Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 28. februar 2007
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentets arbejdsgruppe om reform af Parlamentets arbejde
Europa-Parlamentet har oprettet en ny arbejdsgruppe, som skal forberede en reform af de interne arbejdsgange i Parlamentet samt forbedre Parlamentets image udadtil. Arbejdsgruppen skal bl.a. overveje, hvordan man kan gøre plenarmøderne mere livlige og interessante, herunder en mere effektiv afvikling af afstemningerne samt introduktionen af en Ã¥rlig debat om "Unionens tilstandâ€.
Arbejdsgruppen skal præsentere en foreløbig rapport i september 2007. Den endelige rapport skal foreligge senest i juni 2008 med henblik på, at forslagene kan iværksættes inden Europa-Parlamentsvalget i 2009.
Den 28. februar afholdte en ny arbejdsgruppe – hvis formål er at fremsætte forslag til reformer af de interne arbejdsgange i Europa-Parlamentet samt forbedre Europa-Parlamentets image udadtil – sit indledende møde. Arbejdsgruppen blev oprettet på baggrund af en beslutning taget af Europa-Parlamentets formandskonfernce[1] den 15. februar efter forslag fra Europa-Parlamentets ny formand, tyskeren Hans Gert Poettering.
Mandat
Arbejdsgruppens mandat[2]
blev enstemmigt vedtaget af formandskonferencen og vil hovedsagligt fokusere på
at effektivisere arbejdet i udvalgene og i salen samt forbedre offentlighedens
opfattelse af Parlaments arbejde. Hertil kommer, at arbejdsgruppen også vil
kigge nærmere på sikring af flersprogethed i Parlamentets arbejde samt
EU-institutionernes ansvar overfor Parlamentet.
Specifikt vil arbejdsgruppen undersøge følgende:
Udvalgene
§ Arbejdsgangen i udvalgene med særlig fokus på den fælles beslutningsprocedure, bedre regulering, komitologi, konsekvensanalyser, implementering af EU-lovgivning i nationale love samt forenkling af EU-regler.
§ De enkelte udvalgs struktur, mandat og sammensætning.
§ Forbedring af koordinationen mellem Parlamentets udvalg og delegationer.
Salen
§ At kan gøre plenarmøderne mere livlige og interessante.
§ En mere effektiv afvikling af afstemningerne.
§ Årlige debatter om Parlamentets prioriteter forberedt af formandskonferencen efterfulgt med en kommunikationsstrategi.
§ Introduktionen af en årlig debat om "Unionens tilstand".
§ Bestemmelser der vil forpligte Kommissionen og Rådet til at stå til regnskab overfor Parlamentet.
§ Forbedring af medlemmers deltagelse i vigtige møder.
§ Forbedring af offentlighedens og mediernes interesse i Parlamentets debatter og beslutninger.
Kalender, arbejdsmetoder og flersprogethed
§ Forbedret afvikling af møder i udvalgene og salen.
§ Forbedret mødeplanlægning – herunder en forbedret planlægning af tolkning.
§ Evaluering af den nuværende praksis med udskiftning af parlamentsformænd, næsteformænd, udvalgsformænd m.m. halvvejs gennem i valgperiode.
Institutionelle forbindelser
§ Evaluering af den nuværende rammeaftale med Kommissionen om bedre lovgivning.
§ Parlamentets rolle i budgetproceduren.
§ Strukturen og organisering af forbindelser med Rådet.
Sammensætning
Arbejdsgruppen består af repræsentanter af samtlige
gruppeformænd for de politiske grupper. Tyskeren Dagmar Roth-Behrendt
(PSE) er blevet udpeget som arbejdsgruppen formand. Jens-Peter Bonde, har som
den eneste dansker, fået en plads i arbejdsgruppen, som repræsentant for sin
politiske gruppe.
Tidsplan
Arbejdsgruppen har allerede planlagt de første 11
møder, som skal resulterer i en foreløbig rapport i september 2007. Den
endelige rapport skal foreligge senest i juni 2008 med henblik på, at
forslagene kan iværksættes inden Europa-Parlamentsvalget i 2009.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
(Tel. 111 68 el. 111 69)