Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 19. marts 2007

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet drøfter Berlin-erklæring i Strasbourg

 

Den 14. marts afholdte Europa-Parlamentet en debat om Berlin-erklæringen med Margot Wallström og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier. Som flere parlamentarikere bemærkede, var det ikke muligt at drøfte teksten for erklæringen, da det tyske formandskab endnu ikke har offentligt et udkast. Den tyske udenrigsminister lovede, som svar herpå, at tage højde for europaparlamentarikernes udmeldinger under mødet i den endelige erklæring.

Erklæringens indhold

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier indledte debatten ved at give en kort gennemgang af formandskabets drejebog for Berlin-erklæring. Han forklarede, at erklæringen skal afgives som en fælles erklæring fra EU’s tre institutioner: Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Han lagde vægt på, at det tyske formandskab har forpligtet sig til at lytte til borgerne for dermed at genvinde deres tillid til det europæiske projekt. Udgangspunktet med erklæringen skal være at vise borgerne konkrete eksempler på, hvordan europæisk samarbejde og enhed kan og har forbedret deres liv.

Selve teksten skal, ifølge Steinmeir, være kort, sammenhængende og skrevet i et sprog som alle kan forstå. Selvom teksten stadigvæk er under udarbejdelse, kunne han meddele, at den vil indeholde følgende afsnit:

1.      Unionens historiske udvikling: Erklæringen vil indeholde en gennemgang af resultaterne som EU har opnÃ¥et i de foregÃ¥ende 50 Ã¥r – herunder sikringen af fred og stabilitet, optagelsen af nye medlemsstater, oprettelsen af det indre markedet, introduktionen af euroen, samt forbedret velstand for borgerne.

2.      Principielle aspekter i det europæiske samarbejde: EU er et demokratisk retsstatssamfund, hvor ligestilling, gennemsigtighed og nærhedsprincippet er afgørende.

3.      Unionens fælles værdier: EU bygger pÃ¥ princippet om respekten for menneskers værdighed og tolerance. EU er et værdifællesskab, hvilket er en vigtig forudsætning for at Europa kan blive politisk enig.

4.      Svaret pÃ¥ fremtidens udfordringer: Erklæringen vil beskrive de nuværende og fremtidige løsninger pÃ¥ Europas politiske udfordringer vedrørende bl.a. klimaændringer, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og bekæmpelsen af terrorisme. EU’s svar pÃ¥ sociale uligheder og bekæmpelsen af ulovlige indvandring skal ogsÃ¥ gøres tydelig i teksten. Det samme gør sig gældende for EU’s fremtidige konkurrenceevne.

5.      Institutionelle forandringer: Erklæringen vil skitsere hvorfor reform og fornyelse af EU er nødvendig. Det tyske formandskab vil sÃ¥ledes arbejde for, at erklæringen indeholder et afsnit om reformen af EU. Udenrigsministeren beskrev i denne sammenhæng videre reform og udvikling som ”en fælles forpligtigelse”.

Kommissionens næstformand, Margot Wallström, mindede Europa-Parlament­et om, at idéen om en erklæring allerede blev fremsat af Kommissionen sidste år. Hun gjorde sig generelt enig i Rådets fremlæggelse og bemærkede, at erklæringen kan gøres endnu mere relevant ved at fokusere fremad. I henhold til dette refererede hun ikke kun til EU’s politikker, men også det EU’s interne processer. Hun beskrev endvidere erklæringen som et vigtigt skridt mod Forfatningstraktaten – især set i lyset af det sidste møde i det Europæiske Råd, der af alle betragtes som et meget positivt møde. I forbindelse med Forfatningstraktaten påpegede hun slutteligt, at selv om hun mente, at processen hastede, måtte man ikke glemme, at tidligere erfaringer havde vist, at man burde bringe processen tættere på borgerne.

Forfatningsudvalgets formand, Jo Leinen (PSE), indledte sin tale ved at sige, at hans udvalg allerede har sendt et brev til formandskabet om udvalgets ønsker vedrørende erklæringens indhold. Lenien er enig med opbygningen af erklæringen, men efterlyser samtidig, at mere vægt bør lægges på den europæiske sociale dimension, som adskiller EU fra bl.a. USA. Han bemærkede, at netop den europæiske sociale model kendetegner europæere. Han påpegede også, at EU’s eksisterende traktater ikke kan betragtes som tilstrækkelige for EU’s nuværende situation.

Meldinger fra de politiske grupper

Den franske leder af de kristelige demokrater, Joseph Daul (EPP-ED), indledte sin tale ved at fremhæve, at netop hans politiske gruppe, de kristelige demokrater, spillede en afgørende rolle i genopbygningen og genforeningen af Europa. Daul betegnede Rom-traktaten, som grundstenen i Europa, idet den har gjort krig i Europa utænkelig. Han tilføjede, at æren ikke skal gives til EU alene, og mindede Europa-Parlamentet om amerikanernes afgørende rolle. Han bemærkede, at Marshall-planen blev lanceret for netop 60 år siden. Han beskrev EU’s værdier som centrale for fællesskabet; med særligt fokus på frihederne i EU. Endeligt sagde han, at EU i de kommende år skal fokusere på Europas demografiske problemer, globaliseringen, energiforsyning, klimaændringer og bekæmpelsen af international terrorisme.

Den tyske leder af socialisterne, Martin Schultz (PSE) bemærkede, at forventningerne til Berlin-erklæringen måske er sat for højt, men sagde samtidig, at grunden hertil er, at EU netop står foran et valgsted. Schultz sagde, at erklæringen skal give europæere håb om, at succesen i de foregående 50 år kan videreføres i de kommende år. Han advarede dog om, at Europa har ændret sig. I de sidste 50 år var integration og dermed sikringen af fred helt afgørende. I dag er der få, som tænker på dette i dagligdagen. EU skal derfor nu løse nutidens udfordringer, som Schultz mener, er sikring af borgernes velstand gennem en større indsats på det sociale område.

Det britiske leder af den liberal-gruppe, Graham Watson (ALDE), indledte sin tale ved at sige, at det ”er bizart, at Europa-Parlamentet skal debattere en erklæring, som det ikke har set”. Han udtrykte dog samtidig, at han håbede, at erklæringen kan bidrage til at genopbygge borgernes tillid og forventninger til Europa. Han sluttede sin tale ved at sige, at det nuværende udkast til erklæringen er på to sider, og bemærkede, at det er for langt. Han opfordrede det tyske formandskab til at udarbejde en kort og forståelig erklæringen på en enkelt side.

Medformand for Gruppen Unionen for Nationernes Europa, Cristiana Muscardini (UEN), fremhævede i sit indlæg, at Europa er svækket uden en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hun fremhævede også behovet for institutionelle forandringer, idet et Europa bygget for 15 lande ikke kan regere 27 lande. Samtidig lagde hun dog vægt på, at man ikke måtte glemme, at to lande nu engang havde stemt nej til Forfatningstraktaten og at der generelt er stor utilfredshed med Forfatningstraktaten blandt EU’s borgere.

Medformand for den grønne-gruppe, Daniel Cohn-Bendit (Verts), undrede sig over, at han ikke havde hørt noget omkring fattigdom i debatten, og sagde, at uden borgernes tillid, kan EU ikke blive en succes. Om selve teksten sagde Cohn-Bendit, at den skal være kort (højst to sider) uden at være banal. Den bør desuden også indeholde konkrete målsætninger - bl.a. om miljøet. Han afsluttede sin tale ved at fremhæve, at man i debatten om illegale indvandre glemmer, at der faktisk er stort antal legale indvandre, vis interesser også skal varetages.

Lederen af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, Francis Wurtz (GUE), sagde at det er meningsløst at fejre de sidste 50 år, hvis ikke man kan drage de nødvendige konklusioner. Wurtz sagde, at det er nødvendigt at se kritisk på vores tilgang til EU. Han argumenterede for, at politikere burde lytte til borgerne omkring substansen af erklæringen – ellers vil det kun komme til at handle om EU’s historie og værdier. I den forbindelse spurgte han, om virkeligheden virkelig er så glat? På baggrund af dette retoriske spørgsmål argumenterede han for, at der er fremvokset en kløft mellem EU og europæerne. 

Medformand for Gruppen for Selvstændighed/Demokrati, Nigel Farage (ID), indledte sin tale ved, at kalde debatten for “en typisk dag i euro-land”, hvorefter han bemærkede, at der var nogle i salen, som åbenbart troede, at erklæringen også kan kontrollere Europas vejr! Farage fastholdt, at EU ikke har opfundet europæiske værdier, og det er derfor misvisende, at fremhæve dem i erklæringen, som noget EU har skabt. Han gættede på, at begrundelsen for at erklæringen fremhæver europæiske værdier er, at politikkerne ikke vil se kritisk på EU’s problemer. I denne forbindelse bemærkede han, at EU’s økonomiske udvikling svarer til USA’s BNP i 1985, mens EU’s investeringer i forskning og udvikling er på niveau med amerikanerens investeringer i 1975. Han kritiserede dermed EU for at være en generation bagud.

Lederen for gruppen for Identitet, Tradition og Suverænitet, Bruno Gollnisch (ITS) erklærede, at EU ikke har nået sine egne mål i de foregående 50 år, da der er blevet skabt større arbejdsløshed og fattigdom gennem åbningen af Europas grænser. Han konkluderede, at europæisk samarbejde hellere bør tage sit udgangspunkt i Europas rødder; nationalstaten.

Med venlig hilsen

 

Mongin Forrest

 

(Tel. 11168 eller 11169)