PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07, Erhvervsudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 87, ERU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Danmarks

Konvergensprogram 2006

November 2006

Regeringen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Konvergensprogram for 2006

Opdatering for perioden 2005-2010

November 2006

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til:

Finansministeriet

Makropolitisk center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

Produktion: Schultz

ISBN:

87-7856-812-9

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside:

www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Danmarks Konvergensprogram 2006...................................................................

1.1 Indledning....................................................................................................

Aftale om fremtidens velfærd og investeringer i fremtiden...................................

2.1 Indledning....................................................................................................

2.2 Velfærdsaftalens hovedelementer og virkninger på beskæftigelsen .............

2.3 Balance i den offentlige økonomi og plads til investeringer i fremtiden ........

Strategi og målsætninger frem til 2010 ................................................................

3.1 Mellemfristet strategi...................................................................................

3.2 Målsætninger for den økonomiske politik ....................................................

3.3 Penge- og valutakurspolitik..........................................................................

3.4 Finanspolitikken...........................................................................................

3.5 Skattepolitik ................................................................................................

3.6 Udgiftspolitik ...............................................................................................

Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010 ................................

4.1 International økonomi og finansielle forudsætninger ..................................

4.2 Konjunkturudsigterne for Danmark..............................................................

4.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010 ...............

4.4 Løn og priser ................................................................................................

4.5 Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet.........................................

Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010 ...............................................

5.1 De offentlige finanser i hovedtræk ...............................................................

5.2 Strukturel saldo............................................................................................

5.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .............................................................

5.4 De offentlige indtægter................................................................................

5.5 De offentlige udgifter...................................................................................

5.6 Saldoen for de offentlige delsektorer............................................................

5.7 Den offentlige gæld .....................................................................................

5.8 Institutionelle rammer .................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed...................................

6.1 Velfærdsreformen modgår langsigtet pres på de offentlige finanser.............

6.2 Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud .............................

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer ................................................

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse.................................................................................

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005 .....................................

Bilagstabeller ...............................................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2006

1. Danmarks Konvergensprogram for 2006

1.1 Indledning

I juni 2006 indgik et bredt flertal i Folketinget

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden

(Velfærdsaftalen). Aftalen indeholder reformer af blandt andet

reglerne for tilbagetrækning, arbejdsmarked og integration samt en styrket uddannel-

ses- og forskningsindsats. Det overordnede sigte med reformerne er at sikre en

holdbar udvikling i de offentlige finanser, større velstand og høj beskæftigelse i de

kommende årtier.

Den konkrete udmøntning af Velfærdsaftalen i form af lovforslag mv. fremlægges i

Folketinget og forventes vedtaget i løbet af efteråret 2006 og foråret 2007. Partierne

bag Velfærdsaftalen er enige om udmøntningen.

Velfærdsaftalen giver væsentligt øget sikkerhed for, at der ikke opstår større finansie-

ringsproblemer på længere sigt i takt med, at levetiden stiger, og der bliver flere æl-

dre. Det hænger navnlig sammen med de aftalte justeringer af aldersgrænserne for

efterløn og folkepension og den efterfølgende indeksering af aldersgrænserne med

levetiden for 60-årige. Levetidsindekseringen gør de offentlige finanser mere robuste

over for fremtidige stigninger i levetiden, som er svære at forudsige.

Velfærdsaftalen sikrer endvidere finansiering af en styrkelse af uddannelser og forsk-

ning. Styrket forskning og uddannelse vil på lidt længere sigt øge vækstpotentialet.

Uddannelsesindsatsen kan samtidig bidrage til, at alle samfundsgrupper får del i den

fremgang, der følger af blandt andet globaliseringen.

På baggrund af Velfærdsaftalen og anden ny information indebærer fremskrivninger-

ne i nærværende Konvergensprogram, at finanspolitikken kan siges at opfylde kravet

om holdbare offentlige finanser.

I det centrale forløb kan den såkaldte holdbarhedsindikator beregnes til -0,2 pct. af

BNP, selv om den anvendte befolkningsprognose indebærer væsentligt større stig-

ning i levetiden og i antallet af ældre end i tidligere fremskrivninger. Med de forud-

sætninger, som er anvendt, peger beregningerne dermed også på, at der inden for en

holdbar ramme samlet set ikke er råderum til en mere lempelig økonomisk politik

end forudsat i konvergensprogrammet.

Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten (forordning 1466/97 som ændret ved

forordning 1055/2005) samt den nye adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den 11. oktober 2005. Ifølge forordnin-

gerne udarbejder eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergens-

programmer, og Rådet afgiver en udtalelse om det enkelte lands program på grundlag af en henstilling fra Kommis-

sionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det danske konvergensprogram og Rå-

dets udtalelse om det danske program sendes hvert år til Folketinget.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2006

Det er første gang der fremlægges et forløb, som for alle praktiske formål opfylder

kravet om finanspolitisk holdbarhed, uden at der stilles særlige krav om yderligere

ikke-besluttede tiltag på arbejdsmarkedet. Der er her indregnet en ramme for vækst i

de offentlige udgifter til service mv. på 1 pct. i gennemsnit fra 2007 til 2010, hvilket

er ca. �½ pct. enhed mere end i tidligere 2010-planer. De ekstra midler anvendes

blandt andet til at styrke uddannelserne og forskning.

Det holdbare forløb forudsætter, at de store offentlige overskud i disse år anvendes

til at nedbringe den offentlige gæld. Det medfører lavere rentebetalinger i fremtiden

og bidrager dermed til at sikre finansiering af de forudsatte merudgifter til pleje og

sundhedsydelser til flere ældre. Velfærdsreformen sikrer mod stigende pensionsudgif-

ter på sigt og styrker finansieringsgrundlaget via øget beskæftigelse, men udgifterne

til sundhedsvæsen og ældrepleje vil fortsat udgøre en central finanspolitisk udfor-

dring. Ud over den demografiske udvikling påvirkes efterspørgslen efter sundheds-

ydelser blandt andet af den løbende udvikling af nye behandlingsformer og teknolo-

gier inden for området og stigende velstand.

Den offentlige saldo (på nationalregnskabsform) udviste et rekordstort overskud i

2005 på 4,6 pct. af BNP, blandt andet påvirket af stærke konjunkturer og ekstraordi-

nært store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten.

I 2006 og 2007 er

overskuddene også større, end man må forvente under normale forhold.

I konvergensprogrammet nærmer overskuddet sig gradvist et strukturelt niveau på

godt 1 pct. af BNP i 2010 i takt med, at bidrag fra de aktuelt stærke konjunkturer og

andre midlertidige forhold gradvist falder bort. Den strukturelle saldo er inden for

det opstillede målinterval på mellem �½ og 1�½ pct. af BNP i hele perioden fra 2005

til 2010. Den mellemfristede målsætning for de offentlige finanser er uændret i for-

hold til konvergensprogrammet for 2005. Målsætningen svarer også til det målinter-

val, der blev opstillet i den oprindelige 2010-plan,

jf. En holdbar fremtid – Danmark

2010, januar 2001.

Nedbringelsen af ØMU-gælden er samtidig på forkant med det forudsatte i den op-

rindelige plan, mens den offentlige nettogæld påregnes at være bragt ned til 0 før

2010.

Anvendelsen af de store overskud til at nedbringe gælden er vigtig af hensyn til de

langsigtede finanspolitiske udfordringer, men også af hensyn til konjunktursituatio-

nen.

Dansk økonomi er inde i et kraftigt opsving med stærk fremgang i efterspørgslen og

faldende ledighed. Ledigheden er reduceret med knap 70.000 personer siden slutnin-

gen af 2003 og nåede i september ned på 4,2 pct. af arbejdsstyrken (3�½ pct. ifølge

Baseret på Danmarks Statistiks seneste opgørelse fra november 2006, hvor det offentlige overskud udgør 71,8 mia.

kr. svarende til 4,6 pct. af BNP i 2005. Den forrige opgørelse fra Danmarks Statistik, der lå til grund for augustvurde-

ringen, indeholdt et overskud på 61,2 mia. kr. eller 3,9 pct. af BNP i 2005.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2006

EU-definition). Det er det laveste i 30 år – og lavere end i stort set alle andre vestlige

lande. Samtidig er beskæftigelsen rekordhøj og ventes at stige yderligere i 2007.

Den aktuelt lave ledighed ligger under det beregnede strukturelle niveau. Der er ret

udbredt mangel på arbejdskraft både i den private og offentlige sektor, og presset på

arbejdsmarkedet kan stige yderligere. Der har samtidig været en tendens til tiltagende

lønstigninger navnlig i bygge- og anlægssektoren. Det er afgørende, at overenskomst-

forhandlingerne i foråret medfører en balanceret løsning, så der ikke bygges op til en

periode med unødige stigninger i ledigheden og forringede beskæftigelsesmuligheder

for svage grupper.

Det høje aktivitetsniveau og risikoen for yderligere pres på lønninger og priser kræ-

ver tilbageholdenhed i finanspolitikken, og at de strukturreformer, som er gennem-

ført de senere år, har den forventede positive virkning på arbejdsudbud og beskæfti-

gelse. Det kan sammen med forventede internationale rentestigninger bidrage til en

blød landing, hvor den udbredte mangel på arbejdskraft gradvist mindskes i kraft af

vigende efterspørgsel. Med finanslovsaftalen fra november er det vurderingen, at fi-

nanspolitikken har en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007. Det for-

udsætter blandt andet, at kommunerne og regionerne overholder budgetterne.

Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen i

Økonomisk

Redegørelse, august 2006,

som blandt andet indregner finanslovforslaget for 2007 og de

i juni indgåede aftaler om den kommunale sektors økonomi for 2007. Der offentlig-

gøres reviderede konjunkturskøn i begyndelsen af december 2006, der blandt andet

indarbejder aftalen om finansloven for 2007. Der er tegn på, at vækstudsigterne for

2006 og 2007 set under ét er noget højere end vurderet i august. Prognoseperioden i

decembervurderingen vil endvidere blive udstrakt til at dække årene til og med 2008.

Konvergensprogrammet for 2006 skal ses i sammenhæng med

Danmarks nationale re-

formprogram, oktober 2006.

Reformprogrammet præsenterer den danske regerings stra-

tegi for strukturelle reformer, mens konvergensprogrammet primært fokuserer på

udviklingen i de offentlige finanser mv. – herunder virkningen af strukturreformer på

de offentlige finansers holdbarhed.

Der redegøres for Velfærdsaftalen i

kapitel 2.

De samlede økonomisk-politiske ram-

mer og udsigterne for dansk økonomi på kort og mellemfristet sigt præsenteres i

henholdsvis

kapitel 3 og 4.

De offentlige finanser frem til 2010 beskrives i

kapitel 5,

som også omhandler institutionelle rammer og kvalitet i udgifterne mv. De offentlige

finansers langsigtede holdbarhed omhandles mere udførligt i

kapitel 6.

Initiativerne i Velfærdsaftalen er oplistet i

appendiks 1.

Ændringer i forhold til sidste

års konvergensprogram og følsomhedsanalyser, herunder i forhold til de fælles eks-

terne forudsætninger baseret på EU's efterårsprognose, fremgår af henholdsvis

ap-

pendiks 2 og 3.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og

investeringer i fremtiden

2.1 Indledning

Danmark står – ligesom de fleste andre EU-lande – over for en række udfordringer i

de kommende årtier. Den demografiske udvikling vil med stor sikkerhed indebære

flere ældre, der lever længere, og færre i de traditionelt mest erhvervsaktive alders-

grupper. Samtidig vil globaliseringen og den teknologiske udvikling medføre nye mu-

ligheder og udfordringer, som stiller krav til den økonomiske politik. Det er også en

central opgave at øge arbejdsudbuddet på det kortere sigt og at styrke beskæftigelsen

blandt indvandrere og efterkommere.

Med afsæt heri fremlagde regeringen i april 2006 et udspil til reform af det danske

velfærdssystem. Udspillet byggede blandt andet på det arbejde, som tidligere var

igangsat, jf. også Konvergensprogram 2005:

Velfærdskommissionens analyser og forslag til ændringer i det danske vel-

færdssystem, og den debat som Kommissionens arbejde gav anledning til.

Regeringens globaliseringsstrategi, som indeholdt i alt 350 konkrete initiativer,

og som var baseret på arbejdet i Globaliseringsrådet.

Trepartsudvalgets arbejde om livslang opkvalificering og uddannelse for alle

på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i udspillet fra april indgik et bredt flertal i Folketinget i juni 2006

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

(Velfærdsaftalen).

Det

centrale omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen er en holdbar udvikling i de offentlige

finanser.

Velfærdsaftalen giver væsentligt øget sikkerhed for, at der ikke opstår større finansie-

ringsproblemer på længere sigt, i takt med at levetiden stiger, og der bliver flere æl-

dre. Det skyldes først og fremmest justeringen af aldersgrænserne for efterløn og

folkepension, som påbegyndes i 2019, og det aftalte princip om indeksering af al-

dersgrænserne, som betyder, at efterløns- og pensionsalderen på længere sigt skal sti-

ge i takt med levetiden for 60-årige.

Indekseringsprincippet sikrer mod, at længere levetid ellers nærmest automatisk ville

medføre flere år med efterløn og pension for den enkelte, og fjerner dermed en sik-

Hele Velfærdsaftalen findes i dansk udgave på

www.fm.dk.

Forud for Velfærdsaftalens reformer lå et omfattende

analysearbejde i tre forskellige fora: 1)

Velfærdskommissionens

uafhængige eksperter, der fremlagde deres afsluttende

analyserapport primo 2006 om udviklingen og den mulige finansiering af de fremtidige velfærdsydelser set i lyset af

ændringer i befolkningens sammensætning, jf.

www.velfaerd.dk,

Globaliseringsrådet,

der i foråret 2006 afsluttede sit

rådgivende arbejde med fokus på vækst, viden og iværksætteri, jf.

www.globalisering.dk,

Trepartsudvalget om livslang

opkvalificering og uddannelse,

der bestod af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og regeringen, fremlagde sin rap-

port i februar 2006, jf.

www.fm.dk.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

ker kilde til stigende ubalancer på længere sigt. Den konkrete udmøntning af refor-

merne i form af lovforslag er fremsat eller fremlægges i Folketinget i løbet af efter-

året 2006 og foråret 2007.

Lovforslagene om senere tilbagetrækning er fremsat og forventes vedtaget inden ud-

gangen af 2006. De resterende lovforslag fremsættes med henblik på vedtagelse i 1.

kvartal af 2007. Partierne bag Velfærdsaftalen er enige om udmøntningen.

Velfærdsaftalen medfører en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen og de offentlige

finanser på længere sigt. Det understøtter holdbare offentlige finanser og sikrer sam-

tidig finansiering af en ”globaliseringspulje” på �½ pct. af BNP. Disse udgifter indfa-

ses gradvist frem mod 2012, og er samlet set afstemt med fortsatte og nødvendige

overskud på de offentlige finanser i perioden.

Globaliseringspuljen skal bruges til en styrkelse af uddannelserne, forskning og inno-

vation mv. Investeringerne i uddannelse mv. øger vækstpotentialet på lidt længere

sigt og kan bidrage til at sikre høj beskæftigelse og lav ledighed. Puljen er udmøntet i

finansloven for 2007 af de partier, som står bag velfærdsaftalen, jf.

Aftale om udmønt-

ning af globaliseringspuljen, november 2006.

2.2 Velfærdsaftalens hovedelementer og virkninger på beskæftigelsen

Hovedelementerne i Velfærdsaftalen er:

•

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – robusthed over for stigende le-

vetid.

Forstærket indsats i arbejdsmarkedspolitikken for at øge arbejdsudbuddet på

kortere sigt.

Målrettet indsats for at styrke beskæftigelsen for indvandrere og efterkomme-

re.

Hurtigere studiegennemførelse.

Investeringer i fremtiden: ungdomsuddannelse til alle, flere med videregående

uddannelse, styrket voksen- og efteruddannelse, flere ressourcer til forskning

og udvikling samt styrket innovation og iværksætteri.

Hovedelementerne er beskrevet kortfattet i

boks 2.1

og mere detaljeret i

appendiks 1.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Boks 2.1

Velfærdsaftalen: Hovedelementer

Regeringen indgik den 20. juni 2006

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i

fremtiden

med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

158 af Folketingets

179 mandater står således bag denne aftale. Hovedelementerne er:

•

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Efterlønsalderen hæves i 2019-2022 fra 60 til 62 år

og folkepensionsalderen hæves i 2024-2027 fra 65 år til 67 år. Fra 2025 indekseres aldersgræn-

serne i pensionssystemet med levetiden for 60-årige, således at perioden med efterløn og folke-

pension er omkring 19�½ år i gennemsnit på længere sigt. Der træffes beslutning om yderligere

regulering af aldersgrænserne i 2015. Hvis levetiden ikke ændres, vil efterløns- og folkepensi-

onsalderen fortsat være henholdsvis 62 og 67 år. Efterlønsordningen gøres mere fleksibel og ef-

terlønsbidrag skal blandt andet indbetales i 30 år mod nu 25. Der gennemføres initiativer, som

styrker beskæftigelsen for de ældre og forebygger nedslidning.

•

Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden.

Beskæftigelsespolitikken ændres blandt andet

ved at fremrykke aktivering til efter 9 måneders ledighed og indførelse af intensiv aktiverings-

indsats efter 2�½ år. Blandt en lang række af initiativer kan nævnes, at jobformidlingen styrkes, at

og der indføres systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver tredje måned.

•

Flere indvandrere og efterkommere i arbejde.

Der indføres blandt andet et målrettet løntilskud

og flere særlige jobkonsulenter. Beskæftigelsesmulighederne understøttes af en fornyet fire-

partsaftale om styrket integration, partnerskaber med enkeltvirksomheder mv.

•

Hurtigere gennem uddannelserne.

Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter på en

uddannelse senest to år efter den adgangsgivende eksamen, ved en opregning af deres karak-

tergennemsnit. Universitetsuddannelsernes tilrettelæggelse og finansiering skal i højere grad

understøtte hurtigere studiegennemførelse, blandt andet via tidsbegrænsning på specialeskriv-

ning, bedre vejledning, færdiggørelsestaxametre mv.

•

Ungdomsuddannelse til alle.

Der gennemføres blandt andet en styrket indsats for, at unge ledi-

ge mellem 25-29 år uden uddannelse kommer i job eller uddannelse. Dertil kommer styrket vej-

ledning og opfølgning, flere praktikpladser mv.

•

Investeringer i fremtiden.

Der afsættes en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden, her-

under i forskning og udvikling, voksen- og efteruddannelse, ungdomsuddannelse, de videregå-

ende uddannelser samt innovation og iværksætteri. Puljen vokser gradvist til ca. 10 mia. kr. i

2012 (i 2007-priser). De overordnede mål er blandt andet, at de offentlige forskningsbevillinger

skal øges, så de udgør 1 pct. af BNP fra og med 2010, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennem-

føre en ungdomsuddannelse i 2010 stigende til mindst 95 pct. i 2015, og at mindst 50 pct. af alle

unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015.

•

Styrket voksen- og efteruddannelse.

Der gennemføres blandt andet initiativer, som øger om-

fanget af læse-, skrive- og regnekurser for voksne, flere voksenlærlingepladser, udvidet jobrota-

tionsordning mv. Der afsættes en pulje på 1 mia. kr. i alt for perioden 2008-2010 til erhvervsret-

tet voksen- og efteruddannelse. Udbetaling afhænger af, at arbejdsmarkedets parter øger finan-

sieringsbidraget til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats fremadrettet.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Reformerne i Velfærdsaftalen skønnes at styrke beskæftigelsen med godt 105.000

personer (4 pct.) i 2025 og med omkring 190.000 personer (7�½ pct.) i 2040,

jf. tabel

2.1.

Vurderingen er forbundet med usikkerhed.

På lidt længere sigt giver reformerne af tilbagetrækningssystemet det klart største bi-

drag til fremgang i beskæftigelsen – svarende til ca. 90.000 personer i 2025 (3¼ pct.)

og godt 165.000 i 2040 (6�½ pct.). På mellemfristet sigt er beskæftigelsesvirkningerne

af disse reformer forholdsvis små og knytter sig især til harmonisering af dagpenge-

periodens længde for personer over 55 år.

Tabel 2.1

Løft i beskæftigelsen, 2010-2040, 1.000 personer

2010

Arbejdsmarked og integration

Uddannelse mv.

Senere tilbagetrækning mv.

I alt

I alt (pct. af beskæftigelsen)

-2

�½

2015

-5

�½

2025

106

2040

167

190

7�½

Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af de enkelte elementer.

De andre initiativer i Velfærdsaftalen bidrager også til at øge beskæftigelsen på korte-

re sigt og dermed til at understøtte det økonomiske opsving. De aftalte initiativer in-

denfor arbejdsmarkeds- og integrationspolitik skønnes således at øge beskæftigelsen

med omkring 13.000 personer (�½ pct.) frem mod 2010,

jf. tabel 2.1

appendiks 1.

Initiativerne sigter blandt andet på at øge beskæftigelsen for de grupper, der har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder en del indvandrere og efter-

kommere.

I tilknytning til Velfærdsaftalen indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om

fremtidig indvandring, som også kan styrke det effektive arbejdsudbud på kort sigt.

Med aftalen indføres blandt andet en såkaldt Green card-ordning, som giver velkvali-

ficerede udlændinge bedre muligheder for at søge job i Danmark. Samtidig udvides

den eksisterende jobkortordning, således at flere jobtyper udløser opholdstilladelse.

Desuden gives opholdstilladelse til udlændige, der har et konkret jobtilbud med en

aflønning over et vist niveau. Aftalen indebærer også stramninger blandt andet i form

af integrationseksamen, som stiller krav om beskæftigelse for at opnå ret til kontant-

hjælp og permanent ophold i Danmark,

jf. appendiks 1.

De skøn og beregninger af Velfærdsaftalens virkninger, der præsenteres i dette konvergensprogram, er baseret på

det senest tilgængelige datagrundlag. Det betyder blandt andet, at der er taget afsæt i den seneste befolkningsprogno-

se. Herudover indebærer det, at den makroøkonomiske fremskrivning tager udgangspunkt i den konjunkturvurde-

ring, der blev præsenteret i

Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Konsekvensen heraf er, at de skønnede samfundsøko-

nomiske virkninger afviger fra oplysningerne i

Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, juni 2006.

Der er ikke indregnet effekter af en målretning af 10. klasse.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Endelig indeholder Velfærdsaftalen initiativer, der bidrager til at løfte uddannelsesni-

veauet blandt de unge og øger tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse. Mål-

sætningen er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompeten-

cegivende uddannelse i 2015 mod 80 pct. i dag, og at mindst 50 pct. skal tage en vi-

deregående uddannelse mod knap 45 pct. i dag. Samtidig styrkes voksen- og efterud-

dannelsessystemet. Med globaliseringspuljen er der afsat midler til at nå disse mål-

sætninger.

Investeringerne i uddannelsessystemet understøttes af initiativer, der skal bidrage til,

at de unge gennemfører uddannelserne hurtigere end i dag. Tidligere færdiggørelse af

studierne medfører, at de erhvervede kompetencer kan bruges aktivt i flere år på ar-

bejdsmarkedet. Det forøger det samlede privat- og samfundsøkonomiske afkast af

investeringerne i uddannelse.

Det er lagt til grund, at initiativerne vedrørende uddannelse mv. netto kan føre til en

stigning i beskæftigelsen på ca. 5.000 personer i 2025 og 10.000 personer i 2040. Der

er usikkerhed om disse skøn, og virkningerne vil i sidste ende blandt andet afhænge

af opfyldelsen af uddannelsesmålsætningerne.

2.3 Balance i den offentlige økonomi og plads til investeringer i fremtiden

Velfærdsaftalen bidrager til en holdbar linje i finanspolitikken,

jf. kapitel 6.

Strategien

for holdbare offentlige finanser i lyset af aldringen har overordnet tre ben:

Mærkbar gældsnedbringelse i disse år, hvor befolkningssammensætningen er

gunstig med relativt mange i de erhvervsaktive aldersgrupper, og indtægterne

fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen er relativt høje.

Afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter til forbrug sammenlignet

med tidligere årtier.

Det nye tilbagetrækningssystem, der via forøgelsen af aldersgrænserne for ef-

terløn og pension fra 2019 og den efterfølgende levetidsindeksering sikrer

bedre balance mellem antal år på arbejdsmarkedet og antal år på pension, og

større robusthed overfor ændringer i levetiden.

Med Velfærdsaftalen modgås størstedelen af det fald i arbejdsstyrken, som de fremti-

dige ændringer i befolkningens sammensætning ellers kunne føre med sig,

jf. figur

2.1a.

Navnlig i kraft af tilbagetrækningsreformerne undgås et fald i arbejdsudbuddet

på i gennemsnit 7.500 personer pr. år fra 2020 til 2040.

Med udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning udgør den finanspolitiske holdbarhedsindikator ca. -0,2

pct. af BNP. Der er betydelig usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i levetiden, og der foreligger også en al-

ternativ befolkningsfremskrivning, hvor levetiden vokser langsommere. Med afsæt heri udgør holdbarhedsindikato-

ren 0,0 pct. af BNP,

jf. appendiks 2.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Figur 2.1a

Velfærdsaftalens virkning på

beskæftigelsen

1.000 personer

Figur 2.1b

Marginalvirkning af Velfærdsaftalen på den

primære saldo

Pct. af BNP

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Virkning af Velfærdsaftale

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

-1

Figur 2.1c

Andel af livet i beskæftigelse

Pct.

Figur 2.1d

Gennemsnitligt antal år på efterløn,

pension mv.

År

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Uden reform

Med reform

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Uden reform

Med reform

Figur 2.1e

Velfærdsaftalens virkning på BNP pr. capita

1.000 kr. (2006-niveau)

Figur 2.1f

Anvendelse af Velfærdsaftalens råderum

330

320

310

300

290

280

2006 2010 2015 2020 2025 2040 2050

Virkning af Velfærdsaftale

330

320

310

300

290

280

Investeringer i fremtiden

Stigende udgifter til bl.a. ældrepleje og

sundhed

Langsigtet balance i velfærdssamfundets

økonomi

Velfærdssamfundet gøres mere robust

over for stigende levetid

Det gennemsnitlige antal år på efterløn og pension mv. er beregnet som forskellen mellem levetiden for en

60-årig og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for en 50-årig og inkluderer dermed også perioder på

andre former for førtidig tilbagetrækning end efterløn, dvs. primært førtidspension.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Figur 2.1b

viser den skønnede marginalvirkning af Velfærdsaftalen på den primære

saldo. På lidt længere sigt forbedres de offentlige finanser gradvist og mærkbart i for-

hold til en situation uden reformer, hvilket navnlig afspejler tilbagetrækningsrefor-

men, som forøger beskæftigelsen efter 2019. Frem mod 2010 (og 2012) bliver ind-

fasningen af globaliseringspuljen, som er en del af Velfærdsaftalen, ikke fuldt ud

modgået af initiativerne på arbejdsmarkedet mv., hvilket reducerer den primære of-

fentlige saldo. Der skønnes fortsat strukturelle offentlige overskud på 1 pct. af BNP

eller mere frem mod 2010,

jf. kapitel 5.

Tilbagetrækningsreformen sikrer mod, at længere levetid ellers mere eller mindre au-

tomatisk ville føre til længere tid på pension. Med tilbagetrækningsreformen ventes

den andel af livet, der i gennemsnit tilbringes på arbejdsmarkedet, således at være

nogenlunde uændret,

jf. figur 2.1c.

I fravær af reformer ville den erhvervsaktive del af

livet gradvist aftage, og den del af livet, hvor man typisk modtager offentlig forsør-

gelse ville stige.

Den aftalte levetidsindeksering af aldersgrænserne for efterløn og pension sigter

mod, at den forventede periode med efterløn og folkepension på længere sigt fast-

holdes på ca. 19�½ år i gennemsnit.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder stiger

noget langsommere end reguleringen af de formelle aldersgrænser, blandt andet fordi

en del trækker sig tilbage før efterløns- og pensionsalderen. Personer hvis arbejdsev-

ne er reduceret, kan f.eks. trække sig tilbage med førtidspension. Samlet skønnes det

gennemsnitlige antal år som tilbagetrukket at stige svagt de kommende årtier,

jf. figur

2.1d.

For personer, der trækker sig tilbage enten ved efterløns- eller folkepensionsal-

deren vil perioden som udgangspunkt være nogenlunde uændret efter 2025.

Velfærdsaftalen medfører en stigning i BNP pr. indbygger på 9 pct. eller over 25.000

kr. pr. indbygger i 2050 (målt i 2006-niveau, dvs. vækst- og inflationskorrigeret BNP),

jf. figur 2.1e.

Beregningen indregner virkningen på beskæftigelsen af centrale elemen-

ter i Velfærdsaftalen, men tager ikke hensyn til, at højere uddannelsesniveau og større

forskningsindsats kan forøge produktiviteten. Desuden er der i forløbet uden refor-

mer set bort fra den negative virkning på blandt andet arbejdsudbuddet af de mulige

fremtidige skattestigninger, som kunne være resultatet, hvis tilbagetrækningsreglerne

ikke var ændret.

Velfærdsaftalens reformer og initiativer – herunder især justeringerne af tilbagetræk-

ningssystemet – styrker samlet set de offentlige finanser med ca. 2¾ pct. af BNP, når

virkningen omregnes til en permanent merindtægt fra og med i dag (annuitet).

Det

gælder under de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid mv.

Gælder for personer med ret til efterløn, som går på efterløn, når den formelle efterlønsalder nås, og som har en

forventet levetid, der svarer til den gennemsnitlige levetid for 60-årige.

I forbindelse med indgåelsen af Velfærdsaftalen blev reformernes virkning på de offentlige finanser anslået til ca. 2

pct. af BNP. Den højere skønnede virkning afspejler navnlig den nye befolkningsprognose og skal ses i sammenhæng

med, at den langsigtede udfordring samtidig er øget.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Styrkelsen af de offentlige finanser reserveres overordnet til to formål:

•

Omtrent �½ pct. af BNP medgår til at finansiere globaliseringspuljen til inve-

steringer i fremtiden, herunder navnlig til forskning og uddannelse.,

jf. figur

2.1f.

De øgede investeringer i forskning og uddannelse mv. indfases gradvist

med ca. 2 mia. kr. (2007-priser) om året frem mod 2010 og yderligere 1 mia.

kr. om året i 2011 og 2012. I 2012 udgør globaliseringspuljen således 10 mia.

kr. Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nået, fastholdes det

nye højere aktivitetsniveau.

Den resterende del af forbedringen bidrager til at sikre finansiering af velfærd-

samfundet i fremtiden – herunder blandt andet de merudgifter til ældrepleje

og sundhedsvæsen, der påregnes i fremskrivningen som følge af, at der bliver

flere ældre. Tilbagetrækningsreformerne gør samtidig de offentlige finanser

mere robuste over for, hvor hurtigt levetiden stiger fremover. Det skyldes den

aftalte indekseringsmekanisme,

jf. boks 2.2.

Indekseringsmekanismen løser ikke

hele den ekstra finanspolitiske udfordring, der er knyttet til stigende levetid.

Stigende levetid for de 60-årige må påregnes at medføre større offentlige ud-

gifter til blandt andet ældrepleje og sundhedsvæsen – også når der tages hen-

syn til gradvist bedre helbredstilstand blandt de ældre.

•

Faldende dødelighed i aldersgrupperne før 60 år vil også føre til, at der bliver flere ældre, men ændrer ikke alders-

grænserne i medfør af levetidsindekseringen. Som nævnt i boks 2.2 stiger den gennemsnitlige (eller effektive) tilbage-

trækningsalder også noget mindre end reguleringen af aldersgrænserne.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden

Boks 2.2

Levetidsindeksering af aldersgrænser i pensionssystemet fra 2025

Med Velfærdsaftalen er der indført en indekseringsmekanisme, der skal være med til at sikre, at læn-

gere levetid og bedre helbred også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Velfærdsaftalen indebærer som nævnt, at efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år i perio-

den 2019-2022. Folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år i perioden 2024-2027.

Hvis levetiden ikke stiger yderligere i forhold til 2004/2005, fastholdes disse nye aldersgrænser. Hvis

levetiden stiger, vil efterlønsalderen på længere sigt forøges i takt med stigningen i restlevetiden for

60-årige. Den første regulering kan indtræde i 2025 (med hensyn til efterlønsalderen), men besluttes

10 år før, så der er god tid til at indrette sig. Der træffes således beslutning om regulering første gang

i 2015 og derefter hvert femte år.

Reguleringsprincippet indebærer, at den samlede periode med efterløn og folkepension – forstået

som levetiden for 60-årige fratrukket efterlønsalderen – fastholdes på omkring 19�½ år på længere

sigt. Det er det samme som i 1995. Fra efterlønnens indførelse i 1979 og frem til 1995 var den gen-

nemsnitlige restlevetid for 60-årige nogenlunde stabil omkring 19�½ år. Folkepensionsalderen regule-

res i samme takt som efterlønsalderen, men med virkning 5 år efter, dvs. første gang i 2030.

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skønnes rundt regnet at stige med omtrent halvt så me-

get som reguleringen af disse aldersgrænser, blandt andet fordi en del personer antages at trække sig

tilbage på førtidspension. Dermed indebærer reguleringen af aldersgrænserne for efterløn og pensi-

on i takt med den længere levetid en nogenlunde uændret balance mellem de år, som erhvervsaktive

i gennemsnit er på arbejdsmarkedet, og de år som i gennemsnit tilbringes på efterløn og pension mv.

Senere tilbagetrækning øger arbejdsstyrken, reducerer antallet af overførselsmodtagere og under-

støtter dermed en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Med den aftalte levetidsindeksering bli-

ver den offentlige økonomi samtidig mere robust i forhold til, hvor hurtigt levetiden stiger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

3. Strategi og målsætninger frem til 2010

3.1 Mellemfristet strategi

De overordnede mål for finanspolitikken er en stabil økonomisk udvikling og en

holdbar udvikling i de offentlige finanser. En holdbar finanspolitik kræver en mærk-

bar reduktion af den offentlige gæld (målt i pct. af BNP) i disse år, hvor blandt andet

befolkningssammensætningen er gunstig med relativt mange i de traditionelt er-

hvervsaktive aldersgrupper.

Siden begyndelsen af 2001 er finanspolitikken blevet tilrettelagt med udgangspunkt i

de finanspolitiske mål og forudsætninger i den såkaldte 2010-plan, der løbende er

blevet opdateret blandt andet i forbindelse med Danmarks konvergensprogrammer.

Danmarks konvergensprogram for 2006 (KP06) er en opdatering af 2010-frem-

skrivningen, som indarbejder virkningerne af Velfærdsaftalen og anden ny informati-

on – herunder den seneste befolkningsprognose, som indebærer en væsentlig opju-

stering af den fremtidige stigning i levetiden og antallet af ældre.

I KP06 er der taget politisk stilling til den overordnede finanspolitiske prioritering

frem til 2010, hvorefter beregningerne bygger på beregningstekniske antagelser samt

virkningen af Velfærdsaftalen.

Regeringen vil i 2007 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan, der mindst vil række til

2015. Den nye økonomiske plan vil blandt andet indeholde mål for beskæftigelse,

offentlige finanser og gæld.

3.2 Målsætninger for den økonomiske politik

Den økonomiske politik sigter generelt mod at sikre høj og stabil beskæftigelse, en

holdbar udvikling i de offentlige finanser og gode rammevilkår for vækst. De centrale

mål for de enkelte politikområder er følgende:

•

Penge- og valutakurspolitik:

Fortsat stabil valutakurs- og inflationsudvikling i kraft af

den faste kronekurs over for euroen.

Finanspolitik:

Stabilitetsorienteret med fokus på at sikre en holdbar udvikling i de

offentlige finanser i langsigtet perspektiv. Det operationelle mellemfristede pej-

lemærke er strukturelle overskud på de offentlige finanser på mellem �½ og 1�½

pct. af BNP frem mod 2010.

Den mellemfristede målsætning (MTO) er afstemt

med et holdbart finanspolitisk forløb givet Velfærdsaftalen, centrale skøn for be-

skæftigelsesudviklingen og de anvendte forudsætninger omkring rente, levetid

mv.

Målsætningen gælder for overskuddet opgjort på nationalregnskabsbasis.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

•

Skattepolitik:

Skattestoppet er omdrejningspunktet for skattepolitikken. Skatte-

nedsættelser på arbejdsindkomst blev gennemført med virkning fra 2004 blandt

andet i medfør af Forårspakken. Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at

såfremt det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på

arbejdsindkomst.

Udgiftspolitik:

Den årlige vækstramme for det reale offentlige forbrug er omkring

1 pct. i gennemsnit i perioden 2007-2010. Ressourcerne vil primært blive priori-

teret til en styrket indsats indenfor forskning og uddannelse samt sundhedsvæse-

net og socialområdet – herunder ældrepleje og børnepasning. Der er sat ekstra

fokus på mulighederne for at styrke kvaliteten af den offentlige service inden for

de opstillede rammer. Der er derfor igangsat et større arbejde med en kvalitetsre-

form, som påtænkes offentliggjort medio 2007.

Struktur- og arbejdsmarkedspolitik:

Beskæftigelsesinitiativerne i Velfærdsaftalen ret-

ter sig især mod senere tilbagetrækning, styrket erhvervsdeltagelse blandt ind-

vandrere og efterkommere samt en generel styrkelse af arbejdsmarkedspolitik-

ken, herunder blandt andet aktiveringsindsatsen og rådighedsforpligtelsen,

jf. ka-

pitel 2.

Herudover vil de dele af Velfærdsaftalen, der vedrører uddannelse, forsk-

ning og innovation, bidrage til at øge vækstpotentialet på længere sigt. Produkti-

vitetsvæksten skal ligeledes styrkes via øget konkurrence og færre administrative

byrder.

Danmark opfyldte også i 2005 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation,

rente samt offentlig saldo og gæld,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Konvergenskriterier i 2005

Forbrugerpris-

inflation

(HICP)

Danmark

EU25

Euroområdet

Konvergenskriterier

Pct.

1,7

2,2

2,5

Kapital-

markedsrente

(10 -årig stat)

Pct.

3,4

3,8

3,4

5,4

Offentlig saldo

(EDP-form)

4,9

-2,3

-2,4

-3,0

Offentlig gæld

(ØMU-gæld)

Pct. af BNP

35,9

63,2

70,8

60,0

Opgjort for december 2005.

Årsgennemsnit for 2005.

Kilde: EU-kommissionen, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I tabel 3.1 er det offentlige overskud på 4,9 pct. af BNP i 2005 opgjort i henhold til

EU-proceduren om uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Det vil blandt andet

sige inklusive overskuddet i ATP-fonden. Samtidig er ØMU-gælden opgjort med

fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer.

Fra og med den næstkommende EDP-indberetning i april 2007 vil opgørelsen af de

offentlige finanser på EDP-form være eksklusiv ATP, mens ØMU-gælden vil blive

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

opgjort uden fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer. Håndteringen af

ATP har ingen betydning for de offentlige finansers holdbarhed, idet der er taget

højde for, at midlerne i ATP-fonden altid har været disponeret til fremtidige pensi-

onsudbetalinger, jf.

Danmarks Konvergensprogram 2005, november 2005.

I augustvurderingen udgjorde overskuddet på de offentlige finanser 3,9 pct. af BNP i

2005 ifølge Danmarks Statistik – opgjort efter nationalregnskabets principper, hvor

ATP ikke henregnes til den offentlige sektor.

Det markante overskud skal blandt

andet ses i lyset af den gunstige konjunktursituation og ekstraordinært store indtæg-

ter fra henholdsvis pensionsafkastskatten og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen.

Den strukturelle saldo – hvor der korrigeres for både konjunktureffekter og andre

midlertidige forhold for at få et udtryk for de underliggende offentlige finanser – er

beregnet til 1,3 pct. af BNP i 2005,

jf. afsnit 5.2.

Danmarks Statistik offentliggjorde 1. november nye tal for de offentlige finanser på

nationalregnskabsform. De nye tal indebar en opjustering af det offentlige overskud

fra 61 mia. kr. (3,9 pct. af BNP) til 72 mia. kr. (4,6 pct. af BNP) i 2005. Revisionen

dækker primært over opjusteringer af indtægterne fra pensionsafkastskat og selskabs-

skat, som begge kan fluktuere ganske meget. Det vurderes, at det beregnede struktu-

relle overskud kun øges en smule som følge af revisionen af den faktiske saldo. Revi-

sionen fører desuden alt andet lige til en opjustering af det offentlige overskud på

EDP-form (inkl. ATP) fra 4,9 pct. af BNP til 5,6 pct. af BNP i 2005.

3.3 Penge- og valutakurspolitik

Pengepolitikken

fastlægges med henblik på at holde en stabil kronekurs over for euro-

en. Rammen for fastkurspolitikken er ERMII-aftalen, der indebærer et snævert bånd

for kronekursen på ±2¼ pct. omkring centralkursen over for euro. Kronekursen har

i en årrække ligget tæt på centralkursen,

jf. figur 3.1a.

Siden euroens indførelse den 1.

januar 1999 har kronekursens største (numeriske) afvigelse fra centralkursen udgjort

ca. �½ pct. Siden medio 2005 har kronekursen ligget endog meget tæt på centralkur-

sen.

Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i Folketinget, og regeringen lægger vægt

på, at troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes. Finanspolitisk fokus på

stabilitet og langsigtet holdbarhed understøtter fastkurspolitikken.

Fastkurspolitikken har medført, at inflationen i en årrække har været lav og stabil.

Med den faste kronekurs over for euro tjener euroområdets lave inflation som et an-

ker for dansk inflation og inflationsforventninger. Siden starten af 1990’erne har in-

flationen i Danmark i store træk været i overensstemmelse med ECB’s definition af

prisstabilitet.

Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud således noget større end ifølge nationalregnskabet. Den primære

årsag til forskellen på 1,0 pct. af BNP i 2005 er netop, at ATP-fondens overskud medregnes i saldoen på EDP-form

til og med 2006, mens ATP henregnes til den private sektor i nationalregnskabet.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

Figur 3.1a

Kronekurs siden indførelsen af euro

DKK pr. EUR

Figur 3.1b

Rentespænd mellem Danmark og Tyskland

Pct.-enheder

7,7

Maximum

7,7

7,6

Centralkurs

1,3

1,1

0,9

0,7

0,5

0,3

1,3

1,1

0,9

0,7

0,5

0,3

0,1

96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06

7,6

7,5

7,4

Minimum

7,5

7,4

7,3

7,2

0,1

7,2

-0,1

Kilde: Nationalbanken.

Nationalbankens udlånsrente følger stort set ECB’s minimumbudrente med et tillæg,

som sikrer, at valutakursen ligger fast. Tillægget har siden midten af 2001 ligget i in-

tervallet 15-50 basispoint. Rentespændet har historisk også afspejlet sig i de lange

renter,

jf. figur 3.1b,

der viser rentespændet mellem Danmark og Tyskland for 10-årige

statsobligationer. Det normalt positive rentespænd skal blandt andet ses i sammen-

hæng med, at Danmark står uden for eurosamarbejdet.

I visse perioder i 2005 og begyndelsen af 2006 har rentespændet været svagt negativt.

Det hænger blandt andet sammen med den relativt gunstige økonomiske udvikling i

Danmark med pæne overskud på de offentlige finanser og nedbringelse af den of-

fentlige gæld.

Herudover har der været en tendens til, at rentespændet bliver mindre, når renteni-

veauet er lavt. Det kan blandt andet skyldes, at forsikrings- og pensionsselskabernes

efterspørgsel efter lange kroneobligationer øges, når renten falder, idet lave renter

øger pensionsselskabernes behov for afdækning af hensættelser til fremtidige pensi-

onsforpligtelser.

I tilknytning til den senere tids stigende renteniveau og forbedringen af konjunktursi-

tuationen i euroområdet er rentespændet øget en smule. Rentespændet har således

udgjort i størrelsesordenen 0-10 basispoint siden foråret 2006.

3.4 Finanspolitikken

Som nævnt tidligere sigter

finanspolitikken

mod at understøtte en stabil økonomisk

udvikling og sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser. En holdbar finanspo-

litik kræver blandt andet en mærkbar reduktion af den offentlige gæld i disse år inden

aldringen af befolkningen for alvor sætter ind.

Der er opstillet et operationelt pejlemærke, der tilsiger strukturelle overskud på de

offentlige finanser på mellem �½ og 1�½ pct. af BNP frem mod 2010. Målsætningen

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

er angivet som et interval blandt andet i lyset af den usikkerhed, der knytter sig til

vurderingen af de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Målintervallet gælder for

de offentlige finanser opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ekskl. ATP.

Målsætningen om strukturelle overskud frem mod 2010 giver plads til, at de automa-

tiske stabilisatorer kan virke fuldt ud og bidrage til at dæmpe konjunkturudsving.

Målsætningen kræver tilbageholdenhed i finanspolitikken, når konjunkturerne er go-

de og ledigheden lav, og sikrer samtidig finanspolitiske handlemuligheder i tilfælde af

større økonomiske tilbageslag med klare ubalancer.

Målintervallet er ikke ændret i forhold til KP05.

Det beregnede krav til de offentlige

overskud i et forløb, som præcis opfylder betingelsen om finanspolitisk holdbarhed,

ligger således fortsat inden for disse rammer. Det afspejler, at Velfærdsaftalen – som

styrker de offentlige finanser væsentligt på længere sigt – isoleret set reducerer kravet

om offentlig opsparing frem mod 2010, mens en forøgelse af den forudsatte, langsig-

tede stigning i levetiden trækker i modsat retning.

I konvergensprogrammet skønnes det beregnede strukturelle overskud at falde fra

knap 1�½ pct. af BNP i 2006 til godt 1 pct. af BNP i 2010,

jf. tabel 3.2.

Den strukturel-

le saldo er dermed inden for det opstillede målinterval.

Tabel 3.2

De offentlige finanser, 2005-2010

2005

Pct. af BNP

Faktisk saldo (EDP-form)

Faktisk saldo (NR-form)

Strukturel saldo (NR-form)

4,9

3,9

1,3

2006

4,1

3,1

1,4

2007

3,8

2,8

1,5

2008

3,5

2,5

1,5

2009

2,8

1,8

1,4

2010

2,2

1,2

Anm.: Den strukturelle saldo er korrigeret for suspensionen af bidrag til den Særlige Pensionsordning (SP) i

perioden 2004-2007. SP er en ikke-omfordelende pensionsordning.

I november er det offentlige overskud på nationalregnskabsform oprevideret til 4,6 pct. af BNP i

2005. Revisionen fører til en tilsvarende opjustering af saldoen på EDP-form til 5,6 pct. af BNP i

2005, mens det strukturelle overskud vurderes at være nogenlunde upåvirket.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger.

Sammenlignet med KP05 er det strukturelle overskud reduceret med ca. �½ pct. af

BNP i 2010. Det afspejler navnlig, at væksten i de offentlige forbrugsudgifter er for-

Målintervallet er ligeledes

de facto

uændret i forhold til den oprindelige 2010-plan, jf.

En holdbar fremtid – Danmark

2010, januar 2001.

I den oprindelige 2010-plan blev der godt nok opstillet et målinterval for de (strukturelle) offentli-

ge overskud på 2-3 pct. af BNP. Men på daværende tidspunkt indgik ATP’s overskud (ca. 1 pct. af BNP) og bidrage-

ne til den Særlige Pensionsopsparing (ca. �½ pct. af BNP) imidlertid også i opgørelsen af den offentlige saldo. Det er

ikke tilfældet længere. Idet hverken den ændrede nationalregnskabsmæssige placering af ATP-fonden eller den ænd-

rede håndtering af SP-bidragene har betydning for kravene til finanspolitikken, er 2010-planens oprindelige målinter-

val for de (strukturelle) offentlige overskud på 2-3 pct. af BNP sammenfaldende med det nuværende målinterval på

�½-1�½ pct. af BNP. Forskellen afspejler således udelukkende ændrede regnskabsprincipper.

I Konvergensprogram 2005 var de beregnede holdbare overskud frem mod 2010 desuden i den øvre ende af målin-

tervallet.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

øget i kraft af Velfærdsaftalen (især som følge af globaliseringspuljen og arbejdsmar-

kedsinitiativerne), og at der ikke længere er indregnet et krav om, at nye (ikke beslut-

tede) initiativer skal øge beskæftigelsen markant frem mod 2010.

Modstykket hertil er som nævnt, at Velfærdsaftalen medfører en betydelig forbedring

af de offentlige finanser på længere sigt, navnlig fordi reformerne af tilbagetræk-

ningssystemet styrker beskæftigelsen. Velfærdsaftalen indfrier dermed de krav om

beskæftigelsesfremgang, som i KP05 var opstillet for at sikre finanspolitisk holdbar-

hed på langt sigt. Samtidig kan reformerne stort set finansiere, at udgiftsvæksten

frem mod 2010 er forøget som følge af blandt andet globaliseringspuljen, samt at der

i KP06 er indregnet en større stigning i levetiden end tidligere.

I beregningen af den strukturelle saldo er det centralt, at der – ud over konjunkturer-

nes virkning på de offentlige finanser – også tages højde for effekten af en række øv-

rige midlertidige forhold – herunder fluktuationer i provenuet fra pensionsafkastskat-

ten og indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen,

jf. også kapitel 5.

Disse

indtægter kan således udvise ganske voldsomme sving, der ikke nødvendigvis er kor-

releret med konjunkturerne. Eksempelvis steg indtægterne fra pensionsafkastskatten

fra 0,4 pct. af BNP i 2003 til 2,0 pct. af BNP i 2005, mens der i 2006 forventes et

yderst beskedent provenu på 0,1 pct. af BNP. Disse udsving hænger især sammen

med udviklingen på de finansielle markeder.

Der korrigeres tillige for virkningen af suspensionen af bidragene til den Særlige Pen-

sionsopsparing i årene 2004-2007. Suspensionen af SP-bidragene styrker alt andet

lige de offentlige finanser med ca. 0,3 pct. af BNP. På den anden side betyder su-

spensionen, at de fremtidige skattepligtige udbetalinger fra SP bliver lavere, hvilket

på længere sigt svækker de offentlige finanser. Suspensionen af SP-bidragene indebæ-

rer dermed helt overvejende en fremrykning af skattebetalingen og er ikke udtryk for

skærpet beskatning. Suspensionen af SP-bidragene påvirker reelt ikke finanspolitik-

kens holdbarhed.

Den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt fastholder den grundlæggende mellemfri-

stede målsætning om en strukturel offentlig budgetsaldo ”tæt på balance eller i over-

skud”. Men som noget nyt indeholder den reformerede pagt også differentierede

krav, idet den strukturelle saldo bør udvise et underskud på højst 1 pct. af BNP for

lande med lav offentlig gæld og høj potentiel vækst og ”balance eller overskud” for

lande med høj offentlig gæld og lav potentiel vækst.

Hertil kommer pagtens generelle tre-dobbelte krav om sikring af en tilstrækkelig sik-

kerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, sikring af

hurtige fremskidt mod finanspolitisk holdbarhed og sikring af et budgetmæssigt ma-

nøvrerum.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

Danmark bør som følge af kravet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin som mini-

mum have en mellemfristet målsætning om en strukturel saldo i balance eller et un-

derskud på ikke over 0,5 pct. af BNP.

Danmarks mellemfristede mål (medium-term objective, MTO) om strukturelle of-

fentlige overskud i størrelsesordenen �½-1�½ pct. af BNP frem mod 2010 lever såle-

des op til reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

3.5 Skattepolitik

Siden november 2001 har skattestoppet været omdrejningspunktet i

skattepolitikken.

Skattestoppet indebærer, at en skat eller afgift ikke må stige, uanset om den er fastsat

i procent eller nominelle kronebeløb. Desuden er der loft over den nominelle ejen-

domsværdiskat. På grund af nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdi-

skat bidrager skattestoppet isoleret set til en gradvis reduktion af skattestrykket.

Det skønnes, at skattestoppet samlet indebærer en skattereduktion på ca. 15 mia. kr.

(knap 1 pct. af BNP) i 2007 sammenlignet med et hypotetisk forløb, som i det væ-

sentlige indebærer, at punktafgifter i kronebeløb diskretionært opreguleres med ud-

viklingen i nettopriserne og ejendomsværdiskatten følger prisudviklingen på bolig-

markedet.

Selvom skattestoppet trækker i retning af lavere beskatning, giver det ikke sikkerhed

for, at skattetrykket i alle år vil være faldende.

Skattetrykket steg således fra 47¾ pct. af BNP i 2003 til 49¾ pct. af BNP i 2005 på

trods af skattestoppet og de gennemførte skattenedsættelser. Stigningen er ikke ud-

tryk for en øget skattebelastning, men at visse skattegrundlag er steget mere end

BNP.

Navnlig er indtægterne fra pensionsafkastskatten (med uændrede regler) som nævnt

steget kraftigt fra at udgøre 0,4 pct. af BNP i 2003 til at udgøre 2,0 pct. af BNP i

2005. Samtidig er skatteindtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen (der pri-

mært udgøres af selskabsskat og kulbrinteskat) steget fra 0,5 pct. af BNP i 2003 til

1,2 pct. af BNP i 2005.

Hertil kommer, at provenuet fra registreringsafgiften også er

vokset hurtigt afledt af den kraftige vækst i bilsalget. Det gælder også for momsen

blandt andet som følge af den forholdsvis store vækst i det private forbrug.

Udviklingen i skattetrykket er med andre ord ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidrag til ændringer i

skattebelastningen. De umiddelbare provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer i skatte- og afgiftsregler

giver et mere retvisende billede.

De offentlige indtægter fra olie- og gasaktiviteterne inkluderer herudover også overskudsdeling, der ikke er katego-

riseret som en skat i nationalregnskabet (men som jordrente). Indtægterne herfra steg fra knap 0,2 pct. af BNP i 2003

til 0,5 pct. af BNP i 2005. Overskudsdelingen indebærer, at staten modtager et beløb svarende til 20 pct. af Nordsø-

selskabernes overskud før skat og før nettorenteudgifter.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

Skatten på arbejdsindkomst blev sænket med ca. 10 mia. kr. i 2004 svarende til 0,7

pct. af BNP. Skattenedsættelsen er ligeligt fordelt på et beskæftigelsesfradrag og en

forhøjelse af grænsen for mellemskatten. Skattenedsættelsen øger tilskyndelsen til at

finde et arbejde og arbejde mere, hvis man i forvejen har et job. Det er anslået, at

skattenedsættelsen øger det effektive arbejdsudbud svarende til ca. 10.000 fuldtidsbe-

skæftigede.

Som nævnt tidligere fremgår det af regeringsgrundlaget, at såfremt det økonomiske

råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst.

3.6 Udgiftspolitik

Udgiftspolitikken

sigter overordnet mod en afdæmpet vækst i de samlede offentlige

udgifter. Det offentlige forbrug forudsættes at stige realt med ca. 1 pct. i gennemsnit

i perioden 2007-2010.

Vækstrammen for det offentlige forbrug er forøget siden KP05. Den større vækst-

ramme skal ses i lyset af Velfærdsaftalen, der som nævnt bidrager til en mærkbar for-

bedring af de offentlige finanser på længere sigt, hvilket alt andet lige giver større

handlemuligheder i den økonomiske politik på lidt kortere sigt.

I 2010-fremskrivningerne har der tidligere været forudsat en realvækst i det offentlige

forbrug på �½ pct. i perioden 2007-2010. Hertil kommer nu virkningen af Velfærdsaf-

talen – herunder den såkaldte globaliseringspulje og arbejdsmarkedsinitiativerne –

der i perioden 2007-2010 ligeledes forudsættes at svare til en årlig forbrugsvækst på

�½ pct. realt i gennemsnit.

Globaliseringspuljen indfases gradvist med ca. 2 mia. kr. (2007-priser) om året i peri-

oden 2007-2010 og yderligere 1 mia. kr. i 2011 og 2012. Globaliseringspuljen skal bi-

drage til at følgende mål kan nås:

•

De offentlige forskningsbevillinger øges så de udgør 1 pct. af BNP fra og med

2010.

Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 sti-

gende til mindst 95 pct. i 2015

Mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i

2015.

Styrket voksen- og efteruddannelse.

Styrket innovation og iværksætteri.

Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nået, fastholdes det nye højere

aktivitetsniveau.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Strategi og målsætninger frem til 2010

En stigning i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. realt om året frem mod 2010, inde-

bærer en lidt lavere realvækst end i perioden 2002-2005, og samtidig en mærkbart la-

vere vækst end i 1990’erne, hvor det offentlige forbrug steg med ca. 2 pct. om året i

gennemsnit.

Ud over væksten i ressourcerne kan løbende effektiviseringer og produktivitetsfor-

bedringer inden for den offentlige sektor give et yderligere bidrag til bedre service. I

de senere år er der gennemført en række reformer og initiativer, som kan være med

til at understøtte en sådan udvikling:

•

Reformen af den kommunale struktur og opgavefordelingen mellem de for-

skellige forvaltningsniveauer, der træder i kraft den 1. januar 2007.

Styrkelse af digitaliseringen af den offentlige sektor.

Øget brug af offentlig-private partnerskaber.

Frit valg blandt andet på ældre- og sygehusområdet.

I kølvandet på Velfærdsaftalen er fokus i højere grad rettet mod mulighederne for at

styrke kvaliteten af den offentlige sektors service inden for de økonomiske rammer,

som er stillet op. Der er nedsat et ministerudvalg med henblik på at skabe et grund-

lag for fortsatte forbedringer af den offentlige service, herunder i første række på æl-

dre-, børne- og sundhedsområdet. Udvalgets arbejde skal resultere i et oplæg til en

kvalitetsreform, der ventes offentliggjort medio 2007.

Indsatsen i struktur- og arbejdsmarkedspolitikken er – ud over initiativer i Velfærds-

aftalen,

jf. kapitel 2

– beskrevet mere detaljeret i

Danmarks nationale reformprogram, okto-

ber 2006.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til

2010

4.1 International økonomi og finansielle forudsætninger

Fremgangen i den internationale økonomi er fortsat stærk. Der ventes en BNP-vækst

i verdensøkonomien på omkring 4�½ pct. i 2006 og 2007. Det er stort set uændret i

forhold til 2005.

I forhold til KP05 er der tale om en mindre opjustering af de globale vækstudsigter i

2006 og 2007, som blandt andet kan henføres til en kraftigere fremgang i euroområ-

det, Kina og Japan. Omvendt er der tegn på en mere afdæmpet økonomisk vækst i

USA end ventet KP05.

Væksten i den internationale økonomi ventes samlet set at ligge over den underlig-

gende potentielle vækst i 2006-07. De oplysninger, der er kommet til siden augustre-

degørelsen, understøtter dette billede. Fra og med 2008 forudsættes udlandets BNP-

vækst at følge det underliggende vækstpotentiale, som sammenvejet med danske eks-

portmarkedsvægte antages at svare til omkring 2¼ pct. årligt.

Væksten i verdenshandlen har historisk været større end væksten i BNP, blandt an-

det som følge af stigende international arbejdsdeling. Denne tendens videreføres i

fremskrivningen, hvor væksten på eksportmarkederne (og i dansk import) overstiger

væksten i BNP,

jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Udlandsforudsætninger

2005

Årlig stigning, pct.

Realt BNP

Real markedsvækst, industri

Pct., niveau i slutår

Tyskland, 10-årig eurorente

2,2

5,3

2006

2,9

6,9

2007

2,5

5,6

2008

2,2

4,4

2009

2,2

4,4

2010

2,2

4,4

3,4

3,9

4,3

4,6

4,9

5,1

Handelsvægtet.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose 2006, OECD og egne beregninger.

De historiske data og den fremskrivning, der ligger til grund for Konvergensprogram 2006, er baseret på data i den

senest offentliggjorte konjunkturvurdering,

jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Forudsætningerne vedrørende den

internationale økonomi tager blandt andet udgangspunkt i Kommissionens forårsprognose justeret for tilkomne in-

formationer frem til primo august. Udlandsforudsætningerne (jf. bilagstabel B.8) ligger forholdsvist tæt op ad Kom-

missionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger, som medlemslandene (navnlig euro- og ERM II-

lande) som udgangspunkt bør lægge til grund for stabilitets- og konvergensprogrammer.

Appendiks 2

indeholder føl-

somhedsanalyser, der blandt andet viser virkninger af ændrede forudsætninger om rente og udlandsvækst.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Fra juli til november 2006 er råolieprisen (Brent) faldet fra over 75 $ pr. td til om-

kring 57 $ pr. td., hvilket stadig er ret højt i historisk perspektiv. De høje oliepriser i

de senere år afspejler blandt andet hastigt voksende international efterspørgsel, her-

under fra Asien, ret begrænset kapacitetsudbygning sidst i 1990’erne og en række for-

styrrelser på produktionssiden. Olieprisen ligger over de marginale produktionsom-

kostninger og har et niveau, der understøtter udbygning af udvindings- og raffinade-

rikapaciteten og energibesparende teknologiske fremskridt. På linje med det interna-

tionale energiagentur IEAs seneste fremskrivning er det forudsat, at olieprisen

(Brent) udgør godt 55 $ pr. td. i 2010 (målt i 2005-niveau)

. Det indebærer et gradvist

fald fra det forudsatte gennemsnitlige niveau på 70 $ pr. td. i 2006 og 63 $ pr. td. i

2007.

Opgjort i forhold til prisen på privatforbrug og BNP er olieprisen fortsat noget lave-

re end under oliekrisen i begyndelsen af 1980’erne, og samtidig er energiintensiteten

reduceret markant. Det bidrager til, at udsving i oliepriserne har mindre virkninger på

produktion og beskæftigelse end i tidligere årtier.

Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden sommeren 2004 løbende blevet for-

højet til de nuværende 5¼ pct. Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt den pen-

gepolitiske styringsrente historisk lavt på kun 2 pct. frem til udgangen af 2005 og har

siden øget renten gradvist til 3 pct. Danmarks Nationalbank har fulgt ECB’s rentepo-

litik, hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken.

Modelberegninger peger på, at de stedfundne renteændringer siden 2002 bidrog til

den økonomiske vækst med ca. 1 pct.-enhed i 2005 og knap �½ pct.-enhed i 2006,

mens det beregnede vækstbidrag er negativt for 2007. Fremgangen i den økonomiske

aktivitet har i de seneste år været større i Danmark end i euroområdet, og trods de

pengepolitiske stramninger siden udgangen af 2005 fremstår ECB’s pengepolitik

fortsat lempelig efter danske forhold.

Der forudsættes yderligere forhøjelser af de korte, pengepolitiske renter i euroområ-

det i løbet af 2006 og 2007. I KP06 forudsættes den korte rente at stige fra ca. 3 pct. i

2006 til omkring 4�½ pct. i 2010.

Rentespændet mellem tyske og danske 10-årige statsobligationer har siden begyndel-

sen af 1999 i gennemsnit udgjort ca. ¼ pct.-enhed. Det lave renteniveau i udlandet

og store overskud på de offentlige finanser i Danmark har i de seneste år medvirket

til et begrænset – og i perioder negativt – rentespænd. Rentespændet forudsættes be-

regningsteknisk at stige fremadrettet blandt andet i takt med, at det generelle renteni-

Antagelsen om olieprisen på længere sigt er på linje med det Internationale Energi Agentur (IEA’s) forudsatte olie-

pris,

jf. World Energy Outlook 2006, november 2006.

Udbygningen af produktionskapaciteten antages at lede til et fald i

olieprisen til omkring 51$ pr. td. i 2015 (målt i 2005-niveau). På længere sigt vil den grundlæggende knaphed på olie-

ressourcer og stigende efterspørgsel ifølge IEA’s fremskrivning føre til stigende pris, og olieprisen forudsættes i 2030

at være ca. 59 $ pr. td. (målt i 2005-niveau).

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

veau øges. I KP06 antages den nominelle effektive obligationsrente at stige fra ca. 4

pct. i 2006 til godt 5 pct. i 2010

4.2 Konjunkturudsigterne for Danmark

Med afsæt i konjunkturvurderingen fra august ventes fortsat god vækst i produktion

og beskæftigelse, faldende ledighed og mærkbare overskud på såvel de offentlige fi-

nanser som betalingsbalancen i 2006 og 2007. BNP-væksten skønnes til 2,7 pct. i

2006 aftagende til 2,0 pct. i 2007,

jf. tabel 4.2.

Siden augustvurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort kvartalsvise national-

regnskabstal frem til og med 2. kvartal 2006. Herudover er der nye oplysninger om

en række andre konjunkturindikatorer. Overordnet peger de nye oplysninger i ret-

ning af en kraftigere fremgang i den indenlandske efterspørgsel i den forløbne del af

2006 end lagt til grund i augustredegørelsen. Efterspørgselsfremgangen trækker en

større importvækst, men giver også anledning til en større opgang i BNP. Udviklin-

gen i beskæftigelsen er på linje med vurderingen i august, mens ledigheden på det se-

neste er faldet lidt mere end forudsat. Disse faktorer peger i retning af et større of-

fentligt overskud i 2006 end skønnet i august og et strammere arbejdsmarked.

Den registrerede ledighed toppede i december 2003 og er frem til og med september

2006 faldet med knap 70.000 personer. I 2007 skønnes ledigheden at nå ned på

120.000 personer eller 4,1 pct. af arbejdsstyrken (national definition). Ledigheden er

lav både i historisk perspektiv og set i forhold til andre lande. Efter den internationa-

le definition er ledigheden den laveste i EU.

Ledigheden er lavere end det beregnede strukturelle niveau, som er anslået til 5�½ pct.

(national definition) med en statistisk usikkerhed på i størrelsesordenen ±�½ pct.-

enhed

. Outputgabet vurderes at være positivt og tiltagende i 2006 og 2007, hvor det

skønnes at overstige 1�½ pct. af BNP. Disse skøn understøttes af meldinger fra virk-

somheder og regionale arbejdsmarkedsråd om udbredt arbejdskraftmangel – navnlig

i byggeriet, men også inden for industri, handel og service samt på offentlige områ-

der. Presset på arbejdsmarkedet indebærer en øget sandsynlighed for tiltagende

knaphedsbetingede lønstigninger frem mod 2008.

For årene 2008-10 forudsættes beregningsteknisk en gradvis normalisering af kon-

junkturerne.

Det forudsættes dermed, at presset på arbejdsmarkedet gradvist aftager,

og at outputgabet gradvist lukkes frem mod 2010,

jf. figur 4.1a.

På længere sigt (efter 2015) forudsættes den effektive obligationsrente som i tidligere konvergensprogrammer at

stige til 6�½ pct.

Den anførte statistiske usikkerhed på ±�½ pct.-enhed forudsætter, at den anvendte økonomiske model for struktur-

ledigheden er dækkende og korrekt. Inklusive modelusikkerhed er usikkerheden større, evt. ± 1 pct.-enhed.

Der er ikke foretaget en konjunkturvurdering for årene efter 2007. Den næstkommende konjunkturvurdering –

som indarbejder de seneste oplysninger – offentliggøres i begyndelsen af december 2006 og vil række frem til 2008.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Tabel 4.2

Nøgletal

Konjunkturvurdering

2005

2006

2007

3,2

3,6

2,2

2,5

2,7

2,4

1,9

2,0

2,3

Beregningsteknisk forløb

2008

2009

2010

1,0

0,7

2,4

0,8

0,7

2,3

0,7

0,6

2,3

ESA

Vækstrater, pct.

Bruttoværditilvækst, faste priser

Realt BNP

BNP-deflator

B1g

Vækstkomponenter, realvækst i pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

P51

Lagerændringer

P52/3

Eksport

Import

Bidrag til BNP-vækst, pct.-enheder

Endelig indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

Arbejdsmarked, pct.

Beskæftigelsesvækst

Strukturel ledighed (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Do, EU-definition

Timeproduktivitet i private byer-

hverv

Vækst i BVT pr. beskæftiget

3,8

1,2

9,3

0,0

8,7

10,6

3,1

1,1

10,6

0,1

6,5

10,3

2,0

1,0

4,0

0,0

3,4

3,8

0,6

1,0

2,0

0,0

1,2

1,9

0,6

1,0

1,5

0,0

1,3

1,7

0,5

1,0

0,6

0,0

1,3

1,5

P52/3

B11

4,1

0,0

-0,5

4,1

0,1

-1,6

2,2

0,0

-0,2

1,0

0,0

-0,3

0,9

0,0

-0,2

0,7

0,0

-0,1

1,1

5,5

5,4

4,8

1,9

2,1

1,2

5,4

4,4

3,8

1,2

1,3

0,3

5,3

4,1

3,5

2,1

1,7

-0,3

4,7

3,9

3,3

2,0

1,3

-0,4

4,5

4,1

3,5

2,0

1,2

-0,5

4,5

3,9

2,0

1,2

Note: Tallene for 2005 svarer til de offentliggjorte i augustredegørelsen. Danmarks Statistik har den 12. okto-

ber 2006 offentliggjort reviderede nationalregnskabstal for 2005.

De relativt lave vækstrater i 2008-10 afspejler en teknisk forudsætning om, at det positive outputgab

gradvist lukkes fra 2007 til 2010.

Realvæksten i det offentlige forbrug i nationalregnskabet er udtryk for væksten i ressourceforbruget, og

ikke fremgangen i servicen, blandt andet fordi der i nationalregnskabet ikke opgøres nogen produktivi-

tetsvækst i den offentlige sektor. Blandt andet derfor kan man ikke meningsfyldt sammenligne realvæk-

sten i det private og offentlige forbrug som udtryk for fremgangen i privatforbrug henholdsvis offentlig

service.

Bidrag til BNP-vækst.

Beregningsteknisk er det forudsat, at stigningen i aktiveringen i medfør af Velfærdsaftalen ikke indgår i

beskæftigelsen.

Inkl. forudsat reduktion af registreret ledighed som følge af øget aktiveringsomfang i medfør af vel-

færdsaftalen.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Efter høj vækst og faldende ledighed i 2004-2007 indebærer det beregningstekniske

forløb således en økonomisk vækst, der ligger ca. �½ pct.-enhed under det mellemfri-

stede vækstpotentiale på ca. 1�½ pct. årligt frem mod 2010, og en gradvis tilnærmelse

af ledigheden mod det strukturelle niveau. Strukturledigheden forudsættes reelt at

falde med ca. �½ pct.-enhed som følge af initiativerne i Velfærdsaftalen, der blandt

andet understøtter mere intensiv jobsøgning. Dertil kommer et stigende aktiverings-

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

omfang, som yderligere reducerer den registrerede ledighed med ca. �½ pct. enhed

(idet ledige i AF-aktivering ikke indgår i den registrerede ledighed). Dermed forud-

sættes den strukturelle ledighed at falde fra 5�½ pct. i 2005 til ca. 4�½ pct. af arbejds-

styrken i 2010 (national definition), navnlig som følge af initiativer i Velfærdsaftalen,

jf. figur 4.1b.

Figur 4.1a

Output gab, 1990-2010

Pct. af BNP

Figur 4.1b

Ledighed og strukturledighed, 1980-2010

Pct. af arbejdsstyrken

Beregnings-

teknisk

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Beregnings-

teknisk

Strukturel ledighed

Faktisk ledighed

-1

-2

-3

-1

-2

-3

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10

Strukturledigheden er svær at vurdere, og som nævnt er skønnet omgivet af usikker-

hed. Virkningen af allerede vedtagne initiativer og skærpet konkurrence i medfør af

globaliseringen kan være større end forudsat. Øget afprøvning af lediges reelle rådig-

hed i en situation med lav ledighed (og ubesatte stillinger) kan også trække i retning

af styrket jobsøgning.

Et forløb med uændret registreret ledighed fra 2007 til 2010 forbundet med, at struk-

turledigheden i 2010 er lavere end forudsat, vil indebære, at væksten i økonomien

kan være nogenlunde på linje med det underliggende vækstpotentiale på ca. 1�½ pct.

om året frem mod 2010. Modsat kan en højere strukturel ledighed end forudsat frem

mod 2010 reducere væksten eller bidrage til forværret konkurrenceevne.

Højere produktivitetsvækst end forudsat (eller længere arbejdstid) kan styrke væksten

frem mod 2010 uden at det vil give anledning til svækket konkurrenceevne.

4.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010

Konjunkturvurderingen for 2006-07 og de beregningstekniske antagelser for 2008-10

indebærer, at der for perioden 2006-10 er en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på om-

kring 1�½ pct.,

jf. tabel 4.3.

Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden

1991-2005 skyldes blandt andet, at det kraftige fald i ledigheden fra 1994 til 2005 ikke

kan gentages, og at der er indarbejdet en vis reduktion af den gennemsnitlige arbejds-

tid frem til 2010 som følge af ændret befolkningssammensætning. Den gennemsnitli-

ge arbejdstid er steget siden først i 1990’erne, navnlig som følge af, at flere kvinder

arbejder fuldtid frem for deltid.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Tabel 4.3

Bidrag til produktionspotentialet og realt BNP

1991-05

Årlig vækst, pct.

Vækst i produktionspotentiale

Heraf bidrag fra:

- Timeproduktivitet

- Strukturel ledighed

- Arbejdsstyrke

- Arbejdstid

Vækst i BNP

1,9

1,5

0,3

0,0

0,2

2,0

2006-10

1,5

1,6

0,1

-0,1

-0,2

1,3

Ændringerne i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke inkluderer ikke det forøgede antal personer i

visse aktiveringsordninger i medfør af Velfærdsaftalen.

Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.

Fremskrivningen indebærer en samlet fremgang i beskæftigelsen på 8.000 personer

fra 2005 til 2010

jf. tabel 4.4.

Det afspejler et fald i ledigheden på omtrent 12.000

personer, som hovedsagelig er af strukturel karakter og følger af Velfærdsaftalen, og

et fald i arbejdsstyrken på ca. 4.000 personer.

Tabel 4.4

Bidrag til stigningen i beskæftigelsen

Ændring 2005-10

1.000 personer

1. Demografisk bidrag

2. Forudsat bidrag fra allerede gennemførte reformer

3. Strukturel beskæftigelse i forløb ekskl. velfærdsaftalen (1+2)

4. Virkning af velfærdsaftalen

5. Konjunkturbidrag

6. Beskæftigelsesændring frem mod 2010 (3+4+5)

-18

-1

-4

-12

-4

- heraf ændring i ledighed

- heraf ændring i arbejdsstyrke

Forudsætter uændret aggregeret ledighedsprocent og uændret erhvervsfrekvens fordelt på køn, alder og

herkomst fra 2005 til 2010. Endvidere indregnes et demografisk bidrag til beskæftigelsen som følge af

at erhvervsfrekvenserne afhænger af uddannelsesniveauet og opholdstiden for indvandrere.

Ændringerne i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke inkluderer ikke det forøgede antal personer i

visse aktiveringsordninger i medfør af Velfærdsaftalen.

Kilde: Egne beregninger.

Den demografiske udvikling trækker i retning af lavere arbejdsstyrke og dermed iso-

leret set et fald i beskæftigelsen på 18.000 personer frem til 2010. Det negative bidrag

fra demografien modvirkes imidlertid af et skønnet bidrag fra tidligere gennemførte

reformer på ca. 17.000 personer. Disse initiativer omfatter blandt andet reformerne

af efterløn (fra 1999) og førtidspension, afskaffelse af overgangsydelsen og aftalen på

integrationsområdet

En ny chance til alle.

Ændringerne i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke i tabel 4.3 inkluderer ikke det forøgede antal personer i visse

aktiveringsordninger i medfør af Velfærdsaftalen.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Velfærdsaftalen styrker den strukturelle beskæftigelse frem mod 2010 med en anslået

virkning på 13.000 personer. Det afspejler navnlig arbejdsmarkeds- og integrations-

initiativerne i Velfærdsaftalen, som blandt andet indebærer fremrykket aktivering,

fuldtidsaktivering efter 2�½ års ledighed, styrket jobformidling og rådighedsvurdering,

og initiativer målrettet større beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere.

Den strukturelle ledighed forudsættes at aftage fra 5�½ pct. af arbejdsstyrken i 2005 til

4�½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 (inkl. det forøgede antal personer i aktivering) i

medfør af initiativerne i Velfærdsaftalen.

Samlet skønnes den strukturelle beskæftigelse dermed at vokse med 12.000 personer

fra 2005 til 2010.

I 2005 lå beskæftigelsen kun en anelse over det beregnede strukturelle niveau (mod-

sat 2006, hvor beskæftigelsen er væsentlig over det strukturelle niveau). Det afspejler,

at ledigheden i 2005 lå en anelse under det skønnede strukturelle niveau (ca. 2.000

personer), mens arbejdsstyrken i 2005 var lidt over et anslået strukturelt niveau (ca.

2.000 personer). Den forudsatte normalisering af konjunkturerne fra 2005 til 2010

reducerer den samlede beskæftigelsesfremgang med ca. 4.000 personer.

Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2

pct. årligt i perioden 2005-10. For hele den private sektor forudsættes timeprodukti-

viteten at vokse med ca. 2¼ pct. årligt. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivi-

tetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat,

regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på 1�½-1¾

pct. årligt,

jf. tabel 4.3.

Den gennemsnitlige arbejdstid er steget en anelse siden starten af 1990’erne (efter et

betydeligt fald i de foregående årtier). Stigningen i andelen af ældre og helt unge i ar-

bejdsstyrken medfører en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid på 0,2 pct. årligt

fra 2005 til 2010, idet disse grupper i gennemsnit arbejder færre timer end midald-

rende. Bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget vokser dermed samlet med ca. 1�½ pct.

årligt.

4.4 Løn og priser

Med udgangspunkt i augustredegørelsen er det teknisk forudsat, at lønstigningerne i

2006-07 ligger højere end i euroområdet, og at konkurrenceevnen dermed svækkes.

Den årlige stigning i lønomkostningerne pr. ansat har siden 2000 ligget godt 1 pct.

højere i gennemsnit end for euroområdet, hvilket delvist opvejes af en højere gen-

nemsnitlig produktivitetsvækst.

De danske forbrugerpriser skønnes at stige med 2,0 pct. i 2006 og 1,8 pct. i 2007.

Når der ses bort fra energipriser, er der tale om en stigende profil.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Det beregningstekniske forløb fra 2008 til 2010 indebærer årlige stigninger i lønom-

kostningerne pr. ansat på ca. 3�½ pct. pr. år og forbrugerprisstigninger på ca. 1¾ pct.

pr. år,

jf. tabel 4.5.

Reallønsfremgangen udgør knap 2 pct. årligt i hele forløbet, og sva-

rer stort set til den forudsatte vækst i produktiviteten i den private sektor. Som følge

af skattestoppets nominalprincip stiger forbrugerpriserne lidt langsommere end net-

toprisindekset.

Tabel 4.5

Deflatorer og prisindeks

2005

Årlig vækst, pct.

BNP-deflator

Forbrugerprisdeflator

Forbrugerprisindeks

Do. EU-harmoniseret HICP

Nettoprisindeks

Lønomkostninger pr. person

Euroområdet

HICP

Lønomkostninger pr. person

2,2

2,1

1,8

1,7

2,0

3,2

2,2

2,1

2006

2,4

1,8

2,0

2,1

3,5

2,4

2,2

2007

2,3

1,8

1,9

3,7

2,2

3,2

2008

2,4

1,8

1,6

1,7

3,5

2009

2,3

1,9

1,8

2,0

3,5

2010

2,3

1,9

1,8

1,7

1,9

3,5

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose 2006 samt egne beregninger.

4.5 Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

Fremskrivningen indebærer fortsat betydelig, men faldende finansiel opsparing i den

offentlige sektor. Det finansielle opsparingsunderskud i den private sektor vendes

gradvist til overskud. Overskuddet på betalingsbalancen udgør i gennemsnit 1�½ pct.

af BNP i 2006-2010. Med forbehold for de normalt betydelige værdireguleringer sti-

ger nettofordringerne på udlandet i forløbet dermed gradvist frem mod 2010,

jf. tabel

4.6.

Tabel 4.6

Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

2005

Pct. af BNP

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Betalingsbalancen

Nettofordringer på udlandet

-0,9

3,9

3,0

1,6

2006

-1,3

3,1

1,6

4,5

2007

-1,0

2,8

1,7

6,1

2008

-1,1

2,5

1,3

7,5

2009

-0,5

1,8

1,2

8,6

2010

0,2

1,2

1,3

9,7

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

5.1 De offentlige finanser i hovedtræk

På baggrund af vurderingen af konjunkturerne fra august og forudsætningerne om

den økonomiske politik skønnes et samlet offentligt overskud på ca. 50 mia. kr. eller

3,1 pct. af BNP i 2006,

jf. tabel 5.1.

I august var overskuddet i 2005 af Danmarks Sta-

tistik opgjort til 3,9 pct. af BNP. Denne opgørelse følger principperne i det danske

nationalregnskab, hvor ATP er placeret i den private sektor.

Det var datagrundlaget

fra august, der lå til grund for EDP-indberetningen i september.

Det er primært en forventning om et markant lavere provenu fra pensionsafkastskat-

ten, der bidrager til, at det offentlige overskud i 2006 ventes at blive lidt lavere end i

2005. Stigende statslige indtægter fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen er på den

anden side isoleret set med til at øge overskuddet i 2006.

Tabel 5.1

Offentlig saldo og gæld

ESA

Pct. af BNP

Indtægter

- heraf skatter

Udgifter

Offentlig saldo (nationalregnskabsform)

- heraf stat og kommuner

Offentlig saldo (EDP-form ekskl. ATP)

Offentlig saldo (EDP-form inkl. ATP)

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

ESA

B9 EDP

2005

55,5

49,7

51,6

3,9

4,0

4,9

35,9

8,8

8,9

2006

53,5

48,0

50,5

3,1

3,0

3,1

4,0

28,6

5,3

5,4

2007

52,7

47,5

49,9

2,8

3,8

24,6

2,2

2,3

2008

52,1

46,9

49,7

2,5

3,5

21,5

-2,0

-1,9

2009

51,8

46,6

50,1

1,8

2,8

19,3

-3,7

2010

51,8

46,4

50,6

1,2

2,2

17,8

-4,8

-4,7

I november er det samlede offentlige overskud oprevideret til 4,6 pct. af BNP af Danmarks Statistik.

Frem til og med den anden EDP-indberetning i september 2006 er den offentlige saldo opgjort inkl.

ATP. Fra og med den første EDP-indberetning i april 2007 opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP.

For 2008-10 er forudsat, at forskellen mellem NR-form og EDP-form ekskl. ATP er uændret i forhold

til 2007. Der er i perioden 2007-2010 forudsat et overskud i ATP på 1,0 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det offentlige overskud skønnes at blive reduceret til ca. 47¾ mia. kr. eller 2,8 pct. af

BNP i 2007. Det skyldes primært, at der i lyset af det forudsatte fald i olieprisen ven-

tes et fald i indtægterne fra Nordsøen.

Med mindre andet er anført henvises der i det følgende som udgangspunkt til nationalregnskabets opgørelse af de

offentlige finanser.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

De store offentlige overskud i 2005-07 ligger noget over den skønnede strukturelle

saldo, som måler stillingen på de offentlige finanser korrigeret for konjunkturernes

påvirkning og andre midlertidige forhold,

jf. afsnit 5.2.

Det gælder ikke mindst i 2005,

hvor indtægterne fra pensionsafkastskatten blev særligt store, mens indtægter fra

olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen bidrager til de markante overskud i hele perio-

den.

Den aktuelt stærke konjunktursituation bidrager også til de offentlige overskud.

De skønnede overskud på de offentlige finanser i 2006 og 2007 er behæftet med

usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at nogle ret betydelige offentlige indtægts-

poster er meget følsomme over for ændringer i olieprisen og bevægelser på de finan-

sielle markeder – herunder udviklingen i rente og aktiekurser.

Den seneste konjunkturvurdering fra august tog som nævnt udgangspunkt i et samlet

offentligt overskud – opgjort på nationalregnskabsform – på 61,2 mia. kr. eller 3,9

pct. af BNP i 2005. Danmarks Statistik offentliggjorde den 1. november 2006 revide-

rede tal for de offentlige finanser i perioden 2003-2005. Ifølge de seneste tal er over-

skuddet opjusteret til 71,8 mia. kr. svarende til 4,6 pct. af BNP i 2005.

Oprevisionen af den offentlige saldo i 2005 på ca. 10�½ mia. kr. (0,7 pct. af BNP) kan

primært henføres til opjustering af indtægterne fra henholdsvis pensionsafkastskatten

på 5�½ mia. kr. (0,4 pct. af BNP) og selskabsskatten på ca. 3 mia. kr. (0,2 pct. af

BNP). Hertil kommer en række øvrige revisioner – herunder af indtægterne fra ind-

komstskatten – der samlet øger det offentlige overskud med ca. 2 mia. kr. (ca. 0,1

pct. af BNP). Det beregnede niveau for den strukturelle saldo påvirkes kun i begræn-

set omfang af de nye tal for den faktiske offentlige saldo i 2005.

Som led i Stabilitets- og Vækstpagten foretager Danmark indberetning af offentlig

saldo og gæld (ØMU-gæld) til EU-Kommssionen under proceduren om uforholds-

mæssigt store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure – forkortet EDP).

Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-form adskiller sig på visse punkter fra

saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes først og fremmest, at den

offentlige saldo på EDP-form til og med 2006 opgøres inklusive overskuddet i ATP-

fonden, der udgør i størrelsesordenen 1 pct. af BNP.

Hertil kommer indregning af nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps,

en forskelligartet håndtering af indtægterne ved salget af statens UMTS-licenser

Stigende oliepriser har umiddelbart en positiv virkning på de offentlige finanser i Danmark, hvilket står i kontrast til

hovedparten af de øvrige medlemslande i EU. Stigende oliepriser medfører øgede offentlige indtægter fra beskatnin-

gen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet i form af selskabsskat og kulbrinteskat. Baseret på august-

vurderingen udgjorde provenuet fra beskatningen af Nordsø-aktiviteterne 1,7 pct. af BNP i 2005. Det skønnes med

en vis usikkerhed, at en permanent olieprisstigning på 10 $ pr. td. vil forbedre de offentlige finansers holdbarhed

med knap 0,1 pct. af BNP.

Overskuddet i ATP-fonden kan variere noget fra år til år. Det skyldes, at ATP-fondens betaling af pensionsafkast-

skat kan fluktuere ganske meget fra år til år afledt af udviklingen på de finansielle markeder.

På EDP-form henregnes alle statens indtægter fra bortauktioneringen af UMTS-licenser til 2001. Provenuet opfat-

tes med andre om som en slags engangsindtægt, selvom staten

de facto

vil have indtægter herfra i perioden 2001-2011.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

en korrektion for såkaldte infrastrukturinvesteringer, der blandt andet dækker over

underskuddet i BaneDanmark.

Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud noget større end ifølge national-

regnskabet. I augustvurderingen udgjorde det offentlige overskud som nævnt 3,9 pct.

af BNP i 2005 på nationalregnskabsform, mens den offentlige saldo på EDP-form er

opgjort til 4,9 pct. af BNP. Den primære årsag til forskellen er ATP-fondens over-

skud på ca. 0,9 pct. af BNP i 2005. Korrektionen vedrørende swaprenter modsvares

nogenlunde af korrektionerne vedrørende henholdsvis UMTS-licenser og infrastruk-

turinvesteringer. På tilsvarende vis skønnes et offentligt overskud på 4,0 pct. af BNP

i 2006 på EDP-form, mens der på nationalregnskabsform ventes en offentlig saldo

på 3,1 pct. af BNP.

Den nævnte oprevision af det offentlige overskud i 2005 med ca. 0,7 pct. af BNP

vurderes at give anledning til en tilsvarende forøgelse af overskuddet opgjort på

EDP-form, dvs. fra 4,9 pct. af BNP til ca. 5,6 pct. af BNP.

ØMU-gælden ventes reduceret fra ca. 36 pct. af BNP i 2005 til 24�½ pct. af BNP i

2007. Dermed er nedbringelsen af ØMU-gælden på forkant med målsætningen i den

oprindelige 2010-plan,

jf. En holdbar fremtid – Danmark 2010, januar 2001.

De forudsat-

te offentlige overskud på mellemfristet sigt bidrager til, at ØMU-gælden falder til ca.

17¾ pct. af BNP i 2010.

Frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006 er ØMU-gælden blevet opgjort

med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer. Dette fradrag var ekstraordi-

nært lavt i 2005, hvor det udgjorde 0,3 pct. af BNP. I perioden 1995-2005 har fradra-

get i gennemsnit udgjort godt 1�½ pct. af BNP. Fra og med den næste EDP-indberet-

ning i april 2007 vil ØMU-gælden og den offentlige saldo på EDP-form blive opgjort

eksklusive ATP.

5.2 Strukturel saldo

Overskuddet på den strukturelle saldo er beregnet til 1,3 pct. af BNP i 2005, når der

korrigeres for suspensionen af bidragene til den såkaldte Særlige Pensionsopsparing

(SP)

. Herefter øges det strukturelle overskud til 1,4 pct. af BNP i 2006 og 1,5 pct. af

BNP i 2007,

jf. tabel 5.2.

I nationalregnskabet har Danmarks Statistik valgt at sprede de samlede indtægter ud over hele den 20-årige periode,

hvor licenserne er gældende.

Samlet set har disse korrektioner kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo. Behandlingen af

swaprenter mv. trækker i retning af større offentligt overskud på EDP-form svarende til ca. 0,2 pct. af BNP, mens

behandlingen af kapitaludgifter til visse statslige selskaber og indtægter fra salg af UMTS-licenser trækker i modsat

retning ligeledes svarende til ca. 0,2 pct. af BNP.

Beregningen af den strukturelle saldo er foretaget efter Finansministeriets metode og tager udgangspunkt i de of-

fentlige finanser opgjort ifølge principperne i nationalregnskabet, hvor ATP er placeret i den private sektor.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

Frem mod 2010 aftager det strukturelle overskud til godt 1 pct. af BNP. Det afspejler

blandt andet et forudsat fald i olieprisen fra 2007 til 2010 (der reducerer det beregne-

de trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne), forøgelsen af de

offentlige udgifter afledt af udmøntningen af globaliseringspuljen samt nominalprin-

cippet i skattestoppet. I modsat retning trækker faldende nettorentebetalinger på den

offentlige gæld og en vis forøgelse af den strukturelle beskæftigelse, som skyldes ini-

tiativer i Velfærdsaftalen.

Tabel 5.2

Strukturel offentlig saldo

2005

Pct. af BNP

1. Offentlig saldo

2. Korrektion for konjunkturer

3. Korrektioner for særlige poster i alt

3,9

-0,1

-2,2

2006

3,1

-1,1

-0,3

2007

2,8

-1,2

0,2

2008

2,5

-0,8

-0,2

2009

1,8

-0,4

0,0

2010

1,2

0,0

Heraf

Selskabsskat

Pensionsafkastskat

Nettorentebetalinger

Nordsø-indtægter

Specielle poster

4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)

5. Strukturel saldo korr. for suspension af SP

Memo poster

Potentiel BNP vækst, pct.

Real BNP vækst, pct.

Output gab

Beskæftigelsesgab

-0,5

-1,2

-0,1

-0,3

-0,1

1,6

1,3

-0,3

0,9

-0,1

-0,9

0,1

1,7

1,4

-0,2

0,6

0,0

-0,4

0,2

1,8

1,5

0,0

-0,3

0,1

1,5

0,0

-0,1

0,0

1,4

0,0

1,2

1,4

3,6

0,9

0,2

2,0

2,7

1,6

1,4

1,9

2,0

1,6

1,3

0,7

1,1

1,3

0,7

0,6

0,5

1,3

0,6

0,0

Ekskl. kulbrinteskat og selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber.

Kulbrinteskat, selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber, olierørledningsafgift og overskudsde-

ling.

Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder bl.a. EU-bidrag, ulandsbistand, blok-

tilskud til Færøerne og Grønland, køb og salg af jord og ejendomme osv. Disse specielle poster kan

godt variere noget fra år til år.

Det er for nuværende aftalt, at bidragene til den Særlige Pensionsopsparing er suspenderet i perioden

2004-2007. Korrektionen udgør knap 0,3 pct. af BNP og bidrager til større sammenlignelighed.

Det forudsættes beregningsteknisk, at det positive outputgab i 2007 lukkes gradvist frem mod 2010.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De beregnede strukturelle overskud på de offentlige finanser er dermed inden for det

opstillede målinterval (MTO) på mellem �½ og 1�½ pct. af BNP frem mod 2010.

I Konvergensprogram 2006 er det strukturelle overskud i 2010 dermed ca. �½ pct. af

BNP mindre end i KP05.

Det afspejler højere offentlig forbrugsvækst (herunder

I Konvergensprogram 2005 steg det beregnede strukturelle offentlige overskud fra 1,0 pct. af BNP i 2005 til 1,7

pct. af BNP i 2010 med afsæt i en afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug på �½ pct. og et varigt løft i beskæfti-

gelsen på ca. 50.000 personer frem mod 2010.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

globaliseringspuljen og arbejdsmarkedsinitiativerne i velfærdsaftalen), og at der ikke

længere indregnes et betydeligt ikke-udmøntet beskæftigelseskrav frem til 2010 på

ca. 50.000 personer – men derimod et implementeret bidrag fra initiativer i Vel-

færdsaftalen på 13.000 personer. Samtidig medfører Velfærdsaftalen som nævnt væ-

sentligt større beskæftigelse og bedre finanser på længere sigt – navnlig i kraft af til-

bagetrækningsreformen.

I perioden 2005-2007 vurderes de beregnede strukturelle overskud at være lavere end

de faktiske overskud. I 2005 afspejler det blandt andet, at indtægterne fra pensions-

afkastskatten og selskabsskatten er henholdsvis 1,2 og 0,5 pct. af BNP højere end de

anslåede normalniveauer for disse skatteindtægter. Blandt andet som følge af høje

oliepriser vurderes indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne i 2005 også at have ligget

over det beregnede trendmæssige niveau.

I både 2006 og 2007 skønnes konjunkturerne at bidrage positivt til de faktiske of-

fentlige overskud svarende til henholdsvis 1,1 og 1,2 pct. af BNP. Fortsat høje for-

ventede indtægter fra Nordsø-aktiviteterne bidrager ligeledes til, at den faktiske sal-

do overstiger det strukturelle overskud.

Hertil kommer, at selskabsskatterne vurde-

res at ligge over det forudsatte strukturelle niveau.

Indtægterne fra pensionsafkast-

skatten skønnes derimod at blive henholdsvis 0,9 og 0,6 pct. af BNP lavere i 2006

og 2007 sammenlignet med det beregnede normalniveau.

Fra 2008 til 2010 forudsættes beregningsteknisk en normalisering af konjunkturerne,

så outputgabet og beskæftigelsesgabet er 0 i 2010. Samtidig forudsættes korrek-

tionen for de særlige poster at falde bort, dvs. korrektionen bliver 0 i 2010. Det be-

tyder, at det faktiske offentlige overskud gradvist nærmer sig den strukturelle bud-

getsaldo i 2010, hvor overskuddet udgør godt 1 pct. af BNP.

De ovenstående beregninger af den strukturelle saldo for årene 2005-2007 er baseret

på augustvurderingens skøn for de faktiske offentlige finanser i denne periode. Den

nævnte oprevision af det faktiske offentlige overskud i 2005 vurderes kun at øge det

beregnede strukturelle overskud i begrænset omfang. Mens oprevisionen af den fak-

tiske saldo udgør ca. 0,7 pct. af BNP, skønnes opjusteringen af den strukturelle saldo

i 2005 – alt andet lige – at være i størrelsesordenen 0,1-0,2 pct. af BNP.

Den indgåede finanslovsaftale, jf. nedenfor, trækker til gengæld isoleret set i retning

af en marginal reduktion af den strukturelle budgetsaldo i 2007.

Det trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne beregnes som et 7 års centreret glidende gen-

nemsnit af de faktiske indtægter. Den aktuelt relativt høje oliepris påvirker dermed det beregnede ”strukturelle” ni-

veau for Nordsø-indtægterne.

Beregningerne af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et skønnet normalniveau for selskabsskatten (eksklu-

sive kulbrinteskat og selskabsskat fra Nordsø-aktiviteterne) på 2,1 pct. af BNP.

Normalniveauet for provenuet fra pensionsafkastskatten er beregnet til at udgøre i størrelsesordenen 0,8-1,0 pct. af

BNP i perioden 2005-2007.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

5.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

I 2007 skønnes finanspolitikkens aktivitetsvirkning – målt ved den såkaldte et-årige

finanseffekt og på basis af august-redegørelsen – til knap -0,1 pct. af BNP,

jf. tabel

5.3.

Dette skøn er baseret på finanslovsforslaget for 2007 (fremlagt i august 2006) og

aftalerne om kommunerne og regionernes økonomi i 2007 (indgået i juni 2006).

Den svagt afdæmpende finanspolitik i 2007 hænger især sammen med et forudsat

fald i de offentlige investeringer i kølvandet på ekstraordinært høje kommunale an-

lægsudgifter i 2006.

Selve aftalen om finansloven, som blev indgået den 7. november 2006, og nye op-

lysninger om kommunernes økonomi ændrer ikke væsentligt på finanspolitikkens

stramhedsgrad i 2007,

jf. boks 5.1.

Målt ved finanseffekten medfører finanslovs-

aftalen mv. således en stort set aktivitetsneutral finanspolitik i 2007. Den neutrale

finanseffekt i 2007 forudsætter et fald i de offentlige investeringer på 10 pct. i 2007,

hvilket understøttes af de kommunale budgetter.

Tabel 5.3

Bidrag til den økonomiske aktivitet – baseret på augustvurderingen

2003

Pct.

BNP-vækst

Ét-årig finanseffekt

Pct.-enheder

Flerårige virkninger:

- flerårig finanseffekt

- opsparingsvirkninger

- investeringstiltag mv.

- stedfundne renteændringer

0,7

-0,4

2004

1,8

0,6

2005

3,6

0,1

2006

2,7

0,2

2007

2,0

-0,1

-0,3

0,0

0,3

0,8

0,5

0,1

1,2

0,2

0,1

-0,1

1,0

0,3

0,0

-0,1

0,4

-0,1

0,0

-0,1

-0,3

Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget.

Ekskl. aktivitetsvirkningen af offentlige subsidier på boligområdet, idet disse indgår i finanspolitikkens

bidrag til den økonomiske aktivitet.

Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til

primo august 2006. Renter er antaget uændret derefter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Set i et flerårigt perspektiv skønnes den finanspolitik, der er ført siden 2002, at have

en nogenlunde neutral virkning på BNP-væksten i 2007,

jf. tabel 5.3. Finanspoli-

tikken har dog bidraget til at øge niveauet for BNP sammenlignet med en situation,

hvor der var blevet ført neutral finanspolitik i hvert år siden 2002. Det skyldes pri-

mært lempelsen af finanspolitikken i 2004 som følge af blandt andet skattenedsættel-

serne og de øvrige initiativer i Forårspakken.

De flerårige finanseffekter tager højde for, at den førte finanspolitik i et givet år også påvirker den økonomiske

aktivitet i de efterfølgende år. Den flerårige finanseffekt opgøres her som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken

siden 2002. Tallene i tabel 5.3 er baseret på augustvurderingen – herunder finanslovforslaget for 2007 og aftalerne

vedrørende den kommunale økonomi i 2007. Virkningen af finanslovsaftalen for 2007 og kommunernes budgetter er

således ikke inkluderet.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

Renteudviklingen siden begyndelsen af 2002 og frem til august 2006 skønnes ligele-

des at have øget niveauet for BNP mærkbart. I lyset af den senere tids stigning i ren-

teniveauet skønnes renteudviklingen dog at give et negativt bidrag til BNP-væksten i

2007.

Boks 5.1

Aftale om finanslov og kommunale budgetter for 2007

På baggrund af forslaget til finanslov indgik regeringen den 7. november 2006 en samlet aftale om

finansloven for 2007. Finanslovsaftalen indeholdt forbedringer på en række udvalgte områder:

•

Globaliseringspuljen på 2 mia. kr. i 2007 er udmøntet til forskning, uddannelse og innovation.

Trafikområdet tilføres ca. 9 mia. kr. til jernbaner og veje i 2007-2014.

Sundhedsområdet tilføres yderligere knap �½ mia. kr. i 2007.

Den supplerende pensionsydelse forbedres svarende til 0,4 mia. kr. årligt.

Bedre kvalitet i børnepasningstilbud for 0,6 mia. kr. i 2007-2009 og 0,5 mia. kr. til lavere takster

fra 2007.

Der afsættes 2 mia. kr. i alt til politiet i perioden 2007-2010.

Miljø- og naturinitiativer for 0,5 mia. kr. i 2007-2009.

Herudover foreligger resultatet af den kommunale budgetlægning for 2007. Regionernes budgetter

er i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra juni. De kommunale budgetter for 2007 afspejler

nettoserviceudgifter, der ligger ca. ¾ mia. kr. over grundlaget i juni. Det kan henføres til et aftalt løft

på ca. 0,4 mia. kr. som følge af forventede større udgifter på det tunge sociale område, som kommu-

nerne overtager fra amterne pr. 1. januar 2007. Dertil kommer aftalte merudgifter på ca. 0,3 mia. kr.

som følge af engangsforhold i forbindelse med strukturreformen. Til gengæld er de budgetterede

anlægsudgifter i 2007 omtrent 0,3 mia. kr. under aftaleniveauet fra juni.

I forhold til de finanspolitiske nøgletal, der blev præsenteret i august, indebærer aftalen om finanslo-

ven for 2007 og kommunebudgetterne for 2007 isoleret set, at:

•

Stigningen i det offentlige forbrug opjusteres fra 1 pct. til i størrelsesordenen 1¼ pct. i 2007.

Der skønnes samtidig en reduktion i det samlede offentlige overskud (nettofordringserhvervel-

sen) på ca. 1�½ mia. kr. i 2007.

Skønnet for finanseffekten i 2007 opjusteres fra -0,1 pct. af BNP på basis af forudsætningerne i

augustvurderingen til 0,0 pct. af BNP i 2007. Finanspolitikkens bidrag til den økonomiske vækst

er dermed nogenlunde neutralt.

Den lidt større realvækst i det offentlige forbrug i 2007 hænger blandt andet sammen med de oven-

nævnte merudgifter knyttet til den kommunale budgetlægning. De initiativer i forbindelse med fi-

nanslovsaftalen, der omhandler sundhed og ældre, trækker ligeledes i retning af lidt større vækst i

det offentlige forbrug end oprindeligt planlagt.

Virkningen af diskretionært besluttede engangsforhold på statens DAU-saldo og de

samlede offentlige finanser (nettofordringserhvervelsen) er beskrevet i

boks 5.2.

Mens

engangsforbedringerne af DAU-saldoen har en vis størrelse, er virkningen på de

samlede offentlige finanser af yderst beskedent omfang.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

Boks 5.2

Diskretionært besluttede engangsforhold i 2006 og 2007

I 2006 skønnes diskretionært besluttede engangsforhold mv. at forbedre statens DAU-saldo med ca.

2,2 mia. kr.,

jf. tabel a

. Navnlig omlægning af statslige aktiver for 2,3 mia. kr. bidrager til at forbedre

DAU-saldoen i 2006, mens statslige engangsudgifter på 0,7 mia. kr. i forbindelse med kommunalre-

formen trækker i modsat retning.

Den offentlige saldo skønnes reduceret med ca. 0,5 mia. kr. i 2006 som følge af diskretionært beslut-

tede engangsforhold mv. Det vedrører primært engangsudgifter i forbindelse med kommunalrefor-

men.

I 2007 skønnes diskretionært besluttede engangsforhold mv. at forbedre statens DAU-saldo med ca.

2,3 mia. kr. , hvilket navnlig kan henføres til omlægning af statslige aktiver.

Diskretionært besluttede engangsforhold mv. skønnes at indebære en beskeden forbedring af den

offentlige saldo på ca. 0,2 mia. kr. i 2007.

Tabel a

Diskretionært besluttede engangsforhold i 2006 og 2007

DAU-

saldo

Mia. kr.

Omlægning af statslige aktiver

Overførsel af midler fra Hypotekbanken

Udlodninger fra IØ og IFU

Salg af ejendomme og grunde

Ekstraordinære udbytter

Engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen

2006 i alt

Omlægning af statslige aktiver

Udlodninger fra IØ og IFU

Ekstraordinære udbytter

Etårige puljer

2007 i alt

2,3

0,1

0,3

0,1

-0,7

2,2

2,0

0,2

0,4

-0,3

2,3

Off.

saldo

0,1

-0,7

-0,5

0,4

-0,2

0,2

Augustvurdering samt FL07-aftaler.

Anm.: Positive tal afspejler saldoforøgelser og negative tal saldoreduktioner.

I lyset af det nuværende høje økonomiske aktivitetsniveau og risikoen for et uhold-

bart pres på lønninger og priser er det vigtigt, at finanspolitikken i 2007 ikke bidrager

til at øge efterspørgslen, og at de senere års strukturreformer har den ventede virk-

ning. Sammen med kommende gradvise rentestigninger kan det bidrage til en norma-

lisering af konjunktursituation, uden at der bygges op til en periode med unødigt høj

ledighed.

Den nødvendige tilbageholdenhed i finanspolitikken forudsætter samtidig, at de ved-

tagne offentlige budgetter bliver overholdt. Det gælder ikke mindst i kommuner og

amter/regioner, hvor der historisk har været en tendens til afvigelser mellem budget-

ter og regnskaber. Vedrørende 2006 er der vedtaget en lov, som holder kommunerne

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

fast på det samlede niveau for budgetterne for 2006. Afviger det realiserede udgifts-

niveau for kommunerne under ét på serviceområderne fra niveauet i budgetterne, vil

der ske en modregning i kommunernes bloktilskud for 2007.

5.4 De offentlige indtægter

På baggrund af augustvurderingen ventes de samlede offentlige indtægter at falde fra

55�½ pct. af BNP i 2005 til 52,7 pct. af BNP i 2007. Frem mod 2010 forudsættes ind-

tægterne at falde yderligere til ca. 51¾ pct. af BNP,

jf. tabel 5.4.

Tabel 5.4

Sammensætning af de offentlige finanser

ESA

Pct. af BNP

Offentlig saldo (NR-form)

Offentlige udgifter

- Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

- Renteudgifter

Offentlige indtægter

- Skatter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- heraf ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld mv.)

- Afgifter

- Sociale bidrag

- Renteindtægter

- Øvrige indtægter

2005

3,9

2006

3,1

50,5

48,2

25,6

1,9

15,9

2,2

2,7

2,3

53,5

48,0

20,7

0,7

4,3

0,1

3,8

10,1

1,1

6,7

1,1

1,3

4,3

2007

2,8

49,9

47,7

25,4

1,6

15,8

2,2

2,7

2,1

52,7

47,5

20,6

0,7

4,3

0,4

3,5

10,1

1,1

6,4

1,1

1,2

4,0

2008

2,5

49,7

48,1

25,6

1,6

15,8

2,4

2,8

1,5

52,1

46,9

20,3

0,7

4,3

0,7

3,1

10,1

1,2

6,1

1,0

1,3

4,0

2009

1,8

50,1

48,7

25,8

1,6

16,0

2,5

2,8

1,3

51,8

46,6

20,1

0,7

4,3

0,8

3,0

10,1

1,2

6,0

1,0

1,3

4,0

2010

1,2

50,6

49,3

26,0

1,7

16,4

2,5

2,8

1,3

51,8

46,4

20,1

0,7

4,3

0,9

2,9

10,0

1,2

5,9

1,0

1,3

4,0

D62

D41

51,6

49,0

25,9

1,8

16,4

2,3

2,7

2,6

55,5

49,7

20,8

0,7

4,3

2,0

3,6

10,0

1,1

6,8

1,1

1,3

4,4

D41

I november er det samlede offentlige overskud revideret til 4,6 pct. af BNP i 2005 af Danmarks Stati-

stik.

Personskatter mv. indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,

bo- og arveafgift samt andre personlige skatter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i de offentlige indtægters andel af BNP fra 2005 til 2010 afspejler hovedsage-

ligt en reduktion af skattetrykket med ca. 3¼ pct. af BNP. Faldet i skattetrykket skal i

et vist omfang ses i lyset af en normalisering af indtægterne fra selskabsskatterne af-

ledt blandt andet af et forudsat fald i olieprisen fra det nuværende forholdsvis høje

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

niveau. En normalisering af indtægterne fra pensionsafkastskatten bidrager ligeledes

til faldende skattetryk. Derudover bidrager nominalprincippet i skattestoppet til en

underliggende reduktion af skattetrykket.

5.5 De offentlige udgifter

I augustvurderingen reduceres de offentlige udgifters andel af BNP fra 51,6 pct. af

BNP i 2005 til 49,9 pct. af BNP i 2007. Godt to tredjedele af dette fald i udgiftstryk-

ket kan henføres til, at de primære offentlige udgifters andel af BNP reduceres. Fal-

det afspejler de stærke konjunkturer, som reducerer udgifter til blandt andet over-

førsler og øger BNP. Knap en tredjedel af faldet i udgiftstrykket skyldes lavere rente-

udgifter afledt af den forventede gældsnedbringelse.

Samlet reduceres udgiftstrykket i fremskrivningen med ca. 1 pct. af BNP fra 2005 til

2010,

jf. tabel 5.4.

Den væsentligste årsag hertil er faldende renteudgifter afledt af

gældsnedbringelsen.

Samlet er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året fra 2007

til 2010. I den oprindelige 2010-plan var der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst

i det offentlige forbrug på �½ pct. i perioden 2007-2010, jf. også Konvergensprogram

2005. Hertil kommer nu forbrugsvirkningen af Velfærdsaftalen, herunder globalise-

ringspuljen og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, der ligeledes forudsættes at svare

til en realvækst på �½ pct. i gennemsnit i perioden 2007-2010.

Det offentlige forbrug ventes at udgøre en nogenlunde konstant andel af BNP fra

2005 til 2010. Fra 2005 til 2007 falder forbrugstrykket med ca. 0,5 pct.-enheder. Det

afspejler en ret høj nominel BNP-vækst, mens realvæksten i det offentlige forbrug er

på 1,1 pct. i 2006 og 1 pct. i 2007. Fra 2007 til 2010 forudsættes beregningsteknisk en

normalisering af konjunkturerne, som sammen med en gennemsnitlig realvækst i

forbruget på 1 pct. om året indebærer, at det offentlige forbrug i 2010 udgør nogen-

lunde samme andel af BNP som i 2005.

I perioden 2002-2005 udgjorde realvæksten i det offentlige forbrug gennemsnitligt

1,3 pct. om året, mens der for perioden 2002-2007 skønnes en gennemsnitlig vækst

til 1,2 pct. om året.

Den realiserede årlige vækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. i gennemsnit i perio-

den 2002-2005 er højere end den forudsatte realvækst på 0,8 pct. ifølge 2010-

planen.

Der har således været en årlig mervækst på gennemsnitligt 0,5 pct. i forhold

til det forudsatte forløb. Det hænger sammen med udgiftsudviklingen på det kom-

munale område.

I den oprindelige 2010-plan (januar 2001) blev der forudsat en realvækst på 1 pct. i gennemsnit om året i perioden

2002-2005. Afledt af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst (april 2003) blev der efterfølgende forudsat en real-

vækst på 0,8 pct. i gennemsnit om året i samme periode.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

Hele realvæksten i det offentlige forbrug i 2002-2005 har således fundet sted i kom-

muner og amter, mens statens forbrug er reduceret i samme periode målt i reale ter-

mer.

Det er navnlig de borgernære områder i amter og kommuner, der er tilført ekstra res-

sourcer siden 2001. Med afsæt i finanslovforslaget fra august og kommuneaftalerne

fra juni vil ressourcerne til offentligt forbrug øges med ca. 31 mia. kr. (2007-priser)

fra 2001 til 2007,

jf. figur 5.1a.

Af den samlede vækst skønnes langt hovedparten at

vedrøre den borgernære service på sundhedsområdet, socialområdet og undervis-

ningsområdet.

Social-, sundheds- og undervisningsområdet – herunder ældrepleje og børnepasning,

sygehuse, folkeskoler mv. – tegner sig samlet set for mere end to tredjedele af det of-

fentlige forbrug på godt 400 mia. kr. i 2005,

jf. figur 5.1b.

Figur 5.1a

Realvækst i det offentlige forbrug fordelt

på områder, 2001-2007

Mia. kr., 2007-priser

I alt 31 mia. kr.

Øvrige 3 mia. kr.

Socialområdet 8 mia. kr.

Figur 5.1b

Offentligt forbrug fordelt på områder,

2005

Skatte- og finansvæsen,

udenrigstjeneste mm.

Socialområdet

(26 mia. kr.)

(87 mia. kr.)

Politi, retsvæsen, forsvar

mm.

(37 mia. kr.)

Transport, erhverv,

miljø, kultur mm.

Undervisning 8 mia. kr.

(58 mia. kr.)

Sundhed 12 mia. kr.

Undervisning m.m.

(94 mia. kr.)

Sundhed

(101 mia. kr.)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal frem til og med 3. kvartal 2006, der

blev offentliggjort af Danmarks Statistik den 30. november 2006, viser en realvækst i

det offentlige forbrug på 1,0 pct. i de første tre kvartaler i 2006. Den opgjorte real-

vækst i det offentlige forbrug i 1. halvår 2006 er dermed omtrent på linje med den

skønnede vækst på 1,1 pct. for hele 2006. Der er ret stor usikkerhed knyttet til tallene

for det offentlige forbrug i det kvartalvise nationalregnskab.

Finanslovsaftalen og de kommunale budgetter indebærer som nævnt en lidt højere

forbrugsvækst på ca. 1¼ pct. i 2007 sammenlignet med augustskønnet på 1 pct. Må-

let er fortsat at realisere en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. om året i

gennemsnit i perioden 2007-2010.

Nye skøn for væksten i det offentlige forbrug i 2006 og 2007 vil fremgå af den

kommende konjunkturvurdering, der offentliggøres i

Økonomisk Redegørelse, december

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

2006.

De nye skøn vil blandt andet tage udgangspunkt i de seneste oplysninger om

udgiftsudviklingen i 2006 og finanslovsaftalen for 2007.

Indkomstoverførslernes andel af BNP er stort set uændret fra 2005 til 2010. Et for-

ventet fald i ledigheden trækker ned i udgifterne vil indkomstoverførsler, mens sti-

gende udgifter til folkepension trækker i modsat retning.

5.6 Saldoen for de offentlige delsektorer

Der er overskud på statens finanser i hele perioden frem mod 2010, idet kommuner-

nes saldo antages at udvise balance i fremskrivningsperioden,

jf. tabel 5.6.

Statens sal-

do (nettofordringserhvervelsen) aftager fra 4,3 pct. af BNP i 2005 til 1,2 pct. af BNP

i 2010. Reduktionen af overskuddet sker i takt med, at de midlertidige forhold, der

bidrager til de nuværende forholdsvis store overskud, gradvist falder bort.

Tabel 5.6

Offentlig saldo – fordelt på delsektorer

ESA

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Heraf:

Staten

Kommuner

Sociale kasser og fonde

S13

S1311

S1313

S1314

2005

3,9

2006

3,1

3,0

0,0

2007

2,8

0,0

2008

2,5

0,0

2009

1,8

0,0

2010

1,2

0,0

4,3

-0,4

0,0

Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at der er balance på nettofordringserhvervelsen i den samlede kom-

munale sektor i perioden 2006-2010.

I november er det samlede offentlige overskud revideret til 4,6 pct. af BNP i 2005 af Danmarks Stati-

stik. Overskuddet i staten er opgjort til 4,9 pct. af BNP, mens det nationalregnskabsmæssige under-

skud i den kommunale sektor er reduceret fra 0,4 til 0,3 pct. af BNP. For sociale kasser og fonde er

der fortsat opgjort en nettofordringserhvervelse på 0,0 pct. af BNP i 2005.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den kommunale sektors finanser – opgjort på kassebasis – skal som udgangspunkt

balancere. I forbindelse med de årlige økonomiaftaler med de kommunale parter sik-

res der – via statens bloktilskud – fuld finansiering af den aftalte udgiftsvækst. Det

sker inden for rammerne af skattestoppet, der gælder for henholdsvis kommuner og

amter under ét.

Opgjort på nationalregnskabsform (nettofordringserhvervelsen) kan den kommunale

saldo i enkelte år udvise overskud eller underskud af en vis størrelse. Danmarks Stati-

stiks seneste opgørelse af de offentlige finanser i 2005 (offentliggjort 1. november

2006) indebar et nationalregnskabsmæssigt underskud i kommunerne (nettofor-

dringserhvervelse) på 5,2 mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP.

Som følge af kommunalreformen er der af hensyn til den samfundsøkonomiske styring og overholdelsen af skatte-

stoppet undtagelsesvist fastsat et loft for skatteprocenten i hver enkelt kommune i 2007.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

sociale kasser og fonde

udgøres af A-kasserne og Lønmodtagerne Garantifond. Net-

tofordringserhvervelsen i de sociale kasser og fonde udgør 0,0 pct. af BNP i hele pe-

rioden 2005-2010.

5.7 Den offentlige gæld

De ventede offentlige overskud bidrager til, at ØMU-gælden skønnes at falde fra

35,9 pct. af BNP i 2005 til 24,6 pct. af BNP i 2007. Fremskrivningen indebærer her-

efter, at ØMU-gælden falder yderligere til ca. 17¾ pct. af BNP i 2010,

jf. tabel 5.7.

Tabel 5.7

Den offentlige ØMU-gæld

2005

Pct. af BNP

ØMU-gæld (niveau i slutår)

Ændring i gældskvoten

35,9

2006

28,7

-7,2

-3,9

0,8

-1,5

-2,7

2007

24,6

-4,1

-3,6

0,8

-1,1

-0,2

2008

21,5

-3,1

-2,6

0,1

-0,7

0,1

2009

19,3

-2,2

-1,7

-0,1

0,0

-0,4

2010

17,8

-1,5

-1,0

-0,2

-0,6

0,2

2005-10

-18,1

-12,7

1,5

-3,8

-3,1

Bidrag til ændring i gældskvoten:

- Stat og kommuners primære saldo

- Renteudgifter (netto)

- Nominel BNP-vækst

- Finansielle forhold mv.

Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet ATP og Den Sociale Pensionsfonds beholdning af stats-

obligationer, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af

indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatteområ-

det, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Samlet set forudsættes ØMU-gælden nedbragt med godt 18 pct. af BNP fra 2005 til

2010. Gældsnedbringelsen er dermed på forkant med det, som var forudsat i den tid-

ligere regerings oprindelige 2010-plan, jf.

En holdbar fremtid – Danmark 2010, januar

2001 og figur 5.2a.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

Figur 5.2a

ØMU-gæld i forhold til den forudsatte

udvikling i den oprindelige DK2010-plan

Pct. af BNP

Figur 5.2b

ØMU-gæld og offentlig nettogæld

Pct. af BNP

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

KP06

DK2010 (korr.)

-10

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

ØMU gæld

-10

Nettogæld i stat og kommuner

Anm.: Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for de

offentlige finanser og kravene til finanspolitikken – påvirket niveauet for ØMU-gælden. Det vedrører blandt

andet ATP’s beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk opre-

vision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og omfanget af genudlån til statsgaranterede enheder

mv. Herudover er gældskvoten påvirket af, at den seneste data- og metoderevision af nationalregnskabet ge-

nerelt indebar en lidt højere niveau for BNP. I figur 5.2a er det ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan

korrigeret for disse tekniske forhold, jf. linjen DK2010(korr.).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den hurtigere gældsafvikling end oprindeligt planlagt indebærer ikke, at der er skabt

plads til at føre en lempeligere finanspolitik. Vurderingen af, at linjen i finanspolitik-

ken i store træk er holdbar, indregner således, at der i disse år sker en lidt hurtigere

gældsafvikling. Det hænger sammen med, at udfordringen som følge af aldring er

noget større end tidligere vurderet, idet levetiden ventes at stige væsentligt mere end

tidligere antaget.

De forudsatte overskud på stat og kommuners primære saldo bidrager samlet set til

en reduktion af ØMU-gælden på ca. 12¾ pct. af BNP fra 2005 til 2010, mens stat og

kommuners nettorenteudgifter i samme periode kummuleret udgør 1�½ pct. af BNP,

jf. tabel 5.7.

Væksten i nominel BNP bidrager til en reduktion af ØMU-gælden på ca. 3¾ pct., når

gælden måles som andel af BNP.

Endelig medfører finansielle forhold mv. – der blandt andet afspejler emissionskurs-

tab, genudlån til statslige selskaber, indtægter fra omlægning af statslige aktiver og

ATP’s beholdning af statsobligationer – samlet set en reduktion af ØMU-gælden på

ca. 3 pct. af BNP fra 2005 til 2010.

Den offentlige sektors finansielle aktiver er ikke inkluderet i ØMU-gælden. Den

of-

fentlige nettogæld

– som opgøres af Danmarks Statistik med udgangspunkt i national-

regnskabet – omfatter alle offentlige finansielle aktiver og passiver i stat, amter,

kommuner samt sociale kasser og fonde. For statens vedkommende indgår derfor

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

blandt andet aktiver i form af udlån til de statsgaranterede enheder og statslige aktie-

besiddelser.

I 2000 udgjorde den offentlige nettogæld knap 25 pct. af BNP. Ifølge fremskrivnin-

gen vil den offentlige nettogæld komme tæt på nul i 2007/08,

jf. tabel 5.8.

Herefter

opbygges en mindre nettoformue. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i en årrække vil

være ekstraordinært mange aldersrelaterede udgifter, idet de store efterkrigsårgange

trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år.

Tabel 5.8

Udviklingen i forskellige offentlige gældsbegreber, ultimo året

2000

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

49,6

24,5

25,6

2005

35,9

8,8

8,9

2006

28,6

5,3

5,4

2007

24,6

2,2

2,3

2008

21,5

-2,0

-1,9

2009

19,3

-3,7

2010

17,8

-4,8

-4,7

For perioden 2008-10 beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i den samlede offent-

lige saldo.

For perioden 2008-10 beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i stat og kommuners

saldo.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Formuen i de sociale kasser og fonde (dvs. A-kasser og Lønmodtagernes Garanti-

fond) udgør knap 0,1 pct. af BNP i årene 2005-2007. Det betyder, at der kun er en

marginal forskel på nationalregnskabets opgørelse af den samlede offentlige netto-

gæld og nettogælden i stat og kommuner.

I modsætning til den offentlige nettogæld er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb,

som ikke fuldt ud tager højde for den finansielle aktivside i stat og kommuner. Net-

togælden er mest velegnet til at belyse holdbarheden af de offentlige finanser.

Det

er her værd at bemærke, at selv en meget voldsom ekstra gældsnedbringelse (ud over

det som kræves af hensyn til langsigtet holdbarhed) på fx 10 pct. af BNP (svarende

til ca. 170 mia. kr. i 2007-niveau) kun ville kunne finansiere permanente merudgif-

ter/mindreindtægter på ca. ¼ pct. af BNP (svarende til ca. 4 mia. kr. i 2007-niveau).

5.8 Institutionelle rammer

De centrale pejlemærker i forbindelse med planlægningen af de offentlige finanser

og finanspolitikken er:

•

Finanspolitik:

Skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling – herunder fokus

på finanspolitikkens aktivitetsvirkning målt ved finanseffekten – og en holdbar

Den offentlige nettogæld er (i modsætning til ØMU-gælden) opgjort til markedsværdi. Udviklingen i nettogælden

følger i udgangspunktet den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), men påvirkes også af kursreguleringer.

Nettogælden er definitionsmæssigt afstemt med nettofordringserhvervelsen i nationalregnskabet.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

•

udvikling i de offentlige finanser i langsigtet perspektiv. Den mellemfristede

målsætning er strukturelle overskud på de offentlige finanser på mellem �½ og

1�½ pct. af BNP frem mod 2010.

Udgiftspolitik:

Vækstrammen for det reale offentlige forbrug er på ca. 1 pct. om

året i perioden 2007-2010.

Skattepolitik:

Skattestoppet er omdrejningspunktet for skattepolitikken.

De finanspolitiske målsætninger tager udgangspunkt i nationalregnskabets opgørelse

af de offentlige udgifter og indtægter. Den konkrete udmøntning af finanspolitikken

tager afsæt i finansloven og de kommunale budgetter, der opgøres efter andre regn-

skabsprincipper, afgrænsninger mv. end nationalregnskabet. For at kunne forholde

den konkrete og planlagte budgetlægning til de overordnede finanspolitiske målsæt-

ninger udarbejder Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af de offentlige budget-

ter på nationalregnskabsform.

Budgetprocessen i staten og aftalerne om den kommunale økonomi

Budgetprocessen i staten påbegyndes i det tidlige forår med, at regeringen træffer

beslutning om den overordnede fordeling af vækstrammen for det reale offentlige

forbrug på udgiftsområder, herunder på de kommunale områder. På baggrund heraf

udmeldes der udgiftsrammer på de enkelte ministerområder.

Inden for ministerområdet foretager ressortministerierne en fordeling af rammerne

på styrelser og institutioner m.v., der så har til opgave at udarbejde et budget inden-

for den tildelte ramme. Finanslovsforslaget bygges herefter op ved en samling af de

enkelte delbidrag fra ministerierne.

En del af det statslige omkostningsbudget er rammestyret. Det drejer sig om de

statslige driftsudgifter samt visse tilskud. Rammestyringen indebærer, at de enkelte

ministerier har en betydelig frihed til at foretage omfordelinger indenfor den fastsat-

te udgiftsramme. Rammestyringen omfatter ikke konjunkturafhængige udgifter, lov-

bundne indkomstoverførsler, renter af statsgælden og EU-bidraget.

I juni måned indgår regeringen en økonomiaftale med kommunerne og regionerne

om det kommende års udgifts- og beskatningsniveau samt retningslinjer for politiske

og økonomiske prioriteringer inden for udvalgte områder. Der er tale om kollektive

aftaler, som gælder for henholdsvis kommunerne og regionerne som helhed. Aftalen

er ikke juridisk bindende, og kan derfor være svær at håndhæve. Aftalesystemet er

kort beskrevet i

boks 5.3.

Regeringen fremsætter dernæst forslag til finanslov for det kommende finansår i au-

gust.

Herefter er finanslovforslaget genstand for politisk behandling i Folketinget.

Der indgås som regel en politisk aftale om finansloven mellem regeringen og et eller

Finansåret følger kalenderåret.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

flere af Folketingets partier i november, hvorefter finansloven normalt vedtages i

december.

I løbet af finansåret har ministerierne ansvaret for at overvåge udgiftsudviklingen på

deres område. Ministrene har i den forbindelse en forpligtigelse til at søge eventuelle

merudgifter finansieret af besparelser andre steder inden for den samlede ramme.

Ministrene er ligeledes forpligtiget til at informere Finansministeriet og Folketinget

om ændrede forudsætninger f.eks. i de konjunkturbestemte udgifter. I løbet af fi-

nansåret udarbejder ministerierne 2-3 såkaldte rammeredegørelser, som oversendes

til Finansministeriet.

Finansministeriet har dermed mulighed for at følge med i den samlede udgiftsudvik-

ling på statens område, herunder med henblik på afrapportering til Folketinget i de

løbende budgetoversigter, der udarbejdes i maj, august og december. Statsregnska-

bet foreligger normalt i april, dvs. ca. 4 måneder efter det pågældende finansårs ud-

løb.

Boks 5.3

Kommunal økonomiaftale

Regeringen øver indirekte indflydelse på den kommunale sektors budgetlægning, dels via lovgivning

og udstedelse af diverse regler, som fastlægger rammerne for kommunernes og amter-

nes/regionernes aktiviteter på de enkelte områder og dels via en årlig økonomiaftale.

Med en enkelt undtagelse er der siden 1989 hvert år i juni blevet indgået en økonomiaftale mellem

regeringen og hver af de to kommunale organisationer Kommunernes Landsforening og Amtsråds-

foreningen/Danske Regioner. Aftalerne udtrykker enighed om størrelsen af de kommunale bloktil-

skud og andre tilskud til kommunerne samt det kommende års regler for kommunal lånoptagelse. Til

gengæld giver de kommunale parter tilsagn om at anbefale deres medlemmer (dvs. de enkelte

kommuner og amter/regioner) at overholde den aftalte ramme for den samlede maksimale vækst i

driftsudgifterne og i anlægsudgifterne.

Lovgivningen indeholder ikke generelle regler for sanktioner, hvis aftalerne ikke overholdes. Regerin-

gen tager årligt stilling til, om den anser aftalerne for at være overholdt, og om den finder det nød-

vendigt at reagere på aftale og/eller budgetoverskridelser. De enkelte kommuner og amter/regioner

vedtager budgetterne for det kommende år i oktober, mens regnskaberne for det foregåede år sæd-

vanligvis foreligger i maj.

Omkostningsreform og kommunalreform

Det statslige bevillingssystem overgår fra udgiftsbaserede budget- og regnskabsprin-

cipper til omkostningsbaserede principper i 2007. Bevillinger til infrastruktur, natio-

nal ejendom og forsvar skal dog stadig budgetteres efter udgiftsbaserede principper,

og regnskabet følger ligeledes udgifterne. Som et led i omkostningsreformen får

statsinstitutionerne mulighed for at lånefinansiere deres investeringer inden for en

fastlagt låneramme. Det nye bevillingssystem skal føre til en mere omkostningsbe-

vidst ressourceanvendelse, herunder øget fleksibilitet i finansieringen af driftsøko-

nomiske fornuftige investeringer, incitamenter til en bedre aktivforvaltning og vedli-

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010

geholdelse af statslige anlæg samt incitamenter til løbende at tilpasse kapitalappara-

tet.

I det omkostningsbaserede system kan udgifterne overstige bevillingerne i enkelte

år, eftersom det kun er afskrivninger og renteudgifter, der omkostningsføres i for-

bindelse med investeringer. I det udgiftsbaserede system udgiftsføres hele investe-

ringsudgiften.

Omkostningsreformen på statens område har ikke betydning for Danmarks Stati-

stiks opgørelse af de offentlige finanser, der fortsat vil blive udarbejdet efter natio-

nalregnskabets principper og afskrivningssystem. Overgangen til omkostnings-

baserede budgetter og regnskaber indebærer i princippet, at der opnås en større grad

af overensstemmelse mellem statsregnskabet og nationalregnskabet.

Pr. 1. januar 2007 gennemføres en kommunalreform, hvor de 271 kommuner bliver

lagt sammen til i alt 98 nye kommuner. De 14 amtskommuner bliver lagt sammen til

5 nye regioner. Som led i kommunalreformen overføres en række opgaver fra am-

terne til kommunerne og staten. De nye regioner, som hovedsageligt administrerer

sundhedsområdet, mister retten til skatteudskrivning. Sundhedsområdet skal frem-

over hovedsageligt finansieres af et nyt sundhedsbidrag, som opkræves af staten og

udbetales til regionerne. Kommunerne vil fremover også bidrage til finansieringen af

sundhedsudgifterne i regionerne via et indbyggerafhængigt grundbidrag og et aktivi-

tetsafhængigt bidrag.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk

holdbarhed

6.1 Velfærdsaftalen modgår langsigtet pres på de offentlige finanser

Med Velfærdsaftalen er skabt væsentlig øget sikkerhed for, at der ikke opstår store

ubalancer på de offentlige finanser på længere sigt, når levetiden stiger, og der bliver

flere ældre.

Den langsigtede fremskrivning, der ligger til grund for Konvergensprogram 2006,

indregner allerede besluttede økonomisk-politiske tiltag, herunder Velfærdsaftalen,

som rækker langt frem i tid. Der er ikke taget politisk stilling til den finanspolitiske

prioritering efter 2010. Efter 2010 anvendes neutrale beregningsprincipper tillagt ef-

fekten af initiativerne i Velfærdsaftalen.

Frem mod 2010 tages udgangspunkt i:

•

Realvækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. om året i perioden 2007-10.

Heraf udgør midlerne til globaliseringspuljen mv. ca. 0,5 pct.-enheder pr. år i

2007-10.

•

Skattestop.

•

De skønnede virkninger af allerede kendte arbejdsmarkedsreformer, herunder

Velfærdsaftalen.

Efter 2010 anvendes følgende beregningstekniske principper:

•

De nominelle udgifter til offentligt forbrug følger lønudviklingen og det be-

regnede demografiske træk på de offentlige ydelser.

De offentlige lønninger

vokser i takt med de private lønninger, og nettovarekøbet er en fast andel af

forbrugsudgifterne. Principperne sikrer, at antallet af ansatte pr. bruger af of-

fentlige ydelser kan være konstant i fremskrivningen.

•

Offentlige overførsler reguleres med lønstigningen i den private sektor.

•

Offentlige investeringer, subsidier og nettooverførsler til udlandet udgør en

konstant andel af BNP.

•

Skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes og punktafgifter mv. i kronebeløb

reguleres op med prisudviklingen.

•

Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger op-

delt på alder, køn og herkomst er som udgangspunkt konstante, og den sam-

lede ledighedsprocent er uændret.

•

Hertil kommer de skønnede virkninger af de initiativer i Velfærdsaftalen, der

rækker ud over 2010. Det vedrører primært tilbagetrækningsreformen, herun-

Hertil kommer de afsatte midler til globaliseringspuljen i 2011 og 2012, hvor puljen øges med 1 mia. kr. (2007-

priser) pr. år.

Desuden indregnes et bidrag til beskæftigelsen som følge af øget uddannelsesniveau og for indvandrere også et bi-

drag som følge af øget gennemsnitlig opholdstid.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

der den aftalte indeksering af efterløns- og folkepensionsalderen, og initiati-

verne på uddannelsesområdet.

Beregningsprincipperne indebærer, at statens og kommunernes

strukturelle

primære

saldo (dvs. den faktiske saldo renset for bidrag fra konjunkturer mv. og ekskl. netto-

rentebetalinger og offentlige fonde) svækkes med ca. 2 pct. af BNP frem mod 2070,

jf. figur 6.1a.

Udviklingen i den primære saldo i pct. af BNP påvirkes – ud over Vel-

færdsaftalen – hovedsageligt af demografisk betingede stigninger i udgifterne til

sundhed og ældreplejeydelser, stigende skatteprovenu fra private pensionsordninger

og faldende indtægter fra Nordsø-aktiviteterne i takt med, at olie- og gasreserverne

forudsættes udtømt.

I fravær af initiativerne i Velfærdsaftalen ville den strukturelle primære saldo for stat

og kommuner blive svækket betydeligt mere på sigt,

jf. figur 6.1b.

Det afspejler pri-

mært større pensionsudgifter og lavere beskæftigelse i fravær af Velfærdsaftalen.

Figur 6.1a

Ændring i indtægts- og udgiftstryk samt

svækkelse af strukturel primær saldo

Pct. af BNP

Figur 6.1b

Svækkelse af strukturel primær saldo med

og uden Velfærdsaftalen

Pct. af BNP

Udgiftstryk

Svækkelse af primær saldo

Indtægtstryk

Med Velfærdsaftalen

Uden Velfærdsaftalen

-2

-4

-2

-4

Den underliggende forværring af saldoen i fravær af velfærdsreformer er væsentligt

større end forudsat i Konvergensprogram 2005,

jf. figur 6.2a.

Det skyldes primært, at

der er indregnet en ny befolkningsprognose, hvor blandt andet levetiden stiger bety-

deligt mere end i den tidligere prognose, der dannede grundlag for KP05,

jf. figur 6.2b.

Befolkningsprognoserne, der ligger til grund for de langsigtede fremskrivninger, ud-

arbejdes af det uafhængige analyseinstitut DREAM. Med opjusteringen af levetiden

ligger vurderingen i DREAM’s nye prognose mere på linje med andre institutioners

vurderinger, herunder fx Danmarks Statistik og FN, og med forløbet benyttet i EU-

kommissionens vurdering af holdbarhed (The

Long-term Sustainability of Public Finances

in the European Union, European Commission, 2006).

I de hidtidige prognoser fra DREAM har levetidsfremskrivningen været baseret på

den langsigtede stigningstakt fra omkring 1900 til i dag. Det betød, at den kraftige

stigning i levetiden, der har fundet sted siden 1995, kun i begrænset omfang slog

I et forløb uden det ikke-udmøntede krav om 50.000 personer i beskæftigelse frem mod 2010.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

igennem i form af højere fremtidig vækst i levetiden. I den nye prognose vurderes

udviklingen siden 1995 i højere grad at udgøre et strukturelt skift (på linje med det

skift, der tidligere er set i fx Sverige og Norge

Figur 6.2a

Svækkelse af strukturel primær saldo i

fravær af reformer, ny og gammel

prognose

Pct. af BNP

Figur 6.2b

Levetid for 60-årige i ny og gammel

befolkningsprognose

År

Danmarks Statistik, maj 2006

KP2006 uden reformer

KP2005 uden reformer

80 90 00 10 20 30 40 50 60 70 80

Kvinder, DREAM maj 2006

Kvinder, DREAM nov. 2004

Mænd, DREAM maj 2006

Mænd, DREAM nov. 2004

Anm.: Levetiden for 60-årige i figur 6.1d er lig 60 år plus restlevetiden for 60-årige.

Kilde: Egne beregninger og DREAM.

Med Velfærdsaftalen modgås den underliggende forværring af de offentlige finanser,

som navnlig befolkningsudviklingen og stigende levetid ellers ville føre med sig. Sam-

tidig medfører indekseringsmekanismen i Velfærdsaftalen,

jf. kapitel 2,

at de offentlige

finanser bliver mere robuste over for stigninger i levetiden, som er svære at forudsi-

ge. Størstedelen af den forværring af de offentlige finanser, som en længere levetid

for 60-årige isoleret set kan føre med sig, bliver således modgået af den aftalte regule-

ring af aldersgrænserne i pensionssystemet i takt med den stigende levetid og bedre

sundhedstilstand.

Når indekseringsreglen ikke løser hele den ekstra udfordring, er det navnlig fordi sti-

gende levetid også må påregnes at medføre større offentlige udgifter til blandt andet

ældrepleje og sundhedsvæsen, også når der tages højde for bedre helbred i takt med

levetidsstigningen.

Det er således lagt til grund, at stigende levetid for 60-årige isole-

ret set svækker de offentlige finanser – også selv om reguleringen af aldersgrænserne

for efterløn og pension i takt med levetiden værner mod stigende udgifter til folke-

pension og sikrer større beskæftigelse.

Væksten i levetiden er øget tidligere i Sverige og Norge end i Danmark. Det har medført, at levetiden for 60-årige i

Danmark aktuelt er omkring 2�½ år lavere end i Sverige og Norge.

Danske registerdata viser, at trækket på de helbredsrelaterede ydelser stiger markant i årene umiddelbart inden

dødstidspunktet. Sammenhængen mellem restlevetid og udgiftstrækket peger på, at en stor del af udgifterne til de

helbredsrelaterede områder er afhængig af restlevetiden/overlevelsessandsynligheden og ikke blot alderen. Sammen-

hængen understøttes af internationale studier og indarbejdes i beregningerne af udgifterne til sundhed, ældrepleje mv.

i Konvergensprogrammet. Øget levetid afspejler således delvist bedre helbred blandt de ældre.

Stigende overlevelsessandsynligheder (faldende dødelighed) i aldersgrupperne før 60 år vil også føre til, at der bliver

flere ældre, men ændrer ikke aldersgrænserne i medfør af levetidsindekseringen. Som nævnt i boks 2.2 stiger den

gennemsnitlige tilbagetrækningsalder også noget mindre end reguleringen af aldersgrænserne.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

6.2 Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud

Et centralt pejlemærke er at sikre en holdbar finanspolitik givet de opstillede bereg-

ningsforudsætninger omkring rente, levetid mv. Det vil sige, at finanspolitikken – og

herunder skatteniveauet – kan videreføres efter 2010, uden at stat og kommuners

nettogæld vokser ukontrolleret.

Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hæn-

ger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større

stramningsbehov på lidt længere sigt. De konkrete regneregler efter 2010 er således

ikke finanspolitiske mål. Der er ikke taget politisk stilling til prioriteringen efter 2010.

tabel 6.1

er det anskueliggjort, at finanspolitikken – med de opstillede forudsætnin-

ger – i store træk opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed.

Tabel 6.1

Finanspolitikkens holdbarhed opgjort i 2005

Pct. af BNP

1. Stat og kommuners strukturelle primære saldo

2. Rentebyrde af den offentlige nettogæld

3. Stigning i nettoudgifter mv. i fravær af Velfærdsaftalen

3.a) heraf fra stigende udgifter til sundhed og ældrepleje

3.b) heraf fra stigende udgifter til folkepension (efter skat)

3.c) heraf fra forudsat fald i indtægter fra Nordsøen

3.d) heraf fra skat af pensionsudbetalinger (udskudte skatter)

3.e) heraf fra resterende ændringer i udgifter og indtægter

4. Skattestop

5. Bidrag fra tidligere gennemførte strukturtiltag (udmøntet bidrag)

6. Bidrag fra offentlig forbrugsvækst ekskl. globaliseringspulje

7. Bidrag fra globaliseringspulje

8. Bidrag fra Velfærdsaftalen (ekskl. globaliseringspulje)

8.a) heraf fra tiltag vedr. arbejdsmarked, integration og uddannelse

8.b) heraf fra tilbagetrækningsreformen

9. Holdbarhedsindikator (1.+2.+3.+4.+5.+6.+7.+8.)

2,5

-0,3

-4,9

-2,2

-2,0

-0,9

1,3

-0,2

-0,4

0,3

0,4

-0,5

2,7

0,4

2,3

-0,2

Målt i forhold til et forløb med prisindeksering af punktafgifterne mv.

Målt i forhold til et forløb, hvor den offentlige forbrugsudgift pr. bruger fra og med 2006 reguleres

med den generelle lønstigning.

Kilde: Egne beregninger.

Opgørelsen i tabel 6.1 viser grundlæggende, at overskuddet på stat- og kommuners

strukturelle primære saldo i 2005 i store træk svarer til det, der skal til for at finansie-

re rentebyrden på den offentlige gæld og de fremtidige nettoforpligtelser, som (med

Velfærdsaftalen og uden senere ændringer i den forudsatte politik mv.) kan henføres

til aldring af befolkningen mv.

Den beregnede holdbarhedsindikator svarer principielt til s2-indikatoren i EU-kommissionens holdbarhedsbereg-

ninger, men med Finansministeriets beregningsmodel og -principper. Finansministeriets beregningsprincipper afviger

fra de anvendte i

The Long-term Sustainability of Public Finances in the European Union, European Commission, 2006

på en

række punkter. Det gælder primært: a) beregningen af den strukturelle saldo i udgangsåret 2005 er baseret på Fi-

nansministeriets metode, der blandt andet korrigerer for midlertidigt høje indtægter fra pensionsafkastskat og Nord-

søaktiviteterne (korrektioner for særlige poster, som tilsammen udgør 2,2 pct. af BNP i 2005,

jf. kapitel 5);

b) indreg-

ner Velfærdsaftalen, som er besluttet politik; c) tager højde for skatteindtægter fra stigende fremtidige pensionsudbe-

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

Samlet indebærer det opdaterede grundlag for konjunktur, befolkning, reformer og

finanspolitik, at holdbarhedsindikatoren udgør -0,2 pct. af BNP.

I 2005 skønnes overskuddet på den strukturelle primære saldo for stat og kommuner

at udgøre 2,5 pct. af BNP,

jf. tabel 6.1

(række 1). Dette overskud – som er renset for

konjunkturernes virkning på de offentlige finanser – kan opfattes som den opspa-

ring, som skal medgå til at finansiere rentebyrden af den offentlige nettogæld og sti-

gende fremtidige nettoforpligtelser for den offentlige sektor.

Statens og kommunernes nettogæld medfører en rentebyrde på ca. 0,3 pct. af BNP

(række 2). Rentebyrden består af den del af renteudgifterne, der ikke udhules af

BNP-væksten. Rentebyrden kræver finansiering for at undgå, at gælden stiger som

andel af BNP.

Dernæst kan de fremtidige nettoforpligtelser for den offentlige sektor omregnes til

en fast årlig belastning/merudgift på ca. 5 pct. af BNP i 2005, når der ses bort fra

virkningen af Velfærdsaftalen (række 3). I forhold til KP05 er der tale om en betyde-

lig opjustering, hvilket primært skyldes den ny befolkningsprognose og at der ikke

længere indregnes et krav om 50.000 flere beskæftigede frem mod 2010,

jf. appendiks

De fremtidige nettoforpligtelser for den offentlige sektor i fravær af reformer afspej-

ler primært stigende udgifter til sundhed, ældrepleje og folkepension som følge af be-

folkningsaldringen og et forudsat fald i indtægterne fra olie- og gasindvinding i

Nordsøen (række 3a-c). I modsat retning trækker større indtægter fra skat af pensi-

onsudbetalinger (de såkaldte udskudte skatter) i takt med, at de skattepligtige udbeta-

linger fra arbejdsmarkeds- og private pensioner overstiger de fradragsberettigede

indbetalinger (række 3.d). Modstykket hertil er lavere skatteindtægter og dermed lave-

re saldo i dag, idet indbetalingerne er fradragsberettigede og pensionssystemerne sta-

dig er under opbygning.

Hertil kommer, at skattestoppet frem til 2010 reducerer de offentlige skatteindtægter

med ca. 0,4 pct. af BNP i forhold til et forløb med prisindeksering af punktafgifterne

mv. (række 4).

Stigningen i erhvervsdeltagelsen og det fald i strukturledigheden, som forudsættes

realiseret i medfør af tidligere gennemførte initiativer på arbejdsmarkedet, indebærer

et positivt bidrag til finanspolitikkens holdbarhed på ca. 0,3 pct. af BNP (række 5).

Dette bidrag indregner blandt andet de gavnlige strukturvirkninger af reformerne af

efterløn (1999) og førtidspension (2003) og aftalen på integrationsområdet

En ny

talinger; d) anvender DREAMs befolkningsprognose (i stedet for EUs prognose); og e) indregner en anden rentefor-

udsætning på sigt. Derudover er der forskelle med hensyn til fx tidshorisonten for beregningerne, de anvendte gælds-

og primærsaldobegreber mv.

For at få et retvisende billede af holdbarheden af de offentlige finanser i Danmark og andre lande med lignende

regler for beskatning af pensionsopsparing, er det nødvendigt at tage højde for værdien af de udskudte skatter.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

chance til alle

(2005).

Samlet

set skønnes tidligere vedtagne reformer at øge den effek-

tive beskæftigelse med ca. 20.000 personer fra 2005 og frem.

Med den forudsatte udvikling i BNP, lønninger, priser mv. vil det offentlige forbrugs

andel af BNP være nogenlunde uændret fra 2005 til 2010.

I 2010-fremskrivningerne var tidligere forudsat en årlig realvækst i det offentlige for-

brug på 0,5 pct. pr. år i 2006-10. Målt i forhold til et forløb, hvor den nominelle ud-

gift til offentligt forbrug pr. bruger følger lønudviklingen styrker en årlig realvækst på

0,5 pct. holdbarheden af de offentlige finanser med ca. 0,4 pct. af BNP (række 6).

Med Velfærdsaftalen er afsat en globaliseringspulje til investeringer i forskning og

uddannelse mv. Globaliseringspuljen udgør 2 mia. kr. i 2007, stigende til 8 mia. kr. i

2010 og 10 mia. kr. i 2012. Udgifterne til globaliseringspuljen svækker isoleret set

holdbarheden af de offentlige finanser med ca. 0,5 pct. af BNP (række 7).

Samlet set skønnes de øvrige initiativer i Velfærdsaftalen at styrke de offentlige finan-

ser svarende til omtrent 2¾ pct. af BNP fra og med i dag (række 8). Det største bi-

drag kommer fra den besluttede stigning i folkepensions- og efterlønsalderen samt

levetidsindekseringen af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet efter 2025. Disse

tiltag skønnes at reducere det finanspolitiske tilpasningsbehov med omkring 2¼ pct.

af BNP (række 8.a). Hertil kommer, at initiativerne i Velfærdsaftalen vedrørende in-

tegration, arbejdsmarked og uddannelse skønnes at styrke de offentlige finanser med

knap �½ pct. af BNP (række 8.b) – ekskl. udgifterne forbundet med højere uddannel-

sesniveau, der indgår i globaliseringspuljen.

Samlet opfylder det mellemfristede forløb dermed i store træk kravet om finanspoli-

tisk holdbarhed (række 9). Den primære saldo for stat og kommuner korrigeret for

fremtidige nettoforpligtelser – den såkaldte holdbarhedsindikator – kan således op-

gøres til -0,2 pct. af BNP i 2005. Holdbarhedsindikatoren angiver den permanente

hypotetiske finanspolitiske tilpasning, som under de opstillede forudsætninger inde-

bærer, at finanspolitikken kan videreføres uden efterfølgende ændringer i skattesat-

ser, udgiftsstandarder mv.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

A1.1 Initiativer ifølge Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investerin-

ger i fremtiden

Aftalen er indgået i juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Soci-

aldemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Der henvises i øvrigt til

Opfølgning på velfærdsaftalen

Aftale om udmøntning af globalise-

ringspuljen, november 2006.

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

•

Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder.

Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 år til 62 år (med �½ år af gangen)

i perioden 2019-2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65

år til 67 år i perioden 2024-2027.

Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år.

Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med

udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede pe-

riode med efterløn og folkepension er omkring 19�½ år på længere sigt.

Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år og

pensionsalderen 67 år.

Beslutning om justering af aldersgrænser, jf. pkt. c, tages hvert 5. år på

basis af den opgjorte levetid for 60-årige i de 2 foregående år. Alders-

grænserne ændres med �½ eller 1 år ad gangen. Ændringerne sker med

10 års varsel for efterlønsalderen og 15 års varsel for folkepensionsalde-

ren.

Mere fleksibel efterlønsordning.

Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år, mod nu 25 år, og

indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang arbejds-

markedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efter-

lønsbidrag. Disse personer får mulighed for senere tilmelding til efter-

lønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efter-

lønsydelse og nedsat skattefri præmie.

Der gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen med indkomst

fra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativt lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder.

En række aldersgrænser i blandt andet social- og arbejdsmarkeds- og

skattelovgivningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalde-

ren.

Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommende

tjenestemænd i takt med efterlønsalderen.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

•

Delpensionsordningen, der anvendes af forholdsvis få personer, afvik-

les for personer, der er under 48 år ved udgangen af 2006.

Styrkede jobmuligheder for de ældre.

Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles med

reglerne for andre grupper.

Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige over 55 år med en

varighed op til 6 måneder. Ordningen gælder i 5 år.

Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for at

blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Det kan øge

normeringen på visse offentlige områder, hvor der er behov for yderli-

gere borgernær service. Det skønnes at 1.500 personer vil gøre brug af

denne mulighed. Hvis denne grænse overskrides vil aftalepartier disku-

tere initiativet igen.

Styrket seniorpolitik i den offentlige sektor.

Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø

Der oprettes en forebyggelsesfond med en startkapital på 3 mia. kr. Må-

let med fonden er at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslid-

ning. Der udbetales fra fonden op til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007

og op til 350 mio. kr. årligt i 2008 herefter.

Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruet

arbejdskraft.

Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet.

Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år.

Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.

Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

•

Ny model for ordinær jobformidling, hvor der i højere grad følges op på mis-

lykkede formidlinger.

A-kassernes rolle i jobformidlingen styrkes.

Systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver 3. måned med det formål at

styrke rådigheden.

Ledige skal gå på jobnet.dk hver uge for blandt andet at se nye ledige job. Op-

følgning på ubesatte job med yderligere rekrutteringsindsats.

En væsentlig forenkling af samtalestrukturen og sanktionerne ved udeblivelse.

Øget indsats mod sort arbejde blandt andet i form af flere virksomhedskon-

troller.

Fremrykning af ret og pligt til aktivering til efter 9 måneder.

Intensiv aktivering efter 2�½ år for dagpengemodtagere.

Forlængelse af mulighed for langvarige uddannelsestilbud.

Mere fleksibel økonomistyringsmodel. Fx ikke længere krav til det samlede

omfang af løntilskudsaktivering.

Styrkede incitamenter for kommunerne til at oprette løntilskudsjob.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

•

Fritagelse af særlige persongrupper for kontaktforløbet, hvor kontaktforløbet

er mindre relevant.

Målrettet løntilskud til ansættelse i private virksomheder af kontanthjælpsmod-

tagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i 90 pct. af tiden de seneste 3 år.

Fornyet firepartsaftale mellem arbejdsgivere, fagforeninger, stat og kommuner

om styrket integration (herunder gennem øget brug af særlige løn- og ansæt-

telsesvilkår).

Partnerskaber med individuelle virksomheder for at fremme ansættelser, job-

træning osv. af indvandrere.

Flere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejde i kommuner med mange

ledige indvandrere.

Alle skal have samme ret til at blive aktiveret.

Krav til opfyldelsen af de lediges ret til aktivering.

Mulighed for aktive tilbud til selvforsørgede.

Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere på en videregåen-

de uddannelse. Der indføres en såkaldt kvotientmodel, hvor de unge, der star-

ter senest to år efter den adgangsgivende eksamen, får opregnet deres oprinde-

lige karaktergennemsnit med en kvotient på 1,08.

Universitetsuddannelserne skal indrettes, så de understøtter de studerendes

muligheder for hurtigere studiegennemførelse, herunder via

mere overskuelig semesterstruktur,

mulighed for hurtigt at gå til reeksamination,

tidsbegrænsning på de studerendes specialeskrivning,

Mulighederne for hurtigere studiegennemførelse skal endvidere understøttes

ved at

styrke studievejledningen,

omlægge universiteternes taxametertilskud med henblik på at skabe

bedre sammenhæng mellem faktiske og normerede studietider,

indføre færdiggørelsestaxametre på kandidatuddannelserne, der vil til-

falde universiteterne, når den studerende har færdiggjort sin kandidat-

eksamen.

Kommunernes ansvar for, at alle unge påbegynder og gennemfører en ung-

domsuddannelse øges.

Kommunerne skal systematisk følge op overfor unge, der ikke er påbe-

gyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

En tidlig indsats i folkeskolen og etablering af mentorordninger for sær-

ligt udsatte unge.

Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

•

Hurtigere gennem uddannelserne

•

Ungdomsuddannelse til alle

•

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

•

Målretning af produktionsskolernes aktivitet mod mere kompetencegi-

vende uddannelse.

Kommunerne forpligtes til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen til un-

ge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. En styrket

indsats for at unge ledige mellem 25-29 år uden uddannelse kommer i

job eller uddannelse.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fornys, herunder ved at

indføre mentor- og kontaktlærertilbud,

styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå elevaftaler,

hvis udviklingen i antal praktikpladser ikke er tilstrækkelig.

øge antallet af praktikpladser i den offentlige sektor.

tilføre midler til løft i kvaliteten på erhvervsuddannelserne, herunder ef-

teruddannelse af lærere.

Styrket voksen- og efteruddannelse

•

Et markant løft i omfanget af læse-, skrive- og regnekurser for voksne.

Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse.

Flere voksenlærlinge og øget adgang til ordningen.

Forenklet og permanent jobrotationsordning.

Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. Der afsættes

en pulje med henblik på udmøntning i 2007.

Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannel-

sessystem.

Bedre tilbud til tosprogede.

Bredere udbud af videregående voksenuddannelse.

De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør

1 pct. af BNP.

Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og

mindst 95 pct. i 2015.

Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 sam-

tidig med at færdiggørelsesalderen reduceres.

Styrket indsats i forhold til innovation og iværksætteri.

Styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Investeringer i fremtiden

•

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

A1.2 Initiativer ifølge

Aftale om fremtidig indvandring

Aftalen er indgået i juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative) og

Dansk Folkeparti.

Der henvises i øvrigt til

Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring, november 2006.

Integrationseksamen

•

Der indføres en integrationseksamen for indvandrere og flygtninge med det

formål at øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse. Integrationsek-

samenen indebærer nye krav for tidsubegrænset opholdstilladelse og kontant-

hjælp ud over allerede de gældende regler – herunder:

Krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i Danmark

for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og ret til kontanthjælp i stedet

for starthjælp.

Krav om en bestået prøve i dansk 2 eller prøve i dansk 1 sammen med

en engelskprøve på et niveau svarende til prøve i dansk 2 for at få tids-

ubegrænset opholdstilladelse.

Efter hollandsk forbillede indføres en indvandringsprøve i dansk og danske

samfundsforhold for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til

Danmark, og for religiøse forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Dan-

mark:

Indvandringsprøven udformes således, at udlændingen gennem almin-

delig personlig forberedelse i hjemlandet kan bestå.

Indvandringsprøven tages forud for indgivelse af ansøgning om op-

holdstilladelse. Prøven aflægges på en dansk repræsentation i hjemlan-

det, men kan også aflægges i Danmark, hvis ansøgeren har visum eller

opholder sig visumfrit i Danmark.

Indvandringsprøven gælder ikke for EU/EØS-borgere, for familiemed-

lemmer til udlændinge, der har krav på at få familien til Danmark efter

internationale konventioner, samt for familiemedlemmer til udlændinge,

der kommer til Danmark med henblik på at arbejde.

Der gives opholdstilladelse til personer med konkrete jobtilbud – også i sekto-

rer hvor der ikke er mangel på arbejdskraft – såfremt den årlige aflønning er

over 450.000 kr., og ansættelsen sker på almindelige vilkår.

Den nuværende jobkortordning udvides, så flere jobtyper vil blive inkluderet.

Listen over jobtyper vil løbende blive tilpasset udviklingen på det danske ar-

bejdsmarked, herunder graden af flaskehalse i forskellige sektorer.

Indvandringsprøve i dansk og danske samfundsforhold

•

Udvidelse af jobkortordning

•

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

Green card-ordning

•

Der etableres en green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlæn-

dinge mulighed for at opnå et udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder

med henblik på at søge arbejde i Danmark.

Green card ordningen udformes som et pointsystem, hvor point tildeles på

basis af uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring og alder.

Udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Dan-

mark, får mulighed for at blive i Danmark i op til i 6 måneder med henblik på

at søge arbejde.

A1.3 Effekt på beskæftigelse af initiativerne i velfærdsaftalen

De skønnede virkninger af de væsentligste initiativer i velfærdsaftalen på beskæftigel-

sen i årene frem mod 2040 fremgår af tabel A1.1.

Initiativerne vedrørende arbejdsmarked og integration skønnes at øge beskæftigelsen

med ca. 14.000 personer frem mod 2040. De største enkeltbidrag skønnes at komme

fra initiativerne vedrørende fuldtidsaktivering efter 2�½ års ledighed, fremrykning af

aktiveringsindsatsen til efter 9 måneder og styrket rådighed.

Initiativerne rettet mod hurtigere studiegennemførelse – herunder blandt andet tids-

begrænsning på de studerendes specialeskrivning og kvotientmodellen for optag på

videregående uddannelser – skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 4.000 personer i

2040.

En opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne indebærer på kort sigt et negativt bidrag

til beskæftigelsen som følge af, at flere er under uddannelse. Frem mod 2040 skønnes

imidlertid et positivt bidrag til beskæftigelsen på 7.000 personer i takt med at uddan-

nelsesniveauet løftes og flere opnår en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Effek-

ten skønnes at stige yderligere til omkring 12.000 personer i 2060. Vurderingen er

forbundet med usikkerhed.

Det største beskæftigelsesbidrag kommer fra senere tilbagetrækning. Beskæftigelses-

virkningen skønnes til omtrent 165.000 personer frem mod 2040. Frem mod 2015

kommer et bidrag fra harmonisering af dagpengeregler, aktivering mv. for ledige over

55 år. Beskæftigelsen øges med omkring 50.000 personer som følge af det gradvise

løft i efterløns- og folkepensionsalderen på to år fra 2019 og frem. Frem mod 2040

øges beskæftigelsen med op mod 113.000 personer i kraft af indekseringen af alders-

grænserne for efterløn og folkepension i takt med levetiden for 60-årige.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

Tabel A1.1

Effekt på beskæftigelse, 1.000 personer

2010

2015

2025

2040

Arbejdsmarked og integration

- fuldtidsaktivering efter 2�½ års ledighed

- fremrykning af aktiveringsindsats til efter 9 måneder

- styrket rådighed

- målrettet løntilskud, ungeindsats mv.

Hurtigere gennem uddannelsessystemet

Opfyldelse af uddannelsesmålsætninger

-2

-9

- flere under uddannelse

- opkvalificeringseffekt

Senere tilbagetrækning mv.

-4

-16

-15

167

- harmonisering af dagpengeregler, aktivering mv.

- efterløns- og pensionsalder hæves med to år

- efterløns- og pensionsalder løftes i takt med levetiden fra

2025

I alt

106

114

190

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

A2.1 Alternativ befolkningsprognose

Den nye befolkningsprognose (DREAM 2006) indebærer en betydelig opjustering af

den fremtidige stigning i levetiden i forhold til den forrige prognose fra 2004. For at

illustrere usikkerheden med hensyn til den fremtidige udvikling i levetiden har

DREAM suppleret deres seneste prognose med et alternativt forløb (DREAM 2006

alternativ forløb) med lavere vækst i levetiden end i hovedforløbet. I det alternative

forløb stiger levetiden for 60-årige (målt som et simpelt gennemsnit af mænd og

kvinder) med knap 2¼ år mindre end i hovedforløbet frem mod 2080,

jf. figur A2.1a.

I forhold til den forrige prognose er der dog stadig tale om en opjustering af stignin-

gen i levetiden for 60-årige frem mod 2080 på 1¾ år.

Figur A2.1a

Levetid for 60-årige i ny og alternativ

befolkningsprognose

År

Figur A2.1b

Svækkelse af strukturel primær saldo i

fravær af reformer, ny og alternativ

prognose

Pct. af BNP

80 90 00 10 20 30 40 50 60 70 80

DREAM 2006

DREAM 2006 alternativ forløb

DREAM 2006 alternativt forløb

Anm.: Levetiden for 60-årige i figur 2.1a er lig 60 år plus restlevetiden for 60-årige og er opgjort som et simpelt

gennemsnit af levetiden for mænd og kvinder.

Kilde: Egne beregninger og DREAM.

Det alternative befolkningsforløb indebærer, at de fremtidige udfordringer

i fravær af

initiativerne i Velfærdsaftalen

er mindre end i hovedforløbet,

jf. figur A2.1b.

Det afspejler

primært lavere udgifter til folkepension, sundhed og ældrepleje. Med hovedforløbet

kan de fremtidige udfordringer

i fravær af Velfærdsaftalen

opgøres til omkring 2,3 pct.

af BNP. Med det alternative befolkningsforløb reduceres denne udfordring til 1,7

pct. af BNP,

jf. tabel A2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

Tabel A2.1

Holdbarhed med og uden Velfærdsaftalen i de to befolkningsforløb

Uden

Velfærdsaftale

DREAM 2006 (hovedforløb)

DREAM 2006 (alternativt forløb)

Effekt af alternativ forløb

-2,3

-1,7

0,6

Effekt af

Velfærdsaftale

2,2

1,8

-0,4

Med

Velfærdsaftale

-0,2

0,0

0,2

Anm.: Som følge af afrundinger kan holdbarheden i forløbet med Velfærdsaftalen afvige fra summen af for-

løbet uden aftalen og effekten af aftalen.

Med langsommere stigning i levetiden reguleres også aldersgrænserne for efterløn og

folkepension langsommere. Bidraget til beskæftigelse og offentlige finanser fra leve-

tidsindekseringen af aldersgrænserne vil dermed isoleret set også være mindre. Den

varige virkning på de offentlige finanser af initiativerne i velfærdsaftalen (inkl. globa-

liseringspuljen) reduceres dermed fra 2,2 pct. af BNP i hovedforløbet til 1,8 pct. af

BNP med den alternative prognose.

Samlet set skønnes holdbarheden, inklusive Velfærdsaftalen, at være omkring 0,2 pct.

af BNP bedre med den langsommere stigning i levetiden, der indgår i det alternative

forløb, end i hovedforløbet. Forskellen afspejler primært lavere udgifter til sundhed

og ældrepleje, mens udgifterne til folkepension er stort set uændrede. Det skyldes, at

indekseringen af aldersgrænserne til efterløn og folkepension sikrer robusthed i kraft

af et stort set uændret antal folkepensionister under forskellige antagelser om leve-

tidsstigningen.

I forløbet med den alternative prognose kan holdbarhedsindikatoren, inklusive effek-

ten af Velfærdsaftalen, således opgøres til ca. 0,0 pct. af BNP. Det understøtter den

overordnede vurdering af, at finanspolitikken omtrent er holdbar.

A2.2 Følsomhed over for ændringer i udlandsvækst, rente mv.

Eksterne forudsætninger

Den fremskrivning, der ligger til grund for KP06, er baseret på den senest offentlig-

gjorte konjunkturvurdering,

jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Forudsætningerne

vedrørende den internationale økonomi tager blandt andet udgangspunkt i Kommis-

sionens forårsprognose justeret for tilkomne informationer frem til primo august.

Udlandsforudsætningerne (jf. bilagstabel B.8) ligger forholdsvist tæt op ad Kommis-

sionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger, som medlemslandene

(navnlig euro- og ERM II-lande) som udgangspunkt bør lægge til grund for stabili-

tets- og konvergensprogrammer.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

EU-Kommissionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger afviger

fra de anvendte forudsætninger i Konvergensprogrammet på navnlig følgende områ-

der,

jf. også tabel A2.2a:

•

Eksportmarkedsvæksten for industrivarer er henholdsvis 1,3 og 0,3 pct.-

enheder højere i henholdsvis 2006 og 2007, hvilket blandt andet kan henføres

til forventninger om større aktivitetsvækst i Tyskland og Sverige.

Olieprisen forudsættes at udgøre 65,6 og 66,3 USD pr. tønde i henholdsvis

2006 og 2007, mod henholdsvis 70 og 63 USD pr. tønde i augustredegørelsen.

Den korte rente er 0,1 og 0,2 pct.-enheder højere i henholdsvis 2006 og 2007.

Tabel A2.2a

Eksterne forudsætninger

2006

Baseret på

EU's efterårs-

prognose

8,2

65,6

+0,1

2007

Baseret på

EU's efterårs-

prognose

5,9

66,3

+0,2

Eksportmarkedsvækst

Oliepris, USD pr. tønde

Kort rentesats

Aug.

6,9

70,0

Aug.

5,6

63,0

Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvækstraten i pct.

De kommunale budgetter for 2007 og aftalen om finansloven for 2007 indebærer

endvidere, at det offentlige forbrug i 2007 ligger højere end det forudsatte niveau i

augustredegørelsen, mens de offentlige investeringer ligger lavere,

jf. kapitel 5.

En modelberegning, der indregner de fælles eksterne forudsætninger og de seneste

oplysninger om det offentlige forbrug og investeringer i 2007, indebærer alt andet

lige, at BNP-væksten i forhold til augustvurderingen øges fra 2,7 pct. til 2,8 pct. for

2006, mens væksten i 2007 er uændret på 2,0 pct.,

jf. tabel A2.2b.

Den beregnede højere vækst for 2006 kan navnlig henføres til forventninger om

større eksportmarkedsvækst. Dertil kommer en positiv effekt fra nedjusteringen af

olieprisen. For 2007 er væksten uændret, idet de positive virkninger på BNP-væksten

fra højere eksportmarkedsvækst og større offentlig forbrugsvækst opvejes af negative

virkninger fra opjusteringen af den korte rente og olieprisen.

Beregningen viser alene marginaleffekten af de fælles eksterne forudsætninger mv.

sammenlignet med august-forudsætningerne. De kvartalsvise nationalregnskabstal og

anden ny information peger i øvrigt på højere vækst i 2006 end forudsat i august.

Indregningen af et højere offentligt forbrug i 2007 end forudsat i august giver anled-

ning til en offentlig forbrugsvækst næste år på 1¼ pct. Den offentlige saldo for 2006

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

mindskes en smule som følge af en lavere oliepris, mens saldoen for 2007 løftes af

virkningerne fra højere eksportmarkedsvækst og højere oliepris.

Betalingsbalancen forbedres på baggrund af opjusteringen af eksportmarkedsvæk-

sten.

Samlet giver forskellene i eksterne forudsætninger samt offentligt forbrug og investe-

ringer således kun anledning til marginale forskydninger i BNP-vækst, offentlige fi-

nanser mv.

Tabel A 2.2b

Effekter ved indregningen af nye forudsætninger

2006

Aug. 06

2,7

Aug. 06 + EU-

forudsætninger

2,8

Aug. 06

2,0

2007

Aug. 06 + EU-

forudsætninger

2,0

BNP-vækst, pct.

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Betalingsbalance

3,1

1,6

3,0

1,7

2,8

1,7

3,0

1,8

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

De offentlige finansers rentefølsomhed

De offentlige finansers rentefølsomhed på kort sigt er illustreret i

tabel A2.2c.

permanent stigning i de uden- og indenlandske renter på 1 pct.-enhed langs hele ren-

tekurven skønnes at forværre den offentlige saldo med ca. 0,5 pct. af BNP i 2007, 1,3

pct. af BNP i 2008 og 1,1 pct. af BNP i 2009. De offentlige finansers rentefølsomhed

er dermed ret betydelig.

Tabel A2.2c

Virkning af permanent stigning rente på 1 pct.-enhed i ind- og udland

2007

-0,3

-0,5

-0,4

0,7

0,6

2008

-1,1

-1,3

-1,1

2,3

1,9

2009

-1,4

-1,1

-0,8

3,5

3,0

Realt BNP, pct. (ændring i niveau)

Offentlig saldo , pct. af BNP

Offentlig primær saldo , pct. af BNP

Offentlig ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig nettogæld. pct. af BNP

Opgjort på basis af nationalregnskabet, dvs. ekskl. ATP.

Defineret som den offentlige saldo eksklusive nettorentebetalinger.

Kilde: Egne beregninger på grundlag af ADAM og OECD standardmultiplikatorer.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

Den væsentligste årsag til forværringen af den offentlige saldo i 2007 og 2008 er, at

rentestigningen fra 2006 til 2007 vil reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten.

Det skyldes, at rentestigningen vil føre til betydelige kurstab på de skattepligtige pen-

sionsselskabers obligationsbeholdning. Dermed reduceres skattegrundlaget for pen-

sionsafkastskatten betragteligt. Der er i konjunkturvurderingen fra august skønnet et

provenu fra pensionsafkastskatten på 0,4 pct. af BNP i 2007, som ventes helt at falde

bort, hvis renteniveauet øges med 1 pct.-enhed.

I 2008 vurderes de offentlige ind-

tægter fra pensionsafkastskatten at blive ca. 0,6 pct. af BNP lavere, idet rentestignin-

gen indebærer, at der vil blive fremført negativ skat til 2008.

Herudover reducerer rentestigningen den økonomiske aktivitet både i ind- og ud-

land. Det forringer den offentlige saldo via de automatiske stabilisatorer.

Rentestigningens direkte virkning på de offentlige nettorentebetalinger er forholdsvis

beskeden i årene 2007-2009. Det skal blandt andet ses i lyset af, at den offentlige

gæld er af moderat størrelsesorden, og at det offentlige også har renteindtægter.

Det bemærkes, at et højere renteniveau på længere sigt kan forventes at styrke de of-

fentlige finanser blandt andet som følge af, at afkastet på opsparingen i de private

pensionsordninger øges. Dermed stiger værdien af de udskudte skatter på fremtidige

pensionsudbetalinger. De offentlige finansers følsomhed på langt sigt over for blandt

andet ændret middellevetid, rente mv. er illustreret i

Danmarks Konvergensprogram for

2004

(appendiks 1.2).

Reduktionen af indtægterne fra pensionsafkastskatten på kort sigt har i vidt omfang karakter af at være udskudt

skat. Et højere renteniveau vil på sigt øge indtægterne, idet højere renteniveau er ensbetydende med højere afkast på

pensionsformuen. Målt i nutidsværdi styrker et højere renteniveau indtægterne fra pensionsafkastskatten.

Det vurderes, at normalniveauet for pensionsafkastskatten for nuværende udgør ca. 1 pct. af BNP. Den væsentlig-

ste årsag til, at provenuet fra pensionsafkastskatten forventes at blive lavere end normalt i 2007, er, at der er forudsat

fremført negativ skat vedrørende 2006 til 2007, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram

2005

A3.1 Velfærdsaftalen og Konvergensprogram 2005

I den 2010-fremskrivning, der lå til grund for

Konvergensprogram 2005, november 2005

(KP05), blev der forudsat et varigt løft i beskæftigelsen, som skulle styrke de offentli-

ge finanser med knap 1 pct. af BNP. Det svarede til en fremgang i den strukturelle

beskæftigelse på 50.000 personer frem mod 2010

Til sammenligning er beskæftigelsesvirkningen af Velfærdsaftalen ca. 13.000 personer

frem mod 2010. Den mindre beskæftigelsesfremgang frem mod 2010 i medfør af

Velfærdsaftalen modgås imidlertid af en markant større fremgang i beskæftigelsen på

længere sigt.

Med Velfærdsaftalen styrkes de offentlige finanser derfor væsentligt på længere sigt

sammenlignet med KP05. Det afspejler navnlig tilbagetrækningsreformen, som inde-

bærer, at de offentlige finanser bliver mere robuste over stigninger i levetiden (der

ikke kan forudsiges med større præcision over en længere horisont). Styrkelsen af fi-

nanserne er tilstrækkelig til at indfri de mål om finanspolitisk holdbarhed, som i

KP05 krævede en markant beskæftigelsesfremgang frem mod 2010, samtidig med at

rammen for offentlig forbrugsvækst på kort sigt kan forøges fra �½ pct. om året til nu

1 pct. fra 2007 til 2010 i gennemsnit.

I forhold til KP05 er overskuddet på den (primære) offentlige saldo dermed mindre

indenfor planlægningshorisonten frem mod 2010, men til gengæld noget større på

længere sigt, efterhånden som tilbagetrækningsreformen får virkning.

I KP05 sikrede beskæftigelsesfremgangen frem mod 2010, at gældsnedbringelsen var

relativt kraftig i en årrække efter 2010. Den offentlige opsparing var dermed tilstræk-

kelig til bl.a. at sikre finansiering af den fremtidige stigning i pensionsudgifterne, som

knyttede sig til, at antallet af år med efterløn og pension for den enkelte ville stige i

takt med stigende levetid. I den forstand var der tale om en opsparingsstrategi, mens

årsagen til de fremtidige ubalancer ikke blev adresseret.

Med Velfærdsaftalen – som kan siges at udmønte de beskæftigelseskrav, som var op-

stillet i tidligere Konvergensprogrammer – sker der omvendt det, at antallet af år

med efterløn og pension for den enkelte ikke stiger i takt med stigende levetid på

længere sigt. Dvs. at reglerne er tilpasset, så kilden til de langsigtede ubalancer ikke

optræder. Det indebærer, at der på kort sigt er et større råderum til investeringer i

bl.a. uddannelse og forskning, og at risikoen for fremtidige ubalancer er væsentligt

reduceret.

Nye Mål – Regeringsgrundlaget VK II, Februar 2005,

er målsætningen formuleret som ”et vedvarende løft i beskæfti-

gelsen i et omfang, der modsvarer en forbedring af de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP.”

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

A3.2 Ændringer i BNP-vækst og offentlige finanser siden KP05

BNP-væksten i 2005 er ifølge nationalregnskabet foreløbig opgjort til 3,6 pct. Det er

mærkbart mere end forudsat i KP05,

jf. tabel A3.1.

Den højere vækst er bredt funde-

ret. Især eksporten og investeringerne – men også privat og offentligt forbrug – er

vokset mere end ventet i KP05.

Det offentlige overskud – på EDP-form inkl. ATP – er foreløbig opgjort til 4,9 pct.

af BNP i 2005, mens der i KP05 skønnedes et overskud på 2,7 pct. af BNP. Den

styrkede konjunktur bidrog hertil, men dertil kommer også større offentlige indtæg-

ter fra pensionsafkastskatten, hvor provenuet blev 0,8 pct. af BNP større end skøn-

net i KP05.

Tabel A3.1

Sammenligning med KP05

ESA

BNP-vækst (pct.)

Konvergensprogram 2005

Konvergensprogram 2006

Forskel

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Konvergensprogram 2005

Konvergensprogram 2006

Forskel

2005

2006

2007

2008

2009

2010

B1*g

2,4

3,6

1,2

EDP B.9

3,6

4,9

1,3

3,1

4,0

0,9

3,2

3,8

0,6

2,7

3,5

0,8

2,8

0,0

2,9

2,2

-0,7

2,4

2,7

0,3

1,1

2,0

0,9

1,6

0,7

-0,9

2,0

0,7

-1,3

2,1

0,6

-1,5

Offentlig ØMU-gæld (pct. af

BNP)

Konvergensprogram 2005

Konvergensprogram 2006

Forskel

35,6

35,9

0,3

31,7

28,6

-3,1

28,9

24,6

-4,3

26,5

21,5

-5,0

24,0

19,3

-4,7

21,5

17,8

-3,7

Inkl. ATP.

Kilde: Egne beregninger.

BNP-væksten i 2006 ventes også at blive større end skønnet i KP05. Det højere akti-

vitetsniveau bidrager til, at det offentlige overskud ventes at blive næsten 1 pct. af

BNP større i 2006 end ventet i KP05. Højere offentlige indtægter fra olie- og gasak-

tiviteterne i Nordsøen – svarende til ca. �½ pct. af BNP – medvirker også hertil.

KP05 indeholdt en relativt afdæmpet BNP-vækst i 2007 (det første fremskrivning-

sår), fordi der frem mod 2008 beregningsteknisk blev antaget en lukning af det be-

regnede positive outputgab for 2006 (det sidste konjunkturår) på knap 1 pct. af BNP.

I KP06 ventes en noget større vækst i 2007 med baggrund i den seneste konjunktur-

vurdering, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Det er en af årsagerne til, at det of-

fentlige overskud i 2007 ventes at blive større end forudsat i KP05. Herudover bi-

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

drager højere oliepris til større offentlige indtægter i 2007 svarende til ca. ¾ pct. af

BNP. I retning af lavere overskud i 2007 sammenlignet med KP05 trækker til gen-

gæld lavere skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten – svarende til knap �½ pct.

af BNP – afledt af den forudsatte rentestigning.

I årene 2008-2010 er der forudsat forholdsvis moderate vækstrater på i omegnen af

¾ pct. om året i gennemsnit. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i denne periode be-

regningsteknisk er forudsat en gradvis lukning af det beregnede positive outputgab

på knap 1¾ pct. af BNP i 2007. Det beregnede outputgab hænger bl.a. sammen med

at den faktiske ledighed skønnes at udgøre godt 4 pct. af arbejdsstyrken (national de-

finition) i 2007, mens det strukturelle ledighedsniveau er anslået til ca. 5¼ pct. i 2007,

jf. kapitel 4.

Samlet set medfører forløbet i KP06 en noget større reduktion af ØMU-gælden (op-

gjort i pct. af BNP og med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer) frem

mod 2010. I KP05 udgjorde gældskvoten således ca. 21�½ pct. i 2010, mens ØMU-

gælden i KP06 forudsættes nedbragt til ca. 17¾ pct. af BNP.

I forhold til KP05 er ØMU-gælden stort set uændret i 2005. Mens det større offent-

lige overskud i 2005 i KP06 isoleret set har bidraget til en lavere gældskvote, har en

lavere beholdning af statsobligationer hos ATP isoleret set trukket i retning af større

ØMU-gæld.

Afledt af de større skønnede offentlige overskud i 2006 og 2007 opnås en mærkbart

større nedbringelse af den offentlige gæld frem mod ultimo 2007. I KP05 blev der

således forudsat en ØMU-gæld på ca. 29 pct. af BNP i 2007, mens der i KP06 skøn-

nes en gældskvote på 24�½ pct.

I årene 2008-2010 er der i KP06 forudsat en lidt langsommere gældsafvikling end i

KP05. Det skal ses i lyset af, at Velfærdsaftalen trækker i retning af mindre offentlige

overskud på mellemfristet sigt sammenlignet med forløbet i KP05 mod til gengæld at

indebære en markant gunstigere udvikling i de offentlige finanser på længere sigt.

A3.3 Ændringer i de mellemfristede antagelser frem til 2010

De reviderede forudsætninger omfatter i forhold til KP05 bl.a. en ny konjunkturvur-

dering, en ny befolkningsprognose og især indarbejdelsen af initiativerne i Velfærds-

aftalen,

jf. boks A3.1.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

Boks A3.1

Reviderede beregningsforudsætninger i forhold til KP05

•

Nye nationalregnskabstal og konjunkturvurdering frem til 2007

jf. ØR, august 2006.

Revideret befolkningsprognose, jf. DREAM, juni 2006.

Initiativerne i Velfærdsaftalen er indarbejdet.

Reviderede RAS-tal fra Danmark Statistik.

Revideret datagrundlag for aldersfordelt offentligt forbrug og overførsler

Reviderede provenuskøn for indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen

De langsigtede krav til finanspolitikken er genberegnet.

Beskæftigelsen er forudsat at stige med 8.000 personer fra 2005 til 2010 sammenlig-

net med 44.000 personer i KP05,

jf. tabel A3.2.

Forskellen på 36.000 personer kan

primært tilskrives, at fremskrivningen i lyset af Velfærdsaftalen ikke længere indreg-

nes et ikke-udmøntet krav om 50.000 flere beskæftigede frem mod 2010. I modsat

retning trækker, at initiativerne i Velfærdsaftalen skønnes at øge beskæftigelsen med

13.000 personer frem mod 2010.

Tabel A3.2

Bidrag til stigning i beskæftigelsen

KP05

Ændring 2005-2010, 1.000 personer

1. Demografi

2. Tidligere gennemførte initiativer

3. Strukturel beskæftigelse inkl. tidligere initiativer (1+2)

4. Konjunkturbidrag

5. Faktisk beskæftigelse inkl. tidligere initiativer (3+4)

6. Krav til nye strukturpolitiske initiativer

7. Initiativer i Velfærdsaftalen

8. Grundforløb (5+6+7)

-20

-6

KP06

-18

-1

-4

-5

Anm.: Basisåret er ændret fra 2004 til 2005, hvorfor tallene for KP05 ikke kan genfindes i Konvergenspro-

gram 2005, november 2005.

Kilde: Egne beregninger.

Holdbarhedsindikatoren

Indarbejdelsen af en ny konjunkturvurdering har bevirket, at den underliggende stil-

ling på de offentlige finanser strukturelt er forbedret med omkring 0,3 pct. af BNP i

2005. I samme retning trækker, at niveauet for den offentlige nettogæld er nedjuste-

ret betydeligt i 2005, hvilket isoleret set har forbedret holdbarheden af de offentlige

finanser med ca. 0,1 pct. af BNP,

jf. tabel A3.3.

Basisåret er ændret fra 2004 til 2005, hvorfor tallene for KP05 ikke kan genfindes i Konvergensprogram 2005, no-

vember 2005.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

Tabel A3.3

Revisioner af holdbarhedsindikatoren

2005

Pct. af BNP

1. Konvergensprogram 2005

2. Samlet revision af holdbarhedsindikator (2.1+2.2-2.3)

2.1 Revision af primær strukturel saldo i 2005

2.2 Revision af rentebyrde (stat og kommuners nettogæld) i 2005

2.3 Stigning i fremtidige nettoforpligtigelser

0,0

-0,2

0,3

0,1

0,6

1,6

0,9

-2,2

0,3

-0,2

Heraf bidrag fra revisioner i

- Ny befolkningsprognose

- Intet krav om 50.000 personer i beskæftigelse frem mod 2010

- Effekt af velfærdsaftale (inkl. globaliseringspulje)

- Øvrig

3. Konvergensprogram 2006 (1+2)

Holdbarhedsindikatoren i KP05 blev beregnet med udgangspunkt i 2004 i stedet for 2005. Men idet

forløbet er holdbart, har valget af basisåret ikke betydning for indikatorens niveau.

Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.

De anslåede fremtidige offentlige nettoforpligtigelser er i forhold til KP05 oprevide-

ret med ca. �½ pct. af BNP. Det dækker over store modsatrettede virkninger.

For det første er indregnet en ny befolkningsprognose med bl.a. en større stigning i

levetiden, der i fravær af reformer ville øge de fremtidige nettoforpligtelser med 1,6

pct. af BNP, jf. også kapitel 6. Effekten på den finanspolitiske holdbarhed afhænger

af det forudsatte niveau for merrealrenten, som uændret er sat til ca. 2�½ pct. på langt

sigt.

I modsat retning trækker, at initiativerne i velfærdsaftalen (inkl. globaliseringspuljen)

– herunder især tilbagetrækningsreformen – alt andet lige reducerer de fremtidige

nettoforpligtelser med 2,2 pct. af BNP. I lyset heraf indregnes ikke længere et krav

om nye initiativer, der skal sikre, at beskæftigelsen skal stige med 50.000 personer

frem mod 2010, hvilket øger de fremtidige nettoforpligtelser med 0,8-0,9 pct. af

BNP.

De øvrige revisioner medfører, at den beregnede holdbarhedsindikator reduceres

med ca. 0,3 pct. af BNP. Revisionerne dækker bl.a. over, at en del af opjusteringen af

den strukturelle primære saldo i 2005 kan henføres til forhold, herunder et højere

strukturelt provenu fra Nordsøen på basis af beregningsmetoden med glidende gen-

nemsnit og et højt provenu fra registreringsafgiften, som ikke direkte slår igennem i

større strukturelle provenuer på sigt.

Samlet set har revisionerne medført, at den beregnede holdbarhedsindikator er lidt

lavere end i sidste års konvergensprogram, jf. tabel A3.3.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 1.a

Makroøkonomiske nøgletal

ESA

Realt BNP

Nominelt BNP

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

B1g

2005

Mia. kr.

1392,0

1554,5

2005

3,6

5,9

2006

2007

2008

2009

Årlig ændring i pct.

2,7

2,0

0,7

5,1

4,3

3,1

3,0

2010

0,6

2,9

P.3

P.51

P.52 +P.53

P.6

P.7

685,8

350,4

302,4

4,2

716,7

667,5

3,8

1,2

9,3

0,0

8,7

10,6

3,1

1,1

10,6

0,1

6,5

10,3

2,0

1,0

4,0

0,0

3,4

3,8

0,6

1,0

2,0

0,0

1,2

1,9

0,6

1,0

1,5

0,0

1,3

1,7

0,5

1,0

0,6

0,0

1,3

1,5

P.52 +P.53

B.11

4,1

0,0

-0,5

4,1

0,1

-1,6

Pct.-enheder

2,2

1,0

0,0

-0,2

-0,3

0,9

0,0

-0,2

0,7

0,0

-0,1

Opgjort i 2000-priser. Vækstrater er ligeledes opgjort i 2000-priser og ikke via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1.b

Priser

ESA

BNP-deflator

Privat forbrugs-deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

2005

Niveau

111,7

109,8

110,2

100,0

111,0

114,7

105,7

104,7

101,1

2005

2,2

2,1

1,8

1,7

2,0

2,3

0,0

4,2

3,2

2006

2,4

1,8

2,0

2,1

2,8

2,7

2,5

2007

2008

2009

2,3

1,9

1,8

2,0

2,9

2,3

1,5

2010

2,3

1,9

1,8

1,7

1,9

3,0

2,3

1,6

1,5

Årlig ændring i pct.

2,3

2,4

1,8

1,6

1,8

1,7

1,9

1,7

2,6

2,7

2,8

2,6

0,5

1,6

0,4

1,3

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2000=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 1.c

Arbejdsmarked

ESA

Beskæftigelse (1.000 personer)

Udførte arbejdstimer (mio. timer)

Ledighed (pct.)

Mandeproduktivitet (1.000 kr.)

Timeproduktivitet (kr.)

Aflønning af ansatte (mia. kr.)

2005

Niveau

2739,0

4313,2

4,8

508,2

322,7

815,2

2005

1,1

1,8

4,8

2,5

1,8

4,3

2006

1,2

3,9

1,4

4,7

2007

2008

Ændring i pct.

0,3

-0,3

0,1

-0,6

3,7

3,5

1,7

1,0

1,9

1,3

4,1

3,2

2009

-0,3

-0,7

3,6

1,1

1,4

3,2

2010

-0,5

-0,9

3,9

1,1

1,5

2,9

D.1

Harmoniseret EU-definition. Ledigheden er opgjort i niveau, dvs. der er ikke tale om vækstrater for perioden

2004-10.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i 2000-priser.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i 2000-priser.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1.d

Sektorbalancer

ESA

Betalingsbalancen

B.9

2005

3,0

4,9

-1,9

0,0

-1,0

3,9

0,0

2006

1,6

3,4

-1,8

0,0

-1,4

3,1

0,0

2007

2008

2009

1,2

2,9

-1,8

0,0

-0,6

1,8

0,0

2010

1,3

2,9

-1,6

0,0

0,1

1,2

0,0

Pct. af BNP

1,7

1,3

3,3

-1,6

0,0

-1,1

2,8

0,0

3,1

-1,8

0,0

-1,2

2,5

0,0

Heraf:

- Vare- og tjenestebalance

- Løbende overførsler og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Statistisk diskrepans

B.9

Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 2

Offentlige finanser

ESA

Nettofordringserhvervelse i delsektorer

Samlet offentlig saldo

S13

Statslig sektor

S1311

Kommunal sektor

S1313

Sociale kasser og fonde

S1314

Offentlige finanser (S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapital skatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m:

Skattetryk

2005

Mia. kr.

61,8

66,9

-5,6

0,5

2005

2006

2007

2008

Pct. af BNP

2,8

0,0

2,5

0,0

2009

2010

4,0

4,3

-0,4

0,0

3,1

0,0

1,8

0,0

1,2

0,0

EDP B9

EDP D41

862,5

800,7

61,8

28,3

90,1

55,5

51,5

4,0

1,8

5,8

53,5

50,4

3,1

1,6

4,7

52,7

49,8

2,8

1,5

4,3

52,1

49,7

2,5

0,9

3,3

51,8

50,0

1,8

0,7

2,5

51,7

50,6

1,2

0,6

1,8

D.2

D.5

D.91

D.61

D.4

756,1

278,0

474,9

3,2

17,1

28,4

60,9

862,5

773,2

48,6

17,9

30,5

0,2

1,1

1,8

3,9

55,5

49,7

46,9

17,9

28,8

0,2

1,1

1,9

3,6

53,5

48,0

46,4

17,6

28,6

0,2

1,1

1,8

3,4

52,7

47,5

45,9

17,4

28,3

0,2

1,0

1,8

3,5

52,1

46,9

45,6

17,3

28,1

0,2

1,0

1,7

3,5

51,8

46,6

45,4

17,1

28,1

0,2

1,0

1,7

3,6

51,7

46,4

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 2 (fortsat)

Offentlige finanser

ESA

Offentlige udgifter

Kollektivt forbrug

Individuelt forbrug (ekskl.

sociale overførsler i naturali-

er)

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i natura-

lier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapitalakkumulation

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

P.m.: Aflønning af ansatte

2005

Mia. kr.

120,3

2005

2006

2007

2008

Pct. af BNP

7,5

7,6

2009

2010

P32

7,7

7,6

7,7

D62+D63

P.31= D.63

D.62

EDP D.41

D.3

P.51

D.1

259,7

277,5

22,0

255,5

28,3

35,1

26,6

53,2

800,7

268,6

16,7

17,8

1,4

16,4

1,8

2,3

1,8

3,4

51,5

17,3

16,5

17,3

1,4

15,9

1,6

2,2

1,8

3,3

50,4

17,0

16,5

17,2

1,4

15,8

1,5

2,2

1,6

3,4

49,8

16,8

16,4

17,4

1,6

15,8

0,9

2,4

1,6

3,5

49,7

17,0

16,4

17,7

1,7

16,0

0,7

2,5

1,6

3,5

50,0

17,1

16,4

18,3

1,9

16,4

0,6

2,5

1,6

3,4

50,6

17,3

Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form ekskl. ATP.

I perioden frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006 opgøres de offentlige finanser for Danmark

inkl. ATP. Den offentlige saldo opgjort på EDP-form inkl. ATP skønnes for nuværende at udgøre henholds-

vis 4,9 pct. af BNP i 2005, 4,0 pct. af BNP i 2006, 3,8 pct. af BNP i 2007, 3,5 pct. af BNP i 2008, 2,8 pct. af

BNP og 2,2 pct. af BNP i 2010.

Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og udgifter til infrastrukturin-

vesteringer.

Defineret som EDP B.9 plus EDP D.41.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt kapital-

skatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og for-

mueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Summen af det kollektive og det individuelle offentlige forbrug udgør det samlede offentlige forbrug. Det er

det samlede offentlige forbrug, der fokuseres på i prognoser og fremskrivninger. De sociale overførsler i natu-

ralier indgår i det individuelle offentlige forbrug.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

2004

Pct. af BNP

7,1

1,6

1,0

3,8

0,5

0,7

6,9

1,8

8,1

22,1

53,6

6,4

1,6

1,0

3,9

0,6

6,8

1,6

7,8

21,3

51,5

2005

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter.

Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og udgifterne til infra-

strukturinvesteringer. Tallene er dermed sammenlignelige med udgifterne i tabel 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2005

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig gældskvote

Ændring i offentlig gæld

Bidrag til ændring i offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

Øvrige forhold (residual)

p.m.

Implicit rente af gæld

Andre relevante gældsbegreber

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

35,9

-6,7

-4,3

2006

28,6

-7,2

-5,5

2007

24,6

-4,1

-2,9

2008

21,5

-3,1

-2,3

2009

19,3

-2,2

-1,6

2010

17,8

-1,5

-1,0

-5,8

1,8

-0,4

4,5

-4,7

1,6

-2,4

4,6

-4,3

1,5

-0,1

5,4

-3,3

0,9

0,2

3,6

-2,5

0,7

0,2

3,2

-1,8

0,6

0,2

3,2

8,8

8,9

5,3

5,4

2,2

2,3

-2,0

-1,9

-3,7

-4,8

-4,7

Ændringen i gældskvoten er defineret som G

/BNP

– G

t-1

/BNP

t-1

, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som G

/BNP

– G

t-1

/BNP

, hvor G angiver den offentlige gæld målt i

kroner.

Som defineret i tabel 2.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

ESA

Real BNP-vækst

Offentlig saldo

Renteudgifter

Potentiel BNP-vækst

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktorproduktivitet

Output gab

Strukturel saldo

Primær strukturel saldo

EDP B9

EDP D.41

2005

3,6

4,0

1,8

1,4

0,3

0,2

0,7

1,3

0,9

1,3

2,5

2006

2,7

3,1

1,6

2,0

0,0

-0,1

0,8

1,1

1,6

1,4

2,4

2007

Pct.

2,0

0,7

Pct. af BNP

2,8

2,5

1,5

0,9

Pct.

1,9

1,3

Pct.-enheder

0,0

0,2

-0,1

-0,3

0,9

0,8

1,1

0,4

Pct. af BNP

1,6

1,1

1,5

2,2

1,9

0,7

1,8

0,7

1,3

0,1

0,0

0,8

0,4

0,6

1,4

1,3

0,6

1,2

0,6

1,3

0,0

0,8

0,5

0,0

1,2

1,0

2008

2009

2010

Der foreligger

ikke

beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på

EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser op-

gjort ifølge nationalregnskabet, jf. også tabel 5.2. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangs-

punkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og

ikke

bruttorenteudgifterne.

Det forudsættes beregningsteknisk, at det positive outputgab i 2007 lukkes gradvist frem mod 2010.

Korrigeret for suspensionen af bidragene til den Særlige Pensionsopsparing. Korrektionen udgør knap 0,3

pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 6

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2005

ESA

Real BNP-vækst

- KP05

- KP06

- Ændring

2005

2006

2007

2008

Årlig ændring i pct.

1,1

2,0

0,9

1,6

0,7

-0,9

2009

2010

2,4

3,6

1,2

2,4

2,7

0,3

2,0

0,7

-1,3

2,1

0,6

-1,5

Pct. af BNP

Offentlig saldo

- KP05

- KP06

- Ændring

EDP B.9

3,6

4,9

1,3

3,1

4,0

0,9

3,2

3,8

0,6

2,7

3,5

0,8

2,8

0,0

2,9

2,2

-0,7

Offentlig ØMU-gæld

- KP05

- KP06

- Ændring

35,6

35,9

0,3

31,7

28,6

-3,1

28,9

24,6

-4,3

26,5

21,5

-5,0

24,0

19,3

-4,7

21,5

17,8

-3,7

Opgjort inkl. ATP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

Samlede udgifter

53,0

33,6

9,1

6,9

2,2

6,0

1,1

5,5

12,0

4,3

55,3

1,9

-0,7

115,9

2005

51,6

34,6

9,3

7,2

2,1

6,4

1,2

5,9

11,8

2,6

55,5

1,5

-1,1

135,2

0,1

2010

50,6

34,7

9,8

7,9

2,0

6,5

1,2

6,0

11,1

1,3

51,8

1,5

-1,7

148,7

0,1

2020

2030

Pct. af BNP

51,8

52,0

35,9

10,6

8,6

2,0

7,1

1,4

6,0

10,9

1,0

51,1

1,0

-0,9

194,5

0,1

Pct.

1,8

2,0

85,6

76,7

81,2

4,4

1.137

35,9

10,0

7,7

2,2

7,7

1,7

5,6

11,0

1,1

51,5

0,7

0,2

224,4

0,0

2050

52,9

36,1

9,4

7,2

2,2

8,2

1,9

5,8

10,9

1,4

51,6

0,5

1,1

238,7

0,0

2060

52,1

35,0

8,5

6,3

2,2

8,2

2,1

5,9

10,3

1,8

50,7

0,3

0,9

2070

51,2

34,5

8,0

5,5

2,5

8,3

2,0

5,9

10,3

1,5

50,9

0,1

1,6

Heraf:

- Alders-relaterede udgifter

- Udgifter til pension

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte arbejdsmarkedspensioner

- Udgifter til sundhedsvæsen

- Udgifter til ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra nettopensionsudbetalinger

Pensionsformue i alt

241,0 243,2

0,0

Heraf:

- Sociale kasser og fondes formue

1,1

Antagelser

Vækst I arbejdsproduktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)

Ledighed

Strukturel ledighed

Befolkningen over 65 år (1.000 pers.)

3,5

3,3

84,9

75,9

80,4

5,2

6,5

791

2,1

3,6

85,6

76,5

81,1

5,4

5,5

818

1,2

0,6

84,9

75,8

80,4

4,5

916

1,9

3,2

87,6

78,9

83,3

4,4

1.315

1,6

2,4

88,6

80,7

84,6

4,4

1.437

1,9

1,5

2,7

2,2

88,6

88,7

80,7

84,7

4,4

1.398 1.495

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

De sociale kasser og fondes formue er nedjusteret med knap 300 mia. kr. i 2005 som følge af den ændrede place-

ring af ATP-fonden afledt af metode og datarevisionen af nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2005

2,3

3,4

124,1

101,6

5,3

1,6

5,3

8,1

54,4

2006

3,1

4,0

124,8

101,6

5,1

2,4

6,9

9,6

70,0

2007

3,6

4,4

127,0

102,0

4,8

2,2

5,6

8,2

63,0

2008

4,0

4,7

127,0

102,0

4,0

2,4

4,4

7,5

62,2

2009

4,3

4,9

127,0

102,0

4,0

2,4

4,4

7,5

61,3

2010

4,7

5,2

127,0

102,0

4,0

2,4

4,4

7,5

60,5

Kort rente (årsgennemsnit)

Lang rente (årsgennemsnit)

Valutakurs USD/EUR (årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs (1980=100)

BNP-vækst, verden ekskl. EU25

BNP-vækst, EU25

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden ekskl. EU25

Oliepris (Brent, USD/tønde)

Kilde: ADAM’s databank, EU-Kommissionens forårsprognose, april 2006 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2006

November 2006