Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 48
Offentligt
356035_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 14. marts 2007
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Præsentation af Kommissionens årlige politikstrategi for 2008
Resumé
Kommissionens årlige politikstrategi (APS) 2008 danner rammen for både det
foreløbige budgetforslag og arbejdsprogrammet for 2008, der skal ses i forlæn-
gelse af Kommissionens femårige strategiske mål. Folketinget afholder en hø-
ring om politikstrategien den 19. april.
Politikstrategien indfører fire nye tværgående prioriteter, som ifølge Kommissi-
onen kræver handling på tværs af EU’s almindelige politikområder. Det drejer
sig om: Bekæmpelsen af klimaændringer, fastsættelsen af en bæredygtig ener-
gipolitik, skabelsen af nye arbejdspladser gennem iværksættelsen af Lissabon-
strategien og forvaltningen af migration.
Europa-Parlamentets største politiske grupper bakker op om politikstrategien,
men efterlyser samtidig et større fokus på genskabelsen af borgernes tillid til
EU. Mens de kristelige demokrater mener, at tilliden kan genskabes ved at
mindske den administrative byrde som EU har skabt, efterlyser socialisterne en
større indsats på det sociale område, og de liberale ønsker et klart signal fra
Kommissionen, om hvilken retning EU skal bevæge sig i fremtiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
356035_0002.png
Hvert forår præsenterer Europa-Kommissionens sin årlige politiske strategi
(APS)
1
, som er startskuddet på en struktureret dialog mellem EU’s institutioner,
samt grundlaget for både vedtagelsen af Kommissionens arbejds- og lovgiv-
ningsprogram i oktober
2
og Kommissionens allokering af personale og finans-
ressourcer i budgettet for 2008.
Politikstrategien blev præsenteret for Europa-Parlamentets medlemmer den 13.
marts, og vil blive behandlet i Folketinget den 19. april på en offentlig høring.
Dette notat gennemgår de vigtigste elementer i politikstrategien, giver overblik
over Europa-Parlamentets politiske gruppers foreløbige meldinger, og opstiller
en tidsplan for dens videre behandling.
Politikstrategiens indhold
Politikstrategien for 2008 bekræfter Kommissionens oprindelige politiske mål-
sætninger, som blev fastsat i begyndelsen af Barroso Kommissionens embeds-
periode. Som følge heraf er Kommissionens initiativer i 2008 opdelt i følgende
fire overskrifter:
Velfærd, solidaritet, sikkerhed og frihed samt EU som part-
ner i verden.
En oversigt over kommissionens konkrete initiativer findes i bila-
get til denne note.
Tværgående prioriteter
Udarbejdelsen af politikstrategien for 2008 har også givet Kommissionen an-
ledning til refleksion over resultaterne af de foregående 2 1/2 år. Konklusionen
af denne "midtvejsevaluering" har resulteret i fire "tværgående
prioriteter",
som
Kommissionen mener, kræver en "tværgående indsats" – både inden for EU's
grænser og globalt. Det drejer sig om:
Bekæmpelsen af klimaændringer, fast-
sættelsen af en bæredygtig energipolitik, skabelsen af nye arbejdspladser
gennem iværksættelsen af Lissabon-strategien og forvaltningen af migration.
(Er der en grund til at dette er med stort?) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET,
EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET: Årlig politikstrategi for 2008 (KOM(2007) 65)
http://eur-
lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/com/2007/com2007_0065da01.pdf
2
Se også EU-note (06) E 25 - Fastsættelsen af EU’s politiske prioriteter foregår i et tæt samspil mel-
lem EU-institutionerne fra 12. januar 2007:
http://www.euo.dk/dokumenter/ft/euu/eunoter/2006_2007/25
1
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen meddeler i politikstrategien, at netop disse tværgående udfor-
dringer skal takles på en "fleksibel måde" ved samarbejde på tværs af Kommis-
sionens tjenestegrene. I forbindelse med netop disse fire målsætninger, vil
Kommissionen forslå "sammenhængende politikker, der går ud over de traditi-
onelle grænser [med] fuld udnyttelse af en lang række finansielle og lovgiv-
ningsmæssige politikinstrumenter".
Kommunikationsprioriteter
Kommissionen har også endnu engang sat
kommunikationen med borgerne
på dagsordenen. Udgangspunktet for Kommissionens kommunikationsstrategi
er, at kommunikationsprioriteter for 2008 skal afspejle de politiske prioriteter,
der er fastsat i den årlige politikstrategi, samt resultaterne af undersøgelser af
borgernes interesser. Dette har resulteret i følgende kommunikationsprioriteter
for 2008:
Revision af budgettet
Evaluering af det indre marked
Statusopgørelse over den sociale situation
Migration
Institutionsspørgsmålet
Energi og klimaændringer
EU's rolle i verden
Bedre lovgivning
Bedre lovgivning gennem forenkling og forbedring af EU’s lovgivningsmæssige
rammer er også stadigvæk et af Barroso Kommissionens vigtigste mål. Kom-
missionen har fastsat tre prioritetsområder for bedre lovgivning i 2008:
Implementering af initiativet til måling af administrative omkostninger
forbundet med EU-regulering.
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gennemførelsen af de initiativer, der var fastsat i det flerårige forenk-
lingsprogram.
Bedre håndhævelse af fællesskabsretten, bl.a. ved en forbedret dialog
med medlemsstaterne, der skal sikre, at lovgivningen gennemføres retti-
digt og anvendes effektivt og retfærdigt.
Budget 2008
Udgangspunktet for finansallokering i politikstrategien for 2008 er den finan-
sielle ramme for 2007-2013. De fleste programmer opstillet i den finansielle
ramme er nu vedtaget, og den finansielle programmering for disse programmer
er allerede blevet tilpasset. I visse tilfælde er programmer endnu ikke endeligt
vedtaget, hvilket kan have konsekvens for budgetplanlægning for det kom-
mende år.
Politikstrategien forslår yderligere personalebevillinger for at styrke Kommissi-
onens evne til at levere de ønskede resultater på de prioriterede områder. Ifølge
politikstrategien vil der blive brug for flere stillinger som følge af den øgede ar-
bejdsbyrde, som udvidelsen har medført, mens behovet på de prioriterede poli-
tikområder skal dækkes udelukkende gennem interne personalerokeringer i
Kommissionen.
Foreløbige meldinger fra Europa-Parlamentets politiske grupper
Europa-Parlamentets dialog med Kommissionen om politikstrategien finder
primært sted i de enkelte stående udvalg og politiske grupper i Parlamentet,
men i forbindelse med Kommissionens præsentation af strategien den 13.
marts, har de politiske grupper fået mulighed for offentligt, at give deres fore-
løbige melding til Kommissionen om programmet. Debatten viste, at de fleste
politiske grupper generelt bakker op om Kommissionens tilgang, men de be-
klagede samtidig, at strategiprogrammet ikke retter sig imod en af den største
udfordring i EU; borgernes dalende tillid til EU.
Selvom de fleste grupper var enige om problemets omfang, var deres forslag til
løsningen præget af deres forskellige politiske tilgange. De kristelige demokra-
ter (EPP-ED gruppen) mener, at der skal fokuseres på bedre lovgivning gennem
bl.a. større fokus på nærhedsprincippet. Ifølge EPP-ED gruppen skulle sikring
-4-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af kontrollen af nærhedsprincippet være en hjørnesten i Kommissionens arbej-
de. Socialisterne (PSE-gruppen) mener, at Kommissionen skal fokusere mere på
det sociale område, da den manglende "social komponent" er grunden til bor-
gernes manglende opbakning til EU. Den liberale gruppe (ALDE) klagede over
manglende fremtidsudsigter i politikstrategien og efterlyste et klart signal fra
Kommissionen, om hvilken retning EU skal bevæge sig i i fremtiden. ALDE
gruppen var dog enig med de kristelige demokrater i, at EU skal fokusere mere
på nærhedsprincippet – eventuelt gennem inddragelsen af de nationale parla-
menter.
Den grønne gruppe (Verts) vil genskabe borgernes tillid til EU gennem et større
fokus på klimaændringer og EU’s energipakke. De grønne meddelte, at de støt-
ter Kommissionens energipakke og det Europæiske Råds vedtagelse af en
handlingsplan, men de advarede samtidig mod, at der allerede er tegn på, at
udmøntningen af pakkens enkelte bestemmelser (gennem bl.a. bindende kvoter
i de enkelte medlemsstater) vil blive problematisk. Den Europæiske Venstrefløjs
Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE gruppen) udtrykte skuffelse over,
at politikstrategien favnede for bredt og ikke er sammenhængende. De efterly-
ste samtidig en oversigt over hvilke forslag Kommissionen agter at trække til-
bage i forbindelse med initiativet om bedre lovgivning.
Gruppen for Selvstændighed/Demokrati (ID) satte spørgsmålstegn ved om-
kostningerne for borgerne ved implementeringen af klima- og energipakken og
påpegede, at anvendelse af nye energikilder vil gøre EU fattigere. Endelig men-
te gruppen for Identitet, Tradition og Suverænitet (ITS), at en fælles asyl og
indvandringspolitik for EU er farlig. EU har ifølge ITS gruppen ikke behov for
flere indvandre, og gruppen argumenterede for, at borgerne ønsker, at EU luk-
ker sine grænser.
Politikstrategiens videre behandling
Kommissionen vil nu indlede en dialog med Europa-Parlamentet og Rådet, som
vil resultere i arbejds- og lovgivningsprogrammet 2008, som forventes vedtaget
i oktober 2007. I forbindelse med den "strukturerede dialog" vil Europa-
Parlamentet vedtage en beslutning om de budgetmæssige følger af politikstra-
tegien i forbindelse med samlingen i april. Derefter vil Parlamentets enkelte
-5-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvalg se nærmere på de konkrete initiativer i politikstrategien, som vedrører
deres fagområde, og de vil i den forbindelse, bede de relevante kommissærer
aflægge besøge i deres udvalg. De enkelte udvalg vil sende deres udtalelser til
Parlamentets Konference af Udvalgsformænd, som vil sende dem videre til
Kommissionen til sommer. I år er der også en forventning om, at de enkelte po-
litiske grupper vil sende deres holdning til politikstrategien til Kommissionen.
Rådets arbejdsgruppe for generel koordination – den såkaldte "antici-gruppen"
– fik også en præsentation af politikstategien den 13. marts. Medlemsstaternes
regeringer vil nu have mulighed for at indsende deres skriftlige kommentarer
til Kommissionen i de kommende uger og det forventes, at antici-gruppen vil
mødes endnu engang med Kommissionen inden påske. Hverken COREPER el-
ler Rådet forventes, at ville behandle politikstrategien.
De nationale parlamenter vil også behandle politikstrategien på det kommende
COSAC møde i Berlin den 15. maj. På mødet vil nationale parlamentarikere ha-
ve mulighed for at drøfte strategien med Kommissionens formand, José Manuel
Barroso.
Resultatet af dialogen mellem institutionerne vil resultere i Kommissionens
vedtagelse af dens arbejds- og lovgivningsprogram for 2008 i oktober.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
(tel. 11168 eller 11169)
-6-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag: Kommissionens initiativer for 2008
Velstand: vigtigste foranstaltninger i 2008
Lissabon-strategien for vækst og jobskabelse
Strategirapport og opfølgning af den første cyklus i den fornyede Lissabonstrategi
Energi og transport
Gennemførelse og opfølgning af energi- og klimaændringspakken
Iværksættelse af de foranstaltninger, der kræves til etableringen af et europæisk gas- og el-
forsyningsnet
Opfølgning af den europæiske strategiplan for energiteknologi, navnlig med henblik på ved-
varende energikilder, bæredygtig kulteknologi og forvaltning af nukleart affald
Revision af ordningen for EU's olielagre
EU-handlingsplan om bytransport med henblik på at gøre transportsektoren mere miljøven-
lig
Lovgivningsforslag om begrænsning af flyemissioner af nitrogenoxid (NOx)
Lovgivningsforslag om begrænsning af emissioner fra skibe
Hvidbog om et fælles europæisk havområde med henblik på fremme af søtransport
Styrkelse af agenturerne for transportsikkerhed med henblik på en udbygning af transport-
sikkerhedsbestemmelserne
Samlet migrationsstrategi
Direktiver om arbejdskraftsmigration med særligt henblik på indrejse- og opholdsvilkårene
for sæsonarbejdere og aflønnede praktikanter
Undervisning, forskning og innovation
Oprettelse af forvaltningsagenturer med det formål at gøre Det Europæiske Forskningsråd
fuldt operationelt og optimere gennemførelse af aktiviteterne under det 7. rammeprogram
Forberedende arbejde – udpegning af bestyrelse og udvælgelse af de første viden- og inno-
vationssamfund – med henblik på at gøre Det Europæiske Teknologiinstitut operationelt
Det indre marked
Lovgivningsforslag og andre forslag til opfølgning af konklusionerne på evalueringen af det
indre marked
Opfølgning af den nye EU-patentstrategi
Forslag, som giver virksomhederne mulighed for at bruge et ensartet konsolideret
selskabsskattegrundlag i forbindelse med deres aktiviteter på EU-plan
-7-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den Økonomiske og Monetære Union
Strategisk evaluering af ØMU'en efter 10 års forløb og fremsættelse af forslag om
forbedringer
Styrkelse af forbrugertilliden og forbrugerbeskyttelsen
Lovgivningsinitiativer, som skal øge forbrugerbeskyttelsen, f.eks. vedrørende kon-
traktrettigheder og retsmidler
Havpolitik og tilsyn
Initiativer til gennemførelse af EU's havpolitik
Solidaritet: vigtigste planlagte foranstaltninger i 2008
Klimaændringer, miljø og beslægtede initiativer
Med henblik på perioden efter 2012 bør der forud for konferencen i 2009 mellem
parterne i FN's konvention om klimaændringer indgås en forpligtelse til at sænke
CO2-emissionerne i EU til et bæredygtigt niveau
Initiativer til fremme af tilpasningen til miljøudfordringer, bæredygtig produktion
og forbrug
Gennemførelse af REACH-lovgivningen og etablering af EU's Agentur for Kemika-
lier i Helsinki
Meddelelse om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)
Landbrugs- og fiskeripolitik
Fremlæggelse af "helbredsundersøgelsen" af reformerne af den fælles landbrugspo-
litik fra 2003-04
Gennemførelse af en enkelt fælles markedsordning på landbrugsområdet
Større omstrukturering af lovrammerne for kontrol og håndhævelse af den fælles
fiskeripolitik
Social solidaritet
Gennemførelse af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpas-
ning til Globaliseringen
Fremlæggelse af forslag, der skal skabe klarhed over anvendelsen af EUlovgivnin-
gen på sociale tjenesteydelser, evt. omfattende EU-kvalitetskriterier for almene so-
ciale tjenesteydelser, til opfølgning af Kommissionens hvidbog
Initiativer til modernisering af europæisk arbejdsret, især med henblik på "flexicuri-
ty"
-8-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lige muligheder
Initiativer til bekæmpelse af forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet
Initiativer med henblik på forening af familie- og arbejdsliv
Samhørighedspolitik
Strategisk status over resultaterne af samhørighedsprogrammerne for 2000-06
Styrkelse af unionsborgerskabet og beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder
Forslag om konsulær beskyttelse af EU-borgere
Fremme af børns rettigheder gennem Forum for Børns rettigheder
Iværksættelse af et program om beskyttelse af børn i forbindelse med internettet og
de nye medier (2009-2013)
Retlige og indre anliggender
EU-handlingsplan for narkotika (2009-2012)
Plan for asylpolitik som forberedelse til den anden fase i den fælleseuropæiske
asylordning
Lovgivningsforslag vedrørende arv og testamenter
Meddelelse om udlæg i bankindeståender
Tværkulturel dialog og flersprogethed
Strategi til fremme af flersprogethed i samarbejde med medlemsstaterne
Foranstaltninger vedrørende Det Europæiske År for Tværkulturel Dialog
Sikkerhed og frihed: de vigtigste foranstaltninger i 2008
Den frie bevægelighed og forvaltningen af EU's ydre grænser
Gennemførelsen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II),
som vil gøre det muligt for flere EU-medlemsstater at tilslutte sig Schengenområdet
Nye foranstaltninger til forvaltning af EU's ydre grænser, herunder udbygningen af
det europæiske grænseagentur (Frontex), øget netværkssamarbejde til kontrol ved
søgrænserne og et europæisk overvågningssystem, som skal hjælpe medlemssta-
terne med at håndtere de voksende strømme af ulovlige migranter
Iværksættelsen af visuminformationssystemet (VIS) som led i fastlæggelsen af en
fælles visumpolitik
-9-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme
Oprettelse af en centraliseret database med fingeraftryk
Iværksættelse af en politik til bekæmpelse af voldelig radikalisering
Styrkelse af medlemsstaternes samarbejde via EUROJUST om efterforskning og
retsforfølgning af alvorlig grænseoverskridende og organiseret kriminalitet
Civilbeskyttelse
Styrkelse af EU's civilbeskyttelsesordning og udvikling af en integreret strategi til
forebyggelse af katastrofer, der opstår inden for EU eller i de lande, der deltager i
ordningen
Sundhed og sikkerhed
En henstilling om patientsikkerhed og sundhedstjenesteydelsernes kvalitet
Sikring af overholdelsen af EU's standarder for fødevaresikkerhed, dyresundhed og
-velfærd samt plantesundhed
Udvikling af rammebestemmelser for Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering af genmodificerede fødevarer
og foderstoffer
Revision af rammebestemmelserne for lægemidler
Modernisering af lovgivningen for medicinsk udstyr med henblik på at forbedre
patient- og brugersikkerheden og sikre klare lovgivningsmæssige rammer
Et initiativ inden for telemedicin til forvaltning af kroniske sygdomme (patient-
overvågning i hjemmet).
Udvikling af infrastrukturer til kriseberedskab på områderne sundhed og sikkerhed
Beskyttelse af kritiske informationsinfrastrukturer og styrkelse af borgernes
tillid
Et initiativ til beskyttelse af kritisk kommunikations- og informationsinfrastruktur
Et initiativ vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og tillid i informationssam-
fundet
Europa som verdenspartner: de vigtigste foranstaltninger i 2008
Udvidelse
Videreføre tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet på grundlag af
EU's nye udvidelseskonsensus
Håndtere følgerne af en løsning på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status og
konsekvenserne for forbindelserne til landene i området.
- 10 -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gennemføre det eksisterende netværk af stabiliserings- og associeringsaftaler og
opnå fremskridt med stabiliserings- og associeringsprocessen med Serbien
Den europæiske naboskabspolitik og Rusland
Opnå betydelige fremskridt med eller gennemføre en ny aftale med Rusland
Opnå betydelige fremskridt med indgåelsen af en bredere aftale med Ukraine
Indlede forhandlinger om nye aftaler til afløsning af partnerskabs- og samarbejdsaf-
talerne med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Moldova
Udbygge forbindelserne med Algeriet, Belarus, Libyen og Syrien, afhængig af den
politiske udvikling
Fortsætte EU's bidrag til fredsprocessen i Mellemøsten og støtte Den Palæstinensi-
ske Myndighed
Den øvrige verden
Afslutning og gennemførelse af Doha-udviklingsrunden
Opfølgning af resultaterne fra topmødet mellem EU og AU i 2007
Iværksættelse af implementeringen af de økonomiske partnerskabsaftaler og 10.
Europæiske Udviklingsfond (EUF)
Udbygning af samarbejdet med AVS-landene og andre udviklingslande, specielt på
områderne energi og migration på linje med EU’s handlingsplan om klimaændrin-
ger og udviklingssamarbejde og den samlede migrationsstrategi
Opfølgning af resultaterne af topmødet mellem EU og USA i 2007 og styrkelse af de
politiske, økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA.
Fremskridt med eller afslutning af forhandlinger om aftaler med EU's
strategiske partnere Kina og Indien samt med andre partnere i Asien (ASEAN,
Sydkorea) og Latinamerika (Det Andinske Fællesskab, Mellemamerika)
Revision af forbindelserne med Brasilien under hensyntagen til forhandlingerne om
en associeringsaftale, herunder en frihandelsaftale, med MERCOSUR og indgåelse
eller gennemførelse af associeringsaftaler med Det Andinske Fællesskab og Det
Centralamerikanske Fællesskab
Styrkelse af samarbejdet med de største producent-, transit- og forbrugerlande,
herunder fremme af bæredygtig energi og energieffektivitet
Videreførelse af EU's engagement i Afghanistan og fortsættelse af bidraget til stabi-
liteten i Golf-regionen med særlig vægt på Iran og Irak.
- 11 -