Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 5. februar 2007

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Roaming

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om roamingtakster for mobiltelefoner i EU[1], som i øjeblikket er under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Den danske regering fik et forhandlingsmandat fra Europaudvalget den 3. november, hvor det blev fastslået, at Regeringen vil arbejde for, at forordningen – i første omgang – kun skal rettes mod engrostaksterne.

Ifølge det tyske EU-formandskab og Europa-Kommissionen, arbejdes der for en førstebehandlingsaftale om forslaget, således at behandlingen kan afsluttes inden sommerferien.

Europa-Parlamentets ordfører, Poul Rübig, har endnu ikke fremsat sin betænkning, men har allerede bebudet sit synspunkt om Kommissionens forslag. Overordnet støtter Rübig Kommissionens tilgang til forslaget, men han ønsker at arbejde for visse forbedringer – bl.a. indførelsen af en ”Euro-takst” på detailpriser, som er ens i hele EU, samt en ”alt-inklusiv” abonnementstype, der vil give forbrugerne ubegrænset taletid og dataoverførelser, uanset hvor mobiltelefon bruges i Fællesskabet.

 

Kommissionens forslag[2]

 

Ifølge Europa-Kommissionen er roaming-taksterne for mobil taletelefoni generelt et ureguleret marked, der til stadighed giver anledning til klager fra forbrugere, tilsynsmyndighederne og politikkerne. Kommissionen fastholder, at de nuværende regler på området er utilstrækkelige til at nedbringe taksterne. Derfor finder Kommissionen det nødvendigt, at indføre nye regler på området, som vil sikre, at taksterne, som mobiltelefonbrugere betaler under rejse i EU, ikke uberettiget er højere end de takster, der betales, når de foretager opkald i deres hjemmeland.

 

Den nuværende situation kan sammenfattes som følger:

 

§         Ingen regulering af engrospriserne.

§         Ingen regulering af detailpriserne.

§         Utilstrækkelig gennemsigtighed og manglende oplysninger om takster.

 

Resultatet er, ifølge Kommissionen, for høje takster.  Hertil kommer, at forbrugerne ikke kan gennemskue de takster, de opkræves. Kommissionen fastholder også, at forbrugerne ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af disse roamingydelser. Kommissionen mener således, at indførelsen af rimelige priser, kan føre til vækst på området.

 

Kommissionens forslag indeholder fire elementer:

 

§          Regulering af engrospriser: Kommissionen har forslÃ¥et, at der fastsættes maksimale takstgrænser for de takster, som mobiltelefonoperatører kan opkræve for engroslevering af roamingtjenester.  Takstgrænserne skal, ifølge Europa-Kommissionen, differentieres mellem opkald internt i et besøgt land og opkald foretaget i et besøgt land til hjemmelandet eller et tredjeland.

 

§          Regulering af detailtaksterne: For at sikre rimelige priser til forbrugerne, har Kommissionen foreslÃ¥et, at der fastsættes en beskyttende takstgrænse pÃ¥ detailniveau pÃ¥ 130 % af den gældende engrostakstgrænse. De anførte takstgrænser for detailtaksterne vil dog først fÃ¥ retsvirkning seks mÃ¥neder efter forordningens ikrafttræden.

 

§          Gennemsigtighed: Kommissionen har foreslÃ¥et en forpligtelse for mobiltelefonudbydere til – gratis og efter anmodning – at give personaliserede oplysninger til forbrugerne om roamingtaksterne. Hver kunde skal kunne vælge oplysninger enten pr. SMS eller mundtligt via deres mobiltelefon. Hertil kommer, at udbyderne skal give kunderne oplysningerne om roamingtaksterne ved tegning af abonnement og med regelmæssige mellemrum i tilfælde af større ændringer i taksterne.

 

§          Tilsyn: De nationale tilsynsmyndigheder skal gives beføjelse til og ansvar for at sikre overholdelsen af forordningens bestemmelser. Tilsynsmyndighederne vil ogsÃ¥ blive forpligtet til at overvÃ¥ge prisudviklingen for engros- sÃ¥vel som detailpristaksterne.

 

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da forslaget blot indfører maksimumtakstgrænser mellem medlemsstaterne. Kommissionen finder forslaget i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da internationale roamingpriser berører alle medlemsstaterne, og fordi handling fra medlemsstaternes side alene ikke kan løse problemet.

 

Regeringens forhandlingsmandat

Kommissionens forslag blev behandlet på et møde i Europaudvalget den 3. november, hvor videnskabsministeren fik mandat til at indlede forhandlinger i Rådet.[3]

 

Ifølge forhandlingsmandatet vil regeringen arbejde for at justere Kommissionens forslag på en række punkter, men regeringen vil under alle omstændigheder arbejde for, at forslaget vedtages. Regeringen er derfor indstillet på at indgå kompromisser under forhandlingerne, hvis det skulle være nødvendigt.

 

Regeringen vil arbejde for, at forordningen i første omgang kun rettes mod engrostaksterne. Regeringen mener dog, at muligheden for et senere indgreb på detailniveau bør etableres fra starten, hvis det viser sig, at regulering på engrospriser alene, ikke giver det ønskede resultatet for forbrugerne efter 6 måneder fra forordningens ikrafttræden. Regeringen vil også arbejde for, at engrostaksterne nedsættes mere, end der lægges op til i Kommissionens forslag. Hvis det lykkedes at få nedsat priserne på engrostaksterne, vil regeringen arbejde for en justering af prisreguleringen på detailniveau, hvis der altså viser sig behov for indgreb på dette område. Endelig vil regeringen arbejde for, at marginen for priserne på detailniveau sættes op.

 

På mødet orienterede regeringen udvalget om, at de foreløbige drøftelser i EU viser, at der synes at være bred enighed om målet; at priserne skal ned. Som følge heraf lader der i EU til at være en vilje til at indgå de nødvendige kompromisser.

 

Behandlingen i Europa-Parlamentet                     

Forslaget bliver behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi, hvor Britta Thomsen (Socialdemokrat) er medlem. Udvalget har udpeget den østrigske kristelige demokrat, Poul Rübig, som forslagets ordfører.[4]

 

Den 11. januar afholdt Industriudvalget og Udvalget om Det Indre Marked en fælles høring om forslaget for at indhente inspiration til Europa-Parlamentets behandling af forslaget. Høringen blev indledt af forslagets ordfører, Poul Rübig, som konstaterede, at den nuværende situation for roamingtjenester hindrer det indre markeds funktion. Han påpegede, at mange forbrugere har svært ved at forstå, at man i nogle lande betaler 7 (euro)cent for indenrigsopkaldt, mens udenrigsopkald koster 2 EUR. Han efterlyste en ”Euro-takst” for roamingopkald, der er ens i hele Fællesskabet, og en alt-inklusiv takst[5], som forbrugerne kan vælge ved tegning af et abonnement. Med hensyn til engrostaksterne sagde Rübig, at den bedste løsning vil være etableringen af en europæisk børs, som kan sælge roamingtjenester til operatører på lige vilkår.

 

Europa-Kommissionens repræsentant på høringen, Fabio Calasanti, bemærkede, at alle parter ønsker en hurtig regulering på området, hvorfor der er gode chancer for indgåelsen af en førstebehandlingsaftale – allerede under tysk formandskab. Calasanti sagde, at Kommissionen var parat til at indgå kompromisser – især omkring følgende emner:

 

§         Gennemsigtighed – dvs. spørgsmÃ¥let om forbrugere skal anmode om en besked om roamingtaksterne (gennem f.eks. SMS) eller om de skal modtage den automatisk ved tilslutning til et nyt netværk.

§         Engrospriser – Kommissionen er villig til at diskutere, om engrospriserne skal differentieres efter, om man ringer fra sin mobiltelefon i et tredjeland til en anden telefon i samme land – eller om man ringer til sit hjemmeland eller et tredjeland.

§         Indførelsen af en Euro-takst som kan tegnes ved indgÃ¥elsen af et nyt abonnement som skal være ens i hele fællesskabet.

 

Calasanti var dog mindre villig til at tale om at udvide forslagets anvendelsesområde, således at det også vil omfatte dataoverførelser og SMS/MMS beskeder, da markedet for disse tjenester, ifølge Calasanti, endnu ikke er modent. Kommissionen mener, at en regulering på disse tjenester vil skade innovationen.

 

Ordføreren fra Udvalget for Det Indre Marked, Joseph Muscat, påpegede, at det ikke er ønskeligt, at der indføres en "sunrise"-klausul, hvorefter detailpriser ikke vil blive reguleret i første omgang. Han fastholder, at industrien allerede har haft tid nok til at imødekomme opfordringer om at sænke roaming-taksterne. Han mener, at Europa-Parlamentet skal sende et signal om, at det er på forbrugernes side. Ikke mindst i betragtning af, at arbejdet med at indføre en "sunrise"-klausul nemt kan blive meget kompliceret og ikke vil være fuldt tilgængelig for forbrugerne.

 

Andre parlamentsmedlemmer talte for, at forslaget også bør omfatte dataoverførelser og SMS-tjenester. Hertil var der flere medlemmer, der argumenterede for, at Kommissionens idé om at differentiere engrostaksterne for lokale roaming (opkald til en telefon i de lande, hvor opkaldet er foretaget) og roamingtaksterne til et tredjelande bør genovervejes, da det kan skabe forvirring hos forbrugerne.

 

Rübigs ”non-paper”

 

Selvom Poul Rübig endnu ikke har offentliggjort sit udkast til betænkningen om forslaget, har han udarbejdet en non-paper, som indeholder hans ideer vedrørende den endelige betænkning. Følgende er en gennemgang af de vigtigste elementer i dokumentet:

 

§         Engrostaksterne: Rübig finder, at det er nødvendigt at indføre engrostakstregulering, med mindre der kan etableres en europæisk børs, som kan dække det europæiske roamingmarked.    

§         Detailtaksterne: Rübig støtter bestemmelserne i Kommissionens forslag om at regulere detailtaksterne. Dermed mÃ¥ den totale detailtakst – som en hjemmeudbyder mÃ¥ opkræve af sin roamingkunde for levering af et reguleret roamingopkald (eksklusive moms) – ikke overstige 130 % af den gældende maksimale engrostakst for opkaldet.  

Men Rübig ønsker også, at der indføres en ”Euro-takst” (Euro-Tariff), som skal tilbydes alle forbrugere for internationale roamingtjenester. Denne takst skal dække alle gebyr i forbindelse med opkald.

Rübig kræver yderligere, at der indføres et alt-inklusivt abonnement for opkald, dataoverførelser og SMS’er i hele fællesskabet – men prisen på denne abonnementstype vil ikke blive reguleret af forordningen, og kan frit fastsættes af udbyderne.                    

§         Gennemsigtighed: Mens Kommissionen ønsker, at det skal være muligt for forbrugerne at anmode om en SMS eller mundtlig besked om roamingtakster, ønsker Rübig, at beskederne leveres automatiske til forbrugerne (dvs. at beskederne skal ”skubbes” (push) til kunderne og ikke ”trækkes” (pull) gennem en konkret henvendelse. 

§         Andre bestemmelser: Rübig ønsker ogsÃ¥, at der etableres en mulighed for forbrugerne til at flytte deres telefonnumre til andre operatør i andre EU-lande. Hertil kommer, at Rübig vil se nærmere pÃ¥ ”lÃ¥ste telefoner”, og hvordan de pÃ¥virker markedet.

 

Formandskabets holdning

 

I en tale til Industriudvalget den 30. januar præsenterede den tyske økonomi- og teknologiminister, Michael Glos, det tyske formandskabets holdning til forslaget. Ifølge Glos, skader de for høje priser på roaming-markedet EU’s konkurrenceevne, og er til skade for europæiske forbrugere. Derfor vil det tyske formandskab prioritere vedtagelse af forslaget, og det vil arbejde for politisk enighed i Rådet inden juni 2007.

 

 

 

Ifølge Glos, har formandskabet følgende mål:

 

§         At sikre billigere priserne for forbrugerne.

§         At sikre at mobiludbydere har en stor grad fleksibilitet til at fastsætte deres takster.

§         At sikre at den bureaukratiske byrde og procedurerne er begrænset.

 

Glos fremhævede, at der er bred støtte til forslaget i Rådet, men forordningens enkelte bestemmelser skal stadigvæk diskuteres.  Han forsikrede udvalgets medlemmer, at formandskabet vil arbejde for et kompromis i de kommende uger og måneder. Han sagde endvidere, at den første kompromistekst blev præsenteret i Rådets arbejdsgruppe den 18. januar.

 

Tidsplan for forslagets behandling i Europa-Parlamentet             

Europa-Parlamentet

 

§          27. februar 2007:     Drøftelsen af betænkningen i Industriudvalget

§          8. marts 2007:          EPP-gruppens høring (de kristelige demokrater)

§          12. marts 2007:        Tidsfrist for ændringsforslag i Industriudvalget

§          11. april 2007:          Afstemningen i industriudvalget

§          maj 2007:                 Afstemningen i salen (Strasbourg)

 

Med venlig hilsen

 

Mongin Forrest

(11168)



[1] Forordningen skal dække hele EØS-området.

[2] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester. (KOM (2006) 282 af den 12.7.2006). Forslaget har retsgrundlag i traktatens bestemmelser om det indre marked (artikel 95 EF).

 

[3] Jf. Det offentligt referatet for mødet i Europaudvalg den 3. november 2006: http://www.euo.dk/upload/application/pdf/760799a5/72_1.pdf

[4] Udvalget om Det Indre Marked, Kulturudvalget og Økonomiudvalget vil også afgive en udtalelse om forslaget. Jf. Europa-Parlamentets statusblad om forslaget: http://www.europarl.europa.eu/oeil/FindByProcnum.do?lang=2&procnum=COD/2006/0133

[5] Denne abonnementstype skal dække hele EU, og give kunderne ubegrænset adgang til mobilnettet for tale- såvel som dataopkald.