Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 4. december 2006

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

 

Resumé

 

Lovpakken, der blev godkendt under et uformelt møde mellem EU’s institutioner, indeholder forslag om oprettelse af REACH-systemet, et integreret system til registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier samt om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur.

 

Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enig om en kompromistekst for REACH, som nu skal omskrives til en række ændringsforslag til Rådets fælles holdning[1]. Det forventes, at begge institutioner vil godkende aftalen inden jul. Parterne er bl.a. blevet enige om, at kemikalier produceret eller importeret i mængder over 1 ton skal vurderes og registreres, mens der skal findes mindre farlige alternativer til de ca. 1500 allermest farlige stoffer.

 

Efter seks uformelle møder mellem Europa-Parlamentets forhandlings-delegation og repræsentanterne fra det finske formandskab og Europa-Kommissionen, er parterne blevet enige om et politisk forlig omkring REACH[2]. Forliget forventes godkendt af Europa-Parlamentet i forbindelse med dets kommende samling den 13. december og af Rådet i forbindelse med det kommende miljørådsmøde, som finder sted den 18. december 2006. Hvis aftalen godkendes, vil REACH træde i kraft 1. juli 2007, og være fuldt implementeret om 11 år.

 

Forliget indebærer bl.a., at der sker en registrering af de ca. 30.000 kemiske stoffer på markedet i mængder over 1 tons, og for ca. 16.000 - 22.000 stoffer opnås ny viden. De øvrige kemiske stoffer registreres med tilgængelige informationer. Dette gælder også mange tusinde isolerede mellemprodukter. Hvis kemiske stoffer produceres eller importeres i mængder over 10 tons, skal virksomhederne vurdere stoffernes farlighed og risikoen ved at anvende dem.

Industrien skal hermed vise, at de producerer og anvender kemikalier forsvarligt. For så vidt angår de allerfarligste stoffer (ca. 1500) skal industrien desuden enten udarbejde substitutionsplaner, eller i tilfælde hvor ingen alternativer findes, prøve at udvikle dem gennem forskning og udvikling.

 

Det er vigtigt at påpege, at den tyske regering, som ifølge mange iagttagere har forsvaret den kemiske industri, har accepteret forliget. Ifølge Financial Times har Tysklands industriminister, Michael Glos, udtalt ”at vores holdning blev accepteret på samtlige områder som er vigtige for os”.

 

Kompromisteksten og de tilhørende ændringsforslag til Rådets fælles holdning foreligger endnu ikke. Følgende er de væsentligste bestemmelser i teksten:               

·        Autorisation for de allerfarligste stoffer, substitutionsprincippet -                      Ved godkendelse af særligt problematiske stoffer skal der fremover altid foreligge en analyse af mulige alternativer sammen med ansøgningen. I alt vil ca. 1500 særligt problematiske stoffer blive omfattet af godkendelsesordningen. Forliget tilskriver, at industrien er forpligtet til at udarbejde substitutionsplaner for de farligste stoffer, for eksempel dem, der skader arveanlæggene, eller som er svære at nedbryde i naturen og som ophobes i miljøet. Agenturet vil blive ansvarligt for godkendelsen af substitutionsplanerne. SÃ¥fremt alternativer ikke forefindes, er industrien forpligtet til at indlede en forsknings- og udviklingsplan, som sigter mod at finde egnede mindre farlige alternativer.

·        Producentansvar, "Duty of Care" – I dag kan alle kemiske stoffer bruges frit, med mindre myndighederne for det enkelte stof har pÃ¥vist en risiko og derfor forbudt anvendelse af stoffet. I fremtiden skal industrien vise, at de producerer og anvender kemikalier forsvarligt. Parterne blev enige om, at det skal fremgÃ¥ af en af forordningens begrundelser, at industrien har et ansvar for at beskytte miljø og sundhed sÃ¥ godt som overhovedet muligt.

·        Agenturet – Europa-Parlamentet vil udpege to medlemmer af det kommende Kemikalieagentur, som vil blive oprettet i Helsingfors. Hertil skal agenturets direktør informere Europa-Parlamentets medlemmer om sine ideer og arbejdsprogram inden hans/hendes formelle godkendelse.

·        Hormonsystemforstyrrende stoffer (Endocrine disrupters) – Det blev aftalt, at der skal udarbejdes en analyse af stoffer med hormonsystemforstyrrende virkninger om seks Ã¥r. Analysen, som skal baseres pÃ¥ den seneste videnskabelige, data skal afgøre om hormonsystemforstyrrende stoffer skal klassificeres sammen med stoffer, som kun kan blive godkendt, sÃ¥fremt det kan pÃ¥vises, at deres socioøkonomiske betydning er større end risikoen for mennesker eller miljøet.

·        Komitologi – Nye forbud og begrænsninger skal aftales gennem en komitéprocedure med involvering af Europa-Parlamentet.

·        Intellektuelle ejendomsrettigheder – Forliget indeholder bestemmelser der udvider beskyttelsen af industriens data, idet særlige følsomme oplysninger skal tilbageholdes i 6 Ã¥r.

 

Hvad siger Europa-Parlamentets største politiske grupper?

 

Europa-Parlamentets behandling af REACH har vist, at medlemmer af Europa-Parlamentets politiske grupper kan blive påvirket af nationale interesser. I forbindelse med en pressekonference i Europa-Parlamentet, som fandt sted den 1. december, udtalte repræsentanter fra Europa-Parlamentets tre største grupper, at de vil anbefale deres partifælder at støtte forslaget. Grupperne skal dog mødes i uge 49 for at tage endelig stilling til forliget. Det skal bemærkes, at forligets bestemmelser kræver 367 stemmer for at blive vedtaget i parlamentssalen, idet der kræves et absolut flertal af Europa-Parlamentets medlemmer for at vedtage ændringsforslag til Rådets fælles holdning.       

Følgende er en kort gennemgang af udtalelser fra Europa-Parlamentets største politiske grupper:

 

·        EPP-ED (de kristelige demokrater og konservative) – Gruppens skyggeordfører, Ria Oomen-Ruijten, udtalte, at hun er villig til at forsvare forliget. Hun sagde dog samtidig, at det ikke vil blive helt uproblematisk. Det vil sÃ¥ledes være nødvendigt, at overbevise gruppens medlemmer om at acceptere ”det sure med det søde”. Miljøudvalgets formand, den konservative Karl-Heinz Florenz, sagde, at det kan være farligt, at sende forslaget til Europa-Parlamentets forligsudvalg. Derfor vil han arbejde for godkendelsen af forliget.

·        PSE (Socialisterne) – Europa-Parlamentets ordfører for forslaget, socialisten Guido Sacconi, hilste aftalen velkommen. Han udtalte, at forliget er velafbalanceret og kan sikre et højt beskyttelsesniveau. Han bønfaldt Europa-Parlamentet og RÃ¥det om at godkende aftalen.

·        ALDE (de liberale) – Gruppens skyggeordfører, Chris Davis, udtalte, at aftalen er positiv, da REACH vender bevisbyrden mod industrien. Han mener, at forliget er en balance mellem industriens kommercielle interesser og behovet for at beskytte borgerne og miljøet.

·        VERTS (de grønne) – Det fremgÃ¥r af en pressemeddelelse fra gruppen, at Europa-Parlamentet er blevet pÃ¥virket af den store tyske kemikalieindustri. Forliget mellem Europa-Parlamentet og RÃ¥det vil begrænse de potentielle fordele med REACH i forbindelse med beskyttelsen af Europas befolkning. Europa-Parlamentet bør derfor prøve at forbedre aftalen i forbindelse med Europa-Parlamentets andenbehandling.

 

 

Hvad er ”REACH”?            

REACH står for Registrering, Evaluering, Autorisation af kemikalier (CHemicals).

 

Lovpakken indeholder forslag om oprettelse af REACH-systemet, et integreret system til registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier, samt om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur. Gennem REACH forpligtes de virksomheder, der fremstiller og importerer kemikalier, til at vurdere risikoen ved brug af produkterne og træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunne forvalte alle identificerede risici. Der indføres omvendt bevisbyrde, således at industrien skal bevise, at sikkerheden ved de markedsførte kemikalier er i orden.

 

Den foreslåede forordning vil kunne erstatte mere end 40 eksisterende direktiver og forordninger.

 

REACH udgør den største lovgivningspakke i EU nogensinde. De nye regler, skal sikre registrering, kontrol og regulering af ca. 30.000 af de 100.000 stoffer, der findes på kemikaliemarkedet. I dag er området reguleret af ca. 40 EU retsakter, som vil blive erstattet af REACH forordningen.

 

EU’s kemikalieindustri indtjener ca. € 440 milliarder om året. 1.3 millioner borgere er ansat i ca. 27.000 europæiske kemikalievirksomheder.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Mongin forrest

 (11168)

 

 

Læs mere:

 

Skriv teksten her

 

Med venlig hilsen

 

Richard Mongin Forrest

(11168)

 



[1] http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/06/st07/st07525-re03.da06.pdf

[2] KOM (2003) 644  - COD 2003/0257 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 29. oktober 2003 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og forordning (EF) {om persistente organiske miljøgifte}


KOM (2003) 644 - COD 2003/0256
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. oktober 2003 om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier