Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 17. januar 2007

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Resumé

Europa-Kommissionen har fremsat en energipakke, hvis formål er at bekæmpe klimaændringerne og Europas stigende afhængighed af importeret energi, gennem indførelsen af en fælles europæisk energipolitik.

Kommissionen anbefaler en global reduktion af CO2 emissioner for udviklede lande på 30 pct. senest i 2020, målt i forhold til niveauet i 1990. I et udkast til en handlingsplan, som skal drøftes og evt. vedtages af Det Europæiske Råd, har Kommissionen bl.a. foreslået, at EU-landene skal reducere deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser med mindst 20 pct. inden 2020, målt i forhold til niveauet i 1990. Denne målsætning vil blive indført unilateralt - uanset udfaldet af internationale forhandlinger. Hertil kommer, at Kommissionen ønsker en nedsættelse af Unionens energiforbrug (gennem energibesparende foranstaltninger) på 20 pct. samt en øget anvendelse af vedvarende energi på 20 pct. inden 2020.

 

Som opfølgning på Europa-Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi fra marts 2006[1], fremsatte Kommissionen den 10. januar en række foranstaltninger, hvis formål er at indføre en energipolitik for Europa. Udgangspunktet for energipakken er en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM (2007) 1), men pakken indeholder desuden andre dokumenter vedrørende konkrete dele af energipakken (jf. Bilag 1). Det er muligt, at Rådet vil vedtage en handlingsplan, baseret på energipakken, allerede i forbindelse med forårets møde i Det Europæiske Råd, som finder sted den 8. – 9. marts 2007.

Formålet

Energipakkens formål er at bekæmpe klimaændringerne og Europas stigende afhængighed af importeret energi gennem indførelsen af en fælles europæisk politik, som (1) er bæredygtig, (2) kan sikre energiforsyninger og (3) er konkurrencedygtig.

Kommissionens målsætning med pakken er at sikre en reduktion af den globale opvarmning på 2° C gennem en række mål for drivhusgasemissionerne og vedvarende energi, gennem færdiggørelsen af det indre energimarked og endelig gennem mere effektive og produktive internationale forhandlinger.

Baggrund

Ifølge Kommissionens egne beregninger er energiforbruget kilden til 80 pct. af Europas drivhusgasemissioner. Hertil kommer, at der er mere end 50 pct. sandsynlighed for, at temperaturerne pÃ¥ verdensplan vil stige med mere end 5° C i dette Ã¥rhundrede. Global efterspørgsel pÃ¥ olie vil, ifølge det internationale energiagentur (IEA), stige med 41 pct. i 2030. Samtidig, i henhold til EU's nuværende sammensætning af energikilder, vil Europas forbrug af importeret energi stige fra 50 pct. i dag til 65 pct. i 2030, mens afhængigheden af importeret gas forventes at stige fra 57 pct. til 84 pct. og olie fra 82 pct. til 93 pct. i 2030.

Europæisk efterspørgsel på elektricitet stiger med 1.5 pct. om året, og som følge af nødvendige og ofte tiltrængte investeringer i elproduktionen, forventes det, at Europa må investere € 900 milliarder i el-værker i de kommende 25 år.

Kommissionen har også vurderet, at prisstigninger for energi kan have alvorlige konsekvenser for Unionens økonomi. Såfremt prisen på olie stiger til € 100 pr. tønde i 2030, vil det medføre en øget udgift på energi på € 350 om året per indbygger.

I forhold til Unionens konkurrenceevne, vil mere konkurrencedygtige priser for forbrugerne og industrien, ifølge Kommissionen, føre til øget vækst og beskæftigelse. Hertil kommer, at større investeringer i vedvarende energi og nye energibesparende teknologier vil skabe jobs i nye (højteknologiske) økonomiske sektorer.

Som følge af disse udfordringer har Kommissionen fremsat energipakken, som et fælles EU-svar, som kan bidrage til sikring af bæredygtige, sikre og konkurrencedygtige energiforsyninger i Europa.

Pakkens indhold – katalog over konkrete forslag

Kommissionens strategiske målsætning med energipakken er at imødekomme problemerne i forbindelse med klimaændringer. Kommissionen har foreslået, at som opfølgning på Kyoto protokollen, som udløber i 2012, skal Unionens målsætning være en reduktion af CO2 emissioner for udviklede lande på 30 pct. senest i 2020 målt i forhold til niveauet i 1990. Hertil ønsker Kommissionen, at udslip af drivhusgasser på verdensplan reduceres med 50 pct. inden 2050.

Kommissionens konkrete forslag lægger op til, at EU-landene skal mindske deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser med mindst 20 pct. inden 2020 mÃ¥lt i forhold til niveauet i 1990. Denne mÃ¥lsætning vil blive indført unilateralt - uanset udfaldet af de internationale forhandlinger, som blev nævnt ovenfor.

Kommissionens meddelelse om en ny energipolitik indeholder konkrete forslag til en handlingsplan, hvor Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd og Parlamentet til:

·        At arbejde for en reduktion af drivhusgasser pÃ¥ 30 pct. i udviklede lande inden 2020 (mÃ¥lt i forhold til 1990 niveauet) i internationale forhandlinger.

·        At vedtage en mÃ¥lsætning i Unionen allerede nu om at mindske drivhusgasser med 20 pct. inden 2020 (mÃ¥lt i forhold til 1990 niveauet).

·        At vedtage de nødvendige foranstaltninger til at færdiggøre det indre marked for el og gas. I denne forbindelse ønsker Kommissionen yderligere ”unbundling”, eller ”afkobling”, af ejerskabet af el og gasproduktionen og leveringsnetværket samt indførelsen af fælles tilsynsregler i medlemsstaterne vis á vis energimarkedet. Hertil ønsker Kommissionen fælles regler om tekniske standarder, som kan fremme grænseoverskridende handel med energiforsyninger. I 2007 vil Kommissionen ogsÃ¥ fremsætte et konkret forslag, som vil danne grundlag for fælles europæiske netværksprojekter, som skal udføres i de kommende fem Ã¥r. Endelig vil Kommissionen øge (pris-) gennemsigtigheden pÃ¥ energimarkedet og vedtage et charter for forbrugernes rettigheder.

·        At sikre solidaritet mellem medlemsstaterne – især i forbindelse med en evt. energikrise. I denne forbindelse vil Kommissionen, i det kommende Ã¥r, vedtage en meddelelse om opbygning af strategiske reserver mm.

·        At sikre Unionens ledende rolle i globale klimaforhandlinger ved at fremme Unionens energimÃ¥lsætninger i bilaterale og multilaterale forhandlinger.

·        At støtte Kommissionens mÃ¥lsætning om at spare 20 pct. pÃ¥ det samlede energiforbrug (gennem energibesparende foranstaltninger) inden 2020. Hvis det lykkes vil det betyde, at EU i 2020 vil bruge ca. 13 pct. mindre energi end i dag.

·        At vedtage bindende mÃ¥lsætninger for vedvarende energi pÃ¥ 20 pct. af Unionens samlede energiforbrug (i forhold til 7 pct. i gennemsnit i EU i dag) inden 2020. I denne forbindelse ønsker Kommissionen en stigning i forbruget af biobrændstoffer pÃ¥ 10 pct. I løbet af 2007 vil Kommissionen fremlægge en lovgivningspakke om vedvarende energi, som vil omfatte konkrete foranstaltninger til at øge markedsandelen af bÃ¥de biobrændstoffer og vedvarende energi. Hertil skal der udarbejdes nationale mÃ¥lsætninger, mens nationale handlingsplaner skal gennemføres i de enkelte medlemsstater. Det skal bemærkes, at selvom denne model minder meget om den Ã¥ben koordinationsmetode, er det ikke omtalt som sÃ¥dan i meddelelsen.

·        At støtte en europæisk teknologiplan, hvis formÃ¥l er, gennem øgede investeringer i forskning og udvikling, at reducere omkostninger forbundet med vedvarende energi, og som kan sikre EU en ledende rolle i den nye højteknologiske (kulstoffattige) energisektor. Ifølge Kommissionen, skal planen udarbejdes i forbindelse med mødet i Det Europæiske RÃ¥d i forÃ¥ret 2008.

·        At blive enige om hvornÃ¥r kul- og gasværker skal blive forsynet med renere teknologi.

·        At støtte Kommissionens planer om at oprette en højtstÃ¥ende gruppe om nuklear sikkerhed, som kan udvikle nye fælles sikkerhedsregler til støtte for de lande, som ønsker at anvende kernekraft. I forbindelse med kernekraft, er det dog vigtigt at pÃ¥pege, at Kommissionen skriver, at hvis omfanget af kernekraft i EU falder, skal dette opvejes ved at indføre andre kulstoffattige energikilder[2].

·        At bekræfte nødvendigheden af at medlemsstaterne ”taler med en stemme” i forhold til tredjelande i internationale energiforhandlinger.

·        At bruge internationale forhandlinger til at fremme bæredygtige energiforsyninger pÃ¥ verdensplan.

·        At hilse Kommissionens plan om at udarbejde et strategisk energi-review hvert andet Ã¥r velkommen.

·        At finde et passende retsgrundlag for oprettelsen af et energiobservatorium i 2007, som kan sikre gennemsigtighed og koordinere Unionens energimarkeder.

Parlamentets foreløbige holdning

I forbindelse med energipakkens fremsættelse den 10. januar, afholdt formanden for Parlamentets industriudvalg, Giles Chichester (EPP-ED, UK) samt EU's energikommissær, Andris Piebalgs, et pressemøde, hvor ogsÃ¥ industriudvalgets medlemmer deltog. Udvalgets grønne medlemmer, Claude Turmes (Luxembourg) og Satu Hassi (Finland), betegnede Kommissionens energipakke som utilstrækkelig til at løse udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Turmes sagde, at Kommissionens mÃ¥lsætning om en 20 pct. reduktion af drivhusemissioner inden 2020 ikke er nok til at møde Kommissionens egen mÃ¥lsætning om en reduktion af den globale opvarmning pÃ¥ 2° C. Hertil bemærkede han, at miljøkommissær Stavros Dimas oprindeligt havde ønsket en unilateral reduktion af drivhusgasemissioner pÃ¥ 30 pct., men at modstand i Kommissionen fra Kommissionens formand, Barroso, og industrikommissær Verhuegen førte til den mere beskedne reduktion pÃ¥ 20 pct. Hassi bemærkede, at Kommissionens mÃ¥lsætning alene kan løses ved øget anvendelse af vedvarende energi og energibesparelser, og derfor mÃ¥ energipakken betegnes som uambitiøs.

Den britiske socialist og medlem af udvalget, Eluned Morgan, som var ordfører på Parlamentets betænkning om grønbogen om en europæisk energistrategi, bemærkede, at Kommissionen ikke tog højde for Parlamenets udtalelse fra sidste år, idet Parlamentet vedtog en målsætning for vedvarende energi på 25 pct. og en reduktion af drivhusemissioner på 30 pct. Endelig bemærkede udvalgets formand, den britiske konservative Giles Chichester, at energipakkens største mangler er Kommissionens afvisning af en samlet europæisk nuklearstrategi, som Chichester mener, er det mest logiske redskab at tage i brug for at komme ud af den nuværende krise.

I en pressemeddelelse[3], udsendt af Parlamentets socialister den 10. januar, betegnede gruppen energipakken som ”realistisk”, men advarede samtidig stats- og regeringsledere mod at udvande Kommissionens målsætninger, når meddelelsen skal udmøntes i en konkret handlingsplan.

 

Med venlig hilsen

 

Mongin Forrest

(11168)


Bilag 1: Dokumenter tilknyttet energipakken

En energipolitik for Europa

§         Meddelelse til Europa-Parlamentet og RÃ¥det - En energipolitik for Europa, KOM (2007) 1 (foreløbig udgave)

§         Pressemeddelelse: Kommissionen foreslÃ¥r en integreret energi- og klimapakke for at reducere emissionerne i det 21. Ã¥rhundrede, pressemeddelelse fra Kommissionen, IP/07/29

§         Pressemeddelelse: An energy policy for Europe: Commission steps up to the energy challenges of the 21st Century, ”Layman’s summary MEMO/07/7

§         EU energy policy data, SEC (2007) 12 (tillæg) 

Køreplan for vedvarende energiformer 

§         Køreplan for ”vedvarende energiformer” - Renewable energies in the 21st century : building a more sustainable future, KOM (2006) 848 (foreløbig udgave)

§         Pressemeddelelse: A Renewable Energy Roadmap: paving the way towards a 20pct. share of renewables in the EU's energy mix by 2020, ”Layman’s summary MEMO/07/13

§         Konsekvensanalyse, SEC (2006) 1719/2 (tillæg)

§         Sammendrag af konsekvensanalysen, SEC (2006) 1720/2 (tillæg)      

Fremskridt med hensyn til vedvarende energi

§                Report on progress in renewable electricity, KOM (2006) 849 (foreløbig udgave)

§                Pressemeddelelse: Information til pressen, ”Layman’s summary" MEMO/07/12

Fremskridt i forhold til biobrændstoffer

§     Biofuels Progress Report - Report on the progress made in the use of biofuels and other renewable fuels in the Member States of the European Union, KOM (2006) 845 (foreløbig udgave)

§     Pressemeddelelse: Fremme af biobrændstoffer som troværdige alternativer til olie inden for transport, MEMO/07/5 af 10/1 2007


 

§     Review of economic and environmental data for the biofuels progress report, SEC (2006) 1721/2 (tillæg)

Indre marked for gas og elektricitet 

§     Perspektiver for det indre marked for gas og elektricitet, KOM (2006) 841 (foreløbig udgave)

§     Pressemeddelelse: Information til pressen, ”Layman’s summary", MEMO/07/9

§     Implementation report on electricity and gas EU regulatory framework: Country reviews, SEC (2006) 1709/2 (tillæg) 

Gas og el-infratrastrukturer 

§     Prioriteringsplan for sammenkoblingen, KOM (2006) 846 (foreløbig udgave)

§     Pressemeddelelse: Information til pressen, ”Layman’s summary”, MEMO/07/11

§     Maps

§     Tillæg, SEC (2006) 1715/2 (tillæg) 

Kernekraft

Bæredygtig energiproduktion af fossile brændstoffer

Strategisk energiteknologisk plan 

Dokumenter i tilknytning til energipakken: Limiting Global Climate Change to 2 degrees Celsius 



[1] Grønbog - En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM (2006) 0105): http://www.euo.dk/dokumenter/eu/kom/dokumenter/groenbog/20060105/

[2] I en artikel i ”The Financial Times” fra 10. januar, fremgår det, at Tysklands kansler Angela Merkel sår tvivl om Tysklands beslutning om at nedlægge landets kernekraftværker i de kommende år (i henhold til en beslutning taget af det tyske forbundsparlament i 2000), da det ikke er sikkert, at landet råder over tilstrækkelige alternativer.

[3] http://www.socialistgroup.eu/gpes/newsdetail.do?lg=en&id=26772&href=home