Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
321775_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 16. november 2006
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Behandlingen af tjenesteydelsesdirektivet er nu afsluttet i Europa-Parlamentet -
forslaget skal nu vedtages i Rådet
Resumé
Tjenesteydelsesdirektivet blev vedtaget i Europa-Parlamentet med et
overvældende flertal. Inden afstemningen afgav Europa-Kommissionen fem
erklæringer, som præciserer forslagets tekst på følgende områder: (1)
Kommissionens rolle i forbindelse med medlemsstaternes rapporter om direktivets
implementering, (2) behovet for yderligere harmoniseringer, (3) forholdet til
arbejdsretten, (4) forholdet til strafferetten og (5) sociale tjenesteydelser.
I forbindelse med Parlamentets godkendelse af Rådets fælles holdning blev der
vedtaget 3 ændringsforslag, som tilpasser direktivets bestemmelser om komitologi
til den nye komitologi-afgørelse af 17. juli 2006. Forslaget vil nu blive sendt tilbage
til Rådet med henblik på endelig vedtagelse.
Efter seks EU-formandskaber og to års behandling i Europa-Parlamentet er
tjenesteydelsesdirektivet
1
endelig på vej til undertegnelse. Senest i 2010 vil direktivets
bestemmelser blive gældende i samtlige medlemsstater
2
. Inden direktivet kan
udråbes som vedtaget, skal forslaget dog tilbage til Rådet, idet Parlamentet vedtog
tre ændringsforslag til Rådets fælles holdning, og selvom formandskabet og
Kommissionen på forhånd havde accepteret disse ændringer, kræver traktaten, at
forslaget underkastes en andenbehandling i Rådet.
Parlamentets vedtagelse
Parlamentets andenbehandling af forslaget tog udgangspunkt i Rådets fælles
holdning af den 24. juli 2006
3
. I forbindelse med Udvalget for det indre markeds
behandling af forslaget blev det besluttet at vedtage Rådets fælles holdning uden
ændringer. Der blev alligevel fremsat 39 ændringsforslag fra parlamentets mindre
1
2
Se EU-Oplysningens statusblad om forslaget:
http://euo.dk/emner/servicedirektiv/links/statusblad/
Rådet besluttede, at medlemsstater skal have tre år til at implementere direktivet i national lovgivning.
3
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2006:270E:0001:0038:DA:PDF
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
321775_0002.png
politiske grupper til salens endelige afstemning, som fandt sted den 15. november
2006
4
. Samtlige ændringsforslag fra de politiske grupper blev dog forkastet. Samtidig
besluttede udvalget, efter aftale med formandskabet og Kommissionen, at der
alligevel skulle fremsattes tre ændringsforslag, som alene tilpasser den fælles
holdning til den nye komitologi-afgørelse af 17. juli 2006
5
. Disse tekniske tilpasninger
blev faktisk vedtaget. Derfor skal forslaget nu formelt sendes tilbage til Rådet. Det
forventes, at forslaget kan vedtages endeligt inden årets udgang
6
.
Tjenesteydelsesdirektivet kort fortalt
Tjenesteydelsesdirektivet blev præsenteret første gang i januar 2004. Formålet var,
at fjerne hindringerne for den frie etableringsret for tjenesteudbydere af
tjenesteydelser i EU. Det oprindelige forslag, som også blev kaldt "Bolkestein
direktivet" blev kraftigt kritiseret bl.a. på grund af forslagets bestemmelse om
oprindelseslandsprincippet. Ifølge dette princip skulle tjenesteudbydere overholde
lovgivningen i etableringslandet og ikke i det land, hvor tjenesteydelsen leveres.
Parlamentet forkastede dette princip i forbindelse med sin førstebehandling til
fordel for et mere generelt princip, som kræver, at medlemsstaterne respekterer
tjenesteyderes ret til at udføre tjenesteydelser. Eventuelle krav fra medlemsstaterne
til tjenesteudbydere skal være "ikke-diskriminerende, proportionale og
nødvendige" for at sikre den offentlige orden, sundhed og miljøet. I forbindelse
med vedtagelsen af Rådets fælles holdning blev over 90 % af Parlamentets
ændringer fra førstebehandlingen medtaget. Derfor besluttede Parlamentet at
undlade at fremsætte nye substantielle ændringer til forslaget ved
andenbehandlingen.
Kommissionens erklæringer
I forbindelse med udvalget for det indre markeds behandling af forslaget forud for
salens andenbehandling, lovede Kommissionens kommissær for det indre marked,
Charlie McCreevy, at han ville præsentere fem erklæringer, som præciserer en række
forhold vedrørende forslaget inden afstemningen i salen. Følgende erklæringer blev
læst op af McCreevy inden afstemningen. Erklæringerne vil hverken blive optrykt i
direktivets tekst eller bilag, men vil alene blive optrykt i Parlamentets protokol for
mødet den 15. november. Erklæringerne er derfor ikke juridisk bindende, men er
alene udtryk for Kommissionens holdning.
4
Samtlige ændringsforslag kan hentes her:
http://www.europarl.ep.ec/sce/server/intranet/amend_motions_texts/sce_amend_motions_texts_main_02.jsp?ref=A6-
0375/2006
5
I forbindelse med debatten oplyste formandskabet og Kommissionen, at der var indgået en andenbehandlingsaftale
med Parlamentet om disse tre ændringsforslag.
6
Jf. Parlamentets indstilling ved andenbehandling:
http://www.europarl.europa.eu/omk/sipade3?L=DA&OBJID=130691&PROG=REPORT&LEVEL=3&MODE=SIP&N
AV=X&LSTDOC=N
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. I forhold til
den sammenfattende rapport,
som Kommissionen er blevet pålagt
at udarbejde på baggrund af de særlige nationale betingelser, som
medlemsstaterne kan pålægge tjenesteudbydere (jf. art. 39), har Kommissionen
erklæret, at udarbejdelsen af rapporten ikke giver nye beføjelser til
Kommissionen. Det gøres klart, at Kommissionens analyse blot skal opfattes
som anbefalinger til medlemsstaterne. Det præciseres, at det er domstolen
alene, som kan udstede juridisk bindende fortolkninger af EU-retten.
Kommissionen har også erklæret, at den kun kan ændre direktivets
bestemmelser, såfremt der fremsættes forslag herom til Parlamentet og Rådet.
2. I forhold til behovet for en
yderligere harmonisering af tjenesteydelser,
har
Kommissionen lovet at undersøge, om der er behov for yderligere
liberaliseringer. Kommissionen har også lovet at undersøge, om bestemte
ydelser eller områder kræver specifikke liberaliseringer. Kommissionen
lovede, at nye initiativer vil tage højde for Parlamentets anbefalinger ved
førstebehandling af forslaget samt Kommissionens strategi for bedre
regulering.
3. I forhold til
arbejdsretten
har Kommissionen klart udtalt, at direktivet ikke vil
påvirke arbejdsretten, som er blevet vedtaget i medlemsstaternes nationale
lovgivning, er en del af den veletablerede retspraksis i medlemsstater eller er
blevet kollektivt aftalt mellem arbejdsparterne. Kommissionen har yderligere
tilkendegivet, at direktivet er "neutralt" i forhold til de forskellige
arbejdsretlige systemer i medlemsstaterne.
4. I forhold til
straffeloven
har Kommissionen gentaget, at direktivet ikke vil
påvirke medlemsstaternes straffelove. Hermed kan medlemsstaterne anvende
straffebestemmelser på tjenesteudbydere, som er etableret i den pågældende
stat og på tjenesteudbydere, som er etableret i andre medlemsstater, men som
leverer deres ydelser i den pågældende stat.
5. I forhold til
sociale tjenesteydelser
har Kommissionen slået fast, at følgende
tjenesteydelser er ekskluderet fra direktivets anvendelsesområde, uanset om
disse tjenester er leveret af staten eller en organisation på vegne af staten:
sociale boliger, børnepasning samt støtte til familier og personer med særlige
behov. Kommissionen tilføjer, at dette også skal gælde for kirker og religiøse
organisationer, som leverer sociale tjenester.
Det forventes, at Rådet vil behandle sagen inden årets udgang. Såfremt Rådet
godkender Parlamentets tre tekniske ændringsforslag, vil forslaget blive endeligt
vedtaget.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
-3-