EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 52
Offentligt

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

197

Referat af 5. Europaudvalgsmøde

onsdag den 25. oktober 2006 kl. 9.10

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Ellen Trane Nørby (V), Jens Hald Madsen (V),

Birgitte Josefsen (V), Morten Messerschmidt (DF), Svend Auken (S), Jens

Christian Lund (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF).

Desuden deltog statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Punkt 1. Afrapportering af uformelt EU-topmøde i

Lahti den 20. oktober 2006

Statsministeren:

Topmødets tre hovedemner var som ventet energi, innovati-

on og forholdet til Rusland. Lad mig tage dem i den rækkefølge.

For det første energi. Vores drøftelse var især koncentreret om EU’s

energipolitik i forhold til andre lande. Men vi kom også ind på EU’s egen

interne energipolitik, og jeg benyttede lejligheden til direkte over for kolle-

gerne at præsentere det danske energiudspil, som vi tidligere har sendt til

Kommissionen og i øvrigt også til de andre medlemslande.

Det er klart, at energipolitikken er en af de store udfordringer for EU i

de kommende år. Drøftelsen bekræftede, at der er en bred, fælles vilje til at

styrke EU’s energipolitik både internt og i forhold til lande uden for EU.

Flere lande pegede ligesom Danmark på, at en effektiv intern energi-

politik er en forudsætning for en effektiv ekstern energipolitik. Jeg fornemme-

de i det hele taget en bred opbakning til principperne i det danske energiud-

spil. Men jeg må også sige lige ud, at det danske energiudspil i nogle med-

lemslandes øjne er meget ambitiøst.

Omkring den eksterne dimension af energipolitikken var særligt for-

holdet til Rusland i fokus. Det er sådan, at en meget stor – og i øvrigt stigende

– del af EU’s olie og gas kommer fra Rusland. Men det var også klart, at Rus-

land så langt fra er den eneste væsentlige partner på energiområdet.

Der blev under drøftelsen lagt vægt på behovet for spredning af EU’s

energiforsyning – både geografisk og i forhold til energityper – simpelt hen

for at reducere afhængigheden. Der blev også lagt stor vægt på vigtigheden af,

at EU står sammen i politikken over for andre lande. Det er en forudsætning

for en effektiv varetagelse af de energiinteresser, som EU-landene har. Ellers

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

198

ender det – for at sige det meget lige ud – med, at EU-landene simpelt hen

bliver spillet ud imod hinanden. Der var også flere, der pegede på, at EU også

i forholdet til tredjelande bør lægge vægt på energieffektivitet. Flere lande

nævnte i den forbindelse de gode erfaringer, som en række lande – herunder

Danmark – har på det område. Endelig var der flere – herunder jeg selv – der

fremhævede klimapolitikken. Det er min forståelse, at det er noget, Tyskland

vil følge op på under det kommende EU-formandskab i foråret.

Det andet dagsordenspunkt drejede sig om innovation. Her var der

især fire spørgsmål, der blev taget op:

For det første det Europæiske Teknologiinstitut. Kommissionen har nu

fremlagt et konkret forslag. Der var på mødet enighed om, at EU’s ministerråd

nu skal arbejde med de nærmere detaljer omkring, hvordan instituttet skal se

ud.

For det andet de såkaldte intellektuelle ejendomsrettigheder. Efter den

drøftelse, vi havde, er der nu lagt op til, at Kommissionen vil komme med et

konkret udspil til forårstopmødet i marts måned næste år. Et udspil, der skal få

os ud af det dødvande, vi alt for længe har befundet os i.

For det tredje de såkaldte fælles teknologiplaforme, som skal fremme

forskning inden for strategisk vigtige områder som f.eks. energieffektivitet,

innovativ medicin og mobilteknologi. Her var der bred politisk støtte til det

videre arbejde med disse teknologiplatforme.

For det fjerde fælles europæiske standarder inden for f.eks. mobiltek-

nologi og i forhold til energi- eller miljøkrav. Der var på mødet enighed om, at

der bør gøres hurtige fremskridt, og at Kommissionen sammen med industrien

skal arbejde på at effektivisere standardiseringsarbejdet.

Hovedbegivenheden på topmødet var som ventet drøftelsen med præ-

sident Putin under middagen.

Der var i EU-kredsen enighed om, at EU nu skal gå ind i forhandlin-

ger med Rusland om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, og der var

enighed om, at aftalen for så vidt angår energisamarbejdet bør indeholde de

principper, der ligger bag det energicharter, som Rusland endnu ikke har rati-

ficeret.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at der helt op til topmødet var tvivl om,

hvorledes Polen ville forholde sig til spørgsmålet om Ruslands manglende

ratifikation af energicharteret. Det var da også et af de emner, som den polske

præsident og jeg brugte en del tid på under vores møde i Warszawa dagen før

topmødet, i torsdags. Men jeg må sige, at Polen håndterede sagen meget for-

nuftigt i Lahti. I det hele taget synes jeg, det var meget positivt, at EU i så høj

grad var i stand til at tale med én stemme under mødet med præsident Putin.

Det er en vigtig forudsætning for, at EU kan føre en virkningsfuld politik og

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

199

sætte sig igennem internationalt.

Den finske statsminister Vanhanen kom i sit indlæg til præsident Putin

på vegne af alle medlemsstaterne ind på bl.a. situationen i Georgien og mordet

på den russiske journalist Anna Politkovskaja. I mit eget indlæg kom jeg bl.a.

ind på de krav, vi fra EU’s side må stille til principperne i en energiaftale med

Rusland, samt på situationen i Tjetjenien.

Foruden de tre hovedemner vil jeg nævne, at der også på spansk foran-

ledning var en kort drøftelse af den ulovlige indvandring via Middelhavet, og

at premierminister Blair kort tog situationen i Darfur op.

Det finske formandskab oplyste i den forbindelse, at spørgsmålet om

ulovlig indvandring vil blive taget op på topmødet i december. Der var bred

enighed om, at den ulovlige indvandring er en fælles udfordring, som det er

vigtigt også at finde fælles løsninger på. Dels på det korte sigt i form af en

styrkelse af EU’s grænseagentur, FRONTEX, og det operationelle samarbejde

omkring håndteringen af den illegale indvandring. Dels på det længere sigt

igennem en styrket nærområdeindsats og et styrket samarbejde med de afri-

kanske lande.

Alt i alt mener jeg, at der var tale om et godt og konstruktivt uformelt

topmøde. Der blev ikke truffet formelle beslutninger. Men mødet pegede

fremad og vil være med til at sætte dagsordenen for arbejdet i den kommende

tid på en række konkrete punkter. Det gælder ikke mindst på energiområdet.

Her tror jeg, vi fra dansk side med vores energiudspil vil have gode mulighe-

der for at få indflydelse på drøftelserne om en ny EU-energistrategi frem mod

forårstopmødet i marts måned.

Svend Auken

glædede sig over, at energidrøftelsen tilsyneladende var

blevet så konstruktiv, som den var. Han mindede om, at Socialdemokraterne

længe har foreslået regeringen at prøve med danske udspil, og glædede sig

over, at man var blevet enige om et sådant udspil, og at det var blevet så kon-

struktivt. Svend Auken henviste til, at der tit er en bekymring for, om små

lande kan tale med om meget store emner, men pegede på, at erfaringen viser,

at når man faktisk gennemarbejder noget og har gode erfaringer selv, så har

det en gavnlig effekt. Han tilføjede, at man måske også på andre områder

burde overveje, om man kan gøre noget tilsvarende.

Svend Auken sagde, at det store spørgsmål er, om EU-landene over-

hovedet kan bliver enige om en fælles politik, idet han henviste til, at hidtil

har visse medlemsstater stået meget stejlt på, at det forhold, at man selv væl-

ger sine energikilder – hvilket jo er traktatfæstet – betyder, at så kan der ikke

laves en fælles energipolitik. Svend Auken spurgte på den baggrund, om vi nu

tror, at det vil være muligt at lave en egentlig fælles energipolitik i Europa

med det mål at nedbringe afhængigheden af import – eller nedbringe stignin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

200

gen i importafhængigheden – og opfylde klimamålsætninger og skabe nye

arbejdspladser, hvilket jo er den tredobbelte vindersituation, vi ønsker. I givet

fald ville han gerne vide, hvad tidsplanen er. Svend Auken tilføjede, at han

selv var optimist.

Svend Auken pegede på, at når vi taler om innovation, er det vigtigt, at

energi og miljø ikke bare kommer ind i form af standardiseringer, men at man

også får øje på, at der her er kæmpe teknologiske muligheder for samarbejde i

Europa.

Med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder ville Svend Auken

gerne have statsministeren til at sige lidt om, hvorvidt der er tale om et tveæg-

get sværd. På den ene side skal vi beskytte opfindelser. På den anden side

risikerer alle disse patenter at stå i vejen for en tilstrækkelig idéudvikling og

konkurrence. Svend Auken tilføjede, at vi har brugt megen tid på at se på

facilitering af softwareområdet og fra dansk side har presset på for at få en så

liberal faciliteringspolitik som mulig.

Svend Auken bad statsministeren fortælle lidt mere om det Europæi-

ske Teknologiinstitut.

Med hensyn til mødet med præsident Putin henviste Svend Auken til,

at der har stået i pressen, at statsministeren sammen med en række andre lande

havde en lidt mere aggressiv profil end den, der var lagt op til fra den finske

statsministers side – og endda var blevet rost for det i pressen. Men han for-

stod, at det ikke havde været tilfældet, idet statsministeren sagde, man førte én

fælles linje. Svend Auken tilføjede, at hvis sådan noget skal lykkes over for

præsident Putin, at det vigtigt, at EU taler med én stemme.

Svend Auken henviste til, at Danmark har interesse i et godt samar-

bejdsforhold til russerne på energiområdet og har en meget stærk interesse i

samarbejdet i Østersøen. Der er ingen tvivl om, at det er langt bedre, at det er

EU, der konfronterer russerne, end at hvert af nabolandene, som er meget

mindre, står alene over for russerne.

Svend Auken betegnede det som naturligt, at spanierne tog indvan-

dringsspørgsmålet op, og at Blair nævnte Darfur, men spurgte, om den forfær-

delige situation i Mellemøsten slet ikke blev berørt under drøftelserne.

Alt i alt sagde Svend Auken, at Socialdemokraterne var vældig godt

tilfreds med forløbet af topmødet.

Anne Grete Holmsgaard

troede, der var gode muligheder for, at

Danmark kunne få indflydelse på det papir, der skulle forberedes om energi til

forårstopmødet, og spurgte, hvad Danmarks strategi i den sammenhæng er,

hvordan de danske ministre ved offensive initiativer vil sikre os indflydelse.

Statsministeren havde nævnt, at der var nogle lande, der syntes, det

danske udspil var meget ambitiøst. Var der nogen, der sagde det direkte?

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

201

Hvilke lande var der tale om?

I forbindelse med partnerskabsaftalen med Rusland havde statsmini-

steren nævnt, at man også burde stille krav om energieffektivitet. Anne Grete

Holmsgaard ville gerne vide, hvordan det vil ske, hvad Danmark går efter.

Hvad er prioriteten, hvad er det vigtigste for regeringen i det charter?

Til sidst spurgte Anne Grete Holmsgaard vedrørende intellektuelle

ejendomsrettigheder, hvilke rammer Kommissionen havde fået for det, der

skal fremlægges. Er det øget beskyttelse, er det hensigtsmæssig facilitering,

eller er det en mere åben holdning? Vil EU-patentet, hvor Kommissionen led

nederlag sidste år, komme op igen?

Charlotte Antonsen

syntes også, det set udefra så ud til, at det havde

været et godt topmøde, ikke mindst for vort udspil på energiområdet. Hun

mente, det var vigtigt, at vi som et lille land ikke kunne mistænkes for at have

alle mulige skjulte dagsordener.

Hun havde forstået, at statsministeren havde talt klart om demokratiet

i Rusland, men hun havde ikke set nogen steder, at statsministeren skulle være

gået uden for den fælles linje. Hun pointerede, at det er utrolig vigtigt over for

Rusland at trutte i trompeten og ikke bare se igennem fingre med eklatante

brud på fundamentale rettigheder.

Charlotte Antonsen spurgte, om det er noget, der påvirker Putin, eller

er han helt ”stone face”? Hun mente, at når vi i den europæiske kreds under-

streger, hvor stor vægt vi lægger på ytringsfrihed og grundlæggende rettighe-

der, må det have indflydelse på Rusland, selv om de i øjeblikket vælger at gå

lidt deres egne veje.

Lone Dybkjær

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om

vore muligheder for at få indflydelse på EU’s energipolitik og spurgte, hvad vi

helt præcist kan gøre i forhold til Kommissionen.

Hun gik ud fra, at det Europæiske Teknologiinstitut ikke var noget, der

var drøftet særlig meget, og nævnte, at hun havde indkaldt videnskabsminister

Helge Sander til et samråd om den videre udvikling af instituttet og Danmarks

rolle heri.

Lone Dybkjær spurgte, hvordan statsministeren vurderer præsident

Putin – som hun personligt altid havde været en smule skeptisk over for – i

relation til energiaftalerne. Spiller russerne med musklerne, fordi de sidder på

så stor en del af energiforsyningen til EU?

Elisabeth Arnold

sagde med hensyn til den ulovlige indvandring, som

statsministeren havde sagt ville komme op på topmødet i december, at det

undrede hende, at man igen og igen henviste til EU’s grænseagentur, idet hun

mente, det var svært at forestille sig, at det kunne have nogen som helst posi-

tiv indflydelse på længere sigt, når man tog geografien i området i betragt-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

202

ning, herunder de caribiske øer og Spaniens enormt lange kyststrækning over

for Afrika. Man kan jo ikke sætte pigtråd på alle strandene. Derfor må man

gøre noget mere langsigtet for at forbedre situationen i Afrika.

Endelig spurgte hun til meldingerne om, at UK vil lave restriktioner

over for rumænsk og bulgarsk arbejdskraft, og spurgte, om det kun skal gælde

de to nye medlemslande eller også de 10 medlemslande fra 2004? Elisabeth

Arnold tilføjede, at hvis det ikke var noget, der var blevet berørt under topmø-

det, kunne man diskutere det en anden gang.

Statsministeren

beskæftigede sig først med de mange spørgsmål

vedrørende energi. Han mente, Svend Auken havde ret i, at små lande også

bør tale med om store emner, og man kan godt få indflydelse, hvis man kom-

mer med gennemarbejdede oplæg og i øvrigt følger det til dørs med en solid

arbejdsindsats og gode argumenter. Han tilføjede, at Danmark har adskillige

eksempler på, at det kan lade sig gøre, og nævnte som eksempel, at vi havde

fået øget bevillingerne til forskning og udvikling kraftigt. Han ville ikke ude-

lukke, at man på andre områder kunne gøre det samme, og tilføjede, at det er

en betydelig styrke, at vi kan henvise til, at der står et meget bredt flertal i

Folketinget bag vort udspil.

Med hensyn til om det er muligt at blive enige om en egentlig fælles

energipolitik, sagde statsministeren, at det ser ud til, at der er en vilje til at

formulere en mere fælles energipolitik, men han erkendte, at netop energipoli-

tikken er meget præget af nationale interesser. Derfor vil det kræve en betyde-

lig indsats at nå fremskridt. Statsministeren henviste til, at da denne diskuss i-

on startede sidste efterår, var det faktisk første gang, der for alvor blev vist

politisk vilje til at gøre noget ved det på EU-niveau, og i løbet af det år, der

var gået, mente han, sagen var modnet ganske betydeligt. Med hensyn til tids-

planen sagde statsministeren, at forårstopmødet er den første milesten. Det vil

så vise sig, hvor langt man kan komme. Vi skal prøve at få størst mulig ind-

flydelse på det oplæg, Kommissionen skal komme med.

Med hensyn til det spørgsmål om, hvad den danske strategi i den for-

bindelse er, som både Anne Grete Holmsgaard og Lone Dybkjær stillede,

sagde statsministeren, at det nok var noget, det var rigtigst at snakke om i al

stilfærdighed. Strategien ville selvfølgelig have det sigte at få størst mulig

indflydelse.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvem der di-

rekte havde betegnet det danske udspil som meget ambitiøst, svarede statsmi-

nisteren, at det ikke ville være rigtigt at referere, hvad de enkelte regerings-

chefer havde sagt på et møde af denne uformelle karakter, men tilføjede, at vi

jo alle sammen ved, at når f.eks. anvendelsen af vedvarende energi i EU i dag

ligger på 6 pct., er det et meget ambitiøst mål, Danmark har opstillet – også

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

203

selvom det ikke bare er teori, for vi har selv opnået det, sagde statsministeren.

Derfor var han optimistisk med hensyn til at få indflydelse på Kommissionens

udspil.

Det var svært på nuværende tidspunkt at give et klart svar på Anne

Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvordan vi i aftaler med tredjelande sikrer

energieffektivitet. Statsministeren gjorde opmærksom på, at der eksisterer et

energicharter, så han gik ud fra, at det var den kommende aftale med Rusland,

Anne Grete Holmsgaard tænkte på. De mål, vi har sat os i den interne energi-

politik, skal vi også stræbe efter at nå i den udadvendte energipolitik.

Statsministeren ville ikke referere, hvad de enkelte kolleger havde sagt

under middagen med præsident Putin, eller hvad Putin havde sagt, men han

kunne sige, hvad han selv havde sagt. Han have sagt tre ting: For det første

bakkede han fuldstændigt op om det, statsminister Vanhanen og kommissions-

formand Barroso havde sagt på EU’s vegne. Han kunne underskrive alt, hvad

de havde sagt, og at EU talte med én stemme. For det andet gjorde han det

klart, hvilke principper han syntes, der skulle være i en ny energiaftale mellem

Rusland og EU. Her fulgte han fuldstændig det, som kommissionsformanden

og flere af kollegerne havde sagt. For det tredje understregede han, at det var

væsentligt at udvikle en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Rusland,

som også var baseret på de demokratiske værdier og frihed, som vi lægger

megen vægt på, herunder respekten for menneskerettigheder.

Statsministeren sagde i forlængelse af det, han lige havde sagt om

middagen med præsident Putin, i sit svar til Charlotte Antonsen, at det, han

havde sagt, lå inden for rammerne af den fælles EU-linje, men hver enkelt kan

jo godt finde noget, som man gerne vil betone.

Statsministeren var ikke i stand til at analysere, hvordan alle disse ting

havde påvirket præsident Putin, men mente, det under alle omstændigheder

var nyttigt med en sådan meningsudveksling, og tilføjede, at han syntes, man

havde haft en meget god, direkte og åbenhjertig meningsudveksling under

mødet.

Derefter gik statsministeren over til at besvare de øvrige spørgsmål,

der var stillet. Han bekræftede over for Svend Auken og Anne Grete Holms-

gaard og andre, der havde været inde på det, at man ikke havde været særligt

langt nede i detaljerne om intellektuelle rettigheder, men det, man i særlig

grad interesserede sig for i denne fase vedrørende patenter var at få reduceret

omkostningerne ved at tage patent. Som Svend Auken pegede på, var vi med

hensyn til patenter i et dilemma. På den ene side skal man beskytte sine for-

skere, på den anden side er patenter også med til i et vist omfang at lægge en

begrænsning på den fortsatte udvikling og fornyelse. Det emne have man slet

ikke diskuteret på topmødet, men man havde givet grønt lys for, at Kommissi-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

204

onen arbejder videre med at få reduceret omkostningerne, som er fem gange

så høje i Europa som i USA. Statsministeren pegede på, at det er med til at

hæmme innovationen, at det er så omkostningskrævende og besværligt bu-

reaukratisk at tage patenter i Europa. Derfor er der en hel masse virksomhe-

der, der afstår fra det.

Vedrørende det Europæiske Teknologiinstitut, som bl.a. Svend Auken

havde været inde på, bekræftede statsministeren det, Lone Dybkjær havde sagt

om, at der ikke havde været nogen dybtgående diskussion af det på topmødet,

men der var givet grønt lys til, at Kommissionen arbejder videre med henblik

på den konkrete etablering. Statsministeren pointerede, at der er tale om en

forholdsvis lille central enhed, idet instituttet i høj grad skal være netbaseret

og decentral, således at universiteter og andre rundt om i EU-landene kan

byde ind på at være med i instituttet, baseret på kvalitet. Han tilføjede, at

danske universiteter selvfølgelig nu må sikre, at de kommer med. Statsmini-

steren syntes, det var en god idé, som Lone Dybkjær nævnte, at tage en drøf-

telse med videnskabsministeren om sagen.

Spørgsmålet om Mellemøsten, som Svend Auken havde rejst, fik man

ikke lejlighed til at drøfte på topmødet.

Statsministeren var fuldstændig enig med Elisabeth Arnold i, at det

ikke var nok, at man havde et grænseagentur – med ganske få medarbejdere.

Han nævnte de tanker, der er om at etablere et udrykningshold af grænsevag-

ter, som man kan sende ud og hjælpe lande, der har særlige problemer. Han

nævnte ligeledes den fond, som Kommissionen har planer om at etablere med

penge, der kan gives til lande, der har behov for at få forstærket den ydre

grænsekontrol. Han var ligeledes enig med Elisabeth Arnold i, at man ikke

kan diskutere ulovlig indvandring uden samtidig at diskutere, hvordan man

kan sætte ind over for årsagerne hertil. Det handler i høj grad om at skabe

bedre økonomiske og sociale vilkår i Afrika.

Storbritanniens regler for import af arbejdskraft fra Rumænien og

Bulgarien blev ikke drøftet på topmødet, og statsministeren havde ikke nær-

mere kendskab til de britiske planer.

Lone Dybkjær

spurgte i lyset af det, statsministeren sagde om, at der

var gode eksempler på, at man kunne få indflydelse, hvis man fremlagde gen-

nemarbejdede forslag, og om et af de emner, man kunne tage op, ikke var

landbrugsstøtteordningerne. Det ville hun opfordre regeringen til at arbejde

med, idet det store problem er, hvordan man i 2013 får skåret landbrugsstøtten

ned.

Hun forstod statsministeren svar vedrørende strategien for at få mest

mulig indflydelse på den fremtidige energipolitik, sådan, at det mente han

ikke, han kunne udtale sig om i et åbent møde. Derfor spurgte hun, hvilke

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

205

ministre man skulle indkalde til et lukket samråd om emnet, idet hun påpege-

de, at Europaudvalget ikke kunne sidde med hænderne i skødet, indtil Kom-

missionen kom med sit udspil. Hun tilføjede, at man også kunne drøfte det

med de europæiske kolleger.

Med hensyn til patenter spurgte Lone Dybkjær, om det er de store

oversættelsesomkostninger, der er skyld i, at patentsager i Europa er så dyre.

Hun tilføjede, at hun ikke kunne huske, hvordan det var endt med diskussio-

nen om, hvor mange sprog patenterne skulle oversættes til, og hvis statsmini-

steren heller ikke kunne huske det, kunne kun stille et skriftligt spørgsmål.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om statsministerens manglende lyst

til at svare på spørgsmålet om den danske strategi med hensyn til energiud-

spillet skyldtes, at der var tale om et åbent møde. Eller om den skyldes, at vi

ikke rigtig har nogen strategi. Hun ville gerne vide, hvem i regeringen der har

den udfarende kraft i den sag.

Svend Auken

mindede om, at statsministeren var midt i et hamskifte i

energispørgsmålet, så man måtte give ham lidt tid. Han gik ud fra, at de parti-

er, der bakkede op om det danske energiudspil, måtte tale sammen først. Så

kunne der på et senere tidspunkt blive tale om et samråd.

Svend Auken gentog sit spørgsmål om Østersøen, idet han gjorde

opmærksom på, at samtlige lande omkring Østersøen er medlemmer af EU,

undtagen Rusland. Vi har en vital interesse i, at vi også kan få Østersøen med i

en aftale med Rusland.

Svend Auken henviste til, at det bilaterale forhold mellem Danmark og

Rusland ikke har været godt siden efteråret 2002, men nævnte, at Folketingets

Præsidium havde været på besøg i Rusland og havde inviteret formanden for

dumaen på et genbesøg. Han slog til lyd for, at man forsøgte at genoprette

ordentlige samarbejdsforhold mellem Rusland og Danmark.

Med hensyn til muligheden for flere danske initiativer sagde Svend

Auken, at det også var noget, man måtte snakke om i den kreds, der står bag

den fælles politik. Han tilføjede, at man i forbindelse med det tyske formand-

skab – som jo skal forholde sig til afslutningen af det andet år i tænkepausen –

kunne overveje, hvordan man kan styrke samarbejdet, også selv om man må-

ske ikke får gennemført den helt store reform af traktatteksterne. Svend Auken

tilføjede, at landbrugsstøtten, som Lone Dybkjær nævnte, naturligvis også er

meget vigtig, og henviste til, at man skal tale om den i 2009 i forbindelse med

midtvejsevalueringen. Også her kan det være meget klogt, at vi fra dansk side

er aktive.

Formanden

pegede på, at man nu bevægede sig uden for det, der var

på dagsordenen, nemlig afrapportering fra topmødet.

Svend Auken

replicerede, at han blot havde givet tilslutning til den

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

206

idé, Lone Dybkjær var kommet med.

Statsministeren

svarede Lone Dybkjær, at problemerne med patent

hænger sammen med, at der ikke er opnået enighed om et såkaldt europæisk

patent, og hovedanstødsstenen er her netop, hvor mange sprog et sådant patent

skal oversættes til. Statsministeren tilføjede, at Kommissionen nu prøver at

finde en anden vej frem – med det sigte at reducere omkostningerne. Statsmi-

nisteren gav Lone Dybkjær ret i, at spørgsmålet er meget teknisk, og derfor

kunne det godt lønne sig at stille et skriftligt spørgsmål vedrørende det fælles-

europæiske patent.

Statsministeren gav Svend Auken ret i, at de partier, der stod bag rege-

ringens energiudspil, måtte snakke sammen om den nærmere strategi. Der var

tale om en bred kreds af ministre, ikke blot en enkelt minister. Han syntes

heller ikke, man skulle glemme at engagere de danske medlemmer af Europa-

Parlamentet.

Statsministeren var helt enig med Svend Auken i, at netop fordi Rus-

land er det eneste land omkring Østersøen, som ikke er medlem af EU, er en

fælles optræden over for Rusland overordentlig vigtig.

Statsministeren syntes, Danmark havde et udmærket forhold til Rus-

land, selv om det var korrekt, at tilbage i efteråret 2002 kom der en kurre på

tråden, i anledning af at der blev afholdt en konference i København, som man

ikke brød sig om fra russisk side. Han tilføjede, at det kunne vi ikke gøre så

meget ved, da den blev afholdt efter de regler, der gælder i et frit demokratisk

samfund. Han mente dog, det var lykkedes at genskabe et fornuftigt samtale-

forhold til Rusland, og tilføjede, at russerne er fuldstændig klar over, at den

danske position er, at der bør udvikles et stadigt stærkere strategisk partner-

skab mellem EU og Rusland, men at vi selvfølgelig lægger megen vægt på, at

et sådant partnerskab er baseret på de grundlæggende principper om frihed,

demokrati og menneskerettigheder.

Statsministeren sluttede med at sige, at det kan lønne sig, at Danmark

med mellemrum kommer med konkrete, gennemarbejdede udspil. Hvordan og

hvornår syntes han, man måtte overveje nærmere.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde den 25. oktober 2006

5. Europaudvalgsmøde 25/10 2006

207

Punkt 2. Eventuelt

Formanden

fik tilmeldinger til rejsen til Berlin.

Hun nævnte, at EU-sekretariatet holdt seminar i slutningen af ugen,

men sagde, at der ville være betjening af Europaudvalget på mødet på fredag.

Mødet slut kl. 10.05.

Ref.: BE/ak