Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 12. marts 2007

EU-sekretariatet

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Orienterende note om Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007

(Identisk med tidligere udsendt mail af den 9. marts 2007)

 

Det Europæiske Råds forårstopmøde havde tre hovedpunkter på dagsordenen:

·        Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse

·        Bedre regulering

·        Energi og klima

 

I forlængelse heraf var der planlagt en orientering fra formandskabet om arbejdet med Berlin-erklæringen samt om et forstærket økonomisk og handelsmæssigt samarbejde med USA.

Fokus havde inden mødet samlet sig om energi- og klimadelen, hvor specielt spørgsmålet om en bindende målsætning for andelen af vedvarende energi på 20 procent i 2020 havde adskilt medlemslandene. Et andet springende punkt var indplaceringen af atomkraft i opfyldningen af klima- og energimålsætningerne.

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse

Den faste del af forårstopmødet, Lissabon-strategien, har ikke fået så stor opmærksomhed på dette møde. Medlemslandene har dog givet deres accept af de landespecifikke anbefalinger. Europa-Kommissionsformanden, José Manuel Barroso, opfordrede endvidere medlemslandene til at videreføre reformprocessen og udnytte den gunstige økonomiske udvikling. Der blev endvidere opnået enighed om øget fokus på forbrugerbeskyttelse i det indre marked.

Bedre regulering

Der blev opnået tilslutning til målet om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering, med 25 procent i 2012. Det Europæiske Råd opfordrede i denne forbindelse de enkelte medlemslande til at sætte egne nationale mål for reduktionen af administrative byrder.

Klima og energi

Det lykkedes for EU’s stats- og regeringschefer at opnå enighed om de hovedmålsætninger der blev fremlagt inden mødet. Følgende punkter blev således tilsluttet af stats- og regeringscheferne:

·     En 30 procents reduktion af drivhusgasser i EU i 2020 (i forhold til niveauet i 1990) som led i en global klimaaftale. Hvis dette ikke er muligt, vil EU ensidigt reducere udledningen med 20 procent i 2020.

·     Et bindende mÃ¥l for andelen af vedvarende energi pÃ¥ 20 procent i 2020.

·     Et bindende mÃ¥l for biobrændstoffer pÃ¥ 10 procent i 2020. Den bindende karakter afhænger af, at biobrændstofteknologierne er bæredygtige og at anden generationsteknologier er tilgængelige pÃ¥ markedet.

·     Et mÃ¥l om en øget energieffektivitet sÃ¥ energiforbruget i EU kan sænkes med 20 procent i 2020 set i forhold til de fremskrivninger for 2020, der er indeholdt i Europa-Kommissionens grønbog om energieffektivitet[1].

·     Udbygning af energinettene i Europa og et mere gennemsigtigt indre marked for energi.

·     Øget EU-energiforskning, herunder primært i vedvarende energi og energieffektivitet.

 

I forhold til det bindende mål for andelen af vedvarende energi i 2020 på 20 procent blev de skeptiske lande imødekommet ved, at de nationale bidrag til opfyldelse af det overordnede EU-mål blev gjort afhængigt af det nationale udgangspunkt og potentiale, herunder den nuværende andel af vedvarende energi og energisammensætningen (energi-mix).

Fastsættelsen af de enkelte medlemslandes "byrdeandel" til opnåelse af det overordnede EU-gennemsnit vil endvidere kræve, at det enkelte medlemsland er indforstået. Europa-Kommissionen vil allerede i tredje kvartal af 2007 iværksætte arbejdet med de nationale mål for andelen af vedvarende energi.

Spørgsmålet om atomkraft optog også stats- og regeringscheferne, men kansler Angela Merkel slog allerede på mødets første dag fast, at atomkraft ikke er vedvarende energi, og derfor ikke kan indgå i opfyldelsen af målet for den vedvarende energiandel. Der blev dog i de endelige konklusioner indføjet en reference til atomkraftens bidrag til forsyningssikkerheden og reduktionen af CO2-udledningen (punkt 11 i annex I).

De enkelte tiltag er blevet udformet i en handlingsplan for perioden 2007-2009 med titlen ”En Energipolitik for Europa (EPE)”. Handlingsplanen vil blive evalueret årligt af Det Europæiske Råd mht. de opnåede fremskridt og resultater i forbindelse med implementeringen af planen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen var efter mødet meget begejstret for resultatet og udtalte i denne forbindelse, at ”dansk energi- og klimapolitik er blevet Europas energi- og klimapolitik”. Udfaldet af mødet betyder ifølge statsministeren, at Europa går forrest i kampen mod klimaforandringer med et grønnere og renere Europa til følge.

Berlin-erklæringen

Stats- og regeringscheferne havde under torsdagens middag en drøftelse af formandskabets arbejde med formuleringen af Berlin-erklæringen. Der var enighed om, at erklæringen er rettet til EU’s borgere, og derfor skal formuleres i et tilgængeligt sprogbrug.

Erklæringen skal omhandle bÃ¥de EU's resultater og udfordringer samt de grundlæggende værdier som EU bygger pÃ¥. Elementer som udvidelsen, klimaforandringer, EU's konkurrenceevne samt den europæiske sociale model bør, ifølge formandskabet, indgÃ¥ i erklæringen.

Transatlantisk partnerskab

Der var enighed om at sætte ekstra skub i det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og USA. Det vil ske med fokus på mere ensartede regler som det kendes fra det indre marked. Her til kommer mere ensartede patentsystemer og et tættere samarbejde om energi og miljø.

 

Med venlig hilsen

 

Martin Jørgensen

(3622)