventes at udgøre 3,6 milliarder.

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse nødvendiggør en række tilpas-

ninger på det institutionelle område. Det gælder f.eks. stemmevægte i

Rådet, antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet og Kommissio-

nens sammensætning. For så vidt angår Kommissionen, betyder til-

trædelsen, at den Kommission, der skal tiltræde i 2009, vil skulle

sammensættes efter nye regler, som Rådet forinden skal beslutte.

De institutionelle tilpasninger giver nogle afledte effekter også for

Danmark:

I Rådet har Danmark i dag 7 stemmer ud af 321. Det ændres til 7

stemmer ud af 345, fordi Bulgarien får 10 og Rumænien 14 stemmer –

altså relativt set en lidt mindre vægt af de danske stemmer; sådan må

det jo være, når der kommer flere medlemmer.

Og hvor vi i dag har 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, vil vi som

konsekvens af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse få et medlem fær-

re, dvs. 13 – men først fra den nye valgperiodes begyndelse i 2009.

Om konsekvenser for Danmark i øvrigt kan jeg fremhæve:

For erhvervslivet forventes der nye markedsmuligheder og øget ek-

sport. Samtidig kan det ikke udelukkes, at øget konkurrence i det ud-

videde indre marked kan medføre et øget pres for effektivisering i vis-

se sektorer.

I forhold til de offentlige finanser forventes øgede skatteindtægter som

følge af de positive konsekvenser for erhvervslivet. Og når de tjener

flere penge, tjener Danmark også flere penge. Her over for står, at den

danske andel af de øgede udgifter på EU's budget ventes at ligge i un-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

derkanten af 1,5 milliarder kroner de første tre år efter tiltrædelsen.

Der forventes en lettelse af de administrative byrder, herunder øget

gennemsigtighed, for såvel erhvervslivet som for enkelte borgere. Det

skyldes, at der vil blive fuld liberalisering af handlen med de to lande,

og at EU's fælles regelsæt vil træde i stedet for nationale regler på en

række områder.

Bulgariens og Rumæniens tilnærmelse til EU's miljøstandarder ventes

at bidrage til reduktion af grænseoverskridende forurening.

Endelig vil jeg fremhæve, at der i tiltrædelsestraktaten for de to lande

på en lang række områder er etableret overgangsordninger eller er

etableret mulighed for, at vi selv nationalt kan fastlægge overgangs-

ordninger med henblik på at afbøde eventuelle negative konsekvenser.

Det gælder f.eks. i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, som

Morten Messerschmidt var inde på, hvor Danmark kan udvide Østafta-

len til også at omfatte Bulgarien og Rumænien, hvis vi ønsker det.

Lad mig resumere: EU's udvidelse har været en succes for freden, det

politiske samarbejde i Europa, og for økonomien. Det er et godt politisk pro-

jekt, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om, og det er vi glade for, da

skiftende regeringer har arbejdet på det. EU’s udvidelse med nye medlemslan-

de har generelt givet fremgang for både nye og gamle EU-lande. Det vil

utvivlsomt også gælde Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Det er klart, at

der fortsat er problemer i de to lande. Dem holdes der fra EU's side nøje øje

med, og vi er klar til at gribe ind med konkrete foranstaltninger, hvis det viser

sig nødvendigt. Jeg ser ligesom det store flertal i Folketinget frem til at byde

Bulgarien og Rumænien velkomne som medlemmer af EU fra nytår, og jeg

føler mig overbevist om, at de to landes tiltrædelse vil være til gavn for både

Danmark og EU som helhed.

Morten Messerschmidt

gav udtryk for glæde over, at udenrigsmini-

steren gjorde så meget ud af at understrege de undtagelsesbestemmelser og de

begrænsninger i medlemskabet for de to lande, som man havde lagt vægt på

fra Kommissionens side. Men han ville gerne have, at udenrigsministeren

bekræftede, at hvis man sammenlignede de to landes juridiske muligheder før

2007 og efter 2007, altså når medlemskabet trådte i kraft, så var det helt åben-

bart, at mulighederne for befolkningernes frie bevægelighed blev større, at

mulighederne for varernes frie bevægelighed blev større, og at alle de negative

karakteristika, som også udenrigsministeren havde påpeget, for de to lande,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

ville få gode muligheder for at komme ind i de øvrige EU-lande.

Morten Messerschmidt gjorde opmærksom på, at man kunne se, at

selv Europol advarede imod den bulgarske mafias muligheder, og at Klaus

Jansen, der var udsendt til de to lande under mandat fra Kommissionen, adva-

rede imod korruptionen og mod, at mafiaen styrede store dele af fagbevægel-

sen og de politiske organisationer, og spurgte, om man så ikke skulle være

meget naiv for at tro, at de organisationer ikke ville være i stand til at anvende

og misbruge de nye muligheder for at komme ind på nye markeder, som et

medlemskab af EU uvægerligt ville føre til.

Morten Messerschmidt nævnte som et eksempel på, hvordan forholde-

ne uddannelsesmæssigt var i Rumænien, at man på universiteterne dér kunne

være sikker på at få en god eksamen, hvis man var i stand til at betale 2.000-

3.000 euro for den. Han mente, at den umiddelbare godkendelsesprocedure,

som eksisterede i EU-landene for eksaminer, ville blive sat voldsomt under

pres, når EU indlemmede lande, der havde en så korrupt tilgang til tingene,

som der her var tale om.

Morten Messerschmidt spurgte, om det ikke var rigtigt at muligheder-

ne blev større for, at de problemer, der i dag kendetegnede de to lande, ville

brede sig til de 25 EU-lande, når de blev medlemmer af EU. Han mente, at

uanset hvor mange foranstaltninger man satte i værk ville der blive større

mulighed, end der var i dag, for, at de uheldige elementer ville komme ind i

EU og at det ville få negative konsekvenser.

Svend Auken

takkede udenrigsministeren for svaret og sagde, at soci-

aldemokraterne helt delte regeringens glæde over, at dette projekt nu var fal-

det på plads med alle dets problemer, men også med alle de positive perspek-

tiver, som han ikke ville gentage.

Svend Auken tilføjede, at det var klart, at der var problemer, og at man

skulle have taget stilling til, om de to lande skulle være medlemmer fra 1.

januar 2007 eller fra 1. januar 2008, om det var bedst at få dem ind i teltet og

overvåge dem, eller det var bedst at holde dem uden for teltet. Det var i virke-

ligheden det, valgte stod mellem, når man skulle vælge, om det skulle være fra

2007 eller fra 2008, sagde Svend Auken. Men ham bekendt havde der i Euro-

paudvalget, da man i sin tid tog stilling til det, ikke været nogen, der modsatte

sig, at man traf beslutningen om, at der skulle være den valgmulighed. Derfor

var der de to muligheder, 1. januar 2007 eller 1. januar 2008, og vi have fra

dansk side syntes, at det var meget fornuftigt at lade vores holdning afhænge

af den indstilling, der kom fra Kommissionen, og den var klart, at det skulle

være fra 1. januar 2007, men med et arsenal af følgeforanstaltninger. For Mor-

ten Messerschmidt havde desværre ret i, at der var problemer, tilføjede Svend

Auken, men hans vurdering var, at det momentum, der allerede var i gang,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

ville blive forstærket, når de to lande blev medlemmer.

Det, der ville blive det største problem, var den kolossale økonomiske

ulighed, der var mellem befolkningerne i Rumænien og Bulgarien og resten af

EU, sagde Svend Auken og gjorde opmærksom på, at man fik 30 mio. flere

mennesker ind i EU, og at bruttonationalproduktet ville sige med �½ pct., at

Danmark havde 5 mio. indbyggere og 1 pct. af bruttonationalproduktet. Han

mente, at det sagde et eller andet om, hvor grotesk forskellen var, og det var

deres opfattelse, at vi i lighed med, hvad vi havde gjort med andre fattige

lande skulle være så positive som muligt.

Med hensyn til det institutionelle var det i øjeblikket sådan, at Rumæ-

nien med 22 mio. indbyggere fik ca. halv stemmemængde i forhold til Polen

med 35 mio. indbyggere, så man var nødt til i forbindelse med en fremtidig

aftale omkring det institutionelle at få bragt rimelighed ind i det. Og Svend

Auken spurgte udenrigsministeren, om han var indstillet på engang i foråret,

når det passede sig, at tage en diskussion med Europaudvalget om de instituti-

onelle aspekter.

Niels Helveg Petersen

sagde, at de radikale helt delte udenrigsmini-

sterens positive holdning til optagelsen af Bulgarien og Rumænien, og at de

hidtidige erfaringer med udvidelser viste, at det førte til både økonomisk og

social udvikling i de lande, der kom med i EU, og det var det, de to lande

havde brug for. Bulgarien og Rumænien var de to mest fattige lande på det

europæiske kontinent, og at de ville få gavn af et medlemskab af EU, viste de

tal, man havde fremlagt for deres forhold til EU, de ville være nettomodtagere

af økonomisk støtte, og det ville være en hjælp for dem i deres økonomiske og

sociale udvikling.

Niels Helveg Petersen sagde, at han syntes, det var klart, at man skulle

have den overvågningsmekanisme, man havde for at tage højde for de pro-

blemer, der vitterligt var i de to lande både på det retlige område og på indre

markedsområdet.

Niels Helveg Petersen spurgte udenrigsministeren, hvordan den politi-

ske situation i Bulgarien og Rumænien var, om udenrigsministeren kunne give

en beskrivelse af, de politiske situationer omkring optagelsen i EU i de to

lande.

Rune Lund

gjorde i forlængelse af Svend Aukens indlæg opmærksom

på, at det ikke var spørgsmålet, om det blev fra den 1. januar 2007 eller fra

den 1. januar 2008, der, hvilket han gik ud fra, at udenrigsministeren nok

vidste, var det afgørende for ham, men spørgsmålet, om landene levede op til

optagelseskriterierne. Rune Lund gjorde i den forbindelse opmærksom på, at

der i Kommissionens rapporter meget, meget klart stod, at de to lande desvær-

re ikke levede op til de kriterier, og at Enhedslistens holdning hele tiden havde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

været, at alle lande kunne komme med i EU, hvis de havde lyst, og hvis de

levede op til optagelseskriterierne. Der var ikke tvivl om, tilføjede han, at de

to lande havde lyst til at komme med i EU, men der var heller ikke tvivl om,

at de ikke levede op til optagelseskriterierne, og derfor kunne Enhedslisten

ikke støtte, at de to lande blev optaget i EU.

Rune Lund sagde, at der i Folketinget under første behandlingen af L

26 var blevet snakket meget om den fantastiske økonomiske og sociale udvik-

ling, der ville blive i de to lande, når de kom ind i EU. Men de havde ikke fået

diskuteret det, han også kunne læse sig til, at der ville opstå en masse proble-

mer på grund af hjerneflugt, flugt af kvalificeret arbejdskraft og veluddanne-

de, og på grund af, at folk fra de rige lande opkøbte jord i de fattige lande, så

man kunne frygte, at det også ville ske i de to lande. Rune Lund spurgte, om

det var noget, der var med i udenrigsministerens overvejelser, når man snak-

kede udvidelse.

Udenrigsministeren

takkede for de gode kommentarer og spørgsmål.

Det var gode spørgsmål, Morten Messerschmidt havde rejst, sagde udenrigs-

ministeren og tilføjede, at han gerne ville svare grundigt på dem, fordi de to

lande faktisk gjorde en masse for at komme på niveau med de øvrige EU-

lande.

Til forbedring af indsatsen mod korruption og organiseret kriminalitet

har den nye regering i Bulgarien iværksat følgende initiativer:



Etablering af et korruptionsinspektorat med direkte referat til premier-

ministeren.



Ansættelse af en ny, reformvenlig, offentlig chefanklager, vilkårlig for-

deling af retssager til dommere, samt rekruttering af dommere i åben

konkurrence på grundlag af faglige kvalifikationer.



Fortsat justering og tilpasning af lovgivning, hvorved højtstående em-

bedsmænd (ca. 6.500) og politiske partier skal indsende erklæring til

rigsrevisionen om henholdsvis indkomst/formue og donorer, herunder

størrelsen af donationer. Alle ministres private økonomiske forhold gø-

res tilgængelige på internettet.



Påbegyndt antikorruptionstræning af 50.000 embedsmænd



Opstrammet lovgivning vedrørende hvidvaskning af penge.



Oprettelse af en specialenhed i anklagemyndigheden til styrkelse af be-

kæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet

Premierminister Stanishev har for nylig opregnet følgende resultater:



15 straffesager mod højtstående personer (minister, viceministre, regi

nale guvernører, borgmester m.fl.) og 10 straffesager mod embeds-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006



mænd er indledt.

9 parlamentsmedlemmer har fået ophævet deres parlamentariske im-

munitet. Foreløbig er der rejst tiltale i fire tilfælde.

3 ledere af organiserede kriminelle grupper er arresteret for lejemord.

Foreløbig er der rejst tiltale ved domstolene.

Undersøgelser af 52 sager om hvidvaskning af penge er blevet igang-

sat.

15 straffesager for hvidvaskning af penge er påbegyndt.

Så de var altså klare over, at de ikke kunne have så megen korruption,

og det var derfor, Kommissionen kunne sige, at de havde bevæget sig i den

rigtige retning, men de skulle videre, og det gjaldt også for deres retsvæsen,

man kunne ikke samarbejde med domstole, der ikke fungerede korrekt.

Der var altså sat alle mulige sikkerhedsforudsætninger op i forhold til,

at de bevægede sig i den rigtige retning, sagde udenrigsministeren, og han

troede, at et medlemskab af EU, hvor man hele tiden holdt øje med, at deres

lovgivning og implementeringen af lovene gik i den rigtige retning, ville være

til fordel for den udvikling fremfor at holde dem udenfor.

Det var blevet nævnt, at varernes frie bevægelighed ville blive større,

sagde udenrigsministeren og tilføjede, at det håbede han da så sandelig, at den

blev, for det var meningen, at de skulle have øget økonomisk volumen, det

ville være til gavn for dem og for os.

Vedrørende befolkningens frie bevægelighed var det sådan, at vi hav-

de Østaftalen.

Udenrigsministeren kom herefter ind på det, Rune Lund have nævnt,

at det ville være en fordel for de to lande at komme ind i EU, fordi de ville få

større økonomisk kapacitet i kraft af den støtte, de ville få, det ville være en

indsprøjtning af betydning, og varernes frie bevægelighed ville også få en

gunstig indflydelse på deres økonomi, og højere lønninger ville øge mulighe-

derne for at folk ville blive hjemme, fordi der var større muligheder forbundet

med det.

Udenrigsministeren sagde, at alle jo kendte det argument, der var på-

peget af Morten Messerschmidt og Rune Lund, at den frie bevægelighed ville

gøre, at folk væltede ind over vores grænser, at det var et argument, der var

blevet brugt hver eneste gang, der have været tale om en udvidelse af EU.

Udenrigsministeren tilføjede, at han huskede, hvordan Danmark tilbage i 1972

havde fået at vide, at vi ville få masser af folk fra Sicilien herop, men at han

troede, at det ville være vanskeligt at finde en eneste sicilianer på gaden i dag,

medmindre det var en, der havde giftet sig med en heroppe. Der var blevet

fremført det samme argument hver gang, der var tale om en udvidelse af EU,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

gentog udenrigsministeren, men hver gang havde det vist sig, at der var sket

det modsatte. Der var blevet skabt flere arbejdsmuligheder, flere jobs i de nye

lande, og det havde gjort, at der var sket det modsatte, og de havde altid sagt

det, de nu sagde, gentog udenrigsministeren, men de havde ret i den politiske

bekymring, og bekymringen vedrørende mafiaen, og at det var derfor EU var

interesseret i at indsatsen på det område skærpedes.

Problemet med eksaminerne fra universiteterne havde udenrigsmini-

steren ikke tidligere hørt om, men hvis det forholdt sig, som Morten Messer-

schmidt havde sagt, var der en mulighed for, at vi i Danmark og EU kunne

sige, at så anerkendte vi ikke eksaminer fra Bulgarien og Rumænien, så skulle

det nok holde op, sagde han, da der jo ikke var meget ved at få en eksamen,

hvis man ikke kunne bruge den til noget.

Til Niels Helveg Petersen, der havde rejst spørgsmålet om den øko-

nomiske situation i de to lande i forhold til EU, sagde udenrigsministeren, at

begge de to lande havde skiftet regeringer under forhandlingsforløbet, og at de

nye regeringer arbejdede meget konstruktivt på at gøre landene klar, for de

ønskede at blive medlemmer af EU, der var et bredt flertal både i Bulgarien og

i Rumænien for at landet skulle være medlem af EU.

Udenrigsministeren sagde, at han var glad for den udtalelse, Rune

Lund var kommet med, at landene skulle leve op til optagelseskriterierne,

udenrigsministeren synes, at det var fint, at Enhedslisten syntes det. Men,

tilføjede udenrigsministeren til Rune Lund, alle kapitlerne var lukkede, det var

de blevet i 2004, og det ville sige, at de to lande opfyldte kriterierne, at deres

lovgivning var på plads, at det så var implementeringen, det gjaldt, og at de så

havde haft nogle år til at få den på plads, fra kapitlerne blev lukket til nu. Og

nu så vi så, at det ikke på alle områder var opfyldt i tilstrækkelig grad, derfor

lavede vi overgangsordninger, og holdt øje med, at udviklingen gik i den rigti-

ge retning.

Udenrigsministeren sagde, at han var enig i det, Svend Auken havde

sagt om den store ulighed, men at den ville blive begrænset af, at der kom et

bredere samkvem og en større integration i de lande, og at det ville være bedre

for dem at være inde i EU end at stå udenfor, fordi de ville få mere hjælp.

Vedrørende det institutionelle spørgsmål erklærede udenrigsministeren

sig også enig med Svend Auken, og sagde, at det var en følge af Nice-

traktaten, at han ikke var tilfreds med den, at der heller ikke var andre blandt

Nice-traktatens fædre, der var det, og tilføjede, at det kunne Niels Helveg

Petersen sige meget mere om end han. Der var truffet en politisk beslutning

om fordelingen af stemmerne, den var ikke rimelig, men den var ændret i den

forfatnings-traktat, som ikke var vedtaget endnu, og blev den ikke vedtaget,

blev man nødt til i 2008 under fransk formandskab at komme med forslag til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

at se på de institutionelle ændringer, for det var logisk, at det ikke holdt, at

man havde den tilfældige stemmefordeling.

Morten Messerschmidt

takkede for svarene og sagde, at han af logi-

ske årsager havde lidt svært ved at huske, hvad der skete op til udvidelsen i

1972, men at han gerne ville høre om det, da han var meget interesseret i det.

Men det, han havde spurgt om, sagde Morten Messerschmidt, var om det ikke

var rigtigt, at de lande nu fik udvidet adgang både for varer og arbejdstagere,

og udenrigsministeren havde bekræftet, at det gjorde sig gældende for varer,

og det var Morten Messerschmidt rigtigt glad for at have hørt en bekræftelse

på. Men så ville Morten Messerschmidt gerne have udenrigsministerens

kommentar til, at direktøren for den rumænske fødevarekontrol havde sagt, at

op til 20-30 pct. af de virksomheder, som den rumænske fødevarekontrol be-

søgte, havde uorden i sagerne.

Svend Auken

sagde, at det var ligesom i Danmark.

Morten Messerschmidt

spurgte, om udenrigsministeren ikke syntes,

at det var betænkeligt at tage lande med, hvis kontrol viste, at forholdene var

så ringe, og at deres fødevarestandard var så lav. En del af kapitlerne, en del af

udtalelserne i rapporten handlede netop om det, og de sagde, at problemer

intet sted var værre end lige på det område.

I forhold til den personlige bevægelsesfrihed erklærede Morten Mes-

serschmidt sig enig i, at det selvfølgelig var godt, at man havde kunnet anhol-

de tre mafiafyre, men han mente, at det ville have været endnu mere værd,

hvis man ikke havde anholdt nogen, fordi der ikke var nogen. Det var da godt,

man havde anholdt dem, der var der, tilføjede han, men spurgte, om det ikke

for udenrigsministeren indikerede, at de kunne være et symbol på, at man

måske fik vanskeligheder, da man risikerede at de flyttede til de 25 EU-lande,

når de fik den udvidede frie bevægelighed. Morten Messerschmidt ville gerne

høre, om udenrigsministeren syntes, det var tilfredsstillende, at man havde

anholdt tre personer med tilknytning til mafiaen, som var rejst sigtelse imod,

når Klaus Jansen, som havde været udsendt af Kommissionen, havde påpeget,

at der siden 2001 var begået 100-150 mord af mafiaen.

Morten Messerschmidt sagde, at han gerne ville have udenrigsministe-

ren til at bekræfte, at både rumænerne og bulgarerne fik mulighed for uden

videre at opholde sig i hele EU i 6 måneder for at søge arbejde uafhængigt af

Østaftalen, at det var en del af Traktaten, som den lå, og som ikke var undta-

get af rapporten.

Udenrigsministeren

sagde, at man godt vidste det med fødevarekon-

trollen, og at EU Kommissionen ville sikre, at fødevarer der ikke opfyldte

kravene og fødevarer, der var fremstillet i virksomheder, der ikke opfyldte

kravene i de to lande, ikke måtte sælges til andre EU-lande. Kommissionen

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

kunne træffe beslutningen uden først at have fået udtalelser i den stående

komité for fødevarekontrol og dyresundhed, og Kommissionen ville prioritere

det, sagde udenrigsministeren. Derfor troede han ikke, at Morten Messer-

schmidt behøvede at frygte det, og at det også var præciseret, at de ting skulle

være på plads, før produkter fra de dyr - levende eller slagtede -overhovedet

kunne befinde sig på EU’s jord, og at det da også ville være katastrofalt, hvis

vi ikke havde styr på det.

For så vidt angik borgerne i de to lande var det da klart, sagde uden-

rigsministeren, at de, når de blev medlemmer af EU, ligesom alle andre borge-

re i EU kunne komme ind i EU. Vi kunne da ikke sige, at Bulgarien og Ru-

mænien blev medlemmer af EU, men at deres borgere ikke kunne komme ind i

det øvrige EU. For dem som for alle andre gjaldt 6 måneders reglen.

Morten Messerschmidt havde ret i, at den mafiavirksomhed, der fore-

gik i Bulgarien og Rumænien, var fuldstændigt uacceptabel, sagde udenrigs-

ministeren. Morten Messerschmidt havde nævnt et tal fra 2001 til i dag, det,

udenrigsministeren havde nævnt, var den forbedring, der var sket, og han

havde understreget, at det ikke var sådan, at de ikke selv var interesserede i at

få det bragt i orden, at det var de, og at de nu i samarbejdet med EU ville

kunne få styrke til det.

Rune Lund

sagde, at udenrigsministeren og han havde forskellige op-

fattelser af, hvornår kriterierne var opfyldt, f.eks. demokrati og retstilstand,

men at det var, hvad det var. Rune Lund var stor tilhænger af demokrati og

retstilstand, og måske var det dér problemet lå. De havde nok også forskellige

vurderinger af dette, at europæiske kapitalister gik ind i det fattige område og

købte jorden op, tilføjede han.

Men det, der havde fået ham til at bede om ordet, var, sagde Rune

Lund, bemærkningen om den frie bevægelse over grænserne. Og han gjorde

opmærksom på, at Enhedslisten aldrig havde benyttet sig af det argument om,

at andre folk ville komme ind i andre lande, det var for EL noget, de havde ret

til. Men Enhedslistens bekymring gik på, at de lande ville blive ramt af man-

gel på arbejdskraft, og at det kunne gå ud over dem økonomisk. Enhedslisten

havde en betydeligt mere liberal indstilling til, at folk skulle kunne bevæge sig

frit over grænserne, end regeringen havde, tilføjede Rune Lund.

Morten Messerschmidt

takkede for svarene og sagde, at han ikke

ville bruge meget mere af udenrigsministerens tid, men blot stille ganske få

spørgsmål.

Morten Messerschmidt takkede for anerkendelsen af, at der blev en 6

måneders regel for dem til at søger arbejde i, men ville gerne vide, om uden-

rigsministeren troede, at den mafia, som havde ret gode forretningsforbindel-

ser i Bulgarien og Rumænien, ville være ligeglade med mulighederne for at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

bruge fremskridtet til at søge arbejde rundt omkring i de rigeste lande i ver-

den, bare fordi man i 6 måneder ikke kunne finde arbejde. Havde udenrigsmi-

nisteren den opfattelse, eller troede han, at de organiserede, dybt kriminelle

ville være i stand til at misbruge de ordninger, man nu var rede til at give dem,

det spørgsmål ville Morten Messerschmidt gerne have svar på. Mente uden-

rigsministeren, at den voldsomme internationale organiserede kriminalitet,

som fandtes i de to lande, ikke skulle have fantasi til at misbruge reglerne om

den fri bevægelighed under påskud af at søge arbejde i de 25 nuværende EU-

lande, skulle de virkelig ikke have den fantasi, når man så, hvor fantasifuldt

de havde udøvet deres virke i Rumænien og Bulgarien i mange år, spurgte

han.

Når udenrigsministeren var enig i alle de negative konsekvenser, og

Morten Messerschmidt var enige i, at man gjorde noget, men at de begge

tilsyneladende var enige om, at man ikke gjorde nok, hvorfor så ikke udnytte

mulighederne for at udskyde optagelsesforhandlingerne til 2008, så spurgte

Morten Messerschmidt. Det var en del af den aftale, som udenrigsministerens

egen regering var gået med til at forhandle, hvorfor skulle det gå så hastigt,

når udenrigsministeren og han var enige i, at det hverken for så vidt angik det

indre marked eller den internationale kriminalitet ikke var godt nok.

Formanden

sagde, inden hun gav ordet til udenrigsministeren for at

han kunne svare, at udenrigsministeren blev den sidste taler under samrådet,

idet Europaudvalget ville komme tilbage til emnet mange gange, og at Folke-

tinget havde et lovforslag om det i behandling.

Udenrigsministeren

bekræftede at det pågældende forslag lå til anden

behandling, og at der derfor igen ville komme debat om det.

Udenrigsministeren sagde, at Morten Messerschmidt begik en fejl, at

det var meget sjældent, det skete, men at han var meget glad for at kunne rette

den.

Den aftale, der var indgået, gik på, at Bulgarien og Rumænien skulle

optages som medlemmer af EU fra 1. januar 2007, medmindre Kommissionen

sagde, at det skulle være fra 1. januar 2008, og så ville Rådet kunne beslutte at

sige til Kommissionen, om det ikke skulle være fra 1. janaur 2007. Hvis

Kommissionen gik ind for en optagelse fra 1. januar 2007, var det besluttet,

og så gjaldt det automatisk, medmindre vi ikke underskrev traktaten og ratifi-

cerede den. Den kunne vi godt sige nej til, men den mulighed, at de så blev

medlemmer fra 1. januar 2008, forelå ikke, for så ville de slet ikke blive med-

lem.

Kun hvis Kommissionen havde sagt, at det skulle være fra 1. januar

2008, havde vi kunnet sige, at vi ikke var enige med Kommissionen i det, og

at vi fastholdt, at det skulle være fra 1. januar 2007. Men man kunne selvføl-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

gelig stemme imod, at de blev medlemmer, gentog udenrigsministeren, og så

kunne man foreslå, at de blev medlemmer fra 1. januar 2008, men så var det

en ny proces, tilføjede han.

Udenrigsministeren understregede, at man ikke havde gjort overgangs-

reglerne færdige, men at forhandlingerne om dem nærmede sig, og at de så

ville skulle vedtages. Derfor var udenrigsministeren enig i, at når de danske

regler om østaftalen gjaldt for Rumænien og Bulgarien, kunne han få svar på

sine spørgsmål.

Vedrørende kriminalitet og 6 måneders reglen mindede udenrigsmini-

steren om, at der nu blev gjort en helt god indsats for at bekæmpe kriminalitet

og for at øge grænsekontrolforanstaltningerne.

På spørgsmålet om grænsekontrollen var god nok i dag, og om det, der

i øvrigt blev gjort, var godt nok, svarede udenrigsministeren, at det var Kom-

missionens vurdering, at det var godt nok, men at den havde forbehold, og at

den derfor havde indstillet landene til optagelsen, der skulle finde sted den 1.

januar 2007, med de overgangsordninger på det retslige og kriminelle område,

som udenrigsministeren havde påpeget.

På foranledning af, at Rune Lund havde sagt, at han og udenrigsmini-

steren havde forskellige opfattelser af demokrati, sagde udenrigsministeren, at

det var godt at erkende det, og at Rune Lund ikke havde sagt, at Rumænien

ikke havde demokrati, for det troede udenrigsministeren ikke, at han mente.

Rune Lund

gjorde opmærksom på, at der var en klar adskillelse mel-

lem overhovedet ikke at udøve demokrati og at kræve forfatningsændringer.

Rune Lund tilføjede, at det var let at se, at Rumænien ikke var et diktatur, og

at det, han havde sagt, var, at der var nogle problemer, og det troede han også,

at udenrigsministeren var enig i.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2755+2756 (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.

oktober 2006

Dagsordenspunkterne 1-6, 15, 17 og 18 forelægges af udenrigsministeren

Dagsordenspunkterne 7-14 og 16 forelægges af udviklingsministeren

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan

vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Vedr. de udviklingsrelaterede dagsordenpunkter redegør udviklings-

ministeren herfor.

Alle punkterne er til orientering.

1. Udvidelsen

KOM (2006) 0549

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)

KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)

Udenrigsministeren:

Dette emne har vi allerede haft lejlighed til at drøfte

indgående i forbindelse med samrådet om Bulgariens og Rumæniens optagelse

i EU, så jeg vil undlade at omtale det her.

2. Sudan

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1810 (senest behandlet i EUU 13/9-06)

Udenrigsministeren:

Under drøftelsen af Sudan ventes Dafur at stå i fokus.

Den humanitære situation er overordentlig kritisk, og en FN-overtagelse af

AU’s mission i området møder fortsat modstand fra Sudans regering.

Sudans regering har accepteret en forlængelse af den nuværende styr-

ke, AMIS, i Dafur til udgangen af året.

Fra dansk side vil vi tale for, at EU i tæt dialog med den Afrikanske

Union, FN og andre med indflydelse på Sudans regering holder presset på

Sudans regering for at sikre, at FN kan tage over. I den mellemliggende perio-

de må EU fortsat yde støtte til Dafur, i form af nødhjælp og støtte til AU’s

mission. Vi vil endvidere bakke op om EU’s arbejde med at få de forskellige

parter i Sudan tilbage på rette spor i fredsprocessen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Svend Auken

sagde, at han blev chokeret, når der kom melding om, at

situationen var forværret. I betragtning af, hvor rædselsfuld den hidtil havde

været, var det frygteligt, sagde han og spurgte, om der slet ikke var nogen

mulighed for, at EU indsatsen kunne fortsætte i Dafur. Beslutningen lå i Sik-

kerhedsrådet, hvor man havde et hierarki, men havde EU alt i alt ikke mulig-

hed for at presse det til at acceptere, at der kom FN-styrker ind i Dafur, spurg-

te Svend Auken.

Jens Hald Madsen

roste regeringen for at fastholde det pres, der

skulle være i forhold til Sudan og også i forhold til de andre regioner. Han

syntes, at regeringen havde vist en meget fast og utvetydig holdning omkring

det område.

Udenrigsministeren

mindede om, at det var et åbent møde, og tilføje-

de, at han var meget glad for det nye system med åbne møder i Europaudval-

get, men at det medførte, at han ikke kunne besvare spørgsmål til forhand-

lingssituationen i Sikkerhedsrådet. Udenrigsministeren tilføjede, at det ville

være fuldstændigt absurd, hvis han svarede detaljeret på det spørgsmål, der

var stillet om den.

Udenrigsministeren mindede igen om, at det var et åbent møde, og

sagde, at det, han ville sige, var, at han selv personligt var i gang med at gøre,

hvad han kunne, for at det skulle lykkes både at få de humanitære organisatio-

ner til at arbejde uhindret nu, og at få Sudans regering til at acceptere at FN

kan tage over fra 1. januar 2007.

3. Zimbabwe

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren

omtalte ikke dette punkt.

4. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren

omtalte ikke dette punkt.

5. Mellemøsten

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1811 (senest behandlet i EUU 13/9-06)

Udenrigsministeren

omtalte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Svend Auken

sagde, at han havde bemærket, at udenrigsministeren

ikke havde omtalt dette punkt, men at han gerne så, at udenrigsministeren,

hvis han havde mulighed for det, sagde et par ord om Gaza og den forfærdeli-

ge situation dér, og også et par ord om, hvad man i givet fald kunne gøre fra

EU’s side.

Udenrigsministeren

sagde, at det desværre forholdt sig sådan, at

kassen var tom, det havde været indgående drøftet under ministermødet, og

det, man så fra dansk, fransk og spansk side, var, at vi ønskede at få en aftale i

stand om, at EU-landene selv gav den hjælp. Og det, de tre lande foreslog, var,

at man gav den bilateralt, men det gik for trægt, og det var det, man skulle

drøfte på det kommende møde. Udenrigsministeren sagde, at han havde regnet

med, at pengene kunne udbetales til Abbas kort efter, vi havde lagt de penge,

vi havde lovet, men de andre lande havde ikke givet de penge, de havde lovet.

Vi betalte altid, hvad vi lovede, men det var der andre lande, der ikke gjorde,

sagde udenrigsministeren og tilføjede, at han syntes, det var helt forkert, og at

vi måtte støtte Abbas. De havde haft møde med ham og var klare over, at hvis

han kom tomhændet hjem, ville man sige, at der kunne han se, hvordan situa-

tionen i EU var. Der skulle være forskel på, hvad Abbas opnåede, og hvad

Hamas opnåede, sagde udenrigsministeren, og understregede, at han ville

gøre, hvad han kunne, for at få hjælpen fremrykket.

Morten Messerschmidt

sagde, at han i forhold til den nye bilaterale

gaveregn, som skulle falde ned over Palæstina og Gaza, som udenrigsministe-

ren havde været inde på, gerne ville høre, om udenrigsministeren og EU havde

sikret sig, at den samme garanti, som gjorde sig gældende for den midlertidige

bistand til Gaza, også gjorde sig gældende her, så de penge ikke gik til Hamas.

Udenrigsministeren

sagde, at han var fuldstændigt enig med Morten

Messerschmidt, og at det var derfor, det - desværre tog tid, men det var bl.a.

for at undgå, at Morten Messerschmidt skulle sige, at pengene ikke blev brugt

til Hamas.

6. Iran

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1814 (senest behandlet i EUU 13/9-06)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes en drøftelse vedrørende det

iranske atomprogram. Som offentligt erklæret er P5-landene og Tyskland

enige om, at sagen nu bør genoptages i Sikkerhedsrådet. Det skyldes mang-

lende iransk efterlevelse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets krav om fuldstændig

og verificerbar iransk suspension af de iranske uranberigelsesaktiviteter.

Målsætningen er fortsat en fuldstændig og verificerbar iransk efterle-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

velse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder opnåelse af garanti

for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Danmark, EU samt

USA, Kina og Rusland er fortsat åbne over for en forhandlingsløsning i over-

ensstemmelse med disse målsætninger. Men den manglende iranske efterle-

velse af kravene indeholdt i Sikkerhedsrådsresolution 1696 indebærer, at Sik-

kerhedsrådet nu må forventes at påbegynde drøftelse af yderligere tiltag på

baggrund af FN-Pagtens artikel 41, som vedrører sanktioner.

Helle Sjelle

spurgte, om der kunne forventes gennemført sanktioner

over for Iran, hvilken type af sanktioner der i givet fald ville blive tale om, og

om man arbejdede på det lige nu.

Helle Sjelle sagde, at hun havde forstået, at der havde været diskussi-

on om, hvorvidt den berigede uran skulle bruges til civile formål..

Svend Auken

sagde, at det var et civilt program.

Helle Sjelle

gentog, at der havde været diskussion om, om den kunne

anvendes til civile formål eller ikke, og tilføjede, at hun ikke vidste, om uden-

rigsministeren kunne give et svar på det.

Udenrigsministeren

sagde, for så vidt angik spørgsmålet om sanktio-

ner sagde udenrigsministeren, at det var sådan, at Irans program var et civilt

program, men at IAEA frygtede, det kunne bruges til militære formål. Vores

politik havde hele tiden været, at vi stolede på de rapporter, der kom fra IA-

EA, og når de ikke var tilfredse, var vi ikke tilfredse, derfor var der indledt

forhandlinger direkte mellem Solana og Iran, og der var gennemført et antal

møder med Iran, men da Iran ikke ville acceptere en suspension af iranske

uranberigelsesaktiviteter, var der mellem EU-trioen, Kina, Rusland og USA

opnået enighed om, at sagen skulle genoptages i Sikkerhedsrådet.

7. Handel og udvikling

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udviklingsministeren:

Danmark har spillet en aktiv rolle i forhandlingerne

om handel og udvikling både i WTO og indenfor EU.

Vores udgangspunkt er, at alle forhandlingsparter vil tabe ved et ende-

ligt sammenbrud af Doha-runden. Det gælder ikke mindst de fattigste udvik-

lingslande, der har brug for handel som en motor for vækst.

Det er regeringens håb, at drøftelserne i Rådet vil kunne sende et vig-

tigt signal om, at EU fortsat har et stærkt fokus på udviklingslandenes han-

delsvilkår. Og at EU har vilje til at sætte handling bag ordene - blandt andet

gennem øget udviklingsbistand til handelsområdet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

Til orientering kan jeg oplyse, at de danske holdninger efterhånden har

i betydeligt omfang været retningsgivende under drøftelserne i EU.

Det gælder ikke mindst i forhold til en bekræftelse af EU’s tilsagn om

øget handelsrelateret bistand. Et tilsagn der - vel at mærke – ikke blev betinget

af opnåelse af fremskridt under Doha-runden.

Herudover har vi presset på for understregning af betydningen af inte-

gration af ligestilling i handelsrelateret bistand. Og vi har arbejdet for en flek-

sibel samordning af EU’s handelsrelaterede bistand - under fuld respekt for

den eksisterende kompetencefordeling.

Fra dansk side har vi allerede taget skridt til at øge den handelsrelate-

rede bistand.

I regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for 2007-2011 har vi

således afsat nye midler til den integrerede ramme for handelsrelateret bi-

stand. Fra næste år vil vi fordoble vores støtte og give ca. 30 mio. kr. om året

– forudsat at den nye ramme er på plads.

Svend Auken

sagde, at det var et gammelt løfte fra Uruguayrunden, at

EU skulle give den form for bistand, og at han syntes, at det var rigtigt, at man

ikke kædede de 2 mia. euro sammen med Doha-rundens videre forløb, fordi

det var en bistand, man ydede under alle omstændigheder.

Jens Hald Madsen

sagde, at han ikke vidste, om det spørgsmål, han

ville rejse, lå uden for området, men at det, der vel var egentlig også var inte-

ressant, var det, der foregik mellem landene. Det, der havde været problemet,

var faktisk de meget høje toldsatser mellem udviklingslandene, fordi det

egentlig havde gjort det økonomisk svært for dem at samhandle. Der var en

måde, man kunne gøre det nemmere på, nemlig ved at få lavere toldsatser, de

høje toldsatser var faktisk utroligt nedbrydende eller ødelæggende for, at man

kunne få en bedre samhandel, sagde Jens Hald Madsen og spurgte, om det var

et tema, der ville komme op.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun ikke havde kunnet høre det,

men at det kunne være, at udviklingsministeren havde sagt det, at det klart var

Danmarks holdning, at man ikke ønskede bilaterale handelsaftaler mellem de

rige land og andre lande, eller at man kørte over på den kurs, der hed, at vi

understøttede direkte eller indirekte, at der blev bilaterale aftaler. Anne Grete

Holmsgaard sagde, at hun spurgte, fordi man risikerede at få undergravet

WTO, som faktisk i øjeblikket var blokeret på grund af USA og EU.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, om det var Danmarks helt klare

holdning, at man ikke skulle undergrave WTO gennem nye bilaterale aftaler.

Charlotte Antonsen

sagde, at det var utroligt vigtigt, at de internatio-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

nale handelsaftaler blev suppleret af aftaler mellem EU og nogle større grup-

per af lande, så man dermed i langt højere grad ville kunne bidrage til en bed-

re udvikling. Derfor ville hun gerne vide, om udviklingsministeren kunne

fortælle lidt om konkrete erfaringer på det område.

Det, man kunne se, når man så sig om i verden, var, at man alle steder

var ved at falde over benene på hinanden for at indgå handelsaftaler, sagde

Charlotte Antonsen. Hun spurgte, hvad man i EU var parat til at gøre på dette

punkt, og tilføjede, at hun mente, at det var vigtigt, at EU ikke blev løbet over

ende.

Udenrigsministeren

sagde, at Danmark ønskede WTO som basis.

Udviklingsministeren

takkede for de anerkendende ord fra Svend

Auken og tilføjede, at hun også selv syntes, at det havde fundet en meget god

og fin løsning.

Til Anne Grete Holmsgaard sagde udviklingsministeren, at hun vedrø-

rende spørgsmålet om de bilaterale aftaler måtte henvise til det, udenrigsmini-

steren lige havde svaret.

Dette her drejede sig direkte om handelsrelateret bistand, det ville sige

den bistand, som Kommissionen og medlemslandene ydede, og dér var ud-

viklingsministeren fuldstændigt enig i det, Jens Hald Madsen havde været

inde på, at det var vigtigt at have fokus på de handelsrelationer, der var mel-

lem de fattige lande indbyrdes. Udviklingsministeren tilføjede, at hun var

meget interesseret i, at vores handelsrelaterede bistand kunne bidrage til, at

handel mellem udviklingslandene indbyrdes blev gjort nemmere.

Morten Messerschmidt

sagde, at det var rigtigt, som det var nævnt,

at særligt i forlængelse af Doha-runden var der kommet tendenser til rundt om

i verden at fokusere på bilaterale aftaler. Man så en række af WTO-landene

forsøgte at indgå aftaler på bilateralt niveau, sagde Morten Messerschmidt og

tilføjede, at han var fuldstændigt enig med Charlotte Antonsen i, at sådanne

aftaler ville kunne bidrage til en bedre udvikling, men han ville gerne høre,

om regeringen var enig i, at det kunne være en risiko, at EU bare sad og sov,

mens alle andre lande i WTO forsøgte at lave bilaterale aftaler.

Morten Messerschmidt sagde, at han gerne ville have, at regeringen

sagde noget om, at det var vigtigt, at man var med, så EU ikke bare sad med

høj moral og kritiserede bilaterale aftaler, mans alle de andre i WTO-kredsen

lavede bilaterale aftaler. Han mente, at vi dog måtte have en interesse i at være

med.

Udenrigsministeren

sagde, at det ikke var korrekt, at EU og USA

blokerede WTO, EU havde bevæget sig og havde sagt, at de ville bevæge sig

yderligere, men Brasilien og Indien havde ikke villet være med. Danmark var

klar til at bevæge sig også fra den danske position i overensstemmelse med

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

vedtagelsen i Folketinget, men vi havde også sagt, at så måtte vi have bevæ-

gelse i andre områder.

Det var fuldstændigt rigtigt, at der blev indgået bilaterale aftaler i hele

verden i øjeblikket, og kom WTO ikke tilbage, var det slut, sagde udenrigsmi-

nisteren. USA var i gang med at lave mange bilaterale aftaler, og det var klart,

at EU ikke måtte sove, og det måtte Danmark heller ikke. Der havde været et

pressemøde forleden, hvor Danmark havde erklæret, at vi byggede ovenpå

WTO, tilføjede han.

Udenrigshandelsministrene kunne ikke sove i time, de skulle søndag,

hvor alle andre kunne sove, sidde og tale om, hvilke bilaterale samarbejdsafta-

ler, der blev indgået, fordi de var nødt til at se i øjnene, at der blev indgået

bilaterale samarbejdsaftaler. Så Morten Messerschmidt havde helt ret, sagde

udenrigsministeren, han kunne bekræfte bekymringen, men han kunne altså

ikke bekræfte, at de sov. Når Morten Messerschmidt kunne sove søndag, ar-

bejdede de videre, tilføjede udenrigsministeren.

Udviklingsministeren

sagde, at det aldrig havde været sådan, at det

havde været en forudsætning for at kunne yde handelsrelateret bistand, at

WTO’s Doha-runde blev afsluttet. Man havde givet handelsrelateret bistand

også forinden, og den handelsrelaterede bistand var udviklingsbistand, som

var målrettet til at gøre det nemmere at samhandle.

Den handelsrelaterede bistand, som man havde fokuseret på i relation

til WTO-forhandlingerne, handlede om kompetenceopbygning i ulandene.

Eksempelvis havde den i Tanzania bidraget til, at der blev etableret en dom-

stol, der kunne afgøre tvister i forbindelse med handel. Den handelsrelaterede

bistand have til formål at gøre det nemmere for de fattige lande at blive en del

af det globale verdensmarked, sagde udviklingsministeren.

8. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde

KOM (2004) 0629, Dok. 13412/06 + COR I

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

KOM (2004) 0629 – bilag 1 (grundnotat af 4/11-04)

Udviklingsministeren:

Der synes nu at være mulighed for, at der kan opnås

politisk enighed om teksten til en fælles holdning til det finansielle instrument

om udviklingssamarbejde. En tekst, der er godt udviklingsmæssigt orienteret.

Endelig vedtagelse i Rådet kan først finde sted, når der foreligger tek-

ster på alle de officielle sprog, men formandskabet har foreslået en hurtig

vedtagelse. Derefter vil den fælles holdning kunne fremsendes til Europa-

Parlamentet med henblik på fælles beslutningstagen. Med opsplitningen af det

instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som Europa-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

100

Parlamentet forkastede, i tre instrumenter, er Parlamentet imødekommet.

Regeringen lægger vægt på forenkling af de eksisterende finansielle

instrumenter og er samtidig især tilfreds med opsplitningen i de særlige in-

strumenter for udviklingssamarbejde og for bistand til arbejdet med menne-

skerettigheder og demokrati.

Regeringen er derfor indstillet på at medvirke til vedtagelse af en fæl-

les holdning om det foreslåede finansielle instrument for udviklingssamarbej-

de.

Rune Lund

sagde, at han kunne forstå, at der i det, der have ligget,

var kommet mindre ændringer, som havde ført det i en mere udviklingspositiv

retning. Men Rune Lund mente, at de høringssvar, der var kommet, var meget

kritiske, bl.a. havde Røde Kors pointeret, at det var problematisk, at der ikke

længere var nogen reference til menneskerettighederne.

Den danske EU-NGO platform havde givet udtryk for, at man finder

det meget problematisk, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde og

økonomisk samarbejde, sagde Rune Lund og tilføjede, at han ikke vidste,

hvilket udkast de refererede til.

Og Mellemfolkeligt Samvirke, som havde drøftet forslagene med

partnere i netværket Eurostep, havde givet udtryk for, at hovedproblemerne

var, at der ikke længere ville være en identificerbar EU udviklingspolitik,

sagde Rune Lund.

Han syntes, at det var en rimeligt heftig kritik, og spurgte, hvordan

udviklingsministeren forholdt sig til de høringssvar.

Helle Sjelle

sagde, at hun syntes, at det ville være meget godt at vide,

hvad ideen var med hensyn til fattigdomsbekæmpelsen, uanset hvilken måde

man skruede tingene sammen på.

Helle Sjelle tilføjede, at hun også havde bemærket de svar, der var

kommet fra NGO’erne.

Udviklingsministeren

gjorde opmærksom på, at høringssvarene fra

EU-NGO-platformen var indsendte til det oprindelige forslag, og at de hende

bekendt var tilfredse med den løsning, der var kommet.

Det var blevet nævnt i Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar, at der

overhovedet ikke var en identificerbar EU udviklingspolitik, sagde ud-

viklingsministeren, men der var rent faktisk vedtaget en fælles politik sidste

år. Det, dette her drejede sig om, var imidlertid et finansielt instrument for

udviklingssamarbejdet, og det lå selvfølgelig i forlængelse af politikpapiret fra

sidste år, som var det fælles dokument med retningslinjer for den europæiske

udviklingspolitik, sagde udviklingsministeren.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

101

9. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til

menneskerettigheder og demokrati

KOM (2006) 0354, KOM (2004) 0626

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2004) 0626 – bilag 1 (grundnotat af 4/11-04)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

10. Orienteringsdebat om effektivisering af

udviklingssamarbejdet herunder

komplementaritet

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

11. God regeringsførelse

KOM (2006) 0421

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

12. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv

sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker

EU’s forskellige politikker

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1043 (behandlet i EUU 7/4-06)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

13. EU’s strategi for Afrika

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1250 (senest behandlet i EUU 11/5-06)

Udviklingsministeren:

På baggrund af en rapport fra Kommissionen og

Rådssekretariatet vil opfølgningen på EU’s Afrika-strategi fra december 2005

blive drøftet. En evaluering af opfølgningen vil finde sted på Det Europæiske

Råd i december 2006.

EU forbereder for indeværende i samarbejde med den Afrikanske Uni-

on en matrix, som giver et overblik over igangsatte tiltag i opfølgning af stra-

tegien. Et eksempel på et sådant tiltag er genopfyldningen af EU’s fredsfacili-

tet for Afrika. Herudover forberedes en fælles EU-Afrika strategi (baseret på

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

102

EU’s strategi), som forventes godkendt på det kommende EU-Afrika topmøde.

Danmark støtter et tæt samarbejde mellem AU og EU med henblik på

at sikre fortsat fremdrift i opfølgningen af EU’s Afrika-strategi.

Helle Sjelle

sagde, at hun selvfølgelig syntes, det var positivt, at man

nu havde fået en Afrika-strategi, og at hun bare ville høre, hvad det var for

problemstillinger man skulle drøfte gennemførelsen af i Afrika-strategien, om

der var ting, man eventuelt kunne forestille sig var problematiske, om det var

noget, man vidste noget om på indeværende tidspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hendes spørgsmål egentlig gik på

energien, for sådan som hun huskede det, var interessen for den meget svæk-

ket, og også meget svækket i Afrika-strategien, og hun spurgte, om Danmark

ville arbejde systematisk for, at energien blev opprioriteret.

Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at de alle havde kunnet høre, at

statsministeren i åbningsdebatten i Folketinget havde haft energi på som det

første punkt, og at alle vidste, at energiforsyningen i Afrika var fuldstændigt

afgørende, men hvis man skulle lave en miljø- eller bistandspolitik for øje-

blikket, var en af de vigtigste eller måske den vigtigste kilde til energi i Afrika

træ.

Charlotte Antonsen

spurgte, hvordan dette forslag harmonerede med

det store initiativ, der lige var taget fra dansk side i forhold til Afrika, om det

var to ting i forlængelse af hinanden, eller om det var noget, vi skulle være

opmærksomme på.

Udviklingsministeren

sagde som svar på Helle Sjelles spørgsmål om,

hvad der var af udestående problemer i forbindelse med selve Afrika-

strategien, at hendes vurdering var, at det mest afgørende med hensyn til selve

håndteringen af Afrika-strategien ville være at følge meget nøje, hvorledes

Kommissionens evne var til at kombiner aktiviteter finansieret af forskellige

budgetter.

Udviklingsministeren bekræftede over for Charlotte Antonsen, at Af-

rika-strategien lå i fin forlængelse af det, som man havde drøftet i Folketinget,

og fremfor alt i fin forlængelse af regeringens egen Afrika-strategi.

For så vidt angik effektiviseringen af bistanden, var det klart, at dér

pressede vi fra dansk side meget, meget kraftigt på for at sikre, at koordine-

ringen af udviklingsbistanden skete på landeniveau, sagde udviklingsministe-

ren. Og det var meget vigtigt og afgørende for os, at modtagerlandene sikredes

medejerskab af de forskellige ting, vi var med til at finansierer i forbindelse

med udviklingsbistanden. På den måde var det meget fint i tråd med det, vi

prioriterede, tilføjede hun.

På foranledning af spørgsmålet vedrørende energien sagde ud-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

103

viklingsministeren, at for hende var der ikke tvivl om, at det, at vi fokuserede

på energi generelt i hele EU, også ville slå igennem i udviklingssamarbejdet,

og at de selvfølgelig fulgte Kommissionens arbejde meget tæt. Udviklingsmi-

nisteren gjorde opmærksom på, at Kommissionen havde flere medarbejdere

fra Udenrigsministeriet, som var ansat på dette område, således at de havde

gode kontakter til at sikre, at det også afspejledes i udviklingsdagsordenen.

14. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til

tredjelande i 2005

KOM (2006) 0326

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

15. Menneskerettigheder – Udkast til EU årsrapport

A-punkt

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udenrigsministeren

omtale ikke dette punkt.

16. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s

udviklingsbistand

A-punkt

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Udviklingsministeren

omtalte ikke dette punkt.

17. Georgien

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

omtalte ikke dette punkt.

18. Nordkorea

Rådsmøde 2755+2756 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Nordkorea er med kort varsel kommet på dagsordenen

efter Nordkoreas testsprængning.

Regeringen vil tilslutte sig rådskonklusioner, som fordømmer Nordko-

reas atomprøvesprængning og opfordrer til, at landet vender tilbage til Seks-

partsforhandlingerne.

Regeringen kan også tilslutte sig understregningen af EU’s vilje til at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

104

implementere en kommende resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om Nordkorea.

Svend Auken

sagde, at socialdemokraterne fuldstændigt støttede

regeringens holding, og at han bare ville høre, om der var nye oplysninger om,

hvorvidt der rent faktisk var tale om atomprøvesprængninger eller noget der

kunne ligne det, eller der ikke var det, så man i virkeligheden deltog i et me-

diestunt.

Niels Helveg Petersen

sagde, at der stadig var uvished om, hvorvidt

der var tale om en atomprøvesprængning eller i ej, og at han ikke forlangte, at

udenrigsministeren skulle kunne svar på det, da der vist ikke var noget, der

kunne gøre det med sikkerhed.

Men Niels Helveg Petersen kunne tænke sig at høre udenrigsministe-

rens vurdering af, hvilken type sanktioner der kunne komme på tale over for

Nordkorea, og at udenrigsministeren løftede sløret for, hvilke overvejelser der

var hos Mandelson og blandt udenrigsministrene, hvilke typer sanktioner der

kunne komme på tale. Hvis de blev effektive, ville de samtidig kunne bidrage

til presset på Iran for at forhindre Iran i at lave atomoprustning, sagde Niels

Helveg Petersen. Han tilføjede, at han var bange for, at iranerne følte sig til-

skyndet til det af det, der skete omkring Nordkorea, og at han gerne ville høre

udenrigsministerens vurdering af det.

Helle Sjelle

sagde, at hendes spørgsmål lå i forlængelse af det, Niels

Helveg Petersen og Rune Lund havde været inde på.

Helle Sjelle spurgte, om der kunne forventes gennemført sanktioner

over for Nordkorea, og hvilken type af sanktioner der i givet fald ville blive

tale om.

Jens Hald Madsen

mente, at det vigtige i spørgsmålet, om Nordkorea

havde foretaget atomprøvesprængninger, var, at Nordkorea var kommet med

en udtalelse om, at det havde de, fordi det var det, der var forskellen på de

udsagn Nordkorea tidligere var kommet med, og som havde været tvetydige.

Så det var den nye udtalelse, man skulle agere ud fra, tilføjede Jens Hald

Madsen.

Udenrigsministeren

mindede Europaudvalget om, at det var et åbent

møde, og tilføjede, at han var glad for det, men at det gjorde, at han ikke kun-

ne svare på spørgsmål vedrørende forhandlingssituationen i Sikkerhedsrådet.

Det ville derfor være helt absurd, hvis han svarede detaljeret på de spørgsmål,

der var stillet, det var en følge af det nye system, tilføjede han.

Vedrørende Nordkorea erklærede udenrigsministeren sig fuldstændigt

enig i det, flere havde været inde på, at det kunne være at, det kun var 500 kg

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

105

trotyl, de havde sprængt.

Men udenrigsministeren mente, at der var to ting, man skulle hæfte sig

ved, for det første, at russerne sagde, at det var atomprøvesprængninger, der

havde fundet sted, og for det andet, at nordkoreanerne selv havde rost sig

meget af det. Og udenrigsministeren mente, at det ville være temmelig hasar-

deret ikke at tage dem på ordet, ellers måtte de vise, at det ikke var atomprø-

vesprængninger, sagde han. Udenrigsministeren syntes, at når de legede med

ilden, måtte de få sanktioner, eller også sige, at det var en spøg.

Det ville også være forkert signal at sende over for Iran ikke at tage

Nordkoreas udtalelser alvorligt, sagde udenrigsministeren, for han var enig i

den usikkerhed der forelå dér, og han mente ikke, at man kunne agere som om,

det ikke var alvor.

De sanktioner, der var spurgt til, ville udenrigsminister ikke diskutere

i detaljer, men blot sige, at det ville blive målrettede sanktioner, og at der ikke

ville blive tale om sanktioner over for civilbefolkningen osv.

Morten Messerschmidt

spurgte, om Europaudvalget kunne få et

skriftligt svar på, om der var forskel mellem den amerikanske diplomatiske

indsats over for Nordkorea og den europæiske, de to helt formelle skridt, der

var taget af de to superminister, hvis man kunne kalde dem sådan, i nyere tid.

Han syntes, det ville være særdeles interessant, at se forskellene i de diploma-

tiske skridt, man havde valgt at tage.

Morten Messerschmidt tilføjede, at han gerne ville høre udenrigsmini-

sterens holdning til Japans skridt over for Nordkorea, om det var et rigtigt

skridt, eller om det var for drastisk eller for vagt.

Udenrigsministeren

mente ikke, at der var forskel på USA’s og EU’s

politik, men at det kunne være, at de historiske eksperter kunne hjælpe ham,

han havde ikke gravet i det, men det kunne man jo gøre, sagde han til Morten

Messerschmidt.

Vedrørende de skridt Japan ville tage over for Nordkorea sagde uden-

rigsministeren, at man havde siddet til sent aftenen før og forhandlet i Sikker-

hedsrådet, og at han derfor egentlig meget nødigt ville sige, hvor han stod før

dagen efter.

19. Eventuelt

Udenrigsministeren

sagde, at det var blevet Muhammad Yunus, som havde

gjort en stor indsats for at bekæmpe fattigdom i Bangladesh, der havde fået

Nobels Fredspris.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

106

Punkt 3. Dansk energipolitisk indspil til EU

Forelæggelse ved finansministeren og transport- og energiministeren

Finansministeren:

Det er statsministerens og den øvrige regerings ønske, at

Danmark skal være med til at sætte dagsordenen på energiområdet i Europa.

Vi gør det ved at komme med et efter regeringens opfattelse meget ambitiøst

EU-indspil.

Det, regeringen har lagt frem fra dansk side, er lagt frem i bred forstå-

else i Folketinget. Det tager afsæt i, at man ikke må kunne sige, at det, man

stiller op, er urealistisk, selv om der er meget store forskelle på, hvad de for-

skellige lande har af love på energiområdet, og det, vi har i Danmark. De 24

andre må ikke kunne og kan ikke sige, at vi nu kommer med et eller andet

urealistisk forslag, for det er det niveau, vi har i Danmark i dag eller har sat os

som mål, der er inden for rækkevidde. Det er den balancegang, der har været

afgørende for det, regeringen har lagt på bordet i dag.

Regeringen har sørget for ikke at passere den grænse, som ville gøre

vores indspil svagt, at det kom til at fremstå som et urealistisk udspil, man

ikke kunne arbejde med.

Partierne kunne have flere ønsker om, at man kunne gøre endnu mere,

men det er logik, at regeringen er nødt til at sige, at vi har den grænse, og at

det er det, der tjener os alle bedst. Det ambitionsniveau er det maksimale, men

samtidig kan det tages alvorligt.

Jeg håber, at det er en fælles interesse for os alle sammen i at få et hø-

jere ambitionsniveau for EU under ét, og at Fællesskabet vil føle, at det kan

lade sig gøre, for det kan lade sig gøre i Danmark. I dette her ligger også et

ønske om, at de store planer, vi har, i sig selv giver større autoritet om vores

plan i DER, tilføjede finansministeren.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget havde fået et

bilag 13 med det udspil, regeringen var kommet med.

Transport- og energiministeren:

Energi er i dag øverst på EU’s dagsorden.

Da Danmark er et foregangsland på energiområdet, finder regeringen det sær-

lig vigtigt, at Danmark sender et stærkt og ambitiøst bud på EU’s kommende

energipolitik.

Indspillet, som omfatter en aftaletekst med et bilag med en række

supplerende konkrete danske forslag til EU's fremtidige energipolitik, er ambi-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

107

tiøst og kan på flere punkter medvirke til at sætte en ny dagsorden.

…men realistisk givet landenes forskellige forudsætninger

Samtidig er det realistisk i forhold til, at EU-landene har meget for-

skellige forudsætninger. Landene har desuden valgt forskellige energimix, og

en lang række lande har i dag en meget begrænset andel af vedvarende energi.

Det skyldes ikke kun en manglende indsats, men er også en konsekvens af, at

landene har meget forskellige naturgivne vedvarende ressourcer.

EU-indspillet indeholder en lang række konkrete initiativer. Jeg vil

fremhæve de vigtigste:

Bindende energi-sparemålsætning

For det første foreslår vi, at EU fastsætter en bindende energispare-

målsætning på 1,15 pct. årligt inklusive transport for EU som helhed og for de

enkelte lande frem til 2017.

Medlemslandene skal i nationale energihandlingsplaner redegøre for,

hvordan den samlede energisparemålsætning ventes fordelt på de enkelte

sektorer.

Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende målsætning er på 1 pct.

om året og alene er vejledende. En bindende målsætning på 1,15 pct. vil såle-

des stille en række EU-lande over for en væsentlig udfordring.

Det foreslås også at EU gennemfører ambitiøse aftaler med bilindu-

strien om forpligtende minimumskrav til nye person- og varebilers energief-

fektivitet – det vil sige længere på literen.

På energibesparelsesområdet foreslås endvidere en længere række

konkrete tiltag vedrørende produkter, bygninger og transport, som skal med-

virke til at indfri de overordnede målsætninger. Det drejer sig fx om mini-

mumsnormer for energieffektiviteten for en række produkter heriblandt hvide-

varer, motorer, pumper etc. og skærpede krav til bygningers energiforbrug.

For det andet foreslår vi, at EU fastsætter en målsætning om, at 15 pct.

af energiforbruget i hele EU skal komme fra vedvarende energikilder i 2015

og 20-25 % i 2025 afhængig af den teknologiske udvikling. Danmark vil også

her foretrække, at der er tale om en bindende målsætning. Men vi er realisti-

ske i forhold til, at det kan vise sig vanskelig at opnå opbakning til dette.

Målsætningen skal ses i lyset af, at det nuværende EU-gennemsnit er

på ca. 6 pct. En målsætning på 15 pct. i 2015 er således meget ambitiøst i en

EU-sammenhæng.

For det tredje ønsker vi en fortsat styrkelse og udbygning af det indre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

108

marked for el og gas. For at sikre det foreslår vi bl.a. en udbygning af reglerne

om det indre marked, og at Kommissionen fremlægger en plan for udbygnin-

gen af el- og gasnettene i EU. Det mest ambitiøse blandt forslagene er et for-

slag om, at der sker en ejermæssig adskillelse mellem de nuværende net og de

konkurrenceudsatte aktiviteter, sådan som vi har gjort det i Danmark med

etableringen af Energinet.dk.

Desuden foreslås det i indspillet, at Kommissionen udarbejder et op-

læg til en handlingsplan for udbygning af havvindmølleparker i EU-

havområder og en tilhørende plan for udbygning af el-infrastruktur. Der fore-

slås også oprettet en europæisk tilsynsmyndighed med beføjelser, der under-

støtter en effektiv grænseoverskridende handel med el og gas.

Endelig for det fjerde foreslås det i EU-indspillet, at der sker en mål-

rettet forskningsindsats, som kan medvirke til at udvikle nye og renere energi-

former. Der bør ske en fordobling af midlerne til forskning og udvikling af

vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Det er regeringens overbevisning, at det danske EU-indspil vil kunne

give Danmark en central placering i de løbende forhandlinger om EU's ener-

gipolitik og vil kunne medvirke til, at udviklingen i EU for alvor går i den

rigtige retning.

Svend Auken

sagde, at det for ham var historisk, det var første gang,

Danmark nogen sinde var kommet med et samlet udspil på energipolitik. Som

man huskede, havde hans parti - og han troede også andre partier - i foråret

ønsket, at man skulle revitalisere EU-samarbejdet gennem konkrete udspil til,

hvad man kunne gøre på en række områder.

De havde ønsker om udspil på mange områder, på flere områder på én

gang, men han var enig med regeringen om, at hvis man skulle starten den

proces, som han virkelig var glad for, at man startede, var energi det oplagte

område af de grunde, transportministeren havde nævnt, og i lyset også af den

forhandlingssituation, der var i EU, hvor man vidste, efter at Grønbogen var

kommet, at der skulle rejses diskussion på det kommende topmøde, men også

på topmøderne i foråret, hvor man skulle konkludere forhandlingerne af dette

felt. Så det var det helt rigtige tidspunkt at komme med sit indspil på et for EU

og os alle sammen helt afgørende sted.

Svend Auken tilføjede, at han vel forstod, at statsministeren ikke kun-

ne være i Europaudvalget i det indeværende møde, men at det også sagde

noget om betydningen af dette udspil, at det var statsministeren, der lagde det

frem, og at socialdemokraterne syntes, det var meget taktisk og godt, at man

gjorde det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

109

Det andet, som var historisk, var selvfølgelig, at det var den nuværen-

de regering, der lagde det frem, forstået på den måde, at dette her var et totalt

brud med den hidtidige danske energipolitik, sagde Svend Auken. Der taltes

her om bindende mål, og der taltes om bindende mål både i forhold til vedva-

rende energi og energibesparelser.

Man havde mange gange hørt historien om den glæde, der lå i én om-

vendt i forhold til alle de frelste, så den ville han skåne forsamlingen for i

denne omgang, sagde Svend Auken. Men han ville lige minde om, at det var

klart, at socialdemokraterne havde store forventninger i lyset af dette para-

digmeskift, når der til efteråret skulle være forhandlinger om den lange strate-

gi på området. Man kunne selvfølgelig ikke foreslå andre nogle modeller og

ikke selv leve op til dem, men det ville man komme tilbage til.

Svend Auken syntes også, det var rigtigt at fremhæve, at Danmark

havde været foregangsland her, og at vi bl.a. havde haft en afkobling af vækst

i energiforbruget til vækst i økonomien og udbygning af vedvarende energi,

det var ting, der kunne fremhæves for at gøre hele projektet mere realistisk.

Og det kunne man passende gøre opmærksom på i et følgebrev eller i statsmi-

nisterens kommenterende bemærkninger, tilføjede han.

I selve udspillet hæftede Svend Auken sig ved, at der var bindende

energisparemål. Det betød faktisk, så vidt han kunne vurdere det, at man nær-

mede sig det, der havde været ønsket i mange år, at der kom en afkobling, en

reel afkobling fra vækst i økonomien og vækst i energiforbruget, at det steg

1,15 pct. ville i hvert fald betyde, at man i høj grad nærmede sig den situation,

at det var det, vi havde nået i Danmark. Det næste skridt måtte så være, at der

kom et fald i energiforbruget, men det man her talte om, var et væsentligt

skridt retning af afkobling, gentog han.

Det var vigtige mål, og der henvistes også i bidraget meget præcist til

de minimumskrav, der skulle opfyldes, sagde Svend Auken og tilføjede, at der

for ham ikke var tvivl om, at udviklingen på dette felt ville gøre, at EU ville

sakke agterud, hvis det ikke skete.

Når Svend Auken så på den vedvarende energi, var der i forhold til

vores viden brug for 15-20-25 pct., og i øjeblikket taltes der om en 3,5-4 dob-

ling i løbet af de næsten 19 år, og en 3,5-4 dobling af andelen var her efter

hans mening et flot mål. Men han sagde samtidig, at det ville være urealistisk

ikke at have bindende mål. Hvis ikke der kom bindende mål på dette felt,

skete der ikke noget. Vi havde for 10 år siden lavet et mål om en fordobling af

EU’s vedvarende energi, der på det tidspunkt var faldende, og den var stadig

væk faldende, sagde Svend Auken, så hvis ikke man lavede bidende mål, skete

der ikke noget. Derfor stod der, at Danmark foretrak bindende mål – det var

meget, meget vigtigt, og det var også vigtigt, at det var 25 pct., det var reali-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

110

stisk afhængigt af den teknologiske udvikling, der blev lagt frem her, tilføjede

han.

Svend Auken syntes også, at der for så vidt angik udbygningen af net-

tene var meget vigtige mål - da investeringerne på dette område var gået i stå -

både for mulighederne for udbygning af vedvarende energi, men også for at få

et indre marked. Det havde ikke alene betydning på det generelle plan, men

man havde også i det regionale samarbejde brug for en regional udbygning.

Svend Auken sagde, at han også syntes, at det var utroligt spændende,

at man i processen undervejs havde lyttet til oppositionens ønske om - det var

ikke nogen hemmelighed, at det var Anne Grete Holmsgaards idé – at man tog

en handlingsplan for havmiljøpolitikken ind i billedet. Vi havde tre have i EU,

som var velegnede til en fælles planlægning på dette felt.

Spørgsmålet om fordelingen af forskningsmidlerne og en energieffek-

tivisering allerede i forbindelse med revisionen af budgetpolitikken, syntes

Svend Auken også var flotte fokusområder.

Svend Auken sagde, at han troede, at det var meget vigtigt i forbindel-

se med de ordninger, der skulle tilpasses markedet, at man opererede med

bindende mål, fordi det, hvis man ikke havde bindende mål, var meget van-

skeligt at lave disse markedsbaserede ordninger. Og så var det nødvendigt, at

man også havde Kommissionens undersøgelser af måden, man kunne sikre

udbygningen af vedvarende energi på, det skulle man bare være opmærksom

på, tilføjede han.

Svend Aukens afsluttende bemærkninger var, at socialdemokraterne

synes, at dette her var et meget fint eksempel på et fremadrettet og fremsynet

udspil, og at de i hvert fald kunne give det deres fulde tilslutning og meget

gerne ville følge op på det.

Folketinget havde tidligere givet et meget lødigt bidrag i forbindelse

med svaret på Grønbogen, som var blevet vedtaget enstemmigt, sagde Svend

Auken, og så vidt han kunne se, var der meget stor overensstemmelse mellem

dette her og det, Danmark indstillede i Grønbogen. Den vigtigste forskel var,

at her lagde man op til bindende mål - og endda meget ambitiøse bindende

mål - og det syntes han kun var en forbedring. Så kunne man altid finde hår i

suppen, ting, man kunne have ønsket sig anderledes, bedre og sådan noget,

sagde han. Men dette her var virkelig historisk for dansk EU-politik, danske

energipolitik, sagde Svend Auken og tilføjede, at det ville han gerne kvittere

for og sige, at han syntes, det var en flot indsats.

Formanden

sagde, at der skulle være retfærdighed, og at hun ikke

ville pålægge de følgende talere taletidsbegrænsning, for alle skulle have lov

til at udtrykke sig, også selv om deres indlæg måtte handle om ros for oplæg-

get og om, at man var enig i alt det, der stod i det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

111

Martin Lidegaard

sagde, at de fra radikal side glædede sig meget

over, at regeringen nu kom med et udspil til EU med bindende målsætninger,

som var endnu et ambitiøst initiativ, der pegede fremad, og at de ønskede

statsministeren held og lykke med at få fremmet de tanker, som var fremher-

skende i papiret.

Martin Lidegaard troede, at Lone Dybkjær havde nævnt, at det var

Danmarks eget eksempel, der gennem formuleringen af disse tanker og udfø-

relsen af dem havde vist, at det kunne lade sig gøre i Danmark at have flot

økonomisk vækst fra 1970erne til i dag uden at øge energiforbruget. Det var

det bedste eksempel på, at det kunne lade sig gøre, og det var oven i købet

rentabelt, vi sparede midler, når vi sparede energi, tilføjede han.

Martin Lidegaard sagde, at det ikke skulle være nogen hemmelighed,

at der var dele af oplægget, de radikale ville have lavet anderledes, at han

kunne tænke sig at høre transport- og energiministeren begrundelse for, at man

ikke var landet dér. Men, tilføjede Martin Lidegaard, han anerkendte papiret

som værende et meget stort skridt i den rigtige retning, så det også kunne få

deres opbakning i EU.

Der var to ting, Martin Lidegaard eksplicit understregede, ligesom alle

Folketingets partier havde gjort i høringssvaret til Kommissionen vedrørende

Grønbogen (KOM(2005)0505-bilag 1), at der i hvert fald i EU-sammenhæng

var modsætninger i forhold til den energispareplan, der lå. Alle vidste, at det

var utroligt svært at vide, om man ramte rigtigt i forhold til at nå en begræns-

ning samtidig med større vækst, og at de derfor syntes, det havde været fint at

få understeget, at det var det, der var målet.

De delte heller ikke helt socialdemokraternes begejstring over mål-

sætningen, fordi Europa-Parlamentet havde spillet ud med 20 pct. til 2020, og

hvis vi skulle være et ambitiøst foregangsland, syntes Martin Lidegaard ikke,

vi kunne lægge os på mindre end det, Parlamentet sagde. Derfor var han ked

af, at vi lagde op til, at vi skulle have en stigningstakt frem til 2015, som var

på 15 pct. om året, og en mindre stigningstakt i perioden 2015-2025. Det kun-

ne han ikke se logikken i, han så gerne, at man sagde 25 pct. frem til 2020.

Endelig stod Martin Lidegaard uforstående overfor, at det skulle være

afhængigt af den teknologiske udvikling. Han syntes egentlig, at det ville være

bedre, at der var fastsat politik bindende målsætninger, det mente han, at vi

var nødt til af mange grunde, forsyningssikkerhedsmæssige osv., og hvis man

ikke kunne nå dem, måtte det, om han så måtte sige, være transport- og ener-

giministeren, der definerede, hvad der var mest effektivt, hvordan man hur-

tigst muligt og bedst nåede de politisk mål. Det var den mekanisme, de gerne

så gennemsyre papiret. Derfor mente Martin Lidegaard, at logikken vel måtte

være, at det var de fastsatte mål, der pressede den teknologiske udvikling

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

112

frem, og ikke omvendt, at det var den teknologiske udvikling, der pressede de

politiske mål frem. Det kunne han tænke sig, hvis en eller flere af ministrene

ville kommentere på.

Med disse bemærkninger ønskede de radikale statsministeren alt mu-

ligt held og lykke til at komme igennem med papiret, den dag, det skete, ville

være en lykkelig dag, sagde Martin Lidegaard.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun gerne ville starte med at sige,

at hun var glad for, at regeringen nu var blevet ramt af den globale opvarm-

ning eller måske den lokale og var begyndt at tø op på sin noget frosne stilling

på dette område. Med at sige det, sagde hun også, at der var sket fremskridt i

forhold til den frosne situation forud. Det anerkendte hun, og hun syntes, at

det var godt. Men der var ikke sket nok, sagde Anne Grete Holmsgaard og

henviste til, at finansministeren i sin indledning havde sagt flere ting, at vi

skulle være ambitiøse, det var vigtigt, og at det ikke måtte blive urealistisk,

fordi vi så ville blive ramt af kritik, hvor man kunne sige, ha-ha. Man ville

sikkert sige det lidt mere høfligt i diplomatsprog, men på dansk sagde vi ha-

ha, tilføjede hun

Finansministeren havde også sagt, at det ville være godt med opbak-

ning, sagde Anne Grete Holmsgaard og tilføjede, at hun ville starte med ener-

gibesparelserne.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun selvfølgelig var glad for, at der

var fremgang, men at de havde besluttet det en gang tidligere. Man havde

sidste sommer i Europaudvalget besluttet, da transport- og energiministeren

skulle til Bruxelles, at Danmark måtte kæmpe for bindende mål. Nu stod der

1,15 pct., men der manglede det, som Anne Grete Holmsgaard syntes var

meget vigtigt, nemlig at man skulle have et fald i energiforbruget, og det ville

Danmark ikke blive irettesat for at sige, for der stod faktisk i den danske ener-

gispareplan, der var blevet lavet i 2005, at energiforbruget skulle falde frem til

2013, så dér blev man næppe ramt af, at der kunne peges fingre ad en.

Anne Grete Holmsgaard opfordrede kraftigt til, at det blev skrevet ind

papiret af følgende årsager:

At EU selv sagde, at man, hvis udviklingen fortsatte uændret, forven-

tede en vækst i CO2 udslippet i EU på 18 pct. frem til 2030, målt i forhold til

1990. Der blev i dette papir henvist til, og det syntes Anne Grete Holmsgaard

var rigtig godt, beslutningen om at holde sig under de 2 grades celsius global

opvarmning. I det samme papir lå forårstopmødets beslutning fra 2005, som

var truffet af stats- og regeringscheferne, om, at man skulle nedbringe CO2-

udslippet et sted mellem 15 og 30 pct. inden 2020, sagde Anne Grete Holms-

gaard. Hun tilføjede, at hun troede, at alle kunne se, at kurven skulle brydes,

at det alle steder skulle køre den anden vej, det lå på plus18, og man skulle

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

113

ned på 15 minus i 2020. Det var meget, meget vigtigt at sige klat, at der skulle

være et fald i energiforbruget, det var virkelig vigtigt at få sagt det. Det var

virkelig at sætte dagsordenen, og vi kunne gøre det med stor seriøsitet, fordi

vi selv havde gjort det, understregede Anne Grete Holmsgaard og sagde, at det

var en meget kraftig opfordring til, at det rent faktisk skete.

Anne Grete Holmsgaard henviste herefter til, at regeringen i juni må-

ned i sit grundnotat til Europaudvalget havde sagt, at energieffektivitet havde

topprioritet.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun så kom til transporten, hvor der

dels i hovedpapiret i udspillet, dels i bilaget stod, at vi ønskede en direkte

regulering, der sikrede mere transport pr. liter. Hun syntes, at det var vigtigt,

at det, som man også tidligere havde sagt, blev forpligtende standarder og ikke

bare en aftale, men at man vedtog dette her som forpligtende standarder, og

det ville hun gerne have en bekræftelse på.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun var meget ked af, at der ikke i

dette her stod den eftersætning, som man i Europaudvalget og i Energiudval-

get havde besluttet enstemmigt, nemlig: ”basert på bedst tilgængelig teknolo-

gi”. Hun mente, at det burde være rimeligt enkelt at skiver den ind, for der var

så bred opbakning til det, som man overhovedet kunne få i dette folketing,

nemlig opbakning fra alle partier.

Vedrørende vedvarende energi erkendte Anne Grete Holmsgaard, at

det var høje mål, dog ikke højere mål, end dem, der stod i bilaget fra DER i

foråret. Det var faktisk det samme, men her var det bindende mål, og det syn-

tes hun, var godt, her var vi kommet et skridt videre, sagde Anne Grete

Holmsgaard og tilføjede, at det var hun meget glad for. Men hun ville meget

opfordre til, at den sidste del af sætningen blev ændret, fordi den kunne bruges

til at gøre os lidt til grin. Det gik ikke at sige, at målet skulle være mindst 20

pct. og op til 25 pct. afhængigt af den teknologiske udvikling. For det første

argument var, at man ikke kunne have et stop på en eller anden procent frem

til 2015, hvor vi sagde, at det skulle være bindende, og at det bagefter ikke

behøvede at gå så stærkt. Det var meget let at gøre Danmark til grin på den

baggrund, sagde Anne Grete Holmsgaard, og det syntes hun ikke ville være

særligt hensigtsmæssigt.

Man kunne vælge at sige 20 pct. til 2020, det kunne være én måde at

komme ud af det på, og hun frarådede, at man gjorde det afhængigt af den

teknologiske udvikling, for alle var enige i, at det ikke var den teknologiske

udvikling, der manglede, men at der manglede politisk mod og politisk vilje,

og at det var sådan, at området blev presset frem af den teknologiske udvik-

ling.

Anne Grete Holmsgaard takkede for, at det med transportmiljøpolitik-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

114

ken var kommet ind i papiret, det syntes hun var vigtigt. Som det stod der nu,

var der i dag ingen mennesker, der rigtigt forstod ud det over dem, der var

meget, meget inde i dette her, sagde Anne Grete Holmsgaard, og hun ville

gerne have bekræftet, at når der stod 100 g CO2 pr. km i 2020, var det baseret

på anvendelsen af benzinbiler. Hun sagde, at grunden til, at hun spurgte, var,

at der var forskel på benzindrevne biler og dieseldrevne biler, og at tallet skul-

le være lavere for de dieseldrevne, da de var mere effektive.

Anne Grete Holmsgaard sluttede med at komme med en anmodning

om at få foretaget en vurdering af - hvis man sagde, at dette papir med de

forbedringer, hun håbede der kom ind undervejs, lå til grund for EU’s samlede

energimål – hvor langt man så ville kunne nå i forhold til den beslutning, der

var blevet truffet på forårstopmødet i 2005, om at holde sig under en stigning

på 2 graders celsius og at få en reduktion af CO2 udslippet på 15-30 pct. Anne

Grete Holmsgaard sagde, at hun syntes, det var en vigtig analyse, og hun bad

om at den blev lavet to gange, dels at man bad regeringen lave en sådan analy-

se uden, at det behøvede at være det store videnskabelige analysearbejde, der

blev sat i værk, dels at man bad EU om at lave den, og at de så fik dem fore-

lagt så de kunne få svarene i Europaudvalget.

Per Clausen

sagde, at han gik ud fra, at udgangspunktet i forhold til

dette udspil til EU var, at vi ønskede at blive uafhængige af fossilt brændstof,

og at det var det, man forsøgte at holde det konkrete udspil op på.

Per Clausen sagde, at det selvfølgelig var klart, at man kunne gøre sig

både tekniske, økonomiske og politiske overvejelser over, hvordan man nåede

det mål hurtigst muligt, at han nok mente, at man gjorde klogt i ikke at sam-

menstillede dem alt for meget, men at han ville komme tilbage til det.

Det første spørgsmål, Per Clausen stillede, var et, andre også havde

været inde på, det var, hvorfor man ikke havde formuleret sine synspunkter

omkring energien på en måde, så man sagde, at det handlede om at reducere

forbruget. Han mente, at det med forslaget her fortsat ville stige. Det kunne

man så være uenig i, tilføjede han, men det var afgørende, hvilken målsætning

man havde, om man havde en målsætning om et væsentligt lavere energifor-

brug, eller man havde en målsætning om, at energiforbruget skulle vokse

mindre, end det gjorde, hvis vi ikke gjorde noget.

Det andet spørgsmål, Per Clausen stillede vedrørte transportområdet.

Som han havde forstået det, skulle man lave en aftale med bilindustrien om, at

der skulle laves bindende målsætninger, og bindende normer, og hans spørgs-

mål var så: Hvad hvis det ikke kunne lade sig gøre at lave den aftale med

bilindustrien? Var der så tale om, at den danske regering fremlagde mere end

et oplæg til forhandling, spurgte Per Clausen og tilføjede, at det var lidt vig-

tigt, når vi endte med at forsøge på at få det igennem.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

115

Per Clausen sagde, at han ikke havde noget imod, at man lavede en af-

tale med bilindustrien, bare det blev en aftale, som havde de rigtige præmisser.

Men hvis man ikke kunne komme igennem med en sådan aftale, måtte man

springe den over og lave reglerne direkte, tilføjede han.

Per Clausen spurgte, hvordan det lige var med den bindende målsæt-

ning om 20-25 pct. med en henvisning til, hvor det var teknologisk muligt. Var

det ikke sådan, spurgte han videre, at politiske flertal traf beslutning med

udgangspunkt i en vurdering af, at det teknologisk set kunne lade sig gøre.

Per Clausen spurgte også om man, hvis man havde det udgangspunkt,

at det afhang af, om det var teknologisk muligt, troede, at det virkede lige så

inspirerende og igangsættende, som hvis man havde det udgangspunkt, at det

skulle være en bindende målsætning.

Per Clausens sagde, at han syntes, der var to problemer i forbindelse

med bindende mål. Det ene var de 20-25 pct., det andet var, ”at Danmark

foretrak”. Han troede faktisk, det var en formulering, man brugte, når man

vidste, at det kom man ingen vegne med, og det var han bekymret for. Derfor

synes han, man skulle finde en formulering, der sagde, at Danmark ønskede

bindende mål, men han var klar over, at Danmark ikke kunne diktere de øvrige

EU-lande, hvordan det skulle være.

Vedrørende markedstilpasning og hvordan man brugte markedet, kun-

ne Per Clausen tænke sig at vide, om det med udgangspunkt i de erfaringer, vi

havde i Nordeuropa og Danmark omkring energipriser, ikke var sådan, at det

kunne lyde som en kritik af den opfattelse, man havde i mange EU-lande, når

man sagde, at bare man fik liberaliseret den sektor, var man gået et meget

langt skridt i retning af vedvarende energi og varetagelse af forsyningssikker-

heden. Det, syntes han, at man skulle overveje. Per Clausen sagde, at Euro-

paudvalget havde været aktiv med hensyn til at analysere kritikken af mar-

kedstilpasning. Hvis man tog udgangspunkt i og snakkede om de initiativer,

der var taget, var det typisk, at man konsekvent valgte den mest bureaukrati-

ske metode.

Med disse ord ville Per Clausen ikke påstå, at Enhedslisten ikke kunne

ende med at synes, at regeringens papir var tilfredsstillende, de havde to gan-

ge i år været med i forhandlingerne i Energiudvalget og i Europaudvalget, og

nu var der så sendt et papir frem, som ikke var udtryk for Enhedslistens prin-

cipper, men som indeholdt klare forbedringer, så han ville ikke afvise, at de

ville gøre det, det afhang af de svar, der kom, tilføjede Per Clausen.

Lars Christian Lilleholt

sagde, at han delte Svend Aukens begej-

string over regeringens energipolitik, fordi der virkelig var et utroligt visio-

nært og utroligt ambitiøst perspektiv i det udspil, der var kommet.

Specielt syntes Lars Christian Lilleholt, at målsætningen om, at 20-25

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

116

pct. af energiforbruget i 2025 skal komme fra vedvarende energi, var en rigtig

flot målsætning. Vi var i dag i Danmark i den situation, at 16 pct., af energi-

forbruget kommer fra vedvarende energi, sagde han, mens tallene fra EU-

landene var markant lavere, der var de helt nede på, at 2-3 pct. af energifor-

bruget kom fra vedvarende energi. Det skulle man gøre noget ved, og derfor

var den målsætning rigtig, sagde Lars Christian Lilleholt. Men han ville gerne

høre transport- og energiministerens vurdering af, hvordan det udspil ville

blive modtaget af transport- og energiministerens kolleger i EU, hvordan deres

opfattelse ville være. Ville udspillet blive opfattet som et ambitiøs og visio-

nært oplæg ikke mindst for så vidt angik målsætningen vedrørende vedvaren-

de energi, spurgte han.

Lars Christian Lilleholt syntes også, at Danmark for så vidt angik

energibesparelser og energieffektivitet lå i front, og her kom med en flot mål-

sætning for landene i EU. Danmark havde været i stand til fra 1970erne at

nedsætte sit energiforbrug til trods for vækst i økonomi og beskæftigelse,

derfor var det utroligt vigtigt, at vi satte ind på de målsætninger, vi var kom-

met til EU med, sagde han.

Lars Christian Lilleholt nævnte indsatsen omkring forskning og udvik-

ling på energiområdet, hvor Danmark havde investeret nok så mange millio-

ner, og sagde, at det var en satsning internationalt ikke mindst i EU, der ville

være afgørende for, at vi kom til at stå længere fremme med hensyn til forsk-

ning og udvikling af ny teknologi.

Lars Christens Lilleholt nævnte også spørgsmålet omkring konkret

sikring af transmission og sagde, at det var afgørende, at vi fik det indre mar-

ked for energi til at fungere bedre ved at lægge vægt på at udvikle nettet, for

det krævede, at energi kunne flyde mere uhindret i EU.

Fra venstre var der fuld opbakning til dette indspil, sagde Jens Christi-

an Lilleholt og gav udtryk for glæde over at kunne høre, at der i Folketinget

var bred opbakning til det. Det var de fuldt tilfredse med, det gav statsministe-

ren alle muligheder for at føre en ambitiøs energipolitik, tilføjede han.

Helle Sjelle

sagde, at hun ikke ville gentage alle de ting, der var sagt,

men ville fatte sig i korthed.

Der skulle ikke være nogen tvivl om, at de konservative var meget op-

tagede af, at vi i Danmark havde en klar profil, også og ikke mindst når talte

miljøpolitik og energipolitik. Derfor syntes de, at det var positivt, at regerin-

gen var i stand til ikke bare at komme med et udspil på energiområdet, men at

komme med et udspil, som var ambitiøst og havde mange gode elementer i

sig, ikke mindst den bindende målsætning, som de oprindeligt havde støttet.

Og de håbede naturligvis også, der ville være bred tilslutning til det i Folke-

tinget.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

117

Helle Sjelle syntes, at det ville være interessant at vide, om regeringen

forventede, at dette udspil ville være det mest ambitiøse, der blev lagt frem i

EU, eller man forventede, at andre lande ville gå endnu længere, end man gik

fra dansk side. Hun syntes, at det gerne skulle være sådan, at Danmark fortsat

var i front i EU i denne forbindelse.

Morten Messerschmidt

sagde, at det havde været spændende at kun-

ne følge processen omkring tilblivelsen af dette stykke papir, og at han ikke

ville undlade at sige, at han ikke ville forsøge at skjule en vis misundelse, når

Svend Auken kunne sidde og finde positive elementer i det, som Anne Grete

Holmsgaard havde fået skubbet ind ud over det, han selv havde fået ind. Mor-

ten Messerschmidt sagde, at han derfor glædede sig til at høre, hvilke dele

regeringen selv ville tage æren for, da der ikke var ret meget tilbage, og at han

ville starte med at udtrykke en vis forundring over den proces, der havde væ-

ret. Det kunne ikke være helt ukendt, at Dansk Folkeparti havde spillet en

meget konstruktiv rolle i forhold til grønbogen om energipolitik, og derfor

havde de ventet noget mere, sagde han. Men han havde forstået, at der var en

konstruktiv tilgang til dette her, og det ville han selvfølgelig gerne have lov til

at kvittere for.

Morten Messerschmidt sagde, at han havde nogle kommentarer til ud-

spillet, som han ville bede transport- og energiministeren svare på.

Morten Messerschmidt erklærede sig fuldstændigt enig i nødvendig-

heden af, at man fra hele den vestlige verden forsøgte at gøre sig mere uaf-

hængig af det olieproducerende Mellemøsten. Det var klart, der var en sådan

enorm sikkerhedspolitisk interesse i, at vi ikke havde en meget ustabil del af

verden som afgørende determinant for vores energiudvikling. Og i forhold til

Ruslandspolitikken sagde Morten Messerschmidt, at det var et klart fornuftigt

element, at man også i EU havde en fælles koordinering af indsatsområderne.

Det handlede så om, hvordan man gjorde det, sagde Morten Messerschmidt,

og det håbede han så, at man kunne få en gedigen snak om.

Morten Messerschmidt syntes også, det var fint, at statsministeren

ville være den, der tog teten. Det lå fuldstændigt i den danske tradition og den

danske politik, at vi på dette område måtte gå foran, særligt fordi vi havde

fantastiske resultater på lang sigt på de generelle energiområder. Så det syntes

han var helt oplagt. Og Morten Messerschmidt glædede sig til at høre en ud-

dybning af nogle af detaljerne, bl.a. om hvordan man konkret forestillede sig

lovgivningen udformet i de minimumsnormer, man ønskede at opstille for

bilindustrien. Det syntes han blev interessant.

Skulle Morten Messerschmidt spørge om noget konkret, skulle det væ-

re, sagde han, om han kunne få en bekræftelse på, at der ikke var nogen bin-

dende metode for at nå de afgørende målsætninger, man satte op, men at lan-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

118

dene selv måtte finde den for dem mest hensigtsmæssige måde at gøre det på.

Hvis man så på energipolitikken og energisituationen rundt om i EU,

var noget af det, der var det største problem, som han så det internt i EU, at

man ikke havde overblik over, hvilke energilagre der var, eller hvilke ressour-

cer man havde at gøre godt med, hverken på langt eller kort sigt. Det gjorde

planlægningen vanskeligt, sagde Morten Messerschmidt, og derfor ville han

gerne høre, hvilke overvejelser transport- og energiministeren havde gjort sig

for at få en sådan kortlægning igennem. Han mente, at energiagenturet måtte

spille en rolle i den sammenhæng.

Morten Messerschmidt sagde, at da han stod relativt frit her, kunne

han nemt - uden at det var henvendt specielt til Anne Grete Holmsgaard, der

havde været inde på klimaet og den globale fidusopvarming - vedrørende den

2 grades stigning sige, at han syntes det ville være interessant at høre, hvad

den skulle være i forhold til. Hvis Morten Messerschmidt henvendte sig i sin

bank og der fik at vide, at han skulle reducere sit budget med 10 pct., var det

nødvendigt for ham at vide, hvad det samlede budget var, og sådan mente han

også, at det måtte være, hvis man satte 2 grader ind, som det stigningen måtte

udgøre. Derfor var det efter hans opfattelse relevant at vide, i forhold til hvad,

hvad udgangspunktet var, og det håbede han, at transport- og energiministeren

kunne give ham svar på.

Finansministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, der havde talt

om, at regeringen nu var ved at blive varm, at det havde den altid været, og at

han selv havde sagt, at han var en blød mand, men at der var det ved opvarm-

ning, at man skulle undgå nedsmeltning, og at det også gjaldt her. Det var den

grænse, regeringen her forsøgte at lægge. Det kunne være, at de alle havde

varmen, med hvor var det, det kammede over, spurgte han.

Finansministeren tilføjede, at han syntes, der var rigtigt mange gode

ting i dette udspil, og at regeringen mente, at man, når man så dette her i sin

helhed, var i stand til at gå ud aktivt og argumentere for det som både ambiti-

øst og realistisk. De ting hang sammen, sagde han.

Når man talte teknologisk udvikling var det vigtigt også at være klar

over, at det kostede mange penge til forskning at få en tilstrækkelig teknolo-

gisk udvikling, men at det ikke var urealistisk at nå de mål, selv om forudsæt-

ningerne var så forskellige i de forskellige lande, eksempelvis når det drejede

sig om vedvarende energi, og hvad man havde af baggrund for at løfte ambiti-

onsniveauet for forskning.

Finansministeren gjorde opmærksom på det, han havde sagt i sin ind-

ledning, at regeringen fortsat havde én målsætning, og at det var, at dette her

skulle bidrage til at øge velstand og velfærd i EU, og at man skulle huske at

iagttage, at forudsætningen ikke var at nedlægge arbejdspladser, men at skabe

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

119

arbejdspladser. Balancegangen i dette her skulle gerne bidrage til, at de euro-

pæiske borgere hele tiden kunne se frem til en bedre fremtid med flere ar-

bejdspladser, sagde han.

Finansministeren tilføjede, at det, Per Clausen havde sagt om bilindu-

strien, var et meget godt eksempel på, at vi i Danmark i Folketinget godt kun-

ne vedtage meget strenge krav for den danske bilindustri, men at der var lande

med mange store ordrer og mange arbejdspladser i bilindustrien, som, når man

nærmede sig det, ville tale om, at det skulle de være i stand til at håndtere.

Derfor var der store forskelle, og der var lagt op til, at man skulle have et

fælles ønske om at spille med, så man kunne bruge EU til at få europæiske

biler, der var mindst lige så gode som dem, man fik udefra. Der var forståelse

for, at her havde man forskellige vilkår, sagde finansministeren, og han syntes,

at man skulle give en chance til de lande, der havde store bilindustrier.

Finansministeren sagde, at vi altså havde forståelse for, at der var for-

skellige forhold i de forskellige lande, og at vi havde den klare målsætning og

indgangsvinkel til det, at det burde man kunne tale sig til rette om, for hvis det

ikke lykkedes, hvad gjorde man så, spurgte han.

Transport- og energiministeren

sagde, at han ligesom Svend Auken

og Martin Lidegaard syntes, at det var dejligt med den store opbakning, der

var til udspillet.

Til Martin Lindegaard, der havde været meget inde på tanken om,

hvorfor vi ikke stillede større krav, sagde transport- og energiministeren, at

han syntes, det var fantastisk vigtigt, at vi tog udgangspunkt i, at Danmark

havde vist, at vi kunne komme op på et højere niveau. Vi havde gjort det, vi

gjorde det, og vi skulle være opmærksomme på, at Danmark udgjorde efter

EU’s udvidelse med få decimaler 1 pct. af befolkningen i EU, og vi kunne

gøre det. Men dér, hvor det virkelig talte noget, hvor det ville betyde noget,

var, hvis vi evnede at løfte resten af EU op på et højere niveau, og det var det,

der var målet med dette her.

Transport- og energiministeren gjorde opmærksom på, at i England

udgjorde brugen af vedvarende energi 2 pct. af det samlede energiforbrug, og

hvis man skulle presse det op på 10 pct. eller 15 pct., ville det faktisk være

meget. I Holland var den 3 pct., i Frankrig 6 pct., i Spanien 6 pct., og i Tysk-

land var den nede på 4 pct., så det ville være en kæmpe udfordring for alle

disse store lande at presse den procent op. Vi ville være med til at give dem et

løft med dette udspil, sagde transport- og energiministeren, og hvis vi kunne

komme så langt, at de sagde ja til at gå med til det, ville det være fantastisk.

Danmark have taget et initiativ, som var banebrydende.

Transport- og energiministeren sagde vedrørende ønsket om et fald i

brændstofforbruget, at bare på godstransportområdet ville behovet stige med

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

120

omkring 75 pct. i Danmark frem til 2025, og at det, hvis vi kunne holde disse

tal, ville være et fantastisk reelt fald i forhold til omverdenen.

Transport- og energiministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at

der også var tale om et fald i forbruget af fossilt brændsel.

Transport- og energiministeren tilføjede, at Anne Grete Holmsgaard

sammen med socialdemokraterne og andre havde fået en målsætning ind om

havvindmøller, at han syntes, det var godt, og at han var helt tilfreds med det.

Transport- og energiministeren sagde, at vi med dette udspil gjorde det

klart for alle regeringer i EU, at man var nødt til at handle på dette område, og

at det var det, vi var på vej til.

Til Per Clausen, der havde talt om aftalen med bilindustrien, sagde

transport- og energiministeren, at det, han håbede på, og som han syntes stod

meget klart beskrevet i bilaget til dette her Europaudvalgsmøde

(KOM(2006)0105-bilag 5), var, at man kunne få en aftale med bilindustrien

med forpligtende minimumskrav for nye person- og varevognes energieffekti-

vitet. Det var en meget, meget stærk sætning, som transport- og energiministe-

ren syntes i høj grad bekræftede, at vi mente det, sagde han til Per Clausen.

Transport- og energiministeren takkede Lars Christian Lilleholt for de

pæne bemærkninger vedrørende udspillet og sagde, at da det var statsministe-

ren, der fremlagde udspillet, ville det være hans kolleger, der var på et væsent-

ligt højere niveau end transport- og energiministerens, der skulle udtale sig.

Men, tilføjede transport- og energiministeren, hans energikolleger ville utvivl-

somt misse nogle gange med øjnene, når de så de ambitioner, vi havde stillet

op. Men de ville være realistiske og sige, at det var spændende, og at det var

flot, at et relativt lille land kunne komme med et perspektiv, som ikke alene

byggede på teori, men også byggede på, at de selv havde gennemført at have

samme energiforbrug i 2005 som i 1980. Det var flot, tilføjede transport- og

energiministeren.

Til Helle Sjelle, som havde spurgt, om vi ville være de mest ambitiø-

se, sagde transport- og energiministeren, at det ville vi gerne, og at han nok

turde sige, at det var vi med det, vi her gjorde.

Transport- og energiministeren sagde til Morten Messerschmidt, der

havde spurgt, hvordan dette her skulle implementeres i lovgivning, at dette her

blev lagt frem af statsministeren, og hvis regeringscheferne blev enige om, at

det skulle være dette her – det gjorde de nok ikke, men det kunne være, de

blev enige om noget, der mindede om dette her, sagde transport- og energimi-

nisteren – skulle det udmøntes i direktiver i løbet af forholdsvis kort tid, det

var den måde, man gjorde det på.

Om kortlæggelsen af energiressourcerne sagde transport- og energimi-

nisteren, at den havde man godt hold og interesse i i Energiagenturet, som sad

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

121

med ved topmødet, og som kunne stille spørgsmål til stats- og regeringsche-

ferne f.eks. de spørgsmål, som Morten Messerschmidt havde rejst. Men, tilfø-

jede transport- og energiministeren, det var Kommissionen, der ville spille ud,

når de hørte, at stats- og regeringscheferne var blevet enige, og hvad de var

blevet enige om.

Formanden

gjorde opmærksom på, at hensigten var også at behandle

det følgende punkt på dagsordenen, samrådet med transport- og energiministe-

ren, inden Europaudvalget holdt en kort humanitær pause.

Svend Auken

sagde, at Europaudvalget nu fik at vide, at regeringen

ikke havde flyttet sig på dette område. Det ville han ikke tage en lang debat

om, blot sige, at han havde bevist at regeringen havde flyttet sig siden sidste

år, hvor den, da man gennemførte en langsigtet energipolitik, sagde, at man

ikke kunne stille bindende mål, men at det skulle overlades til markedet.

Svend Auken tilføjede, at så sent som den 30. september havde transport- og

energiministeren på det konservative landsråd undladt at tale ombindende mål,

men sagt, at der i 2025 skulle fastsættes et mål på 16 pct., altså det niveau vi

havde i dag. Man kunne således se, at regeringen havde flyttet sig, sagde

Svend Auken, og det ville han ikke sige andet om, end at det var han glad for,

og at det var det, der var forudsætningen for, at de kunne nå noget sammen i

denne sag.

Anne Grete Holmsgaard havde spurgt, hvordan man overhovedet skul-

le kunne nå frem til de mål, vi havde sat os, sagde Svend Auken og svarede, at

vi kunne vedtage alle mulige forslag, og så se, at den teknologiske udvikling

bevægede sig. Når han var optaget af at få bindende mål, og fra dag ét havde

ment, at det var helt afgørende, at man fik det, var det, fordi han havde oplevet

at sidde og vedtage vejledende mål, for så 10 år efter at kunne konstatere, at

der ikke var sket noget.

Svend Auken sagde, at han ikke vidste, om transport- og energimini-

steren havde mulighed for at høre efter, men at han ville spørge, om det ikke

var en idé at, at man, udover det, der stod i papiret, også fremhævede der lå et

betydeligt potentiale i, at man, når man investerede på dette område, fik en

meget betydeligt højere udnyttelse af brændslet, fordi det fik mere effekt, hvis

man brugte kraft/varme-processen. Det var forudsætningen for, at vi havde

den kobling i Danmark, sagde Svend Auken, vi fik en voldsom besparelse, når

vi samtidig producerede el og varme, den var på 38 pct. Hvis man kunne flette

det ind i afsnittet om energieffektivisering eller i et følgebrev, troede han, det

ville være godt, fordi det var et af steder, man var kommet langt.

Nu havde de forholdt sig til diskussionen, som den foregik i EU, hvor

det var slutbrugerne, det drejede sig om. Det var derfor, det var skrevet på den

måde, det var, at det drejede sig om energibesparelser, men her var der et

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

122

væsentligt ekstra bidrag til opnåelse af målsætningen, tilføjede Svend Auken.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet nævnte den

teknologiske udvikling i forbindelse med, om det skulle være 20 pct. eller 25

pct. eller mere, man skulle anbefale til 2025, sagde Svend Auken, at som han

havde opfattet det, så gjorde de det, fordi det ikke var en beslutning, der skulle

træffes i dag, men en beslutning, der skulle træffes i 2015, og hvis man skulle

overbevise andre lande i 2013 eller 2014 om, at nu skulle de altså påtage sig

målet på 20 pct. eller 25 pct., var det vigtigt, at man kunne henvise til, at tek-

nologien passede. Det kunne vi i Danmark, når det drejede sig om vindkraft,

men en lang række lande, der ikke havde vindkraftmuligheden, kunne jo ikke

henvise til den, og det, troede Svend Auken, at det var vigtigt at være op-

mærksom på. Der var mange lande, der sagde til Danmark, at vi kunne sag-

tens, fordi vi kunne udnytte vindkraften, det havde man eksempelvis i Østrig

beskedne muligheder for at gøre det.

Svend Auken mente, at det først og fremmest drejede sig om at få

bragt energiforbruget ind enten i følgebrevet eller i selve skrivelsen for at

vise, at der udover en slutbrugereffektivisering faktisk var yderligere mulig-

heder.

Anne Grete Holmsgaard

begyndte med det, der stod i bilaget, og

som hun syntes var rigtigt godt, nemlig det, der var kommet ind om, at Kom-

missionen skulle udarbejde en best practice guide for, hvordan man kunne

skabe mulighed for omkostningseffektivt at fremme vedvarende energi. Hun

mente, det var energieffektivitet, der var brug for på tværs af EU-landene.

Anne Grete Holmsgaard vendte herefter tilbage til det med faldet i el-

forbruget. Hun mente, det var vigtigt, og hun havde bemærket, at finansmini-

steren igen havde sagt, at nu skulle man ikke lave nedsmeltning, forstået på

den måde, at man ikke skulle sige noget, der var urealistisk. Anne Grete

Holmsgaard gjorde opmærksom på, at EU selv havde sagt, at der var et ener-

gisparepotentiale på 20 pct., og der var fra Europaudvalgets side gjort op-

mærksom på, at det lå i underkanten af, hvad der var. Hun mente, det ville

være et vigtigt signal at sende, men hun kunne høre, at man ikke var så glade

for den, og så måtte der laves en eller anden anden formulering for at få et fald

i energiforbruget. Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun ikke syntes, at man

skulle være så bange for at sige sandheden – heller ikke selv om den ikke helt

var gået op for alle endnu - at der skulle være et fald i energiforbruget.

Anne Grete Holmsgaard tilsluttede sig det, Svend Auken havde sagt,

at der også skulle være et fald i bruttoenergiforbruget, det havde man i Dan-

mark vist, at man kunne få, men på det område manglede man meget rundt

omkring. Derfor bad hun statsministeren om også at inddrage

kraft/varmeproduktionen. Der var et direktiv om det, sagde Anne Grete

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

123

Holmsgaard og opfordrede alle til at være opmærksomme på det, og hun ville

også gerne have, at regeringen forholdt sig til det i det, den skrev, for at få et

fald i energiforbruget. Hun troede, at man skulle være tidligt fremme på det

område, så det kunne begynde at gå op for resten af EU, hvor alvorlig situati-

onen var.

Anne Grete Holmsgaard sagde, at det ikke var noget hemmelighed, at

hun mente, der skulle stå, at mindst 25 pct. af energiforbruget i hele EU i 2025

skulle komme fra vedvarende energi, og at hun i hvert fald måtte sige, at som

man havde formuleret det her, hvor der stod, at det skulle være op til 25 pct. i

2025, syntes hun, det var et meget uklart scenarium

Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at hun ikke havde fået

svar på sit spørgsmål omkring det med transporten, og hun ville for det første

sige, at hun gik ud fra, at det var transport- og energiministerens formulering,

han havde læst op af, at Danmark gik ind for bindende normer for bilindustri-

en. Hun mente, at det måtte være det, der gjaldt. Men som hun nu havde hørt

transport- og energiministeren, ville man prøve med en aftale - sagde Anne

Grete Holmsgaard og tilføjede, at det kunne være, hun havde hørt forkert - og

at man så måtte se, hvad der skulle ske, hvis det ikke gik. Hun havde ikke

noget imod, at man prøvede at lave aftaler, men det skulle være med bindende

normer, som der stod. Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at da

Danmark i 1980erne kæmpede for at få indført katalysatornormer, var det

lykkedes at få dem med i resten af den europæiske bilindustri. Ellers var den

også blevet undermineret af japansk bilindustri, som var meget langt fremme

på det område, faktisk havde der været mulighed for, at der kun blev japanske

og kinesiske biler tilbage på markedet, sagde Anne Grete Holmsgaard. I New

York Times havde der sidste efterår stået, at amerikanerne havde sagt, at de

var bange for det røde Kina, men at de nu sagde, at de var bange for det grøn-

ne Kina, der speedede den proces op, og hvis europæisk bilindustri ikke også

trådte på speederen, blev det en afviklingsstrategi og ikke en overlevelsesstra-

tegi, man kørte ind i, tilføjede hun.

Anne Grete Holmsgaard gjorde opmærksom på, at hun heller ikke

havde fået svar på sit spørgsmål, om man ville lave en analyse af, hvor meget

tættere man ville være kommet på de målsætninger, der lå, hvis alt dette her

kom til at gælde for alle EU-lande, om det ville reducere CO2-udslippet med

15-30 pct. inden 2020, som der stod i Det Europæiske Råds vedtagelse fra

foråret 2005. Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun syntes, at man skulle

opfordre Kommissionen til at lave en sådan analyse, det kunne også være,

tilføjede hun.

Per Clausen

tog udgangspunkt i det, som han syntes var vigtigt, at

hvis man gik til energipolitikken ud fra den præmis, at hensigten var at sikre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

124

miljøet, så syntes han, at det var mere konstruktivt end, hvis hensigten var at

skabe bedre velfærd. Han mente faktisk, at det spillede en rolle i forhold til,

hvad det var for elementer, man lagde vægt på.

Per Clausen sagde, at han troede på bindende målsætninger, som rakte

ud over 2008, og at han ikke helt forstod det med at sige, at der var tvivl om,

hvorvidt det var teknologisk muligt i 2025. De havde faktisk i Energiudvalget

brugt tid på at drøfte de teknologiske muligheder, og han vidste, at det var

muligt med udgangspunkt i de danske erfaringer, og regeringen sagde jo selv,

at vi fra dansk side skulle henvist til de erfaringer og bruge dem som argu-

ment, sagde Per Clausen.

Per Clausen erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard i, at hvis

man brugte den formulering, at det ikke kunne blive mere end 25 pct. i 2025,

havde man lagt et loft ind, men hvis man kunne gå højere op, starte på at op-

fylde yderligere mål, syntes han da, at det ville være dejligt.

Hvis dette med at indgå aftaler med bilindustrien skulle forstås sådan,

at man gerne ville snakke med folk først, og hvis det kunne gøre tingene

nemmere, så var det i orden, men hvis det var sådan, at det, der stod om afta-

ler om regulering, i virkeligheden ikke var en regulering, så forsvandt Per

Clausens støtte til det.

Når man snakkede transport, syntes Per Clausen, at statsministeren

skulle benytte lejligheden til at gentage nogle af de ting, som transport- og

energiministeren netop havde sagt i EU om nødvendigheden af at omlægge

transporten til mere energieffektiv transport. Det syntes han var vigtigt.

Per Clausen sagde, at han ikke kunne forstår, hvorfor der ikke kunne

tages udgangspunkt i, at vi ville have reduceret energiforbruget, og henvises

til de danske erfaringer på det område, hvor vi havde reduceret det inden for

transportsektoren, men alligevel havde været i stand til at holde på kunderne.

Per Clausen syntes også, at det Anne Grete Holmsgaard havde nævnt

omkring markedsforholdene, og som havde været drøftet i Energiudvalget og

Europaudvalget, var vigtigt, og også at det var godt, at transport- og energimi-

nisteren havde sagt, at markedet skal presses til at fungere. Per Clausen tilfø-

jede, at han gerne deltog i en konstruktiv debat om, hvordan man kom frem til

at få det til at fungere.

Men der var et andet spørgsmål, Per Clausen syntes, man burde inte-

ressere sig for i EU, og det var, om man ikke løb en stor risiko for, at det blev

både statsmonopoler og monopoler, som havde kapital, og at man måske fik

reduceret antallet af aktører.

Helle Sjelle

sagde, at hun først og fremmest syntes, det var vigtigt at

slå fast, at der ikke skulle være tvivl om, at det var en god idé at lave bindende

målsætninger på EU-plan på dette område.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

125

Men, sagde Helle Sjelle, hun havde taget ordet fordi, hun ville være

sikker på, at hun havde forstået svaret på sit andet spørgsmål korrekt. Hvis

regeringen simpelt hen forventede, at det danske udspil var det bedste og det

mest ambitiøse udspil, der ville blive fremlagt i EU-kredsen på dette område,

syntes hun, det ville være glimrende.

Formanden

sagde, at hun ville give ordet til de to, der havde bedt om

det, og at Europaudvalgsmødet, hvis medlemmerne talte forholdsmæssigt lige

så længe om de følgende punkter på dagsordenen, som de have talt om de 2

første, ville komme til at vare 7 timer, da der var 7 punkter på dagsordenen.

Formanden tilføjede, at man jo kunne sige meget om det udspil, som Danmark

ville fremlægge, men at det meste af det var sagt. Med de ord gav formanden

ordet til finansministeren.

Finansministeren

sagde, at han mente, at alle frydede sig over udspil-

let.

Til Svend Auken sagde finansministeren, at dette var en proces, der

var i bevægelse, og at han ikke håbede, at nogen mente, at dette her rent poli-

tisk ikke var dækkende for den danske holdning.,

Man bevægede sig i verden, sagde finansministeren og tilføjede, at

han syntes, det var et meget afgørende spørgsmål, om man ændrede sigtet,

fordi man ville gøre noget godt for mennesker eller gøre noget dårligt for

mennesker. Finansministeren havde altid villet gøre noget godt for mennesker,

tilføjede han.

Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken,

at der ville være en følgeskrivelse, og at hans opfordring til statsministeren

ville være, at ønsket om, at man foretog de nævnte analyser af, hvad det ville

betyde for energiforbruget, og hvad det ville betyde for CO2-udslippet, hvis

de målsætninger, Danmark havde, blev vedtaget og gennemført. Det var ikke

nyt, sagde finansministeren, men tilføjede, at han nok skulle spørge, om vi

ikke kunne få dem.

Finansministeren tilføjede, at han mente, at det var fair at sige, at alt

dette her lå indenfor sigtet om at forsøge at skabe bedre vilkår for mennesker

og hermed velfærd, og at han håbede, at regeringen på grund af det, man hav-

de oplevet, også kunne sige, at den arbejdede for mere velfærd, at det var det,

den arbejdede for, selv om nogle mente noget andet, og at der herunder også

lå, at den ønskede at skabe arbejdspladser og beskæftigelse og ikke at nedlæg-

ge arbejdspladser. Det ville finansministeren også gerne have lov til at sige, at

han håbede, man kunne være enig i.

Finansministeren takkede for de tilkendegivelser, der var kommet, han

syntes, det havde været en god oplevelse, og det var hans opfattelse, at det,

der var lagt frem her, var et meget godt grundlag at arbejde videre på.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

126

Transport- og energiministeren

sagde, at der var svaret på meget af

det, Svend Auken og Anne Grete Holmsgaard blev ved med at gentage, at der

skulle være et fald i energiforbruget, og han tilføjede, at det da ville være

dejligt hvis der kunne blive på lang sigt et fald. Men det forventede han ikke,

han syntes, det ville være fantastisk, hvis man kunne nå det, der stod i oplæg-

get, og det troede han endda, ville blive svært nok.

Bindende normer på transportområdet, syntes han var udtryk for, at

der var en regulering, som der stod her, og at det var meget tilfredsstillende.

Til Helle Sjelle, der havde spurgt, om der ville komme noget, der var

mere ambitiøst end vores udspil, sagde transport- og energiministeren, at det

troede han med sikkerhed at kunne sige, at det ville der ikke. Han troede, at

fokus ville være omkring vores udspil, det var det, Danmark ønskede, vi øn-

skede at være foregangsland på området. Men skulle der være nogen, der

overrulede os, ville det kun være godt, for så kunne alle måske komme op på

et højere niveau.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

127

Punkt 4. Samråd med transport- og energiministeren

om samrådsspørgsmål A på KOM (2006) 0105

(Regeringens høringssvar på grønbog om

energipolitik)

KOM (2006) 0105

KOM (2006) 0105 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2006) 0105 – bilag 5 (EUU's høringssvar til Kommissionen om grønbogen)

Samrådsspørgsmål A havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens svar på EU-Kommissionens grøn-

bog om EU-energipolitik, samt hvordan regeringen har inddraget høringssva-

ret om grønbogen fra Folketingets Europaudvalg og Energipolitiske Udvalg,

således at der fastholdes ”konkrete, ambitiøse mål for VE generelt og politik-

ker, der kan sikre, at tempoet i udbygningen øges markant”, samt at der indfø-

res bindende mål for energibesparelser.”

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet, idet han indledningsvis sagde,

hvad han ikke havde fået lejlighed til under det forrige punkt på dagsordenen,

nemlig at han ikke syntes, det udspil, regeringen var kommet med, var til-

fredsstillende.

Samrådsspørgsmålet faldt i forlængelse af den diskussion, man havde

haft under det foregående punkt på dagsordenen, idet realiteten efter Per Clau-

sens opfattelse var den, at det udspil, regeringen kom med, ikke på alle områ-

der tilgodeser det høringssvar, der er kommet fra Energiudvalget og Euro-

paudvalget.

Transport- og energiministeren:

Jeg må sige til formanden, at selv om vi har

haft en lang diskussion om regeringens udspil under det forrige punkt på

dagsordenen, vil jeg holde en tale, hvor jeg prøver at komme hele vejen rundt

om det, der er spurgt om.

Jeg vil gerne starte med at henvise til den redegørelse, som finansmi-

nisteren og jeg netop har givet om energiindspillet.

Det svar, vi sender til EU, baserer sig på den brede politiske aftale,

som vi netop har indgået med EU-forligspartierne Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

I aftalen skriver vi, at Danmark vil foreslå EU en bindende energispa-

remålsætning på 1,15 % årligt, inklusive transport. Det sker med henblik på at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

128

reducere afhængigheden af import af energi og samtidig opfylde miljømålene.

Jeg mener, at det ligger godt i tråd med Europaudvalget og Energipolitisk

Udvalgs høringssvar om bindende mål for energibesparelser.

Vedrørende vedvarende energi foreslår vi en målsætning om 15 pct.

vedvarende energi af hele energiforbruget i 2015, og vi skriver samtidig, at

Danmark foretrækker bindende mål under fuld respekt for det enkelte med-

lemslands muligheder.

Derudover skriver vi, at der inden 2015 skal træffes beslutning om en

ny målsætning for 2025 på mindst 20 pct. og op til 25 pct. afhængig af den

teknologiske udvikling.

Også for vedvarende energi mener jeg derfor, at vi er på linje med

udvalgenes høringssvar om konkrete, ambitiøse mål. Man kan vist ikke sige

andet.

Jeg vil også lige nævne, at vi i indspillet skriver, at midlerne til forsk-

ning og udvikling af vedvarende energi og energieffektivisering i EU skal

fordobles.

Endelig skriver vi også – ligesom i udvalgenes høringssvar – at Kom-

missionen bør fremlægge planer for udbygning af el- og gasnettene og for

havvindmølleparker.

Alt i alt synes jeg, at det er et rigtig godt indspil, vi har lavet. Teksten

er jo et resultat af en række drøftelser, men det er min opfattelse, at den i det

store hele flugter ganske godt med Europaudvalgets og Energipolitisk Udvalgs

høringssvar.

Per Clausen

kunne håbe på, at høringssvaret fra Energiudvalget og

Europaudvalget havde været til inspiration for regeringen. Han ville drage

nogle ting frem fra høringssvaret, som han håbede ville kunne blive inddraget

i det videre arbejde.

I det afsnit, der handler om liberaliseringer, lægges der op til, at der er

behov for at gennemføre en analyse af den måde, markedet fungerer på.

Han ville gerne være helt sikker på, at når man i høringssvaret fra

Energiudvalget og Europaudvalget skriver, at man konstaterer, at frivillige

aftaler med bilindustrien har vist sig ikke at være tilstrækkelige, har det ført

til, at det nu er regeringens politik, at det afgørende er, at der kommer binden-

de mål i forhold til bilindustrien meget hurtigt, og at det arbejder den for.

Transport- og energiministeren

henviste til de svar, finansministeren

og han selv var kommet med under det forrige punkt på dagsordenen, og poin-

terede, at man i papiret skriver: ”EU bør gennem ambitiøse aftaler med bilin-

dustrien” – det er en venlig henstilling – ”og direkte regulering m.v. fastsætte

minimumskrav til nye person- og varebilers energieffektivitet” Han syntes, det

var godt, og han kunne ikke finde en formulering, som var skrappere og mere

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

129

bindende. Han gjorde opmærksom på, at det er ufatteligt langt at gå, for det er

et indgreb over for en hel industri.

Per Clausen

var klar over, at man havde haft debatten under det tidli-

gere punkt på dagsordenen, og han var med på, at transport- og energiministe-

ren i en vis udstrækning kunne henvise til tidligere svar, men han ville gerne

vide, om han kunne forstå det, der blev sagt fra finansministerens side, på den

måde, at de formuleringer, der var omkring liberalisering, er noget, man fak-

tisk har tænkt sig at arbejde på og måske tage konkrete initiativer til.

Per Clausen gjorde opmærksom på, at regeringen jo skulle afgive et

svar på grønbogen, selv om man nu forsøgte at flytte sagen op i et andet fo-

rum, idet man ville rejse den over for stats- og regeringscheferne.

Transport- og energiministeren

kunne helt bekræfte det, finansmini-

steren havde sagt.

Formanden

takkede for den hurtige ekspedition af samrådsspørgsmå-

let.

Europaudvalgsmødet blev suspenderet i 10 minutter til kl. 13.00

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

130

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2758 (landbrug og fiskeri) den

24.-25. oktober 2006

Dagsordenspunkterne 14 og 15 blev forelagt af familie- og forbrugerministe-

ren

Dagsordenspunkterne 1-13 blev forelagt af fødevareministeren

Dagsordenpunkt 16 blev forelagt af miljøministeren

Fødevareministeren:

Om dagsordenen kan jeg sige, at jeg forelægger punk-

terne 3, 5 og 6 om henholdsvis energiafgrøder, frivillig graduering og

TAC/kvoter for Østersøen til forhandlingsoplæg. Resten af punkterne er til

orientering.

1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet: ”Mod en bæredygtig Europæisk vinsektor”

– Drøftelse

KOM (2006) 0319

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 4)

KOM (2006) 0319 – bilag 1 (grundnotat af 11/7-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1823 (senest behandlet i EUU 15/9-06)

Fødevareministeren:

Efter drøftelsen på rådsmødet i september er det klart,

at der er en udpræget præference blandt medlemsstaterne for reformmodel 2 –

den grundlæggende reform. Blandt producentlandene blev der endvidere

navnlig lagt vægt på, at midlerne skulle forbeholdes vinsektoren i form af

nationale konvolutter og uden landdistriktsforordningens afgrænsninger.

På rådsmødet i oktober forventer jeg, at der er tale om den sidste drøf-

telse af vinmeddelelsen, inden Kommissionen formelt fremlægger sit egentli-

ge forslag til reform engang i foråret 2007.

Drøftelsen på rådsmødet forventes denne gang at være fokuseret på

reglerne om geografiske betegnelser, mærkning m.v. I relation hertil er det

dansk holdning, at vinordningen skal bringes i overensstemmelse med WTO-

reglerne, og at mærkningsordningen skal underlægges de generelle mærk-

ningsbestemmelser.

Det er endvidere dansk holdning, at en reform af vinsektoren bør fo-

kusere på en markedsorientering og liberalisering, at det kommende forslag

som minimum er budgetneutralt, samt at den kommende reform indebærer en

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

131

mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet.

Jeg forventer, at Rådet vil tage meddelelsen til efterretning.

Udg.

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne

(EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006

vedrørende banansektoren

Præsentation og drøftelse

KOM (2006) 0489

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Fødevareministeren:

Punktet er udgået, idet det ikke er på dagsordenen for

det kommende rådsmøde. Jeg kommer i stedet ind på forslaget under ”siden

sidst”.

3. Kommissionens rapport til Rådet om evalueringen af

ordningen for støtte til energiafgrøder og forslag til Rådets

forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, samt

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Drøftelse (og eventuel vedtagelse på et kommende rådsmøde)

KOM (2006) 0500

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 12)

KOM (2006) 0500 – bilag 1 (grundnotat af 10/10-06)

Fødevareministeren:

Punktet er ikke på dagsordenen for det kommende

rådsmøde her i oktober. Min forelæggelse i dag er derfor en tidlig forelæggel-

se. Det er en udvikling, som I selv har været til at indføre i den nye beretning.

Det synes jeg er en meget god idé.

Punktet er todelt. Dels vedrører det en rapport om vurdering af ord-

ningen for støtte til energiafgrøder, og dels vedrører det et forslag til en række

ændringer af forordningen om enkeltbetalingsordningen og landdistriktsfor-

ordningen med henblik på forenkling.

Helt overordnet vedrører punktet en ligestilling mellem de nye og de

gamle medlemsstater, idet det foreslås, at ordningen med den særlige støtte til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

132

energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i alle de nye medlemssta-

ter. Som følge heraf forhøjes det maksimale støtteberettigede areal fra 1,5

mio. ha. til 2 mio. ha.

Derudover får medlemsstaterne mulighed for at yde national støtte på

op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige energi-

afgrøder.

Hvad der er særligt vigtigt for de nye medlemsstater er, at Kommissi-

onen foreslår, at de nye medlemsstater, der i dag anvender den generelle are-

albetalingsordning – SAPS-ordningen – får mulighed for at fortsætte med

ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008. Den nuværende undtagel-

se for anvendelse af cross-compliance forlænges dog ikke udover 2008.

SAPS-ordningen er en stærkt forenklet ordning for direkte støtte,

hvorved faste flat-rate beløb betales pr. ha landbrugsareal, uanset hvad der

dyrkes på jorden. Det må siges i høj grad at være en forenklet ordning.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side i for-

bindelse med behandlingen af rapporten vil tage rapporten til efterretning.

Vedrørende forslaget til ændring af rådsforordningerne kan regeringen

støtte forslaget, idet man arbejder for, at indsatsen skal være omkostningsef-

fektiv, og arbejder imod introduktionen af et nationalt støtteelement i ordnin-

gen.

Per Clausen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi der er tale

om en forfejlet støtteordning.

Jens Peter Vernersen

sagde, at som han havde læst forslaget, betyder

det ikke noget i forhold til Danmark, men kun i forhold til de nye medlems-

lande. Det ville han gerne have bekræftet.

Fødevareministeren havde sagt, at regeringen ville arbejde for, at

indsatsen blev omkostningseffektiv. Jens Peter Vernersen ville gerne vide,

hvad det betød i denne sammenhæng.

Anne Grete Holmsgaard

kunne ikke være med til at udvide støtte-

ordningen til de nye lande. Hun henviste til, at der i notatet står – udover at

der er sket vækst i de arealer, ordningen vedrører – ”Herudover observeres

også et øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte”.

Hun sagde, at for en gangs skyld var hun enig i det, Dansk Industri skriver, at

det var bedre at give landmændene en anden form for støtte.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at specielt de nye medlemslande

har temmelig mange restprodukter som hø eller halm, som godt kunne anven-

des i en produktion af energi, uden at man skal give tilskud til at dyrke energi-

afgrøder, som typisk vil være noget andet. Hun betegnede det som meget

kedeligt, at man vil udvide denne støtteordning.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

133

Ole Glahn

betegnede det som væsentligt ikke kun at se på landbrugs-

vinklen, men også at se på energieffekten. Han kunne dog støtte, at ordningen

også kommer til at gælde i de nye medlemslande, og at de kunne fortsætte

med deres SAPS-ordning.

Jens Kirk

kunne tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg og støt-

tede specielt alle forenklinger.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen, at han forstod, at regerin-

gen ikke kunne blive enig med Enhedslisten om punkt 3.

Fødevareministeren svarede Jens Peter Vernersen, at når han talte om,

at støtten skulle være omkostningseffektiv, var der tale om en generel formu-

lering, som ikke kun gjaldt i forhold til det foreliggende forslag.

Fødevareministeren forstod, at Anne Grete Holmsgaard var imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, men pointerede, at forslaget drejer sig om at stille

gamle og nye medlemslande ens, derved at de nye medlemslande nu også kan

få støtte. En egentlig reduktion af ordningen vil først komme i forbindelse

med sundhedstjekket i 2008.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hun ikke var imod, at de nye lande

fik de samme regler som de gamle, men hun var bare imod støtten som sådan,

og derfor var man også imod at udvide ordningen. Hun pegede på, at i stedet

for at bruge mange penge på at udvide denne ordning burde man hellere give

pengene til at stimulere de nye lande til at udnytte de restprodukter, de havde.

I den forbindelse pegede hun på, at de nye lande har meget store græsarealer.

Dem skulle man nødigt pløje op for at få støtte til at plante energiafgrøder.

Jens Peter Vernersen

præciserede, at den eneste grund til, at social-

demokraterne siger ok, er, at det mener, de nye lande skal stilles lige med de

gamle.

Fødevareministeren

var klar over, at Anne Grete Holmsgaard hellere

ville bruge pengene til noget andet, men det er noget, som kommer senere.

4. Forslag til Rådets forordning

a) om økologisk produktion og mærkning af økologiske

produkter

b) ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk

produktionsmetode for landbrugsprodukter og om

angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

Drøftelse

KOM (2005) 0671

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 17)

KOM (2005) 0671 – bilag 2 (grundnotat af 21/2-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

134

(05) side 1273 (senest behandlet i EUU 19/5-06)

Fødevareministeren:

Efter den sidste drøftelse af forslaget på rådsmødet i

maj i år er forslaget blevet yderligere gennemgået på teknisk niveau. De for-

hold, der særligt har været drøftet, er rammerne for regional fleksibilitet,

GMO, mærkning, anprisning, obligatorisk brug af EU's økologilogo, import-

bestemmelserne samt komitologireglerne.

Vi forventer, at Kommissionen på den baggrund vil fremsætte et revi-

deret forslag inden rådsmødet, der vil være genstand for en første drøftelse på

rådsmødet.

Vi vil få lejlighed til at vende tilbage til forslaget på kommende møder

i udvalget.

På rådsmødet i oktober vil vi fra dansk side navnlig arbejde for,

at reglerne ikke medfører ekstra byrder for erhverv og myndigheder,

at det er op til de enkelte medlemsstater, hvorledes man vil finansiere

kontrollen,

at Kommissionen fortsat skal bistås af en forskriftskomité,

at kontrollen bør være risikobaseret og ikke svækkes, herunder at der

fortsat kræves et årligt kontrolbesøg,

at forbudet mod anvendelse af GMO i økologisk produktion viderefø-

res og præciseres,

at storkøkkener kan reklamere med brugen af økologiske råvarer,

at det skal være muligt at indføre strengere nationale regler for statsli-

ge kontrolorganer i samme omfang som for private kontrolorganer, så

længe det ikke hindrer produkternes frie bevægelighed,

at barriererne for samhandel reduceres, herunder at EU-logo gøres

obligatorisk,

at interessentinddragelsen bliver styrket på EU-niveau, og

10.

at fleksibiliteten i regeldannelsen forvaltes strengt og gerne tidsbe-

grænset.

Ole Glahn

sagde, at Det Radikale Venstre lægger meget stor vægt på,

at der ikke bliver mulighed for, at noget land kan slække på kravene til økolo-

gi, idet han pegede på, at økologiens udvikling er afhængig af, at der er en

fælles troværdighed. Det må ikke være nemmere for noget land at få en øko-

logibetegnelse.

Helle Sjelle

betegnede det som vigtigt og godt, at forbrugerne har

mulighed for at købe økologiske varer. Hun var klar over, at der lægges op til

en generel forbedring, men ville gerne vide, om det var sådan, at der ikke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

135

længere skulle være mulighed for at fastsætte strengere nationale krav. Hun

spurgte, om fødevareministeren vurderede, at det ville blive et problem for

Danmark.

Hun ville gerne vide, hvad det indebar, at Kommissionen fik mulighed

for at dispensere fra reglerne.

Fødevareministeren

glædede sig over Helle Sjelles indlæg, idet han

var klar over, at økologi altid havde været et område, hun interesserede sig

meget for. Han svarede på hendes spørgsmål, at med den nye økologiforord-

ning fastlægges der en række overordnede principper, og de lægges op til, at

der ikke vil blive behov for at fastsætte strengere nationale regler. De enkelte

medlemslande må ikke lægge hindringer i vejen for varerne frie bevægelig-

hed. Fødevareministeren tilføjede, at forordningen ikke forhindrede, at private

kontrolorganer fastsatte strengere regler på deres eget område, og vi arbejder

meget på, at de statslige kontrolmyndigheder får den samme mulighed for at

fastsætte strengere regler.

Ole Glahn

spurgte, hvordan fødevareministeren forholder sig til dette

med, at man ud fra forskellige geografiske og udviklingsmæssige forhold og

lignende kan sætte forskellige grænser for, hvad der er økologi. Det var han

meget betænkelig ved. Han ville betegne det som noget nær en katastrofe for

økologien, hvis der blev usikkerhed om, hvad økologi er. Derfor måtte man

sammen sætte nogle regler op for det.

Ole Glahn tilføjede, at det samme gælder for kontrol. I den forbindelse

tilsluttede han sig det, fødevareministeren sagde om, at det er vigtigt, at vi fra

nationalstatens side har mulighed for at udøve en skrap kontrol, og at der

fortsat må være et årligt kontrolbesøg. Det er meget afgørende for Det Radika-

le Venstre.

Fødevareministeren

svarede Ole Glahn, at vi i Danmark også somme

tider har brug for fleksibilitet. F.eks. vil vi gerne ud fra dyrevelfærdsmæssige

betragtninger have mulighed for at anvende syntetiske vitaminer til økologi-

ske drøvtyggere, for ellers får de på vore breddegrader en række mangelsyg-

domme. Fødevareministeren tilføjede, at man ville vende tilbage til det, når

han på et tidspunkt forelagde forhandlingsoplæg om sagen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

136

5. Forslag til Rådets forordning om regler for frivillig

graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om

ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0241

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 27)

KOM (2006) 0241 – bilag 2 (grundnotat af 30/6-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1751 (senest behandlet i EUU 14/7-06)

Fødevareministeren:

Dette punkt er heller ikke på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde. Min forelæggelse i dag er derfor et udtryk for, at regeringen

ønsker et tidligt forhandlingsoplæg, der kan danne grundlag for de kommende

forhandlinger i EU-regi om forslaget. Det er ret vigtigt, at vi kan deltage nu i

den debat.

Efter præsentation og drøftelsen på rådsmødet i juli er det klart, at

forslaget støttes af en del medlemslande. En del lande ønsker dog mere fleksi-

bilitet i ordningen, og fra visse landes side – herunder Danmark – er det un-

derstreget, at forslaget i højere grad bør afspejle beslutningen fra DER i de-

cember 2005. Kommissionen har tilkendegivet, at den vil overveje en revisi-

onsklausul i forbindelse med det generelle ”sundhedstjek”, som de kalder det,

i 2008/2009 for at imødekomme medlemsstaternes ønske om mere fleksibili-

tet.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side kan

tilslutte sig forslaget, idet man vil arbejde for,

at forslaget i sin endelige form i så høj grad som muligt respekterer

DER-konklusionerne,

at det sikres, at frivillig graduering ikke skaber luft under udgiftsloftet

til nye landbrugsudgifter,

at det sikres, at anvendelsen af frivillig graduering ikke påvirker be-

stemmelserne om budgetdiciplin,

at man undgår konkurrenceforvridning mellem de europæiske land-

mænd som følge af den øgede landdistriktsstøtte i visse lande, herun-

der arbejder for at muligheden for supplerende national medfinansie-

ring udgår, og at der ikke skal være en undtagelse for de første 5.000

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

137

euro i støtte pr. landmand,

at reglerne bliver så fleksible som muligt, herunder at reglen om med-

delelse af eventuelle årlige procentsatser én gang for alle ændres til en

årlig meddelelse, og at det bliver muligt både at hæve og sænke pro-

centsatserne.

Per Clausen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Jens Peter Vernersen

betegnede det som helt afgørende, at fødeva-

reministeren tilkendegiver, at man må have mulighed for at tage sagen op

igen, så det ikke er låst fast og kører for en ny 7-årig periode.

Hvad mener fødevareministeren med, at der ikke må være en konkur-

renceforvridning i forhold til de øvrige lande?

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hvis regeringen går ind for, at vi

skal fastholde modulationen, som den er, ville hun gå imod forhandlingsop-

lægget, idet hun mente, vi skulle kunne tage sagen op igen.

Ole Glahn

forstod, at regeringen vil arbejde for, at der bliver mulig-

hed for at tage sagen op i forbindelse med Kommissionens forslag om et så-

kaldt sundhedstjek, og ville gerne vide, hvad der ligger i dette sundhedstjek.

Han mente ikke, man skulle binde sig til en periode på 7 år.

Jens Kirk

var glad for det, fødevareministeren havde sagt om frivillig

modulation.

I anledning af det, Jens Peter Vernersen havde sagt om det konkurren-

ceforvridende, sagde Jens Kirk, at det var første gang, man havde hørt det fra

andre partier.

Jens Kirk henviste til, at forordninger plejer at gælde for alle lande.

Han gjorde opmærksom på, at i Venstre så man meget hellere, at EU arbejdede

på i fællesskab at få al støtte reduceret f.eks. med 50 pct. over de næste 10 år.

Fødevareministeren svarede

Jens Peter Vernersen, at hvis spørgsmå-

let gik på, om regeringen ville arbejde for, at forslaget ikke skal gælde for 7

år, men at sagen skal kunne tages op igen og ordningen gøres mere fleksibel,

så er svaret helt klart ja. Han håbede og troede, at man fik en revisionsklausul,

der handlede om 2008-2009 i forbindelse med det nævnte sundhedstjek. Fø-

devareministeren betegnede det som underligt, at man skulle beslutte sig for 7

år, idet ingen vidste, hvordan situationen ville udvikle sig. Men han ville ikke

hænges op på, at Kommissionen også ville imødekomme det danske ønske.

Fødevareministeren bekræftede i svaret til Ole Glahn, at regeringen

ville forsøge at få ordningen revideret i forbindelse med sundhedstjekket i

2008.

Anne Grete Holmsgaard

betegnede det som sympatisk, at fødevare-

ministeren ville arbejde for, at ordningen kunne tages op igen, men det var

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

138

bare ikke tilstrækkeligt. Hvis fødevareministeren ikke kunne komme igennem

med det, måtte SF gå imod.

Jens Peter Vernersen

lagde afgørende vægt på, at det ikke bliver en

aftale, der binder os for 7 år fremover. Derfor må fødevareministeren komme

tilbage med et resultat på det område. Det var der mulighed for, idet det ser ud

til, at ministeren ikke står alene med sit synspunkt. Jens Peter Vernersen be-

tegnede det som helt uacceptabelt, at man bliver bundet i så mange år.

Da ministeren ikke havde kommenteret Jens Kirks bemærkninger om

det, socialdemokraterne havde sagt om konkurrenceevne, gjorde Jens Peter

Vernersen opmærksom på, at han blot havde citeret det papir, man havde fået

udleveret, og spurgt, hvad ministeren mente med det.

Ole Glahn

ville gerne understrege meget kraftigt, at det også er afgø-

rende for Det Radikale Venstre, at der bliver mulighed for at tage ordningen

op igen, inden der er gået 7 år.

Fødevareministeren

gentog, at regeringen ville arbejde for, at ord-

ningen blev taget op til revision, inden der var gået 7 år, men deri lå ikke, at

hvis det ikke blev imødekommet, ville vi gå imod forslaget, som jo indeholde

de regler, vi skal bruge i hele ordningen. Vi vil ikke blokere for ordningen.

Men fødevareministeren håbede, man kunne komme tilbage med et resultat,

for som Jens Peter Vernersen sagde, er der mange lande, der deler vores hold-

ning.

Svend Auken

sagde i forbindelse med samrådet med miljøministeren,

at miljøministeren ikke havde nævnt frivillig graduering, som der havde været

en stor debat om dagen før i Folketinget. Svend Auken pegede på, at det lige

så meget berørte miljøministeren, som det berørte fødevareministeren. Man

kan nå op på 20 pct. af de beløb, der er under landbrugsordningen, så der

virkelig satses på naturen. Han ville gerne vide, om miljøministeren gjorde en

indsats for, at Danmark kan indtage en positiv holdning, idet han pegede på, at

det drejer sig om helt op til 1,4 mia. kr. Svend Auken henviste til, at miljømi-

nisteren var god til at sætte folk på plads og åbne deres øjne, og spurgte, om

hun også kunne sætte fødevareministeren på plads og åbne hans øjne og vende

hans sind til en ny model.

Ole Glahn

spurgte i forbindelse med samrådet med miljøministeren

med hensyn til landdistriktforordningen, om miljøministeren syntes, det var en

god idé, at man får mulighed for at ændre på det, og at man ikke skal binde sig

for en 7-årig periode nu.

Miljøministeren

sagde i svaret til Svend Auken, at regeringen har lagt

til grund, at hovedparten af landdistriktstøtten går til natur og miljø. Hertil

hjælper den nye teknologi i landbruget. Hun gjorde opmærksom på, at på

grund af CAP-reformen er der også nogle af satserne i støtteordningerne, som

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

139

man kunne regulere på. Hun tilføjede, at det var vigtigt for hende, at der var et

incitament for landbruget til at udtage arealer.

Miljøministeren svarede Ole Glahn, at vi ikke vil være bundet frem til

2013.

I forbindelse med formandens konklusioner ved slutningen af mødet udspandt

der sig en længere diskussion om, hvorvidt Socialdemokraterne og Det Radi-

kale Venstre gik imod regeringens forhandlingsoplæg. Til sidst sagde

fødeva-

reministeren,

at han som nævnt ville arbejde for, at ordningen kunne tages op

til revision, inden der var gået 7 år, men han kunne ikke forpligte sig til, at

dette blev imødekommet, og vi ville under alle omstændigheder ikke gå imod

Kommissionens forslag. Så gik Socialdemokraterne imod, sagde

Jens Peter

Vernersen.

6. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2007 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

Østersøen

Politisk enighed

KOM (2006) 0485

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 30)

Fødevareministeren:

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt

betingelserne for fiskeriet i Østersøen for 2007.

Fremsættelsen af forslaget nu skal ses som led i den nye front-loading

strategi. Ved at behandle forslaget nu får erhvervet længere tid til at tilpasse

sig de regler, der skal gælde fra 1. januar 2007.

Jeg skal måske for en ordens skyld minde om, at den periode, vi gerne

vil forlænge den nuværende ordning for, er den, der er fra lillejuleaften eller

dagen før og frem til den 1. januar. Den bliver bare en lille smule længere. Jeg

beder om forståelse for, at det er godt nok.

Det første element i forslaget er de foreslåede TAC og kvoter vedrø-

rende torsk, sild, brisling, laks og rødspætte.

For torsken foreslås en reduktion på 15 pct. for den vestlige og østlige

del af Østersøen. Også for laks forslås en reduktion på 20 pct. i forhold til

2006.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

140

For sild foreslås der derimod en forhøjelse på 10,5 pct. for den vestli-

ge del og en stigning på 11,5 pct. for den centrale del af Østersøen. For bris-

ling foreslås en mindre stigning på 2 pct.

Endelig foreslås TAC/kvoterne for rødspætte uændrede.

Det andet element i forslaget er begrænsning af fiskeriindsatsen for

torsk. Her foreslår Kommissionen en videreførelse af systemet med fastsættel-

se af kalenderdage, hvor fiskeriet ikke må foregå, der blev vedtaget for 2006,

med en yderligere 10 pct. reduktion i antallet af kalenderdage åbent for fiskeri

for 2007.

Endelig er der det tredje element i forslaget, der vedrører de midlerti-

dige tekniske og kontrolmæssige foranstaltninger, hvor Kommissionen fore-

slår de tre lukkede områder videreført i 2007.

For så vidt angår fastsættelse af TAC’er har Danmark med støtte fra

flere medlemslande anbefalet en roll-over for torsk for både den østlige og

vestlige bestand samt for laks.

Hvad angår indsatsreguleringen har Danmark stillet forslag om et

mere fleksibelt system, der giver mulighed for at vælge en indsatsregulering

baseret på en kombination af en lukket periode på 1 måned i den vestlige

Østersø og 2 måneder i den østlige Østersø og havdage i den resterende perio-

de. Kommissionen har umiddelbart været positiv over for den del af ideen, der

handler om en reduktion af den lukkede periode til henholdsvis 1 måned i vest

og 2 måneder i øst, da det vil være en løsning på problemerne for de kystnære

fartøjer, frem for at indføre forskellige former for undtagelser, der bare van-

skeliggør kontrolindsatsen. Det har vi ikke behov for. Til gengæld er Kommis-

sionen afvisende over for havdageideen på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med indsatsen mod ulovligt fiskeri i den østlige del af

Østersøen vil jeg aktivt støtte, at der afholdes en konference om, hvordan vi

bekæmper ulovligt fiskeri i Østersøen. Jeg kan oplyse, at det regionale rådgi-

vende råd for Østersøen – Østersø RAC’en – snarest vil gå i gang med at plan-

lægge afholdelse af en sådan konference i foråret 2007. Jeg har tilkendegivet,

at jeg som minister i Danmark gerne vil stille mig til rådighed for afholdelse

af en sådan konference. Ethvert initiativ i den retning vil blive støttet fra min

side.

Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen i højere grad tager initiativ

til, hvordan man mere aktivt kan bekæmpe ulovligt fiskeri.

Jeg kan i øvrigt henvise til, at der foreligger et forslag om en flerårig

forvaltningsplan for torsk i Østersøen, som jeg kommer ind på under ”siden

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

141

sidst”.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side kan

tilslutte sig Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan vedta-

ges i Rådet med kvalificeret flertal, idet man lægger afgørende vægt på, at der

samlet set findes en balanceret løsning, hvori det indgår, at man vil arbejde

for:

at der kan findes en tilfredsstillende løsning for de kystnære fartøjer,

at TAC’erne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø samt laks

videreføres på det nuværende niveau,

at Kommissionen tager initiativ til mere aktivt at bekæmpe ulovligt og

urapporteret fiskeri, samt

at de statsfinansielle udgifter af forslaget vedrørende kontrolforan-

staltningerne for torsk ikke øges yderligere i forhold til 2006.

Det er altså noget, vi kommer tilbage til.

Per Clausen

gik imod regeringens forhandlingsoplæg ud fra det syns-

punkt, at den fiskeripolitik, EU fører, bør være til gavn for miljøet eller sikre

fiskerne ordentlige vilkår, og det gjorde det foreliggende forslag ikke.

Jens Peter Vernersen

syntes, der var mange problemer i Østersøen,

hvis de oplysninger, han havde fået, var rigtige, nemlig at Polen har en kvote

på 10.000 tons, men man fanger mellem 70.000 og 100.000 tons, og at man i

øvrigt ikke har fuld kontrol med, hvad der sker med det danske fiskeri, fordi

overvågningsordningen er ude af kraft. Det betegnede han som meget uhold-

bart.

Jens Peter Vernersen ville gerne vide, om regeringen mener, at man

skal køre uændret videre, og at man ikke engang vil lave den reduktion, som

Kommissionen foreslår. Er regeringen sikker på, at det er en bæredygtig hold-

ning, eller er det noget, man siger for at tækkes fiskerne? I øvrigt betegnede

han situationen for torskebestandene i Østersøen som dybt alvorlig.

Anne Grete Holmsgaard

hørte fødevareministeren sige, at man stort

set ville fortsætte som nu, blot sænke TAC’en for torsk lidt og hæve den lidt

for sild. Hun mente, torskebestanden var i en tilstand nu, hvor man burde

lukke, i hvert fald i den østlige del af Østersøen. Hun ville gerne have, at hen-

des børn også skulle kunne spise torsk. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at

det ikke er til at opdrive danske sild mere. Hun syntes, man skulle gå meget

mere radikalt til værks. Det kunne godt være, at firskerne syntes, det skal være

sådan nu, men Anne Grete Holmsgaard pegede på, at om kort tid er der ikke

flere torsk at fange.

Ole Glahn

sagde i forlængelse af Jens Peter Vernersens bemærknin-

ger, at han var rystet over at få oplysninger om, at der foregår ekstremt meget

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

142

ulovligt fiskeri i Østersøen.

Han spurgte, på hvilket grundlag man fastlægger torskekvoterne, og

hvordan man kommer frem til informationerne om, hvad der er bæredygtigt.

Han var meget betænkelig ved situationen i Østersøen.

Jens Kirk

støttede fødevareministeren. Han rejste spørgsmålet, hvor

langt man kan skære kvoten ned, idet han pegede på, at der snart ikke var

plads til bifangster mere. I stedet for at blive ved med at skære ned på kvoter-

ne skulle Kommissionen hellere begynde at tænke på mere selektivt fiskeri.

Fødevareministeren

måtte konstatere, at Enhedslisten ikke kunne

støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Han kunne ikke sige så meget om det polske fiskeri, selv om han nu

nok mente, at de nævnte tal for det ulovlige fiskeri var lige lovligt langt oppe.

Det er rigtigt, at man i rådgivningen fra ICES og fra Danmarks Fiskeriunder-

søgelser regner med, at der er et sortfiskeri eller et ulovligt fiskeri på 35-40

pct., hvilket fødevareministeren betegnede som smerteligt for dem, der over-

holder reglerne. Han ville ikke sige, at polakkerne hørte til dem, der fiskede

ulovligt, men han havde nu ikke hørt nogen, der sagde det modsatte.

Fødevareministeren sagde i svaret til Jens Peter Vernersen, at sidste år

var vi i en situation, hvor vi måske skulle have sat torskekvoten lidt op, men

vi har nogle regler, vi kører efter, som går ud på at sænke fiskeriindsatsen,

altså det antal dage fiskerne må være på havet. Fødevareministeren gjorde i

den forbindelse opmærksom på, at det blev sværere for dem, der fiskede ulov-

ligt, hvis de ikke måtte være så mange dage på havet. Fiskeriministeren er-

kendte, at det ikke havde hjulpet ret meget, men tilføjede, at hvis der var et

stort ulovligt fiskeri, var det ikke torskekvoten, der lagde en begrænsning på

fiskeriet.

Fødevareministeren svarede Jens Kirk, at i Nordsøen svarer det, man

må fange af torsk, stort set til bifangsterne, men i Østersøen er der tale om et

andet fiskeri. Han var enig i det, Jens Kirk havde sagt om et mere selektivt

fiskeri.

Fødevareministeren svarede Ole Glahn, at man fik sine oplysninger

om de bæredygtige bestande fra Danmarks Fiskeriundersøgelser og ICES,

men tilføjede, at der ikke var tale om en så præcis videnskab, at der ikke godt

kunne være forskellige opfattelser, også iblandt forskerne.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at hun havde mistet overblikket,

og ville gerne have fødevareministeren til at præcisere, hvor stramningerne i

forslaget egentlig var.

Jens Peter Vernersen

erkendte, at det var rigtigt, hvad ministeren

sagde om, at det ikke nyttede noget at sætte kvoterne for torskefiskeriet ned,

hvis det ulovlige fiskeri steg tilsvarende, men så var man nødt til at finde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

143

andre metoder til at reducere fiskeriet.

Han forstod, at man i øjeblikket ikke i særlig stort omfang gør brug af

de muligheder, der er for at støtte selektivt fiskeri.

Jens Peter Vernersen var ikke enig med Jens Kirk i, at det i Østersøen

kun er bifangster af torsk, der er tilbage.

Fødevareministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at Kommissio-

nen har foreslået en reduktion på 15 pct. for torsk i den østlige del af Østersø-

en, og det synes vi ikke er en god idé. Vi mener, man skal lave en roll-over.

Det vigtigste er at fortsætte den plan, vi følger år for år med at reducere fiske-

riindsatsen med 10 pct.

Fødevareministeren ville ikke blande sig i diskussionen om sild.

Han gjorde opmærksom på, at der er forskel på situationen i Østersøen

og i Nordsøen, idet TAC-en for torsk i Nordsøen stort set kun tillader bifang-

ster, mens der er et selvstændigt torskefiskeri i Østersøen.

I forbindelse med formandens konklusioner ved mødets slutning udspandt der

sig en længere diskussion om, hvorvidt Socialdemokraterne og Det Radikale

Venstre gik imod regeringens forhandlingsoplæg. Da

fødevareministeren

til

sidst sagde, at regeringen ikke går ind for Kommissionens forslag om at redu-

cere TAC-en for torsk i Østersøen, sagde

Jens Peter Vernersen,

at så gik

Socialdemokraterne imod dette forhandlingsoplæg, og

Anne Grete Holms-

gaard

sagde det samme for SF’s vedkommende.

7. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder

for 2007 - Principerklæring fra Europa-Kommissionen

Udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0499

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 34)

Fødevareministeren:

Punktet skal ses som led i en ny strategi for den årlige

beslutning om fiskerimuligheder for det følgende år. Strategien indbefatter, at

Kommissionen fremlægger en meddelelse, hvori den gør rede for, hvilke in-

tentioner den har med hensyn til sine forslag om fiskerimuligheder for 2007.

Jeg kan henvise til det oversendte notat.

Regeringen lægger op til, at man fra dansk side principielt støtter

Kommissionens meddelelse, idet man vil arbejde for:

at principper for fastsættelse af TAC’er og andre betingelser eller

begrænsninger for fiskeriet skal gælde generelt og så ensartet som mu-

ligt i den fælles fiskeripolitik,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

144

at der sikres en gradvis tilpasning af TAC’er og indsatsbegrænsning,

således at erhvervet kan tilpasse sig de ændrede fiskerimuligheder,

at der sker en korrektion af fiskerimulighederne i forhold til fremkom-

sten af ny viden, samt

at der for torsk i Nordsøen findes en afbalanceret løsning på grundlag

af den faktiske rådgivning og hensyn til nødvendige bifangster.

Også det punkt kommer vi tilbage til.

8. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskeriaftale for

2007

Drøftelse

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 39)

Fødevareministeren:

Rådet skal på det kommende rådsmøde drøfte de fore-

stående forhandlinger med Norge om en ny fiskeriaftale for 2007.

Danske fiskere har som bekendt en betydelig del af deres samlede år-

lige fangster i norsk zone, og Norge er det tredjeland, der har størst betydning

for dansk fiskeri.

Fra dansk side hilser vi drøftelsen velkommen, idet det som et led i

front-loading processen giver mulighed for at markere de danske interesser i

fiskeriaftalen med Norge. Vi vil gerne have en diskussion i god tid.

I den forbindelse vil vi fra dansk side fremføre de danske hovedsyns-

punkter, nemlig at man:

arbejder for at fastholde og eventuelt udbygge de eksisterende fiske-

rimuligheder for dansk fiskeri i den bilaterale aftale med Norge under

hensyntagen til den biologiske rådgivning,

arbejder for, at den bilaterale aftale træder i kraft den 1. januar 2007,

arbejder for indgåelsen af en kyststatsaftale for atlantoskandisk sild

gældende fra 2007, der tager højde for alle danske interesser.

9. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 104/2000 om den fælles markedsordning

for fiskerivarer og akvakulturprodukter

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0233

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 41)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

145

Fødevareministeren:

Sagerne under punkt 9 til 13 er uproblematiske. Jeg kan

derfor henvise til det oversendte notat. Jeg er naturligvis klar til at besvare

spørgsmål, hvis man har nogle.

10. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er

registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0433

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 43)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1278 FO (forhandlingsoplæg om den europæiske fiskerifond forelagt EUU

19/5-06)

(042) side 744 FO (forhandlingsoplæg om den europæiske fiskerifond forelagt EUU

17/6-05)

Fødevareministeren:

Se under pkt. 9.

11. Forslag til Rådets beslutning om indgåelse af en aftale i form

af brevveksling om midlertidig anvendelse af

Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske

Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien om

fiskeri i mauretanske fiskerizoner og protokollen, som

fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse,

som finder anvendelse fra den 1. august 2006 til den 31. juli

2008 og om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en

fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske

Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0505 og KOM (2006) 0506

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 45)

Fødevareministeren:

Se under pkt. 9.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

146

12. Forslag til Rådets forordning om tekniske

bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt

vandrende arter

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0100

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 49)

Fødevareministeren:

Se under pkt. 9.

13. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 379/2004 for så vidt angår forhøjelse af

toldkontingenterne for fiskerivarer for perioden 2004-2006.

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2006) 0544

Rådsmøde 2758 – bilag 2 (samlenotat side 51)

Fødevareministeren:

Se under pkt. 9.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

Politisk drøftelse/politisk enighed

KOM (2005) 0125

Rådsmøde 2758 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0125 – bilag 1 (grundnotat af 1/2-06)

KOM (2005) 0125 – spørgsmål 1 (henvendelse af 5/9-06 fra European Vodka Alliance)

KOM (2005) 0125 – svar på spørgsmål 1 (Ministerens kommentar til henvendelse fra

European Vodka Alliance)

Familie- og forbrugerministeren:

Dette forslag er til forhandlingsoplæg.

Forslaget blev fremsat i december 2005 med det formål at revidere og

sammenskrive allerede gældende regler på spiritusområdet.

Forslaget skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen.

Det forventes, at Europa-Parlamentet behandler forslaget på samlingen i janu-

ar 2007.

Med hensyn til en mere detaljeret gennemgang af forslaget tillader jeg

mig at henvise til det notat, udvalget har modtaget. Jeg vil koncentrere mig

om de dele af forslaget, der særligt har givet anledning til drøftelser i Rådet –

medmindre formanden beder om en længere udredning. (Munterhed).

Det drejer sig først og fremmest om definitionen af vodka, der i

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

147

Kommissionens forslag i store træk er identisk med den gældende definition.

Således stilles der ikke nogen særlige råvaremæssige krav til fremstillingen af

vodka, hvilket derimod er tilfældet for en række andre typer af spiritus. Dog

foreslår Kommissionen som noget nyt, at de anvendte råvarer skal anføres i

mærkningen af produktet.

Derudover stilles der forslag om ændring af procedureformen for så

vidt angår fremtidige ændringer af lovgivningen på området.

Således foreslår Kommissionen for det første, at definitionerne af de

forskellige spiritustyper fremover skal kunne ændres i en forvaltningskomité-

procedure. Sådanne ændringer forudsætter i dag ændring af Rådets og Parla-

mentets forordning via proceduren om fælles beslutningstagen.

Dernæst foreslår Kommissionen, at vedtagelse af gennemførelsesbe-

stemmelser, overgangsforanstaltninger samt fravigelser af forordningens be-

stemmelser i velbegrundede tilfælde overføres fra forskriftskomitéproceduren

til forvaltningskomitéproceduren.

Med hensyn til forhandlingssituationen kan jeg sige, at der har været

et blokerende mindretal i Rådet med hensyn til definitionen af vodka. Landene

har fastholdt deres krav om, at råvareproduktionen i forhold til vodka burde

begrænses til korn og kartofler for dermed at give vodkaproducenterne samme

beskyttelse som eksempelvis producenter af whisky. Dette synspunkt har

Danmark – i overensstemmelse med erhvervets ønsker – støttet. Erhvervet er

de danske spiritusproducenter. Der er også en forening af importører. Den har

et andet syn på tingene.

Ligeledes har stort set ingen medlemslande kunnet erklære sig enig i

Kommissionens forslag om brug af forvaltningskomitéproceduren. Danmark

har i den forbindelse fremført, at definitionerne af de forskellige spiritustyper

alene burde kunne ændres i proceduren om fælles beslutningstagen og ikke i

en komitéprocedure. Begrundelsen herfor har været, at definitionerne af de

forskellige typer af spiritus er det helt centrale i reguleringen af spiritusområ-

det.

På baggrund af den modstand, Kommissionens forslag har mødt

blandt medlemslandene, har det finske formandskab fremsat et kompromisfor-

slag, der med hensyn til definitionen af vodka indebærer, at der etableres to

kategorier af vodka.

Det vil sige én kategori af vodka, der kun må produceres på basis af

korn, kartofler og melasse fra sukkerroer, og en anden kategori af vodka, der

derimod kan produceres på basis af andre råvarer end korn, kartofler og me-

lasse fra sukkerroer eller i kombination med disse. For så vidt angår sidst-

nævnte kategori vil det være obligatorisk at angive råvarerne i varebetegnel-

sen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

148

Hvad angår komitologispørgsmålet indebærer kompromisforslaget, at

forvaltningskomitéproceduren erstattes af henholdsvis forskriftskomitéproce-

duren og den nye kontrolprocedure, hvor Rådet og især Parlamentet tildeles

forøgede beføjelser med hensyn til kontrol af Kommissionen.

Formandskabet foreslår blandt andet, at kontrolproceduren skal an-

vendes i forbindelse med ændring af spiritusdefinitionerne.

Med det kompromisforslag, der foreligger, ser det ud til, at der ikke

længere er et blokerende mindretal.

Regeringen er principielt positiv over for Kommissionens initiativ

med hensyn til at revidere den gældende lovgivning på spiritusområdet og

finder i den forbindelse, at formandskabets kompromisforslag med hensyn til

definitionen af vodka indeholder en tilfredsstillende løsning, idet forslaget

indebærer, at der skelnes mellem vodka produceret på basis af korn, kartofler

og melasse og vodka produceret på basis af andre råvarer.

Derudover er regeringen af den opfattelse, at formandskabets kom-

promis for så vidt angår proceduren for ændring af definitionerne, set i lyset af

den samlede forhandlingssituation, imødekommer de danske synspunkter. Så-

ledes er kontrolproceduren den af de fire komitéprocedurer, der giver Rådet og

Parlamentet mest mulig kontrol med de til Kommissionen delegerede beføjel-

ser.

Set i lyset af forhandlingssituationen er regeringens forhandlingsop-

læg, at vi støtter formandskabets kompromisforslag eller det forslag, der op-

nås flertal for, idet man dog arbejder for, at ændringer af definitioner for spiri-

tus bevares i rådsprocedure

Der lægges afgørende vægt på, at der for så vidt angår definitionen af

vodka findes en løsning, der indebærer, at der skelnes mellem vodka produce-

ret på basis af råvarerne korn, kartofler og melasse fra sukkerroer og vodka

produceret på basis af andre råvarer.

Der lægges endvidere vægt på, at ændringer af forslagets bilag, vedta-

gelse af overgangsbestemmelser, fravigelse af forordningens bestemmelser i

velbegrundede tilfælde samt vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser kan

foretages i den nye kontrolprocedure eller alternativt i en forskriftskomitépro-

cedure.

Ole Glahn

havde lagt mærke til, at familie- og forbrugerministeren

havde forelagt regeringens forhandlingsoplæg vedrørende vodka med et smil.

Han betegnede det som et væsentligt fremskridt, at man fik at vide, hvad det

var man drak, når det drejede sig om vodka, idet der nu skulle være en beskri-

velse af, hvilke råvarer der var brugt, hvis der ikke var tale om ”den rene va-

re”. Han nævnte, at vodka jo var en af de spiritusformer, der var kommet mere

i vælten, efter at der var kommet østeuropæiske lande med i EU.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

149

Familie- og forbrugerministeren

sagde, at man ikke havde smilet så

meget i Fødevareudvalget, da han forelagde sagen dér, idet man havde haft en

forventning om, at han ville medbringe smagsprøver.

Formanden

sagde, at hun havde fået en tilkendegivelse fra Morten

Messerschmidt om, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte regeringens for-

handlingsoplæg. Til gengæld havde Jens Peter Vernersen meddelt, at social-

demokraterne støttede det.

15. Forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser

for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og

bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr

Vedtagelse

KOM (2005) 0362

Rådsmøde 2758 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

KOM (2005) 0362 – bilag 2 (grundnotat af 6/1-06)

Familie- og forbrugerministeren:

Dette forslag er til orientering.

Formålet med dette forslag er at ajourføre, omarbejde og konsolidere

dyresundhedsbestemmelserne i forbindelse med handel med akvakulturpro-

dukter.

Dette gøres med henblik på at styrke og ensarte sygdomsforebyggelse

og -bekæmpelse hos akvakulturdyr inden for EU og dermed også at forbedre

konkurrenceevnen hos EU’s akvakulturproducenter.

Forslaget indebærer en ophævelse af de eksisterende basisretsakter, og

i stedet for de eksisterende tre direktiver bliver der ét nyt direktiv.

Udover dette vil jeg i øvrigt henvise til det notat, udvalget har modta-

get, for så vidt angår forslagets øvrige elementer.

Jeg mener, at det er fornuftigt, at det med forslaget signaleres, at be-

kæmpelsen af fiskesygdomme sidestilles med bekæmpelsen af andre husdyr-

sygdommene.

Således er regeringen positivt indstillet over for Kommissionens ønske

om at opdatere gældende EU-regler om dyresundhed, omsætning og sygdoms-

bekæmpelse på området for fisk og skaldyr.

16. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet om rapport om EU-skovhandlingsplan

Rådskonklusioner

KOM (2006) 0302

Rådsmøde 2758 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2006) 0302 – bilag 2 (revideret grundnotat af 4/9-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

150

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1554 (senest behandlet i EUU 16/6-06)

Miljøministeren:

Det sidste punkt er på dagsordenen for rådsmødet for land-

brug og fiskeri og drejer sig om rådskonklusioner om Kommissionens medde-

lelse om en skovhandlingsplan. Punktet vil blive forelagt til orientering.

Jeg kan tilslutte mig udkastet til rådskonklusioner, som udtrykker støt-

te til Kommissionens forslag til en skovhandlingsplan, og hvor Kommissionen

og medlemsstaterne sammen og hver for sig inviteres til at fremme implemen-

teringen af handlingsplanen.

Jeg er enig i den opstillede fælles vision for skovbruget og skovenes

rolle i EU om ”et langsigtet, flersidigt skovbrug, der opfylder nuværende og

fremtidige samfundsbehov og støtter skovrelaterede eksistensmuligheder”.

Jeg er også enig i handlingsplanens 4 hovedmålsætninger:

Forbedret konkurrenceevne

Forbedring og beskyttelse af miljøet

Bidrage til livskvaliteten

Fremme af samordning og kommunikation

Siden sidst

Fødevareministeren:

Jeg vil under ”siden sidst” nævne 3 sager. Det drejer

sig om forslag om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen, meddelel-

se om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) samt forslag om reform af bananer.

a) Forslag til Rådets forordning om en flerårig plan for

torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter

disse bestande

KOM (2006) 0411

KOM (2006) 0411 – bilag 2 (grundnotat af 24/8-06)

Fødevareministeren:

Forslaget indebærer en flerårig plan for at sikre et lang-

sigtet, bæredygtigt fiskeri, hvor der kan opnås de størst mulige udbytter på

lang sigt.

For at sikre en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene i Østersøen

foreslår Kommissionen:

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

151

en årlig reduktion af fiskeridødeligheden på 10 pct. indtil de fastsatte

mål er nået,

begrænsning af fiskeriindsatsen gennem lukkede perioder og områder

og eventuelt regulering af fangstmulighederne, samt

en række kontrolbestemmelser.

Det foreslås, at planen skal vurderes løbende.

Regeringen støtter generelt en langsigtet strategi for forvaltningen af

torskebestandene i Østersøen. De foreslåede mål for fiskeridødelighed og

tempoet for opnåelse af målene må nu vurderes nøjere.

Forslaget forventes først at kunne vedtages under tysk formandskab i

foråret 2007, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

b) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet om opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri

ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

KOM (2006) 0360

KOM (2006) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 8/9-06)

Fødevareministeren:

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den

lægger op til en ny målsætning for forvaltningen af fiskeriressourcerne. Fiske-

ridødeligheden – dvs. den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra

bestanden – er for stor i forhold til bestandenes produktionskapacitet.

Kommissionen finder, at en langsigtet forvaltning ud fra princippet om

maksimalt bæredygtigt udbytte – det, der hedder MSY – kan genoprette de

overfiskede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdens-

topmødet i Johannesburg 2002. Det er der nogle, der vil kunne huske.

MSY-princippet indebærer, at der for de enkelte fiskebestande skal

findes et niveau for fiskeridødeligheden, som sikrer, at bestanden årligt giver

det maksimalt bæredygtige udbytte. Gennemførelse af MSY-princippet vil

nødvendiggøre en reduktion af fiskeriindsatsen for på sigt at opnå et større

udbytte af fiskebestandene.

Langsigtede planer skal være det primære instrument til at implemen-

tere MSY-princippet. Planerne skal udformes efter høring af de berørte fiske-

re, forbrugere og andre aktører. Uvildig biologisk rådgivning skal danne

grundlag for enhver plan. Økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser

af foreslåede foranstaltninger skal behørigt tages i betragtning.

Regeringen støtter en ny langsigtet målsætning for en bæredygtig

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

152

forvaltning af fiskeriressourcerne i EU, der kan sikre et større økonomisk

udbytte af fiskebestandene.

Det er vigtigt at fiskerierhvervet aktivt medvirker til at indføre de

langsigtede planer ud fra MSY-princippet. Jeg vil her sige noget om fiskerier-

hvervet. Jeg havde fornøjelsen for ikke så lang tid siden at diskutere MSY-

princippet med fiskerne. Jeg havde ikke fornemmelsen af, at de vidste, hvad

jeg talte om. Jeg tror, vi må bestræbes os på at være mere pædagogiske.

Planer og mål skal baseres på et solidt videnskabeligt grundlag og skal

løbende revideres.

Jeg forventer, at meddelelsen vil blive taget op på rådsmødet i novem-

ber med henblik på vedtagelse af eventuelle formandskabs-/rådskonklusioner

d) Forslag til Rådets forordning om ændring af

forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF)

nr. 247/2006 vedrørende banansektoren

KOM (2006) 0489

KOM (2006) 0489 – bilag 1 (grundnotat af 10/10-06)

Fødevareministeren:

Formålet med forslaget er at rette ordningen ind efter

reformerne inden for de andre landbrugssektorer, samtidig med at EU's ba-

nanproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de sær-

lige forhold i de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer.

Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtteordning for ba-

nanproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI-

ordningen. Det betyder, at de penge, der anvendes til at støtte bananproducen-

terne, skal overføres til POSEI-programmet, der støtter landbrugsproduktionen

i EU’s fjernområder.

For produktion i andre områder end de ydre regioner – dvs. Cypern,

Portugal og Grækenland – overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsord-

ningen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar

2007.

Fra dansk side er vi positive over for en reform af den fælles mar-

kedsordning for bananer, som fokuserer på en øget markedsorientering og

liberalisering af ordningen. Samtidig er vi dog opmærksom på bananprodukti-

onens betydning i særligt de ydre regioner af EU.

Jeg forventer, at vi vil have en drøftelse af forslaget på rådsmødet i

november.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

153

c) ”Firepakken” om forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordninger om

I. en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, føde-

vareenzymer og fødevarearomaer

KOM (2006) 0423

KOM (2006) 0423 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)

II. fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rå-

dets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og Rådets

direktiv 2001/122/EF

KOM (2006) 0425

KOM (2006) 0425 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)

III. aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber

til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning

(EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning

(EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF

KOM (2006) 0427

KOM (2006) 0427 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)

IV. fødevaretilsætningsstoffer

KOM (2006) 0428

KOM (2006) 0428 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-06)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (Forbrugerrådets kommentar af 12/10-06)

Familie- og forbrugerministeren:

En sag, der er kommet på dagsordenen i

Bruxelles, siden jeg sidst var her i udvalget, er Kommissionen forslag til nye

forordninger om fødevareenzymer, aromaer og tilsætningsstoffer og om fælles

godkendelsesprocedurer herfor.

Forslagene er fremsat den 28. juli 2006 og blev introduceret af Kom-

missionen til medlemsstaterne på et åbningsmøde i Bruxelles den 20. septem-

ber 2006.

De 4 forslag behandles som en fælles ”pakke” og refereres således of-

test til som ”4-pakken”.

Kommissionens forslag, der er længe ventet, har til formål at opdatere

lovgivningsprincipperne for særligt tilsætningsstoffer og aromaer, således at

reglerne på dette teknisk komplicerede område bliver ensartede, sammenhæn-

gende og overskuelige.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

154

Samtidig inkluderes i fællesskabslovgivningen enzymer, der nu alene

er nationalt reguleret i de enkelte medlemsstater.

Med forslaget lægges der op til en central godkendelsesprocedure,

hvorefter Kommissionen etablerer fællesskabslister for henholdsvis enzymer,

aromaer og tilsætningsstoffer.

Fællesskabslisterne for alle stofferne – med visse undtagelser for

aromaer – er baseret på ”positivlisteprincippet”, hvilket betyder, at stoffer

defineret som enzymer, aromaer og tilsætningsstoffer alene må anvendes,

såfremt de fremgår af de respektive lister. Optagelse af stofferne på listen sker

på baggrund af en vurdering fra EU’s fødevarevidenskabelige organ, Den

Europæiske Fødevareautoritet, EFSA.

For at smidiggøre reglerne lægger Kommissionen op til, at opdatering

af positivlisterne sker i en forskriftsprocedure i stedet for rådsproceduren,

hvilket er en ændring i forhold til de gældende regler om tilsætningsstoffer.

Kommissionens forslag indeholder desuden specifikke regler om mærkning,

der supplerer de gældende mærkningsbestemmelser for fødevarer.

Til sidst vil jeg nævne, at forslaget indeholder hjemmel til efterføl-

gende at fastlægge gennemførselsforanstaltninger i forskriftskomitéprocedure

samt en ”sundhedsklausul”, som giver medlemsstaterne og Kommissionen

mulighed for at foretage hasteindgreb i tilfælde, hvor det viser sig, at der er

sundhedsmæssige betænkeligheder.

Forhandlingerne om forslaget er kun lige gået i gang. Det første ar-

bejdsgruppemøde om tilsætningsstoffer blev afholdt torsdag den 5. oktober

2006 i Bruxelles.

Regeringen ser positivt på de foreliggende forslag fra Kommissionen,

der både indeholder sammenskrivninger af gældende regler for overskuelighe-

den samt nye tilføjelser, der tager højde for udviklingen af den videnskabelige

vurdering af de omhandlede stoffers anvendelse i fødevarer.

Forslag om en ny, fælles regulering af fødevareenzymområdet støttes

af regeringen, der gerne ser, at området bliver harmoniseret, da Danmark er et

af de få medlemslande med nationale regler for godkendelse af enzymer til

fødevarer.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Med hensyn til dagsordenens punkt 3 om energiafgrøder gik Sociali-

stisk Folkeparti og Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg.

Med hensyn til dagsordenens punkt 5 om modalitet gik Socialdemo-

kraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti imod regeringens

forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

155

Med hensyn til dagsordenens punkt 6 om fiskeriet i Østersøen gik

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten imod regeringens

forhandlingsoplæg.

Med hensyn til dagsordenens punkt 14 om spiritus gik Dansk Folke-

parti imod regeringens forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

156

Punkt 6. Rådsmøde nr. 2757 (miljøministre) den 23.

oktober 2006

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde (miljø) den 23.

juni 2006, som blev oversendt til udvalget den 5. oktober 2006, bidrag til

samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 over-

sendt den 6. oktober samt supplerende samlenotat også oversendt til udvalget

den 6. oktober.

1. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets direktiv

om luftkvalitet og renere luft for Europa (CAFÉ).

Politisk enighed

KOM (2005) 0447

Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0447 – bilag 2 (grundnotat af 28/10-06)

KOM (2005) 0447 – bilag 4 (udtalelse fra MPU af 30/1-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1630 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/6-06)

Miljøministeren:

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på politisk enig-

hed om en fælles holdning.

I juni nåede vi i Rådet frem til politisk enighed, men da Europa-

Parlamentet ikke havde gennemført 1. læsning af forslaget, kunne vi ikke

afslutte behandlingen. Parlamentet har nu afsluttet 1. læsning, og jeg forven-

ter, at den opnåede politiske enighed nu bliver stadfæstet som politisk enighed

om Rådets fælles holdning.

Som det vil være Europaudvalget bekendt, forsøgte jeg på rådsmødet i

juni at vinde tilslutning til en mere ambitiøs tidsplan, hvor grænseværdien og

en bindende reduktionsforpligtelse for de små partikler, PM2,5 skulle være

gældende allerede fra 2010. Jeg sagde meget klart til formanden, at formand-

skabet var ved at bevæge sig i den forkerte retning. Jeg sagde også, at jeg

syntes, de var i gang med at udvande Kommissionens forslag, og det syntes

jeg ikke, vi kunne byde befolkningen. Men det ændrede ikke ved, at Rådets

flertal havde en anden holdning. Jeg måtte konstatere, at der ikke var tilslut-

ning til at gå videre end en grænseværdi fra 2015 og en reduktionsmålsætning

fra 2010, som først i forbindelse med revisionen i 2013 skal erstattes af bin-

dende differentierede reduktionsforpligtelser for medlemslandene.

Der var simpelt hen en lang række lande, der var meget modstræbende

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

157

over for at gøre forslaget mere ambitiøst. Så vi kommer ikke længere i denne

omgang.

Men vi må stadig konstatere, at der er tale om en væsentlig forbedring

af luftkvaliteten i Europa, som på EU-niveau vil føre til 140.000 færre for

tidlige dødsfald pr. år, heraf i Danmark 1.000 om året. Hertil kommer 250.000

færre sygedage og dage med nedsat aktivitet pr. år i Danmark.

Samtidig ligger vi ikke på den lade side. Vi er allerede i EU ved at få

en ny standard igennem for person- og varebiler, kaldet Euro 5. Med den stan-

dard bliver dieselbilernes forurening med partikler 80 pct. mindre for person-

biler og 90 pct. mindre for varebiler. Med den nuværende teknologi betyder

det anvendelse af partikelfiltre, og det finder jeg naturligvis meget positivt.

Euro 5 vil omfatte alle nye biler fra omkring 2010.

Herudover arbejder Danmark sammen med en række andre lande og

Kommissionen for, at den kommende Euro 5-norm allerede nu skal have føl-

geskab af en Euro 6-norm, gældende fra omkring 2014, for udslip af NOx fra

dieseldrevne køretøjer. Det vil medføre en reduktion af NOx udslip med 70

pct. fra dieseldrevne person- og varebiler i forhold til den nuværende Euro 4

norm. Teknikken er ikke helt klar til at opfylde de skrappere krav til NOx

udslip samtidig med Euro 5. Men fastsætter vi en Euro 6 norm allerede nu, så

ved bilproducenterne, hvad de skal rette sig efter. Det er min klare opfattelse,

at en indførelse af en Euro 6 norm for NOx er af stor betydning i forhold til, at

vi i EU kan opfylde målsætningerne.

Vi må nu se, om vi kan opnå forbedringer under 2. læsning af forsla-

get. Desværre er Parlamentets 1. læsning ikke meget mere ambitiøs end Rå-

dets. Men jeg vil dog forsøge at opnå en stramning af grænseværdier og tids-

terminer under 2. læsning.

Svend Auken

sagde, at man fra socialdemokratisk side stadig væk

beklagede, at regeringen havde indgået et forlig med Dansk Folkeparti, som

gør, at de fornuftige ting, der er sagt fra Miljø- og Planlægningsudvalget, ikke

er en del af den danske holdning. Socialdemokraterne vil klart henstille, at

man ikke giver sig på disse tidsgrænser, og at man ikke giver sig på grænse-

værdierne, men tværtimod lader sig inspirere af Europa-Parlamentet. Svend

Auken mente, der var noget rigtigt i det, der påpeges fra Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget i Folketinget, at man skal have grænseværdier for de superfine

artikler, som måske er de allermest farlige. Han pegede på, at man faktisk

havde fået en fremragende indstilling fra mindretallet i Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget. Han ville gerne have ministerens kommentarer til de konkrete

forslag, der står i mindretalsudtalelsen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

158

Eyvind Vesselbo

mente, der var fundet en glimrende indfaldsvinkel til

at begrænse luftforureningen ud fra de vilkår, der ligger, og der var fundet en

udmærket tidsramme for implementeringen.

Helle Sjelle

spurgte, om det ikke var sådan, at man stadig væk godt

kunne have lokale miljøstandarder, uden at det var i modstrid med direktivet

om luftkvalitet.

Charlotte Antonsen

pegede på, at der i indstillingen fra Miljø- og

Planlægningsudvalget ikke står noget om, at nogle partier er imod regeringens

holdning med hensyn til luftkvalitet. Hun mindede om, at Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget havde været foregangsudvalg og igennem mange år var kommet

med indstillinger til Europaudvalget. Hvis man er uenig i regeringens hold-

ning, må man skrive det i indstillingen, så Europaudvalget ikke kommer ud

for, at medlemmerne af et parti indtager helt forskellige holdninger i Euro-

paudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget.

Svend Auken

sad med et papir til Europaudvalget fra januar 2006,

som indeholdt nogle meget præcise anvisninger. Europaudvalget har diskute-

ret sagen før, og der er også henvist til indstillingen fra Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget på Europaudvalgets dagsorden, så han mente, det var i orden at

henvise til den og bede om en kommentar fra miljøministeren.

Charlotte Antonsen

replicerede, at det kunne godt være, Miljø- og

Planlægningsudvalget havde diskuteret sagen tidligere, men i den indstilling,

det er kommet med vedrørende rådsmødet den 23. oktober 2006, har det ikke

nævnt, at der var nogen indvendinger mod regeringens holdning. Hun tilføje-

de, at der ikke var nogen mening med at få indstillinger fra fagudvalgene, hvis

et partis medlemmer af Europaudvalget mente noget helt andet.

Svend Auken

sagde, at man kunne diskutere, om Miljø- og Planlæg-

ningsudvalget skulle gentage det, det tidligere havde sagt, men han fandt det

rimeligt, at han henviste til det, Miljø- og Planlægningsudvalget tidligere

havde udtalt.

Eyvind Vesselbo

gjorde opmærksom på, at det ikke drejer sig om en

indstilling fra Miljø- og Planlægningsudvalget, men om en tilkendegivelse fra

et mindretal.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

159

2. Udkast til rådskonklusioner vedrørende forberedelse af 12.

partskonference (COP 12) under FN’s rammekonvention om

klimaændringer (UNFCCC) i forbindelse med 2. samling i

den partskonference, der tjener som møde for parterne i

Kyoto-protokollen (COP/MOP 2), den 6.-17. november 2006

i Nairobi.

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på rådskonklusi-

oner forud for Klimakonventionens COP 12 og Kyoto-protokollens

COP/MOP2 i Nairobi den 6. til den 17. november.

Regeringen kan støtte formandskabets udkast til konklusioner, som med ud-

gangspunkt i EU’s målsætning om, at den gennemsnitlige globale temperatur

ikke må overstige 2 grader, lægger rammerne for EU’s deltagelse i COP’en.

For mig er det vigtigt, at EU bidrager til at fastholde den fremdrift, der blev

skabt sidste år i Montreal både med hensyn til den globale dialog om det frem-

tidige klimasamarbejde med deltagelse af alle lande inklusiv USA og de store

udviklingslande og med hensyn til det konkrete forhandlingsspor under Kyo-

to-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter 2012. Den

aftale, der skal efterfølge Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode, skal

senest være på plads i 2009, for at den kan nå at blive implementeret og så at

sige være ”i luften” i 2012. Fokus i Nairobi vil være på at prøve at få ryddet

nogle af de sten af vejen, der er, især i forhold til tredjeverdenslande. Når vi

ved, at vi siden hen skal have dem med, er der nogle ting, vi allerede nu kan

forudse de vil lægge allermest vægt på.

Jeg vil aktivt arbejde for, at vi i Nairobi kan få lagt en række byggesten, som

er nødvendige for at bringe processen fremad i tide. I den forbindelse er der

overordnet set to helt væsentlige elementer:

For det første at få afklaret en række udestående spørgsmål i forhold

til udviklingslandene, herunder særligt hvordan man kan fremme en konkret

tilpasningsindsats i disse lande. Det er i den forbindelse afgørende, at vi er

lydhøre over for udviklingslandenes synspunkter, hvis vi skal opnå en positiv

dialog, også i forhold til at inddrage udviklingslandene aktivt i forhandlinger-

ne om perioden efter 2012.

Vi må have inddraget de mest udviklede udviklingslande yderligere i den

globale indsats, da disse som følge af økonomisk fremgang vil bidrage med

stadigt stigende emissioner fremover. Gennem en fornuftig indsats kan vi

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

160

hjælpe til, så udviklingslandene bliver sporet ind på en mere miljøvenlig ud-

viklingsvej. Endelig er det vigtigt fortsat at presse på over for USA for en

aktiv reduktionsindsats.

For det andet må vi holde fast i, at der er en række elementer, der skal

diskuteres, og rammevilkår, der skal falde på plads, før der kan blive taget

politisk stilling til de enkelte landes konkrete forpligtelser efter 2012. I den

forbindelse er det vigtigt, at vi i Nairobi får taget ordentlig hul på den proces

for review af Kyoto-protokollen, der for første gang er officielt på dagsorde-

nen i Nairobi.

Svend Auken

betegnede det som klart positivt, at man nu har en

revision af Kyoto-protokollen på dagsordenen, men pegede på, at man ikke får

de store lande med, hvis man ikke også får USA med, og hvis der ikke er en

stærk teknologivinkel. Han kunne ikke lide, at man nu talte så meget om flek-

sible mekanismer, for ifølge protokollen skal de klart kun være supplerende

foranstaltninger. Han gjorde opmærksom på, at hvis man laver et stort system,

hvor ingen skal reducere, men man bare kan bogføre nogle forbedringer, fordi

man handler med kvoterne, så bliver der ingen reel reduktion. Vi kan ikke

narre naturen.

Svend Auken troede, man på et tidspunkt blev nødt til at gøre det til et

globalt tema, for det kan ikke være rigtigt, at europæisk industri skal leve med

begrænsninger, når andre lande som eksempelvis Kina, Indien og De Forenede

Stater samt Australien er fritaget. I den forbindelse pegede Svend Auken på, at

det miljømæssige og det handelsmæssige trak i samme retning, hvilket var

meget godt.

Per Clausen

syntes, det var meget vigtigt, at man ikke lader hele

indsatsen blive et spørgsmål om køb og salg af kvoter, og betegnede det som

vigtigt, at man europæisk og regionalt gør en indsats. Når man ikke rigtig kan

få landene i den tredje verden til at bruge de eksisterende mekanismer, skulle

man måske prøve at finde nogle andre metoder.

Per Clausen henviste til den diskussion, der havde været i Miljø- og

Planlægningsudvalget om en ny metode til opsamling og lagring af CO

, som

nogle havde beskrevet som en løsning. Han ville gerne have ministeren til at

bekræfte, at det ikke er en metode, som man i dag kan tage i anvendelse, men

at man naturligvis skal forske i den.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at nu var målsætningen om de to

grader kommet ind i billedet, men pegede på, at som det ser ud i øjeblikket,

risikerer man, at vi bare kører videre som hidtil under henvisning til den nye

teknologi til lagring af CO

, som er meget energikrævende.

Helle Sjelle

var meget glad for den offensive linje, regeringen anlagde

– ikke mindst med miljøministeren i spidsen – med hensyn til de klimafor-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

161

NOT

handlinger, der skulle være. Det viste efter hendes opfattelse, at vi tager pro-

blemerne alvorligt.

Jens Kirk

ville give et lille indspark til debatten om de 2 grader glo-

bal opvarmning: Hvordan vil man beskrive det, hvis man skulle lave et notat

om det? Drejer det sig om 100 år, og hvilke strategier skal der til?

Miljøministeren

var enig med Svend Auken i, at hvis der blot bliver

tale om at flytte om på tomme kvoter, så nytter det hele ikke noget, og hun var

derfor enig i, at fleksibiliteten kun skulle være et supplement. Men hun tilf ø-

jede, at man ikke måtte være blind for, at der her lå en mulighed for at få tek-

nologioverførsel til den tredje verdens lande.

Miljøministeren kunne skrive under på den udlægning, som Per Clau-

sen havde give af, hvad hun havde sagt i Miljø- og Planlægningsudvalget om

-udledninger. Hun mente, det ville være en dårlig idé decideret at prøve at

få henvisningen til den nye metode til at lagre CO

ud, men vi skal modarbej-

de, at den bliver en undskyldning for ”wait and see”. Hun mente, det var for-

nuftigt nok at arbejde videre med den.

Miljøministeren lovede Jens Kirk at oversende de faglige rapporter,

som var udarbejdet om de 2 graders global opvarmning.

Anne Grete Holmsgaard

sagde med hensyn til metoden til lagring af

, at hvis miljøministeren ikke ville bruge meget af sin tid på rådsmødet til

at få henvisningen til den ud, så syntes hun, en forhandlingsstrategi kunne

være at få den sparket ud i det yderste forskningshjørne som noget, der kan

ske på lang sigt, men ikke de første 10-15 år.

Miljøministeren

var enig i den holdning, som Anne Grete Holms-

gaard gav udtryk for, nemlig at vi ønsker at få sagen isoleret ved at henvise til

yderligere forskning.

3. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet:

Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

og formandskabets udkast til konklusioner.

Rådskonklusioner

KOM (2005) 0670

Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering.

Jeg kan støtte formandskabets konklusioner, der bakker op om Kom-

missionens langsigtede strategi for, hvordan vi tilvejebringe den viden, som er

nødvendig for fremover at kunne nyorientere miljøpolitikken både i EU og

internationalt.

Jeg er enig i, at vi skal være i stand til at opstille konkrete målsætnin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

162

ger for en langt mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, ikke kun som vi

for tiden er i færd med på energiområdet – det har været drøftet tidligere på

Europaudvalgets møde – men for alle de naturlige ressourcer, hvis tilstedevæ-

relse i sidste ende er forudsætningen for hele vor livsførelse.

Konkret viden om de udfordringer, vi står over for, er nødvendig for

en målrettet miljøteknologisk innovationsindsats og for den afkobling, der

skal gennemføres for at sikre en global økonomisk udvikling, der ikke under-

graver naturgrundlaget.

Jeg er også enig i, at EU skal presse på for, at der i FN-regi etableres

et rådgivende videnskabeligt ressourcepanel, der ligesom det internationale

klimapanel er i stand til at råbe vagt i gevær og anspore til velovervejede

indsatser såvel nationalt som internationalt.

Svend Auken

var betænkelig ved, at man nyfortolker afkoblingssyns-

punktet. Da han i sin tid var med til at indføre afkoblingssynspunktet, var der

tale om, at man skulle afkoble væksten i naturressourceforbruget fra væksten i

økonomien. Nu taler man om, at væksten skal ske uden stigende naturbelast-

ning, hvilket han ville betegne som det ”fromme” synspunkt. Han gjorde op-

mærksom på, at vi taler om et område, som Danmark har succes på.

Svend Auken betegnede tanken om et FN-naturpanel som fremragen-

de.

I øvrigt mente han, der var en masse gode ting i Kommissionens lang-

sigtede strategi, selv om han måtte give miljøministeren ret i, at den stadig

væk er lidt løs i fugerne.

Per Clausen

betegnede det som vigtigt, at man holder fast i, at der

skal være nogle mål – og gerne nogle bindende mål. Regeringen havde hidtil

opereret med en nedbringelse af ressourceforbruget med en fjerdedel i løbet af

5 år, og det var et perspektiv, det var værd at holde fast i.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at i England har man det syns-

punkt, at man skal basere målene for perioden 2008-2012 på de verificerede

2005-tal. Hvad er Danmarks holdning hertil?

Miljøministeren

erklærede sig helt enig med Svend Auken i, at der

skulle være tale om en reel afkobling, og at vi skulle have vækst uden naturbe-

lastning.

Miljøministeren var ikke bekendt med den britiske holdning.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

163

4. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet

vedr. temastrategi for beskyttelse og bevaring af det marine

økosystem med tilhørende forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger

(havstrategidirektivet).

Politisk drøftelse

KOM (2005) 0504 (Temastrategi) og KOM (2005) 0505 (Forslag til hav-

strategidirektiv)

Rådsmøde 2757 – bilag 1 (samlenotat side 26)

KOM (2005) 0505 – bilag 1 (grundnotat af 14/6-06)

Rådsmøde 2757 – bilag 4 (udtalelse fra MPU af 12/10-06)

Miljøministeren:

Dette punkt vil blive præsenteret til orientering.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet den 23. oktober 2006

med henblik på politisk drøftelse.

Direktivet er et rammedirektiv, der opstiller processuelle rammer for,

hvordan vi gennem opstillingen af en strategi og et indsatsprogram skal nå det

endelige mål, nemlig ”god miljøtilstand” i havet senest i år 2021.

Den danske regering kan støtte den grundlæggende reguleringstilgang

i forslaget, som betyder:

at medlemslandene forpligter sig til at opstille langsigtede strategier for

beskyttelsen af deres havområder

at tilrettelæggelsen af forvaltningen af havet sker ud fra en økosystembe-

tragtning – det vil sige, at vi tager afsæt i en økosystemtilstand og tager

stilling til, hvordan den skal beskyttes – og

at dette sker i samarbejde med de lande, som vi deler farvande med.

Jeg er også enig i de foreslåede arbejdsprocedurer:

udarbejdelse af en tilstandsanalyse,

kortlægning af menneskeskabte påvirkninger

fastlæggelse af miljømål samt

opstilling af overvågningsprogram og indsatsprogrammer

Der er to ting, der især er vigtige for mig. For det første: De standar-

der, kriterier og parametre, der skal fastsættes som grundlag for at opstille

nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet, skal fastlægges

efter en politisk beslutning i Rådet og Parlamentet på baggrund af et forslag

fra Kommissionen. Subsidiært skal det overlades til medlemslandene selv at

fastsætte nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet. Det er

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

164

ganske enkelt ikke en teknisk/administrativ opgave at fastsætte, hvilke stan-

darder, kriterier og parametre der skal ligge til grund for fastlæggelsen af

miljømål. Det er i sidste ende en politisk opgave og et politisk valg.

For det andet skal Kommissionen ikke have kompetence til at godken-

de medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand, miljømål, overvågnings-

programmer og indsatsprogrammer. Kommissionen skal ikke være overdom-

mer. Hvis Kommissionen finder, at vi ikke overholder vores forpligtelser, må

den anlægge traktatkrænkelsessag mod os. Sådan er det jo normalt, når det

drejer sig om implementering af direktiver. Det er lidt vigtigt i forhold til,

hvordan vi arbejder, hvad Kommissionen skal tage sig af, og hvad Domstolen

skal tage sig af.

Til udtalelsen fra Folketinget Miljø- og Planlægningsudvalg om ind-

greb over for fiskeriet vil jeg oplyse, at havstrategidirektivet er et rammedi-

rektiv, der skal fastsætte kvalitetsmål for havmiljøet. Hvis disse mål ikke kan

opnås som følge af fiskeri, vil man kunne bede Kommissionen om at lave

lovforslag til indgreb over for fiskeriet. Medlemsstaterne kan ikke regulere

fiskeriet, da det er EU, der har kompetencen på området.

Svend Auken

betegnede det som positivt, at lande, der ligger ud til

det samme hav, skal samarbejde, men rejste spørgsmålet, om man ikke kunne

strække samarbejdet så langt, at man lavede en fælles strategi.

Han spurgte, hvorfor Danmark slår på, at vi for enhver pris skal beva-

re IMO som et centralt organ, selv om miljøministeren med rette har gjort

opmærksom på, at det er meget fodslæbende. Svend Auken mente, de tider

måtte være forbi, hvor det var A. P. Møller, der bestemte dansk politik på

havene, selv om han erkendte, at han kendte det fra sin egen ministertid.

Svend Auken var enig i, at det er et politisk spørgsmål, hvad der er

god miljøstandard i havområderne.

Svend Auken var enig i, at Kommissionen ikke skal være overdom-

mer, når det drejer sig om kvalitetsmål. Hvis den ikke finder, at medlemssta-

terne overholder deres forpligtelser, må den anlægge en traktatkrænkelsessag.

Per Clausen

var enig i, at det er en fornuftig idé at forsøge at få de

nationer, som ligger om samme hav, til at udvikle fælles strategier, og nævnte

Østersøen som et godt eksempel på, at den slags samarbejde ikke kan klares

inden for traktatens rammer, da ikke alle landene er medlem af EU.

Han var også enig i, at de er vigtigt, at man får gode miljøtilstande, og

det er en politisk afgørelse, hvad der skal forstås herved. Han tilføjede, at som

det fremgår af indstillingen fra Miljø- og Planlægningsudvalget, ville det

sådan set være en god idé at få det ind i selve direktivet.

Per Clausen syntes, det var vigtigt, når EU laver sådanne direktiver,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

165

der omhandler vore egne havområder, at vi også prøver at inddrage, hvordan

det se ud i havene, som støder op til vort område.

Per Clausen var bekymret for det, miljøministeren sagde om, at selv

om miljøministrene kunne blive enige om en god havstrategi, så kunne krave-

ne kun gennemføres inden for fiskeripolitikkens område, hvis landene var

enige, idet fiskeripolitikken var et EU-anliggende. Det var bedre, om man

havde mulighed for at råde også over fiskeripolitikken i de konkrete havområ-

der.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at hvis der var den mindste chance

for det, skulle vi få god miljøtilstand ind i rammedirektivet.

Hun kunne ikke rigtig forstå, hvorfor man ikke kunne gribe ind over

for fiskeriet i forbindelse med direktivet om havstrategien.

Miljøministeren

svarede Svend Auken, at når Danmark stadig ønske-

de at bevare IMO, er det fordi det ikke hjælper så meget kun at blive enige på

europæisk plan, idet der så kan ske udflagning i et så globalt erhverv som

skibsfart. Der er problemer, hvis vi ikke får alle med.

Miljøministeren sagde i svaret til Per Clausen, at når vi skal lave en

samlet plan for Østersøen, er vi nødt til at have russerne med. I det øjeblik

man får defineret målene, kommer man også til at snakke om udledninger, og

det kan være vanskeligt, når landene ikke er medlem af den samme klub.

Miljøministeren sagde vedrørende havstrategidirektivet, at der var

masser af havområder, hvor man ikke har tilstrækkeligt kendskab til detaljerne

til, at man har grundlaget for at definere, hvad der er en god miljøtilstand. Vi

må se at komme i gang med alle de projekter, og det kan vi bruge det, der

ligger her, til. Man kan ikke i dag med fornuft og faglighed i behold definere

god miljøtilstand i forhold til de enkelte havområder.

5. Udkast til rådskonklusioner vedrørende forberedelse af 8.

partskonference under Basel-konventionen om transport af

farligt affald, den 27. november - 1. december 2006 i Nairobi.

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2757 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Jeg kan støtte formandskabets forslag til konklusioner, som giver os et

fælles grundlag for vores deltagelse i partskonferencen under Basel-konven-

tionen her i slutningen af november måned.

Jeg er enig i, at der bør lægges maksimalt pres på konventionens par-

ter for at ratificere eksportforbuddet, som jo er vedtaget helt tilbage i 1995, så

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

166

det kan træde i kraft. Ikke mindst den seneste hændelse med ulovlig dumpning

af farligt affald på Elfenbenskysten understreger i meget høj grad behovet for

at få sat en effektiv stopper for eksport af farligt affald til udviklingslandene.

Jeg er også enig i at understrege EU’s ønske om, at de igangværende

IMO-forhandlinger om en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig skrotning af

skibe munder ud i bestemmelser, som er på niveau med de retningslinjer for

kontrol mv., der allerede findes under Basel-konventionen og i ILO. Det er

vigtigt, at IMO-forhandlerne drager nytte af den betydelige ekspertise vedrø-

rende håndtering af farligt affald, som ligger i Basel-konventionsregi.

Om forhandlingerne i IMO vil jeg gerne sige, at de ikke forløber med

den fremdrift, vi kunne ønske os. Det tror jeg, jeg har sagt mange gange før.

De har en speciel arbejdsstruktur i IMO. Det er meget vanskeligt. Fra dansk

side presser vi på for at få en regulering, der pålægger skibsejerne et ansvar

for at sikre, at deres skibe sendes til ophugning på miljø- og sikkerhedsmæs-

sigt forsvarlige anlæg.

Som Europaudvalget vil kunne huske, bragte jeg sagen op på rådsmø-

det sidste sommer, og IMO har jo nu iværksat de forhandlinger, som vi har

ønsket. Men jeg vil på det kommende rådsmøde igen opfordre mine EU-

kolleger til, at vi i fællesskab skubber på for at opnå et ambitiøst resultat. I

sidste ende tror jeg, det er et spørgsmål om moral eller etik. Vi må have langt

bedre styr på, hvor de skibe bliver skrottet, og under hvilke vilkår de bliver

skrottet.

Det er fortsat min forventning, at en aftale om skibsskrotning vil kun-

ne lægges frem til vedtagelse i IMO i 2008-2009.

Svend Auken

henviste til, at gennemførelsen af Basel-konventionen

var en gammel dansk miljøsejr. Han kunne kun tilskynde til, at man gør sit

yderste for, at eksportforbuddet kan blive realiseret.

Han betegnede det som ret utilfredsstillende, at skrotningssagen ikke

er kommet videre, så skibe – også krigsskibe – stadig kunne blive sejlet over

til strande i Nordindien og blive skrottet dér.

Eyvind Vesselbo

betegnede det som et glimrende initiativ, regeringen

og miljøministrene tog sidste år for at få sat denne sag på dagsordenen. Det er

klart, at vi ikke fortsat kan leve med, at man kan se skibe sejle rundt i verden

og blive ophugget under utilfredsstillende forhold. På den anden side må man

også være realistisk og erkende vore begrænsninger.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

167

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769 EØF for så

vidt angår restriktioner for markedsføring af visse

måleinstrumenter med indhold af kviksølv

Sagen ventes behandlet på et senere rådsmøde.

KOM (2006) 0069

Rådsmøde 2757 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

KOM (2006) 0069 – bilag 2 (revideret grundnotat af 5/5-06)

Miljøministeren:

Forslaget om ændring af 76-direktivet for så vidt angår

kviksølv i måleinstrumenter forelægges til forhandlingsoplæg. Punktet er ikke

på rådsmødedagsordenen, men forventes vedtaget i første læsningsenighed

med Parlamentet i nær fremtid.

Jeg er glad for, at Kommissionen er kommet med forslaget til regule-

ring af kviksølv i måleinstrumenter. Det er ikke mindst efter dansk pres,

Kommissionen har taget fat på regulering af kviksølv i EU.

Selv om kviksølv i måleinstrumenter kun tegner sig for ca. 2 pct. af

den samlede kviksølvanvendelse, er kviksølv som bekendt et meget farligt stof

og bør derfor også reguleres i måleinstrumenter.

Med det forslag, som Kommissionen har lagt frem, indføres der et to-

tal forbud mod kviksølv i lægetermometre og et forbud mod kviksølv i andre

måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til private. Det vil betyde en

væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i EU, eftersom der i øjeblikket

ikke er nogen EU-regulering, og eftersom det vist nok kun er Sverige og

Danmark, der overhovedet har en regulering i øjeblikket.

I Danmark har vi reguleret anvendelse af kviksølv i måleinstrumenter,

og vores regulering er på nogle punkter mere vidtgående end Kommissionens

forslag. På andre punkter er Kommissionens forslag klart strengere end vores

nationale regulering.

Kommissionens forslag er skrappere end de danske regler, når det dre-

jer sig om lægetermometre og blodtryksmålere, hvor vi i Danmark ikke har

noget forbud overhovedet.

Omvendt er Kommissionens forslag slappere end de danske regler, når

det drejer sig om manometre, barometre og andre termometre end lægetermo-

metre. Her forbyder de danske regler ikke alene salg til private, som Kommis-

sionen foreslår, men også til professionel brug – dog bortset fra instrumenter

til kalibrering af andre måleinstrumenter.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

168

Danmark har under forhandlingerne presset på for at få udvidet forbu-

det og har fremlagt dokumentation for, at man på de fleste områder i dag kan

undvære brugen af kviksølv. Der er dog enkelte anvendelser, hvor det endnu

ikke er muligt at erstatte kviksølv. Det gælder til kalibrering af andre målein-

strumenter, til visse forskningsformål samt på visse områder inden for hospi-

talssektoren.

Der har i Rådet ikke været tilslutning til de danske ønsker om at udvi-

de forbudet til også at omfatte professionel brug.

Men Europa-Parlamentets miljøudvalg har enstemmigt foreslået, at

forbudet udvides til at omfatte alt kviksølvholdigt måleudstyr til både privat

og professionel brug med tidsbegrænsede undtagelser fra anvendelser, hvor

der ikke eksisterer alternativer.

Selv om dette går videre end de nuværende danske regler, er det rege-

ringens holdning, at vi bør støtte Europa-Parlamentets miljøudvalgs forslag.

Jeg vil derfor lægge afgørende vægt på, at Rådet ved en 1. behandlingsenig-

hed med Europa-Parlamentet imødekommer Europa-Parlamentets miljøud-

valg, således at vi får det bredest mulige forbud mod kviksølvholdigt måleud-

styr – dog således, at der ikke sker en forringelse af det samlede danske be-

skyttelsesniveau.

Når jeg gerne vil have det manøvrerum, som ligger i, at det ikke sker

en forringelse af det samlede danske beskyttelsesniveau, skyldes det, at jeg

mener, at vi må kunne udvise en vis fleksibilitet med hensyn til de konkrete

undtagelser fra et generelt forbud. Det kan jo være svært at forklare, at vi ikke

kan leve med en undtagelse for f.eks. antikke barometre, som jo næppe vejer

ret tungt i den samlede anvendelse af kviksølv, når vi ikke selv har fundet det

nødvendigt at have et forbud mod kviksølv i lægetermometre og blodtryksmå-

lere – det er nogle, der findes ganske mange af rundt omkring – som udgør 80-

90 pct. af al den kviksølv, der anvendes i måleinstrumenter.

Morten Messerschmidt

sagde, at for Dansk Folkeparti handler det

om, at man på miljøområdet laver fælles regler, som er med til at hæve beskyt-

telsesniveauet og sikre gode standarder. Han betegnede det som meget besyn-

derligt, at man gør det på en måde, hvor man forpligter nogle lande til at for-

ringe deres standarder. Han henviste til, at det i samlenotatet om konsekven-

serne for Danmark hedder: ”Kommissionens forslag vil tillade kviksølv i

manometre og barometre til professionelt brug til andet end kalibrering. Da en

sådan anvendelse er forbudt i Danmark, er det i dag ikke muligt at vurdere,

hvor stor en mængde af kviksølv der i fremtiden vil blive anvendt i Danmark

til dette formål, hvis forslaget vedtages uændret.” Vil det sige, at regeringen

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

169

ikke er i stand til at sige noget om konsekvenserne af dette forslag for Dan-

marks vedkommende? Det er Dansk Folkeparti meget betænkelig ved. Det er

fornuftigt, at man laver en EU-regulering, men det burde ikke være sådan, at

man sænker det danske beskyttelsesniveau. Man burde lave det sådan, at nogle

lande kunne gå forud.

Svend Auken

sagde, at der med hensyn til kviksølv sker en betydelig

forøgelse af beskyttelsesniveauet i Europa. Det er der ikke nogen problemer

med for Danmark, og den del af lovgivningen havde han ikke noget at indven-

de imod. Men spørgsmålet var, som Morten Messerschmidt var inde på, om

man skulle acceptere forringelser. Han erkendte, at de måske med hensyn til

kviksølv var bagatelagtige, men pegede på, at vi lige havde haft problemet

med F-gasser, og vi havde det vedrørende pesticider og affald. Derfor er vi

nødt til at sige, at det kan ikke være sådan, at man af hensyn til at skabe fælles

normer skal bremses af andre lande, når vi ikke har lavet noget som helst, der

er diskriminerende. Fra Socialdemokraternes side er det et klart nej, hvis det

indbefatter en accept af det, som det ligger. Men kan man finde en løsning

som den, miljøministeren omtalte før, i forbindelse med ændringsforslagene

fra Europa-Parlamentet, så har vi ingen problemer for Danmarks vedkommen-

de. Vi må have en dialog med Kommissionen. Ifølge traktaten ligger det klart,

at miljøreguleringer sker med minimumsforskrifter. Af en masse grunde er

man gået over til, at der er tale om totalharmonisering, så man skal bruge det

samme standarder alle steder. Det er klart uacceptabelt, hvis det fører til en

sænkning af standarderne i Danmark på nogle områder.

Per Clausen

sagde indledningsvis, at han var enig i langt det meste af,

hvad Svend Auken havde sagt. Han var i øvrigt også enig med miljøministeren

i en række af de ting, hun havde sagt.

Med hensyn til kviksølv mente Per Clausen ikke, der var nogen grund

til at acceptere forringelser af standarder, også selv om der kun var tale om

ubetydelige forringelser. Problemet var, at ord kan blive genstand for fortolk-

ning, og hvad forstås der ved ”ubetydelige”? Det burde ikke være nødvendigt

at acceptere forringelser.

Anne Grete Holmsgaard

erklærede sig enig i det, Svend Auken hav-

de sagt om kviksølv.

Eyvind Vesselbo

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Han

betegnede det som et vigtigt argument, at man med den indstilling, regeringen

havde, får hævet beskyttelsesniveauet generelt. Det måtte opveje de ulemper,

der måtte være.

Helle Sjelle

betegnede miljøet som et af de allervigtigste områder i

vort EU-samarbejde, idet vi ikke kan gøre så meget i det enkelte land, men

kan opnå mere, når vi arbejder sammen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

170

Med hensyn til kviksølv mente hun, det var en rigtig holdning, rege-

ringen indtog, hvor man forsøger at hæve den samlede beskyttelse.

Ole Glahn

havde en forventning om, at det, der var sagt fra Det Radi-

kale Venstres side i Miljø- og Planlægningsudvalget, var noteret af miljømini-

steren. Med hensyn til kviksølv delte han den opfattelse, at man skulle forsøge

at minimere de steder, hvor vi skulle gå ned i kvalitet, men i øvrigt tilsluttede

han sig det, der var kommet fra Miljø- og Planlægningsudvalget.

Miljøministeren

svarede Morten Messerschmidt, at vi ved, at det i

Danmark er meget små tal, forringelserne drejer sig om. Samlet set betyder

Kommissionens forslag, at forbruget af kviksølv til termometre til hospitaler

reduceres, mens der potentielt vil kunne anvendes kviksølv i manometre og

barometre til professionel anvendelse, men mængden vil være beskeden, da

det fremgå af den netop udarbejdede rapport, at er er en meget begrænset

anvendelse af kviksølvmanometre i Danmark, og at der allerede forud for vort

forbud mod anvendelse af kviksølvmanometre kun var få kviksølvmanometre

på det danske marked for manometre. Miljøministeren tilføjede, at det samme

forhold gør sig gældende med hensyn til barometre.

Miljøministeren sagde indledningsvis i sin besvarelse til Svend Auken,

at det var rigtigt, at kun skulle til 100-års dag i den danske ornitologiske for-

ening, men hvis der var stillet spørgsmål, som hun skulle besvare i Europaud-

valget, så blev hun.

Til Svend Auken og andre, som havde rejst spørgsmålet, om vi skulle

acceptere, at der skete forringelser på noget område, sagde miljøministeren, at

selvfølgelig vil vi samlet set ikke acceptere forringelser i Danmark. Miljømi-

nisteren pointerede, at der europæisk set sker forbedringer. Nå hun bad om at

få en vis fleksibilitet, var det fordi der kunne være nogle småting, som vi ikke

kunne få med. Miljøministeren gjorde opmærksom på, at der var nogle lande i

Rådet, som helst ville sige nej til alt, hvad der kom fra Europa-Parlamentet, og

de kunne muligvis etablere et blokerende mindretal, som gik ind for, at der

ikke skulle ske nogen ændringer. Hvis Danmark så også siger nej, risikerer vi

at støtte de forkerte ved at være med til at etablere et blokerende mindretal.

Det var derfor, hun bad om en vis fleksibilitet.

Miljøministeren erklærede sig enig med Eyvind Vesselbo i, at de er

vigtigt, at beskyttelsesniveauet generelt hæves.

Miljøministeren takkede for kommentaren fra Helle Sjelle.

Morten Messerschmidt

spurgte, om han skulle forstå miljøministe-

rens svar sådan, at regeringen vil arbejde for at få Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag igennem, og hvis det ikke lykkes, vil man stemme nej i Rådet.

Miljøministeren

svarede, at hvis det ikke lykkes, og man risikerer at

sænke det samlede beskyttelsesniveau i Danmark, så vil vi stemme nej, men

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

171

hvis det lykkes at få noget af det igennem – men ikke det alt sammen – så det

samlede beskyttelsesniveau i Danmark og i Europa bliver hævet, så vil vi

stemme ja.

Morten Messerschmidt

spurgte, om svaret skulle forstås sådan, at der

godt kunne være en forringelse på to punkter og en forbedring på to punkter;

blot det samlede beskyttelsesniveau blev forbedret, ville vi stemme ja.

Miljøministeren

svarede, at bundlinjen er, om det samlede niveau

forbedres i Danmark, når vi regner det ud i kilo, idet hun gjorde opmærksom

på, at hun regnede med, at direktivet ville medføre forbedringer på europæisk

plan. Hun tilføjede, at selv om direktivet på papiret ville medføre forringelser

på enkelte punkter i Danmark, var der ikke noget, der tydede på, at producen-

ter og indkøbere ville anvende kviksølv i større omfang end nu.

Morten Messerschmidt

sagde, at hvis miljøministeren siger ja til

forringelser på en del af det danske beskyttelsesniveau, så var det et nej fra

Dansk Folkeparti.

Svend Auken

pegede igen på, at kviksølv ikke kunne ses isoleret, idet

vi også står over for problemer med affald og med F-gasser. Også på de punk-

ter må vi finde en løsning, der gør, at lande, som – uden at diskriminere og

lave handelshindringer – i årevis har haft et højere beskyttelsesniveau, ikke

skal nedsætte det. Det er altså et principielt spørgsmål.

Hvis ministeren ikke kan komme igennem med det for så vidt angår

kviksølv, så må hun komme igen til Europaudvalget, og så må vi snakke om

det til den tid. Socialdemokraterne siger altså ja til hoveddelen af mandatet,

men nej til den del af mandatet, der tillader, at man gennemfører forringelser

på isolerede områder i Danmark.

Miljøministeren

sagde, at selvfølgelig kunne man udstyre hende med

et mandat, der sagde alt eller intet, men man skulle tænke over, hvad det gav

hende af forhandlingsmuligheder. Hun opfattede det, Svend Auken sagde, som

en åbning og en opfordring til at arbejde så stærkt hun kunne for forbedringer.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, miljøministeren fremstillede den

danske forhandlingsposition med hensyn til kviksølv klart, nemlig at forslaget

vil give en forbedring i det meste af Europa, og det må ikke forøge den samle-

de mængde af kviksølv i Danmark. Under de forudsætninger kunne hun godt

sige ja til forhandlingsoplægget. Hun mente ikke, det var et principspørgsmål,

om forureningen kom fra den ene eller den anden type af produkter.

Per Clausen

kunne ikke acceptere, at der skete forringelse af det

danske beskyttelsesniveau, men han kunne godt gå med til det, Svend Auken

sagde om, at hvis det skulle blive resultatet, måtte Europaudvalget i hvert fald

se på det igen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

172

Siden sidst

d) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken

og om ændring af direktiv 2000/60/EF og Kommissionens

ledsagende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet

om integreret forebyggelse og bekæmpelse af kemisk

forurening af overfladevand i Den Europæiske Union

KOM (2006) 0397, KOM (2006) 0398

KOM (2006) 0397 – bilag 1 (grundnotat af 6/10-06)

Miljøministeren:

Jeg skal sige et par ord om Kommissionens forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om miljøkvalitetskrav indenfor vandpo-

litikken – også kaldet direktivet om prioriterede stoffer

Direktivet er forudset som en opfølgning på vandrammedirektivet og

fastsætter miljøkvalitetskrav for en lang række farlige stoffer i vandmiljøet.

Regeringen har iværksat en nærmere teknisk-økonomisk analyse af di-

rektivets implikationer. Når resultatet af analysen foreligger, vil jeg vende

tilbage til udvalget med nærmere oplysninger om regeringens holdning til

forslaget.

e) Kommissionens meddelelse til Rådet og

Europaparlamentet vedr. temastrategi for beskyttelse af

jord med tilhørende forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for

beskyttelse af jord.

KOM (2005) 0231 (Temastrategi) og KOM (2006) 0232 (Forslag til

jorddirektiv)

KOM (2006) 0232 – bilag 1 (nærhedsnotat af 11/10-06)

Miljøministeren:

Kommissionen har på sit møde den 22. september vedtaget

en temastrategi om jord som opfølgning på bestemmelserne herom i EU’s 6.

miljøhandlingsprogram. Temastrategien foreslås udmøntet i et fremlagt ram-

medirektiv om beskyttelse af jord.

Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlems-

landene opstilles nationale strategier til imødegåelse af de miljøproblemer, der

knytter sig til jord, dvs. kortlægning af problemerne og pligt til at opstille

målsætninger og indsatsprogrammer til at imødegå problemerne. Målsætnin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

173

gernes ambitionsniveau og rækkevidden af indsatsprogrammerne overlades

det til medlemsstaternes selv at fastsætte.

Regeringen forventer, at Rådets arbejde med direktivet først vil blive

iværksat i første halvår 2007, altså under tysk formandskab. Regeringen vil

snarest fremsende et grundnotat til udvalget om forslaget.

Eyvind Vesselbo

pegede på, at vi kunne sige, hvad vi selv havde gjort

i Danmark, idet det kunne være med til at stimulere til en fornuftig forure-

ningspolitik i EU.

f) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning ved. Registrering, Vurdering og Godkendelse

samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering

af et europæisk Kemikalieagentur og om ændring af

direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen

(EF/-) om persistente organiske miljøgifte

KOM (2003) 0644

Rådsmøde 2757 – bilag 5 (notat af

12/10-06 om resultat

af afstemning i Europa-

Parlamentets miljøudvalg)

REACH

Miljøministeren:

Et tredje punkt, som jeg gerne vil nævne under ”siden

sidst”, er forhandlingerne om REACH. Som udvalget ved, var der i går af-

stemning i Parlamentets miljøkomite om de 358 ændringsforslag, som var

fremsat i 2. læsning. Det er vel et af de mest omfattende direktiver, der har

været igennem EU-møllen.

Jeg har oversendt et notat til udvalget om resultaterne af denne af-

stemning. Det, som efter min mening et vigtigst, er, at Parlamentet har be-

kræftet de forslag om ændring af kravene til substitution under godkendel-

sesordningen, som i november sidste år blev vedtaget på plenaren.

Parlamentets miljøudvalg har herudover vedtaget at fastholde forslaget

om ”duty of care”, hvilket Danmark som bekendt også har støttet i forhandlin-

gerne i Rådet.

Derudover er der, som det fremgår, vedtaget en række ændringsfor-

slag, som styrker Parlamentets indflydelse i det kommende kemikalieagentur,

og som styrker Parlamentets indflydelse i forbindelse med det løbende arbejde

med REACH, der skal varetages i komiteer.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

174

Der er, som det fremgår at notatet, også vedtaget enkelte ændringsfor-

slag, som har til formål at lempe kravene til registrering. Der er forslag om at

undtage visse stoffer fra registrering, og der er forslag om at lempe kravene

om oplysninger om skader på forplantningsevne og afkom for stoffer i mæng-

den 10-100 tons.

Samlet set er billedet af Parlamentets holdning nogenlunde det samme

som i december 2005.

Jeg vil derfor i de forhandlinger, som nu går i gang om et forlig mel-

lem Parlamentet og Rådet i 2. læsning, basere mig på det forhandlingsoplæg,

som Europaudvalget tilsluttede sig i december 2005.

Her var der bred enighed om, at den fælles holdning, som blev vedta-

get i Rådet, udgør en klar forbedring i forhold til kemikaliereguleringen i dag.

Vi får flyttet ansvaret for, at kemikalier ikke anvendes på en måde, der skader

miljø og sundhed, fra myndigheder til industri, vi får registreret 30.000 stoffer

og får data for en stor del af dem, vi får anmeldeordning for problematiske

stoffer i artikler osv.

Der var også bred enighed om, at det er vigtigt at gå efter, at der i det

forlig, der nu skal forhandles mellem Rådet og Parlamentet, ikke sker yderli-

gere udvanding af registreringspakken, at der ikke sker svækkelse af forbuds-

og begrænsningsdelen, at vi får en bestemmelse om ”duty of care”, og sidst

men ikke mindst at der skabes et kompromis med hensyn til substitution, der i

videst muligt omfang imødekommer Europa-Parlamentets forslag.

Jeg har siden rådsmødet i december benyttet enhver lejlighed til over

for kolleger, parlamentarikere og andre parter at argumentere for en skærpelse

af kravet om substitution i godkendelsesordningen. Vi har arbejdet meget tæt

sammen med det finske formandskab for at sikre et godt forlig. Jeg kan sige,

at danske embedsmænd sad overordentlig tæt på det arbejde. Jeg har på det

seneste skrevet til en række af mine kolleger og opfordret dem til at være

fleksible over for Europa-Parlamentets forslag. Bl.a. har jeg skrevet til min

tyske kollega. Vi oplevede sidst, da vi var næsten fremme ved snorene, at der

begyndte at være en lille smule åbenhed fra Frankrig. Den italienske miljømi-

nister er en ny kollega, der samtidig er formand for Italiens grønne parti. Jeg

har også skrevet til den nye svenske kollega. Vi har haft et meget tæt samar-

bejde med svenskerne her. Det er meget vigtigt, at det kan fortsætte frem til

snorene. I øvrigt har jeg også skrevet til det finske formandskab.

Jeg håber, at der med Miljøkomiteens forholdsvist store flertal for at

fastholde forslagene, der sigter mod at skærpe kravet til substitution, er grund-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

175

lag for et forlig med Rådet, der trækker forslaget et godt stykke i den rigtige

retning med hensyn til skærpede krav om substitution.

Man må dog ikke overse, at der fortsat såvel i Rådet som i Europa-

Parlamentet er kræfter, der ikke ønsker stærkere substitutionskrav. Derfor er

opgaven selvfølgelig også at passe på, at stramninger på dette område ikke

sker på bekostning af registreringspakken. Så skyder vi os selv i foden set fra

et miljømæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt.

Samtidig er det vigtigt at holde fast i forbuds- og anvendelsesbe-

grænsningsdelen af forslaget. Man skal jo ikke glemme, at når vi har at gøre

med de allerfarligste kemikalier, er det selvfølgelig vigtigt med en godkendel-

sesordning med et krav om substitution, men endnu vigtigere er det, at vi har

et effektivt system til at vedtage forbud mod anvendelsen af de farligste kemi-

kalier. Det primære må jo være at få de allerfarligste kemikalier forbudt –

jævnfør også den snak, vi tidligere har haft om kviksølv. Herefter må de ke-

mikalier, der ikke er blevet forbudt, kun anvendes, hvis de er blevet godkendt.

Udfordringen er altså at se, hvor langt vi kan trække et kompromis om

substitution i retning af Parlamentets forslag uden at give indrømmelser andre

steder.

Det er mit indtryk, at der såvel i Rådet som i Parlamentet er vilje til at

nå en enighed i 2. læsning, og det håber jeg meget vil lykkes. Jeg tror ikke, det

er nogen god idé for nogen, hvis forhandlingerne trækkes helt ind i det tyske

formandskab. Jeg kan sige, at det ønsker det tyske formandskab heller ikke

selv, så jeg tror, at de vil gøre et eller andet for at hjælpe med til, at denne sag

kommer på plads i nær fremtid.

Forud for vedtagelsen af fælles holdning i december lovede jeg Euro-

paudvalget at vende tilbage med forhandlingsoplæg i forbindelse med anden

læsning. Dette løfte vil jeg selvsagt holde. Jeg forestiller mig derfor, at vi

vender tilbage til REACH her i udvalget inden for et par uger.

Svend Auken

pegede på, at det er nu, det sker, formentlig inden det

næste rådsmøde. Så vidt han forstod, ville det ske ved Europa-Parlamentets 2.

behandling – som ministeren kaldte 2. læsning.

Han vidste godt, at der var store problemer i at komme igennem med

vort ønske om substitution, men vi kan ikke acceptere, at man ikke skal ud-

skifte CMR og PBT-stoffer, bare de er under tilstrækkelig kontrol, idet han

pegede på, at der findes billige erstatningsstoffer. Han var ikke meget for

grænseværdier for disse farlige stoffer. Han betegnede den holdning, Europa-

Parlamentet havde efter miljøudvalgets behandling af sagen som vældig god.

Vi skulle ikke tø op med hensyn til registrering, det havde miljøministeren

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

176

fuldstændig ret i. Svend Auken gjorde opmærksom på, at hvis der ikke kom

mere på bordet, ville det være meget vanskeligt for hans parti at støtte sagen i

sidste fase.

Eyvind Vesselbo

mindedes al den snak, der igennem mange år havde

været om, at REACH ikke blev til noget, og at der var mange interesser, som

prøvede at få forslaget nedtonet og udvandet, og betegnede det, der nu sker,

som et tigerspring fremad. Vedtagelsen nu vil betyde en kæmpe gevinst for

EU’s miljø.

Helle Sjelle

så frem til, at man fortsat ville følge forhandlingerne om

REACH meget tæt.

Miljøministeren

var enig med Svend Auken i, at der skal være nogle

brugbare substitutter. Det er der heldigvis også. Hun mente, det kunne være

endt meget, meget være. Der er en fælles opgave i at prøve at påvirke Europa-

Parlamentet.

F-gasser

Miljøministeren:

Formanden spørger, om jeg vil sige noget om F-gasser.

Kommissionen har frafaldet alle krav mod Danmark i den henseende. Jeg

synes, det er en meget, meget vigtigt principiel sejr. Det er – ligesom nogle af

de andre ting, jeg har nævnt – et godt eksempel på, at det er godt, at vi prøver

at arbejde så tæt sammen, danske parlamentarikere og regeringen. Jeg mener,

at det er en afgørende ting, at vi nu har fået demonstreret, at et land kan have

lov til at have mere vidtgående regler. Det er efter min opfattelse urimeligt, at

det skal være så besværligt at argumentere for det. Jeg husker stadig væk mit

første rådsmøde, hvor det var det helt store emne.

Vi endte altså med at få medhold. Det er ret vigtigt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 6 om kviksølv, idet dog

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke kunne støtte det.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

177

Punkt 7. Politisk drøftelse af L 26

(Bulgarien og Rumænien)

Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og Rumæniens optagelse)

KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens monitoreringsrapport)

Den udsendte tidsplan blev godkendt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 50: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 13/10-06

3. Europaudvalgsmøde 13/10 2006

178

Punkt 8. Eventuelt

Formanden

mindede om, at der var Kulturnat samme aften, hvor en række

udvalgsmedlemmer havde lovet at være til stede.

Hun nævnte, at Europaudvalget havde fået en invitation fra den russi-

ske ambassade til at besøge Moskva.

Hun nævnte, at Det Europæiske Råd ville blive forelagt på næste Eu-

ropaudvalgsmøde, som finder sted i efterårsferien, onsdag den 18. oktober 5

minutter efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, dog tidligst kl. 15.30.

Til slut takkede formanden medlemmerne for god ro og orden og ud-

holdenhed.

Mødet slut kl. 15.40

Ref.: ES, BE /lbm