Orienterende notat til Folketingets Europaudvalg 

 

om Kommissionens udkast til EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren 2007-2013, og om udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

 

 

På møder i forsommeren og senest d. 25. oktober 2006 blev Kommissionens udkast til nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren samt udkast til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 drøftet i Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte.

 

Rammebestemmelserne er Kommissionens interne retningslinier for behandling og godkendelse af statsstøtteanmeldelser. Der er således ikke tale om en EF-retsakt, hvorom der skal stemmes. I det øjeblik rammebestemmelserne imidlertid er vedtaget af Kommissionen og offentliggjort, er de i henhold til EF-Domstolens retspraksis bindende for Kommissionens praksis i den pågældende periode. Kommissionen var ikke forpligtet til at sende udkastet i høring hos medlemsstaterne, men har frivilligt valgt at lade medlemsstaterne få lejlighed til at komme med deres bemærkninger.

 

Medlemsstaterne er generelt forpligtet til at forudanmelde og afvente Kommissionens godkendelse, inden en støtteordning kan træde i kraft, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Hvis en støtteordning derimod falder ind under en gruppefritagelse, skal den alene anmeldes til Kommissionen 10 dage inden ikrafttrædelsen og kræver ikke Kommissionens efterfølgende godkendelse. I Rådets Forordning (EF) nr. 994/98, den såkaldte "bemyndigelsesforordning", gives Kommissionen på en række områder bemyndigelse til at udstede gruppefritagelser. Ifølge artikel 8 i ”bemyndigelsesforordningen” hører Kommissionen Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte ved to møder. Udvalget afgiver en udtalelse om udkastet, og der skal således ikke stemmes om det.

 

 

Udkastet til rammebestemmelser skal erstatte de gældende rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren[1] fra 2000 og udvides med skovbrugsområdet.

 

Udkastet til forordning om gruppefritagelse skal erstatte den gældende gruppefritagelsesforordning[2] inden for landbrugssektoren vedrørende små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Udkastet er begrænset til kun at handle om produktion af landbrugsprodukter, idet forarbejdning og afsætning nu flyttes over i det mere restriktive generelle udkast til forordning om gruppefritagelse, som også gælder for den industrielle sektor.

 

Udkastene til hhv. rammebestemmelser og gruppefritagelsesforordning er led i Kommissionens handlingsplan for statsstøtte (juni 2005), der er en udmøntning af Lissabon-strategien på statsstøtteområdet. 

 

Rammebestemmelserne og gruppefritagelsesforordningen sigter derfor mod mindre og mere målrettet statsstøtte, forenkling af reglerne samt at fokusere statsstøtten på horisontal støtte som f.eks. beskæftigelse, regional udvikling, miljø, uddannelse eller forskning i stedet for virksomheds- og branchespecifikke støtteforanstaltninger. Desuden er udkastene gjort konsistente med den gældende landdistriktsforordning. Rammebestemmelserne henviser i vidt omfang til støttesatser og betingelser i landdistriktsforordningen og udkastet til gruppefritagelsesforordningen. Desuden er der i udkastet til rammebestemmelser taget højde for den seneste udvikling inden for miljøbeskyttelse, og landbrugssektoren vil fremover være omfattet af EF-rammebestemmelserne for miljøbeskyttelse[3] med visse specifikke undtagelser som f.eks. støtte til miljøvenligt landbrug (MVJ).

 

Generelt er Kommissionens tilgang at indskrænke muligheden for at yde statsstøtte, således at den fremover kun kan ydes til  små og mellemstore virksomheder (SMV [4]), særligt når det drejer sig om forarbejdning og afsætning. Støtte til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter finder Kommissionen bør betragtes som anden industri, og vil fremover være omfattet af denne sektors statsstøtteregler[5]. Det betyder en generel stramning for så vidt angår investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter – særligt for store virksomheder. Til gengæld vil der være mulighed for de minimis støtte på 200.000 EUR [6] over en 3-årig periode pr. tilskudsmodtager, hvor de minimis grænsen inden for landbrugssektoren er på 3.000 EUR[7]. For store virksomheder betyder udkastene bl.a., at der ikke længere kan ydes støtte til reklame, produktions- og afsætningsfremme samt teknisk bistand som f.eks. rådgivnings- og kontrolomkostninger. Det vil dog stadig være muligt for produktions- og brancheorganisationer.

 

Desuden vil muligheden for at få statsstøtte som kompensation for ugunstige vejrforhold fra 2010 være betinget af, at landbrugeren har tegnet forsikring for mindst 50% af tabet. Statsstøtte som kompensation for plante- og dyresygdomme kan ikke længere ydes med 100% i overensstemmelse med WTO grøn boks.

 

Udkastene til rammebestemmelserne og gruppefritagelsesforordningen vil være gældende 2007-2013 med forventet ikrafttræden d. 1. januar 2007. Herefter har medlemsstaterne ½ år til at ændre eksisterende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med de nye regler.

 

På møderne i Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte tilkendegav den danske delegation, at det er regeringens principielle holdning, at statsstøtte skal begrænses mest muligt, og at man derfor fra dansk side fuldt ud støttede målsætningerne om reduktion og omlægning af statsstøtten. I den forbindelse tilkendegav man, at man tillægger Kommissionens bestræbelser på at føre en målrettet og effektiv statsstøttekontrol stor betydning. Desuden lægger man fra dansk side stor vægt på, at hverken gennemsigtigheden eller  Kommissionens kompetence, herunder effektivitet og kontrolmuligheder svækkes, og at forenklingstiltag ikke fører til lempelser i statsstøttereglerne. Desuden er det regeringens holdning, at driftsstøtte bør undgås.